Mellem håndværk og service

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellem håndværk og service"

Transkript

1 Mellem håndværk og service Fremtidige uddannelsesbehov inden for ejendomsservice Udarbejdet for Serviceerhvervenes Uddannelses- Sekretariat Per Bruhn Kubix Ida Bering November 2005

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf K:\Opgaver\226 Ejendomsservice\ Notat\Mellem håndværk og service.doc

3 Indhold Kort resumé... 3 Indledning... 5 Baggrund... 5 Analysens forløb... 6 Rammer for ejendomsservice... 8 Jobområde - fremtidige arbejdsopgaver Håndværksmæssige arbejdsopgaver Administrative opgaver Serviceopgaver Teknologi og arbejdsorganisering Tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Fremtidige uddannelsesbehov Eksisterende uddannelsestilbud Samspil mellem EUD og AMU Nye uddannelsesmål Ønsker til pædagogiske justeringer... 40

4 Kort resumé I det følgende refereres undersøgelsens hovedresultater i punktform. Bredde og specialisering Undersøgelsen har vist følgende udviklingstendenser: Ejendomsservice professionaliseres. Professionaliseringen sker ved at udvikle brede job (fx multihåndværker), ved specialisering (fx social vicevært eller grøn gårdmand) eller en kombination af begge dele. Udlicitering af opgaver til private entreprenører og servicevirksomheder er en del af denne specialisering (fx pleje af grønne områder, snerydning og postomdeling). Specialisering kan være et trækplaster for at trække unge ind i faget (fx ved at kunne se en mulig karrierevej). Service- og sociale opgaver bør synliggøres og gøres til genstand for kompetenceudvikling. Mellem håndværk og service Ændrede TAK'er Ny rolle for AMU Uddannelsesmål eksisterende og nye I beskrivelsen af jobområdet tydeliggøres det at de serviceprægede og sociale opgaver har et betydeligt omfang og at de er en integreret del af de håndværksmæssige opgaver. Den faglige identitet er ikke kun knyttet til håndværket, men i lige så høj grad til at yde god service. Den fremtidige store vægt på service- og sociale opgaver åbner for at de eksisterende TAK'er reformuleres. De to TAK'er bør i fremtiden også indeholde kompetencer der er rettet mod at kunne tackle mødet med forskellige kulturer, kunne leve sig ind i forskellige beboer- og brugergruppers situation, give viden om forskellige gruppers livssammenhænge og skabe netværk og organisere aktiviteter. I takt med at antallet af ejendomsserviceteknikere stiger, vil AMU også få rollen som overbygning til erhvervsuddannelsen. AMU skal samtidig være grund- og efteruddannelse for de ikke-faglærte medarbejdere inden for jobområdet og der er behov for kurser på forskellige niveauer. AMU-målene bør samordnes med målene for de enkelte EUD enkeltfag. Uddannelsesindsatsen bør præges af brush-up kurser inden for eksisterende fagområder og en række nye aktiviteter. Analysen har peget på en række uddannelsesmål som: Kursus i god ejendomsservice muligheder og rammer Førstehjælpskursus (løbende brush up) 3

5 Virksomhedstilpassede it-kurser Dansk Arbejdsmiljø fysisk og psykisk Service ift it og Av-udstyr Nye uddannelsesmål er Kursus i integration og mangfoldighed (et sammenhængende forløb med konflikthåndtering, sprogkurser fx bolig-/rengøringstyrkisk, kulturforståelse mv) Mentorkursus Kurser i netværksopbygning 4

6 Indledning Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg har gennemført en analyse af de fremtidige uddannelsesbehov inden for ejendomsserviceområdet. Analysen har til formål at give grundlag for at vurdere eksisterende uddannelsestilbud og behovet for at udvikle nye tilbud. Analysen vurderer endvidere generelt behovet for at justere indholdet i den fælles kompetencebeskrivelse for ejendomsservice. Nye opgaver og nye kompetencer Baggrund Baggrunden for undersøgelsen er at arbejdet med ejendomsservice er under forandring. Der sker en række ændringer i arbejdsopgaver - samspillet med beboere og brugere, samspillet med en række samarbejdspartnere - samt ændringer i arbejdets organisering inden for området. Udviklingen peger på at det ikke længere er tilstrækkeligt for en ejendomsservicemedarbejder at have faglig viden og kvalifikationer inden for teknisk-faglige områder som vedligehold af bygninger og udearealer, ventilation, varme mv. I fremtiden forventes nye krav til både faglige, almene og personlige kompetencer. Undersøgelsen er gennemført ved at spørge en række ressourcepersoner og repræsentanter fra private og offentlige institutioner samt fra boligselskaber hvordan de ser på den fremtidige udvikling i arbejdsopgaver og uddannelsesbehov inden for ejendomsservice. Behov for ajourføring af FKB Ejendomsservice dækker to områder Resultatet af undersøgelsen fremlægges i dette notat. Notatet indeholder en beskrivelse af udviklingstendenser i arbejde, kompetencer og uddannelsesbehov og indeholder overvejelser over behovet for en ajourføring af jobområde, de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer og uddannelsesmål i kompetencebeskrivelsen. Ejendomsserviceområdet omfatter i denne analyse henholdsvis boligservice og erhvervs- og institutionsservice, sådan som disse er afgrænset i Bekendtgørelse om uddannelsen inden for ejendomsservice. Denne afgrænsning bygger på en uddannelsesmæssig specialisering hvor elever og kursister kan vælge mellem en række valgfrie specialer i erhvervsuddannelsen og AMU. Den fælles betegnelse 'ejendomsservice' afspejler den store fælles kerne i arbejde, kompetencekrav og uddannelsesbehov inden for de to områder. Analysen peger på et stort sammenfald i udviklingstendenser og 5

7 uddannelsesbehov inden for de to områder. De steder hvor der er større forskelle, fremhæves disse. Der eksisterer i dag mange forskellige betegnelser for en medarbejder der arbejder inden for ejendomsservice. I Boligselskabernes Landsforenings lønstatistik opereres med ejendomsfunktionærer, gårdmænd, varmemestre, ejendomsmedhjælpere og ejendomsserviceteknikere og inden for institutionsområdet anvendes ejendomsfunktionærer, pedeller, pedelmedhjælpere tekniske serviceledere, teknisk servicemedarbejder, idrætsassistenter, rådhusbetjente mv. Kært barn har mange navne og det er vanskeligt at finde en fælles betegnelse som alle kan enes om. I dette notat anvendes betegnelsen ejendomsservicemedarbejder som en fælles betegnelse for ansatte inden for de to områder. Flere faser Interview, observation og workshops Analysens forløb Analysen er gennemført i flere sammenhængende faser. Først en dataindsamlingsfase bestående af interview med en række ressourcepersoner, observationer og interview med ejendomsservicemedarbejdere og efterfølgende tre workshops hvor resultater fra dataindsamlingsfasen er præsenteret og forsøgt efterprøvet over for aktører inden for området. Der er gennemført interview med fire ressourcepersoner omfattende en tidligere faglærer, en fagforeningsformand og medlem af det lokale uddannelsesudvalg, en direktør for et boligselskab og en boligforsker. Observationerne er gennemført i en lokal boligafdeling i København og på en uddannelsesinstitution hvor vi har fulgt og interviewet medarbejdere og ledere om udførelsen af arbejdet inden for ejendomsservice. De tre workshops er gennemført med repræsentanter fra tre forskellige boligselskaber, fra tre forskellige virksomheder inden for institutionsområdet (en kommune, et plejehjem og en privat udbyder af ejendomsservice) og med en gruppe af medarbejdere fra skoler, idrætsanlæg mv. Supplerende materiale Ud over dette forløb er indsamlet supplerende materiale om uddannelsesforholdene inden for området. Materialet omfatter bl.a. 'Bekendtgørelse om uddannelsen inden for ejendomsservice', 'Fælles kompetencebeskrivelse om ejendomsservice', 'Tryghed i hverdagen' (om et forsøg med udvidet beboerservice i AKB), 'Mønsteroverenskomsten', diverse stillingsopslag, beskæftigelses- og uddannelsesstatistik mv. Notatets beskrivelse af udviklingstendenserne i ejen- 6

8 domsserviceområdet bygger på de nævnte interview og workshops og er en blanding af nutid og fremtid. Der er ikke tale om at beskrive en tilfældig fremtid, men om at beskrive fremtidige udviklingstendenser der underbygges af en stor enighed blandt deltagerne og som allerede kan ses nu. Notatets indhold Disposition Notatet er disponeret efter indholdet i den fælles kompetencebeskrivelse. Dermed er det muligt for efteruddannelsesudvalget at anvende analysens resultater til at vurdere behovet for justeringer i FKB'en. Notatet indeholder følgende afsnit: Rammer for ejendomsservice Jobområdet fremtidige arbejdsopgaver Tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Fremtidige uddannelsesbehov 7

9 Rammer for ejendomsservice Ejendomsservice er et jobområde som er påvirket af økonomiske, politiske og sociale forhold. Aktuelle udspil En række forskellige udspil kan illustrere hvordan politiske og økonomiske kræfter kan spille en betydelig rolle på bolig- og institutionsområdet. På grund af deres aktualitet har der også i dette analysearbejde været et vist fokus på henholdsvis 'momssagen' og Boligselskabernes Landsforenings udspil om 'Tryghed i boligområdet handlingsplan mod det delte Danmark'. Inden for institutionsområdet er det især strukturreformen der vil påvirke det fremtidige arbejde inden for ejendomsserviceområdet. Det drejer sig især om organisatoriske forhold, fx hvor ejendomsserviceområdet i fremtiden vil blive placeret. Bliver det fx flyttet fra en skole- og institutionsforvaltning til en teknisk forvaltning? Og bliver det ved samme lejlighed samlet i større enheder? Det er den generelle forventning at dette vil ske. Hertil kommer et øget samarbejde mellem private og offentlige virksomheder hvor fx boligselskaber kan gå ind og overtage administration af et plejehjem der ligger i boligselskabets afdeling. De mange udspil indeholder bud på elementer som kan påvirke den fremtidige udvikling på ejendomsserviceområdet. Økonomiske rammer 'Momssagen' dækker over et cirkulære fra Told og Skat der fastslår at en boligorganisation og dens enkelte afdelinger i relation til moms og lønsumsafgift skal være selvstændige juridiske personer, og at ydelser der leveres mellem organisationen og de enkelte afdelinger, vil være enten momspligtige eller lønsumsafgiftspligtige. Dette gælder bl.a. ydelser leveret af ejendomsservicemedarbejdere som er ansat i en boligorganisation og arbejder i en lokal afdeling. Den tekniske løsning på dette problem er at alle ejendomsservicemedarbejdere får et tillæg til deres ansættelseskontrakt således at de knyttes til den eller de afdelinger hvor de reelt udfører deres opgaver. Denne formelle ændring i ansættelseskontrakterne kan dog få mere vidtrækkende konsekvenser idet de enkelte afdelingsbestyrelser umiddelbart får større indflydelse på ansættelse og fastsættelse af arbejdsvilkår for den enkelte ejendomsservicemedarbejder. Decentraliseringen ses af nogen som en mulig trussel mod ejendomsservicemedarbejderens arbejdsvilkår idet de enkelte afdelingsbestyrelser forudsættes at tænke mere på effektivitet og administrationsbidragets størrelse end på service. 8

10 Den tilsvarende problemstilling inden for institutionsområdet er knyttet til omfanget af de offentlige ydelser til institutionsområdet, hvor bestyrelser i forbindelse med reduktioner i tilskud og bevillinger må igennem de samme overvejelser om tilpasning af serviceniveauet til de aktuelle bevillinger. Dette peger på et stort behov for at få beboeres og brugeres forventninger til service afstemt med de økonomiske rammer for ejendomsservicen. Effektivitet og bedre service Interview- og workshopdeltagerne peger på at både bolig- og institutionsservice står over for tre krav i fremtiden: mere effektivitet, højere kvalitet og bedre service. De nævner bl.a. behovet for at effektivisere og rationalisere administrationen både inden for bolig og institutionsområdet. Fx indføres på mange institutioner kvalitetsstandarder som mere præcist beskriver hvilke opgaver en ejendomsservicemedarbejder må udføre og hvordan den skal udføres. Noget tilsvarende vil måske også ske inden for boligselskabernes område. En af vejene for at sikre højere effektivitet ses af nogle som specialisering gennem udlicitering af opgaver til entreprenører og private servicevirksomheder. Udlicitering begrundes af andre med at det giver øgede valgmuligheder idet beboere og brugere får mulighed for at vælge hvor opgaven løses bedst. Udlicitering forventes at fortsætte i fremtiden. Udliciteringen vil ikke i sig selv påvirke omfanget af ejendomsservice, men vil blot flytte opgaverne og skabe nye rammer for løsningen af dem. Hvordan disse rammer evt vil blive er ikke inddraget i denne undersøgelse. Større brugerinvolvering Politiske rammer En anden tendens der kan flytte opgaver væk fra ejendomsservice, er at ændringer i den offentlige sektors service kan bidrage til at opgaver forsvinder fra det professionelle område og i højere grad må løses i samarbejde med og af brugergrupper eller andre frivillige grupper eller organisationer. Idrætsforeninger må fx selv sætte stole op til arrangementer eller pårørende til beboere på plejehjem må selv sætte billeder op. Det andet udspil inden for boligområdet er 'Tryghed i boligområdet handlingsplan mod det delte Danmark' som Boligselskabernes Landsforening har udarbejdet i et forsøg på at bremse den fortsatte ghettoisering og skabe velfungerende boligområder også i de socialt belastede kvarterer. Udspillet peger på behovet for et øget samspil mellem boligafdelinger og kommuner og andre aktører i lokalområdet og på en række nye opgaver hvoraf nogle foreslås løst af eksisterende personale i boligselskaberne. Fx flerholdsskift i boligorganisationer i form af aftentjeneste for ejendomsservicemedar- 9

11 bejdere i belastede områder. En øget indsats med hensyn til overvågning, fokus på botræning og naboskab vil formentlig også inddrage ejendomsservicemedarbejderne. Sociale opgaver Udviklingen i de sociale opgaver kan derfor i sig selv føre til nye arbejdsopgaver og ændrede arbejdsvilkår fx igennem flerholdsskift. I boligforeninger får det sociale generelt større fokus i takt med at det offentlige reducerer i hjælpen til de ældre beboere, at flere forældre undlader at bruge de offentlige institutioner så flere børn, unge og voksne færdes i boligområderne i dagtimerne mv. Som en af deltagerne har formuleret det: Før var der tomt mellem 8 og 13. Nu er der liv i karreerne mange steder. Netværksopbygning Organisator I den forstand overtager ejendomsservice nogle af de sociale opgaver som kommunerne tidligere tog sig af. En af måderne at løfte disse opgaver på kan være at skabe et større samspil mellem boligselskaber, idrætsforeninger mv og offentlige myndigheder som har ansvaret for at løse de boligsociale opgaver. Netværksopbygning bliver derfor en væsentlig opgave for i fremtiden at kunne medvirke til at løse de sociale opgaver som i stigende grad lægges på ejendomsservicemedarbejderen i dennes daglige kontakt med beboere og brugere. På institutionsområdet er der også mange sociale opgaver, ofte mere uformelle. De formelle opgaver er bl.a. at deltage i samarbejdet med andre instanser fx i SSP samarbejdet. Desuden er der en række vejledende opgaver ift brugergrupper, der fungerer som trænere, ledere, udøvere mv på idrætsanlæggene. I takt med at brugerne gøres medansvarlige for løsningen af en række opgaver, får ejendomsservicemedarbejderen en rolle som organisator eller vejleder i forbindelse med at brugergrupper, fx forældre udfører vedligeholdelsesopgaver i institutioner, på skoler, idrætsanlæg mv. 10

12 Mellem håndværk og service Differentieret udvikling Jobområde - fremtidige arbejdsopgaver Ejendomsservicemedarbejderens arbejdsopgaver er i dag en blanding af håndværksmæssige, administrative og serviceprægede opgaver. Sådan vil det også være i fremtiden. Udviklingen vil ikke gå fra håndværk til service, men ejendomsservice vil i højere grad end i dag befinde sig mellem håndværk og service, sådan som notatets titel angiver. Denne titel antyder også at ejendomsservicemedarbejderens faglige identitet er under forandring. Udviklingen peger umiddelbart på at der bliver mere af det hele. Der vil blive flere håndværksmæssige arbejdsopgaver, flere administrative og især vil der blive flere serviceprægede og sociale opgaver. Det store åbne spørgsmål er hvordan dette kan lade sig gøre? Vil der blive ansat flere ejendomsservicemedarbejdere? Vil den enkelte ejendomsservicemedarbejder skulle kunne det hele og vil jobbene derfor blive bredere. Eller vil der ske en øget specialisering og omorganisering af ejendomsservice? Løsningen synes generelt at være at der sker en effektivisering og specialisering af de håndværksmæssige og administrative opgaver så der åbnes for plads til de sociale og serviceprægede arbejdsopgaver. Helhedspræget Ejendomsserviceområdet står over for en øget professionalisering og helhedsorientering i det daglige arbejde. Det er der ingen tvivl om blandt de boligselskaber og institutioner der har deltaget i undersøgelsen. Ejendomsservicemedarbejderen er ikke længere den traditionelle vicevært eller pedel som vi kender fra Huset på Christianshavn eller den sure pedel fra skolen. Meier er blevet erstattet af en moderne ejendomsservicemedarbejder der klarer både håndværksmæssige og serviceprægede opgaver. Det er en af notatets pointer at disse opgaver i høj grad hænger sammen, og at løsningen af håndværksmæssige opgaver fører servicebetonede opgaver med sig. Lad os illustrere det med tre små eksempler. De tre eksempler varmemester, ejendomsservicemedarbejder, teknisk servicemedarbejder - er konstruerede, men afspejler en række af de situationer som ejendomsservicemedarbejderne kan stå i til daglig. 11

13 Varmemester En varmemester i en mindre boligafdeling, Kaj, arbejder sammen med en medhjælper der afløser Kaj i alle typer af opgaver, herunder bl.a. boligsyn, tilsyn med varmecentral, tilsyn med håndværkere, kontrol af fakturaer mv. Afdelingen skal jo også fungere når Kaj er syg eller på ferie. En af dagens første opgaver er at tjekke en henvendelse fra en fru Petersen om at der ikke er varme i lejligheden. Det tjekkes om der er gang i cirkulationspumpen, om der er varme i rørene op til lejligheden og det er der. Fejlen må så være oppe i lejligheden. Kaj ringer på hos fru Petersen og siger at problemet må være inde i lejligheden. Måske er der luft på strengen eller i radiatorerne. Det virker nu som om at der er rigeligt varme på. Fru Petersen tager en konvolut fra skrivebordet: jeg har fået det her brev fra kommunen og jeg forstår ikke et pluk af det. Jeg har søgt om mere hjemmehjælp, men tror du jeg får det? Kaj er klar over at det med varmen kun var en anledning. Kaj læser brevet og er næsten lige så forvirret. Jeg tror det er et afslag på mere tid, men de vil besøge dig for at vurdere om du har behov for mere hjælp. Dagens næste opgave er at slå græs. Det er tørvejr og vejrudsigten er fin. Midt i arbejdet kommer enkemanden hr. Jensen gående. Han har været på sin vanlige morgentur for at få motion og for at hente formiddagsavisen. Han vil gerne snakke som sædvanlig. Det starter altid med en bemærkning om at roserne vist trænger til en beskæring eller at malingen skaller af på facaden. Viceværten stopper slåmaskinen for han kan se at der er mere på vej og at det er vigtigt. Hr. Jensen fortæller at sønnen endnu engang har brændt ham af med en undskyldning om at bilen var i stykker. Men næste søndag Hr. Jensen er ked af det og skal have læsset af. Mobiltelefonen ringer. Kaj undskylder over for hr. Jensen og får elektrikeren i røret. Han står som aftalt og venter nede i nr 7 og kan ikke komme ind. Kaj har ikke glemt det, men hr. Jensen tog jo lige lidt ekstra tid. Kaj siger farvel til hr. Jensen og siger at de må tales ved senere. Ungerne leger nede ved skraldespandene, og Kaj må lige holde øje med om de har gang i noget. Det er ikke et område hvor der skal leges med tændstikker! Kaj går ned i nr 7 og lukker elektrikeren ind hos familien Hansen på første sal. Der er problemer med en vaskemaskine, og det er nok noget med strømmen som Kaj ikke må pille ved. Kaj tænker ofte på hvor stor tillid beboerne har til ham og hans kollega. De overlader gerne nøglen til lejligheden og overlader dem ansvaret for at lukke en håndværker ind. Om aftenen er der møde i afdelingsbestyrelsen. Kvartalsregnskabet skal lægges frem og de skal diskutere et forslag til anlæg af en ny sti. Han ved at der skal argumenteres for at stien bliver så bred at de kan køre med deres koste og sneryddere. 12

14 Ejendomsservicemedarbejder Peter er servicemedarbejder og arbejder i en større bebyggelse med en meget blandet beboergruppe. Der er alkoholikere, narkomaner og psykisk syge. Og foruden en stor gruppe af etnisk danskere er der tyrkere, iranere, somaliere mv. Det er mandag morgen og der venter et større oprydningsarbejde efter weekenden. Storskraldet står ikke hvor det skal, der ligger cykler og flyder og nedfaldsskakterne skal tømmes for madrasser og andre større effekter der aldrig nåede bunden. Til disse opgaver arbejder de 4 ejendomsservicemedarbejdere sammen med varmemesteren. Her må de hjælpe hinanden. Efter oprydning og rengøring af kælderlokalerne har Peter en række mindre reparationsopgaver. En beboer skal have udskiftet en pakning. Peter tager sin værktøjskasse med og begiver sig op på femte sal. Her ser han at der står en barnevogn uden for lejligheden. Peter ringer på og tager sine sko af inden døren bliver åbnet. Døren åbnes af en somalisk kvinde. Peter fortæller at hun skal fjerne barnevognen for gangarealet skal være frit i tilfælde af ildebrand. Peter fejer gården og går i gang med at rive bedet. En af blokkens alkoholikere kommer let slingrende gående sammen med en kammerat. Han stopper og spørger til hvordan det er med mærkater til cykler. Hans kæreste har sin cykel stående uden mærke og han vil lige sikre sig at den ikke bliver fjernet. Formanden for bestyrelsen af blokrådet kommer også lige forbi for at sludre om at det vel nok var en god idé at de fik et bed med lave buske og et andet bunddække så de unge ikke kan skjule sig og ukrudtet til gengæld er godt skjult. Efter at have ordnet bedet går Peter ned på sit værksted for at reparere et dørgreb og se på et blandingsbatteri. På vejen møder han nærpolitibetjenten og de snakker om det seneste tyveri og indbrud i kælderen med hårde hvidevarer. Lokalbetjenten fortæller at det er et problem at flere unge er begyndt at gå med knive, og at Peter måske kan holde lidt øje med de unge og fortælle dem hvis knivene er ulovlige. 13

15 Teknisk servicemedarbejder Jens er teknisk servicemedarbejder/pedel, arbejder på en større skole og dækker tillige en børnehave i området. Jens åbner skolen om morgenen og går en rundtur for at se om alt er som det skal være. Han var også den sidste der forlod skolen i går og måtte da lukke et par vinduer og slukke for en kaffemaskine på lærerværelset. Dagens første opgaver er at ændre på en bordopstilling i et undervisningslokale. Jens har lige repareret et af bordene og henter det nede fra værkstedet. Han er stærk, men bordet kan heldigvis transporteres på en vogn. Jens har også lovet at hente nogle profiler til metalværkstedet, så han tager bilen og henter materialerne på den nærmeste trælast. Da Jens skal aflevere profilerne går han forbi en gruppe drenge der stiller sig lidt truende an. Jens har i går tiltalt en af de unge der var ved at smadre en stol. Jens ved at han ikke skal gå ind i konflikter med de unge, men at han skal overlade det til lærerne. Men det er jo ham der ofte oplever det så han er jo nødt til at reagere. Jens har også en tjans i børnehaven hvor han skal skifte pærer og sikringer. Idet Jens går over legepladsen, kommer han forbi gyngestativet, og lille Louise kigger smilende på ham og spørger om han ikke giver en svingtur. Der bliver hurtigt dannet en kø og et kvarter er hurtigt gået. Jens går ind i børnehaven og ordner de praktiske opgaver med pærer og sikringer og den opslagstavle der lige var faldet ned. Drengene flokkes om ham. De har forsøgt at lave en drage, men den virker ikke rigtig. Hvad mon der er galt, spørger de? Jens er tømrer og en god dragebygger og snart er dragen på vingerne. 14

16 Samtidighed Synlighed Eksemplerne viser at en række af de serviceorienterede arbejdsopgaver opstår og udvikles i forbindelse med eller samtidig med udførelsen af de håndværksmæssige arbejdsopgaver. Eksemplerne viser endvidere at udførelsen af praktiske, udendørs opgaver indebærer at ejendomsservicemedarbejderen er synlig i området og at denne synlighed skaber mulighed for at der opstår kontakt med beboere og brugere på andre tidspunkter end i kontortiden. Eksemplerne viser endelig at det i praksis kan være vanskeligt at adskille de forskellige typer af arbejdsopgaver fra hinanden. I den konkrete arbejdssituation smelter service og håndværksmæssige opgaver sammen. Det gælder fx når den tekniske servicemedarbejder går rundt på plejehjemmet for at stille ure og samtidig får en snak om beboernes problemer med plejepersonalet eller pårørende. Sammenhæng Når vi derfor i det følgende skelner mellem tre forskellige typer af arbejdsopgaver håndværksmæssige, administrative og serviceprægede - er der tale om en analytisk skelnen. Håndværksmæssige arbejdsopgaver Som det fremgår af flere stillingsopslag, af bekendtgørelsen til erhvervsuddannelsen og af den fælles kompetencebeskrivelse er den faglige kerne i ejendomsservice knyttet til løsningen af en række håndværksmæssige arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. Pleje og vedligeholdelse af inde- og udearealer, herunder legepladser Bygningsvedligeholdelse Affaldshåndtering Ventilationsteknik El- og vandinstallationer Varmecentral Skakttømning Mindre håndværksmæssige reparations- og forbedringsopgaver Rengøringsopgaver Tilkald af og tilsyn med eksterne håndværkere Boligsyn Listen af opgaver er lang og er forskellig alt efter om arbejdet udføres i en boligforening, en skole, en institution eller i en privat servicevirksomhed. Forskellen i arbejdsopgaver er især knyttet til at der er tale om forskellige målgrupper: beboere, elever og lærere, børn, syge, sportsfolk, pensionister mv. og forskellige arbejdstider. 15

17 Ad hoc opgaver Flere håndværksmæssige arbejdsopgaver Udover disse 'kerneopgaver' suppleres med en række mindre praktiske arbejdsopgaver som er ad hoc prægede og som efterhånden er blevet en del af den enkelte ejendomsservicemedarbejders arbejdsopgaver. Fx når en teknisk serviceleder ud over de formelle opgaver der står i funktionsbeskrivelsen lige skal hente og uddele mælk, hente smørrebrød og dække op til overlærerens fødselsdag eller hjælpe hjemmehjælperen med cyklen. Der bliver ifølge vores interviewpersoner og workshopdeltagere flere håndværksmæssige arbejdsopgaver. Et af argumenterne for at der bliver flere håndværksmæssige opgaver, er at lovgivningen liberaliseres og der åbnes for at flere håndværksmæssige opgaver må varetages af en ejendomsservicemedarbejder. Denne udvikling understøttes af at den nye erhvervsuddannelse som ejendomsservicetekniker vil slå igennem og brede sig - ejendomsservicemedarbejderen vil blive en 'multihåndværker'. Denne betegnelse anvendes i markedsføringen af ejendomsserviceteknikeren der kan udføre mere end 'mindre vedligeholdelse'. Den nye erhvervsuddannelse er for nogle et argument for at man kan gå langt i bredden af opgaveløsningen. Foretage flere vvs-opgaver, fx at udskifte wc-kummer, udskifte blandingsbatterier, vandhaner mv. Foretage visse el-opgaver, tømreropgaver mv. Håndværkere får lov til mere Denne udviklingstendens kan ses af at nogle af de håndværksmæssigt uddannede allerede i dag udfører disse opgaver. Hvor der er faglærte tømrere, snedkere, murere mv ansat, er der en tendens til at denne kompetence udnyttes til at udføre kvalificerede opgaver, fx udskifte gulve, vinduer mv. Generelt kan det siges at ejendomsservicemedarbejdere med faglærte kompetencer kan bruges til at løse flere af de opgaver der i dag udføres af eksterne håndværkere. Nogle steder samarbejdes uformelt så kompetencer udnyttes på tværs af institutioner. eller uændret Multihåndværker? Specialisering I modsat retning trækker at der i dag nogle steder eksisterer lokale faggrænseaftaler, at der er krav om autorisation til en række håndværksmæssige opgaver og et politisk ønske fra regering og beboere om udlicitering. At der samlet set bliver flere håndværksmæssige opgaver, indebærer ikke umiddelbart at alle ejendomsservicemedarbejdere skal løse alle opgaver, eller at alle ejendomsservicemedarbejdere bliver multihåndværkere. 16

18 Som allerede antydet sker der en specialisering hvor nogle opgaver udliciteres, andre opgaver der kræver særlig faglig ekspertise, fx udskiftning af vinduer, løses af en tømrer blandt medarbejderne og endelig udvikles nye typer af ejendomsservicemedarbejdere der løser særlige opgaver. Et eksempel er 'den grønne gårdmand'. Den grønne gårdmand 'Den grønne gårdmand' var et forsøg og et resultat af et miljøhensyn og en bevidst miljøpolitik. Det satses der ikke på i samme omfang i dag og det er der umiddelbart heller ikke planer om at satse på i fremtiden. Graden af specialisering vil afhænge af arbejdspladsens størrelse og arbejdets organisering. På de små arbejdspladser hvor en ejendomsservicemedarbejder arbejder alene eller i et par, er der kun begrænsede muligheder for specialisering. Specialisering vil primært ske på større arbejdspladser, fx med flere forskellige fag eller uddannelser repræsenteret blandt ejendomsservicemedarbejderne, eller hvor der organisatorisk sker en samling af specialiserede funktioner, fx af varmemestre i et geografisk område dækkende flere institutioner eller afdelinger. Udlicitering En anden form for specialisering af ejendomsservice er at udlicitere den til private servicevirksomheder. Ved siden af rengøringsområdet synes opgaver inden for ejendomsservice at være nye forretningsområder for private servicevirksomheder. Her tilbydes løsning af opgaver af specialuddannede medarbejdere der har gennemført en intern uddannelse, gennemført AMUkurser eller har gennemført uddannelsen som ejendomsservicetekniker. De private servicevirksomheder benytter altså samme typer uddannelser som boligselskaber og institutioner. Hvilke opgaver er det så som udliciteres? De opgaver som især nævnes, er fysisk belastende opgaver som snerydning, græsslåning og andre udendørsopgaver som ukrudtsbekæmpelse, storskraldshåndtering mv. Inden for institutionsområdet ser vi eksempler på at interne og eksterne post-opgaver overtages af Post Danmark og vagt og overvågningsopgaver der tidligere blev varetaget af tekniske serviceledere, fx ved halballer mv overtages af private vagtselskaber. Det er karakteristisk for de arbejdsopgaver der udliciteres i dag at man rimelig præcist kan afgrænse, beskrive og fastlægge omfanget af dem og dermed prissætte dem. Grænser for udlicitering? Som vi tidligere har beskrevet, er løsningen af de praktisk-tekniske arbejdsopgaver samtidig en synliggørelse af ejendomsservicemedarbejderen og dermed ud- 17

19 gangspunkt for et møde mellem medarbejder og beboer, bruger, elev m.fl. og i virkeligheden afsæt for en væsentlig del af den sociale funktion som ejendomsservicemedarbejderen også har. Spørgsmålet er om udlicitering af græsslåning, snerydning, post og eventuelt andre opgaver vil vanskeliggøre dette møde. Samspil med håndværkere Ud over de nævnte praktiske opgaver kommer opgaver som er knyttet til at modtage og hjælpe eksterne håndværkere som for eksempel skal lukkes ind i lokaler eller have en hånd med, fx til at installere en ny vaskemaskine, holde en stige mv. Der er som allerede nævnt et betydeligt samspil med brugergrupper som skal udføre opgaver, fx i institutioner hvor lærere, elever og forældre deltager aktivt i at vedligeholde lokaler og bygninger. Samspillet med både håndværkere og brugergrupper forudsætter gode evner til at samarbejde og sætte sig ind i brugergruppernes ønsker og behov. Arbejdsmiljø Der kræves ofte en god fysik til jobbet som ejendomsservicemedarbejder, og disse opgaver er især knyttet til løsningen af de håndværksmæssige arbejdsopgaver. Arbejdstilsynet har peget på betydningen af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hvor ejendomsserviceområdet ifølge Arbejdstilsynet 1 er en af 10 nye særlig farlige jobgrupper som arbejdstilsynet sætter fokus på. Området er ifølge arbejdstilsynet karakteriseret ved høj dødelighed, selvvurderet højt sygefravær, stor udstødning og arbejdsmiljøproblemer i form af psykisk belastning (manglende indflydelse, voldsrisiko, alenearbejde, ubekvemme arbejdstider, ensformighed), ergonomi (tunge løft, akut overbelastning), ulykker (fald, arbejde med kemiske stoffer) og høreskader. Disse arbejdsmiljømæssige forhold inden for ejendomsserviceområdet indebærer at arbejdsmiljø og sikkerhed er centrale fokuspunkter i det daglige arbejde. Ejendomsservicemedarbejderne har også et ansvar for andres arbejdsmiljø der må overvejes i forbindelse med fx indkøb af maskiner, materialer, værktøj mv. Flere får generelt ansvar for organiseringen af arbejdet og arbejdsmiljøet i den enkelte institution eller boligforening. Administrative opgaver De fleste administrative opgaver løses i boligadministrationen af forretningsførere, inspektører og administrative medarbejdere. I kommuner eller kommunale institutioner af administrative medarbejdere og ledere. 1 Ekstern afrapportering af indsatsen: Tilsyn med ejendomsfunktionærer og pedeller

20 Imidlertid er der en række administrative arbejdsopgaver som enten allerede varetages af ejendomsservicemedarbejdere, eller må forventes at blive lagt ud til ejendomsservicemedarbejdere. De administrative arbejdsopgaver som bl.a. er pålagt varmemestre og serviceledere, omfatter fx Budgetgennemgang Kontrol af regninger, og fremlægge rekvisitioner og regninger for bestyrelsen Bogføring Varmeaflæsning Udarbejdelse af administrative forretningsgange Vedligeholdelseslister Registrering af køleskabe, komfurer og andre materialer mv Syn af boliger udarbejde tilstandsrapporter Flytterapporter Indberetninger af fejl og mangler Projektstyring af mindre renoveringsopgaver Udarbejde tilbud på mindre opgaver Skadesanmeldelser Tyverianmeldelser I fremtiden vil de administrative opgaver sandsynligvis også vokse. Især for gruppen af varmemestre/serviceledere, og på arbejdspladser hvor ejendomsservicemedarbejdere arbejder enten alene eller parvist, vil alle få flere administrative opgaver. På de mindre arbejdspladser er der brug for at ejendomsservicemedarbejdere kan løse alle arbejdsopgaver, også selv om der eksisterer en arbejdsdeling mellem en varmemester/serviceleder og en medhjælper. Medhjælperne må kunne klare det hele for at kunne overtage ifm sygdom, ferie mv. I de større enheder er der en skarpere og mere formel arbejdsdeling. Opgaver 'drypper' ned IT decentraliserer I takt med at inspektører/ledere får ansvar for flere større vedligeholdelsesopgaver, forventes det at varmemestrene/servicelederne overtager ansvaret for styring af mindre projekter, fx op til kr. Det kan være opgaver omkring facaderenovering, vinduesudskiftning mv. Opgaverne består i at udbyde opgaver, føre tilsyn med opgavernes under udførelsen og udarbejde et regnskab der forelægges boligforeningen/bestyrelsen/ledelsen. Mængden af administrative arbejdsopgaver og udbredelsen af disse vil afhænge af om boligselskaber og institutioner vælger en centralisering eller en decentralisering af opgaverne. En sandsynlig løsning er at intraog internetbaserede løsninger bliver mere udbredte i fremtiden hvor en central administrativ enhed kan trække på decentralt indtastede oplysninger. Rapportudtræk vil blive en decentral mulighed, men en central 19

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

LSC Ejendomsservice. et fornuftigt valg

LSC Ejendomsservice. et fornuftigt valg LSC Ejendomsservice et fornuftigt valg Indholdsfortegnelse Hvem er LSC Ejendomsservice................................... 3 Skift lejer på kun en uge.......................................... 4 Hvad tilbyder

Læs mere

For dig der søger et job i boligområderne

For dig der søger et job i boligområderne For dig der søger et job i boligområderne 2 Introduktion Målet med denne pjece er at give dig en fornemmelse af, hvilken type virksomhed du er ved at søge arbejde i. Når du søger en stilling i en af de

Læs mere

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT KONFERENCE 28. SEPTEMBER 2015 BOLIGKONTORET DANMARK KLAUS KRAMSHØJ, SENIORKONSULENT IDA RAVNHOLDT POULSEN, PROJEKTLEDER En innovativ vej til effektiv drift Udlændinge-,

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1.

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1. Årsag til problem Manglende lyddæmpning i Multirum Lokaler der runger Multirum, gl. gym. og 1. kl. Svært ved at opfatte tale i Multirum, gl. gym. Installationer der støjer. Vaskemaskine / tørretumbler

Læs mere

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT WORKSHOP BOLIGKONFERENCEN 2015

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT WORKSHOP BOLIGKONFERENCEN 2015 EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT WORKSHOP BOLIGKONFERENCEN 2015 Effektiv drift betaler sig PROGRAM Hvad er vores udgangspunkt? Hvordan kan man effektivisere? Hvad med nærværet? Case gruppearbejde og

Læs mere

FUNKTIONS- OG STILLINGSBESKRIVELSE FOR DRIFTSLEDER MED PERSONALEANSVAR.

FUNKTIONS- OG STILLINGSBESKRIVELSE FOR DRIFTSLEDER MED PERSONALEANSVAR. FUNKTIONS- OG STILLINGSBESKRIVELSE FOR DRIFTSLEDER MED PERSONALEANSVAR. Boligorganisation Afdeling Antal lejemål Antal ansatte i afdelingen StillingsbetegnelseNavn fsbkollegiet Solbakken1441 fuldtidsansat,

Læs mere

Præstemarkshusene. Præstemarksvej 49-67 Solvænget 4-24, 1-43 Ternevej 34-56 4000 Roskilde. Driftsaftale 2014

Præstemarkshusene. Præstemarksvej 49-67 Solvænget 4-24, 1-43 Ternevej 34-56 4000 Roskilde. Driftsaftale 2014 Præstemarkshusene Præstemarksvej 49-67 Solvænget 4-24, 1-43 Ternevej 34-56 4000 Roskilde Driftsaftale 2014 27. august 2013 Om driftsaftalen Indledning Driftsaftalen er en aftale mellem Boligselskabet Sjælland

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BOLIGSOCIAL DRIFT (for ansatte og ledere i driften) BÆREDYGTIG BOLIGSOCIAL DRIFT FRA SKRALD TIL RESSOURCE FRA SERVICE TIL MEDSKABELSE BOLIGDRIFT OG KOMMUNIKATION HJÆLP

Læs mere

Oplysning om Afdeling:

Oplysning om Afdeling: Oplysning om Afdeling: Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen vælges af og blandt beboerne på beboermødet. Det er afdelingsbestyrelsens opgave mellem beboermøderne at varetage det løbende samarbejde

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 9 Nummer: 2687 Titel: Vagtservice Kort titel: Vagtservice Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet I jobområdet vagtservice

Læs mere

Jobprofiler i ejendomsservice. November 2012

Jobprofiler i ejendomsservice. November 2012 Jobprofiler i ejendomsservice November 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Analysens grundlag... 3 2. Tendenser inden for ejendomsservice... 5 3. Hvad er en jobprofil?... 9 3.1 Tværgående variationer

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 Indhold 1. Bestyrelse og ejendomsservice 2. Husdyr 3. Navneskilte 4. Nøgler 5. Pulterrum 6. Støj 7. Musiceren og fester 8. Værktøj og vaskemaskiner mv. 9. Ophold

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune 1. Indledning Ballerup Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med ansættelse af en ny centerchef til Center for

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden Velkommen til Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5 Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Husorden En boligforening med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Teknisk service på hoteller, konference - og feriecentre. Varighed i Teknisk service på dage idræts- og fritidsanlæg

Teknisk service på hoteller, konference - og feriecentre. Varighed i Teknisk service på dage idræts- og fritidsanlæg Profilpakke Nr. Mål Varighed i Teknisk service på dage idræts- og fritidsanlæg Teknisk service på hoteller, konference - og feriecentre plejesektoren, på institutioner og uddannelsessteder Ejendomsservice

Læs mere

Udlicitering i den almene boligsektor

Udlicitering i den almene boligsektor 1 Udlicitering i den almene boligsektor Den almene boligsektor - Struktur Boligselskabernes Landsforening (BL) 700 boligselskaber (boligorganisationer) 8.000 boligafdelinger (økonomisk enhed) 541.000 boliger

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Spørgsmål og svar i Vesterbo

Spørgsmål og svar i Vesterbo Spørgsmål og svar i Vesterbo Kære beboer august 2007 Her har vi samlet en række spørgsmål og svar, der handler om dagligdagen i Vesterbo. Det er spørgsmål, som både ejendomsfunktionærerne og afdelingsbestyrelsen

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 Lovgrundlag Der henvises til lov om almene boliger og AlmenBo s vedtægter Reglernes ikrafttræden Med virkning fra den 1.oktober 2009 erstatter dette ordensreglement tidligere

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

RENOVERINGS ABC GOLFPARKEN DET ER EN GOD IDÉ AT GEMME MIG... Gem denne folder!! 1

RENOVERINGS ABC GOLFPARKEN DET ER EN GOD IDÉ AT GEMME MIG... Gem denne folder!! 1 RENOVERINGS ABC GOLFPARKEN DET ER EN GOD IDÉ AT GEMME MIG... 1 Velkommen til den nye Golfparken Renoveringen af afdeling 14, Golfparken er den hidtil største af sin art i s godt 60-årige historie. Derfor

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Socialpædagogisk Vejledning

Socialpædagogisk Vejledning Til sagsbehandler og andre interessenter Socialpædagogisk Vejledning Støtte og vejledning i og uden for eget hjem 85 (Indeholder oversigt over ydelser) DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 2 Støtte

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Når du flytter fra din bolig

Når du flytter fra din bolig April 2013 Når du flytter fra din bolig Brøndbyparken afd. 3 Vi kan, vi vil og vi skal! Hvad skal du være opmærksom på, når du flytter ud af din bolig Opsigelse 3 måneders varsel Den nemmeste måde at opsige

Læs mere

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen.

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen. Velkommen til en lille rundtur med Et oplæg om drømme og nye holdninger. Mit hjem er stedet for mine børn, min mand, venner og familie - her bor vi og lever. Min hjerne har fået strithår af alt det drømmeri.

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

AAB Afdeling 16. Beretning 2014. Afdeling 16. Almene boliger. Fastelavn/juletræstænding/bankoklub. april 2015

AAB Afdeling 16. Beretning 2014. Afdeling 16. Almene boliger. Fastelavn/juletræstænding/bankoklub. april 2015 AAB Afdeling 16 april 2015 Beretning 2014 Afdeling 16 Almene boliger Det bliver stadig mere kompliceret at administrere vores afdeling. Administration udsender mange cirkulærer som afdelingsbestyrelserne

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Viborg Kommune Januar 2015

Viborg Kommune Januar 2015 Viborg Kommune Januar 2015 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Facility Management enheden i Viborg Kommune... 3 Facility Management enhedens funktioner... 3 Ejendomme & Energi... 3 Rådhusbetjente og drift

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Beboerne kan til enhver tid gå ind på www.kab-bolig.dk og se AKB København s serviceramme samme sted, som man finder husordener m.v.

Beboerne kan til enhver tid gå ind på www.kab-bolig.dk og se AKB København s serviceramme samme sted, som man finder husordener m.v. Beboerne kan til enhver tid gå ind på www.kab-bolig.dk og se AKB København s serviceramme samme sted, som man finder husordener m.v. Boligorganisation Boligselskabet AKB, København Boligafdeling: AKB Lundtoftegade

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Budget 2015-2018. CEIS - LokaludvalgMED Rengøring

Budget 2015-2018. CEIS - LokaludvalgMED Rengøring 000-08 Udlicitering eller nye samarbejdsformer Dato: 22. september 2014 Dok. Id. 219303/14 LokaludvalgMED Rengøring har drøftet ovennævnte effektiviseringsforslag, der har stor betydning for 155 ansatte

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 10. september 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud, der

Læs mere

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede?

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? BL s 1. kreds - Kredskonference 2014 Workshop Lørdag den 22. marts 1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? Gruppe 1A

Læs mere

Nyhedsbrev december 2012

Nyhedsbrev december 2012 Nyhedsbrev december 2012 Kære kolleger Har din kollega fået nyhedsbrevet? Jeg vil begynde årets sidste nyhedsbrev med at takke alle ansatte ved Ejendomscenteret for jeres indsats i forbindelse med etablering

Læs mere

Ejendomsfunktionær. Ejendomsfunktionær

Ejendomsfunktionær. Ejendomsfunktionær ARBEJDSOPGAVER MAND. TIRSD. ONS. TORSD. FRED. E.B. MÅNED 1/4 ÅR 1/2 ÅR ÅR Dagrenovation Evt. ændringer helligdage Dagrenovation Containervask Genbrugsgård Grønne affaldsspande Tømning aviser Storskrald

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 116 TELEVÆNGET I VEDTAGET PÅ AFDELINGSMØDET DEN 25. AUGUST 1997 Indledning Et godt klima er meget værd. Med disse sider vil vi gerne orientere

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Øvrige forslag til indsatser

Øvrige forslag til indsatser Øvrige forslag til indsatser På workshop den 16. marts 2013 blev der udarbejdet forslag til prioriterede indsatser, der skal bidrage til at virkeliggøre den nye vision for Slagelse Boligselskab. I dette

Læs mere

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid 2 Titel Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Læs mere

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Få mere ud af det - du har. Effektiv drift

Få mere ud af det - du har. Effektiv drift 4 Boligorganisationer 69 afdelinger 5.354 lejemål 27 adm. 58 ejendomsf. Få mere ud af det - du har 51 afdeling 4.244 lejemål 48 18 afdeling 921 lejemål 10 Effektiv drift Lunderskov Boligforening Den Almene

Læs mere

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice vers. Marts 2013 Uddannelsen inden for ejendomsservice Oplysningsskema Godkendelse af praktikuddannelsessted Oplysninger i dette skema er til brug for Det Faglige

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling den 15. marts 2012.

Referat fra ordinær generalforsamling den 15. marts 2012. Højbylund afd. 32 Referat fra ordinær generalforsamling den 15. marts 2012. Susanne bød velkommen til alle fremmødte beboer, inspektør Jørgen Kristensen, Karen Kierkegaard fra Højstrups administration,

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed JOBPROFIL Vicedirektør Den Sociale Virksomhed 1. Indledning Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en vicedirektør. Jobprofilen

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Inkie Holst, Mine arbejdsområder. Projektleder, driftschef

Inkie Holst, Mine arbejdsområder. Projektleder, driftschef Drift af indeklima Inkie Holst, Projektleder, driftschef Mine arbejdsområder - Vedligehold af ejendomme - Renoveringsopgaver - Kontakt og information til beboere om renovering - Ikke tekniker Signalement

Læs mere

Husorden. For. Bispebjerg Terrasser. Samvirkende Boligselskaber

Husorden. For. Bispebjerg Terrasser. Samvirkende Boligselskaber For Bispebjerg Terrasser Samvirkende Boligselskaber E-mail: kab@kab-bolig.dk - Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 5 GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund.

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Ind- og fraflytningssyn

Ind- og fraflytningssyn Ind- og fraflytningssyn et vigtigt møde med beboeren I denne folder er samlet en række eksempler som kan bidrage til at sikre at frister i lovgivningen og Boligkontoret Danmarks forretningsgange overholdes

Læs mere

Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933

Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933 Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933 Indledning og formål Formålet med årsberetningen er at orientere byggeforeningens interessenter om foreningens aktiviteter i forhold til foreningens formål.

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere