1. Danskfagets status og foreningens indsats

Transkript

1 SEKTIONEN FOR LÆRERUDDANNELSE Årsberetning Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Medlemsstatus 4. Bestyrelsens løbende arbejde 4.1. Kurser og arrangementer 4.2. Udgivelser 4.3. Dansk sprognævn 4.4. Nordspråk 5. Fællesbestyrelsens initiativer 1. Danskfagets status og foreningens indsats I årets løb er der både i læreruddannelsen og i folkeskolen sket et markant skred væk fra en lidt enøjet fokusering på detaljeret målstyring. I folkeskolen fjernede ministeriet de bindende færdigheds- og vidensmål, så lærerne alene er forpligtet på formål og overordnede kompetencemål. Lærerens professionelle råderum er dermed gjort større med den frihed og det ansvar som følger af dette. Man kan spørge om rammerne i uddannelsen også giver de kommende lærere et ordentligt grundlag for at indfri forventningerne om, at mål og aktiviteter kan knyttes mere specifikt til arbejdet i den enkelte klasse og den enkelte elev. Det er stadig et grundlæggende problem, at skolens klart største fag ikke fylder mere i uddannelsen: De studerende skal have overblik over alle fagets delområder i spændet fra eller fra klasse, de skal have et stort repertoire af tekster, metoder og arbejdsformer det lader sig ikke gøre inden for de gældende rammer. Specielt for et kæmpe fag som dansk gælder det, at de studerende ikke har en jordisk chance for at komme i dybden med faget med den nuværende fordeling af ECTS i uddannelsen. Dette forhold burde senest være klart for alle efter evalueringen af læreruddannelsen, der kom i starten af året. Her lød det bl.a., at der var en uambitiøs læringskultur på læreruddannelsen. Nu er det jo sådan med kultur, at det kan være svært at sige, hvad der er med til at bestemme den. Alle på læreruddannelsen er med til at forme den: ledelse, undervisere, studerende, pedellen osv. Kultur er en uhåndgribelig størrelse, og det uambitiøse er svært at se, når det fx senere i rapporten hedder, at dimittendernes fagfaglige og fagdidaktiske kompetencer vurderes høje. DANSKLÆRERFORENINGEN CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C DANSKLF@DANSKLF.DK DANSKLF.DK TLF.:

2 Noget af det kulturelle hænger imidlertid også sammen med et par elementer i læreruddannelsesloven og dens udfoldelse, som der ikke har været så meget fokus på i debatten efter rapporten. For det første blev rapportens formuleringer om, at der i beskrivelserne af fagene i læreruddannelsen er omfattende og krævende mål, fra flere sider fremhævet som belæg for, at de manglende ambitioner angiveligt ikke har noget at gøre med uddannelsens udformning: Der stilles da store krav til de studerende. Men hvad nogle glemte i den sammenhæng var udvalgets efterfølgende analyse af muligheden for at indfri intentionerne. For umiddelbart efter beskrivelsen af de høje krav lyder det nemlig, at antallet af Side 2/6 kompetence-mål er med til at skabe en stoftrængsel i fagene. Underviserne har svært ved at nå at komme omkring dem alle og samtidig sikre tilstrækkelig dybdelæring og sammenhæng til andre fagområder. I klartekst: hvis man skal nå de omfattende mål (og her er der næppe nogen der vil gå på kompromis) så skal der mere undervisning til. For det andet rummer evalueringen en kritik af modulopbygningen, som går ud over progression og sammenhæng i uddannelsen, og som betyder, at det kan være vanskeligt for den enkelte underviser at følge sine studerendes faglige udvikling. Kritikken kobles endvidere sammen med en betragtning om, at der er risiko for, at der sker en dekobling mellem moduler og kompetencemålsprøver. Den sidste bemærkning er er særlig interessant, hvis man kender til historikken omkring moduler og kompetencemål. For i den vil man kunne finde et såkaldt hyrdebrev fra ministeriet, hvor det understreges at moduler og kompetencemålsprøver er som det hed strukturelt dekoblede. Den melding vil man sikkert gerne prøve at glemme i dag. Det er selvfølgelig glædeligt, at man har fået øje på problemerne omkring progressionen, og at man nu rundt omkring prøver at skabe strukturer, der understøtter en faglig progression. Men Lidt frækt kunne man udbryde: hvad sagde vi? For allerede da LU13 lå på tegnebrættet advarede vi bl.a. fra Dansklærerforeningen mod den uddannelsesmæssigt ulogiske tanke om at lave en læreruddannelsen, hvor man som det hed den gang ikke måtte tænke i progression. LLN har forsøgt at påvirke debatten gennem et program med 10 ambitioner for læreruddannelsen. Det er sympatisk og godt, at repræsentanter for sektoren på denne måde prøver at sætte en dagsorden. Men det bliver problematisk, når man prøver at indfri ambitionerne ved at reservere store dele at kompetenceudviklingsmidlerne til projekter, som ledelserne sætte i søen. Det giver mindre plads til at løfte den faglige udvikling ved at underviserne i dansk får mulighed for specifik faglig kompetenceudvikling. Umiddelbart ser det ud til, at evalueringen ikke resulterer i pludselige indgreb og bekendtgørelsesændringer, og det er godt. Der kan være god grund til at sige ro på : erfaringen viser jo, at det kan være klogt at tænke sig om, inden man skrider til handling. Det er min

3 forventning og mit håb, at dette også betyder, at man i langt højere grad vil inddrage de faglige foreninger, der jo har et helt tæt blik på uddannelsen. Side 3/6 Mens der således ser ud til at være lidt ro omkring justeringer af den gældende uddannelse, lagde den forrige regering op til mere radikale diskussioner. I kølvandet på evalueringen, men i øvrigt uden direkte forbindelse til denne, blev der nedsat en kommission, der skulle se på læreruddannelsen og bl.a. kigge på dens længde. Sammensætningen af kommissionen var iøjnefaldende: underviserne i uddannelsen var ikke repræsenteret, og formanden for udvalget kom fra universitetet. Hvilken vej det går med kommissionens arbejde er i skrivende stund meget uklart. Efter regeringsskiftet er arbejdet sat på stand-by. Det er usikkert om kommissionen skal fortsætte, eller om den skal have et nyt kommissorium. I foråret kontaktede vi DM med henblik på at indgå en samarbejdsaftale af samme art som den F- sektionen har med Danmarks Lærerforening. Formålet med en sådan samarbejdsaftale ville bl.a. være, at give L-sektionen mulighed for at deltage i høringsprocesser omkring læreruddannelsen, der ofte lander på DMs bord. Der ud over var tanken også, at vi gennem et samarbejde gensidigt kunne deltage i arrangementer, hvor enten den ene eller anden organisation er til stede. På baggrund af vores henvendelse besluttede DM at igangsætte et mere omfattende samarbejde med de faglige foreninger. DM indkaldte derfor til et møde for alle de faglige foreninger i læreruddannelsen. På mødet blev det klart, at det er behov for, at de faglige foreningers stemme får større vægt i drøftelserne af udviklingen af læreruddannelsen, og at det vil give mening, hvis samarbejdet mellem de faglige foreninger og DM kommer ind i mere faste rammer. Der blev i den forbindelse henvist til den såkaldte Faglige forening (en tidligere sammenslutning af faglige foreninger), som i princippet stadig eksisterer, men hvor der ikke har været afholdt møder de sidste par år. Der er økonomi i Den faglige forening til evt. at understøtte initiativer. Konkret førte mødet til, at DM i efteråret gennemførte et debatarrangement om læreruddannelsen med deltagelse af repræsentanter for LLN, professionshøjskolerne, DM og de faglige foreninger. Ved debatmødet lagde jeg bl.a. vægt på, at man i arbejdet med indhold og struktur i læreruddannelsen i langt højere grad bør inddrage de faglige foreninger. De faglige foreninger ligger inden med opsamlede erfaringer og har fingeren på pulsen i forhold til, hvad ændringer kan betyde for den konkrete hverdag. Det Det synes der blandt ledelserne at være alt for lidt opmærksomhed på. Foreningen deltager stadig i den løbende debat om fagets udvikling på vores blog. Frekvensen er stadig lidt svingende, så det er et område, som bestyrelsen fremover bør have mere opmærksomhed på.

4 2. Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består i september 2019 af følgende medlemmer: Side 4/6 Lars Stubbe Arndal, formand, repræsentant i Fællesbestyrelsen, Københavns Professionshøjskole Bettina Buch, næstformand og kasserer, Professionshøjskolen Absalon, Læreruddannelsen i Roskilde. Torben Mundbjerg, medlem af Dansk Sprognævns Repræsentantskab, medlem af Nordisk Udvalg og repræsentant i Nordspråk, Københavns Professionshøjskole, Lene Reichstein Lund, projektleder for Nordspråk, UCSyddanmark, Læreruddannelsen i Haderslev Hanne Beermann, forlagskontakt, UCNord, Læreruddannelsen i Hjørring. Eva Dam Christensen, UCSyd, Læreruddannelsen i Esbjerg. Ulla Olander Vangsted (suppleant), UCN, Læreruddannelsen i Hjørring Vi glæder os over, at Ulla som suppleant har deltaget i mange af bestyrelsesmøderne og har leveret en solid indsats i forbindelse med fx årsmødet på Tunø sidste år og i København i år. 3. Medlemsstatus L-sektionen har pr medlemmer. Det er glædeligt at se, at vi siden årsskiftet har haft en medlemsfremgang i sektionen på 6 medlemmer (ca 7%). Det tyder på, at der er yderligere potentialer rundt omkring, så alle opfordres til løbende at prikke kolleger venligt på skulderen. I fællesforeningen er der lavet en medlemsstrategi, der skal være med til at sikre foreningen et solidt medlemsgrundlag. Vi har i bestyrelsen drøftet, hvordan medlemsstrategien skal udfoldes på læreruddannelsen. Vi har især fokus på, at læreruddannelsen er et vigtigt rekrutteringssted for kommende folkeskolelærere. Derfor har Torben og Lene sørget for, at nye danskstuderende har fået en mulepose med materialer om foreningen og mulighed for at melde sig ind på gunstige vilkår. Vi har desværre ikke haft så stor succes med at gennemføre fælles holdbesøg med F- sektionen på læreruddannelserne. Det er et område, som skal have bestyrelsens bevågenhed fremover. 4. Bestyrelsens løbende arbejde Bestyrelsen har afholdt i alt seks bestyrelsesmøder i løbet af året. En del af dem har været afholdt som korte skypemøder Kursusvirksomhed Årsmødet 2018 på Tunø var velbesøgt med ca. 20 deltagere i eksotiske omgivelser. Den isolerede geografiske placering af mødet betød, at ikke bare dagene med gode og interessante oplæg var fyldt med faglige diskussioner. Diskussionerne fortsatte om aftenen og ved morgenmaden. Det var intense dage, som vi der var med nok aldrig glemmer.

5 Vi er medarrangør af Dansk i mange retninger og møderne i Literacy-netværket under Nationalt Videncenter for Læsning. Side 5/ Forlagsvirksomhed Forlaget er fortsat inde i en god gænge, hvor flere af udgivelserne får gode anmeldelser. Der kan fortsat være behov for at lave udgivelser, der er mere specifikt rettet mod læreruddannelsen Dansk sprognævn Torben Mundbjerg repræsenterer L-sektionen i Dansk Sprognævns repræsentantskab. Han har deltaget i de to årlige repræsentantskabsmøder, i marts og i oktober Sidstnævnte var første repræsentantskabsmøde i Dansk Sprognævns nye lokaler i Bogense Bestyrelsens engagement i nordisk arbejde Lene Reichstein Lund er projektleder i Nordspråk, de nordiske modersmålsforeningers sammenslutning. Igen i år har hun etableret rammerne for Nordspråks arbejdsmøder og seminarer, og hun er løbende ansvarlig for at koordinere arbejdet med sammenslutningens økonomi, medlemsstatus, hjemmeside mm. Desuden er hun ansvarlig for, i samarbejde med Sprogpiloterne, at planlægge og gennemføre den årlige konference, Det nordiske klasserum, der afholdes på Nordatlantens Brygge i København i slutningen af november. Torben Mundbjerg er medlem af Nordisk Udvalg og repræsenterer L-sektionen i Nordspråk. Han har sammen med lederen af Landslaget for Norskundervisning (LNU), Benedicte Eyde, arrangeret og gennemført Nordspråk sommerkonference 2019, som i år var på Lofoten. Det var et vellykket og velbesøgt årsmøde med bl.a. deltagelse af Morten Strøksnes (N), Gunnar Hansson (S), Theis Ørntoft og Jens Kramshøj Flinker (DK) samt den oceaniske interesseorganisation Passion for Ocean (N). Torben Mundbjerg har også repræsenteret Dansklærerforeningens L-sektion ved deltagelse i arbejdsseminaret på Biskops Arnö ved Stockholm (april 2019). Nordspråks kurser har til formål at oplyse om og diskutere hvordan børn og unge i Norden kan fastholde deres nordiske identitet i forhold til uddannelse og undervisning, kunst, natur og kultur i en globaliseret verden. Kurserne henvender sig til modersmålslærere tilknyttet undervisning, uddannelse og forskning i de nordiske grundskoler, ungdomsuddannelser og læreruddannelser. Kurserne er for det meste velbesøgte, og de danner ramme for mange netværksmøder og udvekslinger mellem nordiske lærere, forskere, formidlere og undervisere. Nordspråks arbejdsmøde i efteråret 2018 blev afholdt på Færøerne blandt andet med det formål at etablere kontakt med modersmålsunderviserne der. Det er med stor glæde at de i dette efterår har meddelt at gymnasielærere og folkeskolelærere på Færøerne er i gang med at stifte en færøsk

6 lærerforening, som blandt andet vil fortsætte samarbejdet med Nordspråk. De har haft de første møder og regner med at holde en stiftende generalforsamling sidst i oktober Side 6/6 5. Fællesbestyrelsens initiativer Arbejdet i fællesbestyrelsen har til dels været fokuseret på forholdet mellem foreningen og Huset. Det har desværre betydet, at der ikke har været så meget fokus på andre initiativer. Vi har dog arbejdet med foreningens eventuelle deltagelse på Folkemødet på Bornholm og Kulturmødet på Mors. Der er forhold, der både tale for og taler imod deltagelse. På den ene side er møderne vigtige politiske mødesteder, på den anden side er det ikke aktiviteter, der vil være specielt synlige for medlemmerne. Lars Stubbe Arndal Formand for Sektionen for læreruddannelse, oktober 2019