Årsberetning Indhold: 1. Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Medlemsstatus 4. Bestyrelsens løbende arbejde

Transkript

1 SEKTIONEN FOR LÆRERUDDANNELSE Årsberetning 2014 Indhold: 1. Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Medlemsstatus 4. Bestyrelsens løbende arbejde 4.1. Danskfagligt møde 4.2. Fagpolitisk oprustning 4.3. Kortlægningsarbejde over lokale moduler 4.4. Rapport om eksamen i dansk, afholdt juni Andre samarbejdspartnere 4.6. Dansk Sprognævn 4.7. Nordisk udvalg og Nordspråk 4.8. Nye initiativer, hjemmesiden, papirserien 4.9. Ny udgivelsespolitik og forlagsaftale med Systime DANSKLÆRERFORENINGEN CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C DANSKLF@DANSKLF.DK DANSKLF.DK TLF.:

2 1. Indledning Side 2/10 Formålet for foreningens arbejde er sammen med de øvrige dele af Dansklærerforeningen at varetage medlemmernes fælles faglige og pædagogiske interesser og repræsentere faget over for offentlige myndigheder. Vi har derfor også i dette år arbejdet sammen med de øvrige sektioner på hvervning af nye medlemmer og på nye medlemsformer i forbindelse med digitale bogudgivelser i samarbejde med Systime. Der har på tværs af foreningen igen i år været særligt fokus på de forskellige former kommunikation med medlemmerne via nyhedsbreve, ny hjemmeside og facebook Her har der været nogen debat og en del reaktioner på de forskellige politiske og faglige tiltag i forbindelse med reformen af folkeskolen og den nye læreruddannelses første år. Vi må i Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelsen udnytte de muligheder, der ligger i, at de sociale medier betydning for kontakt og kommunikation mellem foreningen og medlemmerne og medlemmer imellem. Bestyrelsen har af den grund kickstartet sektionens facebookgruppe med det formål at medlemmerne kan føre direkte dialog med hinanden. Vi opfordrer medlemmerne til at bruge denne platform. I en tid med store forandringer har bestyrelsen drøftet hvilken rolle den kan og bør spille i det uddannelsespolitiske landskab. Derfor tog bestyrelsen initiativ til en kritisk revision af vedtægterne, og det førte til en række ændringsforslag. Vedtægterne er blevet forsynet med en klarere ordlyd, og det præciseres at sektionens opgave er at den primært skal varetage interesserne for læreruddannelsens forhold institutionelt og i kommunalt og statsligt regi. Andre væsentlige ændringer er at sektionen skifter navn fra Sektionen for læreruddannere til Sektionen for læreruddannelse, og at bestyrelsen fra og med næste valgrunde kan sammensættes af op til syv medlemmer, mod de nuværende frem. Ændringsforslagene blev enstemmigt vedtaget på repræsentantskabsmødet i september måned, og de fremsættes som beslutningsforslag på sektionens ekstraordinære generalforsamling den 23. oktober Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen har i dette arbejdsår* bestået af følgende medlemmer: Torben Mundbjerg UCC, læreruddannelsen, Zahle. Formand, repræsentant i Fællesbestyrelsen

3 Lene Reichstein Lund Side 3/10 UCSyddanmark, læreruddannelsen i Haderslev. Næstformand, formand for Nordspråk Hanne Beermann UCNord, læreruddannelsen i Hjørring. Medlem af redaktionsudvalget og Dansk sprognævns Repræsentantskab Jacob Buris Andersen UCSyddanmark, læreruddannelsen i Haderslev. Sekretær, Formand for Fællesbestyrelsen, Fællesskriftet og webmaster Bettina Buch UCSjælland, læreruddannelsen i Roskilde * Bettina Buch indtrådte i bestyrelsen igen efter nogle års orlov pr. oktober Vi hilser hende hjerteligt velkommen. 3. Medlemsstatus Den seneste opgørelse pr viser at der er i alt medlemmer i hele Foreningen. Det er et fald på i alt 783 medlemmer sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, og dermed udgør medlemsfaldet lidt mere end ti procent. I L-sektionen er der et lidt svagere fald. Antallet af ordinære medlemmer er nu 118 (mod 122 samme tidspunkt sidste år), 15 ledige, 3 pensionister og i alt 44 interessemedlemmer. Generelt er der krise i foreningslivet i Danmark, men i Dansklærerforeningen ser vi med stigende bekymring på det vedvarende medlemsfald, for uden medlemmer, er der ingen forening. Vi har brug for flere medlemmer, og igen i år har foreningen brugt mange resurser på dels at diskutere og dels indføre nye og tidsvarende medlemsformer, kommunikations- og distributionsformer. Vækstpotentialet i forhold til medlemmer er og bliver i folkeskolen og i læreruddannelsen, og derfor har vi som sektion en særlig udfordring i hvordan tilslutningen til foreningen øges herfra så der kan skabes et løft i forhold til Dansklærerforeningens gennemslagskraft og liv. Bestyrelsen ønsker at sektionens medlemmer har en bred repræsentation fra de syv professionshøjskoler. På den måde opretholdes en faglig platform for danskunderviserne i læreruddannelsen på nationalt plan, og

4 dels fordi læreruddannerne udgør et vigtigt bindeled til de kommende medlemmer, nemlig de Side 4/10 danskstuderende i læreruddannelsen. 4. Bestyrelsens løbende arbejde 1. Danskfagligt møde. Mange danskundervisere i læreruddannelsen vil fremover huske 2013 som året hvor moduliseringen af uddannelsen blev indført. Det er en fundamental forandring der vil sætte spor i læreruddannelsen mange år frem og som kalder på fornyet kritisk involvering fra sektionens side. I april 2014 genoptog bestyrelsen traditionen med at indkalde til danskfagligt møde. Der var forholdsvis god opbakning til mødet, som blev afholdt i Odense i forbindelse med censormødet. Formålet var primært at give medlemmerne mulighed for at dele deres viden og foreløbige erfaringer med LU13. Som en konsekvens af de store forandringer med professionshøjskolernes etablering har danskunderviserne ved læreruddannelserne gennem de senere år oplevet markante forringelser i forhold til danskfaglig prægnans, både i bredden og i dybden. Dels er vi kraftigt udfordret i forhold til at vedligeholde og udvikle de faglige miljøer på vores arbejdspladser, og dels bliver vi i mindre grad end tidligere inddraget i beslutningsprocesserne vedrørende uddannelsens indhold og form. Bestyrelsen har den målsætning at sektionen bør udgøre en central kritisk platform i udformningen af uddannelse af dansklærere til folkeskolen, og derfor er det vigtigt at sektionens medlemmer kan mødes og diskutere, udvikle og formulere de mange udfordringer og muligheder der ligger i LU13. Bestyrelsen vil derfor igen indkalde til faglige møder, det næste bliver i foråret Fagpolitisk oprustning. I forbindelse med centraliseringen på nationalt plan, der knytter sig til LU13, vil der fremover støde områder og problemstillinger til som sektionen bør forholde sig fagpolitisk til. Her kan fx nævnes den efteruddannelsesopgave, der er indlejret i reformen af folkeskolen frem mod 2020, hvor alle lærere i folkeskolen skal være uddannet i de fag de underviser i. Kompetenceafklaringssamtaler med dansklærere er gået i gang flere steder, og der venter formentlig et massivt efteruddannelsesløft i hele landet. Her vil sektionens medlemmer komme til at spille en afgørende rolle, og derfor

5 er det væsentligt at der findes et forum hvor de danskfaglige elementer i relation hertil Side 5/10 kan drøftes og udvikles. 3. Kortlægningsarbejde over lokale moduler Et andet element er centraliseringen af læreruddannelsen, der som bekendt består af nationale og lokale moduler. I den forbindelse har bestyrelsen overtaget det kortlægningsarbejde, som lektor ved UCC, Nadia Raphael Rathje, tog på sig og præsenterede på det danskfaglige møde i Odense. Kortlægningsarbejdet har til hensigt at skabe et fagligt overblik over indholdet af de syv professionshøjskolers udbud af lokale moduler, deres evalueringsformer og studieproduktsammensætning. Bestyrelsen har til hensigt at videreføre arbejdet og vil derfor tage initiativ til en løbende drøftelse af hvad de lokale moduler indeholder samt hvordan der, set fra foreningens side, kan etableres en udvikling af disse. Bestyrelsen mener at det er særligt vigtigt at sektionen drøfter og får overblik over uddannelsens modulsammensætning og derfor kritisk og med sikker argumentation kan gå i danskfaglig dialog med ledelserne på professionshøjskolerne når der træffes beslutninger om danskfaget i læreruddannelsen. Disse beslutninger har oftest deres udspring af økonomiske og administrative logikker, snarere end af faglige. 4. Rapport om eksamen i dansk, afholdt juni 2014 Bestyrelsen ser det som vigtigt at den er i dialog med andre grupper der taler danskfagets sag. Her udgør samarbejdet med den nationale faggruppe for dansk et særligt vigtigt omdrejningspunkt, et samarbejde der har taget form efterhånden som faggruppen er blevet til og som vi ønsker at udbygge. Senest har bestyrelsen medvirket i udarbejdelsen af Rapport vedrørende eksamen afholdt i faget Dansk, Læreruddannelsen juni 2014, vurdering og anbefalinger. Rapporten blev til i et samarbejde mellem formanden for sektionen, Torben Mundbjerg, af formanden for den nationale faggruppe, Benny Bang Carlsen, og censornæstformand Niels Mølgaard, hvoraf sidstnævnte tog initiativet til rapporten. Desuden medvirkede undervisere og studerende ved Læreruddannelsen i Vordingborg og Læreruddannelsen Zahle. Rapporten afdækker tydeligt de store mangler i den nuværende eksamensform og minder om hvor vigtigt det er at danskfagets repræsentanter fører en kritisk dialog med Læreruddannelsens Ledernetværk (LLN). Rapportens konklusion er først og fremmest at der bør gives særskilte karakterer for henholdsvis den mundtlige og den

6 skriftlige eksamen, og at begge eksaminer skal bestås. Dette er den nye Side 6/10 eksamensforms største problem. Desuden bør der udarbejdes en centralt stillet professionshøjskoleopgave til den skriftlige eksamen med tydelige (og ensartede) vurderingskriterier, der bør udarbejdes fælles vurderingskriterier for den performative del, og rapporten indeholder flere andre vigtige ting. Rapporten blev afleveret til LLN i august Men omtalte netværk bør ikke få lov at hvile i fred, og derfor blev rapporten læst op og præsenteret for læreruddannelsens øvrige faggruppeledere på det af LLN indkaldte møde med de nationale faggruppeledere, der blev afholdt i Vejle den oktober Andre samarbejdspartnere Blandt andre samarbejdspartnere bør nævnes at Torben Mundbjerg har repræsenteret sektionen ved at deltage i en række møder, indkaldt af ministeriet, om udviklingen af arbejdet med at integrere Nye forenklede fælles mål ude på folkeskolerne. Ifølge ministeriet har man til hensigt at udvikle en tættere kontakt til de faglige foreninger ved at skabe en alliance mellem UVM og de faglige foreninger, og dermed i højere grad skabe et fælles vi, der højner potentialet for reformen. Indtil videre er det blevet til disse indledende møder, og det står uklart hvad samarbejdet reelt kommer til at indeholde. Endvidere har Torben Mundbjerg repræsenteret sektionen ved at fungere som sparringspartner for de tre landsdelsscener Aalborg Teater, Aarhus Teater og Odense Teater der har ansøgt om projektbevilling hos A.P. Møller fonden til et 3- årigt, vestdansk projekt, der har til formål at opprioritere teater og drama i undervisningen i den nye folkeskole. Målet er at udnytte det særlige potentiale, som arbejdet med teater og drama indeholder med henblik på at udmønte og opfylde læringsmålene i folkeskolens Fælles mål i faget dansk. 6. Dansk Sprognævn Sprognævnet er flyttet til nye lokaler på Worsaaesvej 19, 4.sal. 2014's overskrifter har været: Aktuelle sproglige udfordringer, digitalisering og netbaserede tjenester - fx sprogsites på nettet, udvikling af talegenkendelse, løbende digital opdatering af ordbogen (disse medtages ikke i nye oplag af den trykte udgave af ordbogen) og nævnets rammeaftale. Af særlig interesse for os kan nævnes: ROhist, en database med en søgefunktion, hvor man kan se, hvordan et ord har været stavet

7 gennem tiden i ordbøger, og en oversigt på sprognævnets hjemmeside med løbende Side 7/10 opdatering af nye ord i den digitale retskrivningsordbog. 7. Nordisk udvalg og Nordspråk Nordspråk er en organisation bestående af repræsentanter for nordiske modersmålslærerforeninger og foreninger for undervisere i nordiske sprog som fremmedsprog. Nordspråks fornemmeste opgave er at arbejde for at sikre at nordiske undervisere på grundskoler, gymnasier og læreruddannelser har en opdateret viden om de andre nordiske landes kultur og litteratur og at de har redskaber til at varetage undervisning i nordiske sprog som nabosprog eller fremmedsprog. Fra bestyrelsen har Lene Reichstein Lund deltaget som repræsentant i Nordspråk sammen med repræsentanter fra de øvrige sektioner. I år blev der skiftet ud på flere fronter. Efter flere års arbejde i og med Nordspråk takkede Lis Madsen af, og Lene blev valgt til ny koordinator. Lis Madsen fortsætter som koordinator for sprogpiloterne. Torben Mundbjerg blev valgt som repræsentant for sektionen for læreruddannelsen. De ydre rammer for Nordspråk ændrede sig ligeledes fra januar 2014, idet administrationen og koordinationen i forhold til Nordisk Ministerråd overgik fra Dansk sprognævn til Foreningen Norden og Dansk Sprogkoordination. Hulda Zober holm har fra januar 2014 fungeret som leder af Sprogkoordinationen og som koordinator for de nordiske aktører. Der afholdes 1-2 arbejdsseminarer om året på skift mellem de nordiske perler og centre for det nordiske samarbejde: Lysebu og Voksenåsen i Oslo, Hanaholmen i Helsinki og Scaeffergården i København. Her arbejdes der med idéudvikling og planlægning af kurser og konferencer. Dette års arbejdsseminar blev afholdt på Lysebu den januar. Og der er planlagt et møde i for arbejdsgruppen i december 2014 i forbindelse med nabosprogskonferencen på Islands Brygge. Det næste arbejdsmøde for både repræsentanter og redaktører finder sted i marts 2015 på Schæfergården i København.

8 Nordspråks prioriteringer og forventede resultater i 2014 Side 8/10 Hvad vil vi med Nordspråks arbejde? Vi forventer, at de planlagte kurser øger lærernes kompetencer og viden om de skandinaviske sprog samt deres kompetencer til at inddrage viden om de skandinaviske sprog og nordisk kultur i undervisningen i grundskolen, ungdomsuddannelser og læreruddannelsen. Vi forholder os til fokusområderne for det nordiske arbejde jv. Deklarationen om Nordisk Språkpolitik gennem følgende aktiviteter: 1. Et kursus for grundskolen om nabosprogsdidaktik, som giver deltagerne øget viden og kompetencer i forbindelse med undervisningen i sprogforståelse og sprogkundskab for dermed at styrke børns sprogforståelse af dansk, svensk og norsk. 2. Et kursus for ungdomsuddannelserne, som tager sigte på kreativitet i de nordiske klasserum, og som introducerer kreative arbejdsformer til fremme af unges sprogforståelse af dansk, svensk og norsk samt lytteforståelsen. 3. Et sommerkursus "Fortryllende fortælling", som har en oplevelsesdimension i forbindelse med nordisk kulturforståelse, og som også inddrager lytteforståelsen i det nordiske sprogarbejde. 4. Den årlige didaktiske konference på Nordatlantens Brygge, afholdt i samarbejde med Nordisk Sprogkoordination, og hvor der hvert år præsenteres ny forskning og nye didaktiske vinkler på nabosprogsundervisningen. I denne konference indgår Norden som sprogligt foregangsområde som et væsentligt element. Hvordan står det så til med det nordiske fællesskab? Spørgsmålet var på dagsordenen på et nordisk sprogmøde i Stockholm den august. Der var på mødet et særligt fokus på Den Nordiske Sprogdeklaration og den nordiske sprogforståelse. For første gang deltog repræsentanter fra alle de nordiske aktører, herunder de nordiske sprogpiloter, Nordspråk, Nordkurs og de fire nordiske perler. Udvidelsen er i sig selv et positivt tiltag set i forhold et stigende behov for flere aktører i forhold til udmøntningen af det nordiske, både politisk og praktisk, hvis ikke det nordiske sprogfællesskab skal reduceres til et eksotisk område for de få interesserede.

9 Torben Mundbjerg var indtil oktober 2014 engageret i det nordiske projekt, NiL (Nabosprog Side 9/10 i Læreruddannelsen). NiL er et netværk bestående af læreruddannere ved professionshøjskoler, højskoler og universiteter i Norden, der uddanner lærere til de nordiske grundskoler. Antallet af medlemmer er læreruddannere fra Høgskolen i Oslo og Akershus (No), Høgskolen i Sør-Trøndelag (No), Høgskolan Kristianstad og Linnésuniversitetet Växjö (Sv), Åbo Akademi (Fi), Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol (Dk). Netværket er finansieret af Nordplus. Formålet med netværket er at fremme og udvikle nabosprogsdidaktikken i de nordiske modersmålsfag. Dette indfris ved at styrke kontakten og samarbejdet mellem de nordiske nabolandes læreruddannelsesmiljøer, dvs. læreruddannerne og de lærerstuderende. Slutmålet er at lærerne i de nordiske grundskoler udvikler kompetence til at undervise i nabosprog. Netværket har primært følgende aktiviteter: I. En udvekslingsordning, hvor læreruddannerne gæsteunderviser i nabolandenes II. III. læreruddannelser. De lærerstuderende møder hermed gæsteunderviserens sprog, og gennem undervisningen skabes et privilegeret indblik i nabolandets sprog og sprogbrug, litteratur og kultur. Undervisning i nabosprog i grundskolen er det fælles mål, sådan at de lærerstuderende rustes til at give deres elever adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Pt. har der været afholdt 24 besøg i perioden. Der afholdes 2-3 netværksmøder pr. år i de respektive lande for hele netværksgruppen. (in progress): Udvikling af et valgfrit modul der passer til og kan gennemføres i de respektive læreruddannelser. Modulet vil have en fælles faglig kerne, der gør det muligt at sammenligne erfaringerne fra de deltagende lande. Der vil også blive afprøvet mulighederne for at de lærerstuderende kommer i praktik i et nabolands grundskole. På den måde imødekommes ønsket om en øget internationalisering i læreruddannelserne. (in progress): Artikler om projektet søges publiceret i nordiske tidsskrifter. Disse vil sikre spredning til andre undervisere inden for læreruddannelserne i Norden. 8. Nye initiativer, hjemmesiden, papirserien Bestyrelsen ønsker, at Dansklærerforeningens Forlags udgivelser, digitale såvel som analoge, fortsat skal omfatte titler, som er henvendt til læreruddannelsens undervisere.

10 Stadig flere titler udgives digitalt i samarbejde med forlaget Systime, hvilket giver nye Side 10/10 muligheder og nye udfordringer. Bestyrelsen hører altid gerne fra sektionsmedlemmer som har ideer, store og små, til kommende udgivelser. Dansklærerforeningens hjemmeside har undergået større forandringer og er blevet mere overskuelig. Sektionen arbejder på, at hjemmesiden kan skabe overblik over alle de materialer, undervisningsforløb og artikler, som er relevante for sektionens medlemmer, og at disse kan tilgås med så få klik som muligt. Det er stadig vores opfattelse, at der mangler et forum til udveksling af ideer og tanker specifikt for danskundervisere på læreruddannelserne, og derfor arbejder vi fortsat på at søsætte en serie af arbejdspapirer skrevet af og henvendt til undervisere på læreruddannelsen. Siden sidste årsberetning er der udkommet ét arbejdspapir i vores arbejdspapirserie for læreruddannelsen: Bodil Christensens om billedbøger. Arbejdspapirserien modtager undervisningsforløb, refleksioner, læsninger, diskussioner og alt andet som kan bidrage til den løbende erfaringsudveksling mellem læreruddannelsernes undervisere. Og så får man ovenikøbet udbetalt et ganske vist beskedent honorar. 9. Ny udgivelsespolitik og forlagsaftale med Systime Dansklærerforeningens Forlag har stadig mulighed for at udgive undervisningsmaterialer i papirform til læreruddannelsen og i samarbejde med Systime kan der udgives både digitale materialer (de såkaldte i-bøger) og traditionelle papirbøger. Hvis man som underviser på læreruddannelsen har en god idé (halv- eller helfærdig), skal man endelig henvende sig til bestyrelsen. En af fordelene ved den nuværende organisation hvor Dansklærerforeningen ejer Dansklærerforeningens Hus A/S, som bl.a. driver forlagsvirksomheden, er at man aldrig bliver overladt til sig som forfatter. Bestyrelsen bidrager med sin ekspertise når ideer skal videreudvikles og tilpasses og fungerer ofte som forlagets konsulenter. Medarbejderne i Dansklærerforeningens Hus sørger for projektstyring, redaktion og alt andet som hører med til at udgive gode og relevante titler. Torben Mundbjerg Formand for Sektionen for Læreruddannelse København, oktober 2014