Danske udviklingsparker

Transkript

1 Danske udviklingsparker Evaluering af danske udviklingsparkers eksisterende ydelser og deres effekter for iværksættere og mindre virksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for Erhvervs- og Byggestyrelsen Oktober 2008 Forfatter: h Sidst gemt: :50:00 Sidst udskrevet: :50:00 R:\Projekter\2 ERHVERVS & REGIONALUDVIKLING\2933 Danske Udviklingsparker\Rapport\Rapport finale\afsendingsversion\danske udviklingsparker endelig udgave oktober 2008.doc Revision: 2 Antal sider: 89

2 Forord... 4 Sammenfatning... 5 Anbefalinger... 7 Kapitel 1. Kortlægning af Danske Udviklingsparker Hvad er en udviklingspark? Udviklingsparkernes historie Parkernes etablering Parkernes finansiering Udviklingsparkernes karakteristika Parkernes geografiske placering Parkernes størrelse Parkernes branchetilhørsforhold Virksomhederne i parkerne Parkernes serviceydelser og faciliteter...21 Kapitel 2. Udviklingsparkerne på iværksætterfremmeområdet Iværksætterfremmeområdets karakter Udviklingsparkerne som lokale spillere Udviklingsparkernes formål Udviklingsparkernes samarbejdspartnere Sammenhæng mellem politisk ambition og praksis...31 Kapitel 3. Vækstvirksomheder i udviklingsparker Definitioner på vækstvirksomheder OECD s definition af vækstvirksomheder Dagbladet Børsens Gazelleindeks Vækstvirksomheder i de danske udviklingsparker Sammenligning med OECDs vækstdefinition Sammenligning med Børsens vækstdefinition Vækst fordelt på de danske udviklingsparker Oxford Researchs supplerende typologi Konklusion...42 Kapitel 4. Udviklingsparkernes værdiskabelse Virksomhedens etablering i parken

3 4.1.2 Værdien af udviklingsparkens faciliteter og ydelser Den politiske ambition og den daglige virkelighed Tid og modenhed til virksomhedsudvikling Vækst i eller kontrol over virksomheden Netværksskabende aktiviteter i parkerne Værdien af at være i udviklingspark Kapitel 5. Casebeskrivelser Silkeborg Iværksættercenter Effort Grafioso Midtjysk EDB Center Videnpark Trekantområdet Inox line CyanIT Spectacare NUPARK Holstebro AR- teknik V/ Anders Ravnholt Risum P Technology V/ Michael L. Smith ProSign V/ Michael Jensen InnovationsHus Syd Activator V/Anni Møller- Christensen og Poul Stende-rup Bent Nicolajsen V/ Bent Nicolajsen Safelink Erhvervshuset Grobund i Faxe ADCut Malermester Peter B. Nielsen Portmanden Kapitel 6. Baggrund og metode De inkluderede parker Parkernes ydelser, relationer og drift Virksomhederne i parkerne Forskeradgang til Danmarks Statistik Casestudier Referencer

4 Forord Det har givet én ro at være i udviklingsparken med den ekspertise, der kan henvises til. Rammen og opmærksomheden fra ikke mindst direktør, konsulenter og bankrelationer/sponsorer sikrer vores fokusering på vores udvalgte forretningsområder. Således udtrykker en respondent i undersøgelsen af danske udviklingsparker værdien af at være i en udviklingspark. På den ene side udtrykker citatet det forhold, at udviklingsparken udgør en ramme, som skaber ro, så virksomheden kan koncentrere sig om sin kernekompetence og det at drive forretningen, uden at skulle bekymre sig om en række praktiske ting, der er nødvendige for at virksomheden kan fungere. På den anden side udtrykker citatet også, at virksomheden i interaktion med parken, bank og rådgivere bliver i stand til at udvikle virksomheden. Gennem fokuseret arbejde og påvirkning fra erfarne erhvervsfremmeaktører kan virksomheden vokse og udvikle sig. En udviklingspark er således ideelt set et sted, der både skaber ro og påvirkning. Ro til at fokusere på virksomheden og påvirkning, der sigter mod at udvikle virksomheden. Nærværende rapport er en evaluering af danske udviklingsparker foretaget for Erhvervsog Byggestyrelsen og Foreningen af Danske Udviklingsparker. Undersøgelsen er foretaget gennem litteraturstudier, spørgeskemaundersøgelser, registerdata og kvalitative studier af udviklingsparkerne. I Oxford Research har analytikere Mia Hvilshøj Jensen, Peter Danholt og Sidsel Kvist Jensen foretaget arbejdet med undersøgelsen, mens afdelingschef Henrik Mahncke har forestået projektledelsen. Ydermere har Foreningen af Danske Udviklingsparker og virksomhederne i parkerne bidraget væsentligt til arbejdet igennem høringsprocesser og information om udviklingsparkernes virke. Det faglige indhold af rapporten er fuldt og helt Oxford Researchs ansvar. Frederiksberg, oktober Henrik Mahncke Afdelingschef 4

5 Sammenfatning Formålet med Oxford Researchs studie af de danske udviklingsparker har været at undersøge den værdiskabelse, som virksomhederne oplever ved at være bosiddende i en udviklingspark. Denne værdiskabelse kan undersøges på mange måder. Først og fremmest i form af udviklingsparkernes evne til at understøtte vækstvirksomheder, dvs. sandsynligheden for at en iværksættervirksomhed får en god start og opnår en positiv udvikling. Dette er vanskeligt at dokumentere, men forsigtigt, og med metodiske forbehold, har Oxford Research sammenlignet virksomhederne i udviklingsparkerne med OECDs vækstdefinitioner og Børsens gazelleindeks. Studiet viser, at udviklingsparkernes værdiskabelse også skal ses i en bredere kontekst i forhold til de andre aktører på erhvervsfremmeområdet. Udviklingsparkerne indgår i relationer med både lokale, regionale og nationale aktører og en væsentlig opgave har derfor været at kortlægge, hvordan udviklingsparkerne samarbejder med disse. Endvidere har det været centralt for studiet at identificere, i hvilket omfang udviklingsparkernes services og fokus på forretningsudvikling skaber værdi for virksomhederne i parkerne. Her er fokus på såvel den formelle som den uformelle rådgivning, parkerne leverer. Endeligt har Oxford Research lagt vægt på at identificere de værdiskabende aktiviteter, som virksomheder oplever ved at være en del af det sociale og faglige netværk i en udviklingspark. Udviklingsparkernes karakteristika Kortlægningen af udviklingsparkerne viser, at disse er vidt forskellige både hvad angår størrelse, virksomhedssammensætning, rammer og ydelser. Generelt er parkerne kendetegnet ved at være relativt unge. Således er størstedelen af parkerne etableret efter år Udviklingsparkerne varierer endvidere i størrelse målt på såvel areal som antal virksomheder. De største parker tæller op mod 80 virksomheder, mens de mindste har fem virksomheder. Nogle parker har produktions- og lagerfaciliteter, mens andre udelukkende sigter mod vidensservicevirksomheder. Undersøgelsen viser, at udviklingsparkerne har en stor geografisk spredning og således findes i både små og store byer. Det er en vigtig værdi, at udviklingsparkerne ofte fungerer som erhvervspolitiske flagskibe i mindre byer og at parkerne ofte danner rammer for konferencer, eksterne møder og andre erhvervsmæssige aktiviteter. Etableringen af parkerne er typisk sket med offentlig/kommunal etableringsstøtte, og størstedelen af parkerne modtager årlig kommunal støtte. Mange gange finansieres parken eksempelvis også gennem udlicitering af den kommunale erhvervsservice til udviklingsparken. Få parker har modtaget EU-støtte, hvilken kunne være en finansieringskilde, som kunne søges yderligere opdyrket fremover. 5

6 Vækstvirksomheder i de danske udviklingsparker Undersøgelsen bekræfter helt overordnet, at de danske udviklingsparker er en god ramme for ambitiøse iværksættere. Sammenlignet med erhvervslivet generelt er der flere vækstvirksomheder i de danske udviklingsparker end i det øvrige erhvervsliv. Det er dog en væsentlig pointe, at udviklingsparkerne er karakteriseret ved følgende: Virksomhederne er små og nystartede (65 % har mindre end 10 ansatte). Parkerne er relativt nyetablerede og rummer derfor få historiske data. Samlet betyder det, at det er vanskeligt direkte at sammenligne med lignende opgørelser, f.eks. Erhvervs- og Byggestyrelsens iværksætterindeks baseret på OECDs definitioner eller med Børsens Gazelleindeks. Oxford Research har derfor arbejdet med en række forskellige forsigtige sammenligninger, hvor vi har tillempet undersøgelsen for at opnå det bedst mulige sammenligningsgrundlag baseret på særkørsler og forskeradgang fra Danmarks Statistik. Resultatet er, at uanset hvilken metodik der anvendes, så er andelen af virksomhederne i udviklingsparkerne, der oplever vækst, større end andelen i det øvrige erhvervsliv. Målt på vækst alene er konklusionen derfor, at udviklingsparkerne opfylder formålet om at være en attraktiv ramme for iværksættere. Udviklingsparkernes værdiskabelse En central del af undersøgelsen fokuserer på at forklare de bagvedliggende forklaringer på udviklingsparkernes attraktive rammebetingelser. Undersøgelsen viser, at mange af de centrale kvaliteter deler udviklingsparkerne med almindelige kontorhoteller. Det er den fysiske indretning, de fælles mødefaciliteter, reception, kantine mv. Hertil kommer en lav husleje, nærhed til iværksætterens bopæl og andre lignende årsager med betydning for valg af lokalisering. Endvidere rummer det en væsentlig værdi at være i nærhed af andre mindre virksomheder, der udgør en social ramme for virksomhederne. Nærheden til andre virksomheder udgør også en betydelig kilde til nye kunder og samarbejdsparter, samt et naturligt forum for erfaringsudveksling og sparring. Men udviklingsparkerne har endvidere et særligt fokus på at facilitere forretningsudvikling ved at udbyde forskellige virksomhedsudviklende ydelser. Studiet viser dog, at virksomhederne kun i begrænset omfang har anvendt de formelle tilbud og serviceydelser. Derimod er den løbende daglige kontakt med medarbejderne i udviklingsparkerne en vigtig og værdiskabende ydelse for en stor gruppe af virksomhederne. Undersøgelsens casestudier viser, at netop den fleksible her-og-nu baserede rådgivning og henvisning har stor værdi frem for længere og mere formelle tiltag. Det udgør en vigtig viden til forståelsen af udviklingsparkernes værdiskabelse og forståelsen af forskellen mellem en udviklingspark og et kontorfællesskab. Udviklingsparkernes eksterne relationer Udviklingsparkerne udgør blot én blandt mange aktører på iværksætterfremmeområdet. Det er centralt for dette område, at aktørerne arbejder tæt sammen, således at det sik- 6

7 res, at iværksætteren gives den vifte af ydelser, der findes i systemet, uanset hvor iværksætterens indgang er. Der må ikke være nogle wrong doors. Undersøgelsen viser, at der på lokalt niveau eksisterer en høj grad af samarbejde og koordinering mellem udviklingsparken, erhvervsråd og den kommunale erhvervsservice. I mange tilfælde er disse decideret samordnet. Også relationerne til eksterne lokale aktører som banker, revisorer, advokater mv. synes at være veludviklede. På regionalt niveau er der større forskel mellem udviklingsparkerne i graden af samarbejde med de regionale erhvervsfremmeaktører. En af forklaringerne er, at flere af parkerne er nyetablerede og at de regionale aktører ligeledes er relativt nye, hvilket betyder, at samarbejdet i praksis er under udvikling. Det samme billede tegner sig for relationen og samarbejdet med nationale erhvervsfremmeaktører, hvor der er relativ stor spredning mellem udviklingsparkerne i brugen af ekstern ekspertise. Samlet set finder Oxford Research, at de eksterne relationer på regionalt og nationalt niveau med fordel kunne styrkes yderligere. Det vil sikre en bedre kobling mellem de erhvervspolitiske virkemidler og alt andet lige en bedre kvalitet i rådgivningen af virksomhederne. Anbefalinger Oxford Research har i arbejdet med de danske udviklingsparker været i dialog med en bred kreds af interessenter, herunder virksomhederne i parkerne, de daglige ledere af parkerne, foreningen Danske Udviklingsparker, samt kommunale, regionale og nationale interessenter. Møderne med disse interessenter samt arbejdet med kvantitative data, baseret på information fra de indlogerede virksomheder i parkerne, danner baggrund for konsulentteamets anbefalinger til, hvordan udviklingsparkerne kan styrkes fremover. Anbefalingerne er knyttet til fire hovedgrupper relateret til formålet med udviklingsparkerne, deres daglige uformelle rådgivning, de eksterne relationer og parkernes serviceydelser. Behov for at definere hvad en udviklingspark er: Undersøgelsen viser, at der er betydelige forskelle i udviklingsparkernes historik og i deres formålsparagraffer. Det kommer til udtryk ved at udviklingsparkernes arbejdsmetoder og principper er meget forskellige, hvilket giver et samlet billede af, at udviklingsparkerne er en mere heterogen gruppe end antaget inden denne evaluering. #1: Det anbefales, at udviklingsparkerne i fællesskab udarbejder en præcis definition af, hvad en udviklingspark er, så det fremstår klart hvilket fælles formål udviklingsparkerne har. 7

8 Anerkendelse af den uformelle rådgivning: De gennemførte casestudier viser, at den store værdi for virksomhederne ofte ligger i de uformelle og daglige samtaler med parkens medarbejdere. Her gives tips, gode kontakter, leads til potentielle kunder og andre råd, der ikke opleves som formel iværksætterrådgivning. #2: Det anbefales, at denne uformelle rådgivning anerkendes som en vigtig del af iværksætterrådgivningen i udviklingsparkerne. Den uformelle rådgivning er tæt knyttet til den enkelte medarbejder i udviklingsparken og dennes erfaring. Der er således store individuelle kompetenceforskelle i forhold til iværksætterbaggrund, viden om forretningsudvikling, kendskab til eksterne rådgivere og erfaring med at hjælpe små virksomheder. Samtidig er det konsulentteamets opfattelse, at parkerne kan lære meget af hinandens arbejdsmetoder. #3: Det anbefales derfor, at der udvikles et kompetenceopbyggende forløb for medarbejderne i udviklingsparkerne med henblik på at samle erfaringer, udnytte best practice og skabe en bedre løbende rådgivning og sparring. Udbygning af udviklingsparkernes eksterne relationer: Udviklingsparkernes tætteste relationer er med de lokale erhvervsråd og den kommunale erhvervsservice. Det er naturligt og illustrerer værdien af udviklingsparkerne på lokalt niveau. Der er derimod forskel på, hvor tæt der samarbejdes med de regionale aktører, som de regionale væksthuse og de regionale vækstfora. Det er konsulentteamets opfattelse, at der bør ske en mere koordineret indsats mellem udviklingsparkerne og det regionale niveau. #4: Det anbefales, at der etableres formelle aftaler omkring iværksætterrådgivningen i udviklingsparkerne og iværksætterrådgivningen på regionalt niveau. Udviklingsparkerne har endvidere meget forskellige relationer til den øvrige erhvervsservice, herunder kontakt til udbydere af rådgivning, iværksætterorganisationer og kilder til risikovillig kapital. En del af forklaringen er, at mange parker er nyetablerede, og at der fortsat sker en stor udvikling blandt aktørerne på iværksætterfremmeområdet. Men det er konsulentteamets opfattelse, at udviklingsparkerne i højere grad kan koordinere samarbejdet med eksterne aktører på nationalt niveau. #5: Det anbefales, at udviklingsparkerne i fællesskab udvikler mere målrettede samarbejdsaftaler med eksterne rådgivere, iværksætterorganisationer og andre relevante aktører. En del af disse formelle samarbejdsaftaler kan udmøntes i udvikling af nye, målrettede koncepter for iværksætterne, så der skabes tilpassede værktøjer til udviklingsparkerne i dialog med de eksterne parter. Det skal forbedre de tilbud, som udviklingsparkerne leverer og dermed styrke værktøjskassen for parkens medarbejdere. 8 #6: Det anbefales, at udviklingsparkerne udvikler deres værktøjskasser sammen med eksterne parter, så der sikres en høj kvalitet og en større inddragelse af ekstern ekspertise.

9 En bred forståelse af udviklingsparkernes ydelser: Udviklingsparkerne udmærker sig ved at være et erhvervsfremmetiltag, som har en stor geografisk udbredelse, således at der både findes udviklingsparker i store som små byer. Særligt i de mindre byer fungerer udviklingsparken som en væsentlig ramme for den samlede erhvervspolitiske aktivitet. Kortlægningen i denne publikation viser endvidere, at parkerne anvendes til konferencer, eksterne møder og mere kulturelle aktiviteter. Det har stor betydning for den erhvervspolitiske profil i kommunen og dermed for evnen til at fastholde spændende virksomheder og iværksættere i de mindre byer. #7: Det anbefales, at udviklingsparkernes brede erhvervspolitiske betydning i mindre kommuner anerkendes som en vigtig del af udviklingsparkernes værdiskabelse. Udviklingsparkerne adskiller sig fra kontorfællesskabet ved at have et særligt fokus på forretningsudvikling i forhold til de indlogerede virksomheder. Virksomhederne i udviklingsparkerne peger dog først og fremmest på udviklingsparkernes fysiske rammer som vigtige, og i mindre grad på de services som knytter sig til forretningsudvikling. Undersøgelsen viser, at virksomhederne ikke efterlyser lange formaliserede iværksætterforløb, men derimod foretrækker små, korte situationsbunde rådgivningsforløb, som tilpasses iværksætterens aktuelle situation. #8: Det anbefales, at parkerne udvikler korte, fleksible ydelser målrettet mod forskellige stadier i virksomhedernes vækstforløb baseret på en tæt løbende dialog med virksomheden. De gennemførte virksomhedscases viser, at en meget stor værdi i at være bosat i en udviklingspark ligger i relationen til de øvrige virksomheder i udviklingsparken. Her efterlyser virksomhederne flere netværksskabende aktiviteter, som netop kan adskille udviklingsparkerne fra almindelige kontorfællesskaber. #9: Det anbefales, at udviklingsparkerne i fællesskab udarbejder et katalog med good practices inden for netværksskabelse og sociale aktiviteter med henblik på at fremme en kreativ samarbejdskultur i parkerne. 9

10 Kapitel 1. Kortlægning af Danske Udviklingsparker Hvad er en udviklingspark? En udviklingspark er et sted, som huser iværksættere og virksomheder med det formål at tilbyde en række faciliteter samt at udvikle virksomhederne. Ordet udvikling i udviklingspark betegner således parkernes centrale formål nemlig at udvikle virksomheder. Megen inspiration er hentet i udlandet, hvor udviklingsparker i lande som USA, Singapore, Sverige og Finland har vist deres værd. En væsentlig årsag til behovet for udviklingsparker er, at mange små virksomheder har en lav overlevelsesrate. Udviklingsparker har netop til formål at sikre overlevelsen for iværksættere med potentiale til at udvikle sig til etablerede virksomheder og understøtte deres udvikling aktivt. Kapitlet præsenterer en kortlægning af de danske udviklingsparker. Formålet er at skabe en forståelse af, hvad udviklingsparkerne i Danmark er, hvor de ligger, hvor store de er og hvad der kendetegner dem generelt. Indledningsvis defineres udviklingsparkerne i forhold til andre aktører, som kontorfællesskaber, forskerparker og innovationsmiljøer, for herigennem at præcisere de særlige karakteristika, der knytter sig til de danske udviklingsparker. Kapitlet redegør endvidere for parkernes alder, størrelser i areal, antal virksomheder, brancher, ansatte, omsætning mv. Ligeledes beskrives udviklingsparkernes serviceydelser, som er den centrale parameter, hvor de danske udviklingsparker differentierer sig fra andre aktører på iværksætterområdet. Kapitlet viser, at de danske udviklingsparker ikke er en entydig størrelse, og at der er betydelige forskelle i parkernes historik, placering og størrelse. Udviklingsparkerne har forskellige formål og karakteristika, som gør at det er særdeles vanskeligt at betragte dem som ét fælles koncept for iværksættere. 1.1 Hvad er en udviklingspark? En udviklingspark er et udviklingsmiljø, der aktivt søger at fremme virksomheders forretningsudvikling, og som udlejer erhvervslokaler til opstartsvirksomheder 1 En udviklingspark er en eller flere bygninger, hvor virksomheder kan leje sig ind og få adgang til en række faciliteter, som er omkostningstunge for små eller nystartede virksomheder at etablere. En udviklingspark er derfor defineret ved at have faciliteter som receptions- og sekretærydelser, internet og telefoni, kopimaskiner og printere, kantine, pausefaciliteter, mødelokaler mv. Men herudover er det centralt, at en udviklingspark aktivt søger at fremme virksomhedernes udvikling og vækst gennem sparring med virksomhederne, mentorordninger mv. samt henvisninger til private aktører, der kan rådgive virksomhederne. 1 Erhvervs- og Boligstyrelsen 2003:

11 Men det særegne karakteristika ved en udviklingspark, dets serviceydelser og fokus på virksomhedsudvikling og vækst hos dets lejere udgør en type ydelse, der er vanskelig at kortlægge. Sådanne ydelser og deres udførelse er ikke udpræget formaliseret og måden hvorpå de beskrives og anvendes er forskellig. Det skyldes, at de ydelser, der gives i høj grad er afhængige af de lokale omstændigheder og de personer, der er tilknyttet de enkelte parker. Tabel 1.1: Oversigt over forskellige typer af parker og deres karakteristika Kontorfællesskab Udviklingspark Forskerpark Innovationsmiljø Primær målgruppe Placering Offentlig finansiering Antal parker * Antal virksomheder* Alle virksomheder By/erhvervsområ de Fokus Fælles faciliteter Forretningsudvikling Vækstiværksættere By/erhvervsområ de Kommercialisering af forskning Forskningsintensive virksomheder Universitetsnærhed Forretningsudvikling Videnintensive vækstiværksættere Universitetsnærhed Ingen Ingen/lav Lav Høj Ukendt > Ukendt > * Kilde: Forskerparkforeningen samt Oxford Researchs egen undersøgelse. Kilde: Oxford Research 2008 Kontorfællesskaber er karakteriseret ved at tilbyde virksomhederne en række fælles faciliteter, som er rationelle at dele med andre virksomheder. Det er typisk mødefaciliteter, printer/kopimaskiner, reception mv. Samtidig giver kontorfællesskaber ofte en stor fleksibilitet i forhold til det behov, en virksomhed har for plads. Uden at flytte adresse kan en virksomhed i et kontorfællesskab således relativt enkelt udvide kvadratmeterantallet. Samme rationale og fleksibilitet giver udviklingsparker og forskerparker også mindre virksomheder. Det, som adskiller udviklingsparkerne fra kontorfællesskaberne er for det første udviklingsparkernes fokus på forretningsudvikling. I modsætning til kontorfællesskaberne har udviklingsparkerne en strategisk ambition om aktivt at udvikle de indlogerede virksomheder og bistå med rådgivning og løbende sparring. For det andet er udviklingsparkerne en del af det samlede iværksætterfelt og fungerer i den forbindelse som formidler af netværk og ekstern rådgivning. Forskerparker har et mere snævert fokus på den del af de danske iværksættere, som opstår som spin-off fra forskningen, samt de etablerede virksomheder, der aktivt søger samspil og nærhed til relevante forskningsmiljøer. Det er fælles for forskerparker og udviklingsparker, at der er indbygget inkubatorlignende funktioner i form af rådgivning, netværksdannelse og kommercialisering. En meget central forskel mellem de danske udviklingsparker og forskerparker er endvidere deres geografiske beliggenhed. Forskerparkerne er centreret omkring de store byer, da de naturligt placeres nær universiteter og forskningscentre. Modsat er udviklingsparkerne, som kortlægningen i denne publikation viser, oftest placeret i de mellemstore byer og ikke i tilknytning til en videninstitution. Hermed opstår endnu en arbejdsdeling mellem udviklingsparker og forskerparker i form af den geografiske rækkevidde. 11

12 Samlet set er billedet af de forskellige typer af parker, at de i deres idealform supplerer hinanden og udgør et fleksibelt tilbud til de danske iværksættere og små og mellemstore virksomheder. 1.2 Udviklingsparkernes historie Ifølge Foreningen af Danske Udviklingsparker skønnes det, at der findes hen ved 50 udviklingsparker i Danmark, hvoraf 21 er medlemmer af foreningen. I forbindelse med denne undersøgelse er det Oxford Researchs vurdering, at det reelle antal udviklingsparker er de 16, som er inkluderet i undersøgelsen samt omkring 4-5 yderligere parker. Det skyldes, at der tages udgangspunkt i en afgrænsning mellem kontorfællesskab, udviklingspark og forskerpark. Samlet udgør disse typer af parker dog et kontinuum, hvis grænser er vanskelige at gøre skarpe. Nogle af de aktører, der har været kontaktet i forbindelse med undersøgelsen, har således ikke betragtet sig selv som deciderede udviklingsparker, men snarere som kontorfællesskaber, erhvervsservice, forskerparker eller andet. Andre aktører er medlemmer af foreningen Danske Udviklingsparker, fordi de samarbejder med foreningen omkring uddannelse, idet de aktivt arbejder på at etablere en forskerpark el.lign. Oxford Research har således lagt vægt på, at de parker, som inkluderes i undersøgelsen og som betegnes udviklingsparker, har en tydelig ambition om at bidrage til forretningsudvikling og har afsat ressourcer hertil. I undersøgelsen er det således søgt at de inkluderede parker i vid udstrækning lever op til ovenstående definition af en udviklingspark, dvs. et konkret sted med lokaler, faciliteter mv., men som derudover også aktivt indgår i de husede virksomheders forretningsudvikling og vækst 2. Denne forståelse af, hvad en udviklingspark skal kunne, ligger helt i tråd med foreningen Danske Udviklingsparkers egne kriterier for at være medlem af foreningen: Udgangspunktet for at kunne være medlem er, at man ligger indenfor definitionen af hvad en udviklingspark er: Den dynamiske proces i udviklingsparken er virksomhedsudvikling på forretningsbasis og med en direkte eller indirekte forbindelse til lokal, regional erhvervsudviklingspolitik. 3 Danske Udviklingsparker (DU) Danske Udviklingsparker (DU) har som forening til formål at fremme synliggørelsen af og forståelsen for mulighederne i udviklingsparkerne, skabe et fagligt/socialt netværk udviklingsparkerne imellem, samt søge politisk indflydelse og internationale samarbejdspartnere. DU tilbyder endvidere at servicere beslutningstagere i kommuner, regioner, erhvervsråd og andre private initiativtagere, der arbejder på at få etableret en udviklingspark i deres område. Foreningen er stiftet i 2001 og tæller 21 parker og aktører som medlemmer. Kilde: 2 I metodekapitlet findes en liste over parker, der har været søgt inkluderet, samt begrundelser for hvorfor de ikke er inkluderet. 3 Danske udviklingsparkers hjemmeside, 12

13 1.2.1 Parkernes etablering Danmarks første udviklingspark blev etableret i Silkeborg i Baggrunden for etableringen var, at daværende borgmester i Silkeborg foreslog den nuværende direktør Hans Bjørnholt, at de skulle lave et fysisk sted, som henvendte sig specifikt til iværksættere. Det var tanken, at iværksættere og mindre virksomheder kunne få hjælp og rådgivning i deres helt eget hus. Formålet var dengang - og er det stadig - at fremme erhvervsudvikling og beskæftigelse i området, først og fremmest ved at hjælpe iværksættere med at etablere nye virksomheder og samtidig støtte små nye virksomheder i de første svære leveår. Silkeborg Iværksættercenter startede i 1990 med to ansatte, den nuværende direktør Hans Bjørnholt og én medarbejder. I dag er der 11 ansatte. Men udviklingsparker er et relativt nyt fænomen. Som det fremgår af tabel 1.2, er omkring 70 % af parkerne under 5 år gamle. Sammenlignes med Erhvervs- og Boligstyrelsens tidligere undersøgelse af udviklingsparkerne i 2003, er der sket en markant ændring i gruppen af udviklingsparker. 4 Således er der blot 4 gengangere i gruppen af udviklingsparker 5, hvilket skyldes flere årsager. Dels var mange af aktørerne inkluderet i 2003 undersøgelsen ikke deciderede parker ud fra kriteriet om, at der skal være fokus på forretningsudvikling og rådgivning af virksomhederne. Dels er to af de parker, der eksisterede i 2003, ophørt 6. Endelig er to af udviklingsparkerne i dag omdannet til deciderede forskerparker. Tabel 1.2 viser, at udviklingsparkerne er et relativt nyt erhvervspolitisk tiltag. Derfor er flere af parkerne i denne undersøgelse i en opstartsfase, hvor der fortsat arbejdes frem mod fuld udlejning og med udvikling af de servicer, som parkerne skal levere. Det er en vigtig præmis for undersøgelsen og understreger den dynamiske karakter af udviklingsparkerne. Tabel 1.2: De enkelte udviklingsparkers etableringstidspunkt Park Etableringsår Park Etableringsår Silkeborg Iværksættercenter 1990 Innovationshus Syd 2004 Udviklingspark Nord 1997 Videnparken Trekantsområdet 2004 Opus 1 Haderslev 2001 Faxe Erhvervsråd 2005 Syddjurs Udviklingspark 2001 Væksthuset i Herlev 2006 Iværksætteriet 2002 Innovationscenter Mors 2006 Innovatorium Herning 2003 Udviklingspark Lindholm 2006 Nupark Holstebro 2003 Stjerneskibet Odense 2007 Dreamhouse og Bretteville Aalborg 2003 Udviklingspark Aabenraa 2007 Kilde: Oxford Research Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003): Udviklingsparker god praksis. 5 Det er: Udviklingspark Aabenraa, EUC Silkeborg, Opus 1 Iværksætterparken i Haderslev og Udviklingspark Nord i Bogense. 6 Det drejer sig om EECenter i Stenstrup og Københavns Kommunes Iværksætterhotel. 13

14 1.2.2 Parkernes finansiering En vigtig brik i forståelsen af de danske udviklingsparker er samarbejdet med den kommunale erhvervsservice. Som det fremgår af tabel 1.3 har alle udviklingsparker modtaget en form for kommunalt tilskud i etableringsfasen. Typisk er aftalen, at parken kan benytte kommunale bygninger eller modtage et kontant etableringstilskud. Det har været vanskeligt at kortlægge omfanget af etableringstilskud og løbende driftsmidler, men billedet er ganske klart ud fra de informationer, som Oxford Research har kunnet indhente. De danske udviklingsparker etableres i tæt kontakt med kommunen, som giver en form for etableringsstøtte. Sammenlignet med andre typer iværksætterordninger er der dog tale om en ganske beskeden etableringsstøtte. Det er med en enkelt markant undtagelse beløb under 1 mio kr. Tabel 1.3: Oversigt over kommunal støtte til udviklingsparkerne Park Kommunal etableringsstøtte Kommunalt driftstilskud 1. Dreamhouse & Bretteville Aalborg Ja, men beløbet er ikke oplyst Kr Innovationscenter Mors Ja, men beløbet er ikke oplyst Ja, men beløbet er ikke oplyst 3. Nupark Holstebro Kr. 25 mio Kr Stjerneskibet Odense Ja, men beløbet er ikke oplyst Ja, men beløbet er ikke oplyst 5. Udviklingspark Nord Kr Modtager ikke kommunalt driftstilskud 6. Væksthuset i Herlev Kr Kr Faxe Erhvervsråd Kr Modtager ikke kommunalt driftstilskud 8. Innovatorium Herning Ikke oplyst Modtager ikke kommunalt driftstilskud 9. Opus 1 Haderslev Kr Kr Syddjurs Udviklingspark Kr , samt lån på Kr. 1 mio med kaution fra kommunen 11. Udviklingspark Aabenraa Ikke oplyst Ikke oplyst 12. Innovationshus Syd Ikke oplyst Kr Iværksætteriet Ikke oplyst Kr Silkeborg Iværksættercenter Kr Kr * Kr i Dette tilskud vil falde og forsvinde fra Udviklingspark Lindholm Kr Modtager ikke kommunalt driftstilskud 16. Videnparken Trekantsområdet Underskudsgaranti Kr i 2004 faldende til Kr i 2009.* *To af udviklingsparkerne oplyser endvidere, at de modtager anden støtte f.eks. fra EU. Det drejer sig om Videnpark Trekantsområdet som i perioden har haft projekter finansieret af EU's socialfond, og Silkeborg, som siden 1990 har modtaget 30 mio kr. Kilde: Oxford Research

15 Tilsvarende har Oxford Research bedt udviklingsparkerne oplyse, om de modtager driftstilskud. Her er billedet ligeledes, at der er tale om en meget beskeden offentlig støtte. Fire af parkerne modtager således slet ikke offentlig støtte, og driften baseres alene på lejeindtægter og privat støtte. Endvidere er billedet fra to af parkerne, at den kommunale støtte er under afvikling. Ideelt set kan udviklingsparkerne således drives uden yderligere offentlig finansiering end den starthjælp, som er med til at realisere udviklingsparken. For langt de fleste udviklingsparker er den svære tid netop etableringsfasen indtil lokalerne er fuldt udlejet. Herefter er behovet for kommunalt tilskud faldende, dog afhængigt af de servicer, som parken skal levere for tilskuddet. 1.3 Udviklingsparkernes karakteristika Udviklingsparkerne er fordelt i hele landet og er som udgangspunkt tænkt som lokale aktører til at bidrage til at fremme iværksætterindsatsen. I dette afsnit redegøres for parkernes placering, størrelse samt for virksomhedernes branchetilhørsforhold og størrelse målt i ansatte og omsætning Parkernes geografiske placering Det er et centralt karakteristikum, at udviklingsparkerne er fordelt over hele landet, og at de ikke nødvendigvis er placeret i de store danske byer. Mens forskerparker og innovationsmiljøer er knyttet til universiteterne og dermed de større byer, har udviklingsparkerne en form, som gør dem til et egnet erhvervspolitisk virkemiddel for selv relativt små byer. I den forstand udgør udviklingsparkerne et værdifuldt alternativ for iværksættere, som gerne vil være bosat i et kreativt erhvervsmiljø, men som ikke ønsker at etablere sig i de største byer i Danmark. Den geografiske placering af de danske udviklingsparker fremgår af figur 1.4. Figuren viser, at der er én eller flere udviklingsparker i hver af de fem regioner. Således har: Region Nordjylland 3 udviklingsparker Region Midtjylland 4 udviklingsparker Region Syddanmark 7 udviklingsparker Region Sjælland 1 udviklingspark Region Hovedstaden 1 udviklingspark. Det vil sige, at udviklingsparkerne er repræsenteret i hele landet om end det største antal findes i Region Syddanmark. Generelt er udviklingsparkerne beliggende i umiddelbar nærhed af hovedvejsnettet og i tilknytning til bymæssig bebyggelse, men ikke nødvendigvis i bycentrum. Sammenholdes udviklingsparkernes geografiske lokalisering med deres størrelse målt på antallet af indlogerede virksomheder, viser figur 1.4, at de største udviklingsparker ligger i Jylland og på Fyn. 15

16 Figur 1.4: Den geografiske fordeling af de danske udviklingsparker Udviklingsparkernes størrelse ud fra antal indlogerede virksomheder Kilde: Oxford Research 2008 Udviklingsparkernes geografiske placering gør dem til en værdifuld brik i den lokale erhvervsindsats i kommunerne. Casestudierne af udviklingsparkerne viser, at den fysiske ramme har stor betydning, særligt i mindre byer, hvor det kan være vanskeligt at finde samlede erhvervsområder, der er præget af iværksætteri. Det har været utrolig vigtigt for os at være i NUPARK. De her omgivelser gør, at man kan afholde møder i flotte lokaler med samarbejdspartnere. Ligeledes betyder det meget, når man skal ansætte medarbejdere. De vil gerne arbejde sådan et sted i stedet for i et eller andet kedeligt kælderlokale (Michael L. Smith, 3P Technology, NUPARK). En positiv sidegevinst ved udviklingsparkerne er således, at de udgør en fysisk ramme for de erhvervspolitiske arrangementer, som foregår, f.eks. i regi af kommunens erhvervsråd. Det kan også være konferencer, møder med erhvervsrepræsentanter eller andre offentlige arrangementer, hvor faciliteterne kan udnyttes. Hermed opstår en alternativ ramme til rådhuset eller en kongressal. 16

17 I NUPARK i Holstebro findes f.eks. et stort auditorium med 150 siddepladser, som benyttes, når de bosiddende virksomheder har brug for sådanne faciliteter, men som også tiltrækker andre udefra, som har brug for at afholde konferencer mv. På den vis bliver NUPARK som fysisk ramme også en væsentlig spiller for det omgivende samfund Parkernes størrelse For at beskrive karakteren af de danske udviklingsparker er det centralt at undersøge parkernes størrelse og virksomhedssammensætning. Parkernes areal varierer mellem 500 til m 2. Det er derfor vanskeligt at pege på en typisk parkstørrelse, men hvis vi definerer størrelserne på parkerne ud fra areal, kan vi opstille følgende parametre: Mindre parker: Op til 999 m 2 Antal: 3 Medium parker: 1000 til m 2 Antal: 10 Store parker: Større end 4000 m 2 Antal: 3 Denne gruppering viser en relativ stor mellemgruppe med til m 2. Men parkerne varierer også i, hvor mange virksomheder de huser, hvilket er en anden måde at forholde sig til parkernes størrelse på. Tabel 1.5 viser, hvor mange virksomheder de enkelte parker huser (marts 2008) og parkens areal i m 2 pr. virksomhed. Der er generelt en sammenhæng mellem parkens areal og antallet af virksomheder i parken. 7 Dette tal danner ikke belæg for analyser af parkernes belægningsprocenter, deres effektivitet i pladsudnyttelse el. lign. Eksempelvis huser nogle parker produktionsvirksomheder og har deciderede produktionsarealer, mens andre udelukkende huser små videnvirksomheder. Målet m 2 pr. virksomhed er således udelukkende et udtryk for parkernes forskellighed. 7 Der er enkelte parker, der skiller sig ud ved at have et disproportionalt forhold mellem areal og antal husede virksomheder. DreamHouse/Bretteville i Aalborg og Videnpark Trekantsområdet har således relativt mange virksomheder i forhold til areal sammenholdt med de andre parker. Her er forholdet mellem areal og antal virksomheder 50 m 2 /virksomhed. Mens Syddjurs Udviklingspark og Iværksætteriet har relativt få virksomheder i forhold til areal sammenholdt med de andre parker. Her er forholdet mellem areal og antal virksomheder henholdsvis 522 m 2 /virksomhed og 660 m 2 /virksomhed. 17

18 Tabel 1.5: Oversigt over udviklingsparkernes størrelse Opgjort på udviklingsparkernes antal m 2 og antallet af virksomheder Park Parkens m 2 Virksomheder* m 2 /virksomhed 1. Nupark Holstebro m Innovatorium- Herning m Syddjurs Udviklingspark m Silkeborg Iværksættercenter m Videnparken Trekantsområdet m Iværksætteriet m Faxe Erhvervsråd m Stjerneskibet Odense m Dreamhouse og Bretteville Aalborg m Udviklingspark Aabenraa m Udviklingspark Nord m Innovationshus Syd m Opus 1 Haderslev m Udviklingspark Lindholm 890 m Innovationscenter Mors 864 m Væksthuset i Herlev 500 m *Note: Pr. marts 2008 Kilde: Oxford Research Parkernes branchetilhørsforhold En antagelse er, at virksomhederne i udviklingsparker typisk er vidensservice virksomheder, men i flere parker findes også deciderede produktionsfaciliteter som gør, at de kan huse produktions- og industrivirksomheder. Figur 1.6. skitserer branchetilhørsforhold for de virksomheder, som bor eller har boet i en udviklingspark. 18

19 Figur 1.6. Virksomhederne i udviklingsparkerne inddelt i 10 branchegrupper Kontor og kommunikation 62,6% Industri 6,1% Handel 15,2% Bygge og anlæg 5,1% Landbrug og fødevarer 0,2% Social og sundhed 2,0% Offentlig service 2,2% Undervisning og forskning 4,4% Transport 0,7% Privat Service 1,5% Note: n = 409 virksomheder. Kilde: Oxford Research 2008 Det fremgår af figur 1.6., at en betragtelig del (62,6%) af virksomhederne i udviklingsparkerne falder ind under branchegruppen Kontor og kommunikation. Denne branchegruppe består af virksomheder, som er tilknyttet undergrupperne 1) Film, presse og bøger, 2) IT og telekommunikation og 3) Kontor. Det er i den sidstnævnte gruppe, at de fleste virksomheder i udviklingsparkerne findes. Det er typisk konsulentvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder og reklamebureauer. Men ligeledes ses det, at der også findes en betydelig andel handelsvirksomheder i udviklingsparkerne samt industri og byggerivirksomheder. En central pointe er, at ser vi på de enkelte parker, viser det sig, at langt de fleste af parkerne ikke har en entydig branchetilknytning, men derimod rummer relativ stor variation blandt de husede virksomheder. Det fremhæves i de kvalitative studier af store parker, som eksempelvis NUPARK og Videnpark Trekantområdet, at en sådan variation og spredning er gunstig for samspillet mellem virksomhederne i parken Virksomhederne i parkerne Virksomhederne bosiddende i en udviklingspark er typisk små nystartede virksomheder, da det jo netop udgør en central del af formålet med udviklingsparker at huse og fremme 19

20 iværksættere og potentielle vækstvirksomheder. Det er derfor relevant at se på, hvordan virksomhederne i udviklingsparkerne er fordelt størrelsesmæssigt målt på omsætning og antal ansatte. På baggrund af Oxford Researchs forskeradgang til Danmarks Statistik præsenteres i tabel 1.7 virksomhedernes størrelse baseret på deres omsætning målt på momsindbetaling. Tallene er ikke udtryk for virksomhedernes faktiske omsætning, men for deres salg baseret på momsindbetaling. Da ikke alle varer er pålagt moms, eksempelvis eksportvarer, må den faktiske omsætning antages at være større end salget baseret på omsætning. Tabel 1.7: Omsætning i 2006 (beregnet med moms) Omsætning Frekvens Procent kr , kr , kr , kr , kr. eller derover 58 19,0 Total ,0 Kilde: Oxford Research 2008 Tabel 1.7. bekræfter billedet af, at størstedelen af virksomhederne i parkerne er små virksomheder. Således er den største samlede omsætningsgruppe virksomheder med en omsætning på under en ½ mio kr., og godt 67 % af virksomhederne har en omsætning, der ligger under tre mio kr. Lidt overraskende er det måske, at 19 % af virksomhederne har en momsbaseret omsætning på over 10 mio kr. Forklaringen søges i det forhold, at flere af især de større parker huser filialer af store etablerede virksomheder, ofte refereret til som spydspidser. En anden måde at forholde sig til virksomhedernes størrelse er ved at se på antallet af ansatte i virksomheden. Oxford Research har ligeledes her via forskeradgang til Danmarks Statistik målt på antal ansatte i virksomhederne ved brug af den ATP-baserede beskæftigelsesprocent. Den statistik måler virksomhedernes antal ansatte med baggrund i ATP-indbetalinger. Tabel 1.8. præsenterer resultatet af denne måling. Tabel 1.8: Antal ansatte ved udgangen af 2006 (beregnet v. atp) Antal ansatte Frekvens Procent , , , ,0 Over ,3 Total ,0 Kilde: Oxford Research 2008 Som det fremgår af tabel 1.8 har knap 57% af virksomhederne under fem ansatte. Det ses ligeledes her, at der er en relativ stor gruppe virksomheder som har over 25 ansatte 20