April Revideret 11. maj Status på sundhedsfremmeindsatser igangsat af Forebyggelsesudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April 2015. Revideret 11. maj 2015. Status på sundhedsfremmeindsatser igangsat af Forebyggelsesudvalget"

Transkript

1 April 2015 Revideret 11. maj 2015 Status på sundhedsfremmeindsatser igangsat af Forebyggelsesudvalget

2 Indledning Forebyggelsesudvalget i Herning Kommune har igangsat flere sundhedsfremmeindsatser, dels på baggrund af Forebyggelseshandleplanen, vedtaget 30. april 2012, dels indsatser til at fremme børns bevægelse, vedtaget den 3. december 2012, samt et enkelt efterfølgende tiltag på baggrund af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. I det følgende beskrives status på de enkelte indsatser pr. 31. december Børn og bevægelse Fysisk aktivitet for børn og unge er essentielt for deres fysiske, psykiske og sociale udvikling. Derfor er fysisk aktivitet for børn og unge også central i forebyggelsespakken om fysisk aktivitet fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsprofilen for 9. klasseelever i Herning Kommune viser, at andelen af elever i 9. klasse, der ikke dyrker motion uden for skoletiden, er steget fra 11% i skoleåret til 18% i skoleåret En stigning som skabte behov for handling. Andelen af unge, der ikke dyrker motion uden for skoletiden, er faldet igen til 14% i skoleåret og 9% i Herning Kommune har iværksat mange initiativer for at skabe mere bevægelse i børns hverdag, og der arbejdes fokuseret på dette inden for både dagpleje-, daginstitutions- og skoleområdet. Det var et politisk ønske, at give ekstra ressourcer til området så forskellige tiltag kunne afprøves. Gerne tiltag der har en synergieffekt. Med skolereformen i 2014 sættes der endnu mere fokus på aktiviteter, som sikrer mere bevægelse for børn og unge i dagligdagen. Samlet formål for indsatserne under "Børn og bevægelse : Fysisk aktivitet vil medføre en mindre risiko for udvikling af overvægt og sygdom, hvorfor formålet med tiltagene er at få flere til at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1. At skabe udfordrende muligheder for fysisk aktivitet i hverdagen og dermed mere bevægelse i børn- og unges dagligdag. Samtidig skal projektet stimulere barnets sundhed og bidrage til at udvikle engagerende fællesskaber og derved barnets og den unges trivsel og indlæringsevne. At afprøve forskellige indsatser som kan give inspiration til mere bevægelse i børns og unges dagligdag. Den sundhedsmæssige effekt af mere bevægelse vil nedsætte andelen af overvægtige og svært overvægtige børn, samt nedsætte andelen af børn, der ikke dyrker motion uden for skoletiden, da man også i tiltaget vil have fokus på at motivere til mere motion uden for skoletiden. Det forventes, at indsatsen på lang sigt kan bidrage til at reducere social ulighed i sundhed. Fysisk aktivitet er et meget centralt element i de nationale retningslinjer. Indsatserne støtter op om forebyggelsespakken om fysisk aktivitet fra Sundhedsstyrelsen samt de nye nationale mål for danskernes sundhed, Sundere liv for alle, specielt målet Færre børn skal være overvægtige. I samarbejde med Ta Pulsen et bevægelses og sundhedsprojekt for klasser er der gennemført en række aktiviteter til fremme af fysisk aktivitet og bevægelse. 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) er: Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. 2

3 I Ta Pulsen projektet deltager Sunds Skole, Herningsholmskolen, Sinding-Ørre Midtpunkt, Lundgårdsskolen, Vestervangskolen og Tjørring Skole. DGI karavanen DGI karavanen er en mobil enhed, som kommer ud til skoler, institutioner, foreninger, virksomheder og kommuner og tilbyder en bred vifte af skræddersyede idræts- og bevægelsesaktiviteter. Aktiviteter omfatter gymnastik, boldspil, ketsjerspil, vandaktiviteter, natur- og friluftsliv, fitness og meget andet. Aktiviteterne kombineres på mangfoldige måder og ledes af instruktører, der er uddannet til formålet. Aktiviteterne tilrettelægges, så de i videst muligt omfang inspirerer de deltagende børn og unge samt lærere og pædagoger. Aktiviteter DGI karavanen har i 2013 været på fem skoler. DGI karavanen har været bemandet med tre medarbejdere fra DGI, som på en let og ukompliceret måde har inspireret til leg og bevægelse på nye måder på den pågældende skole, med udgangspunkt i skolens størrelse og indretning. DGI har formået at få alle børn involveret i bevægelseslegene, selv de der normalt er inaktive. Dette har givet et kick til bevægelse på alle planer og hænger godt sammen med intentionerne i den nye skolereform. I 2014 har DGI gennemført et tre timers kursus med praktiske øvelser og lege for ca. 60 medarbejdere i indskolingen. Der er ikke fremadrettet afsat midler til DGI karavanen. Ruter i lokalområdet På baggrund af den givne økonomi i projektet har det ikke været muligt at etablere cykelruter i lokalområdet. I stedet er der i tilknytning til Vestervangskolen etableret en cykelbane i skolegården. Cykelbanen løser et strukturelt problem for Vestervangskolen, som er en byskole i et meget trafikeret området, idet den gør det muligt at træne trafiksikkerhed under trykke forhold. Cykelbanen inviterer til bevægelse og benyttes flittigt af skolens lærer og elever i såvel undervisningen som i frikvarterene. Dertil kommer at banen hyppigt bruges af de tilstødende fritids- og daginstitutioner samt af børn og unge, der bor i lokalområdet. Banen bruges af børn og unge på rulleskøjter, løbehjul og cykler. Cykelkursus Cykling stimulerer både motorikken, sanserne, intellektet, sundheden og selvtilliden hos barnet, hvor det også kan træne balance, orienteringsevne og fornemmelse af rum og retning. I Danmark er der tradition for, at cykeltræning foregår i familierne. Denne indsats giver mulighed for, at børn, der ikke får cykeltræning hjemme, også lærer at cykle. Kommunen blev i 2012 udnævnt til årets cykelby. Cykling er eller bør være central i alle børns hverdag og skal læres så tidligt som muligt. Aktiviteter DGI har i 2013 og 2014 afviklet cykelkurser for medarbejdere på skolerne. Cykelkurserne har været en stor succes og fortsætter i Det er skoleledernes vurdering, at indsatsen har bidraget til, at børnene er blevet dygtige cyklister og et øget fokus på trafiksikkerhed blandt såvel elever som lærere. El-ladcykler i dagplejen El-ladcykler er blevet populære i Danmark og er forskellige steder afprøvet med god effekt. 3

4 Afprøvningerne har primært været i byområder. Formålet med indsatsen var, at afprøve om cyklerne også ville have den samme positive indflydelse i yderområderne i Herning Kommune, hvor de geografiske afstande er større. Hensigten var at de små børn fik natur- og cykeloplevelser, samt at dagplejerne fik en større bevægelsesradius. Aktiviteter Otte el-ladcykler og cykelhjelme til børnene blev indkøbt, og i november 2013 blev disse fordelt til otte dagplejere. Disse dagplejere er primært bosiddende i udkantsområder og er geografisk meget bredt fordelt. Cyklerne er blevet meget positivt modtaget af dagplejerne. Cyklerne har givet dagplejerne en større bevægelsesfrihed og mulighed for samvær med andre dagplejere og børn. Ligeledes har cyklerne givet mulighed for at opfylde de pædagogiske læreplaner, hvor der specifikt står, at dagplejebørnene skal ud i naturen. Forældrene har også givet udtryk for stor tilfredshed med cyklerne. På sigt vil det sociale samvær, som cyklerne giver mulighed for, give en større fleksibilitet ved eksempelvis sygdom, da børnene kommer til at lære flere dagplejere og børn af kende. De positive erfaringer med el-ladcykler i dagplejen har resulteret i, at der i 2015 er afsat midler i dagplejen til indkøb af yderligere otte til ti el-ladcykler. Legepatruljer Legepatruljen har til formål at skabe fysisk aktivitet for alle børn i frikvartererne gennem leg og bevægelse. Elever fra klassetrin uddannes til legepatruljer på et kursus i lokalområdet, som er tilrettelagt og styret af legeinstruktører. Tilbage på skolerne skal eleverne fungere som forbilleder for yngre skolekammerater og inspirere de yngste elever til at sætte gang i legeaktiviteterne. Legepatruljen er på denne måde også med til at skabe sociale relationer på tværs af alder, køn og sociale skel. Eleverne, der bliver uddannet til at være legepatrulje, bliver støttet op af lærerne og får udleveret materiale og identifikationsveste. Aktiviteter Der er afholdt et DGI kursus for lærere og elever på Tjørring skole, hvor andre skoler også var inviteret. Flere af skolerne i Herning Kommune havde allerede legepatruljer, hvorfor specielt skoler uden disse blev indbudt. Der er i dag legepatruljerne på de fleste skoler i Herning Kommune. Legepatruljer prioriteres højt af langt de fleste skolebestyrelser, som derfor i 2015 har afsat midler til at uddanne legepatruljer og indkøb af materiale til legepatruljerne. Uddannelsen til legepatrulje er blevet en stor succes blandt eleverne i klassetrin. Der er således flere ansøgere til uddannelsen, end der er pladser på kurserne. Bevægelsescertificering af SFO er Centralt i DGI-konceptet om bevægelsescertificering af SFO er er, at de voksne skal være rollemodeller i forhold til børnene. Det sikrer en målrettet indsats omkring mere fysisk aktivitet, der ikke kun bygger bro til et aktivt familie- og foreningsliv, men også gavner børn og unges sundhed generelt. DGI s bevægelsescertificering bliver skræddersyet til den enkelte SFO. Udgangspunktet for konceptet er selve glæden og begejstringen ved at bevæge sig, fordi det fremmer børn og unges lyst, mod og vilje til at bruge kroppen og derved skaber et fundament for livslang fysisk aktivitet. 4

5 For at blive bevægelsescertificeret, skal SFO'ens personale gennemgå et fastlagt udviklingsforløb. Dette skal skabe de kulturelle og faglige forudsætninger for, at personalet kan, tør og vil sikre, at idræt, leg og bevægelse bliver en fast og naturlig del af børnenes hverdag, ligesom forældre og lokale idrætsforeninger også involveres i processen. Forløbet er overordnet set opdelt i fem moduler, som det sammenlagt tager cirka ét år at gennemføre. Individuelle hensyn vil betyde, at forløbet kan blive forlænget. SFO'en skal efter hvert af de fem moduler igangsætte nye aktioner med henblik på at ændre hverdagspraksis. Aktiviteter Tre institutioner (Haderup, Sønder Felding og Molevitten) har gennemført et forløb, som strækker sig over 5 moduler med opfølgning efter 6 måneder. Her blev hele personalegruppen undervist i bevægelseslege, og hvordan mere bevægelse kommer ind i hverdagen. Samtidig blev der udarbejdet en strategi for den enkelte institution med henblik på, at det øgede fokus på bevægelse fastholdes. Institutionerne udtrykker stor tilfredshed med forløbene. Certificeringen har blandt andet ført til udarbejdelse af bevægelsespolitikker og fælles planer for, hvordan bevægelse kan være en fast del af den pædagogiske praksis. Alt i alt har certificeringen ført til mere bevægelse i hverdagen. af alle indsatserne under Børn og Bevægelse Alle indsatserne er enkeltstående forsøg på at skabe mere bevægelse i børn og unges dagligdag, og alle har vist en positiv indflydelse på dette. Ligeledes har de involverede medarbejder fået ideer til og erfaringer med at inddrage i bevægelse i undervisningen og igangsætte bevægelseslege i frikvartererne og i daginstitutionerne. Erfaringer som kan indgå i det videre arbejde med at implementere skolereformen og kravet om at integrere bevægelse og idræt i skoledagen. Til dokumentation af del af indsatserne, der involverer skolerne, udarbejder hver skole i Ta- Pulsen projektet en videofilm a fem minutters varighed. Videofilmene viser hvordan en hverdag med fokus på bevægelse kan se ud. Filmene er færdige til august Videofilmene vil blive præsenteret for de øvrige skoleledere i Herning Kommune samt de relevante politiske udvalg. Fritidspas Forskningen viser, at udsatte børn og unge ikke deltager i et aktivt fritidsliv på lige fod med andre børn og unge. Det gælder både danske børn og børn, der har en anden etnisk baggrund end dansk. Samtidig ses en tendens til, at et stigende antal børn og unge ikke er tilstrækkeligt fysisk aktive. Fritidspas har et socialt sigte. Formålet er at inkludere sårbare børn og unge i et aktivt fritidsliv, hvor de udsatte børn og unge kan mødes på lige fod med andre unge og opbygge/ styrke selvværd, kompetencer, kammeratskab og trivsel. Fritidspas-projektet bygger på erfaringer og anbefalinger fra Servicestyrelsen. Fritidsaktiviteter kan øge børn og unges sundhed både i form af øget fysisk aktivitet og velvære, men også i form af flere sociale kontakter. Fritidsaktiviteterne spænder fra skøjteløb til violinundervisning. Målet med indsatsen er, at flere børn og unge får mulighed for at dyrke den fritidsinteresse, de ellers ikke ville have mulighed for, på grund af udfordringer af enten økonomisk eller social karakter. 5

6 Gennem tilbud fra skolens nøgleperson til barnet omkring muligheden kontingentstøtte og fritidsvejledning hjælpes barnet i gang med en fritidsaktivitet. Formål At sikre at børn og unge, der ikke er tilknyttet foreningslivet eller en anden fritidsaktivitet, får mulighed for dette. Aktiviteter Siden projektet blev igangsat i foråret 2013 har 154 børn fået tilbudt fritidspas. Børnene kommer fra 22 ud af kommunens 32 skoler. De 154 børn er tilknyttet 53 forskellige foreninger i Herning. r Herning svømmeklub og Herning KFUM fodbold er de klubber, med henholdsvis 17 i svømmeklubben og 18 i KFUM fodbold, de har modtaget flest børn med fritidspas. Generelt oplever både nøglepersoner på skolerne, skolelederne, familier og børn tilbuddet som positivt. Det vurderes, at mange børn har fået en mulighed for at dyrke en aktivitet, de ellers ikke ville have haft mulighed for. Som det også ses af antallet af børn, der er blevet tilknyttet en forening, er der en stor efterspørgsel på tilbuddet. Nøglepersonerne vurderer, at det er de svageste grupper, der profiterer af indsatsen. Der er efterhånden skabt et bredt kendskab til ordningen på skolerne. Nøglepersonernes engagement og ihærdighed har dog stor betydning for, hvor mange børn der bliver tilbudt fritidspas på de enkelte skoler. Tilbuddet videreføres i regi af Kultur- og Fritidsudvalget. Graviditetsbesøg. Sundhedsstyrelsen beskriver i Vejledning om forbyggende sundhedsydelser til børn og unge, 2011 I Danmark findes betydelige sociale uligheder i forekomsten af en række graviditets- og fødselskomplikationer samt i børnedødeligheden. Det påpeges i samme publikation at det er essentielt for barnets udvikling, at der er opmærksomhed på den tidlige tilknytning, som allerede begynder under graviditeten. Ligesom det tilknytningsmønster man udvikler som barn, videregives ret stabilt til næste generation via det tidlige samspil med eget barn Der er undersøgelser som viser, at hvis ikke det tidlige samspil mellem barn og primær omsorgsperson etableres, kan der ske skader på hjernen. I praksis opleves disse tidligt skadede, som unge i meget dyre foranstaltninger i kommunerne, ligesom de som forældre, er en gruppe der skal have massiv offentlig hjælp, for at kunne varetage forældrerollen. Hvis vi i et vist omfang kan forebygge ovenstående, vil både menneskelige og økonomiske ressourcer være sparede. Efter fødslen bliver mor og barn meget hurtigt udskrevet (få timer), nogle gange for hurtigt og en genindlæggelse kan derfor være nødvendigt. Nogle genindlæggelser kan undgås, hvis familien er forberedt på udforingerne ved et nyfødt barn. Graviditetsbesøg er et tilbud om besøg af sundhedsplejen til alle gravide. Formål 6

7 At sikre bedst muligt tilknytning for dermed at forebygge omsorgssvigt. Herudover er formålet at forebygge utilsigtet genindlæggelse af mor og det nyfødte barn samt identificere tidlige tegn på en eventuel fødselsdepression og udvidede behov. Aktivitet Der er tilbudt graviditetsbesøg til alle gravide i tredje semester. Besøget har haft særlig opmærksomhed på den tidlige relation/samspil i familien og fokus på dannelse af mødre grupper allerede i graviditeten. 60% af de kommende forældre tager imod besøget, hvilket vil sige ca. 600 besøg årligt. Tilbuddet er medvirkende til, at forældrene får den hjælp, de efterfølgende har behov for. Der er generelt stor tilfredshed med besøgene. Herning Kommune opfylder med indsatsen en af anbefalinger i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed samt sundhedsaftalen på området. I sundhedsplejen i Herning Kommune og af jordemødre i regionen vurderes det, at tilbuddet er meget relevant, som et forældreforberedende tilbud. Tilbuddet er et godt supplement til jordemødrenes tilbud, der er mere fødselsforberedende. Der er afsat midler til, at tilbuddet fortsætter i Systematisk indsats over for overvægtige børn Overvægt er et veldokumenteret og stigende problem i det danske samfund. Undersøgelser viser, at de overvægtige børn har livsstilsproblemer som forhøjet blodtryk, prædiabetes og oplever oftere sociale problemer som for eksempel mobning i skolen. Herning Kommune har indsatser i forhold til svært overvægtige voksne, men meget få tilbud til overvægtige børn og unge. Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Små Skridt til Vægttab, anses ikke som egnede til svært overvægtige børn og unge. De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsens Børnedata viser, at der blandt børn født i 2005 var 12,8 % overvægtige. Det svarer til, at lidt flere end hvert ottende barn af de indberettede børn var overvægtige. De seneste tal fra Herning Kommunes indskolingsdata 2013/2014 viser, at ud af 1072 børn er 116 børn overvægtige. Dette svarer til 11,6 % af årgangen. Sundhedsplejerskerne og børne- og ungelægen møder de overvægtige børn og vejleder både børn og familie i sundere livsstil. Børnene kan komme til vægtkontrol, men ofte giver indsatsen ingen resultater. De generelle forebyggelsesstrategier i forhold til børn og unge retter sig naturligvis også mod børn og unge, som er overvægtige, eller som har en særlig risiko for at udvikle overvægt eller følgesygdomme til overvægt. Det drejer sig for eksempel om børn og unge med overvægtige forældre og/eller søskende, hvor en arvelig disposition forstærker risikoen for at udvikle overvægt, hvis miljøet er fremmende for overvægt. Over for disse grupper er der, ud over de generelle forebyggelsestiltag, behov for en målrettet forebyggelsesindsats der sikrer, at vægtproblemer opfanges i tide. Formål At sikre et kompetent tilbud til det overvægtige barn og barnets familie. Den sundhedsmæssige effekt vil være nedsættelse af andelen af overvægtige og svært overvægtige børn, samt være med til at nedsætte andelen af børn der ikke dyrker motion uden for skoletiden da man også i tiltaget vil have fokus på at motiverer til mere motion uden for skoletiden. Effekten vil måles gen- 7

8 nem evalueringen af tiltaget, samt i 9. klasses-undersøgelsen. Aktiviteter Der er ansat en diætist som i tæt samarbejde med sundhedsplejen, børneinstitutioner og forældre giver individuel vejledning og rådgivning. Der er fokuseret på geografiske områder med stor forekomst af børnefedme udvalgt ud fra data fra sundhedsplejen og børne- og ungelægen. Dette tiltag er suppleret med Mobile Fitness, som er tilbudt børn og unge i 8. og 9. klasse og administreret af den ansatte medarbejder. Mobile Fitness benytter et IT-baseret kost- og motionsprogram til overvægtige unge. Visionen er at forbedre motivation og resultater ved at benytte de unges foretrukne kommunikationsformer mobiltelefon og internet til at stimulere og motivere til varig adfærdsændring i forhold til sundere kost- og motionsvaner. Den unge indrapporterer om kost, motion og velvære via mobilen og får umiddelbart elektronisk feedback om status og forslag til dagens videre indtag af kost og behov for fysisk aktivitet. Dette suppleres med personlige møder med diætist samt adgang til chatforum med andre overvægtige unge. Der er 115 tilmeldte brugere af mobile fitness, hvoraf 32% er drenge og 67% piger. 40% af de tilmeldte ønskede et vægttab, mens de resterende er motiveret af andre årsager såsom at komme i bedre form eller få en stærkere krop. Der er afholdt 9 madskoler, hvor alle er bygget op omkring forskellige temaer inden for mad og sundhed. En brugertilfredshedsundersøgelse viser at 62 % af de deltagende i madskoler har være meget tilfreds, 36% er tilfredse og 2 % utilfredse med undervisningen. 56 deltagere har besvaret undersøgelsen. 121 børn/familier har fået individuelt tilpasset støtte og vejledning hvoraf 79% af de overvægtige børn har lavere BMI 2 ved afslutningen af det individuelle forløb, mens 21% af de overvægtige børn har højere BMI ved afslutning af forløb. Indsatsen er ophørt ved udgangen af 2014 Kom og Kvit - rygestoptilbud Rygestop er en vigtig faktor, både i forbindelse med forebyggelse af en række livstruende livsstilssygdomme men også i behandlingen og rehabiliteringen af tobaksrelaterede sygdomme. Der er således flere sundhedsmæssige gevinster ved reduktion af antallet af rygere i kommunen færre sygdomme, mindre sygefravær samt et længere liv med flere sygdomsfri år. I Herning Kommune er det samlede antal af daglige rygere faldet fra 26 % i 2006 til 19 % i 2010 og 18% Undersøgelser viser, at procentdelen, der er rygere, er højere blandt borgere uden for arbejdsmarkedet og blandt kort uddannede. Den samme tendens viser sig blandt unge, hvor en større andel af rygere kan findes blandt de kortuddannede der er uden for arbejdsmarkedet. Kræftens Bekæmpelse har i samarbejde med Apotekerforeningen og Sund By Netværket udarbejdet konceptet Kom og kvit, som Herning Kommune afprøver. Herning Kommune tilbyder rygeforebyggelsesprogrammet X-it til alle overbygningsskoler, samt specifik rådgivning og vejledning til institutioner for udsatte borgere. Formålet Formålet med et rygestoptilbud til alle er, at nedsætte andelen af daglig rygere, særligt blandt voksne. 2 BMI er en metode til at vurdere grad af overvægt. BMI kan ikke bruges som en selvstændig metode til at udregne overvægt og fedme - men er derimod vejledende. 8

9 Indsats Med henblik på at nå alle rygere i kommunen tilbydes rygestopkurset `Kom og Kvit. Der er afholdt fire kurser i 2013 og fire kurser i 2014 samt to kurser i Der er ca. 10 deltagere på hvert hold, hvoraf gennemsnitlig 5 deltagere på hvert hold er røgfri ved kursusafslutning. `Kom og Kvit er et effektivt tilbud. Kommunens rygestoprådgivere fortæller, at deltagerne er tilfredse med forløbene og at kurset fungere godt. En stigende andel af deltagerene har en psykisk lidelse eller er psykisk sårbare. Denne udvikling kan dog umiddelbart tilgodeses, da konceptet også passer til denne målgruppe. Fremtiden Kom og Kvit fortsætter som en del af kommunens sundhedstilbud. Indsatsen løfter anbefalingen i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak i forhold til, at kommunens rygestoprådgivere tilbyder borgerne samtaler om tobak og dens bivirkningerne og et tilbud om holdforløb indeholdende social støtte. Kommunen har fået eksterne midler fra Sundhedsstyrelsen til at give borgere, der ryger mere end 15 cigaretter en ekstra indsats. Borgere der ryger mere end 15 cigaretter dagligt får i indsatsen betalt rygestopmedicin eller nikotinpræparater. Dette betyder en øget efterspørgsel på `Kom og Kvit - kurserne, da holdforløbene anses som et godt supplement til medicinsk behandling og individuel rådgivning. Ældre og alkohol Alkoholforbruget i befolkningen er markant stigende, og der ses en stigende andel af ældre, som har et overforbrug af alkohol. Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2010 en analyse om ældrebefolkningens sundhedstilstand. Denne viser, at andelen af ældre over 65 år, der overskrider den ugentlige anbefalede genstandsgrænse, er steget fra 6 % i 1994 til 18 % i 2005 for mænd og fra 5 % til 10 % for kvinder. Det er især gruppen født mellem der har et andet drikkemønster end de årgange, som er født før krigen. De drikker mere og oftere. Tendensen er, at denne stigning fortsætter i fremtiden. Samtidig bør ældre udvise stor forsigtighed i forhold til alkohol, idet ældre er mere følsomme over for alkoholens negative helbredseffekter. Det skyldes, at kroppens væskemængde reduceres med alderen, og den samme mængde alkohol vil derfor give en højere promille. Aldersmæssige koordinationsproblemer kan i samspil med alkohol resultere i faldulykker. Tilsvarende skal ældre, der får medicin og drikker over genstandsgrænsen være opmærksomme på, at en kombination af alkohol og medicin kan forøge medicinens bivirkninger og forringe medicinens effekt. Misbrugscenter Herning ser et stigende antal ældre over 65 år, som henvender sig med alkoholrelaterede problemstillinger. Tidligere undersøgelser viser, at næsten to ud af tre FOA-medlemmer er i kontakt med borgere med et højt alkoholforbrug. Borgernes høje alkoholforbrug kan gøre det svært for medarbejderne at udføre arbejdet og knap halvdelen af dem har befundet sig i grænseoverskridende situationer. Formålet At sikre en optimal behandling af ældre med storforbrug af alkohol, samt uddanne plejepersonalet til at kunne vejlede ældre om alkohol. Desuden er ønsket at bidrage til, at den enkelte medarbejder i ældreplejen føler sig i stand til at tale om alkohol med den ældre borger, specielt den ældre med et alkoholproblem. 9

10 Aktiviteter Med henblik på at kompetenceudvikle medarbejdere på ældreområdet i Herning Kommune tilbydes kurser for medarbejdere, således at disse kan lære at håndtere ældre med misbrugsproblemer og vejlede i forhold til alkoholproblemer blandt ældre. Kurserne blev afviklet i tæt samarbejde med HR-afdelingen. Der er afholdt i alt syv kurser i 2013 og I alt 62 deltagere, primært fra hjemmeplejen, har gennemført et to-dages kursus. Der blev udbudt i alt 10 kurser, men tre kurser i 2014 måtte aflyses grundet manglende tilmelding. Årsagen til den manglende tilmelding var formentlig, at der på sundhed- og ældreområderne var gangsat mange andre udviklingsaktiviteter. Det var ikke begrundet med manglende interesse eller behov. Den umiddelbare feedback fra deltagerne har været positiv. Det har været givende, at have fokus på alkohol generelt og de udfordringer frontpersonalet møder hos borgere med alkoholproblemer. Deltagerne føler sig bedre rustet til at håndtere misbrugere og til at vejlede dem, som har brug for hjælp til at nedsætte forbruget. Endvidere har de fået et bedre kendskab til de kommunale tilbud og hvor de kan efterspørge råd og vejledning. Fremtiden Koncern HR arbejder på en model, hvor en konsulent i samarbejde med relevante ledere kan tilbyde sparring ved et gruppe/teammøde, hvis medarbejderne oplever udfordringer i forhold til en borger med et alkoholmisbrug. Indsatsen løfter anbefalingen i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om alkohol i forhold til, at frontpersonale er i stand til at tilbyde borgerne korte samtaler om alkohol og dens bivirkningerne. Sammenhængende indsats i forhold til seksuel sundhed AIDS-fonden undersøgte i 2009 seksualundervisningen i danske skoler. Her viste det sig, at % bedømte undervisningen til middel, og mellem % gav seksualundervisningen dumpekarakter. Undervisningsministeriet har ønsket at forbedre seksualundervisningen i skolerne og har søgt rådgivning hos organisationen Sex og Samfund. Sex og Samfund foreslår, at det skal sikres, at seksualundervisningen gennemføres i alle skoler, og at fagligheden omkring undervisningen skal styrkes, gerne således at skolerne forpligtes til at sikre, at alle børn får et tilbud, og at der er afsat et konkret årligt skemalagt timetal. Sundhedsplejen i Herning har siden 2010 tilbudt seksualundervisning til alle 8. klasser efter et manualbaseret undervisningsmateriale. Der undervises i forelskelse, personlige grænser, prævention og sexsygdomme. Gennem de systematiske undersøgelser af alle 9. klasse elever i Herning Kommune, har dette vist sig at blive positivt modtaget og med stigende tilfredshed hos eleverne. I Herning Kommune er seksualundervisningen et prioriteret tilbud i overbygningen i folkeskolen. Flere undersøgelser viser, at der er grund til at udvide tilbuddet til også at dække yngre børn og ungdomsuddannelserne. 10

11 Formål og forventet effekt At sikre, at alle børn og unge modtager i undervisning om seksualitet, følelser og grænsesætning. Ligeledes at de unge får viden om brug af kondom og øvrige præventive midler samt viden og indsigt i vigtigheden af at blive testet for sexsygdomme. Tiltaget skal øge de unges handlekompetencer, således at de er i stand til at træffe kvalificerede beslutninger i forhold til seksuel sundhed samt bidrage til at flere børn og unge vurderer deres psykiske sundhed som god. I dette strukturelle tiltag gøres der en ekstra indsats for at nå de mest udsatte unge, hvor der kan opleves problemer med grænsesætning og øget risikoadfærd. De kommunale sundhedsplejersker kommer i forvejen jævnligt på skolerne og samarbejder tæt med lærerne. De kender klasserne og kan derfor sætte niveauet for undervisningen derefter. Indsats Et sammenhængende tilbud består af: pubertetsundervisning i klasse seksualundervisning i 8. klasse seksualundervisning tilbydes ungdomsuddannelserne Pubertetsundervisning Langt størsteparten af 5. klasserne i Herning Kommune har fået tilbudt pubertetsundervisning. Det fremgår af vores statistik for 2014, at 868 børn har modtaget undervisning, hvilket svarer til 85 %. På nogle skoler har klasselæreren selv ønsket at tilbyde undervisning. Derudover er det blevet tydeligt, at en differentiering i undervisningen til tider er nødvendig pga. store modenhedsforskelle mellem børnene. F.eks. har nogle sundhedsplejersker tilbudt pigerne undervisning om menstruation allerede i 4. klasse og haft den samlede pubertetsundervisning i 5. klasse. Nogle har ligeledes haft drengegrupper i slutningen af 5. klasse eller i starten af 6. klasse. Der opleves god effekt af denne differentiering, da det muliggør at møde barnet, hvor det er modenhedsmæssigt. Seksualundervisning i 8. klasse I 2011/12 tog 88 % imod undervisningen på kommunale skoler og 14 % på friskolerne. I 2012/13 tog 95 % imod undervisning på de kommunale skoler og 25 % på friskolerne. I 2014 tog 98 % imod undervisningen på de kommunale skoler og 38 % på friskolerne. I alt er 43 ud af 49 mulige 8. klasser blevet undervist af sundhedsplejen i Generelt evaluerer eleverne seksualundervisningen meget positivt. Seksualundervisning til ungdomsuddannelserne Undervisning kobles op på de nationale kampagner, som Uge sex, arrangeret af Sex og Samfund og Sundhedsstyrelsens Kondomkampagnen i uge 37-38, hvor der også i medierne er øget fokus på seksuel sundhed. Vi oplever, at uddannelsesinstitutionerne arrangerer temadage og uger som led i vores besøg. Der er afholdt undervisning følgende steder: Produktionsskolen: 6 hold af elever klasseundervisning og kondomkampagne Social og Sundhedsskolen: 8 klasser af elever på grundforløb Ungdomscenter Knudmosen: Undervisning af 2 klasser og oplæg kondomkampagnen på begge afdelinger, Holtbjergskolen og Lindegårdsvej. Lundgårdskolens modtageklasse med 15 elever 10 klasses centret, Sønderagerskolen, sundhedshold undervises på klassen, fællestime med oplæg for 130 elever, quiz, uddeling af kondomer. Agroskolen, Hammerum: 1 hold bygget om som temaeftermiddag LærDansk Herning, ungdomsklassen: 2 hold med henholdsvis drenge og piger 11

12 Kondomkampagne Herningsholm Erhvervsskole, 2 kantiner, HHX og HTX med film i aulaen, uddeling af kondomer, quiz og dialog med de unge Der er desuden tilbudt undervisning til Minihøjskolen, HF, VUC, Herning Gymnasium og HG, EUX men de har takket nej tak. I alt er der afholdt 36 undervisningsforløb eller kampagneseancer i Der er planlagt tilsvarende undervisning i 2015 Generelt opleves behovet for undervisningen stort, og den modtages positivt, ikke mindst efter at der er etableret et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Det er i forløbet blevet tydeligt, at de svageste grupper profiterer mest af undervisningen. Dette har til tider krævet, at undervisningen blev specielt tilrettelagt i forhold til niveau og indhold, afhængigt af hvilken gruppe der skulle undervises. I oktober 2014 åbnede UNG MOD 24-7 i Smedegade, Herning. Ungdomsmodtagelsen er dels en videreførsel af kommunens ungerådgivning og dels et nyt tiltag i samarbejde med Region Midtjylland. Det er her muligt at blive testet for sexsygdomme og få prævention. Via seksualundervisningen gøres de unge opmærksom på de muligheder og tilbud der er i UNG MOD En sammenhængende indsats omkring seksuel sundhed profilerer Herning Kommune som en kommune, der tager hånd om de unge. Indsatsen dækker mange af anbefalingerne i forebyggelsespakken om seksuel sundhed fra Sundhedsstyrelsen. Konkret anbefaler Sundhedsstyrelsen det koncept, Herning Kommune anvender i seksualundervisningen. Herning Kommune nyder stor anerkendelse i Sex og Samfund for den sammenhængende indsats i forhold til seksualundervisning i kommunen og fremhæves på landsplan. Konceptet fornys løbende og tilpasses med nyt materiale senest i august Indsatsen fortsætter i 2015 som en del af driften i Sundhedsplejen. Forebyggelse af skilsmisse og støtte til børn ved svære skilsmisseforløb Ca. hvert tredje barn oplever et eller flere brud i familien, inden det bliver 18 år. En skilsmisse er ofte ikke blot en belastning for ægtefællerne selv men også for børnene. Undersøgelser har fundet negative effekter af forældrenes skilsmisse på børnenes senere tilværelse. Især fire elementer skiller sig ud: Større forekomst af angst og depression, mere hos piger end hos drenge. Kortere uddannelse, i højere grad for drenge end for pigers vedkommende. Flere fysiske lidelser og ifølge en enkelt undersøgelse kortere levetid. Sidst ses der en sammenhæng mellem oplevede skilsmisse i barndom og skilsmisser i egne parforhold senere hen. Sundhedsprofilen for unge år fra Region Midtjylland 2011 viser generelt nedsat trivsel og usund livsstil, hvis den unge har oplevet skilsmisse hos forældrene. Desuden har undersøgelser vist, at der er flere selvmordsforsøg blandt skilsmissebørn end blandt børn, der er vokset op med begge forældre, ligesom skilsmissebørn også hyppigere bliver dømt for voldelig kriminalitet. I praksis oplever sundhedsplejen, at mange skolebørn lider under forældrenes skilsmisse, ligesom forældrene efterspøger støtte, da det er stærkt belastende at blive skilt. Hvor det er muligt, skal forældrene støttes i at blive sammen. Ligesom det er vigtigt at støtte børn i de familier, hvor det ikke er muligt at forblive i ægteskabet. Børn, der oplever belastende skilsmisser, er således i risiko for at få social ulighed i sundhed på kortere eller længere sigt. 12

13 Formål Reduktion i antallet af børn og unge, som i kortere eller længere tid belastes negativt af forældres udfordringer i forbindelse med skilsmisser. Tiltagets overordnede formål er at øge antallet af unge, der vurderer deres psykiske sundhed som god. Jævnfør ovennævnte undersøgelser vil indsatsen kunne bidrage til at reducere social ulighed i sundhed. Indsats PREP kurser (Preventive and Relationship Enhancement Program), er et skilsmisse forebyggende og relationsudviklende tilbud til forældre med samlivsproblemer. Programmet er baseret på omfattende forskning. Forældrene tilbydes et kursus på 15 timer med 5-6 forældrepar på hvert forløb. I 2013 er der gennemført fire hold med i alt 24 par. I 2014 er der gennemført fem hold med i alt 22 par. Børn i komplicerede skilsmisseforløb tilbydes et børnegruppeforløb, hvor en gruppe på 8-10 børn mødes en gang månedligt gennem et år. Målgruppen er børn i alderen 7-15 år og inddelt i aldersgrupper. Begge forældre deltager i en opstartssamtale med barnet og som afslutning, er der en forældreaften, hvor alle forældrene deltager. Forløbene ligner de eksisterende Between -grupper, som er målrettet børn af psykisk syge forældre i Herning Kommune. Børnene henvises primært via sundhedsplejen på den enkelte skole. I 2013 er der gennemført fire grupper med i alt 33 børn. I 2014 er der gennemført fire grupper med i alt 32 børn. Deltagerne på de afholdte PREP kurser var i alderen 23 til 48 år og rekrutteret fra alle samfundslag. Gruppelederne har observeret, at parrene udviste større glæde, blev mere imødekommende, lyttende og kom tættere på hinanden i løbet af kurset. Udtalelse fra deltager: En fantastisk mulighed for at få ny viden, nye ideer, nyt mod og nye redskaber eller Det er blevet nemmere, at tale om de svære ting Et par udtalte: Vi smed skilsmissepapirerne væk efter kurset. Børnegruppeforløb: Gruppelederne har fået mange positive tilbagemeldinger fra såvel børn som forældre. Forældrene fortæller blandt andet, at børnene glæder sig til at skulle afsted, er blevet gladere og har lært, at det er okay, at snakke om hvordan han/hun har det. Udtalelse fra en dreng på 9 år: "Frikvarterene er blevet bedre. Jeg kan bedre lege og koncentrere mig i stedet for at være ked af det". Hans forældre siger: " Han er blevet et meget mere roligt barn" Specielt mellemgruppen de 9-12 årige har været gode til at reflektere over de andre børns fortællinger og koble dette på deres egne oplevelser, De har budt ind med mange undrende spørgsmål, som har givet en god dynamik. Sundhedsplejen har oplevet en massiv søgning til børnegrupperne. og der har været venteliste. Både PREP-kurser og børnegrupper tilbydes af Sundhedsplejen. Der arbejdes på, at tilbuddet på sigt skal udbydes på tværs i Center for Børn og Forebyggelse og i et samarbejde med Børne- og Familiecenter Herning og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Ligeledes er der et ønske om at udvide indsatsen med et kursus i fælles forældreansvar (KIFF). Et tilbud, som skal støtte og hjælpe skilte forældre med et højt konfliktniveau, til at samarbejde om børnene på en positiv måde. Den tværgående skilsmisseindsats i Center for Børn og Forebyggelse behandles på møde i Børne- og Familieudvalget den 3. juni

14 Forebyggende psykologbehandling Mange børn og unge mistrives og oplever psykiske problemer af varierende grad af alvorlighed. På baggrund af erfaringer med forebyggende psykologbehandling til børn og unge med begyndende psykologiske problemer som for eksempel angst, depression, fobier og tvangspræget adfærd fandt man en positiv effekt ved en tidlig indsats blandt målgruppen af børn og unge mellem 9 og 17år. Mange af disse børn og unge er ud over deres psykologiske problemer ofte i risiko for at blive marginaliseret, droppe ud af skolen eller på anden vis forsømme deres skolegang. Ved at afhjælpe målgruppens psykiske problemer højnes deres mulighed for at færdiggøre en skolegang, hvilket er en væsentlig faktor for sundhed og trivsel på sigt. Formål At børn og unge med vanskelige opvækstbetingelser eller psykisk sårbarhed gennem psykologbehandling får indsigt i deres egne muligheder trods deres betingelser eller sårbarhed. At bidrage til at flest mulige børn og unge fortsætter i skolen på trods af psykiske og trivselsmæssige udfordringer. Tiltagets overordnede formål er at øge antallet af unge, der vurderer deres psykiske sundhed som god. Aktiviteter Målgruppen er børn og unge i alderen 9-17 år, der oplever lettere psykiske vanskeligheder, der ikke berettiger til psykiatrisk behandling eller indsatser under Serviceloven. Henvisningerne er kommet fra psykologerne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, sundhedsplejerskerne eller børne- og ungelægen i Herning Kommune, som møder disse børn og unge via deres gang på kommunens skoler. For at sikre at målgruppen overholdes, er der nedsat et internt visitationsudvalg bestående af den psykologfaglige leder og den behandlende psykolog. En opgørelse medio april 2015 viser, at i alt 55 børn har afsluttet et forløb enten individuelt eller i gruppe. Af de 55 børn var fire børn gengangere. Syv børn afviste tilbuddet. Årsagerne var forskellige men blandt andet, at man har valgt et tilbud i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Aktuelt er seks børn i gang i et forløb. Der har gennem hele perioden været venteliste til tilbuddet. I april 2015 er fire børn på venteliste. Tilbuddet er vurderet som positivt af medarbejdere, idet det bidrager til, at børn og unge gennem en tidlig psykologhjælp får mulighed for at gennemføre en uddannelse. Ligeledes at færre børn og unge får bevilget psykologhjælp på grund af store psykiske problemer og/eller barnet/den unge er frafaldet uddannelsen. Tilbuddet om forebyggende psykologbehandling er en del af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forebyggelsespakken om mental sundhed. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning fortsætter med tilbuddet indtil udgangen af

15 Between - grupper for børn og unge med psykisk syge forældre Psykiatrifonden vurderer, at omkring hvert femte barn vokser op i en familie, hvor mor eller far har været eller er ramt af svær psykisk sygdom eller misbrug. Det vurderes, at omkring halvdelen af disse børn selv risikerer at få psykiske problemer senere i livet. Psykiatrifonden efterlyser systematisk hjælp til børn af psykisk syge forældre, men det er ikke obligatorisk for kommunerne at tilbyde støtte. Tilbuddet `Between tager fat i de mest gængse problemstillinger for disse børn. Det drejer sig eksempelvis om, at børnene ofte oplever at have et stort ansvar, har oplevelsen af skyldfølelse og at de tilsidesætter egne behov. De føler sig ofte ensomme og deltager sjældent i fritidsinteresser, da det ikke er muligt for forældrene at støtte dem deri. Målgruppen er børn og unge i alderen 7-17 år, hvor far eller mor er psykisk syg. Tilmelding foregår ved henvendelse enten pr. tlf. eller mail. Aktivitet Sundhedsplejen tilbyder i samarbejde med Familiecentret støtte og samtaler i grupper med andre børn og unge samt familiesamtaler. Grupperne er opdelt efter alder. Forældrene deltager i en forældresamtale ved opstart og afslutning af et forløb. Det er vigtigt, at forældrene støtter op om børnenes deltagelse. Udbyttet for børnene er blandt andet, at de oplever at være en del af et fællesskab med andre børn i samme situation som dem selv. De bliver bedre til at føle egne behov og udleve dem. Det er vigtigt, at de føler sig trygge i `Between. Der er tydeligvis et behov for indsatsen, da der har været ventelister siden tilbuddet blev etableret. Forebyggelsesudvalget har bevilget penge til at udvide tilbuddet. Denne finansiering rækker til og med Der er i dag seks grupper (ca. 60 børn). Børnene er i aldersgruppen 7-17 år og kommer fra alle sociale lag. Forældrene er psykisk sårbare og har ofte en diagnose. Såfremt børnene selv har en psykiatrisk diagnose vurderes det, om `Between er det rette tilbud. Hygiejneindsats en for fokus på hygiejne er, at mangelfuld hygiejne bidrager til udbredelsen af smitsomme sygdomme. Spredningen af smitsomme sygdomme kan være en stor belastning for den enkelte borger og rammer samfundet i forhold til sygefravær og tabt arbejdsevne. Formålet med indsatsen At reducere sygefravær, både hos børn, forældre og personale, og derved at reducere samfundsøkonomiske udgifter. Via hygiejnekampagnen at øge forebyggelsesarbejdet på tværs af organisationen. Aktiviteter i daginstitutioner Udmøntningen af indsatsen er bl.a. sket ved, at 11 daginstitutioner i 2013 og 6 daginstitutioner i 2014 har fået tilbudt konsulentbesøg og faglig bistand fra en hygiejnesygeplejerske. Besøg blev aftalt med den enkelte institution - både vuggestuer og børnehavegrupper blev besøgt. Der blev om muligt indhentet data om den enkelte institutions indkøb af handsker, håndsæber og håndsprit. 15

16 Ud fra observationsmanual, suppleret med besøg på institutionens hjemmeside, blev der observeret, spurgt ind til og fotograferet. Ved besøgets afslutning blev lederen kort orienteret om fund af væsentlige mangler. Efterfølgende blev fremsendt kort rapport til institutionslederen indeholdende anbefalinger til ændringer. Efterfølgende deltog hygiejnesygeplejersken i personalemøde med 60 minutters præsentation af fund, med fokus på læring af smitteafbrydelse og korrekt håndhygiejne. Alle observationer er vurderet i forhold til Sundhedsstyrelsens Hygiejne i Daginstitutioner Aktiviteter målrettet dagplejen De tilsynsførende dagplejepædagoger valgte to dagplejer, hvor der er gennemført observationsbesøg ved hygiejnesygeplejerske. Observationerne blev efterfølgende gennemgået med dagplejepædagogerne og ledelsen. Besøgene blev vurderet op mod Sundhedsstyrelsens pensumbeskrivelse i håndhygiejne i dagplejen 2006/2013. Efterfølgende deltog hygiejnesygeplejersken i to personalemøder med fokus på læring af smitteafbrydelse i forhold til børn og egen husstand samt øvelser i korrekt håndhygiejne. Ca. 250 dagplejere deltog på personalemøderne. Indsatserne er blevet positivt modtaget. På baggrund af de tilbagemeldinger, der indkommet fra ledere, ansatte og flere forældre har Herning Kommunens hygiejnetiltag indtil nu været en succes. Besøg af hygiejnesygeplejersken efterspørges af andre daginstitutioner. I 2015 er der planlagt besøg i yderligere 10 daginstitutioner. Indsatsen er finansieret af Forebyggelsesudvalget til og med Ud fra den viden og forskning der er på hygiejneområdet, vil indsatsen formentlig spare den enkelte og samfundet i form af færre sygedage forårsaget af øvre luftvejsinfektioner og diarre og/eller opkastninger. Med henblik på at af- eller bekræfte hygiejneindsatsen betydning i forhold til sygefravær blandt personalet i daginstitutioner og dagplejen i Herning Kommune, gennemføres i efteråret 2015/foråret 2016 en undersøgelse af sygdomsfravær. Indsatsen er væsentlig for at løfte nogle af anbefalingerne i forebyggelsespakken om hygiejne fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedseksperimentarium til alle 7. klasser Med udgangspunkt i publikationen Ulighed i sundhed 2011 fra Sundhedsstyrelsen er det tydeligt, at den selvrapporterede trivsel for børn og unge i aldersgruppen år er ligefrem proportional med deres forældres socialgruppe. Jo lavere socialgruppe, des lavere trivsel. I Sundhedsstyrelsens retningslinjer for sundhedstilbud for børn og unge understreges, at der skal bruges deltager- og handle-orienterede principper for at lære børn og unge at handle i forhold til egen sundhed på en kvalificeret måde. Beskrivelse af Sundhedseksperimentarium. I Sundhedseksperimentariet går deltagerne på opdagelse i 48 forskellige spændende og tankevækkende små værksteder f.eks.: Hvordan du kan halvere risikoen for at blive syg, få et sår til at hele dobbelt så hurtigt, sænke dit blodtryk, fjerne smerter og frygt uden medicin, aktivere kærlighedshormonet Oxytocin, spille mikrogolf, teste dig selv, osv. 16

17 De 48 værksteder er fordelt på 12 opstillingsgrupper. Til hver opstillingsgruppe hører forskelligt simpelt udstyr og et resultatark, hvor deltageren kan skrive sine testresultater. Arket indeholder også ekstra viden. På 1½-3 timer kan deltagere nå igennem alle eller de fleste værksteder, og resultaterne kan indgå i en fælles klassesundhedsprofil. Formål og forventet effekt At sikre eleverne handlekompetencer i forhold til egen sundhed. At sikre, at alle børn og unge lærer om sundhed via deltager- og handleorienteret undervisning Det forventes, at den deltager- og handleorienterede tilgang vil have større effekt på urolige og bogligt svagere børn, samt at sundhedseksperimentarium kan skabe en bevidsthedsplatform for fortsat fokus på sundhed i skolen og derved bidrage til at reducere social ulighed i sundhed. Indsats Sundhedseksperimentarium afvikles i alle 7. klasser i Herning Kommune i 2013 og Ud af Herning Kommunes ca. 50 klasser der er tilbudt Sundhedseksperimentarium, har 70 % taget imod dette tilbud. Nogle af klasserne har fået tilbuddet flere gange, men af forskellige grunde har seancerne ikke kunnet gennemføres. Ligeledes er der skoler, hvor de selv har arbejdet med sundhed og trivsel, og derfor ikke har ønsket at tage imod sundhedsplejens tilbud. Generelt har der været en stor tilfredshed blandt både elever og lærere. Det, at eleverne får "hands on" i praktiske øvelser, giver dem god forståelse for, hvad og hvordan deres krop reagerer på forskellige ting. Det er ligeledes et godt sted at opdage problematikker, som eleverne måske ikke tidligere har været opmærksomme på. Specielt har lærerne fremhævet, at sundhedsprofilen, som blev fremlagt på klassen, gav god baggrund for at fortsætte med arbejdet omkring sundhed. Her var der netop basis for at arbejde videre med sundhedsmæssige problematikker som var aktuelle i klassen fx alkoholvaner, søvnvaner, smerter i kroppen, oplevelsen af ensomhed mm. Sundhedsplejen oplever, at de unge ved at deltage i Sundhedseksperimentarium får bevidsthed om egen sundhed, tager ansvar og handler derpå. Ligesom eleverne som helhed lærer af at se deres klasses sundhedsprofil. Indsatsen er ophørt ved udgangen af

31. MARTS Status på sundhedsfremmeindsatser igangsat af Forebyggelsesudvalget

31. MARTS Status på sundhedsfremmeindsatser igangsat af Forebyggelsesudvalget 31. MARTS 2016 Status på sundhedsfremmeindsatser igangsat af Forebyggelsesudvalget 2012-2014 1 Indledning Forebyggelsesudvalget i Herning Kommune har igangsat flere sundhedsfremmeindsatser, dels på baggrund

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Få inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune. Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling

Få inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune. Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling Få inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling Program for workshop Velkomst og introduktion v/ Morten Emmerik

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Generelle tværgående sundhedsindsatser

Generelle tværgående sundhedsindsatser Bilag 3 Uddybende beskrivelse af indsatser i handleplan for sundhedsområdet I bilag 2 (regnearket) er de forslåede indsatser angivet med nummerering 1-28. I dette bilag er indsatserne uddybende beskrevet:

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Lisberh Thaulow Else Marie Jespersen

Lisberh Thaulow Else Marie Jespersen NOTAT DATO 10. august 2011 SAGSNR. SAGSANSVARLIG Lisberh Thaulow Else Marie Jespersen 2 timers ekstra motion pr. uge i folkeskolerne i Kalundborg Nedenstående notat er en tilbagemelding fra kommunalbestyrelsens

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".

Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen Små skridt. Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev. Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev. Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev. Notat Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74340303 9. november 2013 Sagsident: 11/30814

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat

Læs mere

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

NOTAT. Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011. Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655

NOTAT. Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011. Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 26-01-2012 Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655 Tilsynet

Læs mere

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Børnehaven Stribonitten - 1 - Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé

Læs mere

Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme

Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme Undervisningstilbud - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme 2016-17 Side 1 Kære læser - lærere, pædagoger m.fl. Vi kan med stolthed præsentere forebyggelseskataloget 2016/17 som

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere

En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere 1 HVORFOR starte en OMBOLD træning? Fordi OMBOLD er et boldspil med regler, der betoner og understøtter et rummeligt fællesskab

Læs mere

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012 1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V) Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 01/2008 Sted : Administrationsbygningen Allingåbro. Mødelokale kultur- og udvikling Dato : 15. januar 2008 Start kl. : 14.00 Slut kl. :? Sundhedsudvalget Jens Peter

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,

Læs mere

Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde

Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde Kultur og Idræt Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde Hjemmeside: likemylife.dk Mail: likemylife@roskilde.dk Facebookside: facebook.com/likemylife.roskilde Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Grib Chancen til et lettere liv

Grib Chancen til et lettere liv Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere