Skandinavisk fokus 17. september 2015
|
|
- Caspar Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skandinavisk fokus 17. september 2015
2
3 Danmark Udsigt til langt og svagt opsving Chefanalytiker Tore Stramer, Opsvinget tegner svagt men langt Udsigt til en BNP-vækst på 1,6% i år tiltagende til 2,1% i 2017 Beskæftigelsen ventes at stige med personer frem mod 2017 Der tegner sig et svagt, men dog langt, økonomisk opsving. Der er udsigt til en moderat fremgang i privatforbruget, hvor fokus fortsat vil være på gældsnedbringelse frem for lånefinansieret forbrug. Dertil kommer, at væksten på vores eksportmarkeder ventes at holde sig på sporet på trods af usikkerheden omkring Kina. Der bliver tale om et bredt funderet opsving, med fremgang i både eksport, investeringer og privatforbrug. Beskæftigelsen ventes at stige med frem mod udgangen af Økonomisk prognose for Danmark % BNP 1,1 1,6 1,7 2,1 Privatforbrug 0,8 1,6 1,6 2,0 Faste bruttoinvesteringer 4,0 0,9 5,3 6,0 Offentligt forbrug 0,2 1,2 0,3 0,1 Nettoeksport* -0,4 1,3-0,1 0,0 Inflation (å/å) 0,6 0,6 1,1 1,5 Arbejdsløshed 5,1 4,7 4,4 3,9 Betalingsbalance 6,3 7,2 6,5 5,8 Budgetsaldo 1,8-2,5-2,2-1,5 Rød tekst angiver prognose. *: Vækstbidrag. Betalingsbalance og budgetsaldo er angivet som andel af BNP. Kilde: Danmarks Statistik, Nykredit Markets Opsvinget har mistet fart Ændring m/m (%) Januar Marts Maj Juli Detailsalg 0,2 0,3-1,0 0,5 Dankortomsætning 0,2 3,3-2,2 3,5 Forbrugertillid 3,0 4,8-0,7-0,3 Konjunkturbarometer (Industri) 5,0-3,0 4,0-3,0 Konjunkturbarometer (Service) 3,0 0,0 0,0-3,0 Konjunkturbarometer (Byggeri) -3,0-5,0 1,0 1,0 Industriproduktion -1,4 4,8-3,8-3,7 Vareeksport (løbende priser) 4,0 8,7-2,5-2,3 Huspriser (DST) 0,5 1,1 0,8 Beskæftigelse (lønmodtagere) Nøgletallene viser, at opsvinget har mistet fart. Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik, Nykredit Opsvinget sat på kortvarig pause På papiret tegner opsvinget stabilt. Således har der været uafbrudt fremgang i BNP over de seneste otte kvartaler. Det er en forholdsvis lang periode med positiv BNP-vækst, som vi ikke har set siden årtusindskiftet. Graver man et spadestik dybere i de økonomiske nøgletal, er der dog alligevel svaghed at spore. Nok mest i øjenfaldende har BNP-væksten generelt været aftagende i starten af året. Dertil kommer, at den positive BNP-vækst i årets andet kvartal udelukkende kom i hus som følge af et positivt vækstbidrag fra lagrene og det forhold, at importen faldt mere end eksporten. Altså i bund og grund teknik. Vigtige poster som eksporten og investeringerne viste alle et fald. Det seneste økonomiske nøgletal giver endnu ikke anledning til et lettelsens suk. Eksporten faldt med 2,3% i juli og er dermed faldet over de seneste fire måneder. Industriproduktionen har vist en lignede svag udvikling. Privatforbruget har omvendt rystet faldet af sig, men fremgangen har været moderat hen over sommeren. Det bør ses som en påmindelse om, at opsvinget tegner til at blive svagt og usikkert. Det betyder også, at vi har nedrevideret vores prognose for BNP-væksten i år fra 2,0% til 1,6%. I 2016 forventer vi nu en BNP-vækst på 1,7% mod tidligere 2,1%. Som noget nyt indeholder prognosen et estimat for 2017, her forventer vi en BNP-vækst på 2,1%. Det er selvfølgelig en streg i regningen at måtte nedjustere vækstudsigterne så tidligt i opsvinget. Det er dog alligevel værd at holde fast i, at der er udsigt til, at opsvinget vil holde sig på sporet. Årsagen er kort og godt, at dansk økonomi i øjeblikket oplever medvind fra stort set alle fronter. Renterne er fortsat meget lave, beskæftigelsen stiger, boligprisstigningerne breder sig ud i landet, energipriserne og inflationen er meget lav, og der er udsigt til de højeste reallønsstigninger i seks år. Derudover er aktiviteten på vores vigtigste eksportmarkeder tiltagende, samtidig med at den effektive kronekurs er blevet svækket til gavn for afsætningsmulighederne uden for euroområdet.
4 Langt og svagt opsving Opsvinget tegner fortsat svagt i sammenligning med tidligere genopretningsperioder i dansk økonomi. Der er udsigt til det svageste økonomiske opsving siden starten af 1970'erne, men også et af de længste. Der er således udsigt til det længste opsving siden opgangsperioden fra 1993 og frem altså i godt og vel 20 år. Med udsigt til en BNP-vækst på 1,6% i år tiltagende til 2,1% i 2017 tegner opsvinget til at blive historisk svagt, men dog langt. Kilde: Nationalbanken, Nykredit En væsentlig del af forklaringen er, at mange danskere efter vores opfattelse fortsat vil have fokus på opsparing og gældsnedbringelse frem for øget privatforbrug. Det mindsker alt andet lige risikoen for en lånefinansieret overophedning af dansk økonomi. Dertil kommer, at vi forventer en svag vending på vores største eksportmarkeder. Vigtigst af alt er det ikke vores forventning, at Kina bliver ramt af en hård landing, der vil have potentiale til at afspore det globale opsving. Der er med andre ord ikke udsigt til, at der vil blive opbygget ubalancer i hverken den hjemlige eller globale økonomi over de kommende år, som vil kunne resultere i et nyt pludseligt tilbageslag. Der er samlet set udsigt til et svagt økonomisk opsving uden de store armbevægelser. Privatforbruget hoster derudad Fornuften har tag i privatforbruget Privatforbruget er efter et svagt forår med direkte fald igen i moderat fremgang. De foreløbige tal for dankortomsætningen viser således en fremgang i såvel juli som august efter en periode med tydelig fald i maj og juni. Privatforbruget understøttes generelt af et fortsat lavt renteniveau, en geografisk bredere vending på boligmarkedet og en fornuftig lønvækst, der i kombination med den meget lave inflation sikrer den højeste reallønsfremgang i seks år. Vi forventer samlet set en moderat fremgang i privatforbruget på 1,6% i år og i Dermed er der heller ikke udsigt til en lånefinansieret fremgang i privatforbruget, der kan sætte yderligere fut i opsvinget. Fremgangen i forbruget tager en puster. Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik, Nykredit Den forbrugspåvirkende formue i moderat fremgang Det til trods for, at den gennemsnitlige danskers nettoformue er steget til et rekordniveau omkring kr. En væsentlig del af forklaringen er, at langt størstedelen af pengene er under lås og slå i pensionskasserne. Dertil kommer, at husholdningernes aktieformue ligeledes normalt vurderes kun at have en beskeden effekt på privatforbruget på kort sigt DKK (mia.) Husholdningernes nettoformue inkl. bolig Husholdningernes nettoformue inkl. bolig, men ekskl. pension og aktier, h.a Svag fremgang i erhvervsinvesteringerne. Kilde: Nationalbanken (Mona), Nykredit DKK (mia.) Den forbrugspåvirkende formue bestående af boligformuen og bankindskud har således vist en noget mere beskeden fremgang over de seneste år. Således er den forbrugspåvirkende nettoformue kun steget med 120 mia. kr. siden starten af 2012 svarende til kr. pr. dansker. Det betyder også, at der samlet set ikke er udsigt til et nyt formuedrevet forbrugsopsving i dansk økonomi. Potentialet for en formuedrevet fremgang i privatforbruget mindskes yderligere af, at der fortsat er mange danskere, der har en stor gæld i forhold til deres formue. Gælden udgør fortsat godt 52% af husholdningernes formue ekskl. pension. Før finanskrisen ramte, udgjorde gælden kun omkring 37% af formuen, mens der historisk har været et gennemsnit omkring 47%. Det betyder, at mange danskere efter vores opfattelse fortsat vil have fokus på opsparing og gældsnedbringelse frem for øget privatforbrug. Det er der allerede en tydelig tendens til.
5 Beskæftigelsesfremgangen har bidt sig fast 2900 Personer (1.000) Flere boligejere har således benyttet det seneste års massive rentefald til at skifte fra variabel rente til fast rente og lån med afdrag. Det er i vores optik en positiv udvikling, der er med til at gøre dansk økonomi mere robust over for pludselige rentestigninger og boligprisfald. På den korte bane koster det dog på væksten, da fornuften træder i stedet for øget privatforbrug Samlet beskæftigede Arbejdsmarkedet viser gode takter Beskæftigelsen er steget stabilt siden foråret 2013, hvor det samlet set er blevet til en fremgang på knap personer. Det betyder, at lønmodtagerbeskæftigelsen nu ligger på det højeste niveau siden starten af 2009 altså i over seks år Beskæftigelsen i stabil fremgang. Kilde: Danmarks Statistik, Nets, Nykredit Markets Investeringerne stiger svagt Dermed er der heller ikke nogen svækkelse at spore på arbejdsmarkedet oven på opbremsningen i opsvinget hen over foråret. Det er dog endnu for tidligt at ånde alt for lettet op, da arbejdsmarkedet normalt reagerer med forsinkelse på en svækkelse i den økonomiske aktivitet. Vi forventer dog alligevel ikke den store opbremsning i beskæftigelsesfremgangen over de kommende måneder. Meget tyder således på, at opbremsningen i dansk økonomi hen over foråret er midlertidig, og at vi kommer til at se tiltagende vækst igen i resten af året. Fremgangen i beskæftigelsen finder dog ikke sted i den offentlige sektor. Således har den offentlige beskæftigelse været faldende siden foråret 2013, hvor vendingen på det private arbejdsmarked ellers fik fat. Det afspejler den effektiviserings- og sparekurs, der generelt er i den offentlige sektor, mens den private sektor efter en række hårde kriseår nu igen får glæde af opsvinget. Vi forventer en samlet fremgang i beskæftigelsen på personer frem mod udgangen af Svagt opadgående investeringsaktivitet. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Nykredit Eksporten viser svaghedstegn Investeringerne i fremgang men usikkerheden bremser Erhvervsinvesteringerne understøttes i øjeblikket af det begyndende opsving i Danmark og på flere af vores vigtige eksportmarkeder samt af det meget lave renteniveau. Dertil kommer, at investeringskvoten fortsat befinder sig under det historiske gennemsnit. Vi forventer derfor, at erhvervsinvesteringerne vil stige, i takt med at kapacitetsudnyttelsen tiltager. Erhvervsinvesteringerne skønnes således at vokse med 5,2% i år og 6,1% næste år. De fortsatte problemer i landbruget betyder, at vendingen i erhvervets investeringer har længere udsigter. Eksporten viser svaghedstegn Vareeksporten er faldet med knap 11% over de seneste fire måneder. Det er efter en periode, hvor eksporten ellers sprang pænt i vejret omkring årsskiftet. Faldet i eksporten er en smule bekymrende, men olieprisen og udsving i den effektive valutakurs er formentlig en del af årsagen. Eksporten er faldet over de seneste fire måneder. Kilde: Danmarks Statistik Vi forventer fornyet fremgang over de kommende måneder. Nok vigtigst af alt er der igen økonomisk fremgang på vores eksportmarkeder. Dertil kommer, at eksporten uden for euroområdet i øjeblikket nyder godt af, at den handelsvægtede krone er blevet svækket over de seneste måneder. Det betyder, at danske varer er blevet billigere på eksportmarkedet, hvilket naturligt gavner salget. Endelig er lønkonkurrenceevnen i bedre form, end den har været længe som følge af flere år med forholdsvis moderat lønvækst. Vi forventer derfor også, at eksporten fortsat vil tage del i den økonomiske fremgang i udlandet. Således ventes eksporten at stige med 4,5% i år og 4,9% næste år.
6 Sverige Kraftig vækst i de kommende år Seniorøkonom Anna Råman, anna@nykredit.dk, Kraftig vækst i de kommende år Rekordhøj befolkningstilvækst giver udfordringer Ledigheden vil kun aftage langsomt Svensk økonomi vil vokse kraftigt i de kommende år. En del af stigningen skyldes den rekordhøje befolkningstilvækst. Den kraftige og primært indvandringsbaserede befolkningstilvækst vil give store udfordringer i de kommende år, men kan også åbne nye muligheder på længere sigt. Væksten er stadig skævt sammensat, da forbrug og boliginvesteringer fortsat er de vigtigste vækstmotorer, men vi forventer et moderat opsving i den hårdt ramte eksportsektor i prognoseperioden. Boligpriserne fortsætter deres himmelflugt, hvilket yderligere forværrer de allerede bekymrende store ubalancer i husholdningerne og øger sandsynligheden for et alvorligt økonomisk tilbageslag. Økonomisk prognose for Sverige % BNP 2,4 3,0 2,9 3,2 Privatforbrug 2,3 2,3 2,8 2,4 Faste bruttoinvesteringer 7,7 4,7 5,1 5,7 Offentligt forbrug 1,8 1,8 2,6 2,5 Nettoeksport* -0,9 0,6-0,3 0,1 Inflation (å/å) -0,2 0,0 1,2 1,8 Arbejdsløshed 7,9 7,5 7,3 7,1 Betalingsbalance 5,9 7,0 6,8 6,7 Budgetsaldo -1,9-1,3-0,7-0,1 Rød tekst angiver prognose. *: Vækstbidrag. Betalingsbalance og budgetsaldo er i % af BNP., Nykredit Markets Kraftig vækst i de kommende år Kraftig vækst i de kommende år Svensk økonomi vokser stadig med uformindsket styrke. I 1. halvår 2015 var den gennemsnitlige vækst på 0,9% k/k, hvilket ligger over det langsigtede gennemsnit på 0,65%. Væksten er fortsat skævt sammensat med forbrug og boliginvesteringer som de vigtigste vækstmotorer, mens store dele af eksportsektoren stadig er hårdt ramt. Vi forventer BNP-vækst for året som helhed på 3,0% i 2015, 2,9% i 2016 og 3,2% i Det er en imponerende vækstrate, som til dels skyldes den rekordhøje befolkningstilvækst. Over de kommende år vil væksten blive mere afbalanceret, i takt med at eksportsektoren styrkes af et moderat opsving i de vestlige økonomier. De indenlandske sektorer vil dog stadig udgøre det bærende element i økonomien i form af et robust privatforbrug, et markant offentligt forbrug og fortsat kraftig vækst i boliginvesteringerne. Rekordhøj befolkningstilvækst giver udfordringer Ifølge Statistiska centralbyrån vil befolkningstallet i de kommende år stige med om året, hvilket slår rekorden på i Det er meget store tal, når man tager i betragtning, at den svenske befolkning tæller 9,8 millioner. En stor del af stigningen kan henføres til nettoindvandring, men et relativt højt fødselstal og længere levetid bidrager også. Den store indvandring giver udfordringer på mange områder. Det indvandrerfjentlige parti Sverigedemokraterna (SD) oplever markant større tilslutning, og i nye meningsmålinger fører de endda over alle de andre partier. Det gør den politiske situation kompliceret, da de øvrige politiske partier tager afstand fra SD og udelukker dem fra indflydelse på den økonomiske politik. Væksten vil blive mere afbalanceret i prognoseperioden. Den store befolkningstilvækst belaster også de offentlige finanser, og vi har indregnet vækst i det offentlige forbrug på over 2,5% i både 2016 og 2017, hvilket er den kraftigste vækst i årtier. Det vil også lægge yderligere pres på boligmarkedet, som allerede lider under skævvridningen mellem udbud og efterspørgsel. Regeringen har introduceret et økonomisk incitament for at sætte fart i boligbyggeriet og anslår, at nye boliger vil stå færdige hvert år men det er langt fra nok til at dække efterspørgslen. Den store indvandring giver også udfordringer i forhold til integration og arbejdsmarkedsdeltagelse. For personer af udenlandsk oprindelse ligger beskæftigelsen på 66%, sammenlignet med 86% for personer født i Sverige.
7 Rekordhøj befolkningstilvækst giver udfordringer Personer Boligmarkedet er et af de områder, der vil blive ekstra udfordret i de kommende år som følge af den rekordhøje befolkningstilvækst. Befolkningstilvækst Færdiggjorte boliger Svag efterspørgsel efter svenske varer men åbner også muligheder på længere sigt Hvis politikerne formår at håndtere disse udfordringer på fornuftig vis, særligt hvad angår integrationen på arbejdsmarkedet, kan den store indvandring være en fordel for økonomien på længere sigt. Som de fleste andre europæiske lande har Sverige en aldrende befolkning, og den store indvandring er afgjort et plus i forhold til ældrebyrden. Langsomt opsving i eksporten Udviklingen i eksporten har været svag, men dog opadgående, siden Forbedringen har næsten udelukkende været drevet af en høj eksport af tjenesteydelser, mens vareeksporten har stået så godt som stille. En del af forklaringen ligger i svækkelsen af emerging markets, som har reduceret efterspørgslen efter produkter fra svensk minedrift og metalindustri, samt svag efterspørgsel fra euroområdet. Vi forventer et moderat investeringsdrevet opsving i både euroområdet og de angelsaksiske lande i prognoseperioden, hvilket på sigt vil give et løft til svensk eksport. Nedgangen i emerging markets-økonomierne og langsom vækst i de øvrige nordiske lande vil dog fortsat være en hæmsko, og samlet set forventer vi kun moderat bedring i eksporten på 3,7% i år, før den stiger til 5,0% i 2016 og 5,9% i Importen vil blive holdt oppe af høj indenlandsk efterspørgsel i prognoseperioden, og vi forventer derfor, at nettoeksporten vil være negativ næste år og svagt positiv i Servicesektoren i kraftig vækst Når væksten i eksporten har bidt sig bedre fast, vil det også smitte af på den endnu stagnerende industriproduktion. Mens industrien stadig kæmper, er tjenesteydelserne steget støt siden Tjenesteydelser rettet mod husholdningerne drager fortsat fordel af husholdningernes solide økonomi og det generøse skattefradrag for både hjemmeservice og renoveringer. Også teleselskaber og it- og dataleverandører har set mærkbar fremgang over det seneste år. Det begyndende opsving i eksporten er alene drevet af servicesektoren.... forklarer en del af nedgangen i industrien Vi forventer, at den solide vækst i servicesektoren vil fortsætte i de kommende år, selvom mangel på kvalificeret arbejdskraft, regeringens planlagte forhøjelse af sociale ydelser til unge og mindre favorable skattefradrag for tjenesteydelser vil lægge en dæmper på aktiviteten. Sidstnævnte er både beklageligt og udtryk for dårlig timing, når man tager udfordringerne med at integrere den store gruppe af lavtuddannede indvandrere i arbejdsmarkedet i betragtning. Moderate udsigter for investeringerne Ifølge den seneste investeringsundersøgelse fra Statistiska centralbyrån vil industriens investeringer stige en smule. Stemningen er særligt pessimistisk i minedrifts- og metalindustrien, mens transportudstyrsindustrien ser lysere på fremtiden. Den samlede investeringsvækst vil i stedet primært være drevet af investeringer i servicesektoren og i særdeleshed af boliginvesteringer. Investeringerne i industrien bør genvinde fodfæstet sidst i prognoseperioden, når efterspørgslen fra udlandet er kommet op i fart. Samlet set forventer vi investeringsvækst på 4,7% i år, 5,1% in 2016 og 5,7% i Så længe der er svag efterspørgsel efter svenske varer, vil vi ikke se en stigning i industriproduktionen. Privatforbruget forbliver robust Privatforbruget har været stærkt hele året trukket af kraftig beskæftigelsesvækst, solide realindkomster og stærkt stigende boligpriser, som har øget husholdningernes formue. En rundspørge blandt husholdningerne viser dog tilbageholdenhed.
8 Detailhandlen jubler Det kommer også til udtryk i opsparingskvoten, som er steget fra et allerede højt niveau. Lønvæksten på forventet 2,7% i år vil formentlig stige en smule til omkring 3% i de kommende år, og en solid beskæftigelsesvækst vil gavne de samlede lønomkostninger i hele prognoseperioden. I forlængelse af den gradvist stigende inflation og en højere rente vil der dog stadig være en vis tilbagegang i væksten i de disponible realindkomster. Samlet set forventer vi, at forbruget vil vokse med 2,3% i år, 2,8% næste år og 2,4% i Dette er en moderat vækst, befolkningstilvæksten på 1,5% taget i betragtning. Vores prognose forudsætter en stort set stabil opsparingskvote. Hvor husholdningerne er tilbageholdende, har detailhandlen en optimistisk tro på, at privatforbruget vil forblive højt. Boligpriserne skyder fortsat i vejret Rødglødende boligmarked Væksten i boligpriserne er tiltaget markant i de seneste år som følge af et lavt udbud, rekordlave renter, kraftig beskæftigelsesvækst og solide realindkomster. I juli steg boligpriserne med 15,4% å/å. Priserne er især steget i de store byer i juli steg lejlighedspriserne med 19% i Stockholm og omegn og med 21,2% i Göteborg. Væksten i priserne forventes at ligge på det nuværende niveau indtil de nye amortiseringskrav indføres i maj 2016 og lægger en dæmper på udviklingen. Der skal dog en markant stigning i renten til, før den kraftige prisvækst forventes at aftage, ikke mindst som følge af skævvridningen mellem udbud og efterspørgsel. Den kraftige stigning i boligpriserne, som har forøget husholdningernes allerede høje gældsætning yderligere, indebærer en betydelig risiko for et voldsomt tilbageslag på mellemlang sigt. Den øgede vækst i boligpriserne giver grund til bekymring, da der er stor risiko for, at det vil resultere i et voldsomt økonomisk tilbageslag på mellemlang sigt. Indikatorer peger på solid beskæftigelsesvækst Ledigheden vil kun aftage langsomt Væksten i beskæftigelsen har været overraskende svag siden foråret, men var steget igen i den seneste måling. Pålidelige arbejdsmarkedsindikatorer som fyringsvarsler, nyopslåede stillinger og virksomhedernes ansættelsesplaner peger på fortsat robust beskæftigelsesvækst. Den solide vækst i beskæftigelsen kan blandt andet tilskrives den kraftige befolkningstilvækst, som sammen med stærke vækstudsigter forventes at understøtte beskæftigelsen fremadrettet. Ifølge Statistiska centralbyrån vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder stige med om året i Som følge af den store indvandring vil arbejdsstyrken dog stige hurtigere end beskæftigelsen, da indvandrere generelt står svagere på arbejdsmarkedet særligt i deres første år i landet. Det betyder, at ledigheden kun vil aftage langsomt. Vi forventer en ledighed på 7,5% i år, 7,3% næste år og 7,1% i Fremadrettede indikatorer tyder på fortsat robust beskæftigelsesvækst. Fortsat neutral finanspolitik Sverige har ført en i store træk neutral finanspolitik i de seneste år, og det vil formentlig fortsætte i Finanspolitikken vil dog blive stadigt mere venstreorienteret, med øgede udgifter på områder som forældreorlov og sygedagpenge, som finansieres ved skattestigninger for de højtlønnede og lavere skattefradrag for en række tjenesteydelser. Den rød-grønne regering ønsker at udskifte målet om overskud (et overskud på den offentlige saldo på 1% gennem konjunkturcyklen) med en målsætning om et balanceret budget. Det vil formentlig blive godkendt i parlamentet, hvilket kan betyde, at finanspolitikken vil være mere lempelig i Indvandring og sygeforsikringssystemet vil veje tungt på udgiftsiden i de kommende år. På den anden side vil den stærke økonomiske vækst afspejles i skatteindtægterne. Vi forventer et budgetunderskud på 1,3% i år, 0,7% næste år og et stort set balanceret budget for Maastricht-gælden forventes at falde en anelse fra 44% i år til 42% i 2017.
9 Norge Den økonomiske afmatning fortsætter Seniorøkonom Anna Råman, Fortsat moderat afmatning Svækkelsen i industrien vil gradvist sprede sig til andre sektorer privatforbruget forbliver dog robust, omend på et lavt niveau Afmatningen i olie- og gassektoren fortsætter og har nu sat sig tydelige spor i den industrielle aktivitet og i arbejdsmarkedet. Vi forventer, at afmatningen vil sprede sig til andre sektorer, men forudser stadig en blød landing som følge af den lempelige pengeog finanspolitik og et stabilt privatforbrug. Økonomisk prognose for Norge % BNP, fastland 2,3 1,3 1,4 1,5 Privatforbrug 2,0 2,6 1,7 1,8 Faste bruttoinvesteringer 0,7-3,9 0,0 1,3 Offentligt forbrug 2,7 2,1 2,6 2,5 Nettoeksport* 0,5-0,8-0,6-0,4 Inflation (å/å) 2,0 2,1 2,0 1,6 Arbejdsløshed 3,5 4,4 4,8 5,0 Betalingsbalance 9,4 6,1 5,8 5,7 Budgetsaldo 9,1 6,3 6,5 6,7 Rød tekst angiver prognose. *: Vækstbidrag. Betalingsbalance og budgetsaldo er i % af BNP., Nykredit Markets Mindre fald i olieinvesteringerne i Investeringsskøn, olie- og gasaktiviteter (NOK mia.) Tallene for 3. kvartal viser kun et mindre fald i olie- og gasinvesteringerne i Effekten af det seneste fald i oliepriserne vil formentlig først slå igennem fra Kilde: Statistisk sentralbyrå maj t-1 aug t-1 nov t-1 feb t maj t aug t nov t Den økonomiske afmatning fortsætter Afmatningen i olie- og gassektoren, som begyndte for et par år siden, fortsætter og er taget til i styrke efter sommerens nye olieprisfald. Væksten i fastlands-bnp aftog lidt mere i 2. kvartal end forventet i vores prognose fra forsommeren, til 0,2% k/k fra 0,3% i 1. kvartal og en gennemsnitsvækst på 0,5% k/k i Nedgangen er indtil videre tydeligst i den industrielle aktivitet, som er hastigt faldende, samt i husholdningernes tillid og erhvervstilliden, som er fortsat med at falde til niveauer, der ikke er set siden den store recession. Massefyringerne i olie- og gassektoren er nu også begyndt at slå tydeligere igennem i arbejdsmarkedsundersøgelserne, og da overskrifterne i de norske aviser fortsat overvejende melder om nye afskedigelser, må den kraftige stigning i ledigheden forventes at fortsætte. Lyspunktet i norsk økonomi er privatforbruget, som indtil videre har vist sig modstandsdygtigt, og offentlige investeringer, som holdes oppe af store infrastrukturprojekter. Afmatningen modvirkes også af den markante løbende svækkelse af den handelsvægtede NOK på 25% siden begyndelsen af Det har været særdeles understøttende for de traditionelle eksportdrevne sektorer, som lider under det høje norske omkostningsniveau (et typisk problem i ressourcebaserede økonomier). Den markante NOK-svækkelse forklarer også, hvorfor inflationen Norge i modsætning til i andre vestlige økonomier er tæt på målet. Samlet set har vi nedjusteret vores forventninger en anelse for både 2015 og 2016 og forventer nu BNP-vækst på 1,3% i 2015, 1,4% i 2016 og 1,5% i Den bløde landing er mulig som følge af en lempelig finans- og pengepolitik og fortsat moderat forbrugsvækst. Vores prognose forudsætter, at oliepriserne har nået bunden, og at vi går et langsomt opsving i møde. Vi forventer, at prisen på Brentolie i gennemsnit vil ligge på 56 dollar pr. tønde i år og 60 dollar næste år. Det er også en forudsætning, at Norges Bank nedsætter renten yderligere sidst på året. Begrænsede nedadrettede risici Selvom vækstudsigterne for Norge er sløje efter norske forhold, og vi ser visse risici i boligmarkedet og husholdningernes høje gældsætning, hvis den økonomiske afmatning bliver større end forventet, er de nedadrettede risici stadig begrænsede, hvilket er ganske enestående. Det skyldes Norges finanspolitiske styrke. Faktisk er det kun en ganske lille del af olieindtægterne, der ender i realøkonomien. Størstedelen indskydes i den store norske oliefond, som har en værdi på mia. norske kr.
10 Industriproduktionen hårdt ramt af afmatningen (omtrent svarende til 1,3 mio. norske kr. pr. indbygger eller to gange Norges årlige fastlands-bnp). Ifølge de finanspolitiske regler må regeringen bruge op til 4% af oliefondens midler (svarende til fondens forventede langsigtede gennemsnitlige afkast). I dårlige tider må den bruge mere. I år bruger regeringen ca. 3%. Norge har med andre ord, som en af ganske få økonomier, rigelig plads til en markant finanspolitisk lempelse, hvis det bliver nødvendigt. Industriproduktionen er faldet markant over de seneste kvartaler. Drastisk NOK-svækkelse øger inflationen Lavere oliepriser har forværret udsigterne Efter en række år med stærkt stigende investeringsvækst løb udviklingen i omkostningerne i olie- og gassektoren løbsk, hvilket blev startskuddet til nedskæringer i sektoren. Det store fald i oliepriserne medio 2014 til omkring 50 dollar pr. tønde fra cirka 110 dollar i de foregående tre år har dog kraftigt forstærket afmatningen, da væksten i virksomhedernes indtjening er aftaget, og færre projekter nu er rentable. Her kommer etableringen af det store Johan Sverdrup-oliefelt, med en ligevægtsoliepris på 41 dollar pr. tønde og et forventet investeringsomfang på omkring 117 mia. norske kr. frem til 2019, yderst belejligt. Vi fastholder vores forventning om et fald i olie- og gasinvesteringerne på 15% i år og 10% næste år. Også i 2017 forventer vi at se et fald på 10%. Olie- og gasinvesteringer er pr. definition langsigtede, hvorfor det seneste fald i oliepriserne formentlig først for alvor vil slå igennem fra Svækkelsen i industrien vil sprede sig til andre sektorer Effekten af nedgangen i olie- og gassektoren er indtil videre mest markant i industrisektoren. Industriproduktionen er faldet mærkbart i de seneste kvartaler og aftog således med 3,8% 3m/3m i juli, 2,3% k/k i 2. kvartal og 1,1% k/k i 1. kvartal. Ikke overraskende er faldet særligt tydeligt for skibe, både og olieplatforme, men det begynder også at slå igennem på maskiner og udstyr. Den drastiske NOK-svækkelse har understøttet den traditionelle eksportsektor markant og har også øget inflationen de seneste år. Forsigtige husholdninger, men forbruget er stabilt Da olieselskaber aftager både råvarer og tjenesteydelser fra de fleste sektorer, vil den afsmittende effekt gradvist sprede sig igennem hele økonomien, i takt med at efterspørgslen fra olieog gassektoren aftager. Ifølge Statistisk sentralbyrå går omkring 40% af servicesektorens produktion til olie- og gassektoren. Servicesektoren påvirkes desuden af faldende udenlandsk efterspørgsel efter olie- og gasrelateret ekspertise, som udgør en ikke ubetydelig del af norsk eksport. Husholdningerne er tilbageholdende, men forbruget er indtil videre stabilt. Til alt held for den samlede investeringsvækst forventer vi, at boligbyggeriet fortsat vil være rimeligt ekspansivt (henholdsvis 3% og 3,5% i 2016 og 2017) i de kommende år som følge af et højt prisniveau på huse og lejligheder og et vedvarende lavt udbud af nye boliger i vigtige vækstområder. Regeringen har desuden meddelt, at den vil øge de allerede meget store infrastrukturelle investeringer yderligere for at skabe flere job til de nye højtuddannede ledige inden for olie- og gassektoren. Vi forventer at se en stigning i de offentlige investeringer på 6-7% i de kommende år. Samlet set forventer vi, at de samlede investeringer vil falde med 3,9% i år, forblive uændret året efter og derefter stige en smule med 1,3% i Forsigtige husholdninger, men forbruget er stabilt Privatforbruget har indtil videre vist sig robust på trods af den generelle økonomiske afmatning. I 1. halvår 2015 steg privatforbruget med 0,8% k/k i snit, svarende til det langsigtede gennemsnit.
11 Regionale forskelle i udviklingen Denne robusthed står i kontrast til de seneste kvartalers store fald i forbrugertilliden til et niveau, der ikke er set siden den store recession. Det er dog først i de seneste måneder, at husholdningerne har fået et stadigt mere pessimistisk syn på deres egen økonomi og indkøbsplaner. Vi forventer, at den tiltagende tilbageholdenhed vil sætte et tydeligere præg på det faktiske forbrug i de kommende kvartaler. Ikke desto mindre lander vores prognose for 2015 som helhed på solide 2,6%. Prisvæksten varierer fra -1,2% å/å i Stavanger oliens hovedstad til 10,4% å/å i Tromsø og 12,2% å/å i Oslo. Arbejdsmarkedet svækkes Vi forventer, at forbruget vil aftage mærkbart i de kommende år. Lønvæksten er gået markant tilbage i de seneste år og forventes at aftage til under 3% i 2015 og 2,5% i 2016 og 2017, hvilket er afdæmpet efter norske forhold. Derudover forventes arbejdsmarkedet at blive stadigt svagere, og aftagende vækst i boligpriserne vil lægge en dæmper på den positive formueeffekt. På den anden side vil husholdningernes økonomi drage fordel af en lavere rente, mere lempelig finanspolitik og faldende inflation, i takt med at effekten af NOK-svækkelsen fortager sig. Samlet set forventer vi, at forbruget vil stige med 1,7% i 2016 og 1,8% i Ifølge vores prognose vil vi se en vis stigning i opsparingskvoten i prognoseperioden. Markant nedkøling af boligmarkedet Efter et fald i 2. halvår 2013 er boligpriserne igen begyndt at stige. I august var prisvæksten på 7,7% å/å på landsplan. Der er dog store regionale forskelle, idet prisvæksten varierer fra -1,2% å/å i Stavanger til 12,2% å/å i Oslo. Der vil formentlig fortsat være forskelle i prisudviklingen fremover, men for landet som helhed forventer vi en udfladning frem for et egentligt prisfald. Nedgangen i den økonomiske aktivitet er begyndt at påvirke arbejdsmarkedet. Ledigheden stiger fortsat Ifølge den seneste arbejdskraftundersøgelse har ledigheden taget et hop opad siden sidste forår fra lige over 3% til 4,5% i juni (gennemsnit for maj-juli), hvilket er det højeste niveau i over 10 år. Den officielle ledighed, som normalt er en mere pålidelig og mindre volatil indikator, er dog steget i et noget mere afdæmpet tempo. Det skyldes formentlig, at de officielle tal reagerer med en større forsinkelse på det seneste års mange afskedigelser i olie- og gassektoren, da mange af de afskedigede fik en aftrædelsesordning. Stor oliefond giver finanspolitisk pusterum 6,000 5,000 4,000 3,000 NOK (mia.) Statens pensjonsfond utland BNP Stigningen i ledigheden er naturligt sket i takt med aftagende (omend stadig positiv) vækst i beskæftigelsen. Det er mere overraskende, at væksten i arbejdsstyrken er tiltaget yderligere fra et allerede højt niveau. Det tyder på, at en mindre del af den store udenlandske arbejdskraft end forventet indtil videre har set den økonomiske afmatning i Norge som en anledning til at søge lykken andre steder. Vi forventer en yderligere stigning i ledigheden, i takt med at afmatningen spreder sig til flere sektorer. Vi forventer en ledighed på 4,4% i år, 4,8% næste år og 5,0% i ,000 1,000 Den store norske oliefond er en vigtig stødpude i perioder med økonomisk afmatning Nedgangen på arbejdsmarkedet vil sandsynligvis medføre en endnu mere lempelig finanspolitik i de kommende år. Vi har endnu ikke set budgettet for 2016, men ifølge lækager til medierne indeholder det både en sænkning af formue-, indtægts- og selskabsskatten og øgede udgifter til områder såsom infrastruktur og vedligehold og istandsættelse af statsejede ejendomme i de regioner, der er hårdest ramt af massefyringer. En efterlønsreform kunne ligeledes være på tapetet.
12 Danmark: Renteprognose Chefanalytiker Tore Stramer, Selvstændig renteforhøjelse til oktober Lempelse fra ECB kan udskyde selvstændig renteforhøjelse Vi befinder os i ukendt farvand Renteprognose for Danmark 17-sep-15 Jan-16 Apr-16 Jul-16 Okt-16 DN -0,75-0,60-0,50-0,40-0,30 2-årig -0,17-0,15-0,10 0,00 0,05 5-årig 0,18 0,15 0,35 0,45 0,55 10-årig 0,91 0,90 0,90 1,00 1,10 30-årig 1,52 1,60 1,65 1,75 1,85 Kilde: Nykredit Markets Renteforhøjelsen står for døren Valutaudstrømningen fortsætter ufortrødent. Således viser den seneste opgørelse, at valutareserven faldt med 47,0 mia. kr. fra juli til august og nu udgør i alt 536,2 mia. kr. Det betyder, at valutareserven er faldet uafbrudt siden marts måned med i alt 201 mia. kr. Den daglige opgørelse af Nationalbankens nettostilling indikerer dertil, at valutaudstrømningen er fortsat ind i september. Det foreløbige fald i valutareserven skal holdes op imod valutareservens kvantespring på knap 280 mia. kr. i januar og februar, da Nationalbanken solgte kroner og købte i udenlandsk valuta i forsvar af fastkurspolitikken. Det betyder, at valutareserven fortsat befinder sig ca. 80 mia. kr. over niveauet i slutningen af Valutaudstrømningen fortsætter ufortrødent april maj juni juli august september De foreløbige tal indikerer en valutaudstrømning fra 1. september til 11. september på ca. 30 mia. kr. Kilde: Nationalbanken, Nykredit Markedet har taget forskud på renteforhøjelsen -0,1-0,2-0,3-0,4 DKK (mia.) % Pengemarkedsrenterne er steget trods nedsættelsen af foliorammen. Kilde: Nationalbanken, Nykredit Valutastrøm Ny folioramme Valutareserve, h.a. Cibor3 DKK (mia.) ,5 Sektorens -0,6 implicitte placeringsrente Nedsættelse af -0,7 foliorammen d. 28. august -0,8 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 Nedsættelse af foliorammen lig med normalisering I praksis virker den seneste nedsættelse af foliorammen fra Nationalbanken som en rentenedsættelse, da en større del af bankernes likviditet på foliokontoen, hvor renten er nul, nu presses over på indskudsbeviser, hvor renten er -0,75%. Sektorens implicitte placeringsrente faldt således natten over med ca. 0,25 procentpoint til -0,6%. Et tydeligt fald i de korte renter, der samtidig kunne give et yderligere skub til valutaudstrømningen, er dog udeblevet. Tværtimod er de korte pengemarkedsrenter steget. Forklaringen er formentlig, at de finansielle aktører er blevet styrket i deres tro på, at Nationalbanken er på trapperne med en snarlig renteforhøjelse. Renteforhøjelsen kommer i oktober Vi holder fortsat fast i, at Nationalbanken kommer med den første renteforhøjelse i oktober. Det er vores opfattelse, at Nationalbanken ønsker at nedbringe valutareserven yderligere, før de tyr til en renteforhøjelse. Det helt store spørgsmål er, hvornår Nationalbanken igen er komfortabel med niveauet for valutareserven. Det er meget usikkert, men et godt bud er, at man søger tilbage på det stabile niveau på omkring 450 mia. kr., som var gældende igennem 2014 altså yderligere ca. 80 mia. kr. Det kan dog ikke udelukkes, at Nationalbanken ønsker at nedbringe niveauet yderligere, da risikoen for, at der opstår et nyt styrkelsespres på kronen, ligger højt på Nationalbankens risikoliste i øjeblikket. Det vil i så fald trække i retning af at udskyde den første renteforhøjelse fra Nationalbanken. Dertil kommer, at eventuelle nye pengepolitiske lempelser fra ECB, fx i form af et mere fleksibelt og langtrukkent QE-program, ligeledes har potentiale til at udskyde en selvstændig renteforhøjelse. Udsigt til svagt stigende renter Vi forventer at se en fortsat svagt opadgående tendens i de korte pengemarkedsrenter. Markedet har dog allerede taget forskud på en snarlig selvstændig renteforhøjelse. Hvis Nationalbanken mod forventning udskyder renteforhøjelsen, er der på den korte bane dermed basis for en nedagående korrektion i de korte pengemarkedsrenter. Det 10-årige parrentespænd til Tyskland er blevet udvidet til 0,25% det højeste niveau siden Vi forventer, at spændet igen løbende vil blive indsnævret til 0,1% over de kommende 6 måneder. Årsagen er, at den seneste tids udvidelse i spændet synes overgjort og primært kan tilskrives manglende likviditet. Her ser vi genoptagelsen af statsudstedelserne som et tiltag, der vil bevirke en øget interesse og tiltagende likviditet i statsmarkedet.
13 Sverige: Rente- og valutaprognoser Seniorøkonom Anna Råman, Yderligere pengepolitisk lempelse på tapetet men øget usikkerhed Moderat styrkelse af SEK på 12 måneders sigt Rente- og valutaprognoser 17-sep-15 Jan-16 Apr-16 Jul-16 Okt-16 Styringsrente -0,35-0,50-0,50-0,50-0,50 3M Stibor -0,29-0,30-0,30-0,25-0,25 2-årig -0,40-0,45-0,35-0,20 0,00 10-årig 0,91 0,80 0,90 1,10 1,30 EUR/SEK 9,34 9,30 9,15 9,10 9,00 Kilde: Bloomberg, Nykredit Markets Rentebund på -0,50% i vente Yderligere pengepolitisk lempelse på tapetet... Trods de positive vækstudsigter er den svenske pengepolitik ultralempelig med en styringsrente på -0,35% og et opkøbsprogram (på SEK mia. med udløb ultimo 2015), der indebærer den mest aggressive obligationsudstedelse i Europa. Baggrunden er de senere års usædvanligt lave inflation, inflationsmålet på 2% samt Sveriges Riksbanks fokus på ikke at miste troværdighed. Riksbanken har således ignoreret signalerne om stærk økonomisk vækst og kraftigt stigende boligpriser i år og i stedet udelukkende fokuseret på at holde SEK svag, hvilket er den hurtigste måde at få inflationen og de for lave inflationsforventninger op. Dette reaktionsmønster kan være på vej til at ændre sig. Riksbanken holdt som ventet renten uændret på mødet den 3. september trods en forværring af inflationsudsigterne på kort sigt ud fra en betragtning om, at inflationen stadig ville stige, og at risikoen for, at den lave oliepris ville påvirke inflationsforventningerne på fem års sigt, nu var mindre end tidligere på året, hvor inflationen var lavere og inflationsforventningerne var faldende. Riksbanken tilføjede dog, at man var parat til hurtigt at foretage yderligere pengepolitiske lempelser, hvis det blev nødvendigt. Vi forventer, at styringsrenten nedsættes en eller to omgange i de kommende måneder til -0,50%. SEK stærkere end Riksbankens prognose... men øget usikkerhed Siden Riksbankens møde er inflationsforventningerne på fem års sigt (Prospera) overraskende faldet til nye rekordlave niveauer. De seneste tal for den aktuelle inflation var dog på linje med Riksbankens forventninger. Vores inflationsprognose for efteråret og vinteren ligger lidt under Riksbankens, og kombineret med inflationsforventningerne og de seneste bløde toner fra ECB forventer vi endnu en rentenedsættelse til -0,50%. Riksbankens mere afslappede holdning til inflationen har dog mindsket sandsynligheden. Vi forventer, at Riksbanken holder renten uændret på -0,50% og derefter påbegynder et forsigtigt rentestigningsforløb. Med en forventning om yderligere lempelser i Sverige vurderer vi, at det 10-årige spænd igen bliver negativt på kort sigt og derefter stiger til 30bp på et års sigt, idet Sverige påbegynder en normalisering af pengepolitikken langt tidligere end euroområdet. Moderat styrkelse af SEK i prognoseperioden En mere tilbagelænet Riksbank vil sandsynligvis indebære, at man vil tillade en noget stærkere handelsvægtet SEK end tidligere. Kombineret med vores prognose om moderat SEKsvækkelse over for USD og NOK i de kommende måneder, betyder det, at SEK kan blive styrket betydeligt over for EUR. Usikkerhed om, hvor Riksbankens smertegrænse er, begrænser dog styrkelsespotentialet i EUR/SEK. På lang sigt taler de relative vækstudsigter og timingen på en normalisering af pengepolitikken for en stærkere SEK. Vi forventer, at EUR/SEK falder til 9,30 ved årets udgang og til 9,00 inden for 12 måneder. Den handelsvægtede SEK er næsten 3% stærkere end Riksbankens forventninger.
14 Norge: Rente- og valutaprognoser Seniorøkonom Anna Råman, Endnu en rentenedsættelse i indeværende rentecyklus Renten forbliver på 0,75% indtil 4. kvartal 2016 NOK stiger over for EUR Rente- og valutaprognoser 17-sep-15 Jan-16 Apr-16 Jul-16 Okt-16 Styringsrente 1,00 0,75 0,75 0,75 0,75 EUR/NOK 9,26 8,90 8,70 8,60 8,50 USD/NOK 8,12 8,24 8,21 8,04 7,73 NOK/SEK 1,02 1,03 1,05 1,06 1,06 NOK/DKK 0,81 0,84 0,86 0,87 0,88 Kilde: Bloomberg, Nykredit Markets Endnu en rentenedsættelse i indeværende rentecyklus Endnu en rentenedsættelse fra Norges Bank Norges Bank nedsatte styringsrenten med 25bp i juni og nedjusterede rentebanen, så den nu viser 70% sandsynlighed for en rentenedsættelse på 25bp til efteråret. Beslutningen blev truffet på baggrund af de noget svækkede vækstudsigter, dårligere udsigter til lønvækst og en roligere udvikling på boligmarkedet. Siden juni har BNP-væksten fortsat overrasket negativt, og den seneste regionale netværksundersøgelse tyder på uændret vækst resten af året, mens Norges Bank forventer moderat vækst på 0,3-0,4% k/k. Desuden har et markant fald i oliepriserne siden juni øget de nedadrettede risici. På den anden side er væksten i boligpriserne igen tiltaget, og den handelsvægtede NOK er svækket betydeligt og ligger nu ca. 3% under Norges Banks prognose. Som følge af den svage NOK har inflationen derimod været væsentligt højere end Norges Banks forventninger i de seneste måneder. Det er meget vanskeligt at vurdere, hvordan Norges Bank vil vægte disse faktorer, men vi vurderer, at centralbanken vil lægge stor vægt på boligpristal, da den gentagne gange har udtrykt bekymring over ubalancerne i husholdningerne, hvilket kan være udslagsgivende for, at Norges Bank holder renten uændret den 24. september. De fortsat svækkede økonomiske signaler og en NOK-styrkelse vil dog medføre en rentenedsættelse mod slutningen af året. Derefter forventer vi, at renten forbliver lav på 0,75% indtil 4. kvartal Efter endnu en rentenedsættelse forventer vi, at renten vil forblive på 0,75% indtil 4. kvartal EUR/NOK og forventninger NOK stiger over for EUR i prognoseperioden NOK er blevet kraftigt svækket i løbet af sommeren, hvilket skyldes fald i oliepriserne og delvis de svagere økonomiske nøgletal, hvilket har øget forventningerne om en rentenedsættelse. Mens der har været en vis korrektion i de seneste uger, er EUR/NOK tæt på et rekordhøjt niveau, og den handelsvægtede NOK har sjældent været svagere. Vi vurderer, at svækkelsen er overdrevet, og at det nuværende NOK-niveau afspejler bekymring for, at oliepriserne endnu ikke har nået bunden. Derfor forventer vi et markant fald i EUR/NOK, i takt med at oliepriserne stabiliserer sig og begynder at stige. Forventningerne om en snarlig rentenedsættelse vil have den modsatte effekt, men renteforskellen mellem Norge og euroområdet forbliver i NOK's favør. Mens vækstudsigterne for Norge desuden er betydeligt dårligere end eurolandenes i de næste to år, antyder Norges enorme finanspolitiske muskler, at der er en meget mindre risiko for en nedgang i norsk økonomi. Samlet set vurderer vi, at NOK vil stige til 8,90 inden januar næste år og til 8,50 inden for 12 måneder. I samme periode forventer vi en appreciering på 5% over for SEK. Vi forventer, at NOK styrkes 7% over for EUR i det kommende år. EUR/NOK forbliver historisk høj. Kilde: Bloomberg, Nykredit Markets
15 DISCLOSURE Dette materiale er udarbejdet af Nykredit Markets, der er en del af Nykredit Bank A/S. Nykredit Bank A/S er en finansiel virksomhed, der er under tilsyn af Finanstilsynet. Materialer til offentligheden eller distributionskanaler udarbejdet af analytikere i Nykredit Markets' analysefunktioner anses for at være investeringsanalyser. Dette materiale indeholder ikke anbefalinger om værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, hvorfor dette materiale ikke er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser. Materialet er udarbejdet i overensstemmelse med anbefalingerne fra Den Danske Børsmæglerforening. DISCLAIMER Dette materiale er udarbejdet af Nykredit Markets til personlig orientering for de investorer, som Nykredit Markets har udleveret materialet til. Materialet er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger samt egne beregninger baseret herpå. Nykredit Markets påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i materialet. Anbefalinger skal ikke opfattes som tilbud om køb eller salg af de pågældende værdipapirer, og Nykredit Markets påtager sig intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysninger i materialet. Oplysninger i materialet om tidligere afkast, simulerede tidligere afkast eller fremtidige afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast, og afkast kan blive negativ. Oplysninger i materialet om kursudvikling kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidig kursudvikling, og kursudvikling kan blive negativ. Gevinster kan blive forøget eller formindsket som følge af udsving i valutakurser. Såfremt materialet indeholder oplysninger om en særlig skattebehandling, skal investorer være opmærksomme på, at skattebehandlingen afhænger af den enkelte investors individuelle situation og kan ændre sig fremover. Såfremt materialet indeholder oplysninger baseret på bruttoafkast, kan gebyrer, provisioner og andre omkostninger påvirke afkastet i nedadgående retning. Nykredit Bank A/S og/eller andre selskaber i Nykredit koncernen kan have positioner i værdipapirer omtalt i materialet samt foretage køb eller salg af samme, ligesom disse selskaber kan være involveret i corporate finance-aktiviteter eller andre aktiviteter for virksomheder, der er omtalt i materialet. Materialet må ikke mangfoldiggøres eller distribueres uden samtykke fra Nykredit Markets. Ansvarshavende redaktør: Vicedirektør John Madsen Nykredit - Kalvebod Brygge København V - Tlf Fax
16 Nykredit Markets Kalvebod Brygge København V Danmark Tel
Økonomisk overblik. Centralbanker og renter
Senioranalytiker Anna Råman, anna@nykredit.dk, 44 55 48 22 Chefanalytiker Tore Stramer, tors@nykredit.dk, 44 55 34 79 Chefstrateg Klaus Dalsgaard, kdh@nykredit.dk, 44 55 18 10 Økonomisk overblik Vi vurderer,
Læs mereGlobal update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41
Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereØkonomisk Prognose, februar 2016
Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereEuropas økonomiske kriser
Europas økonomiske kriser Veje væk fra arbejdsløshed og gæld Cheføkonom Ulrik H. Bie ulbi@nykredit.dk 44 55 11 41 Hvis gæld er godt, 2 30. november 2015 NETØK Var euroen en fejltagelse? Euroen gav luft
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereMakro USA Stafetløb med forhindringer
Makro USA Stafetløb med forhindringer 8. december 2015 Investeringsanalyse Cheføkonom Ulrik H. Bie, ulbi@nykredit.dk, 44 55 11 41 Væksten i privatforbruget vil aftage ind i 2016 Industrien gennemgår en
Læs mereValutarelaterede obligationer
Valutarelaterede obligationer Strategi Uge 24 Se aktuelle anbefalinger på: Vi ser stadig potentiale i EM landene https://markets.sydbank.dk Vigtige kommende nøgletal: Tyrkiet 17/06 Rentemøde 30/06 Handelsbalancen
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mereTemperaturen på rentemarkedet
Temperaturen på rentemarkedet Ved Senior Risk Manager Carsten Winther Østergaard 28/11-2018 Aalborg Hvad er status på rentemarkedet? 28.11.2018 51 Tilstanden i den globale økonomi Robuste (om end lidt
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereMARKET DRIVERS VALUTA
Dagens kommentar I går sendte vi en ny købsanbefaling på USD/JPY på gaden. Vi ser bl.a. potentiale for udvidelse af rentespændet imellem de 2-årige statsrenter i USA og Japan i takt med at stabiliseringen
Læs mereEksportoptimisme giver forårsstemning
DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er
Læs mereP E R I S K O P E T F I N A N S U G E N
Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereJyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter
Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.
Læs mereDansk økonomi: robust opsving
Dansk økonomi: robust opsving Opsvinget herhjemme er nu på sit sjette år, og vi ser gode muligheder for, at væksten kan fortsætte i et moderat tempo både i år og næste år. Det har indtil videre været et
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereMakro Euroområdet Massiv stimulans i 2016
Makro Euroområdet Massiv stimulans i 2016 8. december 2015 Investeringsanalyse Cheføkonom Ulrik H. Bie, ulbi@nykredit.dk, 44 55 11 41 Migranter, sikkerhed og ECB skubber væksten opad Markant forhøjet risikobillede
Læs mereØjebliksbillede. 4. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,
Læs mereDet lysner i Norge. 28. september 2009
28. september 2009 Det lysner i Norge Det har været et godt forår og sommer for norsk økonomi Arbejdsmarkedet er i fremgang, og privatforbruget stiger Boligpriserne stiger Risiko for større end forventet
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereKonjunkturNYT - uge 5
KonjunkturNYT - uge. januar. februar Danmark Bruttoledigheden faldt i december Lille fald i priserne for enfamiliehuse i november Konjunkturbarometre: Bedring i industri, men svagere vurdering i detailhandel
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid
NØGLETAL UGE 36 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid Af: Kristian Skriver, økonom & Tore Stramer, cheføkonom I den forgangne uge har der været meget stille med nøgletal på udviklingen
Læs mereDansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig
Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Fremgangen i dansk økonomi har taget en pause i tredje kvartal. De seneste indikatorer for privatforbruget peger på en opbremsning i forbruget i tredje
Læs mereDanmark Skrøbelig stabilisering i vente på boligmarkedet
1. januar 1 Danmark Skrøbelig stabilisering i vente på boligmarkedet Prisfaldet tiltog i 3. kvartal 11 men aftog formentlig i. kvartal Usikkerhed på en række fronter har presset boligmarkedet i 11 samtidig
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereFinansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP
Finansuro sætter rentestigninger på midlertidig pause Dette er en investeringsanalyse 2014 har budt på den længe ventede konsolidering på aktiemarkedet til dels udløst af uro på emerging markets (EM).
Læs mereViden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015
Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk
Læs mereLav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereDansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29
Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 18-06-2009 1 Danmark er også hårdt ramt 0% BNP, sk., å/å -1% -2% -3% -4% -5%
Læs mere01/10/2018. Hvilken lånetype giver den billigste likviditet de næste 2 år? Det gør et variabelt forrentet realkreditlån i DKK
Enden på negative renter i sigte Chefstrateg Klaus Dalsgaard, CFA kdh@nykredit.dk Hvilken lånetype giver den billigste likviditet de næste 2 år? Det gør et variabelt forrentet realkreditlån i DKK 27. sept.
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q1 2011
Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men
Læs mereByggevareeksporten er svag men viser lyspunkter
Mio. Kr. Dansk byggevareeksport i andet kvartal 2013 Byggevareeksporten er svag men viser lyspunkter Mens den samlede danske vareeksport viser en svag, men vedholdende vækst, er der et lille stykke vej
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.
Læs mereJobrapporten for december. Side 1/14
USA: Jobrapporten for december Puha for en skuffelse, men var det bare vejret? Side 1/14 Jobrapporten - konklusioner Konklusion: Jobrapporten var svagere end ventet næsten hele vejen rundt. Men der er
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
03.05.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor
Læs mereRentestigninger: Aflyst eller udskudt?
Rentestigninger: Aflyst eller udskudt? I starten af 201 var den gængse opfattelse, at kraftigere vækst og en amerikansk centralbank, der var på vej væk fra lempelser, ville give en tendens til stigende
Læs mereRente- og valutamarkedet
9. juni 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Det globale opsving har slået rod Opsvinget i den globale økonomi slår rod og verdensøkonomien trækker nu på mange motorer både geografisk
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen
NØGLETAL UGE 37 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi tal for udviklingen i eksporten i juli herhjemme. Vareeksporten
Læs mereBoligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk
Boligmarkedet også i en international optik Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligkrisen i USA Kan det samme ske herhjemme? Forskelle og ligheder Boligmarkedets rutsjetur
Læs mereDagens makronyt Fed uden overraskelser
Dagens makronyt Fed uden overraskelser Fed vil undgå at forurolige de finansielle markeder, så vent ikke de store overraskelser i aften. ECB fremlægger i dag sin kvartalsvise undersøgelse af bankernes
Læs mereUdsigterne for dansk og international vækst maj 2009
DI PROGNOSE Organisation for erhvervslivet DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst maj Økonomiske indikatorer peger på flad vækst En række ledende økonomiske indikatorer viser,
Læs mereEuroområdet. Frankrig stabiliserer Europa. 11. november 2009. aktivt til at imødegå og minimere de negative følgevirkninger af den økonomiske krise.
11. november 29 Euroområdet Frankrig stabiliserer Europa Frankrig er en stabiliserende faktor for euroområdet Det private forbrug fortsætter med at vokse Lempeligere kreditvilkår til virksomhederne Servicesektoren
Læs mereMarkedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!
Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende
Læs mereDansk økonomi: Usikkerheden ligger i omverden
Dansk økonomi: Usikkerheden ligger i omverden Det danske opsving er relativt afdæmpet men særdeles robust. Det skyldes, at både virksomhederne og forbrugerne indtil videre har været tilbageholdende med
Læs mereUSA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent
Konjunktur / Politik 15-11-2017 1 USA Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Da de to foregående måneders rapporter blev opjusteret
Læs mereBankInvest Optima 70+
3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereDansk økonomi: Robust opsving, men uvejret lurer i horisonten
Dansk økonomi: Robust opsving, men uvejret lurer i horisonten Der forsat udsigt til vækst i den danske økonomi, men på et lavere niveau end tidligere. Gode betingelser for forbrugerne vil gøre privatforbruget
Læs mereHurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs
Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereKommentar. Norge kommer først ud af krisen. 22. juli juli 2009
22. juli 29 22. juli 29 Kommentar Norge kommer først ud af krisen Norges regering har adresseret krisen særdeles offensivt Den norske inflation kan overraske opadtil Forbrugerne og virksomhederne er bedre
Læs mereRente- og valutamarkedet
20. september 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Den globale økonomi er igen blevet ramt af et finansielt chok, og det er nu usandsynligt, at
Læs mereØkonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden
Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs mereRegionalt boligoverblik København
København Boligøkonom Joachim Borg Kristensen jbkr@nykredit.dk 44 55 11 53 Oktober 2015 Kraftig fremgang i boligpriserne Stigninger i foreløbigt 3,5 år acceleration i 2015 Prognose: Aftagende stigninger
Læs mereEuroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk
20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten
Læs mereArtikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen
Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske
Læs mereHÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007
SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for
Læs mereResearch Danmark Et svagt opsving blev svagere
Investeringsanalyse generelle markedsforhold 7. januar 2016 Research Danmark Et svagt opsving blev svagere Danmark er i opsving med vækst høj nok til, at flere kommer i arbejde, og det ser ud til at fortsætte
Læs mereTema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse
Polen Holland USA Tyskland Italien Sverige Udland Norge Danmark Storbritannien Frankrig Finland Spanien Belgien Japan Aktuel Statistik 3/2015 18. september 2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs mereKonjunkturNYT - uge 51
KonjunkturNYT - uge 1 1. december 18. december 1 Danmark Firmaernes salg faldt lidt i oktober Flere i beskæftigelse i. kvartal 1 BNP-vækst i hele landet i 1 Fald i både producent- og importpriser i november
Læs mereDagens makronyt USA overtager spotlight fra ECB-taler
Dagens makronyt USA overtager spotlight fra ECB-taler Der er udsigt til bedre humør hos de amerikanske forbrugere. Men vi venter, at BNP fra 3. kvt. bliver nedrevideret. Strømmen af ECB-taler fortsatte
Læs mereKonjunkturNYT - uge 34
KonjunkturNYT - uge 8. august. august Danmark Højere beskæftigelse og lavere ledighed i. kvartal ifølge AKU Fortsat stigning i forbrugertilliden i august Fald i detailomsætningen i juli, men stigning i
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereÆldre hybridkapital i banker bliver guld eller grumt ved metodologiændring
8. december 010 Credit flash Ældre hybridkapital i banker bliver guld eller grumt ved metodologiændring S&P foreslår metodologiændring for hybrid bankkapital Ældre hybridkapital vil i stort omfang blive
Læs mereUSA: Hvad bremser opsvinget?
USA: Hvad bremser opsvinget? Opdatering efter BNP for 2. kvartal 2013 Side 1/10 USA: Hvad bremser opsvinget? Her 5 år inde i opsvinget kigger vi på, hvad der har bremset opsvinget Opsving har været ganske
Læs mereResultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3
Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens
Læs mereRenteprognose Centralbankerne udstikker retningen i 2016
Investeringsanalyse 21. oktober 2015 Renteprognose Centralbankerne udstikker retningen i 2016 Vi har tidligere forventet den første renteforhøjelse i USA til december i år. Men den aftagende jobvækst,
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereside 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014
side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereDanmark Dyb kløft på det sjællandske boligmarked
16. december 2013 Danmark Dyb kløft på det sjællandske boligmarked København fører an i den igangværende vending på boligmarkedet Erfaringerne viser, at afsmitning til Københavns nære områder kan forventes
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.
Læs mereStøvsugning af obligationsmarkedet
Støvsugning af obligationsmarkedet Er ECB s opkøbsprogram og inflationsudviklingen indpriset i rentemarkedet? I hvert fald har renterne stabiliseret sig i den seneste måned. Stabiliseringen i olieprisen
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereMarkedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!
Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q1 2013
Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage
Læs mereMarkedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året!
Nyhedsbrev Kbh. 2. feb. 2016 Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Januar blev en hård start på det nye år med fald på mellem 1,2 % - 3,7 % i vores 3 afdelinger. Aktiemarkedet
Læs mereByggeriet fortsætter frem de kommende år
Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet
Læs mere