TEMANUMMER Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMANUMMER Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev"

Transkript

1 G E O L O G I N Y T F R A G E U S TEMANUMMER Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev N R. 3 D E C E M B E R 2 3

2 Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev G E O L O G I NYT FRA GEUS 3/3 Jørgen O. Leth Kendskabet til den øverste del af havbunden og sedimentfordelingen i den danske del af Nordsøen var indtil begyndelsen af 199erne kun sporadisk sammenlignet med de omkringliggende farvande. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) har op gennem 199erne ved hjælp af akustiske opmålinger og boringer udført en geologisk kortlægning af havbundens geologi i den østlige del af det danske Nordsøområde. Undersøgelserne har især været koncentreret om at forstå, hvordan Nordsøen har udviklet sig gennem de sidste 12. år. I den såkaldte fastlandstid, dvs. perioden fra isen smeltede bort fra Nordsøen til havet oversvømmede området, lå havniveauet 13 meter under det nuværende niveau, hvorved Jylland blev landfast med De Britiske Øer. I takt med at de store isskjolde i Skandinavien og Nordamerika smeltede begyndte havet at stige gradvist og de nyskabte landskaber blev oversvømmet. Forståelsen af områdets udvikling fra sidste istid til i dag er ikke kun af videnskabelig interesse, men er i høj grad en forudsætning for at udnyttelsen, reguleringen og beskyttelsen af dette havområde foregår på det bedst mulige grundlag. Resultaterne fra undersøgelserne har således allerede været anvendt til rådgivning af både erhvervslivet indenfor råstoffer og fiskeri og af miljø-, fiskeri- og søfartsmyndigheder. Udforskningen af Jyske Rev og Vesterhavet Betragter man et søkort over den østlige del af Nordsøen eller Vesterhavet som nogen vil kalde det - ser man en relativ jævn skrånende havbund, lige indtil man mod nord ud for Limfjorden støder på området Jyske Rev (figur 1).Midt i det åbne hav finder vi sammensatte banker og grunde med vanddybder under 2 m på grænsen til det dybe Skagerrak mod nord. Med et areal på mere end 4. km 2 antyder Jyske Revs beliggenhed, at der her findes et modstandsdygtigt undersøisk landskab, som har tilpasset sig Nordsøens kraftige bølger og Jyske Rev S K A G E R R A K Horns Rev strøm gennem årtusinder (figur 2). Området er den dag i dag fortsat eksponeret for de nordatlantiske bølger og den permanente jyske kyststrøm, hvilket betyder, at der til stadighed foregår en betydelig erosion og sedimenttransport på Jyske Rev. I havbunden syd for Jyske Rev gemmer der sig rester af den jyske vestkyst,som den har taget sig ud fra sidste istid til i dag. Bovbjerg Thorsminde Hvide Sande Blåvandshuk Agger Tange Thyborøn Nissum Fjord Ringkøbing Fjord Thy Nissum Bredning Hanstholm Esbjerg Figur 1. Oversigtskort med dybder over den østlige del af Nordsøen, hvor GEUS har foretaget undersøgelser. Som følge af et stigende antal aktiviteter i den danske del af Nordsøen f.eks. udnyttelse af råstofferne på havbunden, kabelføringer og olierørlægninger, rettede GEUS (dengang DGU) i 1991 øjnene mod Nordsøen for at indlede en maringeologisk kortlægning af dette store havområde. Hovedformålet med kortlægningen har været at fremskaffe viden om Nordsøens geologiske udvikling bl.a. ved at studere udviklingen af 2

3 Figur 2.Tredimensionelt dybdekort over Jyske Rev området set fra sydvest. Man ser det markante undersøiske landskab af sammensatte sandbanker og stengrunde på grænsen til det dybe Skagerrak mod nord. de geologiske aflejringsmiljøer, der har knyttet sig til havet og den foranderlige kystzone. I første omgang blev indsatsen koncentreret om det nordøstlige delområde omkring Jyske Rev. I perioden blev kortlægningen udvidet til hele området mellem Horns Rev og Skagen Odde. Nye råstofområder i Nordsøen En væsentlig baggrund for netop at undersøge det omtrent 4. km 2 store Jyske Rev var en forhåbning om at finde nye råstofområder som supplement til de efterhånden sparsomme ressourcer på land i det nordlige Jylland. Det skulle vise sig at være et ganske fornuftigt valg. Jyske Rev indeholder meget store mængder råstoffer af både ral, grus og sand, der hovedsagelig er erosionsprodukter fra de druknede istidslandskaber af moræneler og smeltevandssedimenter. I takt med isens afsmeltning og den efterfølgende havstigning blev disse sedimenter transporteret med strøm og bølger for at opbygge odder og strandvolde. Råstofindvindingen fra Jyske Rev har i de senere år udviklet sig til at være Danmarks størst producerende område af ral og sten (ca.,6 mill. m 3 om året) svarende til ca. 4 % af den samlede ralindvinding i Danmark. De producerede materialer anvendes især som tilslagsmateriale ved fremstillingen af beton. Jyske Rev som indvindingsområde har derudover helt erstattet Horns Rev som forsyningsområde til Esbjerg, idet både kvaliteten og tilgængeligheden af materialerne er så gunstig, at det langt overstiger, hvad der er muligt fra de kendte forekomster på Horns Rev. Da materialerne tillige har indfriet ønsket om at kunne erstatte landmaterialer i det nordlige Jylland, foregår der også en stigende leverance af ral til flere nordvestjyske havne. Men også andre nyopdagede ressourceområder i Nordsøen bl.a. nord for Horns Rev og havbunden vest for Hirtshals, kan i de kommende år måske blive nye interessante indvindingsområder. Data bliver indsamlet Det første GEUS-togt til Nordsøen fandt sted i august 1991 med det danske miljøskib Gunnar Seidenfaden som platform. Skibet var udstyret til at foretage både shallow seismiske opmålinger, udføre boringer og optage sedimentprøver fra Nordsøens bund. En flok spændte maringeologer og besætningsmedlemmer begav sig af sted mod Nordsøen vel vidende, at vejret her ikke altid er tilpasset maringeologiske opmålinger. Til forskel fra tidligere GEUS-togter gennemførtes togtet over 1 døgn uden havneanløb med opmålingerne kørende i døgndrift. Bekymringerne skulle senere vise sig at blive gjort til skamme,idet debuten på Nordsøen stort set gennemførtes i havblik. Som tak for besøget blev vi dog sendt hjem fra Nordsøen med en hård nordøstlig kuling, så vi ikke skulle foranlediges til at tro, at vi kunne gå på vandet. Teknisk set var der i de følgende år stadig udfordringer nok. Undersøgelsesfartøjerne skulle udstyres med opmålingsinstrumenter, der kunne klare udfordringen i det åbne farvand med op til flere hundrede meters vanddybde. Der blev anvendt flere forskellige typer af seismisk og akustisk udstyr: Boomer, pinger, chirp sonar, watergun, sparker, side scan sonar og opmålingsekkolod, der supplerer hinanden med informationer om større eller mindre strukturer på og under havbunden (figur 4). For at opnå så høj effektivitet som muligt, måtte der planlægges med relativt store fartøjer vel vidende at vejrvinduet, for hvornår der kan arbejdes forsvarligt i dette farvand, er begrænset. GEUS har i forbindelse med varierende projekter derfor udnyttet muligheden for at benytte både danske og udenlandske fartøjer, der alle opfyldte kravene til størrelse og sødygtighed. Der kan nævnes M/S Esvagt Dana, det danske forskningsskib R/V Dana, søopmålingsfartøjerne Gribben og Flyvefisken (forsidefoto), R/V Professor Shtokman fra Kaliningrad i Rusland, R/V Gauss fra Tyskland og R/V Tydemann fra Holland. Ud over togter ledet og finansieret af GEUS er der også blevet indsamlet data i samarbejde med mange andre institutioner bl.a. Skov og Naturstyrelsen, Kystdirektoratet, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Århus Universitet, Farvandsvæsenet og Søværnet samt en række private selskaber. G E O L O G I NYT FRA GEUS 3/3 3

4 G E O L O G I NYT FRA GEUS 3/3 Databearbejdning Resultatet af alle togterne til Jyske Rev blev ca. 2. km seismiske linier, 42 vibrocore boringer til 6 meters dybde og 12 sedimentprøver. Tolkningsarbejdet er blev Figur 3. Råstoffernes vej fra undersøgelse til produktion. hjulpet på vej af en række analyser af både mikro- og makrofossiler, der dels har givet værdifulde informationer om lokale aflejringsmiljøer i Postglacial tiden, dels har skaffet materiale til en række C-14 aldersbestemmelser. Aldersbestemmelserne blev gennemført ved hjælp af den såkaldte AMSkulstof-14 metode. 4

5 datasonics Figur 4.Maringeologisk opmåling af havbunden foregår ved at flere seismiske/akustiske instrumenter måler samtidigt. Skibets position bestemmes ved hjælp af satellit navigation (DGPS) med en nøjagtighed bedre end, m. Figur. Opmålingsfartøjet Gunnar Seidenfaden i færd med at foretage 6 m lange vibrocore boringer. De præ-kvartære aflejringer Tolkningen af den omfattende mængde seismiske data og boringer har gjort det muligt at opstille udviklingshistorien for Jyske Rev fra sidste istid helt frem til i dag - bestående af 6 overordnede enheder. Underlaget for istidsaflejringerne (Præ-kvartæret) findes flere steder i området umiddelbart under havbunden. I Jyske Rev området findes aflejringer fra Nedre og Mellem Tertiær lokalt meget tæt på havbunden, idet en række saltdiapirer i undergrunden har presset disse aflejringer op. Syd herfor - mellem Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord - findes de tertiære aflejringer også tæt på havbunden dog på deres oprindelige leje. Nord for Jyske Rev findes præ-kvartære kalkaflejringer fra perioderne Øvre Kridt og Danien. Disse meget resistente bjergarter står flere steder frem som skær (såkaldte cuestas) direkte på havbunden. Den sidste istid Da isen ved slutningen af den sidste istid for omkring 2. år siden nåede sin maksimale udbredelse var Jyske Rev området dækket af en eller flere gletschertunger. Isfronten fortsatte mod øst til området omkring Viborg. Herfra fortsatte isfronten mod syd og udgjorde samtidig en del af den såkaldte hovedopholdslinie ned gennem Jylland. Aflejringerne fra dette isfremstød finder vi i dag som udbredte moræneaflejringer på Jyske Rev.Ved at måle dybden til overfladen af disse aflejringer på de seismiske profiler har det været muligt at tegne et udsnit af det landskab, som isen efterlod sig - et landskab der dog er lettere modificeret gennem den efterfølgende strøm- og bølgeerosion som følge af havstigningen (figur 6). I området nord for Jyske Rev findes der i det begravede landskab under havbunden tegn på flere fornyede isfremstød. Istidslagene kan udfra de seismiske målinger un- G E O L O G I NYT FRA GEUS 3/3

6 Figur 6. Konturkort over landskabet på Jyske Rev (set fra sydvest) som det tog sig ud umiddelbart efter sidste istid inden havet druknede området. Seismisk sektion S1A m Nordvest 6 Sydøst TWT m 6 7 havspejlsstigningen er sket en omfattende erosion og omlejring af smeltevandssedimenterne. G E O L O G I NYT FRA GEUS 3/ m m Istidsaflejringer Sen-glacialt ler og silt Multipel Ældre postglacialt havsand Postglacialt havsand Figur 7. Et ca. 4 km. langt seismisk tværsnit fra den nordlige del af Jyske Rev, der viser den overordnede lagfølge. derinddeles, hvilket tyder på flere sæt moræneaflejringer enten fra sidste istid i forbindelse med isens bortsmeltning mod Skagerrak og Norge eller fra forrige (Saale) eller måske endnu ældre istider. Smeltevandsfloderne strømmede i begyndelse mod syd i et netværk af floder der antagelig hurtigt flettede sammen med smeltevandsfloderne (Storåen) fra det vestjyske område syd for Bovbjerg for at danne store flade aflejringskegler i Nordsøen. Efterhånden som isen smeltede tilbage ændrede floderne strømningsretning,så vandet i stedet strømmede mod nord i retning af det dybe Skagerrak bassin. Resterne af disse smeltevandsdale ses af det seismiske profil (figur 7). På Jyske Rev findes der dog kun ganske få indicier på bevarede smeltevandsaflejringer.man må antage,at der i forbindelse med Tiden efter sidste istid I Sen-glacialtiden dvs. perioden fra ca. 14. til 1. år før nu blev der ført meget store mængder sediment ud i bassinet mellem Jyske Rev og Skagerrak. De dybe lavninger, som var blev efterladt af gletscherne, blev i denne periode efterhånden udfyldt hovedsagelig af finkornede smeltevandssedimenter. Det nydannede landskab blev draperet af op til m lerede og finsandede sedimenter afsat i et forholdsvis roligt aflejringsmiljø (figur 7). I takt med at de store gletschere i Nordamerika og Skandinavien smeltede, begyndte havspejlet i verdenshavene og dermed også i Nordsøen at stige. I begyndelsen trængte Atlanterhavets vand fra nord og nordvest ind over området. På baggrund af de eksisterende data er der udarbejdet en serie af palæogeografiske kort (se figur 9).Kortene viser fem faser fra perioden 11. til 8.7 år før nu, hvor Jyske Rev gradvis oversvømmes af havet fra nordvest. Omkring 1.3 år før nu er havet via en fjordarm nået frem til Agger Tange. En række C-14 aldersbestemmelser og faunaanalyser af foraminiferer og mollusker fra både Jyske Rev,Agger Tange og Nissum Bredning har givet en fin forståelse af havets indtrængen over området. Fra boringer på m vanddybde i den yderste del af Jyske 6

7 Jylland Harboør Tange 2 m 2 m? 3 m? 3 m 4 m? Figur 8.Tværsnit fra den nordvestlige del af Jyske Rev mod sydøst til Harboør Tange, hvor man ser udbredelsen af Aggerleret (rød farve). De største tykkelser ses i den østlige del, hvor Aggerleret har været bedst beskyttet mod erosion af bølger og strøm. Jyske Rev sandet er angivet med gul farve. 4 m Rev viser de ældste havaflejringer, at der for omkring 11. år siden eksisterede et Limfjordslignende havområde ca. 7 km vest for den nuværende kystlinie. At dømme efter det sparsomme indhold af foraminiferer i boringerne, var fjordsystemet beskyttet mod det åbne hav og havde forholdsvis moderat saltholdighed pga. ferskvandstilstrømning fra land. I løbet af de efterfølgende få hundrede år fortsatte havets hastige stigning med det resultat, at nye lavninger i det glaciale landskab blev omdannet til lavvandede fjorde og vige med en række større eller mindre øer og holme. Havet nåede den østlige del af Jyske Rev og Agger Tange i perioden 1..3 før nu. Fra 1.3 til 6.6 før nu skal man forestille sig Jyske Rev som et skærgårdslignende landskab, der beskyttede de bagvedliggende fjorde mod det åbne hav mod vest og nordvest.tilsvarende har de højtliggende glaciale områder i Thy ligget som øer. Netop i denne periode blev der opbygget en række landtanger og strandvolde både på Jyske Rev og i Limfjorden. Men den relativt hurtige havstigning gjorde disse dannelser sårbare over for erosion fra bølger og strøm. Dog finder vi nogle af disse systemer bevaret på de mere beskyttede dele af de tidligere kyststrækninger på Jyske Rev og i den vestlige del af Limfjorden. I forhold til råstofindvinding er det netop disse aflejringer, der har størst interesse, da de kan indeholde store mængder grus og ral. Aggerleret Aflejringerne fra de bagvedliggende fjorde - det såkaldte Aggerler er en typiske laguneaflejringer af silt og ler med spredte linser af sand. Aflejringen af Aggerleret kan følges fra den vestligste del af Jyske Rev mindst 7 km mod øst ind under Agger Tange til hele Nissum Bredning og videre herfra ad Limfjorden mod nord (fig. 8). Fra ca. 11. til 2.8 før nu har der foregået en kontinuert sedimentation af disse aflejringer. Faktisk kan man sige, at en lignende sedimentation stadig foregår i Nissum Bredning i nutiden. Minimumstykkelsen af Aggerleret er 4 m selv efter den erosion, der fandt sted under havspejlsstigningen. En sedimentationshastighed på i gennemsnit cm/1 år under Aggerlerets afsætning er væsentlig højere end den nutidige ca. 1 cm/1 år. Fauna undersøgelserne viser, at den østlige del af bassinet har været præget af afstrømningen af ferskvand fra de nærliggende landområder. Efterhånden som kysten rykkede østover og de højest liggende glaciale øer druknede omkring 6.6 før nu, skete der en erosion af Aggerleret, som fortsætter den dag i dag. I området vest for Thyborøn finder man nemlig Aggerleret stående frem direkte på havbunden i et større sammenhængende område. Ellers findes det Aggerleret overlejret af sand, som var bragt i transport på den nyetablerede kyst. Jyske Rev sandet I hele den østlige del af Nordsøen afspejler de ændrede havstrømme sig tydeligt i sedimenterne, der ændredes fra ler og silt til sand. De sandede sedimenter på den ny- G E O L O G I NYT FRA GEUS 3/3 7

8 Havniveau Tid G E O L O G I NYT FRA GEUS 3/3 - meter -4 meter -4 meter -3 meter -3 meter Nuværende kystlinie 6,7 N 11. før nu 1.8 før nu 1.6 før nu 1.3 før nu 8.7 før nu 7 N 7 Ø Figur 9. Palæo-geografiske kort der viser hvordan havet gradvist har bredt sig ind over Jyske Rev fra nord til Limfjorden. 7, Ø 8 Ø 8, Ø etablerede åbne kyst, det såkaldte Jyske Rev sand (figur 8), blev nu i hovedsagen transporteret langs bunden med bølger og strøm. C-14 aldersbestemmelser fastslår, at der allerede omkring 11. før nu var etableret en åben kyst i den vestligste del af Jyske Rev ca.7 km vest for den nuværende kystlinie. De finkornede sedimenter blev ikke længere aflejret i området, men blev som i dag transporteret ud af området for at aflejres på de store vanddybder i Skagerrak. De sandede aflejringer findes derimod udbredt langs hele den jyske vestkyst mellem Ringkøbing Fjord og Hanstholm. På Jyske Rev ses op til 3 m tykke sandaflejringer. Tilstedeværelsen af aktive sandbølger på havbunden er et tydeligt tegn på, at der til stadighed foregår en kraftig sandtransport i stort set hele området. Ændrede havstrømme Det står klart, at det stigende havniveau kan forklare de markante skift i sedimentationen fra ler til sand vi ser på Jyske Rev. Men også havstrømmene i Nordsøen har haft en afgørende betydning for de ændringer vi ser. Cirkulationen af havstrømmene i den østlige del af Nordsøen har samtidig med havspejlsstigning tilpasset sig den stadigt skiftende land-hav fordeling. Den mest markante ændring af strømningen fandt sted ca. 6.6 før nu, da havet oversvømmede de sidste dele af det glaciale landskab. Indtil da har strømningen og dermed sediment transporten og de tilhørende aflejringer (Aggerleret) været domineret af tidevandskræfter med en noget højere tidevandsforskel end den nutidige, sandsynligvis i størrelsesordenen 2 m,som vi kender den fra Vadehavet i dag. De nutidige tidevandsforskel i Jyske Rev området er mindre end, m. Det skyldes hovedsagelig samspillet (interferensen) mellem to tidevandsbølger, der hører til amfidrom systemerne, som er styrende for tidevandsstrømmen i de tilstødende områder af Nordsøen. Betingelsen for at denne interferens kan finde sted er, at tidevandsbølgerne fysisk mødes. Dette har ikke kunnet lade sig gøre førend de sidste glacialøer druknede omkring 6.6 før nu. De opragende glacialøer havde indtil da forhindret kystparallelle strømninger - som den nuværende jyske kyststrøm, Jyllandsstrømmen - i at opstå men derimod favoriseret et tidevandsdomineret strømsystem. Det antages derfor, at Jyllandsstrømmens historie begynder på dette tidspunkt. Ændringerne i havstrømmene omkring dette tidspunkt afspejles også ved Skagen med en pludselig ændring fra finere til grovere sedimenter. I Kattegat ses den stigende indflydelse af Nordsøens vand ved ændringer i foraminiferer faunaen. Nissum Bredning bliver til Sedimenterne og fossilerne (foraminiferer og mollusker) i borekerner fra Nissum Bredning og Jyske Rev er blevet grundigt analyseret for at kunne afgøre, hvordan aflejringsmiljøet har skiftet siden havet for første gang nåede Nissum Bredning omkring 8.7 før nu. Først ca. 1. år senere nåede havet den inderste del af Nissum Bredning. I begyndelsen var der tale om et brakvandsmiljø, som vi kender det i Limfjorden idag pga. en temmelig stor afstrømning af ferskvand fra de tilstødende landområder og den relativt store afstand til det åbne hav. I den efterfølgende periode på næsten 6. år var Nissum Bredning at betragte som en del af Nordsøen. Da havspejlsstigningen kulminerede for ca. 8. år siden nåede havet så langt mod øst, at det oversvømmede store dele af Thy og kysterne omkring Nissum Bredning. Samtidig blev der også etableret en havforbindelse fra Limfjorden nordud henover Østthy- / Vester Hanherred til Skagerrak. Denne 8

9 Amfidromer/tidevand: Norge Jyske Rev Ebbe Nordsøen Jyllandstrømmen Danmark Flod JORDEN Ebbe Flod MÅNEN SOLEN England Holland Tyskland Jyllandsstrømmen Havstrømmenes cirkulation i Nordsøen. Jyllandsstrømmen betegner vandmassen i den østlige del af Nordsøen, som på grund af specielle hydrografiske forhold (lav vanddybde, store tidevandshastigheder, store forskelle på tværs af kysten i temperatur og saltholdighed) har et veldefineret strømmønster. Den relativt lave saltholdighed skyldes tilførsel af ferskvand fra de tyske floder i den sydlige del af Nordsøen. Jyllandsstrømmen anses som hovedansvarlig for den overvejende nordgående sedimenttransport i den østlige del af Nordsøen. nordlige forbindelse aftager de efterfølgende årtusinder i takt med landhævningen. I dag er kysterosionen som bekendt meget kraftig langs vestkysten.ved at sammenligne Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs kort,der blev opmålt i ca.179 med de nyeste landkort kan det ses,at kysten ved Agger er rykket ca. 1.2 m tilbage. Samtidig er Agger Tange rykket omtrent 2 km ind i fjorden. En kysttilbagerykning af denne takt betyder, at kysten på dette sted har flyttet sig i størrelsesordenen 1-2 m pr. år. Kysttilbagerykningen på Jyske Rev de sidste 1. år har foregået væsentlig hurtigere. På grundlag af kulstof-14 aldersbestemmelser er den bestemt til m pr.år tæt knyttet til den hurtige stigning i det relative havspejl. De mest udsatte kyststrækninger mellem Limfjorden og Ringkøbing Fjord er dog i dag udsat for en lignende erosion. Men erosionen bliver i det væsentlige imødegået ved en intensiv kystsikring. Tidevandsstrømme skyldes månens og solens tiltrækning på den roterende Jord. På grund af jordens rotation vil tidevandsstrømmen et vilkårligt sted i havet ændre styrke og retning med en periode på et halvt månedøgn svarende til 12 timer og 2 minutter og et halvt soldøgn eller 12 timer.tidevandet i Nordsøen er i hovedsagen frembragt af tidevandet i Atlanterhavet, hvorfra tidevandsbølgerne forplanter sig gennem Kanalen og farvandet nord om Skotland. Langs den danske nordsøkyst er tidevandsforskellen størst i Vadehavet, hvor den når op på ca. 2 m. Mod nord langs den jyske vestkyst aftager tidevandsforskellen hurtigt bl.a. fordi tidevandsbølgerne nordvest og syd fra mødes og interfererer. Således er tidevandsforskellen ved Jyske Rev i dag i størrelsesordnen, m. Agger Tanges omskiftelige tilværelse Et særligt kapitel i udviklingen knytter sig til Agger Tange. Som følge af ændringerne i havniveauet og de deraf følgende ændrede strømforhold har tangen naturligt tilpasset sin form. En sammenstilling af geologisk og historisk dokumentation gør det muligt at opstille et tidsbillede for Agger Tanges udvikling. Limfjordens åbninger hhv. lukninger mod Nordsøen gennem de sidste. år afspejler ændringerne i havniveuaet i Atlanterhavet. Sammenholder man eksempelvis klimaudviklingen i Nordatlanten med bl.a. resultaterne fra iskerneboringerne på den grønlandske indlandsis er der god korrelation til Agger Tanges udvikling. En brat fauna ændring omkring 7 før Kristus i en boring på Agger Tange tolkes til at markere tidspunktet, hvor Limfjordstangerne første gang lukker Nissum Bredning af mod Nordsøen. Efter en periode på ca. 4 år med havforbindelse mod vest lukker Limfjordstangerne igen Nissum Bredning ca. 11 e. Kr. indtil det store gennembrud i 182. Ser man på Agger Tanges udvikling udfra en historisk synsvinkel er der flere sikre vidnesbyrd på, at tangen snart har været lukket og snart gennembrudt af havet. På trods af havets ubønhørlighed har Agger Tange alligevel været beboet i årtusinder. Der er beretninger om,at Knud den Store i året 127 sejlede ind i Limfjorden fra vest, og at hans søn Knud den Hellige i 18 samlede sin flåde på 1 skibe syd om Harboør Tange over Ferring Sø, inden han sejlede på plyndringstogt til England. Om disse begivenheder fandt sted i Nissum Bredning eller længere mod nord er dog usikkert. Også iflg. Saxos krønike lukker tangen omkring år 12, hvilket kan have været årsag til, at bispesædet flyttede fra Vestervig til Børglum. Stranden her har utvivlsomt været mere sikker for skibstrafik end ved Agger med Jyske Rev lige udenfor tallet var en urolig tid for Agger Tange. Med klimaændringen forbundet med den lille istid fulgte et svagt faldende havspejl, og de fremherskende vindretninger ændredes, samtidig med at hyppigheden af storme øgedes. Der findes adskillige beretninger om mindre åbninger og gennembrud i denne periode samtidig med at en omfattende sandflugt satte ind. Kombinationen af hav og vind betød,at tangen i denne periode blev stadig svagere og smallere. Den kraftige erosion gik hårdt ud over en række byer på tangen,toft, Bolm, Nabe, der alle var anlagt på forhøjninger eller øer på tangen. Stormfloder i begyndelsen af 17- tallet menes at have været årsag til Toft og Bolms gradvise forsvinden i havet. Beretningerne om Nabe fortæller, at de sidste men- G E O L O G I NYT FRA GEUS 3/3 9

10 1 B X N O R D S Ø E N S U D V I K L I N G A Y GAS X Z Y Nissum Bredning A - Z B A Bovbjerg C -4 - B Nissum Fjord -2 C D -4 - D -2 U E L E F F G G Ringkøbing Fjord H 1 - H I -3 1 I km Holocænt marint finsand, siltet, ofte lamineret med ler Holocænt marint silt Holocænt marint ler Holocænt marint grus Smeltevandsler, evt. lamineret med sand Smeltevandssand, evt. vekslende med sen-glaciale afl. Eem, siltet ler evt. med sandlommer Moræneler og/eller morænesand Tertiært glimmerler, evt. vekslende med glimmersand Tertiært glimmersand, evt. vekslende med glimmerler 1 Figur 1. Kort der viser den komplekse geologiske opbygning af havbunden langs den jyske vestkyst. A) Viser geologien af havbundens overflade under det aktive sandlag. B) Viser geologien under havbunden fra seismisk tolkning langs profiler vinkelret på kysten.

11 Figur 11. En geografisk rekonstruktion af landskabet på tværs af den jyske vestkyst. Den nuværende kystlinie er angivet med tynd sort streg. Man ser Skovbjerg Bakkeø og de vestjyske hedesletter fortsætte under havbunden i Nordsøen. Bemærk israndslinien fra den sidste istid øverst i billedet, hvor man finder moræneler fra sidste istid. Moræneler fra sidste istid Saale bakkeøer Hedeslette fra sidste istid nesker bosiddende dér, døde i Efter en periode i 17-tallet, hvor tangen i det store hele var hel og ubrudt bortset fra overskylninger og rendedannelser i forbindelse med storme, ændredes forholdene endegyldigt under en serie af stormfloder i 182. Med tilbagevendende gennembrud og efterfølgende tilsandinger som udtryk for en meget uligevægtig kyst ændredes geografien ustandselig i området. Men især ét gennembrud i tangens nordlige ende skulle vise sig at have afgørende betydning for tangens fremtid. Hjulpet af de evindelige stormfloder blev dette løb - Aggerkanalen - stadig dybere og bredere. Senere byggede man dæmninger på både nord og sydsiden for at holde kanalen åben for den efterhånden anseelige skibstrafik (i 18 passerede 1.8 skibe kanalen). Først da den skelsættende stormflod indtraf i 1862 blev den kystgeografi vi kender i dag og den nuværende åbning ved Thyborøn skabt. Åbningen ved Aggerkanalen, der i mellemtiden var blevet til to, sandede i løbet af de næste 1 år gradvist til. Udformningen af kanalen ved Thyborøn med indadbøjende tanger betød, at den sydgående strøm af naturlig vej udvidede kanalen. Problemet i dag er dog som dengang en tilsanding af løbet pga. de store mængder sand, der føres med strømmen ind i Limfjorden. Den må til stadighed holdes åben ved hjælp af sandpumpning, samtidig med at der foregår en betydelig kystsikring af tangen mod Nordsøen. Geologisk kortlægning af Vestkysten GEUS gennemførte i årene et større kortlægningsprojekt i kystzonen ud til ca. 2 meters vanddybde i området fra Limfjordens udmunding i nord til Horns Rev i syd (figur 1). Baggrunden var Kystdirektoratets ønske om at opbygge en systematisk viden dels om havbunden inden for kystzonen, dels om den aktive sedimenttransport langs den danske Nordsøkyst for at kunne optimere den omfattende kystbeskyttelse langs Jyllands vestkyst. Der blev i løbet af projektet indsamlet mere end 2. km seismiske og akustiske data og 8 boringer. Den aktive sandtransport Det øverste sandlag, der dækker havbunden indenfor kystzonen, repræsenterer det sand, der indgår i den nutidige sedimenttransport, dvs. sand der lader sig Thorsminde Hvide Sande transportere og aflejre under de aktuelle bølge- og strømforhold. Laget kan adskilles fra de underliggende lag via en markant laggrænse, der kan følges i størstedelen af området. En række aldersbestemmelser af sandlaget antyder at strømforholdene i kystzonen er intensiveret indenfor det sidste årtusind. Ændringen kan muligvis henføres til klimaændringen i Middelalderen kaldet G E O L O G I NYT FRA GEUS 3/3 11

12 POSTBESØRGET 9 KHC BLAD den lille istid, med lavere temperaturer og faldende havniveau. Fordelingen af sandlaget er bemærkelsesværdig, da det i størstedelen af området er mindre end, m tykt bortset fra nogle velafgrænsede sandbanker på op til 6 m tykkelse. Kilden til disse store sandforekomster antages at være de omgivende smeltevandssletter, der har været udsat for kraftig erosion og omlejring i forbindelse med havspejlsstigningen. Tolkningen af de indsamlede data skaber et billede af geologien under havbunden, som den ser ud, hvis man fjerner det sandede dæklag (fig. 1). Billedet afspejler ikke den oprindelige udbredelse af de geologiske enheder, men derimod den rest, der står tilbage efter en betydelig bølge- og strømerosion gennem flere tusind år. Selvom billedet umiddelbart synes komplekst er der en sammenhæng mellem havbundens geologiske opbygning og geologien i de tilstødende landområder. Ler og silt aflejret i lavninger mellem det glaciale landskab i perioden efter sidste istid, findes bevaret udfor de vestjyske fjorde (Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Nissum Bredning). Disse finkornede aflejringer afspejler, at der i tilknytning til de nuværende fjorde for mere end 8. år siden fandtes fjorde og laguner beskyttet mod den åbne Nordsø ligesom det er beskrevet for Aggerlerets vedkommende. Vestjylland består af udjævnede morænelandskaber fra forrige istid (Saale istiden) de såkaldte bakkeøer, omgivet af udbredte smeltevandssletter dannet af de store flodsystemer under den sidste istid. I Nordsøen syd for hovedopholdslinien ved Bovbjerg finder vi fortsættelsen af dette landskab. Den store Skovbjerg Bakkeø på land mellem Thorsminde og Hvide Sande kan således forlænges mindst 1 km mod vest på tværs af kystlinien (figur 11). Det er kendt fra land, at bakkeøerne ofte har en kerne af præ-kvartære aflejringer. At vi finder udbredte tertiære lag fra Miocæn tid omkranset af moræneler i forbindelse med Skovbjerg Bakkøs forlængelse ud i Nordsøen kan således forklares ved, at vi her ser et snit gennem bakkeøen efter at havet har eroderet og fjernet den øverste del. Nordsøen og maringeologi GEUS vil med sin maringeologiske ekspertise også i fremtiden bidrage til samfundets behov for dokumentation af Nordsøens geologiske forhold. I de kommende år fortsættes arbejdet med udforskningen af havbunden i den resterende del af Nordsøen.Anvendelsen af de eksisterende resultater har vist at den geologiske viden er nødvendig i forbindelse med planlægning, udnyttelse og regulering af havområdet. Også i fremtiden vil der være efterspørgsel på denne viden bl.a. i forbindelse med efterforskning af råstoffer, etablering af vindmølleparker, kystsikring, habitat kortlægning mv. G E O L O G I NYT FRA GEUS 3/3 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en forskningsog rådgivninginstitution i Miljøministriet. Institutionens hovedformål er at udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser på naturressourcer- og miljøområdet samt at foretage geologisk kortlægning af Danmark og Grønland. GEUS udfører tillige rekvirerede opgaver på forretningsmæssige vilkår. Interesserede kan bestille et gratis abonnement på GEOLOGI - NYT FRA GEUS. Bladet udkommer 4 gange om året. Henvendelser bedes rettet til: Knud Binzer. GEUS giver i øvrigt gerne yderligere oplysninger om de behandlede emner eller andre emner af geologisk karakter. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. GEOLOGI - NYT FRA GEUS Er redigeret af Knud Binzer (ansvarshavende) i samarbejde med en redaktionsgruppe på institutionen. Skriv, ring eller mail: GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Øster Voldgade 1, 13 København K. Tlf.: Fax.: E-post: Internetside: GEUS publikationer: Hos Geografforlaget kan alle GEUS udgivelser købes. Henvendelse kan ske enten på tlf.: eller telefax: E-post: Hjemmeside: Adressen er: GEOGRAFFORLAGET, 464 Brenderup ISSN Produktion: GEUS Grafisk Tryk: Schultz Grafisk A/S. Foto: Peter Warna-Moors og Dennis Anthony Illustrationer: Henrik Klinge Pedersen, Carsten Thuesen, Eva Melskens og Frantz Von Platen-Hallermund m.fl. 12

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

TEMANUMMER. Blåvands Huk - Horns Rev området. - et nyt Skagen?

TEMANUMMER. Blåvands Huk - Horns Rev området. - et nyt Skagen? N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Blåvands Huk - Horns Rev området - et nyt Skagen? N R. D E C E M B E R 2 0 0 3 Blåvands Huk Horns Rev området - et nyt Skagen? Birger Larsen G E O L O G I NYT

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Genopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder

Genopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder Juni 2012 Bilag 12.2, dat. 2011.06.24 Udarbejdet til brug for udarbejdelse af forslag til vådområdeprojekt for Sillerslev Kær, Å og Sø i Morsø Kommune. I tabel 1 på side 2 er vist tværprofiler af diget

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand. 1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen

Læs mere

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat! TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Kystbeskyttelse Mårup Kirke

Kystbeskyttelse Mårup Kirke Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Indhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Resumé... 7 3. Vestkysten... 10 Kysten og de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland - Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf 98 44 57 13 Mail: sic-denmark@mail.tele.dk 1 Generelt SIC systemet baseret

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

Digerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget?

Digerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget? Digerne ved Digehytten Hvordan blev de bygget? 1 Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. 2 Når du sidder i Digehytten og kikker ud af døren, kan du se et dige. Det hedder Søndre fløjdige 3 Går du

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Offerfund langs Roskilde Fjord

Offerfund langs Roskilde Fjord Offerfund langs Roskilde Fjord Af Vagn O. Jensen Gennem en periode på mere end en snes år er området omkring den sydlige del af Roskilde Fjord gennemsøgt med metaldetektor af en amatørarkæolog (forfatteren

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Fornyet vurdering - Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 11ad Kelstrup By,

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden

Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden Foredrag ved Aalborg Geografidag 2013 den 3.4.2013 Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden af Torben Larsen, professor, dr. techn. Institut for Byggeri og Anlæg,

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Naturgassens afløser. Bilag 1

Naturgassens afløser. Bilag 1 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk

Læs mere

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er

Læs mere

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,

Læs mere

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Kontinentalsokkelprojektet

Kontinentalsokkelprojektet Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Kopi af PowerPoint præsentationerne ved Kai Sørensen, Trine Dahl-Jensen

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472 Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord NMU j.nr. 2472 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem

Læs mere

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver:

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver: Silkeborg Kommune Natur og Miljø Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Aage Ebbesen Vedr. vurdering af udgifter til grødeskæring og sandoprensning på delstrækninger i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø.

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig From: Simon Rørvig Sent: 22. april 2015 18:00:57 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: simonrorvig@gmail.com Subject: SV: Ansøgning om kystbeskyttelse Kære Marianne. Tak for samtalen per telefon i tirsdags.

Læs mere

4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel. Ældre Yoldialer...8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...9 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer...

4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel. Ældre Yoldialer...8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...9 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer... 1. Indledning. 3 2. Undersøgelserne 4 3. Topografi 6 4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel. Ældre Yoldialer....8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...9 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer...10 5. Dataindsamling

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

Danmark Rundt grænsen nået den 6. juni 2007

Danmark Rundt grænsen nået den 6. juni 2007 Side 1 Danmark Rundt grænsen nået den 6. juni 2007 Af Per Beldring Side 2 Danmark Rundt grænsen nået den 6. juni 2007 Af Per Beldring Bragt i Havkajak INfo februar 2008. Denne beretning er suppleret med

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere