SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE"

Transkript

1 SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Visioner og indsatser for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almene undervisningsmiljø 1

2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning Baggrund Formål Målgruppe Kapitel 2. Inklusion - dagsorden anno 2010 KL rapport over specialundervisningen i folkeskolen Rejseholdets 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole Forskningens vinkel på inklusion Styrkelse af almenområdet i Fredensborg Kommune Forældresamarbejdet Eksklusion eller inklusion Kapitel 3. De 6 indsatsområder Sådan støtter visitationen og ressourcetildelingen skolernes incitament til inklusion Mulighed for lærerne til at få støtte/sparring/supervision Løbende evaluering og handleplaner AKT området PPR s rolle Det tværfaglige samarbejde 2

3 Kapitel 1. Indledning Baggrund Fredensborg Kommune ønsker at være kendt for sine folkeskoler, der leverer god undervisningskvalitet og lægger vægt på både elevernes faglige og personlige udvikling samt trivsel. Kommunens folkeskoler skal være i stand til at honorere fremtidens krav i en tid, hvor der fortsat vil være pres på økonomien, og hvor en effektiv ressourceudnyttelse er en forudsætning. I forbindelse med Fredensborg Kommunes deltagelse i projektet Partnerskab om Folkeskolen i årene , blev der i kommunen sat fokus på specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af tre skoleledere, den ledende PPR psykolog, en specialpædagogisk konsulent og to konsulenter fra Skoleafdelingen med det formål at kortlægge og analysere området. Grundlaget for gruppens arbejde har været de sidste års øgede krav til skolerne om gode faglige resultater samtidig med kravet om, at alle skoler skal være mere inkluderende. Arbejdsgruppen har løbende været i dialog med Dansk Pædagogisk Universitet ved Niels Egelund, der med udgangspunkt i organiseringen af specialundervisningsområdet i Fredensborg Kommune er kommet med en række anbefalinger. Arbejdsgruppen har drøftet og analyseret anbefalingerne og er bl.a. på baggrund heraf nået frem til 6 indsatsområder, der således uddybes i nærværende visionsoplæg. Fredensborg Kommune har endvidere - parallelt med arbejdet med den almene specialundervisning - også foretaget en analyse af den vidtgående specialundervisning. Analysen er lavet i samarbejde med Helsingør og Hørsholm med hvem, Fredensborg Kommune danner Netværk 1 1. Netværk 1 har i deres nuværende aftalegrundlag vedtaget en fælles fastlæggelse af de specialpædagogiske metoder og nødvendige spidskompetencer i specialtilbuddene, ligesom selve taksterne i de tre kommuners specialskoletilbud er fastlagt i enighed. Resultatet af analysen af den vidtgående specialundervisning har indflydelse på arbejdet med den almene specialundervisning ude på folkeskolerne, idet analysen - i overensstemmelse med både regeringen og KL - peger på at almenområdet skal styrkes; lærerne skal rustes bedre til at undervise elever med diagnoser, ligesom den undervisning, der tildeles enkeltintegrerede elever, skal kvalificeres. Visioner og indsatser indeholder således et oplæg til, hvordan skolerne i Fredensborg Kommune forstår begrebet inklusion, samt på baggrund heraf en række konkrete indsatser, som skolerne skal arbejde med for at sikre kvaliteten af den specialpædagogiske bistand, sådan at også elever med særlige behov i fremtiden sikres et godt/øget udbytte af undervisningen. Visioner og indsatser er bilag til Politiske målsætninger for specialundervisningen og den specialpædagogiske i Fredensborg kommune som blev vedtaget politisk i september Der blev med kommunalreformen oprettet 6 netværk i Hovedstadsregion med det formål at samarbejde om den vidtgående specialundervisning. 3

4 Formål Formålet med Visioner og indsatser i årene 2011 og 2012 for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almene undervisningsmiljø i Fredensborg Kommune, er at skabe en dugfrisk og opdateret ramme for den fremadrettede indsats for den almene specialundervisning og den specialpædagogiske bistand på skolerne i Fredensborg Kommune. Ambitionen er løbende at opdatere visionsoplægget i takt med gældende dagsorden, der bl.a. sættes af KL, UVM, forskerne og skolerne i Fredensborg Kommune. Målgruppe Målgruppen er alle skolelederne og alle medarbejdere ude på skolerne, i Skoleafdelingen, i PPR og i Familieafdelingen. 4

5 Kapitel 2. Inklusion dagsorden anno 2010 KL rapport om specialundervisningen i folkeskolen Den 2. juni 2010 barslede et udvalg, bestående af repræsentanter fra Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL, med en ny analyse/rapport om specialundervisningen i folkeskolen. Analysen viser, at ca. 14 % af eleverne i folkeskolen får specialundervisning. Af dem tegner elever, der er inkluderet i almenundervisningen sig for de 8,7 %. Regeringen og KL er på baggrund af analysen blevet enige om at arbejde for øget inklusion i folkeskolen. Tina Nedergaard udtaler: At så mange børn udskilles til specialklasser og specialskoler strider både mod regeringens og kommunernes politiske mål, om at den almene folkeskole skal være inkluderende. Der er behov for initiativer, der kan bremse udgiftsvæksten og frigøre ressourcer, der blandt andet kan være med til at styrke den almindelige undervisning. På baggrund af analysen er udvalget kommet med en række forslag til, hvordan kommunerne kan opnå en bedre styring, organisering og ressourceudnyttelse på specialundervisningsområdet for at sikre, at flere elever inkluderes i den almindelige undervisning. De foreslår blandt andet: At understrege, at udgangspunktet er, at skolens elever skal kunne rummes i den almindelige undervisning samt at sikre at specialundervisning gives til de børn, der har reelt behov At kommunernes budgetsystemer og styringsmodeller på specialundervisningsområdet understøtter inklusion At der udvikles de nødvendige kompetencer på skolerne f.eks. ved systematisk samarbejde mellem almindelige folkeskoler og specialskoler. Rejseholdets 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole Rejseholdet, der blev sammensat af regeringen har gennemført et 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole. Den 4. juni 2010 kunne de således præsentere følgende 10 anbefalinger, hvor de i fed har særlig betydning i denne sammenhæng: Lærernes kompetencer skal styrkes Hæv kompetencen hos skolelederen Styrket forskning i skoleudvikling Tydelige mål for, hvad elever skal lære Stærkere fokus på skolens resultater Langt færre elever skal i specielle tilbud Elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte Skoler og kommuner skal have større frihed til at drive skoler Flere valg og mere it Styrket faglighed gennem større skoler 5

6 Forskningens vinkel på inklusion Analysen fra 2009 Effekter af specialundervisning af Niels Egelund og Susan Tetler siger om inklusion: Inkluderende skoler synes at have følgende karakteristika: Fleksibilitet i organisering af skolen Viden om undervisningsdifferentiering Skærpet løbende evaluering af progression Tidlig indsats overfor læse- og matematikvanskeligheder Teamsamarbejde Viden om specialpædagogiske principper og metoder Tolerance overfor forskellighed Mulighed for støtte til det normale system Supervision fra ressourcecenter og PPR Ledelse og delegering af ansvar Der skal ske en holdningsbearbejdning på skolerne, så inklusion bliver det naturlige/almene/selvfølgelige. Vi skal fremme en tænkning, der medfører, at barnet ikke bliver løsrevet fra den helhed, hvor problemerne opstår. Vi skal skabe mulighed for at opnå ændret adfærd og øget inklusion i fællesskabet. For at leve op til målsætningen om den inkluderende skole og samtidig sikre kvaliteten i specialundervisningen og den specialpædagogiske støtte er den kommunale projektgruppe omkring specialundervisning nået frem til seks indsatser, som skoler, Skoleafdeling, PPR og Familieafdelingen skal arbejde videre med. Samme analyse viser, at vi i dag taler meget om rummelighed og inklusion, og mange steder bliver disse begreber betragtet som identiske. Men der er imidlertid stor forskel på rummelighed og inklusion. Rummelighed betyder, at nogen eller noget rummer en eller anden i sin normalitet. Inklusion er derimod en proces, hvor man respekterer og profiterer af forskelligheder, og tilpasser sig hinanden i en anerkendende tilgang. For at opnå inklusion i en klasse skal der arbejdes med hele klassedynamikken, der skal arbejdes med relationer. Det er således ikke kun den enkelte elev, der skal tilpasse sig fællesskabet, men også fællesskabet der skal udvide sit normalitetsbegreb. Det indebærer en nuancering af mulighederne for pædagogiske metoder og tilbud, så alle børn mødes forskelligt og får imødekommet særlige behov på en mindst mulig udskillende og stigmatiserende måde. En inkluderende praksis forudsætter en tidlig indsats, dvs. hurtig og målrettet indsats for at afhjælpe særlige problemer før de vokser og bliver identitetsdannende. Styrkelse af almenområdet i Fredensborg Kommune I de senere år har der været en generel tendens på landsplan til øget elevtilgang til specialskolerne og derved stigende udgifter til den vidtgående specialundervisning. Fredensborg Kommune har derfor - i samarbejde med Helsingør og Hørsholm kommuner - (Netværk 1) kortlagt og analyseret den vidtgående specialundervisning nærmere. Fokus har været på bl.a. elevudviklingen inden for tre elevgrupper, autisme/asperger, ADHD og elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder: 6

7 Trods et generelt faldende elevtal blandt de 6-16 årige elever oplever de tre kommuner i Netværk 1, at der er stadig flere børn, der indstilles til børne- og ungepsykiatrien og får en diagnose, uden at de nødvendigvis udskilles fra den almene undervisning. I Fredensborg Kommune har der imidlertid været et fald i antallet af elever, der visiteres til en specialskole, idet undervisning på en specialskole ikke alene tildeles på baggrund af en diagnose, men også på baggrund af en konkret vurdering af elevens undervisningsmæssige behov og adfærd. Det betyder, at skolerne i samarbejde med PPR enkeltintegrerer forholdsvis mange elever med autisme/asperger og ADHD. For at den enkelte elev fagligt og socialt skal profitere af enkeltintegration i folkeskolerne og for at lærerne skal føle, at de kan varetage opgaven, skal skolerne tage højde for: lærerne skal opkvalificeres fagligt og pædagogisk til at håndtere elever med diagnoser og dermed af ledte funktionsvanskeligheder og AKT vanskeligheder. Der er behov for kompetenceudvikling af og supervision til lærerne med udgangspunkt i den enkelte skoles udfordringer og nuværende indsats over for elever med diagnoserne autisme/asperger og ADHD og på AKT på området. undervisningen/støtten til de enkeltintegrerede elever skal opkvalificeres, ved at lærerne i højere grad bliver rustet til at tage vare på elevernes sociale og adfærdsmæssige handicaps. På baggrund af Netværk 1 analysen blev det politisk besluttet, at der i skoleåret 2010/11 anvendes 0,5 % af den økonomiske tildeling fra det vidtgående område til styrkelse af enkeltintegrationen i folkeskolerne. I skoleåret 2011/12 skal der anvendes 1 % af disse midler. Skolelederne styrer brugen af midlerne, men skolerne skal kunne dokumentere, at midlerne er brugt indenfor specialundervisningsområdet. Skolerne i Fredensborg Kommune er allerede kommet langt i forhold til at udskille færre elever fra den almene undervisning. Målet er, i overensstemmelse med både den nationale politiske dagsorden, forskningen og egne analyser, at kommunens folkeskoler bliver så inkluderende som muligt, således at flest mulig elever indgår i og får udbytte af almenundervisningen. Samarbejdet med forældrene - et fælles ansvar der kræver en fælles indsats Fællesnævneren vedr. samarbejdet med forældrene og skolen kan sammenfattes under overskriften: Fælles ansvar og fælles indsats. I kommunen ønsker man at samarbejde med den enkelte elev og dennes forældre om at skabe så inkluderende betingelser som muligt. Samarbejdet sker i den daglige praksis på den enkelte skole og i den enkelte klasse, men om nødvendigt også i særligt sammensatte fora. Her foregår et særligt tilrettelagt samarbejde mellem den eksklusionstruede elev og dennes forældre, elevens lærere, AKT-vejledere/ledere, PPR samt en netværkskonsulent fra Familieafdelingen. Målet med arbejdet er i fællesskab at bane vejen for forandringer i elevens privat og skoleliv. Som en forebyggende foranstaltning ønsker Fredensborg Kommune endvidere at skabe større fokus på, hvordan ALLE forældre i løbets af barnets skoleliv kan medvirke til at fremme inklusion. Det er ikke alene forældrene til et barn i vanskeligheder, skolen skal etableres et samarbejde med. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab, og såfremt det skal kunne lade sig gøre, stiller det krav til hele fællesskabet; eleven, klassekammeraterne, lærerne, ledelsen og forældrene - alle forældrene. 7

8 Eksklusion eller inklusion I Fredensborg Kommune taler vi i dag om specialundervisning og specialpædagogisk bistand når det drejer sig om: elever, der er henvist til specialskole af PPR elever, der er henvist til specialklasser af PPR elever, der er henvist til læseklasser af PPR elever, der er tildelt støtte af PPR med henblik på inklusion i almenmiljøet elever, der er tildelt støtte af skolelederen Dette er på nuværende tidspunkt i overensstemmelse med gældende lovgivningen, men på baggrund af KL analysen, lægges der op til ændringer, der kan få betydning herfor. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand: 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Stk. 2. Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssige beskæftigelse eller anden beskæftigelse. 2. Specialpædagogisk bistand til elever i børnehaveklasse, grundskolen og 10. klasse omfatter: Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisning af eleven. Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. Den specialpædagogiske bistand skal organiseres ud fra et princip om tidlig og forebyggende indsats og efter et nærhedsprincip, som tilstræber tæt sammenhæng i klassen. Bistanden skal tilrettelægges ud fra et ønske om at foretage mindst muligt indgreb i børnenes skolegang, med størst mulig faglig, social og personlig opmærksomhed. Fredensborg Kommune peger - i overensstemmelse med den pædagogiske og politiske dagsorden - på det inkluderende undervisningsmiljø som grundstenen i arbejdet med alle elever, herunder også de elever, der har nogle særlige behov. Det betyder: 8

9 at princippet om gensidig tilpasning skal være et centralt omdrejningspunkt i tilrettelæggelsen af undervisningen at vi beslutter os for, at elever har krav på at være i meningsfulde fællesskaber at vi tager hånd om alle elever ved at se deres forskelligheder som en ressource at vi konstant skal forholde os nysgerrigt til egen praksis og elevens fremskridt Gældende for alle fire pinde er, at det er et holdningsspørgsmål. I Fredensborg Kommune skal der være en grundlæggende enighed om, med hvilken forståelse vi møder vores elever. At gå inkluderende til værks betyder i realiteten at gå differentieret til værks. Det er derfor måden vi i dag forstår undervisningsdifferentiering på, som skal udfordres/udvikles til også at gælde de elever, hvor der måske tidligere blev tænkt en placering på specialskole. 9

10 Kapitel 3. De 6 indsatsområder Udgangspunktet for tilrettelæggelsen af specialundervisning er, at elevens udvikling og læring i videst mulig omfang skal understøttes i den almene undervisning. For at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt at skolerne i de kommende to år arbejder med disse indsatsområder: 1. Sådan støtter visitationen og ressourcetildelingen skolernes incitament til inklusion 2. Kompetenceudvikling af lærerne: -støtte/sparring - supervision og -efteruddannelse 3. Løbende evaluering og handleplaner 6. Det tværfaglige samarbejde 4. AKT indsats 5. PPR psykolog betjening 10

11 Sådan støttes skolernes incitament til inklusion 1. Sådan støtter visitation og ressourcetildelingen skolernes incitament til inklusion Forskningen peger på: I analysen Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring fra regeringen og KL drøftes mulighederne for at animere skolerne til mere inklusion. I mange kommuner er store dele af økonomien på specialundervisningsområdet centraliseret. Det betyder, at skolelederen ikke kan mærke på sit budget, når en elev skal have lidt mere end almindelig støtte og slet ikke hvis eleven skal i specialklasse eller specialskole. Nogle kommuner arbejder på at ændre dette. I analysen er nævnt tre modeller: 1. Der indføres eksklusions takster, så en del af udgiften til den elev, der er kommet i specialklasse eller på specialskole betales af skolen. 2. Skolerne får trukket et beløb svarende til prisen for en almindelig normalklasseelev. 3. Specialundervisningsudgiften decentraliseres til skolerne i kommunen. Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen nævner i deres beretning for 2010, at der også skal være et incitament for lærerne til at inkludere elever, der tidligere blev henvist til undervisning udenfor klassen. Udover muligheden for at kunne hente hjælp og støtte, når der er behov for det, peger Formandskabet på, at det kan det være vigtigt: o o o o at lærerne får anerkendelse fra leders og/eller kollegers side at lærerne får mulighed for faglig udvikling at lærer får mulighed for deltagelse i et udvalg/en udviklingsgruppe på skolen at der er mulighed for en materiel belønning For Fredensborg Kommune betyder det: Skolerne står i dag overfor kravet om øget rummelighed og inklusion, men uden at få tilført tilstrækkeligt med ressourcer til dette. Der skal lægges flere midler ud til skolerne til inklusion, sådan at flere elever rummes på en kvalificeret måde. Derfor er det nødvendigt at overføre flere midler fra specialundervisningen til almenområdet. Det vil sige, at der skal arbejdes med og ændres på den gældende økonomistyring, visitation og ressourcetildelingsmodeller. I Fredensborg Kommune er der i forbindelse med konklusionerne fra Netværk 1 analysen sendt et politisk signal om retningen idet det er besluttet, at der for årene 2010/11 og 11/12 skal anvendes midler fra specialundervisningsområdet til styrkelse af almenområdet. 11

12 Et af forslagene i KL og regeringens nye rapport er, at der sker en lovændring, som indebærer, at en elev skal have støtte i mindst 12 timer om ugen, før det kan betegnes som specialundervisning. Det kræver bl.a. et ændret fagligt syn på både specialundervisningen og almenundervisningen og fordrer en ændret styringsmodel/ressourcetildelingsmodel. Med de nye forslag fra Regeringen og KL om at ændre på begrebet for specialundervisning og flytte ressourcer fra specialundervisningsområdet til almenområdet, er det vigtigt, at kommunen i løbet af de kommende to år får udarbejdet en ny visitationsprocedure for specialundervisning og specialpædagogisk bistand, sådan at skolerne fortsat kan inkludere så mange elever. Indsatser: 1. Visitation af enkeltintegrerede elever: Gældende visitationsprocedure evalueres (august 2010) af en nedsat arbejdsgruppe, og der skal tages stilling til den fremtidige visitationsprocedure set i lyset af de nye forslag fra Regeringen og KL. 2. Visitation af elever til specialskoler PPR udarbejder en oversigt over kommende børnehaveklasseelever, der overvejes visiteret til specialskole. Der bliver nedsat en arbejdsgruppe bestående af en skoleleder fra hvert bysamfund, der inddrages i visitationen til specialskoletilbud. Det med henblik på at drøfte muligheden for inklusion i almenmiljøet. 3. En allerede nedsat arbejdsgruppe undersøger fordele/ulemper ved at udlægge hele visitationen og økonomien til skolerne herunder vurdere det hensigtsmæssige i at etablere et pilotprojekt på en eller to skoler. Arbejdsgruppen vil komme med anbefalinger til dette. 4. Der evalueres og arbejdes på, at kommunens budget- og ressourcetildelingsmodel understøtter inklusionen f.eks. så midler, der spares på specialundervisningsområdet overføres til almenområdet. Succeskriterier: Der er udarbejdet tydelige retningslinier og visitationskriterier for tildeling af timer til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. På den enkelte skole er der klare retningslinjer for specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Herunder fremgår det, hvordan skolen understøtter kvaliteten i specialundervisningen. 12

13 Kompetenceudvikling af lærerne 2. Kompetenceudvikling af lærerne -støtte/sparring - supervision og -efteruddannelse Forskningen peger på: Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen peger i deres årsberetning fra 2010 på, at det er vigtigt for kvaliteten i folkeskolen, at lærerne, når de kommer fra seminariet hele tiden opkvalificerer sig med henblik på en styrkelse af undervisningen. I årsberetningen står endvidere, at det er vigtigt, at kommunerne i samarbejde med skolerne sætter rammerne for lærernes opkvalificering i form af fælles efteruddannelsesaktiviteter. Evalueringsinstituttets undersøgelse Særlige ressourcepersoner i folkeskolen fra 2009 peger på, at særlige ressourcepersoner i folkeskolen kan styrke undervisningen. Der er blevet lavet en undersøgelse, der viser, at 91 % af de i undersøgelsen adspurgte skoleledere mener, at ressourcepersoner i høj grad og i nogen grad har styrket lærernes faglige kompetencer i forhold til almenundervisningen. Analysen Effekter af specialundervisning af Susan Tetler og Niels Egelund viser, at en positiv effekt af specialundervisningen først og fremmest er knyttet til den professionalisme, der ydes i indsatsen. Det gælder for såvel elever, der modtager støtte i tilknytning til almenundervisningen, som enkeltintegrerede elever eller elever, der undervises på specialskoler eller i specialklasser. For Fredensborg Kommune betyder det: At lærerens betydning for kvaliteten i undervisningen skal anerkendes. Derfor skal lærerne i kommunen være veluddannede, have mulighed for efteruddannelse, støtte og supervision. Det er afgørende, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives af lærere, der er uddannet til det, og som har et grundigt kendskab til materialer og metoder, der virkelig kan bringe eleven videre. Et godt tværfagligt teamsamarbejde fremmer både den almene undervisning og specialundervisningen. Lærersamarbejde i team giver lærerne en mulighed for at drøfte undervisning og gensidigt støtte hinanden, men det er nødvendigt, at teamet besidder de nødvendige kompetencer. Fungerer teamsamarbejdet på en skole godt, og er der tilgængelig viden i teamene, viser det sig ofte, at der på skolen er en lav henvisningsfrekvens til specialundervisning. 13

14 Indsatser: Kommunen skal fremover satse på målrettet efteruddannelse, der kan opkvalificere folkeskolens lærere. Overordnet skal lærerne have metoder og viden om undervisningsdifferentiering og derudover skal der være efteruddannelse indenfor områderne AKT, og classroom management og håndtering af elever med funktionsvanskeligheder. For at klæde lærerne på til den øgede inklusion, er det endvidere nødvendigt, at der opbygges en støttekultur på skolerne, hvor lærerne kan hente hjælp hos PPR og ressourcepersoner på skolen/i bysamfundet som AKT vejleder, læsevejleder, specialundervisningslærer m.m. Der skal med andre ord være et centralt sted på skolen, hvor lærere og andre ved, at der er hjælp at hente, når der er behov for det. Hente viden /få sparring fra specialskolerne i Netværk 1. Mange skoler i kommunen har organiseret deres specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med udgangspunkt i et centralt center på skolen. I sådan et center, hvor kompetencerne indenfor AKT, læsning, dansk som andet sprog, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samles på ét sted, kan lærere og pædagoger således trække på centerets viden indenfor alle specialområder. De personer, der arbejder i centeret kan komme ud i klasserne, men kan også undervise elever i centerets lokaler, samt give supervision til lærerne. Det er vigtigt, at skolens psykolog er knyttet til centeret. Hvis centeret ligeledes får tildelt skolens ressourcer til specialundervisning og specialpædagogisk bistand, er der her mulighed for at få et center, der har fingeren på pulsen i forhold til behovet for støtte på skolen og få mulighed for hele tiden at kunne støtte der, hvor behovet er størst. Det skal være en ledelsesmæssig opgave at være med til at definere en sådan organisering under hensyntagen til skolens udfordringer og sikre: 1) at ressourcepersonen besidder relevante faglige kompetencer, 2) at skolens lærere bliver bevidste om det og 3) at de nødvendige ressourcer sættes af til det. Succeskriterier: På alle skolerne udarbejdet guidelines der viser vejen fra en bekymring omkring en elev til en handling, og lærerne er bekendt med disse guidelines. Lærerne oplever, at der altid er mulighed for at få støtte fra en leder eller en fagperson i forhold til deres undervisning. Der er oprettet lokale kurser mv., der kvalificere lærerne til kravene om øget inklusion. Der er blevet etableret en supportordning i Netværk 1. Supportordningen medfører at skolerne i kommunen kan trække på faglig bistand fra specialskolerne i Netværk 1. 14

15 Løbende evaluering og handleplaner 3. Løbende evaluering og handleplaner Forskningen peger på: Analysen Effekter af specialundervisning af Susan Tetler og Niels Egelund viser, at der ikke længere findes distinkte problemløsningsprototyper som f.eks. to ekstratimer i læseklinik i 3. klasse. I dag benytter man sig i langt overvejende grad af en fleksibel, mangfoldig og individualiseret praksis. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem positiv effekt og en fleksibel praksis. Det kan være: brug af relevant undervisningsmateriale, en høj grad af undervisningsdifferentiering, et godt teamsamarbejde, et godt kendskab til specialpædagogik, en løbende, kvalificeret, intern evaluering af egen praksis samt elevinddragelse i udarbejdelse af handleplan og evalueringen af denne. For Fredensborg Kommune betyder det: I Fredensborg kommune bliver der i dag evalueret på årlige statusmøder og ved ny- og revisitation i forhold til elever med særlige behov. Fremadrettet skal handleplanerne være mere kortsigtede med hyppigere evalueringer og dermed mulighed for hurtigere justering af praksis. Indsats Der udarbejdes elektronisk et dynamisk dokument på den enkelte elev, der angiver mål for undervisningen, undervisningens indhold, form, metoder, ansvarsfordeling, en tidsplan, evalueringsform og evalueringstidspunkt. Der skal desuden ligge en ansvarsfordeling mellem specialundervisningen og den almindelige undervisning, som skal være gensidigt accepteret. En sådan handlingsplan skal gerne medføre, at elevernes særlige behov hele tiden tilgodeses ved løbende at vurdere den enkelte elevs udvikling og på baggrund heraf foretage de nødvendige justeringer. Ressourcerne bliver fleksible og kan hele tiden bruges, der hvor behovet er størst. Succeskriterier: Der er udarbejdet en handlingsplan for alle elever, der modtager en eller anden form for støtte. Med udgangspunkt i elevernes handleplan evalueres de forskellige indsatser løbende og praksis justeres om nødvendigt. 15

16 AKT indsatsen 4. AKT indsatsen Forskningen peger på: Evalueringsinstituttets undersøgelse Særlige ressourcepersoner i folkeskolen fra 2009 viser, at indsatsen overfor specifikke indlæringsvanskeligheder har den største positive effektvurdering, herefter kommer indsatsen over for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, og lavest effektvurdering forekommer i forhold til socio-emotionelle vanskeligheder. Der bør derfor gøres en særlig indsats for at udvikle elevernes sociale og personlige kompetencer. Undersøgelser viser, at andelen af elever med AKT-relaterede (adfærd, kontakt, trivsel) problemer er steget markant inden for de seneste årtier, og at de lægger beslag på stadig flere ressourcer i specialundervisningen. Der er lige nu særlig stor opmærksomhed på elever, der kræver AKT-støtte, fordi AKTområdet er et særligt betydningsfuldt område, både når det drejer sig om at øge inklusionen, og når det drejer sig om at fastholde det faglige niveau. En del af de elever, der i folkeskolen har problemer indenfor AKT-området, er elever, som enten ikke er motiverede eller har de faglige forudsætninger for en ungdomsuddannelse eller et arbejde. Derved bliver det vanskeligt at opnå regeringens mål om 95 % af en årgang tager en ungdomsuddannelse. For Fredensborg kommune betyder det: AKT området er den opgave lærerne føler sig mindst klædt på til kombineret med, at antallet af elever med relationelle vanskeligheder stiger. Fredensborg Kommune har besluttet, at AKT- indsatsen bliver prioriteret som et fælles fagligt fokusområde for skolerne i skoleårene 2010/11, 2011/12 og 2012/13. Det er vigtigt at pointere, at AKT-arbejdet er tænkt som hjælp og støtte til læreren mere end til eleven. Formålet er, at netop læreren skal klædes bedre på med andre og flere strategier til de vanskelige elever, ligesom det er hensigten, at lærerne generelt skal have en større forståelse for og viden om relationers betydning. Endeligt er formålet, at få en mere professionel tilgang over egen praksis. 16

17 Det er vigtigt, at skolens ledelse anerkender og bakker op om deres AKT-vejledere, da det for en AKT-vejleder kan være vanskeligt at skulle balancere mellem ledelsens forventninger og krav og et loyalt forhold til sine kolleger. Indsatser En bred opkvalificering af den samlede lærergruppe: Tidens store krav om at inkludere flest muligt kræver andre kompetencer af lærerne end den faglige undervisning. Det er derfor vigtigt at sikre et fælles sprog og en fælles tilgang for at understøtte en mere refleksiv tilgang til egen praksis i klasserummet. Alle skoler fået tilbudt kurser inden for relationsforståelse med overskrifter som: Basiskursus/introduktion til AKT arbejdet Anerkendelse i børnehøjde Forældresamtaler, der indbyder til samarbejde Teamsamarbejde et udviklingsfelt Konflikt OP løsning At arbejde med børn fra andre kulturer Forældremøder en trussel eller en mulighed Kulturarbejdet i klassen Klasserumsledelse og den moderne autoritet Den refleksive praktiker Målsætning og evaluering af sociale kompetencer Der er efterfølgende blevet sammensat et kursusprogram med udgangspunkt i skolernes ønsker. Alle skolerne skal derudover udarbejde en samlet 3-årig uddannelsesplan for alle lærere med udgangspunkt i skolens aktuelle situation/behov indenfor AKT-området. Uddannelsesplanen skal fremgå af skolernes årsplaner/fokusområder, og der vil blive fulgt op på disse i lederaftalerne. Der vil blive fokuseret på uddannelse/videreuddannelse af AKT-vejlederne på skolerne samt vedligeholdelsen af det kommunale af AKT-vejleder netværket. Superviser-uddannelse til AKT-vejlederne: Alle skoler skal have mindst én AKT-vejleder, som har ansvaret for AKT-arbejdet på skolen. AKT-vejlederne skal ikke være eksperter i diagnoser og lignende, men i højere grad være sparringspartnere og supervisorer for deres kolleger. Kurset til vejlederne tager udgangspunkt i de enkelte AKT-vejlederes uddannelsesmæssige baggrund og sikre, at AKT-vejlederne bliver klædt på til at indtage konsulentrollen i forhold til deres kolleger og stille spørgsmål, der øger deres kollegers refleksion. AKT-vejledergruppen danner et kommunalt netværk som mødes månedligt for at udveksle erfaringer. De deltager i undervisningsforløb for at fastholde fokus på konsulentrollen og træne denne tilgang. Der er allerede en koordinator tilknyttet AKT-vejledergruppen som også har en fast tilknytning til skoleledergruppen. På den måde bliver det muligt at afstemme kompetenceudvikling af lærerne og AKT-vejledernes supervision med skolernes behov. Der vil også være knyttet en psykolog fra PPR til vejledergruppen. 17

18 Alle AKT-vejledere skal hvert år minimum afsætte 20 timer til videreuddannelse, undervisning i supervision af kolleger, m.m. AKT-vejlederne vil i skoleåret 2010/2011 i samarbejde med netværkets PPR psykologer udarbejde en fælles funktionsbeskrivelse for deres arbejde på skolerne. Denne skal fremlægges for skoleledergruppen i oktober Succeskriterier: Der er udarbejdet en fælles funktionsbeskrivelse for AKT-vejledernes arbejde på skolerne, og der er ledelsesfokus på opgaven.. Alle skoler har mindst en AKT-vejleder. Lærerne oplever tilgængelighed i forhold til skolens AKT-vejleder Alle lærere har modtaget undervisning indenfor AKT-området AKT-vejlederne er en vigtig deltager i et styrket tværfaglige samarbejde (skoler, PPR og Familieafdelingen) i bysamfundene. 18

19 PPR psykolog betjening 5. PPR psykolog betjening Forskningen peger på: Såvel EVA analysen Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fra 2007 som analysen Effekter af specialundervisningen fra 2009 af Niels Egelund og Susan Tetler anbefaler, at PPR psykologen i højere grad indgår som en fast del af skolens hverdagsliv, med størst fokus på rådgivning og vejledning og konsultation og i mindre grad på udarbejdelse af pædagogiske -psykologiske vurderinger (PPV). Det vil give den tætte kontakt og det uformelle samarbejde som især lærerne efterspørger og det vil skabe mindre behov for specialundervisning og en større effekt af specialpædagogisk bistand. For Fredensborg Kommune betyder det: Efterspørgsel efter pædagogiske/psykologiske vurderinger fra skoler og forældre har ofte været efterspørgsel efter kognitive undersøgelser. I PPR har det betydet, at en stor del af PPR- psykologens arbejdstid bruges til at foretage undersøgelser, på bekostning af det mere konsultative, rådgivende, superviserende arbejde. Undersøgelser lægger op til en diagnosticerende tilgang hvilket skaber en usikkerhed i skolemiljøet omkring indsatser, der ikke tager udgangspunkt i undersøgelser. Såvel institutions- som skolemiljøet og PPR selv skal i højere grad lave vurderinger, der bygger på pædagogers og læreres iagttagelser, psykologens egne observationer og netværkssamarbejdet. PPR skal på skolen i højere grad bruges uformelt ved behov hos lærere for råd vejledning eller observation i klassen med henblik på en tidlig indsats. Indsatser: Alle skoler har fast psykolog, og det tilstræbes, at halvdelen af arbejdstiden lægges på skolen At PPR og skoleledelse tilstræber, at der laves færre PPV, f.eks. kun ved nødvendig visitation til specialundervisning/specialtilbud eller børnepsykiatri. At man på den enkelte skole afklarer opgavefordeling mellem AKT og PPR At PPR psykologen på skolen inddrages i udviklingen af almenmiljøet på skolen At PPR tilbyder supervision/rådgivning, observation og vejledning til lærerne, At skolen afsætter tid til supervision til lærerne 19

20 At PPR kvalificerer kvaliteten i specialundervisning med psykologiske vurderinger At PPR tilbyder samtaleforløb til elever/forældre med henblik på at understøtte inklusion. At PPR deltager i netværksmøder med fælles fokus på hvilke opretholdende faktorer, der fastholder eleven i vanskeligheder. Succeskriterier: Skoleledere og lærere oplever at PPR er tilgængelig Der er en klar opgavefordeling på skolerne mellem PPR og AKT PPR registrerer færre kognitive undersøgelser PPR får færre indstillinger, da størstedelen af psykologernes arbejde foregår forebyggende Der sker en øget henvendelse til PPR vedr. supervision/rådgivning/observation 20

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Servicedeklaration Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unge Århus Kommune 1 HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL?... 3 INDSTILLING TIL SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 3 HVAD KAN VIDENCENTER FOR

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Skoleafdelingen Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Vi skal udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia Kommune. Udfordringerne er mange. Globaliseringen betyder, at vores børn og unge skal blive dygtigere;

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Børn og Unge Februar 2014

Børn og Unge Februar 2014 Delprojekt Inklusion Børn og Unge Februar 2014 Baggrund Der har siden 2008 været en inklusionsstrategi i Herning Kommune kendt som Knæk Kurven. Strategierne i Knæk Kurven har som målgruppe haft alle børn

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Undervisningsoverenskomst. mellem. Roskilde Kommune Skole- og Børneforvaltningen Ringstedgade 16 4000 Roskilde Kommune

Undervisningsoverenskomst. mellem. Roskilde Kommune Skole- og Børneforvaltningen Ringstedgade 16 4000 Roskilde Kommune Undervisningsoverenskomst mellem Roskilde Kommune Skole- og Børneforvaltningen Ringstedgade 16 4000 Roskilde Kommune og Dagskolen i Boserup Boserupvej 100 4000 Roskilde Undervisningsoverenskomsten er udarbejdet

Læs mere

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET September 2014 SKEMATISK OVERSIGT OVER INKLUSIONSCENTRET PÅ KIRKESKOLEN SPECIALCENTER Supplerende undervisning: Specialundervisningsfunktion Faglig støtte i klasser Screeninger

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole Langeland Kommune Beskrivelse af Skrøbelev Skole Skrøbelev Skole er en ny institution, der startede med heldagsskole

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen Eriksvej 4, 4100 Ringsted Tlf. 5762 8400 aadalskolen@ringsted.dk www.aadalskolen.dk Kort og godt om Ådalskolen - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen tilbyder specialundervisning

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Oplæg for UU-vejledere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning

Oplæg for UU-vejledere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning Oplæg for UU-vejledere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning d. 28. Oktober kl. 14.00-16.00 1 Program 1. Velkommen, formål og program v. Inge 2. Inklusion 3. Organisering af inklusionsarbejdet

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere