SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE"

Transkript

1 SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Visioner og indsatser for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almene undervisningsmiljø 1

2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning Baggrund Formål Målgruppe Kapitel 2. Inklusion - dagsorden anno 2010 KL rapport over specialundervisningen i folkeskolen Rejseholdets 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole Forskningens vinkel på inklusion Styrkelse af almenområdet i Fredensborg Kommune Forældresamarbejdet Eksklusion eller inklusion Kapitel 3. De 6 indsatsområder Sådan støtter visitationen og ressourcetildelingen skolernes incitament til inklusion Mulighed for lærerne til at få støtte/sparring/supervision Løbende evaluering og handleplaner AKT området PPR s rolle Det tværfaglige samarbejde 2

3 Kapitel 1. Indledning Baggrund Fredensborg Kommune ønsker at være kendt for sine folkeskoler, der leverer god undervisningskvalitet og lægger vægt på både elevernes faglige og personlige udvikling samt trivsel. Kommunens folkeskoler skal være i stand til at honorere fremtidens krav i en tid, hvor der fortsat vil være pres på økonomien, og hvor en effektiv ressourceudnyttelse er en forudsætning. I forbindelse med Fredensborg Kommunes deltagelse i projektet Partnerskab om Folkeskolen i årene , blev der i kommunen sat fokus på specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af tre skoleledere, den ledende PPR psykolog, en specialpædagogisk konsulent og to konsulenter fra Skoleafdelingen med det formål at kortlægge og analysere området. Grundlaget for gruppens arbejde har været de sidste års øgede krav til skolerne om gode faglige resultater samtidig med kravet om, at alle skoler skal være mere inkluderende. Arbejdsgruppen har løbende været i dialog med Dansk Pædagogisk Universitet ved Niels Egelund, der med udgangspunkt i organiseringen af specialundervisningsområdet i Fredensborg Kommune er kommet med en række anbefalinger. Arbejdsgruppen har drøftet og analyseret anbefalingerne og er bl.a. på baggrund heraf nået frem til 6 indsatsområder, der således uddybes i nærværende visionsoplæg. Fredensborg Kommune har endvidere - parallelt med arbejdet med den almene specialundervisning - også foretaget en analyse af den vidtgående specialundervisning. Analysen er lavet i samarbejde med Helsingør og Hørsholm med hvem, Fredensborg Kommune danner Netværk 1 1. Netværk 1 har i deres nuværende aftalegrundlag vedtaget en fælles fastlæggelse af de specialpædagogiske metoder og nødvendige spidskompetencer i specialtilbuddene, ligesom selve taksterne i de tre kommuners specialskoletilbud er fastlagt i enighed. Resultatet af analysen af den vidtgående specialundervisning har indflydelse på arbejdet med den almene specialundervisning ude på folkeskolerne, idet analysen - i overensstemmelse med både regeringen og KL - peger på at almenområdet skal styrkes; lærerne skal rustes bedre til at undervise elever med diagnoser, ligesom den undervisning, der tildeles enkeltintegrerede elever, skal kvalificeres. Visioner og indsatser indeholder således et oplæg til, hvordan skolerne i Fredensborg Kommune forstår begrebet inklusion, samt på baggrund heraf en række konkrete indsatser, som skolerne skal arbejde med for at sikre kvaliteten af den specialpædagogiske bistand, sådan at også elever med særlige behov i fremtiden sikres et godt/øget udbytte af undervisningen. Visioner og indsatser er bilag til Politiske målsætninger for specialundervisningen og den specialpædagogiske i Fredensborg kommune som blev vedtaget politisk i september Der blev med kommunalreformen oprettet 6 netværk i Hovedstadsregion med det formål at samarbejde om den vidtgående specialundervisning. 3

4 Formål Formålet med Visioner og indsatser i årene 2011 og 2012 for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almene undervisningsmiljø i Fredensborg Kommune, er at skabe en dugfrisk og opdateret ramme for den fremadrettede indsats for den almene specialundervisning og den specialpædagogiske bistand på skolerne i Fredensborg Kommune. Ambitionen er løbende at opdatere visionsoplægget i takt med gældende dagsorden, der bl.a. sættes af KL, UVM, forskerne og skolerne i Fredensborg Kommune. Målgruppe Målgruppen er alle skolelederne og alle medarbejdere ude på skolerne, i Skoleafdelingen, i PPR og i Familieafdelingen. 4

5 Kapitel 2. Inklusion dagsorden anno 2010 KL rapport om specialundervisningen i folkeskolen Den 2. juni 2010 barslede et udvalg, bestående af repræsentanter fra Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL, med en ny analyse/rapport om specialundervisningen i folkeskolen. Analysen viser, at ca. 14 % af eleverne i folkeskolen får specialundervisning. Af dem tegner elever, der er inkluderet i almenundervisningen sig for de 8,7 %. Regeringen og KL er på baggrund af analysen blevet enige om at arbejde for øget inklusion i folkeskolen. Tina Nedergaard udtaler: At så mange børn udskilles til specialklasser og specialskoler strider både mod regeringens og kommunernes politiske mål, om at den almene folkeskole skal være inkluderende. Der er behov for initiativer, der kan bremse udgiftsvæksten og frigøre ressourcer, der blandt andet kan være med til at styrke den almindelige undervisning. På baggrund af analysen er udvalget kommet med en række forslag til, hvordan kommunerne kan opnå en bedre styring, organisering og ressourceudnyttelse på specialundervisningsområdet for at sikre, at flere elever inkluderes i den almindelige undervisning. De foreslår blandt andet: At understrege, at udgangspunktet er, at skolens elever skal kunne rummes i den almindelige undervisning samt at sikre at specialundervisning gives til de børn, der har reelt behov At kommunernes budgetsystemer og styringsmodeller på specialundervisningsområdet understøtter inklusion At der udvikles de nødvendige kompetencer på skolerne f.eks. ved systematisk samarbejde mellem almindelige folkeskoler og specialskoler. Rejseholdets 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole Rejseholdet, der blev sammensat af regeringen har gennemført et 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole. Den 4. juni 2010 kunne de således præsentere følgende 10 anbefalinger, hvor de i fed har særlig betydning i denne sammenhæng: Lærernes kompetencer skal styrkes Hæv kompetencen hos skolelederen Styrket forskning i skoleudvikling Tydelige mål for, hvad elever skal lære Stærkere fokus på skolens resultater Langt færre elever skal i specielle tilbud Elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte Skoler og kommuner skal have større frihed til at drive skoler Flere valg og mere it Styrket faglighed gennem større skoler 5

6 Forskningens vinkel på inklusion Analysen fra 2009 Effekter af specialundervisning af Niels Egelund og Susan Tetler siger om inklusion: Inkluderende skoler synes at have følgende karakteristika: Fleksibilitet i organisering af skolen Viden om undervisningsdifferentiering Skærpet løbende evaluering af progression Tidlig indsats overfor læse- og matematikvanskeligheder Teamsamarbejde Viden om specialpædagogiske principper og metoder Tolerance overfor forskellighed Mulighed for støtte til det normale system Supervision fra ressourcecenter og PPR Ledelse og delegering af ansvar Der skal ske en holdningsbearbejdning på skolerne, så inklusion bliver det naturlige/almene/selvfølgelige. Vi skal fremme en tænkning, der medfører, at barnet ikke bliver løsrevet fra den helhed, hvor problemerne opstår. Vi skal skabe mulighed for at opnå ændret adfærd og øget inklusion i fællesskabet. For at leve op til målsætningen om den inkluderende skole og samtidig sikre kvaliteten i specialundervisningen og den specialpædagogiske støtte er den kommunale projektgruppe omkring specialundervisning nået frem til seks indsatser, som skoler, Skoleafdeling, PPR og Familieafdelingen skal arbejde videre med. Samme analyse viser, at vi i dag taler meget om rummelighed og inklusion, og mange steder bliver disse begreber betragtet som identiske. Men der er imidlertid stor forskel på rummelighed og inklusion. Rummelighed betyder, at nogen eller noget rummer en eller anden i sin normalitet. Inklusion er derimod en proces, hvor man respekterer og profiterer af forskelligheder, og tilpasser sig hinanden i en anerkendende tilgang. For at opnå inklusion i en klasse skal der arbejdes med hele klassedynamikken, der skal arbejdes med relationer. Det er således ikke kun den enkelte elev, der skal tilpasse sig fællesskabet, men også fællesskabet der skal udvide sit normalitetsbegreb. Det indebærer en nuancering af mulighederne for pædagogiske metoder og tilbud, så alle børn mødes forskelligt og får imødekommet særlige behov på en mindst mulig udskillende og stigmatiserende måde. En inkluderende praksis forudsætter en tidlig indsats, dvs. hurtig og målrettet indsats for at afhjælpe særlige problemer før de vokser og bliver identitetsdannende. Styrkelse af almenområdet i Fredensborg Kommune I de senere år har der været en generel tendens på landsplan til øget elevtilgang til specialskolerne og derved stigende udgifter til den vidtgående specialundervisning. Fredensborg Kommune har derfor - i samarbejde med Helsingør og Hørsholm kommuner - (Netværk 1) kortlagt og analyseret den vidtgående specialundervisning nærmere. Fokus har været på bl.a. elevudviklingen inden for tre elevgrupper, autisme/asperger, ADHD og elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder: 6

7 Trods et generelt faldende elevtal blandt de 6-16 årige elever oplever de tre kommuner i Netværk 1, at der er stadig flere børn, der indstilles til børne- og ungepsykiatrien og får en diagnose, uden at de nødvendigvis udskilles fra den almene undervisning. I Fredensborg Kommune har der imidlertid været et fald i antallet af elever, der visiteres til en specialskole, idet undervisning på en specialskole ikke alene tildeles på baggrund af en diagnose, men også på baggrund af en konkret vurdering af elevens undervisningsmæssige behov og adfærd. Det betyder, at skolerne i samarbejde med PPR enkeltintegrerer forholdsvis mange elever med autisme/asperger og ADHD. For at den enkelte elev fagligt og socialt skal profitere af enkeltintegration i folkeskolerne og for at lærerne skal føle, at de kan varetage opgaven, skal skolerne tage højde for: lærerne skal opkvalificeres fagligt og pædagogisk til at håndtere elever med diagnoser og dermed af ledte funktionsvanskeligheder og AKT vanskeligheder. Der er behov for kompetenceudvikling af og supervision til lærerne med udgangspunkt i den enkelte skoles udfordringer og nuværende indsats over for elever med diagnoserne autisme/asperger og ADHD og på AKT på området. undervisningen/støtten til de enkeltintegrerede elever skal opkvalificeres, ved at lærerne i højere grad bliver rustet til at tage vare på elevernes sociale og adfærdsmæssige handicaps. På baggrund af Netværk 1 analysen blev det politisk besluttet, at der i skoleåret 2010/11 anvendes 0,5 % af den økonomiske tildeling fra det vidtgående område til styrkelse af enkeltintegrationen i folkeskolerne. I skoleåret 2011/12 skal der anvendes 1 % af disse midler. Skolelederne styrer brugen af midlerne, men skolerne skal kunne dokumentere, at midlerne er brugt indenfor specialundervisningsområdet. Skolerne i Fredensborg Kommune er allerede kommet langt i forhold til at udskille færre elever fra den almene undervisning. Målet er, i overensstemmelse med både den nationale politiske dagsorden, forskningen og egne analyser, at kommunens folkeskoler bliver så inkluderende som muligt, således at flest mulig elever indgår i og får udbytte af almenundervisningen. Samarbejdet med forældrene - et fælles ansvar der kræver en fælles indsats Fællesnævneren vedr. samarbejdet med forældrene og skolen kan sammenfattes under overskriften: Fælles ansvar og fælles indsats. I kommunen ønsker man at samarbejde med den enkelte elev og dennes forældre om at skabe så inkluderende betingelser som muligt. Samarbejdet sker i den daglige praksis på den enkelte skole og i den enkelte klasse, men om nødvendigt også i særligt sammensatte fora. Her foregår et særligt tilrettelagt samarbejde mellem den eksklusionstruede elev og dennes forældre, elevens lærere, AKT-vejledere/ledere, PPR samt en netværkskonsulent fra Familieafdelingen. Målet med arbejdet er i fællesskab at bane vejen for forandringer i elevens privat og skoleliv. Som en forebyggende foranstaltning ønsker Fredensborg Kommune endvidere at skabe større fokus på, hvordan ALLE forældre i løbets af barnets skoleliv kan medvirke til at fremme inklusion. Det er ikke alene forældrene til et barn i vanskeligheder, skolen skal etableres et samarbejde med. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab, og såfremt det skal kunne lade sig gøre, stiller det krav til hele fællesskabet; eleven, klassekammeraterne, lærerne, ledelsen og forældrene - alle forældrene. 7

8 Eksklusion eller inklusion I Fredensborg Kommune taler vi i dag om specialundervisning og specialpædagogisk bistand når det drejer sig om: elever, der er henvist til specialskole af PPR elever, der er henvist til specialklasser af PPR elever, der er henvist til læseklasser af PPR elever, der er tildelt støtte af PPR med henblik på inklusion i almenmiljøet elever, der er tildelt støtte af skolelederen Dette er på nuværende tidspunkt i overensstemmelse med gældende lovgivningen, men på baggrund af KL analysen, lægges der op til ændringer, der kan få betydning herfor. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand: 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Stk. 2. Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssige beskæftigelse eller anden beskæftigelse. 2. Specialpædagogisk bistand til elever i børnehaveklasse, grundskolen og 10. klasse omfatter: Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisning af eleven. Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. Den specialpædagogiske bistand skal organiseres ud fra et princip om tidlig og forebyggende indsats og efter et nærhedsprincip, som tilstræber tæt sammenhæng i klassen. Bistanden skal tilrettelægges ud fra et ønske om at foretage mindst muligt indgreb i børnenes skolegang, med størst mulig faglig, social og personlig opmærksomhed. Fredensborg Kommune peger - i overensstemmelse med den pædagogiske og politiske dagsorden - på det inkluderende undervisningsmiljø som grundstenen i arbejdet med alle elever, herunder også de elever, der har nogle særlige behov. Det betyder: 8

9 at princippet om gensidig tilpasning skal være et centralt omdrejningspunkt i tilrettelæggelsen af undervisningen at vi beslutter os for, at elever har krav på at være i meningsfulde fællesskaber at vi tager hånd om alle elever ved at se deres forskelligheder som en ressource at vi konstant skal forholde os nysgerrigt til egen praksis og elevens fremskridt Gældende for alle fire pinde er, at det er et holdningsspørgsmål. I Fredensborg Kommune skal der være en grundlæggende enighed om, med hvilken forståelse vi møder vores elever. At gå inkluderende til værks betyder i realiteten at gå differentieret til værks. Det er derfor måden vi i dag forstår undervisningsdifferentiering på, som skal udfordres/udvikles til også at gælde de elever, hvor der måske tidligere blev tænkt en placering på specialskole. 9

10 Kapitel 3. De 6 indsatsområder Udgangspunktet for tilrettelæggelsen af specialundervisning er, at elevens udvikling og læring i videst mulig omfang skal understøttes i den almene undervisning. For at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt at skolerne i de kommende to år arbejder med disse indsatsområder: 1. Sådan støtter visitationen og ressourcetildelingen skolernes incitament til inklusion 2. Kompetenceudvikling af lærerne: -støtte/sparring - supervision og -efteruddannelse 3. Løbende evaluering og handleplaner 6. Det tværfaglige samarbejde 4. AKT indsats 5. PPR psykolog betjening 10

11 Sådan støttes skolernes incitament til inklusion 1. Sådan støtter visitation og ressourcetildelingen skolernes incitament til inklusion Forskningen peger på: I analysen Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring fra regeringen og KL drøftes mulighederne for at animere skolerne til mere inklusion. I mange kommuner er store dele af økonomien på specialundervisningsområdet centraliseret. Det betyder, at skolelederen ikke kan mærke på sit budget, når en elev skal have lidt mere end almindelig støtte og slet ikke hvis eleven skal i specialklasse eller specialskole. Nogle kommuner arbejder på at ændre dette. I analysen er nævnt tre modeller: 1. Der indføres eksklusions takster, så en del af udgiften til den elev, der er kommet i specialklasse eller på specialskole betales af skolen. 2. Skolerne får trukket et beløb svarende til prisen for en almindelig normalklasseelev. 3. Specialundervisningsudgiften decentraliseres til skolerne i kommunen. Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen nævner i deres beretning for 2010, at der også skal være et incitament for lærerne til at inkludere elever, der tidligere blev henvist til undervisning udenfor klassen. Udover muligheden for at kunne hente hjælp og støtte, når der er behov for det, peger Formandskabet på, at det kan det være vigtigt: o o o o at lærerne får anerkendelse fra leders og/eller kollegers side at lærerne får mulighed for faglig udvikling at lærer får mulighed for deltagelse i et udvalg/en udviklingsgruppe på skolen at der er mulighed for en materiel belønning For Fredensborg Kommune betyder det: Skolerne står i dag overfor kravet om øget rummelighed og inklusion, men uden at få tilført tilstrækkeligt med ressourcer til dette. Der skal lægges flere midler ud til skolerne til inklusion, sådan at flere elever rummes på en kvalificeret måde. Derfor er det nødvendigt at overføre flere midler fra specialundervisningen til almenområdet. Det vil sige, at der skal arbejdes med og ændres på den gældende økonomistyring, visitation og ressourcetildelingsmodeller. I Fredensborg Kommune er der i forbindelse med konklusionerne fra Netværk 1 analysen sendt et politisk signal om retningen idet det er besluttet, at der for årene 2010/11 og 11/12 skal anvendes midler fra specialundervisningsområdet til styrkelse af almenområdet. 11

12 Et af forslagene i KL og regeringens nye rapport er, at der sker en lovændring, som indebærer, at en elev skal have støtte i mindst 12 timer om ugen, før det kan betegnes som specialundervisning. Det kræver bl.a. et ændret fagligt syn på både specialundervisningen og almenundervisningen og fordrer en ændret styringsmodel/ressourcetildelingsmodel. Med de nye forslag fra Regeringen og KL om at ændre på begrebet for specialundervisning og flytte ressourcer fra specialundervisningsområdet til almenområdet, er det vigtigt, at kommunen i løbet af de kommende to år får udarbejdet en ny visitationsprocedure for specialundervisning og specialpædagogisk bistand, sådan at skolerne fortsat kan inkludere så mange elever. Indsatser: 1. Visitation af enkeltintegrerede elever: Gældende visitationsprocedure evalueres (august 2010) af en nedsat arbejdsgruppe, og der skal tages stilling til den fremtidige visitationsprocedure set i lyset af de nye forslag fra Regeringen og KL. 2. Visitation af elever til specialskoler PPR udarbejder en oversigt over kommende børnehaveklasseelever, der overvejes visiteret til specialskole. Der bliver nedsat en arbejdsgruppe bestående af en skoleleder fra hvert bysamfund, der inddrages i visitationen til specialskoletilbud. Det med henblik på at drøfte muligheden for inklusion i almenmiljøet. 3. En allerede nedsat arbejdsgruppe undersøger fordele/ulemper ved at udlægge hele visitationen og økonomien til skolerne herunder vurdere det hensigtsmæssige i at etablere et pilotprojekt på en eller to skoler. Arbejdsgruppen vil komme med anbefalinger til dette. 4. Der evalueres og arbejdes på, at kommunens budget- og ressourcetildelingsmodel understøtter inklusionen f.eks. så midler, der spares på specialundervisningsområdet overføres til almenområdet. Succeskriterier: Der er udarbejdet tydelige retningslinier og visitationskriterier for tildeling af timer til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. På den enkelte skole er der klare retningslinjer for specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Herunder fremgår det, hvordan skolen understøtter kvaliteten i specialundervisningen. 12

13 Kompetenceudvikling af lærerne 2. Kompetenceudvikling af lærerne -støtte/sparring - supervision og -efteruddannelse Forskningen peger på: Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen peger i deres årsberetning fra 2010 på, at det er vigtigt for kvaliteten i folkeskolen, at lærerne, når de kommer fra seminariet hele tiden opkvalificerer sig med henblik på en styrkelse af undervisningen. I årsberetningen står endvidere, at det er vigtigt, at kommunerne i samarbejde med skolerne sætter rammerne for lærernes opkvalificering i form af fælles efteruddannelsesaktiviteter. Evalueringsinstituttets undersøgelse Særlige ressourcepersoner i folkeskolen fra 2009 peger på, at særlige ressourcepersoner i folkeskolen kan styrke undervisningen. Der er blevet lavet en undersøgelse, der viser, at 91 % af de i undersøgelsen adspurgte skoleledere mener, at ressourcepersoner i høj grad og i nogen grad har styrket lærernes faglige kompetencer i forhold til almenundervisningen. Analysen Effekter af specialundervisning af Susan Tetler og Niels Egelund viser, at en positiv effekt af specialundervisningen først og fremmest er knyttet til den professionalisme, der ydes i indsatsen. Det gælder for såvel elever, der modtager støtte i tilknytning til almenundervisningen, som enkeltintegrerede elever eller elever, der undervises på specialskoler eller i specialklasser. For Fredensborg Kommune betyder det: At lærerens betydning for kvaliteten i undervisningen skal anerkendes. Derfor skal lærerne i kommunen være veluddannede, have mulighed for efteruddannelse, støtte og supervision. Det er afgørende, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives af lærere, der er uddannet til det, og som har et grundigt kendskab til materialer og metoder, der virkelig kan bringe eleven videre. Et godt tværfagligt teamsamarbejde fremmer både den almene undervisning og specialundervisningen. Lærersamarbejde i team giver lærerne en mulighed for at drøfte undervisning og gensidigt støtte hinanden, men det er nødvendigt, at teamet besidder de nødvendige kompetencer. Fungerer teamsamarbejdet på en skole godt, og er der tilgængelig viden i teamene, viser det sig ofte, at der på skolen er en lav henvisningsfrekvens til specialundervisning. 13

14 Indsatser: Kommunen skal fremover satse på målrettet efteruddannelse, der kan opkvalificere folkeskolens lærere. Overordnet skal lærerne have metoder og viden om undervisningsdifferentiering og derudover skal der være efteruddannelse indenfor områderne AKT, og classroom management og håndtering af elever med funktionsvanskeligheder. For at klæde lærerne på til den øgede inklusion, er det endvidere nødvendigt, at der opbygges en støttekultur på skolerne, hvor lærerne kan hente hjælp hos PPR og ressourcepersoner på skolen/i bysamfundet som AKT vejleder, læsevejleder, specialundervisningslærer m.m. Der skal med andre ord være et centralt sted på skolen, hvor lærere og andre ved, at der er hjælp at hente, når der er behov for det. Hente viden /få sparring fra specialskolerne i Netværk 1. Mange skoler i kommunen har organiseret deres specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med udgangspunkt i et centralt center på skolen. I sådan et center, hvor kompetencerne indenfor AKT, læsning, dansk som andet sprog, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samles på ét sted, kan lærere og pædagoger således trække på centerets viden indenfor alle specialområder. De personer, der arbejder i centeret kan komme ud i klasserne, men kan også undervise elever i centerets lokaler, samt give supervision til lærerne. Det er vigtigt, at skolens psykolog er knyttet til centeret. Hvis centeret ligeledes får tildelt skolens ressourcer til specialundervisning og specialpædagogisk bistand, er der her mulighed for at få et center, der har fingeren på pulsen i forhold til behovet for støtte på skolen og få mulighed for hele tiden at kunne støtte der, hvor behovet er størst. Det skal være en ledelsesmæssig opgave at være med til at definere en sådan organisering under hensyntagen til skolens udfordringer og sikre: 1) at ressourcepersonen besidder relevante faglige kompetencer, 2) at skolens lærere bliver bevidste om det og 3) at de nødvendige ressourcer sættes af til det. Succeskriterier: På alle skolerne udarbejdet guidelines der viser vejen fra en bekymring omkring en elev til en handling, og lærerne er bekendt med disse guidelines. Lærerne oplever, at der altid er mulighed for at få støtte fra en leder eller en fagperson i forhold til deres undervisning. Der er oprettet lokale kurser mv., der kvalificere lærerne til kravene om øget inklusion. Der er blevet etableret en supportordning i Netværk 1. Supportordningen medfører at skolerne i kommunen kan trække på faglig bistand fra specialskolerne i Netværk 1. 14

15 Løbende evaluering og handleplaner 3. Løbende evaluering og handleplaner Forskningen peger på: Analysen Effekter af specialundervisning af Susan Tetler og Niels Egelund viser, at der ikke længere findes distinkte problemløsningsprototyper som f.eks. to ekstratimer i læseklinik i 3. klasse. I dag benytter man sig i langt overvejende grad af en fleksibel, mangfoldig og individualiseret praksis. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem positiv effekt og en fleksibel praksis. Det kan være: brug af relevant undervisningsmateriale, en høj grad af undervisningsdifferentiering, et godt teamsamarbejde, et godt kendskab til specialpædagogik, en løbende, kvalificeret, intern evaluering af egen praksis samt elevinddragelse i udarbejdelse af handleplan og evalueringen af denne. For Fredensborg Kommune betyder det: I Fredensborg kommune bliver der i dag evalueret på årlige statusmøder og ved ny- og revisitation i forhold til elever med særlige behov. Fremadrettet skal handleplanerne være mere kortsigtede med hyppigere evalueringer og dermed mulighed for hurtigere justering af praksis. Indsats Der udarbejdes elektronisk et dynamisk dokument på den enkelte elev, der angiver mål for undervisningen, undervisningens indhold, form, metoder, ansvarsfordeling, en tidsplan, evalueringsform og evalueringstidspunkt. Der skal desuden ligge en ansvarsfordeling mellem specialundervisningen og den almindelige undervisning, som skal være gensidigt accepteret. En sådan handlingsplan skal gerne medføre, at elevernes særlige behov hele tiden tilgodeses ved løbende at vurdere den enkelte elevs udvikling og på baggrund heraf foretage de nødvendige justeringer. Ressourcerne bliver fleksible og kan hele tiden bruges, der hvor behovet er størst. Succeskriterier: Der er udarbejdet en handlingsplan for alle elever, der modtager en eller anden form for støtte. Med udgangspunkt i elevernes handleplan evalueres de forskellige indsatser løbende og praksis justeres om nødvendigt. 15

16 AKT indsatsen 4. AKT indsatsen Forskningen peger på: Evalueringsinstituttets undersøgelse Særlige ressourcepersoner i folkeskolen fra 2009 viser, at indsatsen overfor specifikke indlæringsvanskeligheder har den største positive effektvurdering, herefter kommer indsatsen over for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, og lavest effektvurdering forekommer i forhold til socio-emotionelle vanskeligheder. Der bør derfor gøres en særlig indsats for at udvikle elevernes sociale og personlige kompetencer. Undersøgelser viser, at andelen af elever med AKT-relaterede (adfærd, kontakt, trivsel) problemer er steget markant inden for de seneste årtier, og at de lægger beslag på stadig flere ressourcer i specialundervisningen. Der er lige nu særlig stor opmærksomhed på elever, der kræver AKT-støtte, fordi AKTområdet er et særligt betydningsfuldt område, både når det drejer sig om at øge inklusionen, og når det drejer sig om at fastholde det faglige niveau. En del af de elever, der i folkeskolen har problemer indenfor AKT-området, er elever, som enten ikke er motiverede eller har de faglige forudsætninger for en ungdomsuddannelse eller et arbejde. Derved bliver det vanskeligt at opnå regeringens mål om 95 % af en årgang tager en ungdomsuddannelse. For Fredensborg kommune betyder det: AKT området er den opgave lærerne føler sig mindst klædt på til kombineret med, at antallet af elever med relationelle vanskeligheder stiger. Fredensborg Kommune har besluttet, at AKT- indsatsen bliver prioriteret som et fælles fagligt fokusområde for skolerne i skoleårene 2010/11, 2011/12 og 2012/13. Det er vigtigt at pointere, at AKT-arbejdet er tænkt som hjælp og støtte til læreren mere end til eleven. Formålet er, at netop læreren skal klædes bedre på med andre og flere strategier til de vanskelige elever, ligesom det er hensigten, at lærerne generelt skal have en større forståelse for og viden om relationers betydning. Endeligt er formålet, at få en mere professionel tilgang over egen praksis. 16

17 Det er vigtigt, at skolens ledelse anerkender og bakker op om deres AKT-vejledere, da det for en AKT-vejleder kan være vanskeligt at skulle balancere mellem ledelsens forventninger og krav og et loyalt forhold til sine kolleger. Indsatser En bred opkvalificering af den samlede lærergruppe: Tidens store krav om at inkludere flest muligt kræver andre kompetencer af lærerne end den faglige undervisning. Det er derfor vigtigt at sikre et fælles sprog og en fælles tilgang for at understøtte en mere refleksiv tilgang til egen praksis i klasserummet. Alle skoler fået tilbudt kurser inden for relationsforståelse med overskrifter som: Basiskursus/introduktion til AKT arbejdet Anerkendelse i børnehøjde Forældresamtaler, der indbyder til samarbejde Teamsamarbejde et udviklingsfelt Konflikt OP løsning At arbejde med børn fra andre kulturer Forældremøder en trussel eller en mulighed Kulturarbejdet i klassen Klasserumsledelse og den moderne autoritet Den refleksive praktiker Målsætning og evaluering af sociale kompetencer Der er efterfølgende blevet sammensat et kursusprogram med udgangspunkt i skolernes ønsker. Alle skolerne skal derudover udarbejde en samlet 3-årig uddannelsesplan for alle lærere med udgangspunkt i skolens aktuelle situation/behov indenfor AKT-området. Uddannelsesplanen skal fremgå af skolernes årsplaner/fokusområder, og der vil blive fulgt op på disse i lederaftalerne. Der vil blive fokuseret på uddannelse/videreuddannelse af AKT-vejlederne på skolerne samt vedligeholdelsen af det kommunale af AKT-vejleder netværket. Superviser-uddannelse til AKT-vejlederne: Alle skoler skal have mindst én AKT-vejleder, som har ansvaret for AKT-arbejdet på skolen. AKT-vejlederne skal ikke være eksperter i diagnoser og lignende, men i højere grad være sparringspartnere og supervisorer for deres kolleger. Kurset til vejlederne tager udgangspunkt i de enkelte AKT-vejlederes uddannelsesmæssige baggrund og sikre, at AKT-vejlederne bliver klædt på til at indtage konsulentrollen i forhold til deres kolleger og stille spørgsmål, der øger deres kollegers refleksion. AKT-vejledergruppen danner et kommunalt netværk som mødes månedligt for at udveksle erfaringer. De deltager i undervisningsforløb for at fastholde fokus på konsulentrollen og træne denne tilgang. Der er allerede en koordinator tilknyttet AKT-vejledergruppen som også har en fast tilknytning til skoleledergruppen. På den måde bliver det muligt at afstemme kompetenceudvikling af lærerne og AKT-vejledernes supervision med skolernes behov. Der vil også være knyttet en psykolog fra PPR til vejledergruppen. 17

18 Alle AKT-vejledere skal hvert år minimum afsætte 20 timer til videreuddannelse, undervisning i supervision af kolleger, m.m. AKT-vejlederne vil i skoleåret 2010/2011 i samarbejde med netværkets PPR psykologer udarbejde en fælles funktionsbeskrivelse for deres arbejde på skolerne. Denne skal fremlægges for skoleledergruppen i oktober Succeskriterier: Der er udarbejdet en fælles funktionsbeskrivelse for AKT-vejledernes arbejde på skolerne, og der er ledelsesfokus på opgaven.. Alle skoler har mindst en AKT-vejleder. Lærerne oplever tilgængelighed i forhold til skolens AKT-vejleder Alle lærere har modtaget undervisning indenfor AKT-området AKT-vejlederne er en vigtig deltager i et styrket tværfaglige samarbejde (skoler, PPR og Familieafdelingen) i bysamfundene. 18

19 PPR psykolog betjening 5. PPR psykolog betjening Forskningen peger på: Såvel EVA analysen Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fra 2007 som analysen Effekter af specialundervisningen fra 2009 af Niels Egelund og Susan Tetler anbefaler, at PPR psykologen i højere grad indgår som en fast del af skolens hverdagsliv, med størst fokus på rådgivning og vejledning og konsultation og i mindre grad på udarbejdelse af pædagogiske -psykologiske vurderinger (PPV). Det vil give den tætte kontakt og det uformelle samarbejde som især lærerne efterspørger og det vil skabe mindre behov for specialundervisning og en større effekt af specialpædagogisk bistand. For Fredensborg Kommune betyder det: Efterspørgsel efter pædagogiske/psykologiske vurderinger fra skoler og forældre har ofte været efterspørgsel efter kognitive undersøgelser. I PPR har det betydet, at en stor del af PPR- psykologens arbejdstid bruges til at foretage undersøgelser, på bekostning af det mere konsultative, rådgivende, superviserende arbejde. Undersøgelser lægger op til en diagnosticerende tilgang hvilket skaber en usikkerhed i skolemiljøet omkring indsatser, der ikke tager udgangspunkt i undersøgelser. Såvel institutions- som skolemiljøet og PPR selv skal i højere grad lave vurderinger, der bygger på pædagogers og læreres iagttagelser, psykologens egne observationer og netværkssamarbejdet. PPR skal på skolen i højere grad bruges uformelt ved behov hos lærere for råd vejledning eller observation i klassen med henblik på en tidlig indsats. Indsatser: Alle skoler har fast psykolog, og det tilstræbes, at halvdelen af arbejdstiden lægges på skolen At PPR og skoleledelse tilstræber, at der laves færre PPV, f.eks. kun ved nødvendig visitation til specialundervisning/specialtilbud eller børnepsykiatri. At man på den enkelte skole afklarer opgavefordeling mellem AKT og PPR At PPR psykologen på skolen inddrages i udviklingen af almenmiljøet på skolen At PPR tilbyder supervision/rådgivning, observation og vejledning til lærerne, At skolen afsætter tid til supervision til lærerne 19

20 At PPR kvalificerer kvaliteten i specialundervisning med psykologiske vurderinger At PPR tilbyder samtaleforløb til elever/forældre med henblik på at understøtte inklusion. At PPR deltager i netværksmøder med fælles fokus på hvilke opretholdende faktorer, der fastholder eleven i vanskeligheder. Succeskriterier: Skoleledere og lærere oplever at PPR er tilgængelig Der er en klar opgavefordeling på skolerne mellem PPR og AKT PPR registrerer færre kognitive undersøgelser PPR får færre indstillinger, da størstedelen af psykologernes arbejde foregår forebyggende Der sker en øget henvendelse til PPR vedr. supervision/rådgivning/observation 20

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

SCR, Fjordskolen, Lysholm. O Organisation og klassedannelse

SCR, Fjordskolen, Lysholm. O Organisation og klassedannelse SCR, Fjordskolen, Lysholm rganisation og klassedannelse 1 Lidt baggrund... Specialundervisning Folkeskolens formål gælder for alle skolens elever, og specialundervisning skal gives i overensstemmelse med

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

E klasserne på Vildbjerg Skole

E klasserne på Vildbjerg Skole VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 12, stk. 4 i landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Pkt.nr. 6 Handleplan for specialundervisning 519725 Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Endvidere

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet

Visitationsprocedure på skoleområdet Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Det er væsentligt at fremhæve, at serviceniveauerne er retningsgivende, beslutninger skal bero på et individuelt skøn. Specialpædagogisk bistand til førskolebørn Specialinstitutioner til småbørn 0-6 årige,

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Børne- og familieudvalget

Børne- og familieudvalget Børne- og familieudvalget Referat fra ekstraordinært møde den 8. november 2011 kl. 10:45 i Thy Uddannelsescenter, Mødelokale 1. Medlemmer: Mogens Kruse Per Skovmose Erik Bøgh Nielsen Poul Hvass Hansen

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Niels Egelund Professor i specialpædagogik Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og Kvalitetsgruppen Vigtige

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere