UNDERVISNING*SOM*PERSUASIV*HANDLING*

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERVISNING*SOM*PERSUASIV*HANDLING*"

Transkript

1 SpecialeiRetorik KøbenhavnsUniversitet2013 UNDERVISNING*SOM*PERSUASIV*HANDLING* Etspecialeomdenmundtligeretoriksberettigelsei læreruddannelsen Skrevetaf: MaleneEliassen Vejleder: JetteBarnholdtHansen Specialetsomfang: anslag=79,7normalsider

2 !

3 Abstract* Next year the new school reform comes into force, which means that primary school teachers will teach even more hours each day. These changes create additional demands on the teachers' voice and body language communication abilities. Therefore, in this thesis I will argue that the subject of oral rhetoric should be a compulsory subject for new teachers during their degree, as it was before1997,inordertofullypreparefutureteachersfortherhetoricalchallenges thatawaittheminthenew Alldayschool. This thesis aims to make visible the impact oral rhetoric has on teachers professional ability to master the verbal teaching situation seen in a rhetoric perspective.throughaqualitativeresearchmethod,ihaveexaminedwhateffects acourseinoralrhetoric,withafocusonthepara\andnonverbalparameters,has on three teachers' teaching practices. I have videotaped teachers teaching before andaftertherhetoriccourse.theeducationalprocesscontainsbothatheoretical part ars) and a practical part usus). The practical part has been prioritised becausethepractical\orientedapproachisveryrelevantwhenworkingwithvoice and body language, particularly in combination with such learning methods as apprenticeship,imitationandfeedback. The data I collected showed that two of the three teachers achieved visible/audibleeffectinrelationtotheirindividualchallengesafterparticipatingin the course. In particular, the challenges relating to theirbodylanguagesaw improvements,whereasthechallengesconcerningtheuseoftheirvoicewerefar moredifficulttoaddress.consequently,therewasnovisible/audibleeffectforall three subjects as the third teacher s challenges particularly concerned the use of her voice. Therefore, it is my conclusion that it requires significant time commitments to first unlearn inappropriate voice habits, in order then to learn newandappropriateones.unfortunately,myprojecthadtimeconstraintsthatdid notallowforthiskindofcommitment.however,thetimeittakestochangethese habits is available during a teaching degree, therefore, I argue at the end of the thesis that it is important to make courses on voice usage compulsory. Furthermore, these courses should be taught using a very practical\oriented approach;includingimitationandfeedbackexercises.

4 Indholdsfortegnelse* Forord...1! Indledning...3! Motivation... 3! Problemformulering... 6! Undersøgelsesdesign... 6! Fra*politiske*taler*til*faglig*formidling...8! Mit*didaktiske*udgangspunkt... 10! Den*klassiske*didaktiske*retorik... 15! Didaktisk*teori*og*metode... 18! Imitatio...18! Mesterlære...22! Feedback...25! Paraverbal*kommunikation... 29! Transparens/opacitet...29! Kairos...30! Talemomenterne...32! Artikulation...33! Melodik...33! Motorik...33! Klang...34! Dynamik...35! Atskabeattention...35! Nonverbal*kommunikation... 38! Kroppensbetydningforstemmen...38! Det!abdominale!åndedræt...38! Støtten...39! Grounding...39! Actio kroppenssprog...40! Mimik...41! Gestik...42! Den*gode*faglige*formidler... 43! Empiriindsamling... 44! Udvælgelseogforbehold...44! Pragmatikiforholdtillockout...45! Arsogususiundervisningsforløbet...46! Præsentation!af!lærerne...46! Ars!!den!teoretiske!del...47! Usus!!det!praktiske!arbejde...47! Analyse... 48! MT,1.Optagelse...49! Indledning!!at!skabe!attention...49!!

5 Nonverbal!kommunikation!!mimik...50! Det!kommunikative!fællesskab...52! Paraverbal!kommunikation...52! Kairos...53! Individuel!undervisning!af!MT...54! Jeg!observerer...54! Diagnose...55! Undervisningsprogram...55! MT,2.optagelse...56! Indledning!!at!skabe!attention...56! Nonverbal!kommunikation...57! Det!kommunikative!fællesskab...58! Paraverbal!kommunikation...59! JT,1.Optagelse...60! Indledning!!at!skabe!attention...60! ParaQ!og!nonverbal!kommunikation...62! Stemmens!lyd!og!forankring!i!kroppen...65! Individuel!undervisning!af!JT...66! Jeg!observerer...66! Diagnose...66! Undervisningsprogram...66! JT,2.optagelse...68! Indledning!!at!skabe!attention...68! ParaQ!og!nonverbal!kommunikation...68! Stemmens!lyd!og!forankring!i!kroppen...71! LFM,1.optagelse...72! Indledning!!at!skabe!attention...72! Paraverbal!kommunikation...73! Stemmens!lyd!og!forankring!i!kroppen...74! Nonverbal!kommunikation...75! Individuel!undervisning!af!LFM...76! Jeg!observerer...76! Diagnose...76! Undervisningsprogram...77! LFM,2.optagelse...78! To!små!ændringer...78! Konklusion*på*analysen... 80! Udfordringer...80! Minrolle...81! Effekt...83! Diskussion:*Undervisningsmodul... 86! Moduletsindhold arsogusus...86! Ars...86! Teoretisk!indhold...87! Usus...87! Imitatio,!mesterlære!og!feedback...89! Konklusion... 92! Perspektivering... 94!

6 !

7 ! Forord* Jegvilgernesigetaktilalledem,derharbidragettildettespeciale,allehardehaft indflydelse på, at projektet er blevet realiseret. Tak til de tre lærere fra Børneuniversitetet,derlodmigfølgederestravlearbejdsliv:MarieToudal,Johan Tieldow og Line Fløe Mogensen. Tak til Jette Svane for grafisk hjælp, Katrine Martinsen Gottschalcks for sparring og korrekturlæsning, Peder Eliassen for teknisksupportogmoralskogfagligidéudvikling,susanneeliassenogstigbeltoft for husly, da min familie var ramt af vandskade og til min tålmodige og inspirerendevejlederjettebarnholdthansen.sidst,menabsolutikkemindstden størstetakafdemalletilminetobørn,louisognanna,ogminmanddanny.de har de sidste mange måneder været mit faste og urokkelige holdepunkt og ubeskriveligetålmodige.jegharvalgtatdedikeremitprojekttilminebørn,fordi deteretbevispå,atmedkærlighederaltmuligt.! 1!

8 !

9 Indledning! Indledning* Motivation** Læreruddannelsen diskuteres i øjeblikket som aldrig før. Debatten har især fra DanskLærerforeningsDLF)sidestortfokuspåathøjneuddannelsenskravtilde studerende og ligeledes give uddannelsen et løft, således at det bliver mere attraktivt at blive lærer og ikke mindst at være' lærer. Der er endvidere i denne debat meget fokus på de faglige krav, der stilles til en færdiguddannet lærer i grundskolen,fxatenlærerskalhaveenbredvideniflerefag.idennedebatmener jegdog,atmanglemmerformidlingen'afdennefaglighed enformidling,dersynes særlig aktuel nu, hvor der er tale om, at den enkelte lærer skal undervise mere i fremtidens heldagsskole. Hvis heldagsskolen bliver en realitet, skal en grundskolelærer arbejde hele dagen med formidling af faglig viden, hvilket unægtelig stiller større krav til dennes formidlerrolle og ikke mindst stemmebrug. Før 1997 var faget Mundtlig' retorik'og'stemmebrugendelaflærernesuddannelse.fagetvaropdeltsåledes,at destuderendehavde14timersstemmebrug,14timersoplæsningog14timersfri mundtligfremstilling. 1 Dettetimeantalblevdogreduceretoverårene,ogmedden nyelæreruddannelseslovi1997blevfagetheltafskaffet. Detvardogikkeheltudenkamp.Forflerefagpersoner,somogsåvarmedtilat få faget indført, kæmpede for retorikkens eksistens. Blandt andet én af landets førsteretorikere,claustilling,somvarlektorpåblaagaardsstatsseminarium,og Christian Kock, professor i retorik på Københavns Universitets. Sidstnævnte skrivertildaværendeundervisningsminister,olevigjensen,den26.maj1997og spørger om følgende: Hvorledes sikres det, at alle skolelærere uddannet efter aftalen om en ny læreruddannelse i fremtiden er i stand til at formulere sig ordentligtisåveltalesomskrift. Svaretfraministerenlydersåledes: Udoverdet isvaretpåspørgsmål88anførte,vilderogsåifremtidenblivelagtvægtpåskriftlig og mundtlig formuleringsevne i alle fag på læreruddannelsen. Det vil f.eks. være naturligt at videreføre den allerede i dag gældende bestemmelse om, at der ved skriftligearbejder udoverdetfagligeindholdogsålæggesvægtpådenskriftlige 1!Bilag!6!! 3!

10 Indledning! fremstilling, jf. den gældende uddannelsesbekendtgørelses 13, stk. 3. Det svar påspørgsmål88,somministerennævner,handlerom,atdeterblevetbesluttetat pålægge [ ]seminarierneattilbydestuderende,dervælgermatematik,menikke dansk, et kursus i skrivning og retorik. Det betyder faktisk, at der er retorik på læreruddannelsenidag,fordiallestuderende,derikkelæserdansk,skaltilbydes etkursusiskrivningogretorik.ogfordestuderende,derlæserdansksomlinjefag, erretoriket timeløstfag.ettimeløstfagerbetegnelsenforfag,heriblandtretorik, færdsels\ogseksualundervisning,derikkeindgårsomselvstændige,obligatoriske fagifolkeskolen.påseminarietbetyderdet,atettimeløstfagblotinddragesefter behov alt efter underviserens holdning/lyst til faget. Der er altså ikke fokus på hverkenmundtligformidling,stemmebrugellerkropssprog. Jeg har gennem hele mit studie haft en stor interesse for mundtlig retorik og harisærenstorpassionforstemmebrug.derforharjegpåmitkandidatstudiepå KøbenhavnsUniversitetvalgtfageneStemmebrugens'didaktik'ogRetorisk'didaktik. Gennemdissefagstiftedejegbekendtskabmedbådelæreresoglærerstuderendes sult efter mundtlige formidlingsredskaber. De var i deres dagligdag ofte stemmemæssigtudfordredeift.atbrugestemmenvarieretoghensigtsmæssigt,så denunderstøttededenfagligeformidling.bl.a.skullejegifagetretoriskdidaktik udforme og afholde et kort undervisningsmodul i mundtlig retorik for lærerstuderendemedsærligtfokuspåstemmebrug.jeghenvendtemigtilledelsen på Zahles lærerseminarium, der var meget positivt stillet over for min idé. Det interessantevar,atmitkursusopslagkunvarpubliceretpåderesintranetenhalv skoledag,før51studerendehavdemeldtsig.dervardesværrekun15pladserpå holdet,såjegmåtteafvisedesidste36.herblevjegbekræftetiminforudgående tese om, at der er et behov for genindførelse af faget mundtlig retorik på læreruddannelsen. De studerende hungrede efter at få undervisning i mundtlig retorikogindividuelsparringistemmebrug.dettevarstoftileftertanke,ogjeghar ikke siden kunnet slippe tanken om de 36 studerende, der havde meldt sig til kurset,mensomikkefikmuligheden. På baggrund af denne erfaring og i forlængelse af den højaktuelle debat om folkeskolenogdenslæreresammenkobletmedmininteresseformundtligretorik har jeg en tese om, at faget vil gavne lærerstuderende, når de skal arbejde som lærere.jegvilderforundersøge,omfagetmundtlig'retorikkanbidragetilathjælpe lærerneideresdagligeformidlingafdetfagligestof,hvilketbetyder,atjegvilsepå 4!!

11 Indledning! måden, en lærer kommunikerer på gennem de non\ og paraverbale 2 kommunikationsparametre.pådenbaggrundviljegfindeudaf,omdererbehov foratgenindførefagetmundtligretorikpålæreruddannelsen. 2!Det!paraverbale!er!det!lydlige,!fx!stemmens!tonefald!og!kvalitet.!Se!Onsberg!2009)!p.!219! 5!

12 Indledning! Problemformulering* Dettelederfremtilfølgendeproblemformulering: I'specialet'vil'jeg'undersøge,'hvilken'effekt'et'praksisorienteret'undervisningsforløb'i' mundtlig' retorik' med' fokus' på' den' para?' og' nonverbale' kommunikation' har' på' læreres'faglige'formidling.'' ' Derudover'vil'jeg'diskutere,'hvordan'et'potentielt'undervisningsmodul'i'mundtlig' retorik' på' lærerseminariet' kan' udformes,' så' det' ruster' lærerne' til' at' klare' de' retoriske'udfordringer'i'fremtidens' heldagsskole. Undersøgelsesdesign* Jeg vil her redegøre for specialets undersøgelse, fordi der ikke før er lavet sammenligneligeundersøgelserafgrundskolelæreresmundtligeretorik.specialet harkarakterafeneksplorativundersøgelse,somerrelativtbegrænsetisitomfang. Detgør,atdennaturligvisikkeerfyldestgørende,menhåbeter,atdenkanfungere somenslagspilotprojekt. Derudovererundersøgelsenpragmatisk,dadenpåflerepunktererbaseretpå, hvad der på tidspunktet for udførelsen af undersøgelsen var realistisk og tilgængeligt.detteift.detrecase\studierafgrundskolelærere,somundersøgelsen omfatter. Især har lærernes lockout haft stor indflydelse, hvilket jeg vil uddybe i kapitlet Empiriindsamling. Mitformåleratfindeudaf,ometkortundervisningsforløbimundtligretorik med fokus på den praktiske dimension, giver lærerne en oplevelse af at kunne mestre den faglige formidling bedre. Centralt i mit studie af de tre lærere står brugen af videokameraet som dokumentationskilde. Jeg mener, at det er den enestemåde,hvorpåjegeristandtilatgengivelærernesfagligformidlingudenat involvere deres subjektive mening, som fx ved interview og spørgeskemaundersøgelse.jegønskeraltsåatbyggemineffektmålingpå,hvadjeg sergennemlinsenførogefterundervisningsforløbetimundtligretorik.dettegør, at jeg efterfølgende kan gense optagelserne og sandsynligvis lægge mærke til andre aspekter af lærernes faglige formidling, som jeg ikke observerede i undervisningssituationen.pådenmådebyggerminobserverendedelafempirien påenantropologiskmetode,derharværetbenytteticirka100år. 6!!

13 Indledning! Iforlængelseafoverståendekandetvirkeproblematisk,atjegbådebestrider rollen som observatør, underviser og kritikker. Jeg kunne have valgt at finde en ekstern retorikunderviser, således at min iagttager\ ogkritikerrolleblev mere objektiv, men her er der to afgørende faktorer på spil. For det første den pragmatiske hvaderrealistiskogopnåeligtindenfortidsrammen?fordetandet ønsket om at gøre dette projekt til mit helt eget og derigennem tydeliggøre min professionelletilgangtilprojektet.desudenlænerdennetilgangsigopaddetre didaktiske metoder; imitatio, mesterlære og feedback, som ligeledes bygger på princippetomatobservere,underviseoggivekritik. Irelationtildetrecase\studier skal det bemærkes, at jeg af hensyn til mit formålundladeratbeskæftigemigmed,hvilkeneffektundervisningenaflærerne har på eleverne. En effektmåling på eleverne ville betyde, at før og efter situationen, dvs. før og efter undervisningsforløbet, skulle være identisk mht. elevernes humør, deres interaktion og sociale relationer. Det kan have stor indflydelsepåfxlæreresevnetilatskabero,hvilkethumøreleverneeri,ellerom der har været nogle forudgående episoder mellem dem. Disse vil da være udslagsgivende for effekten. Derfor fokuserer jeg på den didaktiske proces og på lærernesevnetilattilgådenfagligeformidlingsetudfraenretoriskkontekst.jeg er klar over, at denne afgrænsning, hvor det er mig, der vurderer effekten, kan opfattesmindreobjektiv,endhvisdetvarelevernesvurdering.menafhensyntil tidharjegværetnødttilatbegrænseminundersøgelse. 7!

14 Fra!politiske!taler!til!faglig!formidling! Fra*politiske*taler*til*faglig*formidling** Etcentralperspektivispecialeteratomsættedenviden,jegharfraretorikstudiets fokus på politisk taler, til faglig formidling. Selvom vi på retorikstudiet på KøbenhavnsUniversitetanerkenderdenfagligeformidling,såerderentendenstil at fokusere på den deliberative genre. Det hænger muligvis sammen med, at politiske taler er mere tilgængelige end den faglige formidling, der i højere grad foregår i lukkede rum og derfor ikke på samme måde henvender sig til offentligheden. Endvidere kan selve genren, faglig formidling, være afgørende, fordi den er knyttet til begrebet transparens, der tillægger indholdet større betydningendetos.ogetosernetopetcentraltbegrebpåretorikstudiet. Fafnerharenvigtigpointeiforbindelsemedspecialetsfokus: Deterimidlertidretorikkenspædagogiske'konsekvenser,dererogmåværede vigtigste.godundervisningoggodfremstillinghørersammen. 3 Fafners ord understøtter, at faglig formidling forudsætter den transparente form, hvor formidlerens actio, modsat hos en taler, ikke gør opmærksom på sig selv netopfordideterindholdet,derercentralt.formidlerensopgaveeratgøre undervisning til en persuasiv handling. Det er derfor undervisningen og dens kontekst,derervæsentligeher,ogikketalerenspersonligeagenda. Jeg er dog i mit teoretiske grundlag relativt overladt til generelle retoriske teorier om para\ og nonverbal kommunikation, for der stort set ikke er skrevet nogetretoriskfaglitteraturomskolelæreresellerfagligeformidleresactio.deter derfor en udfordring for mig, at meget faglitteratur om mundtlig retorik tager afsætidenpolitisketaleogikkedenfagligeformidling.jegvilderforgøredettil mitprojektatkonverteredisseteorierogbegreber,deromhandlerentalersactio, tilogsåatgældefagligformidling. Når vi hører ordene, spejder vi samtidig efter lydlige og synlige tegn på engagementogtroværdighed,kvalitetersomernødvendigehvistalerenskalnåsit persuasivemål. 4 Citatetovenforpegerpå,atdelydigeogsynligefaktorererafgørendeforden persuasive effekt. Og selvom citatet handler om en talers actio og ikke en lærerstuderendes,derskalpraktiserefagligformidling,såbekræftercitatetnetop, 3!Fafner!2005)!p.!177! 4!Onsberg!2009)!p.!219! 8!!

15 Fra!politiske!taler!til!faglig!formidling! atdepara\ og nonverbale parametre er sammenfaldende for begge felter ift. at opnåsitpersuasiomål. Men hvordan tillæres disse lydlige og synlige faktorer, så de understøtter det faglige indhold? Her vender jeg tilbage til Fafners pointe om retorikkens' pædagogiske' konsekvenser' og tager udgangspunkt i begreberne ars og ususteori ogpraksis),somnæstekapitelomhandler. Jeg bruger altså begreberne ars og usus som specialets overordnede analyseramme og supplerer med teori om de tre didaktiske metoder; imitatio, mesterlære og feedback. Derudover behandler jeg indholdsmæssige elementer af fagetmundtligretorik,herunderstemmebrugogkropssprog. Aspekter, der alle har en afgørende rolle i min konvertering af det fokus på politisketaler,somsespåuniversitetet,tilfagligformidlingpålærerseminariet. 9!

16 Mit!didaktiske!udgangspunkt! Mit*didaktiske*udgangspunkt* I den klassiske latinske terminologi inden for retorik sondres der mellem ars' og usus' teori versus praksis. Da et af specialets formål er at diskutere, hvordan et undervisningsforløbimundtligretorikskaludformes,erforholdetmellemarsog usus inden for den retoriske didaktik af særlig vigtighed for dette speciale, og derforviljegidettekapitelbelysenetopdetteforhold. Begrebet ars latin)ellertekhne' græsk) betyder fag, 5 dvs.teori om det praktiske.ifølgearistoteleshandlerarsomdenpraktiskeudøversviden. 6 Begrebet usus er derimod den praktiske udøvers handlen. Den oprindelige latinskebetydningerbrugellerbenytte. 7 'Dennutidigedefinitionerøvelseellerat udføreenhandlingipraksis. Vileveridagienskriftsprogligkultur,hvordenlærtevidenihøjgradstammer fra en skolastisk tradition. Den skriftlige form har sin egen logik, ligesom den mundtlige har sin. Dette aspekt behandler Tone Saugstad, når hun peger på, at udviklingstendensenergåetframesterlæretillæringiskolen medandreordfra praktisk kunnen til boglig viden. 8 På den måde er der en form for dualistisk sondring mellem på den ene side talesprog og praksis og på den anden side skriftsprog og boglig viden, hvor sidstnævnte ofte regnes for mest værdifuld. Saugstad skriver, at: Talesprogskulturens indlæringsform er overvejende erfaringsbaseret, kontekstbundet og dermed konkret. Den foregår ved imitation, irettesættelse,prøvenogfejlen,vedøvelseogvedatleveietsocialtfællesskab. 9 Ognetopdisseindlæringsformerercentrale,nårlærerstuderendeskalundervises i mundtlig retorik, fordi deres kommende virke som skolelærere bygger på talesprogskulturen. De skal lære at videregive viden gennem mundtlighed, og derforerdetnødvendigt,atdekendermundtlighedensvæsenogvilkår. Dereraltsånogleuvurderlige,positivesideraftalesprogskulturen,somvihar en tendens til at glemme, eller i hvert fald nedtone ift. skriftligheden. Saugstad stilleriartiklen; Omvidenogkunnen pædagogiskset,skarptpådetteogpeger på,atskolenharet teori\praksis\problem. 10 Hunuddybertoforskelligetilgange 5!Aristoteles!2007)!p.!272! 6!Aristoteles,!2000)!p.!31Q33! 7!Den!danske!ordbog!2005)!p.!384! 8!Saugstad!2007)!p.!223! 9!Saugstad!2007)!p.!224! 10!Saugstad!2007)!p.!226! 10!!

17 Mit!didaktiske!udgangspunkt! tilatopnåoverensstemmelsemellemteoriogpraksisiskoleregi:fordetførsteer teori normativ for praksis, hvilket vil sige, at den viden, vi møder i skolen, automatisk transformeres til en praktisk kunnen i mødet med virkeligheden. Her erderfokuspåars.denandentilganger,atpraksisernormativforteori,dvs.at den faglige viden, vi lærer i skolen, skal gøres mere anvendelsesorienteret og i højere grad rettes mod den praktiske virkelighed. Her er der fokus på usus. 11 Problemet med begge disse praksisproblemer er, at de ikke har forståelse for de kvalitative forskelle, som de hver især repræsenterer. Jeg mener, at dette er relevantforspecialet,fordijeggernevilpegepå,atdissetotilgangeikkeerrivaler, menatdehverisærrummeretlæringspotentialeafhængigaf,hvilketfagderskal undervisesi. Jeg ønsker derfor, i tråd med Saugstad, ikke at afskrive den teoretiske og dermed også i høj grad den skriftsproglige kultur, men i stedet at diskutere forholdet mellem teori og praksis og stile mod, som Saugstad skriver, at: [ ] styrkesider og svagheder ved henholdsvis læring i skole og læring i praksis [ ] derimod [er] en forudsætning for at kunne etablere et frugtbart samspil mellem dissetolæringsformer. 12 JegerderforenigmedSaugstadihendesmange,meget relevantebetragtningervedr.forholdetmellemarsogusus. Jeg finder det dog svært helt at gennemskue fra artikel til artikel, hvilken definition hun har vedr. skole? Jeg antager derfor, at hun har en meget bred tilgangtilskoleogligeledestilbegrebetusus.jegharimodsætningtilsaugstadet merespecifiktogsnævertærindeift.dennekontekst,somvedrørerdetkonkrete fag mundtlig retorik. Vi har dog samme syn på, at den praktiske tilgang til undervisningbøropgraderes.centraltformigerimidlertidundervisningiatblive en god faglig formidler, hvor fokus er på de para\ og nonverbale kommunikationsparametre. I forlængelse heraf ønsker jeg en form for tilbagevendentilnogleafdetanker,somaristoteleshavdevedr.usus.disseviljeg behandlemedudgangspunktisaugstadsfortolkning. Ifl. Saugstad ophæver Aristoteles med sine to kunstskabsforståelser 13 det dualistiskeskelmellemarsogusus.hanopfatterdogstadigdetokundskabersom forskellige,blotikkeiethierarkiskforhold,menistedetsomtokundskaber,derer 11!Saugstad!2007)!p.!226Q227! 12!Saugstad!2003)!p.!308! 13!Aristoteles!to!kunstskabsforståelser!er!henholdsvis!teori!og!praksis!Kilde:!Saugstad!2007)!p.!231)! 11!

18 Mit!didaktiske!udgangspunkt! knyttet til forskellige livsområder og derfor tjener hvert sit formål. 14 Om den teoretiskevidenskriversaugstad: Denteoretiskevidenerentilskuerviden,som stilermodatforstå,forklareogsystematisere,hvilketindebærerenevnetillogisk og abstrakt tænkning. 15 Om viden i praksis: Den praktiske kundskab er en deltagerkundskab,somstilermodkompetencermodatdeltageidetpraktiskeliv, dvs.idetproduktiveog/ellerdetsocialeliv. 16 Forskellenpådetokundskabereri højgrad,atdetpraktiskeliverforanderligtogtiltideruregerligt,hvilketvilsige,at detikkekansystematiseresellerregelbindespåsammemådesomdetteoretiske feltkan.ligeledeserdetmedretorikundervisning.dererenteoretiskgrundviden, men fokus er på at afprøve denne teori i praksis, hvorved Aristoteles deltagerkundskabbrugestilpåsigtatskabedet,saugstadkaldererfaringsbaseret kundskab.pådenmådekandenlærerstuderendegennemususfindesinestyrker og svagheder. Og specifikt ift. til stemmebrug og kropssprog vil de i praksis øge kendskabettil,atdet,dervirkerforénstuderende,ikkenødvendigvisvirkerforen anden. DennepointeerSaugstadogsåindepå,nårhunfremhæver,atderikkefindes én teori, der passer til én praksis, netop pga. det praktiske livs skiftende omstændigheder,bøjeligekravogdet,somhunkalder virkelighedens kaos. 17 ' Arsogususrummerhverisærenforskelligtilgangtillæring.Irelationtilfaget mundtlig retorik er ars vigtig, men usus kan ikke undværes. Med ars opnår de studerendeendeltagerkundskab,dergør,atdekenderteoriernebagpraksis.men med usus opnår de den erfaringsbaserede kundskab, der er kontekstbundetog konkret. Usus ruster dem til den virkelige verden vha. et intuitivt og erfaringsbaseret kendskab til mundtlig formidling, og de er selv med i processen ogfindergennemususstyrkerogsvaghederindenforstemmebrugogkropssprog, som er vigtige formidlingskilder i det mundtlige rum. Tre læringsmetoder, der byggerpåusus,erimitatio,mesterlæreogfeedback.disseviljegbehandlesenerei specialet,dajegmener,atnetopdissemetoderergodeift.mitfokuspåmundtlig retorik,isærdeleshednårdethandlerompara\ognonverbalkommunikation. Kanmanunderviseiatundervise? 18 SpørgerSaugstadisinartikelafsamme navn. Selvom artiklen oprindeligt er henvendt til universitetsundervisere, mener 14!Saugstad!2007)!p.!232! 15!Saugstad!2007)!p.!232! 16!Saugstad!2007)!p.!232! 17!Saugstad!2003)!p.!309! 12!!

19 Mit!didaktiske!udgangspunkt! jeg,atdenharstorrelevansogsåidennesammenhæng,fordilærerstuderendeskal undervisesiatundervise.undervisningersomethåndværk,derkræverpraktisk erfaringogøvelse.deterikkefair,atnyuddannedelærereførstskallæredet,når dekonfronteresmedeleverne.hermenerjeg,atderermangeandrefokuspunkter, som fx det faglige, sociale og forældre at forholde sig til. Saugstad har, som Quintilian, en pragmatisk tilgang ikke til at blive en god taler, men en god underviser,hvilketharetsammenfaldendesigteiindeværendeopgave,forståetpå den måde, at Quintilian ift. den gode taler, beskæftiger sig meget med både stemmebrug og kropssprog, som jeg mener, også er vigtige ift. den gode underviser,ogatdisseopnåsgennempraktiskarbejde. Saugstad beskriver bl.a. den pragmatiske forståelsesform, som bygger på, at den gode undervisers udvikling er sket via praktisk erfaring i højere grad end fagligt kendskab til undervisning. Dvs. at den gode underviser ifølge dette synspunkt Opøver en intuitiv, erfaringsbaseret kundskab. 19 ' Ligeledes peger Saugstadpå,atteoriidenneforståelsesformikkekanskillesfrapraksis,fordiden er' praksis. 20 Der er dog nogle fordele ved den organisering, som skolen almindeligvis bygger læringsprocessen på. Dels er skolen ikke bundet af tid og sted,fordilæringenikkeforegåridenkontekst,hvordenskalanvendes.delser det muligt at videregive en relativt stor mængde generel, teoretisk og mere almendannendeviden,derikkeknyttersigtilanvendelse.ogdels,iforlængelseaf førnævnte,kandettegørestilmangeeleverpåéngangudenhensyntagentilden enkelte. Dvs. en form for standardiseret uddannelse inden for samme område. 21 Det er altså nogle af de styrker, som ars indeholder, og som jeg mener, også kan brugesitilrettelæggelsenafundervisningentillærerstuderende,fordideharbrug for deltagerkundskaben, ars, for at kunne opnå erfaringsbaseret kundskab. Derudover mener jeg, at den standardiserede ramme, som også findes på lærerseminarierne,kanudnyttes;nemligirelationtilatkunneundervisemangepå én gang. Fx kan de studerende have stor gavn af at observere, når retorikunderviserenlaverøvelser,fxstemmebrugsøvelserbaseretpåimitatio,med en enkelt elev med det formål at udvikle dennes individuelle læring i det tempo, derertilpassetnetopdenneelevsniveau. 18!Saugstad!1998)!p.!133! 19Saugstad1998)p !Saugstad!1998)!p.!138! 21!Saugstad!2003)!p.!310! 13!

20 Mit!didaktiske!udgangspunkt! Saugstad mener, at der i grundskolen er det, hun kalder et liv\lære \problem 22, hvilket indebærer, at det faglige stof i skolen ofte er for abstrakt og generelt. Samtidig mener hun, at skolens læringsmål er for diffuse og uigennemskuelige, modsatpraksis,hvordererentydeligkoblingmellemlæringoganvendelse.jeger enig i denne betragtning og vil gerne tilføje, at netop det, der kendetegner undervisningimundtligretorik,er,atdenteoretiskeviden,dergives,koblespåen praktisk tilgang. Men igen mener jeg, at det afhænger af, hvilke fag der skal undervisesipåhvilketuddannelsesniveau,ogdetsynesjegsomsagt,ikkefremgår særligtydeligthossaugstad. For at vende tilbage til den dualistiske sondring mellem praktisk og teoretisk erfaretviden,såunderbyggerovenstående,atdenpraktiskevidenharentyngde, som ikke bør underkastes den teoretiske. Dog er der en tilbøjelighed til, at skriftsprogskulturen med den skolastiske tradition negligerer usus, dvs. den erfaringsbaserede viden, måske fordi den skriftliggøres i form af normer og refleksioner,hvilketgørdenmindresynlig.denerdoglangtfrauvigtig,fordiden knyttersigtil,somsaugstadskriver: [ ]densocialeogetiskefronesis\kundskab, der indebærer god dømmekraft, situationsfornemmelse og evne til at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt ud fra det rette motiv. 23 Dette er interessant i relationtilmundtlighedogbegrebetkairos:'etbegreb,derstammertilbagefraden klassiskegræskeperiode,ogsomkandefineressom retteordirettetid. 24 Dette bygger på at vide, hvad der er passende eller upassende i en given situation og særligt i den mundtlige genre, hvor der kan opstå noget uventet, og hvor man derforskalevneatværespontan.deteretperspektiv,somdenlærerstuderende skal have redskaber til at mestre. I den henseende er praksis altafgørende, fordi denstuderendegennemsinuddannelseskalhaveprøvetatindgåiundervisnings\ situationen både på øvelsesniveau på seminariet og i den virkelige situation i forbindelse med praktik. Med andre ord skal den studerende flere gange kastes ud i undervisningssituationen for på den måde at lære håndværket på egen krop. 22!Saugstad!2003)!p.!311! 23!Saugstad!2003)!p.!315! 24!Andersen!1997)!p.!21Q26! 14!!

21 Den!klassiske!didaktiske!retorik! Den*klassiske*didaktiske*retorik** Hele denne praksisorienterede tilgang til læring af mundtlig formidling, som jeg gennem Aristoteles og Saugstad lægger mig i forlængelse af, stammer tilbage fra denklassiskeretoriskedidaktisketradition.jegvilidettekapitelgiveetkortfattet billede af den klassiske didaktiske tradition,fordidenergrundlagetfordet retoriksyn,somspecialetbyggerpå.ligeledesmenerjeg,atdennetraditionharen relevans ift. den måde, vi i dag opfatter didaktik på. Nemlig nogle meget grundlæggende elementer, der knytter sig til den måde, vi anskuer hele det didaktiskefeltpå,sompåtrodsaf,atdeergamle,stadigergangbareogrelevantei en nutidig kontekst. På den måde er dette speciales retoriksyn en sammentrækningafdenantikkeogmodernedidaktiskeretorik. Retorikvar og er stadig et meget praktisk anvendeligt fag, som gennem historien skiftevis har været efterspurgt og respekteret, 25 men også hånet og forbundetmedmanipulation.selvomverdensåmegetanderledesudiantikkenfor cirka 2500 år siden bådehistoriskogkulturelt erdernogleaspekterfra datidens didaktik, som vi bør have øje for, hvis vi skal forstå en mere nutidig tilgangtilfaget især når det drejer sig om undervisning af lærerstuderende i mundtligretorik,netoppga.denpraksisorienteredetilgang,fagethar. Quintilians tanker om didaktik var dominerende i datiden, men de er også blevetgrundlæggendefornutidenssynpådendidaktisketradition.isokrates436 f.kr.) var den første af de to, der så retorikken som grundlæggende element i uddannelsenafungemænd.hanspædagogisketankebestodi,at Elevernelærer vedselvatfrembringetekster. 26 'Detteerforløberentilprogymnasmata\læren,en praksisorienteretteori,derhavdetilhensigtatudvikleelevenved,atdenneselv skulle løse opgaver af stigende kompleksitet. Men hvad vigtigt er: i kombination medmimesis dvs.vedat efterligne læreren. Progymnasmataeretpædagogisk byggeklods\system,somhavdetilformålat udfordreelevenvedatgraduereisværhedsgrad,efterhåndensomflere klodser blevkombineret. 27 Værket Ad' Herennium bygger ligeledes på disse principper sammen med bl.a. en form for vejledning, der har til formål at guide den studerende gennem 25!Kock!2012)!p.!112! 26!Kock!2012)!p.!31! 27!Kock!2012)!p.!112! 15!

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 1. gang Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Torsdag d. 24. januar 12-15 Læreprocesser

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 1. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK 06 GUST 2014 PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård Pædagogisk kursus for instruktorer 2012 1. gang Dorte Ågård Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? Nogen der skal i gymnasiepraktik eller på Det rullende Universitet? Sæt jer fag-

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset? Opsummering: Organisation/ledelse kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem

Læs mere

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Korte metodekurser Mange skoler har efterlyst udvikling af metoder og principper i undervisningen. EPUC har udviklet en række kortere

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Navn: DM515, F12, Introduktion til lineær og heltalsprogrammering

Navn: DM515, F12, Introduktion til lineær og heltalsprogrammering Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 9 45,0% 11-15 timer 7 35,0% 16-20 timer 3 15,0% 21-25 timer 1 5,0% Over 25 timer 0 0,0% I

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3) Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere