UNDERVISNING*SOM*PERSUASIV*HANDLING*

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERVISNING*SOM*PERSUASIV*HANDLING*"

Transkript

1 SpecialeiRetorik KøbenhavnsUniversitet2013 UNDERVISNING*SOM*PERSUASIV*HANDLING* Etspecialeomdenmundtligeretoriksberettigelsei læreruddannelsen Skrevetaf: MaleneEliassen Vejleder: JetteBarnholdtHansen Specialetsomfang: anslag=79,7normalsider

2 !

3 Abstract* Next year the new school reform comes into force, which means that primary school teachers will teach even more hours each day. These changes create additional demands on the teachers' voice and body language communication abilities. Therefore, in this thesis I will argue that the subject of oral rhetoric should be a compulsory subject for new teachers during their degree, as it was before1997,inordertofullypreparefutureteachersfortherhetoricalchallenges thatawaittheminthenew Alldayschool. This thesis aims to make visible the impact oral rhetoric has on teachers professional ability to master the verbal teaching situation seen in a rhetoric perspective.throughaqualitativeresearchmethod,ihaveexaminedwhateffects acourseinoralrhetoric,withafocusonthepara\andnonverbalparameters,has on three teachers' teaching practices. I have videotaped teachers teaching before andaftertherhetoriccourse.theeducationalprocesscontainsbothatheoretical part ars) and a practical part usus). The practical part has been prioritised becausethepractical\orientedapproachisveryrelevantwhenworkingwithvoice and body language, particularly in combination with such learning methods as apprenticeship,imitationandfeedback. The data I collected showed that two of the three teachers achieved visible/audibleeffectinrelationtotheirindividualchallengesafterparticipatingin the course. In particular, the challenges relating to theirbodylanguagesaw improvements,whereasthechallengesconcerningtheuseoftheirvoicewerefar moredifficulttoaddress.consequently,therewasnovisible/audibleeffectforall three subjects as the third teacher s challenges particularly concerned the use of her voice. Therefore, it is my conclusion that it requires significant time commitments to first unlearn inappropriate voice habits, in order then to learn newandappropriateones.unfortunately,myprojecthadtimeconstraintsthatdid notallowforthiskindofcommitment.however,thetimeittakestochangethese habits is available during a teaching degree, therefore, I argue at the end of the thesis that it is important to make courses on voice usage compulsory. Furthermore, these courses should be taught using a very practical\oriented approach;includingimitationandfeedbackexercises.

4 Indholdsfortegnelse* Forord...1! Indledning...3! Motivation... 3! Problemformulering... 6! Undersøgelsesdesign... 6! Fra*politiske*taler*til*faglig*formidling...8! Mit*didaktiske*udgangspunkt... 10! Den*klassiske*didaktiske*retorik... 15! Didaktisk*teori*og*metode... 18! Imitatio...18! Mesterlære...22! Feedback...25! Paraverbal*kommunikation... 29! Transparens/opacitet...29! Kairos...30! Talemomenterne...32! Artikulation...33! Melodik...33! Motorik...33! Klang...34! Dynamik...35! Atskabeattention...35! Nonverbal*kommunikation... 38! Kroppensbetydningforstemmen...38! Det!abdominale!åndedræt...38! Støtten...39! Grounding...39! Actio kroppenssprog...40! Mimik...41! Gestik...42! Den*gode*faglige*formidler... 43! Empiriindsamling... 44! Udvælgelseogforbehold...44! Pragmatikiforholdtillockout...45! Arsogususiundervisningsforløbet...46! Præsentation!af!lærerne...46! Ars!!den!teoretiske!del...47! Usus!!det!praktiske!arbejde...47! Analyse... 48! MT,1.Optagelse...49! Indledning!!at!skabe!attention...49!!

5 Nonverbal!kommunikation!!mimik...50! Det!kommunikative!fællesskab...52! Paraverbal!kommunikation...52! Kairos...53! Individuel!undervisning!af!MT...54! Jeg!observerer...54! Diagnose...55! Undervisningsprogram...55! MT,2.optagelse...56! Indledning!!at!skabe!attention...56! Nonverbal!kommunikation...57! Det!kommunikative!fællesskab...58! Paraverbal!kommunikation...59! JT,1.Optagelse...60! Indledning!!at!skabe!attention...60! ParaQ!og!nonverbal!kommunikation...62! Stemmens!lyd!og!forankring!i!kroppen...65! Individuel!undervisning!af!JT...66! Jeg!observerer...66! Diagnose...66! Undervisningsprogram...66! JT,2.optagelse...68! Indledning!!at!skabe!attention...68! ParaQ!og!nonverbal!kommunikation...68! Stemmens!lyd!og!forankring!i!kroppen...71! LFM,1.optagelse...72! Indledning!!at!skabe!attention...72! Paraverbal!kommunikation...73! Stemmens!lyd!og!forankring!i!kroppen...74! Nonverbal!kommunikation...75! Individuel!undervisning!af!LFM...76! Jeg!observerer...76! Diagnose...76! Undervisningsprogram...77! LFM,2.optagelse...78! To!små!ændringer...78! Konklusion*på*analysen... 80! Udfordringer...80! Minrolle...81! Effekt...83! Diskussion:*Undervisningsmodul... 86! Moduletsindhold arsogusus...86! Ars...86! Teoretisk!indhold...87! Usus...87! Imitatio,!mesterlære!og!feedback...89! Konklusion... 92! Perspektivering... 94!

6 !

7 ! Forord* Jegvilgernesigetaktilalledem,derharbidragettildettespeciale,allehardehaft indflydelse på, at projektet er blevet realiseret. Tak til de tre lærere fra Børneuniversitetet,derlodmigfølgederestravlearbejdsliv:MarieToudal,Johan Tieldow og Line Fløe Mogensen. Tak til Jette Svane for grafisk hjælp, Katrine Martinsen Gottschalcks for sparring og korrekturlæsning, Peder Eliassen for teknisksupportogmoralskogfagligidéudvikling,susanneeliassenogstigbeltoft for husly, da min familie var ramt af vandskade og til min tålmodige og inspirerendevejlederjettebarnholdthansen.sidst,menabsolutikkemindstden størstetakafdemalletilminetobørn,louisognanna,ogminmanddanny.de har de sidste mange måneder været mit faste og urokkelige holdepunkt og ubeskriveligetålmodige.jegharvalgtatdedikeremitprojekttilminebørn,fordi deteretbevispå,atmedkærlighederaltmuligt.! 1!

8 !

9 Indledning! Indledning* Motivation** Læreruddannelsen diskuteres i øjeblikket som aldrig før. Debatten har især fra DanskLærerforeningsDLF)sidestortfokuspåathøjneuddannelsenskravtilde studerende og ligeledes give uddannelsen et løft, således at det bliver mere attraktivt at blive lærer og ikke mindst at være' lærer. Der er endvidere i denne debat meget fokus på de faglige krav, der stilles til en færdiguddannet lærer i grundskolen,fxatenlærerskalhaveenbredvideniflerefag.idennedebatmener jegdog,atmanglemmerformidlingen'afdennefaglighed enformidling,dersynes særlig aktuel nu, hvor der er tale om, at den enkelte lærer skal undervise mere i fremtidens heldagsskole. Hvis heldagsskolen bliver en realitet, skal en grundskolelærer arbejde hele dagen med formidling af faglig viden, hvilket unægtelig stiller større krav til dennes formidlerrolle og ikke mindst stemmebrug. Før 1997 var faget Mundtlig' retorik'og'stemmebrugendelaflærernesuddannelse.fagetvaropdeltsåledes,at destuderendehavde14timersstemmebrug,14timersoplæsningog14timersfri mundtligfremstilling. 1 Dettetimeantalblevdogreduceretoverårene,ogmedden nyelæreruddannelseslovi1997blevfagetheltafskaffet. Detvardogikkeheltudenkamp.Forflerefagpersoner,somogsåvarmedtilat få faget indført, kæmpede for retorikkens eksistens. Blandt andet én af landets førsteretorikere,claustilling,somvarlektorpåblaagaardsstatsseminarium,og Christian Kock, professor i retorik på Københavns Universitets. Sidstnævnte skrivertildaværendeundervisningsminister,olevigjensen,den26.maj1997og spørger om følgende: Hvorledes sikres det, at alle skolelærere uddannet efter aftalen om en ny læreruddannelse i fremtiden er i stand til at formulere sig ordentligtisåveltalesomskrift. Svaretfraministerenlydersåledes: Udoverdet isvaretpåspørgsmål88anførte,vilderogsåifremtidenblivelagtvægtpåskriftlig og mundtlig formuleringsevne i alle fag på læreruddannelsen. Det vil f.eks. være naturligt at videreføre den allerede i dag gældende bestemmelse om, at der ved skriftligearbejder udoverdetfagligeindholdogsålæggesvægtpådenskriftlige 1!Bilag!6!! 3!

10 Indledning! fremstilling, jf. den gældende uddannelsesbekendtgørelses 13, stk. 3. Det svar påspørgsmål88,somministerennævner,handlerom,atdeterblevetbesluttetat pålægge [ ]seminarierneattilbydestuderende,dervælgermatematik,menikke dansk, et kursus i skrivning og retorik. Det betyder faktisk, at der er retorik på læreruddannelsenidag,fordiallestuderende,derikkelæserdansk,skaltilbydes etkursusiskrivningogretorik.ogfordestuderende,derlæserdansksomlinjefag, erretoriket timeløstfag.ettimeløstfagerbetegnelsenforfag,heriblandtretorik, færdsels\ogseksualundervisning,derikkeindgårsomselvstændige,obligatoriske fagifolkeskolen.påseminarietbetyderdet,atettimeløstfagblotinddragesefter behov alt efter underviserens holdning/lyst til faget. Der er altså ikke fokus på hverkenmundtligformidling,stemmebrugellerkropssprog. Jeg har gennem hele mit studie haft en stor interesse for mundtlig retorik og harisærenstorpassionforstemmebrug.derforharjegpåmitkandidatstudiepå KøbenhavnsUniversitetvalgtfageneStemmebrugens'didaktik'ogRetorisk'didaktik. Gennemdissefagstiftedejegbekendtskabmedbådelæreresoglærerstuderendes sult efter mundtlige formidlingsredskaber. De var i deres dagligdag ofte stemmemæssigtudfordredeift.atbrugestemmenvarieretoghensigtsmæssigt,så denunderstøttededenfagligeformidling.bl.a.skullejegifagetretoriskdidaktik udforme og afholde et kort undervisningsmodul i mundtlig retorik for lærerstuderendemedsærligtfokuspåstemmebrug.jeghenvendtemigtilledelsen på Zahles lærerseminarium, der var meget positivt stillet over for min idé. Det interessantevar,atmitkursusopslagkunvarpubliceretpåderesintranetenhalv skoledag,før51studerendehavdemeldtsig.dervardesværrekun15pladserpå holdet,såjegmåtteafvisedesidste36.herblevjegbekræftetiminforudgående tese om, at der er et behov for genindførelse af faget mundtlig retorik på læreruddannelsen. De studerende hungrede efter at få undervisning i mundtlig retorikogindividuelsparringistemmebrug.dettevarstoftileftertanke,ogjeghar ikke siden kunnet slippe tanken om de 36 studerende, der havde meldt sig til kurset,mensomikkefikmuligheden. På baggrund af denne erfaring og i forlængelse af den højaktuelle debat om folkeskolenogdenslæreresammenkobletmedmininteresseformundtligretorik har jeg en tese om, at faget vil gavne lærerstuderende, når de skal arbejde som lærere.jegvilderforundersøge,omfagetmundtlig'retorikkanbidragetilathjælpe lærerneideresdagligeformidlingafdetfagligestof,hvilketbetyder,atjegvilsepå 4!!

11 Indledning! måden, en lærer kommunikerer på gennem de non\ og paraverbale 2 kommunikationsparametre.pådenbaggrundviljegfindeudaf,omdererbehov foratgenindførefagetmundtligretorikpålæreruddannelsen. 2!Det!paraverbale!er!det!lydlige,!fx!stemmens!tonefald!og!kvalitet.!Se!Onsberg!2009)!p.!219! 5!

12 Indledning! Problemformulering* Dettelederfremtilfølgendeproblemformulering: I'specialet'vil'jeg'undersøge,'hvilken'effekt'et'praksisorienteret'undervisningsforløb'i' mundtlig' retorik' med' fokus' på' den' para?' og' nonverbale' kommunikation' har' på' læreres'faglige'formidling.'' ' Derudover'vil'jeg'diskutere,'hvordan'et'potentielt'undervisningsmodul'i'mundtlig' retorik' på' lærerseminariet' kan' udformes,' så' det' ruster' lærerne' til' at' klare' de' retoriske'udfordringer'i'fremtidens' heldagsskole. Undersøgelsesdesign* Jeg vil her redegøre for specialets undersøgelse, fordi der ikke før er lavet sammenligneligeundersøgelserafgrundskolelæreresmundtligeretorik.specialet harkarakterafeneksplorativundersøgelse,somerrelativtbegrænsetisitomfang. Detgør,atdennaturligvisikkeerfyldestgørende,menhåbeter,atdenkanfungere somenslagspilotprojekt. Derudovererundersøgelsenpragmatisk,dadenpåflerepunktererbaseretpå, hvad der på tidspunktet for udførelsen af undersøgelsen var realistisk og tilgængeligt.detteift.detrecase\studierafgrundskolelærere,somundersøgelsen omfatter. Især har lærernes lockout haft stor indflydelse, hvilket jeg vil uddybe i kapitlet Empiriindsamling. Mitformåleratfindeudaf,ometkortundervisningsforløbimundtligretorik med fokus på den praktiske dimension, giver lærerne en oplevelse af at kunne mestre den faglige formidling bedre. Centralt i mit studie af de tre lærere står brugen af videokameraet som dokumentationskilde. Jeg mener, at det er den enestemåde,hvorpåjegeristandtilatgengivelærernesfagligformidlingudenat involvere deres subjektive mening, som fx ved interview og spørgeskemaundersøgelse.jegønskeraltsåatbyggemineffektmålingpå,hvadjeg sergennemlinsenførogefterundervisningsforløbetimundtligretorik.dettegør, at jeg efterfølgende kan gense optagelserne og sandsynligvis lægge mærke til andre aspekter af lærernes faglige formidling, som jeg ikke observerede i undervisningssituationen.pådenmådebyggerminobserverendedelafempirien påenantropologiskmetode,derharværetbenytteticirka100år. 6!!

13 Indledning! Iforlængelseafoverståendekandetvirkeproblematisk,atjegbådebestrider rollen som observatør, underviser og kritikker. Jeg kunne have valgt at finde en ekstern retorikunderviser, således at min iagttager\ ogkritikerrolleblev mere objektiv, men her er der to afgørende faktorer på spil. For det første den pragmatiske hvaderrealistiskogopnåeligtindenfortidsrammen?fordetandet ønsket om at gøre dette projekt til mit helt eget og derigennem tydeliggøre min professionelletilgangtilprojektet.desudenlænerdennetilgangsigopaddetre didaktiske metoder; imitatio, mesterlære og feedback, som ligeledes bygger på princippetomatobservere,underviseoggivekritik. Irelationtildetrecase\studier skal det bemærkes, at jeg af hensyn til mit formålundladeratbeskæftigemigmed,hvilkeneffektundervisningenaflærerne har på eleverne. En effektmåling på eleverne ville betyde, at før og efter situationen, dvs. før og efter undervisningsforløbet, skulle være identisk mht. elevernes humør, deres interaktion og sociale relationer. Det kan have stor indflydelsepåfxlæreresevnetilatskabero,hvilkethumøreleverneeri,ellerom der har været nogle forudgående episoder mellem dem. Disse vil da være udslagsgivende for effekten. Derfor fokuserer jeg på den didaktiske proces og på lærernesevnetilattilgådenfagligeformidlingsetudfraenretoriskkontekst.jeg er klar over, at denne afgrænsning, hvor det er mig, der vurderer effekten, kan opfattesmindreobjektiv,endhvisdetvarelevernesvurdering.menafhensyntil tidharjegværetnødttilatbegrænseminundersøgelse. 7!

14 Fra!politiske!taler!til!faglig!formidling! Fra*politiske*taler*til*faglig*formidling** Etcentralperspektivispecialeteratomsættedenviden,jegharfraretorikstudiets fokus på politisk taler, til faglig formidling. Selvom vi på retorikstudiet på KøbenhavnsUniversitetanerkenderdenfagligeformidling,såerderentendenstil at fokusere på den deliberative genre. Det hænger muligvis sammen med, at politiske taler er mere tilgængelige end den faglige formidling, der i højere grad foregår i lukkede rum og derfor ikke på samme måde henvender sig til offentligheden. Endvidere kan selve genren, faglig formidling, være afgørende, fordi den er knyttet til begrebet transparens, der tillægger indholdet større betydningendetos.ogetosernetopetcentraltbegrebpåretorikstudiet. Fafnerharenvigtigpointeiforbindelsemedspecialetsfokus: Deterimidlertidretorikkenspædagogiske'konsekvenser,dererogmåværede vigtigste.godundervisningoggodfremstillinghørersammen. 3 Fafners ord understøtter, at faglig formidling forudsætter den transparente form, hvor formidlerens actio, modsat hos en taler, ikke gør opmærksom på sig selv netopfordideterindholdet,derercentralt.formidlerensopgaveeratgøre undervisning til en persuasiv handling. Det er derfor undervisningen og dens kontekst,derervæsentligeher,ogikketalerenspersonligeagenda. Jeg er dog i mit teoretiske grundlag relativt overladt til generelle retoriske teorier om para\ og nonverbal kommunikation, for der stort set ikke er skrevet nogetretoriskfaglitteraturomskolelæreresellerfagligeformidleresactio.deter derfor en udfordring for mig, at meget faglitteratur om mundtlig retorik tager afsætidenpolitisketaleogikkedenfagligeformidling.jegvilderforgøredettil mitprojektatkonverteredisseteorierogbegreber,deromhandlerentalersactio, tilogsåatgældefagligformidling. Når vi hører ordene, spejder vi samtidig efter lydlige og synlige tegn på engagementogtroværdighed,kvalitetersomernødvendigehvistalerenskalnåsit persuasivemål. 4 Citatetovenforpegerpå,atdelydigeogsynligefaktorererafgørendeforden persuasive effekt. Og selvom citatet handler om en talers actio og ikke en lærerstuderendes,derskalpraktiserefagligformidling,såbekræftercitatetnetop, 3!Fafner!2005)!p.!177! 4!Onsberg!2009)!p.!219! 8!!

15 Fra!politiske!taler!til!faglig!formidling! atdepara\ og nonverbale parametre er sammenfaldende for begge felter ift. at opnåsitpersuasiomål. Men hvordan tillæres disse lydlige og synlige faktorer, så de understøtter det faglige indhold? Her vender jeg tilbage til Fafners pointe om retorikkens' pædagogiske' konsekvenser' og tager udgangspunkt i begreberne ars og ususteori ogpraksis),somnæstekapitelomhandler. Jeg bruger altså begreberne ars og usus som specialets overordnede analyseramme og supplerer med teori om de tre didaktiske metoder; imitatio, mesterlære og feedback. Derudover behandler jeg indholdsmæssige elementer af fagetmundtligretorik,herunderstemmebrugogkropssprog. Aspekter, der alle har en afgørende rolle i min konvertering af det fokus på politisketaler,somsespåuniversitetet,tilfagligformidlingpålærerseminariet. 9!

16 Mit!didaktiske!udgangspunkt! Mit*didaktiske*udgangspunkt* I den klassiske latinske terminologi inden for retorik sondres der mellem ars' og usus' teori versus praksis. Da et af specialets formål er at diskutere, hvordan et undervisningsforløbimundtligretorikskaludformes,erforholdetmellemarsog usus inden for den retoriske didaktik af særlig vigtighed for dette speciale, og derforviljegidettekapitelbelysenetopdetteforhold. Begrebet ars latin)ellertekhne' græsk) betyder fag, 5 dvs.teori om det praktiske.ifølgearistoteleshandlerarsomdenpraktiskeudøversviden. 6 Begrebet usus er derimod den praktiske udøvers handlen. Den oprindelige latinskebetydningerbrugellerbenytte. 7 'Dennutidigedefinitionerøvelseellerat udføreenhandlingipraksis. Vileveridagienskriftsprogligkultur,hvordenlærtevidenihøjgradstammer fra en skolastisk tradition. Den skriftlige form har sin egen logik, ligesom den mundtlige har sin. Dette aspekt behandler Tone Saugstad, når hun peger på, at udviklingstendensenergåetframesterlæretillæringiskolen medandreordfra praktisk kunnen til boglig viden. 8 På den måde er der en form for dualistisk sondring mellem på den ene side talesprog og praksis og på den anden side skriftsprog og boglig viden, hvor sidstnævnte ofte regnes for mest værdifuld. Saugstad skriver, at: Talesprogskulturens indlæringsform er overvejende erfaringsbaseret, kontekstbundet og dermed konkret. Den foregår ved imitation, irettesættelse,prøvenogfejlen,vedøvelseogvedatleveietsocialtfællesskab. 9 Ognetopdisseindlæringsformerercentrale,nårlærerstuderendeskalundervises i mundtlig retorik, fordi deres kommende virke som skolelærere bygger på talesprogskulturen. De skal lære at videregive viden gennem mundtlighed, og derforerdetnødvendigt,atdekendermundtlighedensvæsenogvilkår. Dereraltsånogleuvurderlige,positivesideraftalesprogskulturen,somvihar en tendens til at glemme, eller i hvert fald nedtone ift. skriftligheden. Saugstad stilleriartiklen; Omvidenogkunnen pædagogiskset,skarptpådetteogpeger på,atskolenharet teori\praksis\problem. 10 Hunuddybertoforskelligetilgange 5!Aristoteles!2007)!p.!272! 6!Aristoteles,!2000)!p.!31Q33! 7!Den!danske!ordbog!2005)!p.!384! 8!Saugstad!2007)!p.!223! 9!Saugstad!2007)!p.!224! 10!Saugstad!2007)!p.!226! 10!!

17 Mit!didaktiske!udgangspunkt! tilatopnåoverensstemmelsemellemteoriogpraksisiskoleregi:fordetførsteer teori normativ for praksis, hvilket vil sige, at den viden, vi møder i skolen, automatisk transformeres til en praktisk kunnen i mødet med virkeligheden. Her erderfokuspåars.denandentilganger,atpraksisernormativforteori,dvs.at den faglige viden, vi lærer i skolen, skal gøres mere anvendelsesorienteret og i højere grad rettes mod den praktiske virkelighed. Her er der fokus på usus. 11 Problemet med begge disse praksisproblemer er, at de ikke har forståelse for de kvalitative forskelle, som de hver især repræsenterer. Jeg mener, at dette er relevantforspecialet,fordijeggernevilpegepå,atdissetotilgangeikkeerrivaler, menatdehverisærrummeretlæringspotentialeafhængigaf,hvilketfagderskal undervisesi. Jeg ønsker derfor, i tråd med Saugstad, ikke at afskrive den teoretiske og dermed også i høj grad den skriftsproglige kultur, men i stedet at diskutere forholdet mellem teori og praksis og stile mod, som Saugstad skriver, at: [ ] styrkesider og svagheder ved henholdsvis læring i skole og læring i praksis [ ] derimod [er] en forudsætning for at kunne etablere et frugtbart samspil mellem dissetolæringsformer. 12 JegerderforenigmedSaugstadihendesmange,meget relevantebetragtningervedr.forholdetmellemarsogusus. Jeg finder det dog svært helt at gennemskue fra artikel til artikel, hvilken definition hun har vedr. skole? Jeg antager derfor, at hun har en meget bred tilgangtilskoleogligeledestilbegrebetusus.jegharimodsætningtilsaugstadet merespecifiktogsnævertærindeift.dennekontekst,somvedrørerdetkonkrete fag mundtlig retorik. Vi har dog samme syn på, at den praktiske tilgang til undervisningbøropgraderes.centraltformigerimidlertidundervisningiatblive en god faglig formidler, hvor fokus er på de para\ og nonverbale kommunikationsparametre. I forlængelse heraf ønsker jeg en form for tilbagevendentilnogleafdetanker,somaristoteleshavdevedr.usus.disseviljeg behandlemedudgangspunktisaugstadsfortolkning. Ifl. Saugstad ophæver Aristoteles med sine to kunstskabsforståelser 13 det dualistiskeskelmellemarsogusus.hanopfatterdogstadigdetokundskabersom forskellige,blotikkeiethierarkiskforhold,menistedetsomtokundskaber,derer 11!Saugstad!2007)!p.!226Q227! 12!Saugstad!2003)!p.!308! 13!Aristoteles!to!kunstskabsforståelser!er!henholdsvis!teori!og!praksis!Kilde:!Saugstad!2007)!p.!231)! 11!

18 Mit!didaktiske!udgangspunkt! knyttet til forskellige livsområder og derfor tjener hvert sit formål. 14 Om den teoretiskevidenskriversaugstad: Denteoretiskevidenerentilskuerviden,som stilermodatforstå,forklareogsystematisere,hvilketindebærerenevnetillogisk og abstrakt tænkning. 15 Om viden i praksis: Den praktiske kundskab er en deltagerkundskab,somstilermodkompetencermodatdeltageidetpraktiskeliv, dvs.idetproduktiveog/ellerdetsocialeliv. 16 Forskellenpådetokundskabereri højgrad,atdetpraktiskeliverforanderligtogtiltideruregerligt,hvilketvilsige,at detikkekansystematiseresellerregelbindespåsammemådesomdetteoretiske feltkan.ligeledeserdetmedretorikundervisning.dererenteoretiskgrundviden, men fokus er på at afprøve denne teori i praksis, hvorved Aristoteles deltagerkundskabbrugestilpåsigtatskabedet,saugstadkaldererfaringsbaseret kundskab.pådenmådekandenlærerstuderendegennemususfindesinestyrker og svagheder. Og specifikt ift. til stemmebrug og kropssprog vil de i praksis øge kendskabettil,atdet,dervirkerforénstuderende,ikkenødvendigvisvirkerforen anden. DennepointeerSaugstadogsåindepå,nårhunfremhæver,atderikkefindes én teori, der passer til én praksis, netop pga. det praktiske livs skiftende omstændigheder,bøjeligekravogdet,somhunkalder virkelighedens kaos. 17 ' Arsogususrummerhverisærenforskelligtilgangtillæring.Irelationtilfaget mundtlig retorik er ars vigtig, men usus kan ikke undværes. Med ars opnår de studerendeendeltagerkundskab,dergør,atdekenderteoriernebagpraksis.men med usus opnår de den erfaringsbaserede kundskab, der er kontekstbundetog konkret. Usus ruster dem til den virkelige verden vha. et intuitivt og erfaringsbaseret kendskab til mundtlig formidling, og de er selv med i processen ogfindergennemususstyrkerogsvaghederindenforstemmebrugogkropssprog, som er vigtige formidlingskilder i det mundtlige rum. Tre læringsmetoder, der byggerpåusus,erimitatio,mesterlæreogfeedback.disseviljegbehandlesenerei specialet,dajegmener,atnetopdissemetoderergodeift.mitfokuspåmundtlig retorik,isærdeleshednårdethandlerompara\ognonverbalkommunikation. Kanmanunderviseiatundervise? 18 SpørgerSaugstadisinartikelafsamme navn. Selvom artiklen oprindeligt er henvendt til universitetsundervisere, mener 14!Saugstad!2007)!p.!232! 15!Saugstad!2007)!p.!232! 16!Saugstad!2007)!p.!232! 17!Saugstad!2003)!p.!309! 12!!

19 Mit!didaktiske!udgangspunkt! jeg,atdenharstorrelevansogsåidennesammenhæng,fordilærerstuderendeskal undervisesiatundervise.undervisningersomethåndværk,derkræverpraktisk erfaringogøvelse.deterikkefair,atnyuddannedelærereførstskallæredet,når dekonfronteresmedeleverne.hermenerjeg,atderermangeandrefokuspunkter, som fx det faglige, sociale og forældre at forholde sig til. Saugstad har, som Quintilian, en pragmatisk tilgang ikke til at blive en god taler, men en god underviser,hvilketharetsammenfaldendesigteiindeværendeopgave,forståetpå den måde, at Quintilian ift. den gode taler, beskæftiger sig meget med både stemmebrug og kropssprog, som jeg mener, også er vigtige ift. den gode underviser,ogatdisseopnåsgennempraktiskarbejde. Saugstad beskriver bl.a. den pragmatiske forståelsesform, som bygger på, at den gode undervisers udvikling er sket via praktisk erfaring i højere grad end fagligt kendskab til undervisning. Dvs. at den gode underviser ifølge dette synspunkt Opøver en intuitiv, erfaringsbaseret kundskab. 19 ' Ligeledes peger Saugstadpå,atteoriidenneforståelsesformikkekanskillesfrapraksis,fordiden er' praksis. 20 Der er dog nogle fordele ved den organisering, som skolen almindeligvis bygger læringsprocessen på. Dels er skolen ikke bundet af tid og sted,fordilæringenikkeforegåridenkontekst,hvordenskalanvendes.delser det muligt at videregive en relativt stor mængde generel, teoretisk og mere almendannendeviden,derikkeknyttersigtilanvendelse.ogdels,iforlængelseaf førnævnte,kandettegørestilmangeeleverpåéngangudenhensyntagentilden enkelte. Dvs. en form for standardiseret uddannelse inden for samme område. 21 Det er altså nogle af de styrker, som ars indeholder, og som jeg mener, også kan brugesitilrettelæggelsenafundervisningentillærerstuderende,fordideharbrug for deltagerkundskaben, ars, for at kunne opnå erfaringsbaseret kundskab. Derudover mener jeg, at den standardiserede ramme, som også findes på lærerseminarierne,kanudnyttes;nemligirelationtilatkunneundervisemangepå én gang. Fx kan de studerende have stor gavn af at observere, når retorikunderviserenlaverøvelser,fxstemmebrugsøvelserbaseretpåimitatio,med en enkelt elev med det formål at udvikle dennes individuelle læring i det tempo, derertilpassetnetopdenneelevsniveau. 18!Saugstad!1998)!p.!133! 19Saugstad1998)p !Saugstad!1998)!p.!138! 21!Saugstad!2003)!p.!310! 13!

20 Mit!didaktiske!udgangspunkt! Saugstad mener, at der i grundskolen er det, hun kalder et liv\lære \problem 22, hvilket indebærer, at det faglige stof i skolen ofte er for abstrakt og generelt. Samtidig mener hun, at skolens læringsmål er for diffuse og uigennemskuelige, modsatpraksis,hvordererentydeligkoblingmellemlæringoganvendelse.jeger enig i denne betragtning og vil gerne tilføje, at netop det, der kendetegner undervisningimundtligretorik,er,atdenteoretiskeviden,dergives,koblespåen praktisk tilgang. Men igen mener jeg, at det afhænger af, hvilke fag der skal undervisesipåhvilketuddannelsesniveau,ogdetsynesjegsomsagt,ikkefremgår særligtydeligthossaugstad. For at vende tilbage til den dualistiske sondring mellem praktisk og teoretisk erfaretviden,såunderbyggerovenstående,atdenpraktiskevidenharentyngde, som ikke bør underkastes den teoretiske. Dog er der en tilbøjelighed til, at skriftsprogskulturen med den skolastiske tradition negligerer usus, dvs. den erfaringsbaserede viden, måske fordi den skriftliggøres i form af normer og refleksioner,hvilketgørdenmindresynlig.denerdoglangtfrauvigtig,fordiden knyttersigtil,somsaugstadskriver: [ ]densocialeogetiskefronesis\kundskab, der indebærer god dømmekraft, situationsfornemmelse og evne til at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt ud fra det rette motiv. 23 Dette er interessant i relationtilmundtlighedogbegrebetkairos:'etbegreb,derstammertilbagefraden klassiskegræskeperiode,ogsomkandefineressom retteordirettetid. 24 Dette bygger på at vide, hvad der er passende eller upassende i en given situation og særligt i den mundtlige genre, hvor der kan opstå noget uventet, og hvor man derforskalevneatværespontan.deteretperspektiv,somdenlærerstuderende skal have redskaber til at mestre. I den henseende er praksis altafgørende, fordi denstuderendegennemsinuddannelseskalhaveprøvetatindgåiundervisnings\ situationen både på øvelsesniveau på seminariet og i den virkelige situation i forbindelse med praktik. Med andre ord skal den studerende flere gange kastes ud i undervisningssituationen for på den måde at lære håndværket på egen krop. 22!Saugstad!2003)!p.!311! 23!Saugstad!2003)!p.!315! 24!Andersen!1997)!p.!21Q26! 14!!

21 Den!klassiske!didaktiske!retorik! Den*klassiske*didaktiske*retorik** Hele denne praksisorienterede tilgang til læring af mundtlig formidling, som jeg gennem Aristoteles og Saugstad lægger mig i forlængelse af, stammer tilbage fra denklassiskeretoriskedidaktisketradition.jegvilidettekapitelgiveetkortfattet billede af den klassiske didaktiske tradition,fordidenergrundlagetfordet retoriksyn,somspecialetbyggerpå.ligeledesmenerjeg,atdennetraditionharen relevans ift. den måde, vi i dag opfatter didaktik på. Nemlig nogle meget grundlæggende elementer, der knytter sig til den måde, vi anskuer hele det didaktiskefeltpå,sompåtrodsaf,atdeergamle,stadigergangbareogrelevantei en nutidig kontekst. På den måde er dette speciales retoriksyn en sammentrækningafdenantikkeogmodernedidaktiskeretorik. Retorikvar og er stadig et meget praktisk anvendeligt fag, som gennem historien skiftevis har været efterspurgt og respekteret, 25 men også hånet og forbundetmedmanipulation.selvomverdensåmegetanderledesudiantikkenfor cirka 2500 år siden bådehistoriskogkulturelt erdernogleaspekterfra datidens didaktik, som vi bør have øje for, hvis vi skal forstå en mere nutidig tilgangtilfaget især når det drejer sig om undervisning af lærerstuderende i mundtligretorik,netoppga.denpraksisorienteredetilgang,fagethar. Quintilians tanker om didaktik var dominerende i datiden, men de er også blevetgrundlæggendefornutidenssynpådendidaktisketradition.isokrates436 f.kr.) var den første af de to, der så retorikken som grundlæggende element i uddannelsenafungemænd.hanspædagogisketankebestodi,at Elevernelærer vedselvatfrembringetekster. 26 'Detteerforløberentilprogymnasmata\læren,en praksisorienteretteori,derhavdetilhensigtatudvikleelevenved,atdenneselv skulle løse opgaver af stigende kompleksitet. Men hvad vigtigt er: i kombination medmimesis dvs.vedat efterligne læreren. Progymnasmataeretpædagogisk byggeklods\system,somhavdetilformålat udfordreelevenvedatgraduereisværhedsgrad,efterhåndensomflere klodser blevkombineret. 27 Værket Ad' Herennium bygger ligeledes på disse principper sammen med bl.a. en form for vejledning, der har til formål at guide den studerende gennem 25!Kock!2012)!p.!112! 26!Kock!2012)!p.!31! 27!Kock!2012)!p.!112! 15!

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching. www.mvrconsult.dk

Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching. www.mvrconsult.dk Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching Kaos Hvad forstår du ved kaos? Mit bud Kaos i sprog sprog i kaos Kaos i forandringer forandringer i kaos Kaos i formålet

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk.

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. Retorisk Akademi Du kan sikkert jeres strategier - men kan du kommunikere dem? Retorisk

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Innovationsprojekt om professionel kommunikation

Innovationsprojekt om professionel kommunikation Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere