Inspirationsmateriale til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til undervisning"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Innovation (sosu/pæd): Gennemførelse og formidling Udviklet af: Inge Hertzum Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmesalle Århus N Tlf.: April 2011

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Uddannelsen er relevant til udviklingen af den tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetence (TAK) inden for forskellige jobområder (FKB), som angivet i nedenstående. Moder-FKB: 2222 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi o TAK: Kommunikation, samarbejde og vejledning, o TAK: Teamarbejde og projektstyring i pleje- og sundhedsarbejde o TAK: Kvalitetssikring, dokumentation og tværsektorielt arbejde Uddannelsen er knyttet til flere af FKBer: 2688 Patientrelateret service på sygehusene o TAK: Service i patientarbejdet o TAK: Tværfagligt samarbejde på sygehusene 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsnet o TAK Den sundheds- og sygeplejefaglige kompetence på sygehusene o TAK: Samarbejdet på sygehuse 2223 Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap o TAK: Teamarbejde og projektstyring i pleje- og sundhedsarbejde o TAK: Kommunikation, samarbejde og vejledning o TAK: Kvalitetssikring, dokumentation og tværsektorielt arbejde 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge o TAK Kommunikation og samarbejde inden for børne- og ungeområdet 2726 Arbejde på klubområdet og i kulturhuse o TAK Kommunikation og samarbejde inden for klubområdet. Arbejdsfunktioner Deltagerne kommer fra en praksis som er præget af stadig større kompleksitet i forhold til løsningen af arbejdsopgaver, hvor også den aktuelle ressourceallokering i samfundet spiller en rolle. Det stiller krav til medarbejderne om i stadig højere grad at kunne forholde sig til og handle indenfor rammerne af en kompleks og foranderlig hverdag og samtidig holde fokus på bæredygtigheden i den måde, opgaverne løses på. 1 af 13

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Det forventes, at medarbejderne kan handle kreativt og innovativt, herunder inddrage kolleger og/eller bruger/borger/barn/patient og evt. pårørende i opgaveløsningen, med det formål at opnå den bedste kvalitet, givet de aktuelle vilkår. Det kan dreje sig om praktiske problemstillinger i forhold til arbejdet hos den enkelte borger eller problemstillinger af mere organisatorisk art. Det at skulle og kunne påvirke opgaveløsningen i eget arbejde er både en forudsætning for jobtilfredshed og -fastholdelse og en belastningsfaktor for medarbejdernes trivsel. Det stiller derfor særlige krav til medarbejderens kompetencer og kompetenceudvikling, så de kan håndtere usikkerhed i forbindelse med forandringer og vælge konstruktivt at deltage i udviklingen af nye bæredygtige ideer på en måde, så de også tager ejerskab til ideerne. Som et bidrag til en sådan udvikling kan der være brug for medarbejdere med særlige kompetencer til at gå foran i udviklingen af kreative og innovative kompetencer på den enkelte arbejdsplads. Der kan være brug for udvikling af kompetencer hos enkelte medarbejdere, der kan fungere som innovationsagenter eller innovationsnøglepersoner på arbejdspladserne. Sådanne medarbejdere vil kunne bidrage aktivt til udvikling, udbredelse og fastholdelse af innovation på arbejdspladsen. Uddannelsen har udover fokus på den divergente og konvergente fase (se definition under tema 2) i den medarbejder- og brugerdrevne innovationsproces også fokus på en før og en efter fase i processen en forberedelses- samt en implementerings- og formidlingsfase. Herudover har uddannelsen særligt fokus på at udvikle kompetencer hos medarbejderne til at kunne igangsætte og facilitere innovationsprocesser i hverdagen samt kompetencer til at medvirke til en bredere formidling af resultatet af de innovative processer i organisationen, hvor det er relevant. Deltagerne tænkes efter kurset at kunne fungere som en slags innovationsagenter eller innovationsnøglepersoner. Det betyder at der dels fokuseres på udviklingen af før -kompetencer, forstået dels som kompetencer til at identificere og italesætte behov for innovation samt gå foran og medvirke til at motivere kolleger og andre relevante parter til at deltage i innovative udviklings- og problemløsningsprocesser, dels som kompetencer til at kunne afgøre rammerne og vilkårene for den innovative proces et teammøde på to timer kan fx være den ramme, der kan være til rådighed. Deltageren får således udviklet kompetencer til at tydeliggøre og formidle problemstillinger og udviklingsønsker i hverdagens arbejde som en del af forberedelsesfasen i den innovative proces. 2 af 13

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Deltagerforudsætninger Medarbejdere med erfaring indenfor det social- og sundhedsfaglige eller pædagogiske arbejdsområde. Det er en fordel hvis deltagerne har en vis erfaring med eller viden om innovation og innovative processer. Fx erhvervet gennem AMU kursus nr Innovation (sosu/pæd), idéudvikling eller lignende. Struktur Uddannelsen kan med fordel tænkes i samspil med andre uddannelser alt efter jobområde. Uddannelsen kan tænkes sammen med en lang række uddannelser inden for såvel det pædagogiske område som social- og sundhedsområdet, hvor der er fokus på udvikling og nytænkning. Nedenstående er eksempler, der er særligt oplagte Innovation (sosu/pæd) - idéudvikling m.m Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet Kvalitetsudvikling og akkreditering på sygehusene Teamorganiseret hjemmepleje Brugerindflydelse i pædagogisk praksis 2. Ideer til tilrettelæggelse Kurset i innovation, gennemførelse og formidling har fokus på både prejekt og projekt delen i innovative processer, dvs. både den kreative, idéskabende (den divergente) fase og den analyserende, vurderende og målsættende (den konvergente) fase. Herudover er der fokus på en forberedelsesfase, og en bredere implementeringsog formidlingsfase. Forberedelsesfasen sigter på at identificere og kommunikere udviklingsønsker og problemfelter hos medarbejdergruppen og brugerne, samt afklare rammer og råderum for det innovative udviklingsarbejde. Implementeringsog formidlingsfasen sigter mod, at deltagerne efterfølgende kan medvirke til for- 3 af 13

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - ankring og spredning af resultaterne af de innovative processer, efter de har været afprøvet (testet). Denne sidste del har med andre ord et bredere organisatorisk sigte end den mere umiddelbare omsætning af ideer fra den divergente fase til handlinger, der afprøves i praksis. De to kursusdage foreslås afholdt samlet for at kunne skabe og fastholde det bedste flow i læreprocessen. Det foreslås, at kurset i vid udstrækning tilrettelægges som en vekslen mellem inspirationsoplæg, præsentation og afprøvning af samt refleksion over metoder til gennemførelse af innovative processer og efterfølgende formidlings- og implementeringstiltag. Ligeledes foreslås det at deltagerne i vid udstrækning får reflekteret over egen rolle og funktion i de innovative processer på arbejdspladsen. Temaer Tema 1: Innovation og innovative processer Tema 2: Igangsætte og gennemføre innovative processer i det daglige arbejde herunder redskaber og metoder til kreativ idéudvikling Tema 3: Vurdering af ideers ressourcemæssige bæredygtighed Tema 4: Implementering gennem videndeling og formidling Tema 5: Facilitering af innovative processer Tema 1: Innovation og innovative processer Begrebsafklaring: Medarbejder- og brugerdreven innovation Hvad er medarbejder- og brugerdreven innovation Hvornår og til hvad er de to former for innovation egnede Hvilke metoder kan anvendes Prejekt og projekt Innovationsprocesser bliver (iflg. Lotte Darsø) ofte presset ind i gængse projektledelsesmodeller med mål, milestones, etc., og det dræber i mange tilfælde det originale og dermed det egentlige innovationspotentiale, mener hun. Hun indfører derfor begrebet prejekt som et begreb, der dækker de tidlige og ofte kaotiske 4 af 13

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - faser i et udviklingsarbejde, hvor projektet opstår efter, at målet er blevet identificeret i de tidlige faser. Prejektet er målsøgende og divergent, ikke lineært og kræver kaostid. Er procesdrevet og kræver et åbent beslutningsrum. Prejektet er således en meget åben informationssøgende proces, hvor en gruppe mennesker afsøger et felt for nye muligheder Projektet er per definition målstyret og konvergent, lineært og tidsbegrænset. Er resultatdrevet og kræver hurtige beslutninger Inkrementel og radikal innovation Kurset innovation, gennemførelse og formidling retter sig mod facilitering af inkrementel innovation, forstået som udvikling og implementering af nye ideer til løsning af hverdagens problemer indenfor de eksisterende rammer og vilkår på arbejdspladsen. Innovative kompetencer Procesforståelse og organisationsforståelse Kommunikationskompetencer Analytiske kompetencer Kreativitet og idéudvikling Procesforståelse Forudsætninger og muligheder for innovative processer Kommunikation Psykodynamik Organisatorisk forståelse Organisatoriske og ledelsesmæssige faktorer Afklaring af rammer og råderum for de innovative processer Begrebsafklaringen foreslås afholdt som en kort formidling med det formål at skabe klarhed over og afgrænse deltagernes forståelse af innovation og deres rolle i forbindelse med innovative processer på arbejdspladsen. Deltagerne vil senere i kursusforløbet få lejlighed til både at afprøve metoder og reflektere over disse samt over egen rolle i den forbindelse. Tema 2: Igangsætte og gennemføre innovative processer i det daglige arbejde herunder redskaber og metoder til kreativ idéudvikling Faser i den innovative proces 5 af 13

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Den samlede innovative proces kan illustreres med nedenstående model Forberede Divergere Konvergere Implementere Det er i forberedelsesarbejdet hele processen sættes på sporet. Det skal bl.a. sikre, at processen er meningsfuld og relevant for de implicerede. En del af forberedelsesarbejdet kan således med fordel foregå med inddragelse af de medarbejdere eller borgere, der deltager i den konkrete innovative proces. Ligesådan med implementeringsarbejdet her kan arbejdet i den konvergente fase også inddrage medarbejdere og borgere i en (ny) idéfase, der kan inspirere implementeringsarbejdet i bredere forstand. Modellen tænkes gennemgået med fokus på at give deltagerne en forståelse for sammenhængen og samspillet mellem de enkelte faser i modellen. Efterfølgende fokuseres så på metoder til igangsættelse og facilitering af de enkelte faser i processen Kurset tænkes planlagt i overensstemmelse med rækkefølgen i ovennævnte model: Forberedelsesfasen kan indeholde: HV-spørgsmålene: Hvem, hvorfor, hvad, hvor, hvornår og hvordan Identifikation og italesættelse af udviklingsønsker og problemområder hos medarbejdergruppen og hos brugerne Fx bruger interview, tilfredshedsanalyser, fokusgruppeinterview, teamudviklingssamtaler, kollegiale samtaler etc. Klarlæggelse af mål og rammer for den innovative proces Hvad er opgaven? Hvad er ressourcebehov og -rådighed? 6 af 13

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Hvem skal inddrages i processen? Hvad har vi af tid og rum? Sammensætning af team Hvem skal involveres og hvordan (medarbejderdreven/brugerdreven) Dataindsamling Hvordan kan viden og information om genstandsfeltet for innovationsprocessen afsøges og udvides? Dette må nødvendigvis afhænge af det konkrete udviklings- eller problemområde. Generelt kan det være vigtigt at have god organisatorisk indsigt fx i værdigrundlag, overordnede aftaler og strategier, standarder, lovgivninger, arbejdsretlige og arbejdsmiljømæssige retningslinjer etc. Endvidere er det en fordel at kunne afklare relationerne og hvis det er muligt kommunikationsmønstrene i den gruppe, der inddrages i det konkrete innovative arbejde. Kan dette ikke afklares på forhånd, må man som facilitator være opmærksom på det undervejs i processen og kunne reagere i forhold til det. Behov for viden og information kan opstå undervejs i processen, ligesom ny viden vil dukke op undervejs. En del af den konvergente fase kan afklare, hvorvidt yderligere vidensøgning skal prioriteres Med hensyn til forberedelsesfasen foreslås, at deltagerne løbende inviteres til korte refleksioner over, hvornår og hvordan de præsenterede elementer og metoder kan anvendes på deres arbejdsplads. Fx er det vigtigt, at deltagerne opnår forståelse for sammenhængen mellem formen på den ønskede innovative proces, processens mål og de rammer, der er til rådighed. Det kan med fordel overvejes allerede nu at åbne for, at deltagerne kommer i et begyndende divergent flow vi foreslår derfor, at man som kursusplanlægger gør brug af nogle af de metoder til kreativ idéskabelse, der præsenteres senere i kursusforløbet. Se beskrivelsen af den divergente og søg i litteraturlisten. Den divergente fase Kreativitet og idéskabelse Metoder til igangsættelse af kreativ idéudvikling, fx: Brainstorming 7 af 13

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Idéværksted Energizers Kreativ platform Værktøjer fra MindLab Værktøjer fra NPK projektet Kaospiloternes værktøjskasse I denne fase af kurset tænkes deltagerne at skulle lege med de idéskabende værktøjer. Der foreslås en kort introduktion til værktøjskassen, hvorefter udvalgte metoder til at facilitere denne del af den innovative proces iværksættes. Problem- eller udviklingscases kan med fordel inddrages for at anskueliggøre metoderne ift. en tænkt praksisnær situation. Det foreslås, at der både arbejdes med metoder til at igangsætte processen og stimulere den undervejs (de såkaldte energizers) og de egentlige idéskabende metoder se eksempler i det vedlagte forslag til værktøjskasse i litteraturlisten. Det tilstræbes at deltagerne bringes i en så virkelighedstro divergent proces som muligt. Efterfølgende reflekteres over metodernes anvendelighed i deltagernes praksis. Det er her vigtigt at være opmærksom på, hvordan modstand mod metoderne kan opstå og hvordan deltagerne kan forholde sig til dette for at kunne understøtte den divergente proces. Tema 3: Vurdering af idéers ressourcemæssige bæredygtighed Den konvergente fase Konkretisering og test af relevans, realiserbarhed og brugbarhed f.eks. gennem forskellige perspektiver: brugerperspektiv m.v. Metoder: rollespil, historiefortælling, scenarier m.v. Analyse, vurdering og prioritering af ideerne fra den divergente fase Faktorer: Rammer, ressourcer, kompetencer m.v. Metode: Fx SWOT analyse Beslutning om videre forløb/handlinger der kan omsætte nye forståelser og arbejdsprocesser til praksis Tanken er, at deltagerne som facilitatorer af de innovative processer på arbejdspladsen gennem inddragelse af en overordnet organisationsforståelse (se begrebsafklaringsafsnittet om innovationskompetencer) bidrager til, at ideer fra den divergente fase landes og overvejes ift. deres organisatoriske eller ressourcemæssige bæredygtighed i den konkrete praksis, hvori de skal omsættes. 8 af 13

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Ideerne kan efterfølgende bæres videre i organisationen til en evt. grundigere vurdering af den ressourcemæssige bæredygtighed. I mange tilfælde sikkert blot omsættes direkte i det daglige arbejde. En måde at arbejde i uddannelsen med denne fase tænkes at kunne ske gennem deltagernes bearbejdelse af deres oplevelser med afprøvningen af metoderne i den divergente fase for på den måde at bidrage til en fremadrettet succes med at igangsætte og facilitere innovative processer. Har man i den divergente fase valgt at arbejde med problem- eller udviklingscases, kan man også vælge at arbejde videre med dem i den konvergente fase. Man kan også vælge at lade deltagerne arbejde med at analysere og vurdere de divergente metoders anvendelighed i deres egen praksis i forhold til at skulle igangsætte innovative processer. Hvad man vælger, må afhænge af, hvordan der arbejdes i den divergente fase, således at deltagerne får mulighed for opleve begge faser som sammenhængende dele af en innovativ proces. Inspiration til metoder i den konvergente fase kan hentes i den innovative værktøjskasse se litteraturlisten. Tema 4: Implementering gennem videndeling og formidling Formidling og præsentation Metoder til formidling og præsentation af ideer/ændringsforslag i forhold til ledelse, kolleger, borgere og pårørende Brug af videndelingskanalerne på arbejdspladsen Gennem inddragelse af og fælles refleksion over deltagernes erfaring med formidling og kendskab til og brug af informations- og videndelingskanalerne på arbejdspladsen, arbejder deltagerne i uddannelsen med at udforme ideer og handleplaner til implementering gennem formidling og videndeling. Deltagerne kan arbejde med konkrete handle- og implementeringsplaner med afsæt i resultaterne fra den konvergente faser. Igen er det en fordel, hvis deltagerne får mulighed for at opleve denne fase som en del af den samlede innovative proces. Spørgsmål deltagerne kan arbejde med kunne fx være: Hvordan kan du bidrage til, at viden om de gode ideer kan fastholdes og udbredes på din arbejdsplads? og Hvordan kan de måder viden og erfaring i dagligdagen udbredes på på din arbejdsplads bruges? og Hvilke ideer har du til ændringer eller forbedringer?. En didaktisk tænkning om tilrettelæggelse af formidling kan inddrages som inspiration til deltagerne: Hvem skal have hvad at vide hvordan og hvornår? 9 af 13

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tema 5: Facilitering af innovative processer fokus på den divergente og konvergente fase Facilitators rolle og funktion o Prejektledelse: o Der kan fx arbejdes med de ledelsesopgaver Lotte Darsø nævner ifm. prejekt fasen i den innovative proces (se litteraturlisten) Arbejdet med relationerne mellem deltagerne i innovationsprocessen Arbejdet med kommunikationen i innovationsprocessen o Fra prejekt til projekt Deltagerne tænkes at skulle fungere som innovationsagenter eller innovationsnøglepersoner på arbejdspladsen. En del af denne funktion tænkes udført gennem en facilitatorrolle i forbindelse med igangsættelsen og gennemførelsen af innovative processer i den daglige praksis. Derfor tænkes et gennemgående fokus i uddannelsen at være på denne rolle. Det foreslås, at deltagerne undervejs i afprøvningen af de forskellige metoder til facilitering af innovative processer får lejlighed til at reflektere over sig selv som igangsætter og facilitator. I refleksionen efter arbejdet med afprøvning af metoder i den divergente og den konvergente fase kan deltagerne fx få spørgsmål, der udover at invitere til refleksion over egne oplevelser over det virksomme i metoderne også får spørgsmål, der lægger op til refleksion over de ledelsesroller Lotte Darsø lister op. Det anses også for vigtigt, at deltagerne gennem gode kritiske spørgsmål bringes til at forholde sig realistisk til sig selv og sin relation og position i organisationen (både i forhold til kolleger, borgere, ledelse og pårørende). Denne fase i uddannelsen kan afrundes med, at deltagerne som samlet afslutning udarbejder forslag til, hvordan det udbytte, uddannelsen har givet, kan omsættes i den enkeltes praksis. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Det er vanskeligt at komme med direkte forslag til undervisningsmaterialer udover det, der kan hentes som metoder i litteraturen fra litteraturlisten. 10 af 13

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Eksempel på skema: Dag 1 Formiddag Præsentation - afdækning af deltagernes kendskab til og arbejde med innovation Hvad er innovation og innovative processer? Kan innovative processer sættes på formel? Præsentation af innovationsprocesmodel Faser i innovationsprocessen Facilitering af faserne i den innovative proces Innovationsagenter eller nøglepersoner? Forberedelsesfasen - metoder, inspiration og fælles refleksion Frokost Eftermiddag Den divergente fase (prejekt) - metoder, inspiration og afprøvning kreativ platform npk projektet mindlab innovationsguiden kaospiloternes værktøjskasse Dag 2 Formiddag Den konvergente fase (projekt) - herunder vurdering af bæredygtighed - metoder, inspiration og afprøvning mindlab - innovationsguiden kaospiloternes værktøjskasse Implementering og formidling - evaluering af resultater - videndeling i organisationen - formidlingskompetence Frokost Eftermiddag Innovationsagent - din rolle og funktion Innovationsagentnetværk Evaluering og afslutning 11 af 13

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 4. Litteraturliste mv. Brøndum og Fliess, rapport for Undervisningsministeriet (2010): De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation Darsø, Lotte (2003): Findes der en formel for innovation? Børsens Ledelseshåndbøger Darsø, Lotte (2001): Innovation in the Making. Samfundslitteratur Darsø, Lotte, Bo Krüger og Jørgen Rafn (2004): NPK Ny Pædagogik til Kreative Læreprocesser de Bono, Edward (1973): Lateral thinking - Creativity step by step. Perennial de Bono, Edward (1999):Six thinking hats. Back Bay Books Digmann Annemette, Henrik W. Bendix, Jens Peter Jensen og Kirsten Engholm Jensen (2006). Offentlig innovation i balancen mellem idé og systematik, Børsens Forlag i samarbejde med FTF. Erhvervs- og byggestyrelsen: Håndbog i innovationsmetoder: FTF og LO har udarbejdet rapporter om medarbejderdreven innovation og der er lavet en del rapporter om innovation i private og offentlige virksomheder: FTF (november 2006): Styr efter kvaliteten - Inddragelse af medarbejderne til gavn for velfærd og vækst - anbefalinger fra FTF. FTF (2006): FTF s vækst- og erhvervspolitik, notat af 31. oktober Jungk, Robert og Norbert R. Müllert; Håndbog i fremtidsværksteder. Kbh.: Politisk revy 98. Kollerup, Finn og Jørgen Thorballe (2007): Innovation for ildsjæle og vandbærere Børsens Forlag Rambøll Management (2006): Medarbejderdreven innovation en værktøjspjece til arbejdspladsen, pjece udarbejdet for LO: Rambøll Management (2006): Undersøgelse af medarbejderdreven innovation på private og offentlige arbejdspladser Casesamling, rapport udarbejdet for LO. Rambøll Management (2006): Undersøgelse af medarbejderdreven innovation på private og offentlige arbejdspladser Rønnow, Kirsti: Man ved ikke altid, hvad man vil om innovativ didaktik. 12 af 13

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Striim, Ole (2003): Kreativ teknik. 13 metoder til ideudvikling og problemløsning. Børsen. Striim, Ole (2006): Kreativ problemløsning & praktisk ideudvikling. Academica. Teknologisk Institut (2004): Verdens bedste energizers. Torfing og Helles; Sammarbejdsdrevet innovation i det offentlige. Danske kommuner no. 25,2009 Ullersted, Mette, Torben Bager et a; Camp Giude. Genvej til unikke ideer. IDEA innovationsguiden > KaosPilots > ToolBox 13 af 13

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Innovation (sosu/pæd): Idéudvikling m.m. 42929 Udviklet af: Bitten Salomonsen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning 46835 Udviklet af: Helle Akselbo Efter- og videreuddannelsesafdelingen Social og sundhedsskolen Fyn Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Januar 2012 1. Uddannelsens

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

Innovationsledelse, innovationskompetence

Innovationsledelse, innovationskompetence Innovationsledelse, innovationskompetence og innovationskultur Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet 40598 Udviklet af: Annette Langdahl Århus Social- og sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus December 2008 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet 42834 Udviklet af: Inge Hertzum Århus

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling

Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling KIEprojektet1 Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling Formulér et fælles mål fra starten Gør dig/gruppen formålet med den kreative session klar:

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere

Findes der en formel for innovation?

Findes der en formel for innovation? Findes der en formel for innovation? Af Lotte Darsø, ph.d. i innovation, forskningsleder af Den Kreative Alliance, Learning Lab Denmark Ofte opstår det nye, når vi ikke kan få tingene til at passe ind

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Undervisningsmateriale for START UP PROGRAMME

Undervisningsmateriale for START UP PROGRAMME Undervisningsmateriale for START UP PROGRAMME www.ffe-ye.dk Innovationstrappen Af Dorrit Sørensen,Professionshøjskolen Metropol, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, 2011 I det følgende introduceres

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort 1 Dag 1: Modul 1 40658 Produktionsoptimering for operatører vha. LEAN 1,0 dag Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper planlægge og prioritere LEAN produktionsoptimering.

Læs mere

Rend mig i traditionerne

Rend mig i traditionerne Rend mig i traditionerne Om undervisningens innovative grundstof Traditionerne der skal brydes Essensen af Den Innovative pædagogik Det innovative grundstof Hvordan vinder underviseren prinsessen og dethalve

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN OM INNOVATØR INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE mod på OG LYST TIL AT ARBEJDE MED innovation Følgende er en beskrivelse, af hvad I kan få ud af at uddanne jeres medarbejdere som innovatører. NÅR MEDARBEJDERE

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Neuropædagogik i arbejdet med udviklingshæmmede 40956 Udviklet af: Jens Erik Assing Århus Social-og Sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus N Tlf.: 87412626

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Best practice til next practice

Best practice til next practice Best practice til next practice - Værdi for slutbrugeren - brugerperspektivet - Innovations kultur - Hvad nu hvis..? - Vi skal tænke anderledes I don t know who discovered water, but I m pretty sure it

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Innovationskraft de 3 projekter

Innovationskraft de 3 projekter Innovationskraft de 3 projekter Offentlig privat innovation (OPI) Projekt Projektforløb Vi indledte projektet med at søge efter erfaringer med og materiale om OPI projekter. De væsentligste kilder var

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden

Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden Baggrund For at alle medarbejdere i Aalborg kommunes rengøringsenhed skal have en mulighed for dels at kunne have en lang udløbsdato som medarbejder indenfor

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning 41687 Udviklet af: Bjarne Friis Pedersen Århus social- og sundhedsskole Oluf Palmes Allé 35 8200 Århus Tlf.: 87412626 Februar 2010 Sammenhæng til FKB/TAK Uddannelsen

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Making innovation work Kunsten at skabe innovation

Making innovation work Kunsten at skabe innovation Making innovation work Kunsten at skabe innovation Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Institut for Uddannelse, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Læs mere