Motorik og Sprog. BUPL, FOA og KL
|
|
- Lærke Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Motorik og Sprog BUPL, FOA og KL København den 2. oktober 2014
2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og titel Formål og succeskriterier Målgrupper/deltagere Styring og organisering Projektlængde (tidsplan) Økonomien i projektet Indhold, metode og aktiviteter Fase 1: Udarbejdelse af projektbeskrivelse Fase 2: Konceptudvikling, herunder kvalificering Fase 3: Kommunikationsprodukter Fase 6: Videndeling Formidling og kommunikation Evaluering
3 1 Baggrund og titel Danske børn tilbringer hver dag mange timer sammen med personalet i de danske dagtilbud. 18 pct. af danske børn under 1 år går i dagtilbud og for dem, der har rundet det første leveår er tallet 86 pct 1. Samtidig er det anerkendt viden, at det er i de tidligste år i barnets liv, at de grundlæggende egenskaber læres samt at kroppen og sanserne er de små børns primære vej til erkendelse og læring. På dette tidspunkt i livet findes hverken sprog, relationer eller fænomener i verden for barnet uden en kropslig forankring. Kroppen og sanserne er det nederste betydningsbærende lag i børns udvikling. Samtidig viser forskning, at der er en klar sammenhæng mellem motorisk udvikling i de første år af livet og barnets indlæringsevner også senere i livet. 2 Det er derfor i arbejdet med kroppen og sansemotorikken, at det pædagogiske personale mest optimalt har muligheden for at arbejde med alle elementer i børnenes liv og i øvrigt også med de seks læreplanstemaer. Med dette projekt, der bærer navnet Motorik og Sprog, under Fremfærd Børn ønsker BUPL, FOA og KL at sætte fokus på, hvordan det pædagogiske personale i dagtilbud med anvendelse af eksisterende rum og materialer kan ændre eller justere praksis, så den flugter med eksisterende viden om koblingen mellem sansemotorik, motorik og sprogtilegnelse. Ambitionen er at gøre eksisterende viden om sansemotorik, motorik og sprogtilegnelse tilgængelig og umiddelbart omsættelig i hverdagen og sætte det pædagogiske personale i dagtilbud på 0-2-årsområdet i stand til at reflektere over og udvikle egen praksis på baggrund af de i projektet udarbejdede materialer. Projektet fokuserer på koblingen mellem kroppen, sanser og sprogtilegnelsen på en måde, der tydeliggør, at sansemotorikken og motorikken så at sige er barnets vej ind i sproget. Dette gøres både gennem justering og ændring af daglig pædagogisk praksis i dagtilbuddene og gennem inspiration til konkrete forløb som fx sanglege. Den viden og de redskaber, projektet producerer, er primært rettet mod den daglige praksis i dagtilbuddene 0-2 år, men det vil være et opmærksomhedspunkt, at de enkelte produktioner også kan bruges i dagtilbuddenes dialog med forældrene samt understøtte en politisk debat om hverdagens praksis i dagtilbuddene for de helt små børn. Metodisk baserer projektet sig på ideen om mesterlære, hvilket vil sige, at det pædagogiske personale kan skifte mellem tre forskellige måder at være til stede sammen med børnene på. De kan være foran børnene, ved siden af Se bl.a.: 3
4 børnene og bag ved børnene. Dette er en væsentlig pointe i arbejdet med sansemotorik, motorik og sprog, da den professionelle voksne må reflektere aktivt over sin egen fysiske tilstedeværelse sammen med barnet for både at kunne inspirere og understøtte barnet og samtidig give barnet en oplevelse af egen mestring. De tre tilstedeværelser vil eksplicit såvel som implicit være en rød tråd igennem den formidlede viden, de konkrete redskaber og inspirationsmaterialer. Det pædagogiske personales kerneopgave i forhold til de mindste børn er mangfoldig, og der er mange relevante områder at sætte fokus på. Når fokus er rettet mod de små børns motoriske og sproglige udvikling er det fordi, det pædagogiske personales arbejde med netop disse to områder for det første hænger uløseligt sammen, og for det andet er af væsentlig betydning for barnet senere i livet. Ønsket er også, at give det motoriske og sproglige arbejde på de mindste børns præmisser den faglige anerkendelse og fokus, som der er behov for. 2 Formål og succeskriterier Formålet med projektet er primært at give det pædagogiske personale i dagtilbuddene viden om samt inspiration og værktøjer til med udgangspunkt i eksisterende ressourcer og rum at ændre eller justere den daglige praksis, så den eksisterende viden om sansemotorik, motorik og sprogtilegnelse bliver sat i spil. Projektet skal give det pædagogiske personale mulighed for at udvikle den pædagogiske praksis gennem arbejde med de materialer, der bliver udarbejdet i regi af projektet. Materialerne skal inspirere til refleksion over og udvikling af den kerneopgave, det er, at give de mindste børn det bedste fysiske, sociale, emotionelle og sproglige fundament. Dette sker gennem arbejde med at realisere de muligheder for at integrere arbejdet med sansemotorik, motorik og sprogtilegnelse, der ligger i hverdagens rammer og handlinger. Det er hensigten, at de udarbejdede materialer både nu og fremover vil være af en kvalitet, der kan finde anvendelse både i dagtilbuddene og på uddannelserne. Projektet er primært båret af kommunikationsprodukter og videndeling på baggrund af disse. Det er målet, at projektets viden og redskaber gennem forskellige kanaler skal nå ud til størstedelen af landets dagplejere, dagplejepædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og vuggestuepædagoger. Projektets produkter er: - En hjemmeside, hvor projektets materialer samles og formidles - En publikation med udvalgte materialer - Minikonferencer for praktikere, studerende, forvaltninger og politikere 4
5 - Temamøde på Børn & Unge Topmøde 2016 Sekundært er det formålet med projektet at øge vidensniveauet blandt forældre, politikere og forvaltningsniveauet om vigtigheden af, at arbejde med sansemotorik, motorik og sprogtilegnelse i dagtilbuddene. For forældrene er dette væsentligt, da de er børnenes primære omsorgspersoner og derfor har mulighed for at bringe den formidlede viden og værktøjer i spil i hjemmet også. Forældrene er desuden det pædagogiske personales væsentligste interessenter, hvilket gør det essentielt, at de bakker op om en ændret praksis i dagtilbuddene. Forældrene er som sagt en sekundær målgruppe og der opstilles ikke mål for projektets arbejde med disse. Det er dog et opmærksomhedspunkt, at der også løbende kommunikeres til denne gruppe. Projektet vil løbende fokusere på at øge vidensniveauet om koblingen mellem sansemotorik, motorik og sprogtilegnelse i de kommunale forvaltninger og blandt kommunalpolitikere m.h.p. at sikre opmærksomheden på projektet og dets produkter. Dette fx gennem behandling i relevante fora i de respektive organisationer. Der opstilles ikke konkrete mål for disse sekundære målgrupper, men projektet formidles løbende til disse. 3 Målgrupper/deltagere Projektet henvender sig til disse målgrupper: Primært pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og ledere i vuggestuer og vuggestuegrupper samt dagplejere og dagplejepædagoger Sekundært forældre samt ledere på forvaltningsniveau og kommunalpolitikere 4 Styring og organisering Projektet styres af en projektgruppe bestående af: Ida Elbæk, BUPL Birgit Stechmann, FOA Sofie Plenge, KL Der hentes ekstern konsulentbistand ind til disse opgaver: 5
6 Udarbejdelse af koncept og materialer samt medvirken på workshop og i videoer. Endvidere oplægsholdere på minikonferencer: motorisk konsulent Nanett Borre og Gøsselpædagog og konsulent Anne Hussmann. Grafisk arbejde samt opsætning af hjemmeside Fotodokumentation Produktion af film Der anvendes partskonsulenter til følgende opgaver: Ida Elbæk: Tekstforfatter på materialer og hjemmeside, facilitering af workshops i fase 2 og fase 4 Birgit Stechmann: på materialer og hjemmeside, facilitering af workshops i fase 2 og fase 4 Sofie Plenge: Tekstforfatter på materialer og hjemmeside, facilitering af workshops i fase 2 og fase 4 Der nedsættes ikke en egentlig følgegruppe på projektet, men der vil være referencegrupper på projektets delprodukter ligesom relevante fagpersoner inddrages ad hoc. 5 Projektlængde (tidsplan) Fase nr. Aktiviteter Produkter Tidsramme 1: Udarbejdelse af Projektbeskrive projektbeskrivelse lse 2: Konceptudvikling, herunder kvalificering 3: Kommunikationsprod Møder med Nanett Borre og Anne Hussmann Indsamling og strukturering af viden i relation til målgrupper 2 workshops med fagpersoner Syretest af materialer Optagelse af film i hhv. Skitser til materialer til hjemmeside; forløbsbeskrive lser, refleksionsark etc. Kvalificerede materialer til hjemmeside. Billeder til hjemmeside. 4-6 film om de tre temaer: - Oktober 2014 Oktober 2014 april 2015 Maj 2015 august
7 ukter dagplejer og vuggestue Opsætning af hjemmeside med film og materialer. Grafisk opsætning og tryk af publikation 4: Videndeling Udsendelse af udvalgte materialer til målgruppern e Regionale minikonfere ncer Planlægning af temamøde på Børn & Unge Topmøde : Evaluering og afslutning Dataindsamli ng i dagtilbud rum, regler og rammer samt konkret forløb Hjemmeside Publikation Intern, skriftlig evaluering September og oktober 2015 November Økonomien i projektet Se vedlagte budget. 7 Indhold, metode og aktiviteter Projektet falder i 5 faser, som beskrevet i tidsplanen ovenfor. I det følgende gennemgås indhold, metode og aktiviteter i de fem faser. 7.1 Fase 1: Udarbejdelse af projektbeskrivelse I udarbejdelsen af nærværende projektbeskrivelse har projektgruppen søgt input og inspiration hos både Nanett Borre og Anne Hussmann, der allerede er nævnt, men også kommunale ressourcepersoner. 7
8 I dialogen med disse ressourcepersoner har der vist sig nogle pejlemærker, som udformningen af projektbeskrivelsen har taget udgangspunkt i: Krop, bevægelse og musik er de små børns erkendelsesredskaber og sanserne er det nederste betydningsbærende lag i deres udvikling. Det betyder, at der reelt ikke kan finde læring sted uden at tænke kroppen, sansemotorikken og motorikken ind som det primære udgangspunkt Arbejde med krop, sansemotorik og motorik på 0-2-årsområdet er ikke begrænset til at omhandle fysiologi, kroppen er for små børn indgangsvinklen til at kunne arbejde med sociale, kognitive og sproglige kompetencer Der er behov for øget refleksion i de enkelte dagtilbud om, hvordan man under de givne rammer og betingelser kan arbejde bevidst med krop, sansemotorik og motorik. Dette indebærer både en holdningsbearbejdning hos personale og forældre (må børnene fx gå barfodede i mudder?) og en bevidsthed om hvilke muligheder, der ligger i de givne rum og materialer (lille rum til store bevægelser og stort rum til små bevægelser eller omvendt?) Projektbeskrivelsen er udarbejdet i samarbejde mellem projektlederne fra de tre organisationer. 7.2 Fase 2: Konceptudvikling, herunder kvalificering I projektets anden fase udvikles konceptet i samarbejde med Nanett Borre og Anne Hussmann, hvilket vil sige, at der i denne fase træffes konkrete valg og fravalg mht. projektets produkter. På denne baggrund udarbejdes i samarbejde med projektets ressourcepersoner skitser til en række værktøjer, der kan bruges i ændring eller justering af praksis i dagtilbuddene. Det kan være beskrivelse af forløb, hvor det pædagogiske personale gennemgår institutionens, legestuens eller hjemmets rum og eksisterende materialer og møbler m.h.p. at udnytte indretningen og brugen af rum og materialer bedst muligt. Det kan også være forslag til konkrete aktiviteter med børnene fulgt af en beskrivelse af, hvordan denne aktivitet stimulerer børnenes sansemotorik, motorik og sprog eller det kan være refleksionsark med spørgsmål, der kan tages op som et punkt på et personalemøde. Der kan også her udvikles materialer i form af forklarende opslag til forældrene, så personalet nemt kan informere forældrene om, hvorfor det er vigtigt, at børnene fx går barfodede i mudder eller leger med vand inden for. Materialerne skal indeholde tre elementer: viden, inspiration og værktøjer til refleksion over egen praksis. Det pædagogiske personale bliver præsenteret for viden om børns sansemotoriske udvikling og sprogtilegnelse, samtidig 8
9 med, at de får præsenteret både inspiration til og værktøjer til refleksion og konkret ændring eller justering af praksis. Konceptudviklingen foregår i en vekselvirkning mellem arbejdsmøder mellem partskonsulenterne og de faglige ressourcepersoner. Andre ressourcepersoner vil blive inddraget ad hoc. Kvalificering i workshops For at kvalificere produktet yderligere vil projektet i denne fase involvere en række praktikere i konkretiseringen af, hvilket indhold på hjemmesiden og i publikationen, der vil give den største gevinst i praksis. Til dette formål inviterer projektgruppen til en workshop i to forskellige dele af landet m.h.p. at introducere projektets vidensgrundlag samt udvalgte materialer og få det pædagogiske personales inputs til, hvordan projektets materialer udarbejdes bedst muligt, så de kan anvendes og forankres i praksis. Deltagerne på de to workshops vil også få mulighed for at foreslå andre materialer, end det præsenterede. Der vil på de to workshops også blive fokuseret på, hvordan dialogen med og formidlingen til forældrene bedst muligt tilrettelægges. Til hver workshop inviteres deltagere fra hhv. dagplejen og vuggestuegrupper og disse vil også efterfølgende fungere om en referencegruppe i udarbejdelsen af de konkrete materialer. De to workshops vil vare fem timer og vil blive faciliteret af partskonsulenterne, mens Nanett Borre og Anne Hussmann indgår som videnspersoner. De to workshops fungerer ud over den konkrete kvalificering af materialerne som et vigtigt element i kommunikationen omkring projektet og materialerne. Praktikernes syretest og kvalificering kan give materialerne en legitimitet i kraft af, at de ikke blot er endnu et produkt af skrivebordsarbejde, men har praktikernes kvalitetsstempel. Dette gør de to workshops vigtige i forhold til at indsamle dokumentation til senere brug. Det vil desuden være oplagt at rekruttere de dagtilbud, hvor der skal optages film blandt deltagerne. Produkter - Præsentation af viden om sansemotorik, motorik og sprogtilegnelse, der både kan bruges som udgangspunkt for de efterfølgende workshops og samtidig vil flugte med tankerne om, hvordan viden skal 9
10 præsenteres på hjemmesiden og i publikationen, fx i form af faglige artikler og vidensbidder i de udarbejdede materialer til workshops - Skitser til beskrivelser af konkrete forløb samt refleksionsark, som deltagerne på de to workshops skal arbejde med, syreteste og kvalificere - Overblik over, hvilke materialer, der skal udarbejdes i projektet m.h.p. også at teste dette af på målgrupperne på de to workshops - Kvalificering af de udvalgte materialer og konkrete input til justering og ændring - Dokumentationsmateriale til senere kommunikation om projektet 7.3 Fase 3: Kommunikationsprodukter I projektets tredje fase udarbejdes projektets to primære kommunikationsprodukter; hjemmeside og publikation. Hjemmeside Den viden og de redskaber, der udvikles i regi af projektet samles på en hjemmeside, der forankres på Personaleweb, hvor det bygges op som et kampagnesite med egen URL. Nyheder om projektet samt links til kampagnesitet lægges desuden på Personaleweb og Fremfærds egen hjemmeside. Hjemmesiden indeholder: - Film (beskrives nedenfor) - Faglige artikler, herunder præsentation af vidensgrundlaget for projektet - Refleksionsark og forløbsbeskrivelser - Information til forældre - Information til forvaltning og politikere om projektet - Information til presse Det er et væsentligt opmærksomhedspunkt i udformningen af hjemmesiden, at der i alle dele refereres til eksisterende viden om koblingen mellem motorik, sansemotorik og sprogtilegnelse. Hjemmesiden henvender sig primært til fagpersoner og skal kunne fungere som grundlag for pædagogisk refleksion og udvikling. Der udvikles en grafisk identitet til projektet, der går igen på hjemmeside og i publikation. Den grafiske identitet begrænser sig til et logo/navnetræk samt præcisering af farver og fonts. I den endelige udformning af hjemmesiden vil såvel de tre organisationer samt Fremfærds logo indgå. 10
11 Dette m.h.p. at sikre den visuelle genkendelighed på tværs af interessentgrupper. Film, inspiration og tutorials Der produceres 4-6 korte videoer, der i dokumentarisk form formidler arbejdet med at realisere potentialet i de udarbejdede materialer. I videoerne følger man praktikernes arbejde med de tre temaer; rum, regler og rammer og konkrete forløb, i nogle tilfælde sammen med Nanett Borre og Anne Hussmann. Det er en selvstændig pointe, at disse film produceres i samarbejde med praktikere, der er parate til at eksperimentere og ændre praksis, men ikke i forvejen arbejder reflekteret med dette emne. På den måde får filmene et element af turn-around. Filmene vil tjene som inspiration og samtidig have karakter af tutorials, der viser målgrupperne, hvordan man kan arbejde med de udarbejdede materialer. Filmmediet er valgt ud fra to metodiske overvejelser: Dels giver mediet mulighed for at vise rollemodeller, der med enkle greb kan ændre eller justere praksis og opnå en effekt. Projektet bygger på en ambition om ikke kun at gøre de dygtige dygtigere, men at sætte billeder på nethinden hos dem, der kan gøre det bedre. Til det formål er filmmediet et let tilgængeligt og relevant medie. For det andet giver filmene mulighed for at formidle nogle af de videnstunge pointer fra projektets videnskabelige ophæng på en måde, der er tilgængelig for alle og som direkte viser koblingen til praksis. På den måde tilgodeses projektets forskellige målgrupper gennem valg af mediet. Filmene forankres på Vimeo hvorfra de linkes op på projektets hjemmeside. Filmene produceres af et professionelt filmselskab, mens partskonsulenterne er skribenter på manus til filmen. Faglige artikler Der produceres et antal faglige artikler, der tydeliggør projektets videnskabelige ophæng. Det er et væsentligt opmærksomhedspunkt i projektet, at de udviklede materialer skal kunne danne udgangspunkt for pædagogfaglig refleksion både for det pædagogiske personale i dagtilbuddene og for de studerende på de pædagogiske uddannelser. Refleksionsark og forløbsbeskrivelser Der udarbejdes et antal værktøjer, der anviser konkrete handlinger inden for de tre kategorier; rum, regler og rammer og konkrete forløb. Som nævnt kan det være beskrivelse af forløb rettet mod det pædagogiske personales refleksion over og ændring af praksis og det kan være forslag til aktiviteter 11
12 for og med børnene. Hvert værktøj vil være fulgt af en kort beskrivelse af den viden om koblingen mellem sansemotorik, motorik og sprog, der ligger til grund for netop denne aktivitet. Værktøjerne udarbejdes som printvenlige pdf.filer, der lægges på hjemmesiden, ligesom udvalgte værktøjer indgår i publikationen som beskrevet nedenfor. Informationsmateriale til forældre, presse, forvaltning og lokalpolitikere Der udvikles materialer, der henvender sig til disse fire grupper. Forældrene vægtes her højest. Publikation For at sikre, at projektet når ud til så mange som muligt produceres der som supplement til hjemmesiden en publikation, der formidler centrale dele af materialerne i fysisk form. Publikationen henvender sig til det pædagogiske personale. Når materialerne er udarbejdet vurderes det, om der vil blive tale om én større eller flere mindre publikationer (nedenfor blot benævnt publikationen). Delelementer vil i begge fald være de samme: - Indledning af KL, FOA og BUPL s formænd - Faglig introduktion til emnet - Udvalgte redskaber, også publiceret på hjemmesiden Publikationen distribueres til samtlige vuggestuer, vuggestuegrupper og dagplejere ligesom den uddeles på de seks minikonferencer. Publikationen skal dels tjene som inspiration for målgrupperne til at gå ind på hjemmesiden og få den fulde version af projektets materialer. En konkret, fysisk publikation til øge sandsynligheden for, at dette sker. Når der er valgt en publikation, der samler udvalgte materialer, er det på baggrund af, at ikke alle dele af projektets målgrupper er vant til at arbejde med digitale værktøjer. Derfor øger en fysisk publikation sandsynligheden for, at også denne del af målgruppen vil få gavn af projektets materialer. Partskonsulenterne er tekstforfattere på teksterne på hjemmesiden og publikationen samt manus til film med undtagelse af faglige artikler udarbejdet af Nanett Borre og Anne Hussmann. I denne fase benyttes ekstern konsulentbistand til: - Udvikling af en simpel grafisk identitet til projektet, dvs. et logo og/eller et navnetræk 12
13 - Grafisk opsætning af hjemmesiden - Grafisk opsætning af publikationen og materialer til hjemmesiden - Produktion og postproduktion af film - Tryk og distribution af publikation - Kvalitetssikring af materialer til hjemmesiden Produkter: - Hjemmeside med værktøjer, formidlingsmateriale og 4-6 korte film - Publikation(er) 7.4 Fase 6: Videndeling Projektets succes skal i høj grad måles på, hvorvidt det lykkes at dele den viden og de værktøjer, der er samlet på hjemmesiden og i publikationen med de relevante målgrupper, så de bliver brugt i praksis. Derfor er videndeling en central aktivitet i projektet. Der vil på baggrund af den viden og de redskaber, der er udarbejdet i projektet gennemføres en række minikonferencer om emnet, hvor materialerne præsenteres og deltagerne afprøver nogle af redskaberne samt deler viden fra egen praksis. Desuden vil Anne Hussmann og Nannett Borre bidrage med faglige oplæg om pædagogisk arbejde med børns sansemotoriske og sproglige udvikling. Målgrupperne for disse minikonferencer vil det pædagogiske personale på 0-2-årsområdet, studerende ved de pædagogiske uddannelser og forvaltningsniveauet i kommunerne. Konferencerne vil veksle mellem oplæg i plenum og sessioner, hvor målgrupperne har mulighed for at debattere projektets resultater med udgangspunkt i egen viden og praksis. Det er målet, at afholde seks minikonferencer med hver deltagere på hver tre timer. Der sigtes mod at afholde konferencerne på UC er rundt om landet m.h.p. at lette adgangen til disse for studerende på de pædagogiske uddannelser. I forbindelse med afholdelse af minikonferencerne vil projektet endvidere blive forelagt KL s Børne- og Kulturudvalg, ligesom der i denne fase vil blive taget initiativ til drøftelser af projektet med Børne- og Kulturchefforeningen. Dette med henblik på at sikre, at projektet bliver kendt både blandt kommunale politikere og forvaltningschefer. Desuden distribueres publikationen i denne fase til dagtilbuddene, således at både vuggestuer og dagplejere modtager ét eksemplar af publikationen. 13
14 8 Formidling og kommunikation De primære dele af projektets formidling og kommunikation er beskrevet ovenfor under fase 6: videndeling. Projektet vil desuden arbejde med at sprede kendskabet til hjemmesiden og de udarbejdede materialer gennem: Annoncering eller anden opmærksomhedsskabelse på FOA og BUPL s egne sites og facebooksider Annoncering eller anden opmærksomhedsskabelse i BUPL og FOA s fagblade Inddragelse af organisationernes tillidsvalgte i formidlingen af materialer og kendskab Inddragelse af andre interessenters medier og kanaler, fx BKF s nyhedsbrev og lignende Dækning af lancering af sitet i organisationernes egne medier En samlet PR-indsats koordineret mellem de tre organisationers kommunikationsafdelinger Temamøde om temaet på KL s Børnetopmøde Evaluering Projektet evalueres af partskonsulenterne gennem kvalitativ indsamling af data fra dagtilbud, der har arbejdet med materialet samt kvantitativ indsigt i, hvor mange der har brugt sitet i løbet af de første to måneder efter lancering. Der udarbejdes en skriftlig evaluering på baggrund af disse data. 14
Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation
Enhed Dagtilbud Sagsnr. Doknr. 473257 Dato 10-08-2017 Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Baggrund og formål Langt størstedelen af det pædagogiske personale, ledere og
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereOplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud 1 OPLÆG OM DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Baggrund for den styrkede pædagogiske læreplan Indhold
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Kirsten Rahbek Sørensen E-mail:
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereEvaluering af Medieleg i dagtilbud
Januar 2017 Evaluering af Medieleg i dagtilbud sag.nr. 13/30037 lfb Projektet Medieleg startede i efteråret 2013, og evalueres afsluttende december 2016. Der er til projektet brugt 550,000 kr., primært
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereLÆRING, LEG & BEVÆGELSE
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereProjektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området
Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE
PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen
Læs mereDagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereFra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek
Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereProjektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereDagplejen Aftalemål November 2016
Dagplejen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Læs mereET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION
GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereBevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb
Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget
Læs mereProjektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula.
Projektbeskrivelse for Aula ny kanal for læseinspiration Beskrivelsen må samlet fylde højst 4 sider. Beskrivelsen skal vedhæftes den digitale ansøgningsblanket. Ansøger: Herning Bibliotekerne Projektets
Læs mereReferat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18
Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18 Dagtilbuddets navn: Den selvejende institution Tjærbyvejens vuggestue Dato for afholdt pædagogisk tilsyn: 11/4 2018 Dato og tidsrum for iagttagelsesbesøg:
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereSlutevaluering af projekt
Slutevaluering af projekt Børn i balance en forebyggende indsats for børn med motoriske vanskeligheder (Version 2 20/3) Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager marts 2015. 1
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereBarnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereAktive børn i dagtilbud
Aktive børn i dagtilbud Notat Baggrund Svendborg Kommune igangsatte i 2008 Danmarks største idrætsskoleprojekt Svendborgprojektet, hvor 0.- 6. klasse på syv af kommunens skoler fik seks lektioners idræt
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereIDRÆTSCERTIFICEREDE Dagplejer/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner
IDRÆTSCERTIFICEREDE Dagplejer/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner 1 2 Målgrupper for Idrætscertificeret Børnehave Vuggestue Daginstitution Dagpleje 3 Idrætscertificerede Dagplejer/Vuggestuer/Børnehaver/
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner 2011
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig
Læs mereBørnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe
Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA 01-07-2016-01-07-2017 EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNES FÆLLES PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Som
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereKroppen i pædagogikken - Bevægelsesfremmende læringsmiljøer et projekt på dagtilbudsområdet i Randers kommune 2014/15.
Sammenhæng Baggrund Randers Kommunes dagtilbud har arbejdet med at udvikle sundhedspolitikker de sidste par år med særligt fokus på kost og bevægelse. Undersøgelser samt lokale evalueringer peger på, at
Læs mereKommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016
Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereLæring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læs mereMÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE
MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE Juni 2017 VISIONEN Gelsted Skole og Gelsted Skoles SFO er et sammenhængende kompetencemiljø, hvor vi arbejder på at skabe oplevelsen af sammenhæng
Læs mereAfslutningskonference
Afslutningskonference Styrket samarbejde med forældre til flygtningebørn og andre nyankomne børn www.nyankomneforældre.dk Mandag d. 11. december 2017 Hotel Storebælt Styrket samarbejde med forældre til
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereEt forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1
3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBilag C; Aktivitetsplan
Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående
Læs mereEvaluering af indsatsområder2014/15
Evaluering af indsatsområder2014/15 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2014-2015... 4 Udmeldt indsatsområde: Science og læring 2014-2015 (fælles)... 5 Udmeldt Indsatsområde: Digital
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereProjekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser
Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereLæringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereArtikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?
Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i et af læreplanstemaerne Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde er
Læs mereKommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.
PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen
Læs mereLeg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik
Leg er læring & læring er leg Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Præsentation Mette Guldager Uddannet pædagog fra Esbjerg seminarium 1998 1999-2004: Souschef 2004 2017: Leder i forskellige
Læs mereElever som ambassadører for tryg cykeltrafik
Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereProcesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen
Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mere