Eksamensopgave. Idrætshistorie/sociologi. Juni 2005
|
|
- Bjørn Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diplomtræneruddannelsen Danmarks Idræts-Forbund Michael Sørensen Dansk Orienterings-Forbund Eksamensopgave i Idrætshistorie/sociologi Juni 2005
2 Indledning Dette projekt er udarbejdet som afslutning på DIF s diplomtræneruddannelse Emnet er idrætshistorie og sociologi og der tages udgangspunkt i Dansk Orienterings- Forbund. I nedenstående boks følger opgavespørgsmålet, som det er stillet af DIF: Spørgsmål 1 Der ønskes en beskrivelse af dit specialforbunds udvikling mht. historie (oprettelse, idegrundlag mv.), udvikling, struktur, centrale ændringer de seneste 25 år mm. Spørgsmål 2 Der ønskes en analyse og vurdering af dit forbunds status i relation til befolkningens idrætsvaner generelt (jf. tendenserne beskrevet i Den tredje bølge ). Du kan bl.a. diskutere forbundets muligheder og barrierer i forhold til at medvirke til at opfylde befolkningens idrætsvaner. Spørgsmål 3 Der ønskes en beskrivelse af dit forbunds talentarbejde og en begrundet analyse af udviklingspotentialerne i relation til talentfuld ungdom. Det er forsøgt at besvare alle tre spørgsmål med nogenlunde lige vægtning, idet det dog under spørgsmål 3 er valgt særligt at fokusere på det arbejde, der udføres i landets talentkraftcentre. 2
3 1. Udvikling og historie Dansk Orienterings-Forbund (DOF) tilhører et af de mange specialforbund, der blev dannet i efterkrigsårene. For DOF s vedkommende er datoen 3. december 1950 og året efter blev DOF optaget i Danmarks Idræts-Forbund (DIF). Orienteringsløb havde på daværende tidspunkt været dyrket under Dansk Skiforbund, der dengang hed Dansk Skiog Orienterings-Forbund. Lige siden har mange klubber haft begge aktiviteter på programmet og været medlem af begge specialforbund. Denne tendens har dog været aftagende de seneste år, hvilket må tilskrives to faktorer. Dels de stigende forbundskontingenter, dels de sidste mange års meget milde vintre. Orienteringsløb har sit udspring fra militæret, hvor kortlæsning historisk set har været af afgørende betydning. Sporten er dyrket i Norge og Sverige fra begyndelsen af 1900-tallet og bredte sig i mellemkrigsårene til også at blive udøvet i civile kredse, men også i spejderkredse blev brug af kort og kompas anvendt på et tidligt tidspunkt. Den dag i dag dominerer de skandinaviske lande fortsat orienteringssporten både når det gælder antallet af udøvere og niveauet for den ypperste elite, fx målt ved antallet af medaljetagere ved VM. Indenfor de sidste år er udviklingen imidlertid gået mod en større udbredelse, og de bedste løbere fra England, Frankrig, Schweiz og mange østeuropæiske lande kan nu begå sig i verdenstoppen. På verdensplan kommer der også flere og flere lande med. Således er antallet af medlemslande i det Internationale Orienterings Forbund, IOF, indenfor de seneste fire år steget fra 55 til I og med at DOF er udsprunget af et andet specialforbund, så havde forbundet allerede fra start et stort medlemstal. Således var der fra start optaget 69 foreninger i forbundet. Men de fleste af disse havde ikke orienteringsløb som sin primære aktivitet, hvilket gør det vanskeligt at vurdere udbredelsen af sporten i forbundets tidlige leveår. Et vigtigt årstal i DOF s historie er 1974, hvor Danmark arrangerede sit hidtil eneste senior- VM. Her blev det også til en dansk VM-titel, idet Mona Nørgaard vandt den individuelle 1 Kilde: Anders Vestergaard: När tänds den olympiska elden för orientering? 3
4 konkurrence. Denne begivenhed gav en meget stor interesse blandt medierne, og den store fokus på sporten betød, at det strømmede til med nye medlemmer i klubberne. Friluftsaktiviteter var på daværende tidspunkt utroligt populært og medieomtalen af orienteringsløb gav mange en spændende valgmulighed. I midten af 1970 erne havde DOF næsten medlemmer, hvilket ikke er set lignende hverken før eller siden. Siden da har medlemstallet i DOF imidlertid været dalende, jf. nedenstående figur 2 : Medlemsudvikling Medlemmer i DOF Årstal > På nuværende tidspunkt har DOF således kun godt medlemmer. Det skal imidlertid anføres, at det kraftige fald i medlemstallet de seneste år også skyldes en ændret afgiftspolitik i DOF, der har fået klubberne til nøjere at granske deres medlemslister og luet en række ikke orienteringsløbende medlemmer fra. <18 Studeres medlemssammensætningen nærmere støder man på en måske endnu større trussel mod sporten og forbundets fremtid end det vigende medlemstal, nemlig aldersfordelingen. Antallet af børn og unge er dalende og en stadig stigende andel udgøres af ældre. Orienteringssporten er som jeg vil komme ind på i et senere afsnit 2 Medlemstal stammer fra Danmarks Idræts-Forbunds hjemmeside, Talmateriale fremgår af bilag 1. 4
5 svært tilgængelig og det har traditionelt været svært at rekruttere børn og unge, der ikke er i familiær tilknytning til eksisterende medlemmer. Orienteringsløb må på godt og ondt betegnes som en familieidræt! DOF har på nuværende tidspunkt 94 medlemsforeninger, hvilket betyder at den gennemsnitlige forening har godt 75 medlemmer, hvilket dækker over en forholdsvis lille spredning. Således har den største klub 268 medlemmer og de næste i rækken kun lige netop over Som vi skal se i næste afsnit giver de forholdsvis små klubber problemer i en meget ressourcekrævende idræt. Forbundets struktur Dansk Orienterings-Forbund er organiseret gennem en række stående udvalg og er tillige opdelt geografisk i tre kredse, der principielt har udvalgsstatus, hvad angår økonomi og reference til forbundets ledende organ, hovedbestyrelsen, som foruden forbundsformanden består af kreds- og udvalgsformænd. Bortset fra kredsformændene, der vælges i kredsene, vælges hovedbestyrelsens medlemmer på det årlige repræsentantskabsmøde, hvor alle klubber uanset størrelse må stille med to repræsentanter. I øjeblikket arbejder en strukturkommision på at slanke forbundets organisation og lue ud i antallet af udvalg. Orienteringssportens idrætsanlæg En stor del af orienteringssportens udvikling kan tilskrives udviklingen af orienteringskortet. I sportens tidligste år anvendtes målebordsblade i målestoksforholdet 1: eller 1: Disse kort var i sammenligning med nutidens orienteringskort meget detaljefattige og en del tilfældigheder var knyttet til orienteringsmomentet. Konkurrencerne blev dengang ofte afgjort med 10 minutters afstand mellem nummer ét og to, og dygtighed (eller held) i kortlæsningen var den altafgørende faktor, mens det fysiske aspekts indflydelse på resultatet som regel var begrænset. Siden da er der sket en kæmpe udvikling med orienteringskortene. Således anvendes der i dag orienteringskort i 1: eller 1: og til sprintkonkurrencer endda 1: Kilde: Nyhed på DOF s hjemmeside 22. januar Kilde: Grønbjerg, C.N.J. 5
6 Dette betyder, at kortene er blevet væsentlig mere nøjagtige og detaljerede, og blandt eliteløbere måles tidstab nu i ganske få sekunder. Derved har løbernes fysik fået en afgørende betydning, og de bedste orienteringsløbere kan i dag måle sig med de bedste langdistanceatletikløbere 5. Som det fremgår så er tilstedeværelsen af et meget nøjagtigt orienteringskort af altafgørende betydning for sportens eksistens og der bruges rigtig mange timer på at fremstille disse kort. Denne særegenhed for orienteringssporten har traditionelt givet klubberne problemer i forbindelse med forhandlinger af kommunale tilskud, idet klubbernes største ønske ikke er så håndgribeligt som i mange andre idrætsgrene, hvor fx en ny hal står øverst på ønskelisten. Korttegning koster udover en masse frivillige arbejdstimer penge til fotogrammetri for at sikre præcist tegnede højdekurver. Rekruttering Orienteringssporten er som anført præget af vigende medlemstal samtidig med at det traditionelt er svært at rekruttere nye medlemmer, der ikke i forvejen har én eller anden form for tilknytning til sporten. At sporten er så svært tilgængelig skyldes flere faktorer, hvoraf lav medieomtale og svære transportmuligheder må tilskrives som de væsentligste. I de fleste sportsgrene kan forældre sende deres børn til træning samme sted og samme tidspunkt uge efter uge, men i orienteringssporten er det næsten et krav at forældrene i højere grad involverer sig i deres børns idræt ved at bistå med transport og anden praktisk hjælp. Når klubberne samtidig generelt er relativt små, så er det ikke sikkert, at klubberne har særlig mange (eller nogle overhovedet) i samme alder og køn som det potentielle nye medlem, og i så fald er det overordentligt vanskeligt at rekruttere nye medlemmer. Det betyder, at mange klubber ikke har en bred homogen medlemsskare, men derimod er opdelt i generationer, hvor de voksnes medlemmers børn udgør kernen af ungdomsafdelingen og at det lige nøjagtigt i disse årgange er muligt at rekruttere venner og klassekammerater. Således ses det flere steder, at én klub har en stor gruppe ernes store ikon i dansk orientering, Carsten Jørgensen, løb således på meter og opfyldte dermed udtagelseskravet til OL i Sydney
7 årige men ingen årige, mens det så i naboklubben er lige omvendt. Denne effekt er meget svær at bryde, og så længe klubbernes medlemstal er dalende bliver effekten mere og mere udtalt. 7
8 2. Status i relation til befolkningens idrætsvaner Orienteringsløb er for mange danskere en nærmest ukendt sportsgren og mange ved i virkeligheden ikke, hvad den går ud på. Dette følger i naturlig forlængelse af konklusionen fra forrige afsnit, nemlig at det traditionelt har været svært at rekruttere nye medlemmer, der ikke i forvejen har familie, der er involveret i idrætten. Et stort problem for orienteringssporten er, at den er svært tilgængelig. Det kræver et stort forberedelsesarbejde at arrangere et orienteringsløb hvad enten det er træning eller konkurrence. Hvis man vil være parat til at tage imod nye medlemmer og samtidig tilbyde kvalificeret træning til de eksisterende medlemmer kræver det, at der bliver lagt både svære, mellemsvære og lette baner samt begynderbaner. Og baner med forskellig sværhedsgrad kan kun i meget begrænset omfang anvende de samme poster i skoven. Når man så samtidig tænker på, at den gennemsnitlige klubstørrelse er på 75 medlemmer, jf. forrige afsnit, og en del af disse ikke er særlig aktive, så ses det let, at arbejdet med at arrangere en træning er relativt stort i forhold til deltagerantallet sammenlignet med mange andre idrætsgrene. Netop det store forberedelsesarbejde gør, at det er altafgørende for orienteringssportens eksistens, at der bliver ydet et stort stykke frivilligt arbejde. Og frivilligt arbejde er som regel tæt knyttet til en udviklet foreningskultur, hvor mange er villige for at gøre en indsats for hinanden uden direkte at modtage betaling herfor. Man må derfor karakterisere orienteringsløb som en idræt, der er tæt knyttet til de traditionelle foreningsidealer. De tre bølger I relation til den tredje bølge kan man indplacere muligheden for at udøve orienteringsløb således: Første bølge er den traditionelle foreningsidræt, og her vil man normalt placere orienteringsløb, idet gennemførslen af et orienteringsløb kræver et stort stykke forarbejde udført af andre personer end udøveren selv. Dette indebærer, at sportens eksistens 8
9 afhænger af folks vilje til at udføre et stykke arbejde for at andre kan være aktive med et implicit håb om, at rollerne ved en anden lejlighed vil være byttet om. Netop denne fællesskabsånd er kendetegnede for foreningsidrætten. Første bølge toppede i 70 erne, og som vi så i forrige afsnit, så var det netop i de år, at Dansk Orienterings-Forbund havde sit højeste medlemstal. Det er derfor nærliggende at tro, at en del af forklaringen på DOF s dalende medlemstal ligger i den generelle bevægelse i befolkningen væk fra foreningskulturen, som orienteringssporten repræsenterer i meget høj grad. Faldet i medlemstallet skyldes i hvert fald ikke, at sporten i højere grad dyrkes uorganiseret, idet dette som det fremgår nedenfor er stort set uladsiggørligt. Anden bølge er den uorganiserede idræt, der dækker over både den selvorganiserede som de privat eller offentligt drevne tilbud. Der udøves givetvis en form for orienteringsløb, som kan placeres under den anden bølge. Således har de fleste prøvet at løbe orienteringsløb til forskellige former for festlige lejligheder (selvorganiseret) eller måske endda i arbejdsregi, fx som en teambuilding-aktivitet (privat drevet). Men fælles for disse aktiviteter er som regel, at det ikke er egentligt orienteringsløb, men en oftest selvopfundet variant med opgaver og spørgsmål, der bliver udøvet, dvs. nærmere en spejder-udgave af orienteringsløb end selve orienteringssporten. Tredje bølge dækker over fysiske aktiviteter integreret i hverdagen. Umiddelbart kan det måske være svært at se orienteringsløb som en del af den tredje bølge, men idet hverdagsmotion også dækker over søndagsskovture, jagt mv., er det jo muligt at integrere orienteringsmomentet i disse aktiviteter hvis man fx kan få Familien Danmark til at tage et kort med på deres skovture. Men igen må man sige, at der er et stykke vej fra denne form for aktivitet til decideret orienteringsløb, som det er svært at forestille sig udøvet andre steder end i de etablerede foreninger. Dog er der også mulighed for at orienteringsklubberne, ligesom atletikklubberne i højere grad end det er tilfældet i øjeblikket arrangerer motionsløb for ikke-medlemmer. På denne måde kan man få en række ikke organiserede personer til at prøve sporten ved at arrangere løb, der er åbne for alle. Et eksempel herpå er arrangementet Copenhagen City Cup, der med sloganet Orienteringsløb er kommet til byen har gjort afstanden fra 9
10 storbyboeren til sporten, der normalt udøves langt ude i skoven, mindre. Denne fremgangsmåde vil have to formål. Dels vil det være muligt for det enkelte individ at prøve kræfter med sporten uden at forpligte sig på nogen måde samtidig med at klubberne har mulighed for at tjene penge på arrangementet. Desuden har et sådant arrangement selvfølgelig også en potentiel rekrutteringseffekt, da man selvfølgelig håber, at nogen bliver så interesserede for sporten, at de melder sig ind i en klub og derved kommer til at bidrage til første bølge. Skovadgang Orienteringssporten er afhængig af tilgangen til offentlige og private skove. Adgangen til de offentlige skove er som hovedregel enklest, mens det i de private skove kræver forhandling med den enkelte skovejer, der naturligvis har sin interesse i at beskytte dyrelivet i skoven. I dele af landet, fx Fyn og Sønderjylland er stort set alle skove private, og det er derfor ikke tilstrækkeligt at anvende de få statsskove. Det er derfor af afgørende betydning, at orienteringsløberne overholder de aftaler, der indgås med skovejeren omkring at friholde særlige områder af skovene for at frede vildtet. Overtrædes disse aftaler, kan det koste sporten muligheden for igen at komme i skoven. Dette sikres bedst gennem den organiserede udøvelse af sporten, hvor alle er vidende om det kollektive ansvar for at overholde aftalerne for fællesskabets skyld. Hvis man forestiller sig orienteringsløb udøvet på mere uorganiseret basis, vil det være sværere at opnå fælles forståelse for vigtigheden af at overholde disse aftaler. Orienteringssportens tilgængelighed Som omtalt må det dalende medlemstal i forbundet bl.a. tilskrives, at orienteringssporten opfattes som meget svært tilgængelig i offentligheden. Men der findes muligheder for at lette denne tilgængelighed. Foruden at arrangere motionsløbs-lignende orienteringsløb som nævnt ovenfor, har man i Sverige stor succes med Naturpasset. Det går ud på, at man i de fleste sportsbutikker kan købe et kort med poster placeret i den nærmeste skov. Man kan så opsøge poster i den rækkefølge og det tempo man ønsker. Bagefter er det muligt at indsende sit kort og deltage i lodtrækningen om nogle fine præmier. Dette tiltag medfører naturligvis at flere af de, der ikke er interesserede i at melde sig ind i en 10
11 orienteringsklub, får mulighed for at prøve kræfter med sporten. Men da sporten jo i høj grad er afhængig af udøvere, der også er villige til at yde, giver dette tiltag kun til en vis grad den ønskede aktivitetsstigning. Organiseret udøvelse af orienteringsløb Orienteringsløb udøves således primært i foreninger organiseret under Dansk Orienterings-Forbund og sekundært i spejderbevægelserne og militært regi. Således er tre militære idrætsklubber også medlem af DOF. Det har i mange år været forsøgt at få orienteringsløb integreret i folkeskolen i en snitflade mellem idræts- og geografi-undervisningen. Dette har vundet indpas i flere andre nordiske lande men endnu ikke i Danmark. En af hovedårsagerne hertil er igen de forholdsvis store krav til forarbejde, som dette vil stille til læreren, hvis ikke orienteringsklubberne formår at stille hele arrangementet til rådighed for skolerne. 11
12 3. Talentarbejde I Dansk Orienterings-Forbund har man det sidste tiår arbejdet meget med at gøre elitearbejdet sammenhængende, således at der er en rød tråd fra ungdomsarbejdet i klubberne og op gennem systemet til seniorlandsholdsniveau. Dette er bl.a. gjort gennem den såkaldte Plan 2007, hvis mål er at skabe et løbergrundlag og en organisation, der kan gøre visionen om dansk orientering i verdensklasse til virkelighed. Dette er sket gennem etablering af kraftcentre, talentkraftcentre, en stærk eliteorganisation og en fuldtidsansat sportschef. I forbundets eliteudvalg har man indset og kæmper med at få klubberne til at gøre det samme nødvendigheden af et sammenhængende elitearbejde i forbundet. Dette indebærer accept af at for at skabe et sammenhængende tilbud for talenter på alle niveauer, kræver det, at såvel løbere som klubber accepterer, at alle har sin indplacering i fødekæden, og at det er naturligt at de største talenter skifter klub for at samles med andre talenter. Meningen med fødekæden er, at den enkelte løber gennemløber et antal udviklingstrin, og de få, der gennemløber samtlige trin når verdenstoppen. Fødekæden kan skitseres således 6 : Niveau Gruppe-indplacering Ca alder Typiske hovedmål Verdenstoppen Senioreliten VM, EM, World Cup DM-top-5-niveau Ungseniorlandshold B-landskampe "Ungsenior" Kraftcenter DM, internat. stafetter Junior-verdens-top-30 Juniorlandshold Junior-VM Stabilt i DM-top 7 Juniorlandsholdsperiferi Ungdomslandskampe DM-top-5-niveau Talentkraftcenter DM, ungdomsmatcher Kredstalent Kredssamlinger SM/JM Klubtalent Klubungdomsarbejde SM/JM 6 Bearbejdet udgave af tabel fra Verdensklassekultur - en vision for dansk eliteorientering 12
13 Det arbejde, der specifikt udføres på de enkelte niveauer er meget udførligt beskrevet i Topsportsakademi Orientering, som DOF s eliteudvalg udgav i Heri er defineret specifikke træninger, mængder og metoder, der med fordel kan målrettes den enkelte aldersgruppe. Dette er således med til at sikre, at den uddannelse, som en løber modtager i én klub eller ét talentkraftcenter svarer til det de jævnaldrene modtager i en anden del af landet. Dermed undgås, at forhåbentlig, at nogle løbere kommer til at springe nogle vigtige indlæringstrin over. Forbilledet herfor er Norsk Orienterings Forbunds nivåstiga, som består af 28 trin, som en udøver så vidt muligt skal gennemgå i den angivne rækkefølge. Fødekæden Den skitserede fødekæde indebærer den problematik, at mange mindre klubber må acceptere at afgive deres største talenter til større klubber, der kan tilbyde løberen de optimale vilkår (fx i form af adgang til talentkraftcentre) på dennes videre vej mod verdenstoppen. Såfremt den mindre klub forsøger at holde på løberen, risikerer man at bremse løberens udvikling, hvilket jo ikke gavner nogen. Det er derfor vigtigt, at der i hele forbundet er en forståelse for, at også den enkelte klub må finde og acceptere sin plads i fødekæden. Det er i disse år en stor opgave for forbundet og dets eliteudvalg, at få klubberne til at nå denne forståelse. DOF har gennem de seneste år opbygget en meget professionel eliteorganisation, der ofte roses af Team Danmark, og som understøtter de visioner, der ligger til grund for fødekæden. Således har alle forbundets trænere som minimum diplomtræneruddannelse. Landstræneren er fuldtidsansat og fungerer som træner og sæsonplanlægger for senioreliten og som vejleder for de øvrige trænere. Prisen for elitearbejdet udgør i ,8 mio. kr., hvoraf Team Danmark betaler den ene halvdel og DIF s direkte eliterelaterede tilskud er på 0,8 mio. kr. Fratrækkes en forholdsvis beskeden egenbetaling koster elitearbejdet årligt DOF s klubber omkring kr. svarende til 80 kr. pr. medlem 7. 7 Kilde: Verdensklassekultur en vision for dansk eliteorientering 13
14 Øvrigt ungdomsarbejde Sideløbende med det hidtil beskrevne talentarbejde, der udføres i DOF s Eliteudvalgs regi, ydes der et stort arbejde under Børne- og Ungdoms Udvalget. Her arrangeres der i hver af landets tre kredse årligt 3-4 weekendkurser og en sommerlejr. Disse aktiviteter er endvidere opdelt aldersmæssigt. Dette arbejde er i sagens natur ikke med et decideret elitefokus, men er ikke desto mindre meget afgørende for mange unge løberes udvikling, både sportsligt og socialt. Netop fordi mange klubber er forholdsvis små og har relativt få ungdomsløbere, er det vigtigt i et fastholdelsesperspektiv at de unge mennesker møder jævnaldrende fra andre klubber, som de også har mulighed for at lære en del af, når mange mindre klubber ikke har mulighed for at give de unge de nødvendige tilbud. Et problem i dansk orientering er at en relativt stor del af en årgang betragtes som elite eller talenter, hvilket indebærer en stor risiko for frafald blandt de øvrige, der måske pludselig isoleres, når deres kammerater udtages til talentkraftcentre, juniorlandshold eller lignende. Netop ikke-talenterne er en dyr ressource for klubberne at miste, da det typisk er herfra kommende løbsarrangører, ledere mv. rekrutteres. Som det fremgår ovenfor, sker de flestes første bekendtskab med DOF s elitesystem gennem Talentkraftcentrene, der primært retter sig mod de årige løbere. I DOF har man valgt en forholdsvis bred fortolkning af talentbegrebet. Det skyldes bl.a. at det i orienteringsløb ofte er svært at spotte et talent i en tidlig alder og det vil være uheldigt at udelukke nogen for tidligt. Derudover giver det et kvalitetsløft på den enkelte træning, at der er et stort fremmøde, så løberne har mulighed for at sparre med hinanden. Kraftcentre (KC) Formålet med kraftcentrene er at garantere landets bedste løbere en optimal daglig træning. Kraftcentrene retter sig således primært mod løbere på landsholdsniveau og umiddelbart derunder, der sikres regelmæssig daglig træning, der er tilrettelagt og evalueret af en uddannet og kvalificeret træner under ansvar af landstræneren. 14
15 Herudover nævnes i formålsparagrafferne for kraftcentrene følgende formål med KCtilbudet 8 : - at den enkeltes egenskaber udvikles til at kunne klare sig på højeste internationale eliteplan. - at der tages udgangspunkt i den enkelte løber og skabes rammer for personlig udvikling og motivering til fortsat international satsning. - at der bliver skabt et stabilt og inspirerende træningstilbud på højeste o-tekniske niveau, også i nordisk terræn. - at der er et tilbud om kvalificeret vejledning og rådgivning på det fysiske område. - at der er et godt socialt miljø, der er inspirerende og motiverende for fortsat satsning og forbliven i elitemiljøet - at topløberne fastholdes som en integreret del af DOF under og efter deres løbskarriere for at fastholde deres viden i dansk eliteorientering Løbere i forbundets Elite- og U25-gruppe er garanteret dette tilbud. Derudover indstilles der løbere af DOF og af de to kraftcentre. Disse ekstra løbere optages efter godkendelse af landstræneren. De to kraftcentre er beliggende i henholdsvis Århus og Farum. Talentkraftcentre (TKC) Formålet med et TKC er at skabe et inspirerende og motiverende træningsmiljø, der skaber rammerne for, at den enkelte løber kan definere og udvikle sin sportslige satsning og derved sikre fundamentet for en fremadrettet elitesatsning 9. Herudover nævnes i formålsparagrafferne for talentkraftcentrene følgende formål med TKC-tilbudet 10 : - give et stabilt og inspirerende træningstilbud på et meget højt o-teknisk niveau målrettet for unge talentfulde og ambitiøse orienteringsløbere 8 jf Verdensklassekultur en vision for dansk eliteorientering 9 citat: Verdensklassekultur en vision for dansk eliteorientering 10 jf Verdensklassekultur en vision for dansk eliteorientering 15
16 - give et tilbud om kvalificeret vejledning og rådgivning på det fysiske område - at uddanne og udvikle løberne for på længere sigt at sikre fortsat rekruttering af eliteløbere til det danske landshold. - have en jævn spredning i gruppen med hensyn til både køn og alder, hvilket kan understøtte en positiv og socialt ansvarlig elitesatsning. Tilbuddet er åbent for alle løbere i alderen 14 år til 23 år, der opfylder optagelseskriterierne uanset klubtilhørsforhold. Talentkraftcentrene som uddannelsesmiljø TKC erne fungerer både som et træningsmiljø og som et uddannelsesmiljø overfor den brede del af ungdoms- og juniorløberne. Uddannelsen af løberne er vigtig for at opnå et vidensniveau, hvor løberen i høj grad selvstændigt kan reflektere over og justere egen træning. For at løberen selvstændigt skal kunne finde frem til det personlige optimale træningsoplæg, forsøges det i TKC-regi at sikre et vist teoretisk niveau indenfor såvel den fysiske og tekniske som den mentale del af træningen. Det er hensigten, at der skal ske en uddannelse af løberne i TKC erne efter en model, der tager hensyn til en alders- og niveaumæssigt meget spredt løbergruppe. Alle løbere skal således gennemgå et uddannelsesforløb opdelt i moduler. Idet der løbende er tilgang af nye løbere, vil det være nødvendigt at gennemføre uddannelsen i en cyklus på ca. 2 år. Efter at løberen har gennemgået et uddannelsesforløb opnås et vist basisvidensniveau, og der kan herefter arbejdes mere i detaljen, hvilket sker i samråd med TKC-træneren og/eller en eventuel personlig træner. Set aldersmæssigt vil et indsatsområde rent uddannelsesmæssigt således være for de årige, hvilket stemmer godt overens med tidspunktet for skiftet til mere hård og målrettet træning. 16
17 I samarbejdsaftalen mellem Team Danmark og DOF indgået i november 2001 blev forbundet godkendt som elitesatsningsforbund, hvilket bl.a. indebar etableringen af 2 kraftcentre og 6 talentkraftcentre. At DOF på trods af sin størrelse er godkendt som ét af blot 20 elitesatsningsforbund er i høj grad en blåstempling af det seriøse elitearbejde, der udføres i DOF s eliteudvalg. 17
18 Litteraturliste Breivik, Gunnar: Idrett & Etik, CIF Dansk Orienterings-Forbund: DOF 50 år. DOF, Dansk Orienterings-Forbund: Ungdomslederhåndbog. DOF, 1990 Dansk Orienterings-Forbund: DOFs talentvirksomhed, TKC-rapport DOF, 2004 DOF, Eliteudvalget: Verdensklassekultur en vision for dansk eliteorientering. DOF, 2005 Grønbjerg, C.N.J.: Terrainsports- og orienteringskonkurrencer. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København Illeris, Knud: Ungdom, identitet og uddannelse KPMG: Støtten til eliteidræt i Danmark, KPMG-rapport Larsen, Knud: Den tredje bølge på vej mod en bevægelseskultur. Lokale- og Anlægsfonden, 2003 Lausten, Carsten m.fl.: Topsportsakademi Orientering. Dansk Orienterings-Forbund, 2004 Trangbæk, Else: Grænser for vækst i eliteidrætten?, DIF og CFI Trangbæk, Else m.fl.: Dansk idrætsliv, bind 1 & 2. Danmarks Idræts-Forbund, 1. udgave, 2. oplag. 18
19 Bilag 1 Medlemsudvikling i Dansk Orienterings-Forbund Årstal Klubber Herrer Damer < >25 I alt Damer < > ,3% 17,6% 8,8% 73,6% ,6% 17,1% 10,6% 72,3% ,3% 15,0% 10,9% 74,1% ,2% 16,2% 11,6% 72,2% ,0% 13,9% 15,9% 70,1% ,8% 14,4% 17,5% 68,0% ,7% 13,8% 19,1% 67,1% ,9% 13,0% 18,8% 68,3% ,0% 13,9% 18,7% 67,5% ,0% 14,5% 15,3% 70,2% ,4% 15,3% 15,5% 69,2% ,0% 14,5% 19,8% 65,8% ,7% 13,8% 25,3% 60,8% ,5% 15,0% 24,4% 60,5% ,9% 22,9% 19,7% 57,4% ,8% 15,5% 24,8% 59,7% ,7% 23,5% 22,8% 53,8% 19
Talentcentre og kraftcentre
Talentcentre og kraftcentre 1.0 Indledning Team Danmark anser talentcentre og kraftcentre som en hjørnesten i en langsigtet udvikling af dansk eliteidræt. Formålet med talentcentrene og kraftcentrene er
Læs merePræsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget
Præsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget Af Dameudvalget, ved Tina Dideriksen 2016 ambitioner Damudvalget ønsker at rekruttere to medlemmer til udvalget gerne fra
Læs mereElitearbejdet i Dansk Orientering-Forbund
Elitearbejdet i Dansk Orientering-Forbund 1 Rammerne for landsholdsarbejdet Hovedbestyrelsen har vedtaget Eliteplan 2013-16 Eliteplan 2013-16 Målsætninger for landsholdsarbejdet Struktur for elitearbejdet
Læs mereIdrætsskole i Gentofte
Idrætsskole i Gentofte - et tilbud til unge talenter GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Velkommen på idrætsskolen! Det er med stor glæde, at jeg indbyder unge talenter i Gentofte Kommune til at søge
Læs mereAarhusSkiklub Formandens beretning 2014/2015
AarhusSkiklub Formandens beretning 2014/2015 25. November 2015 1. En forening i fortsat udvikling 2. Årets aktiviteter 3. Sådan kommunikerer vi 4. Hvor skal vi hen 5. Tak til vore mange frivillige 1. En
Læs mereKONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING
Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret
Læs mereDANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION Idrættens Hus, DK-2605 Brøndby, Danmark
ELITEUDVALGETS VISION OG HANDLINGSPLAN 2015 GENERELT År 2015 skal Dansk Automobil Sports Union (DASU) bestræbe sig på at have aktive i den absolutte verdenselite indenfor alle bilsportens områder et effektivt
Læs mereHandlinger/aktiviteter
Handlinger/aktiviteter Følgende er en række korte beskrivelser af handlinger og aktiviteter Dansk Sejlunion gør i forbindelse med talentarbejdet i Dansk Sejlunion. Handlinger og aktiviteter er meget rettet
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereKan man komme ud af landsholdet, hvis man alligevel ikke ønsker at deltage?
Ofte stillede spørgsmål vedr. Landshold Voltigering. Da vi på det seneste har fået stillet nogle væsentlige spørgsmål fra forskellige personer vedr. landsholdet, har vi valgt at lave en oversigt med svar
Læs mereEt særligt tilbud til unge talenter Skoleåret 2009-2010. Eliteidrætsklasser for 7., 8. og 9. årgang i Aalborg
Et særligt tilbud til unge talenter Skoleåret 2009-2010 Eliteidrætsklasser for 7., 8. og 9. årgang i Aalborg 2 Velkommen i eliteidrætsklassen! I august 2008 tog Sønderbroskolen i Aalborg for første gang
Læs mereAnsøgning om midler fra den kommunale sponsorpulje
Ansøgning om midler fra den kommunale sponsorpulje Hvidovre IF Håndbold ønsker at få del i den kommunale sponsorpulje og ansøger hermed om 50.000,- kr. Hvad skal pengene bruges til? Beløbet skal anvendes
Læs mereVEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift
VEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift INSPIRATION TIL UDVIKLING BEST PRACTICE INDEN FOR KLUBUDVIKLING OG -DRIFT I denne folder kan du læse et sammenkog af de bedste erfaringer,
Læs mereSkolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014
S Skolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014 Samlet status pr. 15. oktober: 1668 formænd for enstrengede foreninger, hovedforeninger
Læs mereFormandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015
Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015 Så står jeg her igen ved min 7. beretning som formand. Jeg tager nu hul på mit sidste år som formand da det må være på tide
Læs mereDET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund
Strategi 2015-2020 dansk kano & kajak forbund DET VIL VI DKF vil være den nationale organisation, der samler alle kano- og kajakaktiviteter under én hat for derigennem at skabe synergi, vidensdeling og
Læs mereBadminton International succes Hvordan?
Færøerne 21. januar 2010 Badminton International succes Hvordan? Udvikling af badmintonspillere Vi skal kigge på... Hvad der skal til for at få international succes Og give eksempler på det vi gør i dansk
Læs mereElite 2650 Ansøgningsvejledning
Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at
Læs mereElitepolitik. Januar 2013
Januar 2013 Elitepolitik DFFs filosofi er baseret på overbevisningen om, at udviklingen af fællesskabet i elitemiljøet er med til at styrke de enkelte elitefægteres færdigheder samt evner til at skabe
Læs mereReferat. Budgetmøde. Tid: Lørdag d. 21/11 2015 kl. 10.00 16.00. Sted: Dansk Bilglas, Nyborgvej 341, 5220 Odense.
Referat Budgetmøde Tid: Lørdag d. 21/11 2015 kl. 10.00 16.00. Sted: Dansk Bilglas, Nyborgvej 341, 5220 Odense. Tilstede: Palle Nielsen formand, Erik Nyblom næstformand, Lene Søberg kasserer, Peter Rafn,
Læs mereInteressetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014
Interessetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014 Til: Kopi til: TC-Løbere TC-trænere Personlige trænere Forældre. Junioreliten er DOF s brutto-juniorlandshold. Det er et træningstilbud til de
Læs mereVi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.
Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mere2.1 Potentialer Fitness er en væsentlig aktivitet i forhold til Vision 25-50-75/ Bevæg dig for livet, hvilket kan begrundes på flere måder:
Visionsaftale FITNESS & GYMNASTIK 1. Periode for samarbejde Visionsaftalen imellem GymDanmark og DGI Gymnastik & Fitness har virkning fra 15. maj 2016 og selve projektperioden forløber fra 1.8.2016 til
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereHG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier
Læs mereFormandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013:
Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013: Samarbejdet i bestyrelsen. Vi har afholdt 6 bestyrelsesmøder i 2012 med deltagelse af alle medlemmer. Herudover deltager bestyrelsesmedlemmerne i mange
Læs mereMånedens profil: Fra OK-Gorm-løber til norsk landstræner
Månedens profil: Fra OK-Gorm-løber til norsk landstræner Der er stor succes blandt de danske o-løbere internationalt, og der hentes medaljer som aldrig før. Bag enhver succes som løber, hører der også
Læs mereIdrætspolitik Svendborg Kommune 2017-2022 Udkast 1404 2016
FORORD Svendborg Kommune er karakteriseret ved at have et stærkt idræts- og foreningsliv, der udgøres af både frivillige og professionelle af bredde og elite. For Svendborg Byråd er det vigtigt at udtrykke
Læs mereKastrup Gymnastikforening af 1966
Kastrup Gymnastikforening af 1966 Årsberetning 2013 Formandens beretning: Vi har igen i år haft en sæson med fremgang både mht. resultater i vor konkurrence afdeling men også mht. medlemstal og trænere,
Læs mereAnsøgning til udviklingspuljen
Ansøgning til udviklingspuljen Futsal en ny slags fodbold som trækker nye spillere til Randers d. 31. marts 2016 Oplysninger om foreningen Randers Futsal stiftes som selvstændig afdeling i Dronningborg
Læs mereElitekoncept, version: 2.2, nov. 2015. Elitekoncept 2016 AGF Atletik
koncept, version: 2.2, nov. 2015 koncept 2016 AGF Atletik 1 koncept, version: 2.2, nov. 2015 1. INDLEDNING 3 2. FORMÅL 3 2.1. ORGANISATORISK OPBYGNING 3 2.2. FORDELING AF ELITEMIDLER I AGF 3 3. GENERELLE
Læs mereKan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?
Jesper von Seelen Oktober, 2009 Danmark går glip af medaljer: Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? I en tid hvor trænere og ledere fra eliteidrætsklubberne og specialforbundene står i kø
Læs mereOpfølgning på trænermøde. Ide katalog 20. Juni 2012
Ide katalog 20. Juni 2012 Hvad går godt i Odense Atletik? Gode Faciliteter Mandlig kastegruppe Ungdomsafdelingen Rigtig gode resultater fra et par profiler med fremtiden foran sig og flere andre på vej
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereFAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT
Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereOm EliteKraftCenter- Vest
Om EliteKraftCenter- Vest Aarhus den. 27. December 2012 Rev. 16. Marts 2013 Dansk Atletik Forbund, har med vedtagelsen af det nye Elitekoncept 2013-2016, vedtaget at talent- og elitearbejdet i dansk atletik
Læs mereEliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter
Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter Velkommen til eliteidrætsklasserne! Jeg er rigtig glad for, at vi kan give unge idrætstalenter i Slagelse Kommune mulighed for at
Læs mereResumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune
Marts, 2013 Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Udarbejdet af DAMVAD til Fritidsafdelingen i Odense Kommune Indhold 1 Indledning og metode
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereBaggrunds materiale omkring:
Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj
Læs mereBREDDESTRATEGI FOR ESBJERG TAEKWONDO KLUB
1. Erfaringer Hvad har klubben gjort indenfor breddeområdet indtil nu? Hvad har erfaringerne været? (fokusér på fakta) Hvad har betinget, at klubben har arbejdet med bredden? List i punktform. Hvad har
Læs mereFRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-
FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de
Læs mereKvalifikation til Nordiske Mesterskaber i åbent vand
Kvalifikation til Nordiske Mesterskaber i åbent vand Dansk Svømmeunion har besluttet at udtage en trup til Nordiske Mesterskaber (NM) i åbent vand-svømning. Konkurrencerne afvikles på skift i de nordiske
Læs mereDANMARKS BASKETBALL-FORBUND
DANMARKS BASKETBALL-FORBUND Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. +45 43 26 24 20 Fax. +45 43 26 24 30 info@dbbf.dk Brøndby, den 13. januar 2012 Danmarks Basketball Forbunds høringssvar vedr.
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereOrientering sport & natur
Eliten 2012 Elitekoncept og retningslinjer for Dansk Orienterings Forbunds elitegrupper sæson 2012. Indplacering foretages efter ansøgning fra den enkelte atlet på baggrund af det udarbejdede ansøgningsskema
Læs mereFIF Hillerød Orientering
Træningsanbefalinger for fysisk træning af børn og unge i FIF Hillerød Orientering Introduktion FIFs træningsanbefalinger er lavet for at sikre en rød tråd i vores arbejde med unge atleter. I orienteringssporten
Læs mereNyhedsbrev Aalborg Triathlon Klub juni 2009
Nyhedsbrev Aalborg Triathlon Klub juni 2009 Der er vist gået rigtig længe siden der har været et ordentligt nyhedsbrev fra klubben. Der har været flere korte meddelelser primært vedr. vores stævner, men
Læs mereVelkommen til: Livredningssektionens områdemøde søndag den 14. april 2013 kl. 09.00
Velkommen til: Livredningssektionens områdemøde søndag den 14. april 2013 kl. 09.00 1 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Sektionslederens beretning 3. Drøftelse af mål med tilhørende og handleplaner for
Læs mereKredsudvalg Syds medlemmer og klubledere i Sydkredsen
Dansk Orienterings-Forbund Til Referat af klubledermøde 1 i Sydkredsen Mødested: Fros Klubhus Mødedato: Tirsdag d. 25/1 kl. 19.00 Kredsudvalg Syds medlemmer og klubledere i Sydkredsen Mødeindbudte: Klubrepræsentanter
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereKøbenhavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011. Streetfodbold et organiseret tilbud til unge
Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011 Streetfodbold et organiseret tilbud til unge DBU København tillader sig hermed at ansøge Københavns
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereNovember måneds nyhedsbrev til forældre
November måneds nyhedsbrev til forældre Avisen i Undervisningen Kære forældre. 8. årgang på Lindebjergskolen deltager hvert år i en landsdækkende konkurrence om at producere en avis med et bestemt tema.
Læs merePytlicks piger på sporet
Pytlicks piger på sporet Billedforslag: Et jublende kvindelandshold, der løfter OL- pokalen, mens guldkonfettien regner ned over dem. Billedtekst: Sådan så det ud i 2004, da holdet vandt guld til OL. Ni
Læs mereNyorientering af verden
1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger
Læs mereHovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016
Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6
Læs mereDet politiske system Kommunalvalg 2009
Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereVelkommen til badminton i Københavns Badminton Klub
Velkommen til badminton i Københavns Badminton Klub Kære ungdomsspillere og forældre Velkommen til KBK. Badmintonklubben der blev stiftet tilbage i 1928, og som gennem alle år har samlet badmintonspillere
Læs mereInvitation til landshold 2016
Invitation til landshold 2016 Mounted Games Association Denmark Målsætning for landshold 2016 For U12- og U14-landsholdene er målsætningen først og fremmest erfaringsdannelse til internationale stævner
Læs mereVelkommen til. Livredningssektionens områdemøde Søndag d. 27. april 2014 kl. 9.00
Velkommen til Livredningssektionens områdemøde Søndag d. 27. april 2014 kl. 9.00 1 Dagsorden for områdemødet er: 1. Valg af dirigent 2. Sektionslederens beretning 3. Drøftelse af mål med tilhørende handleplaner
Læs mereboligform Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt.
Boligform Lejlighed el lign. 31% Anden boligform 1% Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt. Vi kombinerer
Læs mereAllan B. Grønkjær Sportschef www.bueskydningdanmark.dk sportschef@bueskydningdanmark.dk. 19. januar 2016
Allan B. Grønkjær Sportschef www.bueskydningdanmark.dk sportschef@bueskydningdanmark.dk 19. januar 2016 Ungdomslandshold 2016 Arbejdet med ungdomslandshold i 2016 vil have fokus på at styrke den enkelte
Læs mereLIVREDNING. Velkommen til. Livredningssektionens områdemøde. Søndag d. 26. april 2015 kl. 9.00
LIVREDNING Velkommen til Livredningssektionens områdemøde Søndag d. 26. april 2015 kl. 9.00 Dagsorden for områdemødet er: 1. Valg af dirigent 2. Sektionslederens beretning 3. Drøftelse af mål med tilhørende
Læs mereHG s repræsentantskabsmøde 25.02.2015 Foreningsåret 2014 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 25.02.2015
HG s repræsentantskabsmøde 25.02.2015 Foreningsåret 2014 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 25.02.2015 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. Endnu et godt år for
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereEn forening med socialt ansvar og sportslige ambitioner
En forening med socialt ansvar og sportslige ambitioner Stevnsgade blev stiftet den 5. maj 1958 af lærere og elever på Stevnsgade Skole i hjertet af Nørrebro. Klubben holdt indtil 1972 til på Stevnsgade
Læs mereBoldklubben FREM - vejen frem
Boldklubben FREM - vejen frem Boldklubben FREM vejen frem Denne folder bør ses som fundamentet for fodbolden i Boldklubben FREM og samtidig være udgangspunkt for den daglige omgang i klubben. Boldklubben
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereFormandens beretning af klubbens virksomhed i 2012. Nå, men tilbage til beretningen, og for at citere en gammel julerap.
Beretning for året 2012 Formandens beretning af klubbens virksomhed i 2012. Hvad er året gået med? Når man skruer beretningen sammen er det jo ikke så meget hvad vi som bestyrelse egentlig skal berette.
Læs mereÅrsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15
Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15 Så går vi videre med den ordinære generalforsamling og også velkommen til den. Første punkt på dagsordenen er valg af dirigent, jeg vil gerne
Læs mereProaktiv klubledelse
Proaktiv klubledelse Herning Svæveflyveklub har arbejdet proaktivt med metodisk brug af handleplaner Arbejder Herning Svæveflyveklubs bestyrelse proaktivt? Inspiration Herning Svæveflyveklub Flypark:
Læs mereForsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt
Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereJagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at
Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er
Læs mereUnge, uddannelse og erhvervsmuligheder
Agnete Hastrup, socialrådgiver, Specialrådgivning om Epilepsi Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Handelsskole, gymnasium, teknisk skole, læreplads eller videregående uddannelse, universitet, revisor,
Læs mereEliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt
Malene Degn på vej mod VM sølv på MT B Eliteidræt og uddannelse For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever Virum Gymnasium Vi rummer mere... 1 Forord til Elite og udannelse Team Danmark ordningen for
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights
Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereBAC forældreinfo. for nye og gamle atletikforældre. November 2015 Ungdomsudvalget
BAC forældreinfo for nye og gamle atletikforældre November 2015 Ungdomsudvalget Indhold: 1. Introduktion 2. Lidt om BAC Ungdom 3. Tøj og sko 4. Klubtøj 5. Årets gang sommer, vinter atletikmærker og diplomfest
Læs mereDen åbne skole DGI Institutionsidræt
Den åbne skole DGI Institutionsidræt Navn Navnesen Skolereform og folkeskoler, hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse! 45 minutters bevægelse
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mere- Sponsoroplæg - Benjamin Boeskov Gabrielsen. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!
Benjamin Boeskov Gabrielsen 2730 Herlev Atletik - Sponsoroplæg - Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor! Se komplet sponsorprofil: sponsordb.dk/benjamin-boeskov-gabrielsen
Læs mereAgility udvalget i kreds 6
Referat fra årsmødet i agility, kreds 6, tirsdag, den 07. nov. 2012 i Køge Ulla Vest bød velkommen til de godt 30 fremmødte. Deltagerne kom fra Maribo, Køge, Fakse, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved og
Læs mereReferat fra Repræsentantskabsøde Off-Track 2016 på Scandic Bygholm Park
Referat fra Repræsentantskabsøde Off-Track 2016 på Scandic Bygholm Park Møde: Repræsentantskabsmøde 2016 Mødedato: 05.03.16 Referent: Kasper Darfelt Dato: 07.03.16 1. Konstatering af møderet og stemmetal
Læs mereAftalen indeholder også et afsnit om indsatsområder for 2015 og 2016. Her er der aftalt:
Haderslev Idrætsråd Nyhedsbrev juni 2015 Vi har indgået en samarbejdsaftale med Haderslev Kommune Det er nu et par måneder siden vi sidst har givet lyd fra os men det betyder bestemt ikke at vi har ligget
Læs mereIDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004
IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,
Læs mereBadminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk
Badminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk Studieretninger med tilpasset skema til træning af idræt på eliteplan I sommeren 2008 begyndte vores første klasse på en særlig eliteidræts-studieretning,
Læs mereEvalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB
Resedavej 34, 2820 Gentofte Evalueringsrapport for Projektet: Cykling For Alle-TIB Formål Projektets formål har været at inspirere voksne borgere med let til moderat fysisk funktionsnedsættelse til at
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereCampus Bornholms pædagogiske vision og strategi
Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi OM DEN PÆDAGOGISKE VISION OG STRATEGI Arbejdet med den pædagogiske vision og strategi påbegyndte i vinteren 2012, hvor uddannelsescheferne i dialog med ledere
Læs mere