KRÆFT I DANMARK. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRÆFT I DANMARK. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse"

Transkript

1 KRÆFT I DANMARK Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse 25

2 Kræft i. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, juni 25. Udgivet af: Sundhedsstatistik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København Emneord: Cancer; Kræft; Kræftepidemiologi; Epidemiologi; Statistik, Kræftplan Sprog: Dansk URL: Version: 1, Versionsdato: Elektronisk ISBN: Format: pdf

3 Forord I 1998 nedsatte Sundhedsministeriet en Kræftstyregruppe på baggrund af en offentlig debat om kræftbehandlingens kvalitet. Der var dengang fundet en ringere overlevelse for visse kræftsygdomme i sammenlignet med resten af Norden. Formålet med nedsættelse af kræftstyregruppen var at belyse mulighederne for at forbedre kræftbehandlingen i og nedsætte kræftdødeligheden. I februar 2 blev den Nationale Kræftplan med anbefalinger vedrørende kræftbehandling i offentliggjort. I forbindelse med Kræftplanen blev en delrapport vedrørende kræftepidemiologi udarbejdet - Delrapport 2. Epidemiologi (Sundhedsstyrelsen, 2). I den belyses bl.a. dødelighed og overlevelse i sammenlignet med, og. Efter anmodning fra Kræftstyregruppen er nærværende publikation udarbejdet med henblik på at opdatere kræftstatistikken og give et samlet oversigtsbillede af forekomst, dødelighed, overlevelse samt prognose. Formålet er at præsentere den senest tilgængelige statistik, som belyser kræftudviklingen på nationalt plan i. Kræftudviklingen i sammenlignes med udviklingen i, og. Desuden anføres en række anbefalinger i relation til forbedring af dokumentationsgrundlaget på kræftområdet. Sundhedsstyrelsen, juni 25 Jens Kristian Gøtrik, Medicinaldirektør / Morten Andreas Hjulsager, Kontorchef

4 Indhold 1 Indledning 1 2 Resume og anbefalinger Dokumentation til monitorering af kræft Kræftudviklingen i 5 3 Epidemiologiske begreber, metode og modeller Kræft Hyppighed og forløb Hvor mange danskere får aktuelt kræft? Incidens Incidens standardisering Hvor mange danskere har eller har haft kræft? Prævalens Hvor mange danskere dør af kræft? Dødelighed Hvordan er overlevelsen for kræftpatienter? Overlevelse Hvor mange danskere får kræft fremover? Fremskrivning 16 4 Det nationale registergrundlag og kliniske kvalitetsdatabaser Monitorering af kræftforekomst og prognose datakilder Cancerregisteret Landspatientregisteret Dødsårsagsregisteret Kliniske databaser Fremtidsperspektiver for monitoreringen af kræft Anvendelse og formidling af kræftdata Konklusion 22 5 Kræft i Incidens Prævalens Sygehusbaseret overlevelse Datagrundlag Tolkning Tyktarmskræft Endetarmskræft Lungekræft Brystkræft Livmoderhalskræft Livmoderkræft Æggestokkræft Prostatakræft Fremskrivning 37 6 Sammenligning med udvalgte nordiske lande - introduktion Datagrundlag for sammenligning 38

5 6.2 Tolkning af opgørelser 38 7 Tyktarmskræft Incidens og dødelighed Livstidsrisiko Overlevelse Fremskrivning af kræftforekomsten 46 8 Endetarmskræft Incidens og dødelighed Livstidsrisiko Overlevelse Fremskrivning af kræftforekomsten 55 9 Lungekræft Incidens og dødelighed Livstidsrisiko Overlevelse Fremskrivning af kræftforekomsten 64 1 Brystkræft hos kvinder Incidens og dødelighed Livstidsrisiko Overlevelse Fremskrivning af kræftforekomsten Livmoderhalskræft Incidens og dødelighed Livstidsrisiko Overlevelse Fremskrivning af kræftforekomsten Livmoderkræft Incidens og dødelighed Livstidsrisiko Overlevelse Fremskrivning af kræftforekomsten Æggestokkræft Incidens og dødelighed Livstidsrisiko Overlevelse Fremskrivning af kræftforekomsten 91

6 14 Prostatakræft Incidens og dødelighed Livstidsrisiko Overlevelse Fremskrivning af kræftforekomsten Referenceliste Appendiks I metodebeskrivelse til sygehusbaseret overlevelse Afgrænsning af data Beregninger Tolkningsmæssige forhold 1

7 1 Indledning Den Nationale Kræftplan, der forelå i 2, tog bl.a. udgangspunkt i en rapport Delrapport 2. Epidemiologi der indeholdt udvalgte statistiske oplysninger om kræft, herunder sammenligninger med andre nordiske lande. Kræftstyregruppen besluttede på sit møde i februar 24 at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en opdateret fremstilling af kræftepidemiologiske forhold. I marts 24 nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, der fik følgende kommissorium: Arbejdsgruppen vedr. kræftepidemiologi har til opgave at udarbejde en rapport med opdaterede analyser af cancer incidens, prævalens, dødelighed og overlevelse. Hovedvægten skal lægges på analyser af forholdene vedr. bryst-, lunge-, tyktarms- og endetarmskræft. De epidemiologiske forhold i relation til disse fire kræftformer ønskes sammenlignet med forholdene i, og. Desuden skal rapporten indeholde en fremskrivning af incidensen for de fire kræftformer. Endelig skal der foretages en beskrivelse af, i hvilket omfang de kliniske databaser, Dansk Bryst Cancer Register, Dansk Lunge Cancer Register og Dansk Kolorektal Cancer Database, samt det Nationale Indikator Projekt kan belyse en række udvalgte kliniske parametre. Nærværende rapport indeholder en fremstilling af kræftdata, som anført i kommissoriet dog suppleret med en gennemgang af yderligere fire kræftformer, livmoder-, livmoderhals, æggestok- og prostatakræft, efter ønske fra Kræftstyregruppen. Kræftstyregruppen har ligeledes anmodet om en vurdering af kræftoverlevelsen efter 2. Dette er ikke muligt på grundlag af Cancerregisteret, hvorfor sygehusbaseret overlevelse på basis af Landspatientregisteret er foretaget. Arbejdsgruppen har inddraget de senest tilgængelige data. Desuden indeholder rapporten afsnit om epidemiologiske begreber mv. samt om det nationale registergrundlag og kliniske kvalitetsdatabaser. På basis af en gennemgang af fordele og muligheder ved kliniske databaser henholdsvis nationale registre, fremsættes en række anbefalinger vedrørende dokumentationsgrundlaget i relation til kræftområdet. Formålet med rapporten er at understøtte det fortsatte arbejde med at udvikle og forbedre indsatsen på kræftområdet. Således dokumenteres nøgleparametre vedrørende kræftudviklingen i sammenholdt med, og. 1

8 Arbejdsgruppens medlemmer: - Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Henrik Toft Sørensen, Århus Universitetshospital - Afdelingschef, overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse - Seniorstatistiker Gerda Engholm, Kræftens Bekæmpelse - Seniorforsker, ph.d. Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed - Kontorchef Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen (formand) - Fuldmægtig Mette Thorup Eriksen, Sundhedsstyrelsen - Afdelingslæge Ulla Axelsen, Sundhedsstyrelsen 2

9 2 Resume og anbefalinger I 2 blev der udarbejdet en delrapport om kræftepidemiologi Delrapport 2. Epidemiologi, (Sundhedsstyrelsen, 2) i forbindelse med, at Den Nationale Kræftplan blev udgivet. Der foreligger nu en opdatering af denne delrapport, udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Kræftstyregruppen i marts 24. Formålet med rapporten er overordnet set to ting: 1. Anføre en række anbefalinger til forbedring af dokumentationsgrundlaget i relation til kræftområdet 2. Præsentere den senest tilgængelige statistik, som belyser kræftudviklingen på nationalt plan i. Desuden kræftudviklingen i på otte udvalgte kræftformer sammenlignet med udviklingen i andre nordiske lande, og. 2.1 Dokumentation til monitorering af kræft har en lang tradition for veludbyggede, populationsbaserede registre til monitoreringen af kræft. Dertil kommer den nyere udvikling inden for kliniske kvalitetsdatabaser. Dette datagrundlag udgør en vigtig kilde som basis for tiltag til forbedring af kræftudviklingen i. Den information, der ligger i registrene, skal være aktuel, tilgængelig og af tilstrækkelig validitet for at understøtte dataanvendelsen. Det er derfor væsentligt, at datakvaliteten sikres i registrene. Det sker ved systematiske, centrale samt lokale tiltag, idet begge dele er påkrævet. For at opnå den rette datakvalitet på kræftområdet skal der løbende være dialog mellem den dataansvarlige og personer i sundhedsvæsnet med opgave samt ansvar for registrering og indberetning til registre. Særlig vægt skal lægges på ledelsesmæssig fundering af registreringsarbejdet, uddannelse indenfor kodning samt feedback til indberettere og brugere. Såvel centrale registre som kliniske kvalitetsdatabaser spiller en vigtig rolle i opnåelsen af det nødvendige datagrundlag med det overordnede endemål at forebygge og behandle kræftsygdomme. De to datakilder bør supplere hinanden, ved at de centrale registre anvendes til at vurdere sundhedstilstanden i hele den danske befolkning, mens de kliniske kvalitetsdatabaser fokuserer på udvalgte patientgrupper. Dermed har kliniske kvalitetsdatabaser en vigtig funktion i forhold til klinisk kvalitetsudvikling. I disse år arbejdes der på at indføre elektronisk patientjournal. Alle kræftdata vil således på sigt blive født i den elektroniske patientjournal, hvilket vil forbedre kvalitet og overensstemmelse mellem lokale og centrale registre. Derigennem styrkes anvendelsesmulighederne af data. Det vil styrke de centrale registres anvendelse, hvis de udvides med relevante oplysninger til støtte for monitorering af og forskning i kræft. Særligt på ét felt kan indholdet af de centrale registre forbedres, nemlig muligheden for registrering af livsstilsfaktorer (rygning, BMI og alkoholforbrug). Det vil forbedre datagrundlaget 3

10 væsentligt i forhold til dokumentation og udredning i forbindelse med det forebyggende arbejde på kræftområdet. For at skabe de rette datamæssige rammer, skal det igangsatte arbejde til ajourføring og modernisering af de centrale registre gennemføres. Hvor Cancerregisteret kan opfattes som ajourført, udestår der en opgave herom i forhold til Dødsårsagsregistret. For begge registres vedkommende er modernisering bl.a. i form af elektronisk indberetning, metoden til ajourføring og fremtidssikring. Til dette formål skal anvendelsen af digital signatur udbredes i sundhedsvæsenet. Det vil styrke de kliniske kvalitetsdatabasers anvendelse, hvis de eksisterende databaser implementeres fuldt ud, og opbygningen af nye databaser finder sted på koordineret vis. Driften og dermed værdien af de kliniske kvalitetsdatabaser kan optimeres ved en tættere binding til de centrale registre som fødekilde til alle eller dele af det nødvendige datamateriale. For det samlede dokumentationsgrundlag såvel centrale registre som kliniske kvalitetsdatabaser er det afgørende, at data stilles til rådighed for brugerne. Det skal ske med hensyn til forskellige brugergruppers forskellige behov. Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af sit arbejde at, Det pågående arbejde med modernisering af Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret gennemføres. Det indebærer etablering af elektronisk indberetning til registrene, hvilket allerede er fuldt implementeret for indberetningen af nydiagnosticerede kræfttilfælde. Elektronisk indberetning af dødsårsager startes snarest og gerne fra 1. januar 26. Sundhedsstyrelsen skal forberede den elektroniske indberetning til de centrale registre, mens sundhedsvæsnet skal implementere de krævede tekniske og systemmæssige tiltag for at kunne indberette elektronisk. Cancerregisteret udvides med registrering af livsstilsfaktorer (rygning, BMI og alkoholforbrug) for at understøtte bl.a. undersøgelser af livsstilsfaktorers betydning for kræftsygdomme. Dette ved en simpel model, hvor der sker en udvidelse af registreringen i Landspatientregisteret. Der skal endvidere skabes bedre rammer for undersøgelsen af socioøkonomiske forholds betydning for kræftsygdomme gennem Forebyggelsesregisteret. Der sker en fuldstændig implementering af kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet, således at eksisterende databaser gøres komplette. Driften og videreudviklingen af databaserne understøttes og optimeres ved en tættere forbindelse til de centrale registre, særligt vedrørende udveksling af data. Datakvaliteten i centrale registre og kvalitetsdatabaser forbedres ved sikring af ledelsesmæssig fundering af registreringsarbejdet, således at de nødvendige ressourcer allokeres, særligt til uddannelse indenfor kodning så de nødvendige kompetencer opnås. Feedback til indberettere og brugere skal øges for at understøtte indberetningen. 4

11 Adgangen til data skal forbedres, således at forskellige brugergruppers forskellige databehov dækkes. Aktuelle data skal stilles til rådighed på målrettet, direkte og enkel vis. Det skal i den sammenhæng sikres, at data er til rådighed for lokale forebyggelses- og behandlingsinitiativer samt at Sundhedsstyrelsens Forskerserviceenhed videreføres. 2.2 Kræftudviklingen i I er det samlede antal af nye kræfttilfælde steget over de sidste mange år. Opgjort pr. 1. har stigningen været ca. 17 pct. for mænd over perioden og 16 pct. for kvinder. I 23 var især kræft i fordøjelsesorganer, respirationsveje og hudkræft hyppigt forekommende kræftformer. For kvinder udgjorde brystkræft en stor andel af de incidente tilfælde. Den ældre del af befolkningen står for den største andel af nye kræfttilfælde. I 23 stod mænd over 6 år for 74 pct. af alle kræfttilfælde hos mænd. Kvinder over 6 år stod for 66 pct. af kræfttilfældene hos kvinder. Sammenligningen af kræftbilledet i med, og vedrører incidens, dødelighed, befolkningsoverlevelse, livstidsrisiko og prognose for kræft. Der er igen fokuseret på 8 udvalgte kræftformer tyktarms-, endetarms-, lunge-, bryst-, livmoderhals-, livmoder-, æggestok-, og prostatakræft. Det skal bemærkes, at overlevelsesmålene i den nordiske sammenligning udtrykker den samlede befolkningsbaserede overlevelse. Desuden at de ikke kan anvendes til vurdering af de tiltag, som er iværksat under den første nationale kræftplan. Det skyldes, at den analyserede population udgør kræftpatienter diagnosticeret i perioden Manglende opdatering af det danske Dødsårsagsregisteret udgør den afgørende datamæssige mangel. Næstefter er antallet af nye tyktarmstilfælde pr. år størst i. I 2 var antallet i ca. 32 og 28 pr. 1.. for henholdsvis mænd og kvinder (aldersstandardiseret rate, europæisk standard). Livstidsrisikoen for at udvikle og få diagnosticeret tyktarmskræft ligger i på 2-3 pct. For danskere, der får diagnosticeret denne kræftform, er 5-års relativ overlevelse 48 pct. for mænd og 52 pct. for kvinder. I 63 pct. (mænd) og 59 pct. (kvinder), 56 pct. (mænd) og 61 pct. (kvinder) og 59 pct. (mænd) og 61 pct. (kvinder). Sammenlignet med, og er danske tyktarmskræftpatienters overlevelse dermed relativt set dårligere. Dette kommer for både mænd og kvinder særligt til udtryk umiddelbart efter diagnosticering. Overdødeligheden (excess hazard) i de første tre måneder efter diagnosticering svarer for mænd til 65 ekstra dødsfald per 1 personår ud over de forventede fra befolkningsdødeligheden og 44 for kvinder. I 46 (mænd) og 36 (kvinder), 44 (mænd) og 31 (kvinder) samt 28 (mænd) og 27 (kvinder). Antallet af nye endetarmskræfttilfælde pr. år er størst i og. I 2 var antallet af tilfælde ca. 27 pr. 1. for mænd og 16 pr. 1. for kvinder (aldersstandardiseret rate). Livstidsrisikoen for at udvikle og få diagnosticeret endetarmskræft ligger lidt lavere end tyktarmskræft i på 2 pct. Femårs-overlevelsen for danske patienter er 49 pct. for mænd og 53 pct. for kvinder. I 51 pct. (mænd) og 57 pct. (kvinder), 59 pct. (mænd) og 61 pct. (kvinder) samt 56 pct. (mænd) og 6 pct. (kvinder). 5

12 Sammenlignet med, og er danske endetarmskræftpatienters overlevelse dermed relativt set dårligere. Dette kommer for både mænd og kvinder særligt til udtryk umiddelbart efter diagnosticering. Ekstra dødsfald per 1 personår i de første tre måneder efter diagnosticering for danske kræftpatienter er 36 for mænd og 32 for kvinder. I 47 (mænd) og 21 pct. (kvinder), 21 (mænd) og 21 (kvinder) samt 2 (mænd) og 18 (kvinder). Tabel A. Nøgletal for kræft i de nordiske lande,,, og i 2. Tal for kræftincidens er aldersstandardiseret efter en europæisk standardbefolkning og angivet pr. 1.. Øvrige tal er angivet i procent. Målene for kræftoverlevelse er 5-års relativ overlevelse og antal ekstra dødsfald pr 1 personår (PY) i de første 3 måneder eller det første år efter diagnose. Kræftform Tyktarm Incidens (pr. 1.) Livstidsrisiko (%) 2,4 2,1 1,6 1,4 2,9 2,4 1,9 1,7 5-års-overlevelse (%) Ekstra dødsfald pr. 1PY (3-mdr) Endetarm Incidens (pr. 1.) Livstidsrisiko (%) 2,3 1,3 1,4,8 1,9 1,3 1,6 1, 5-års-overlevelse (%) Ekstra dødsfald pr 1PY (3-mdr) Lunge Incidens (pr. 1.) Livstidsrisiko (%) 6,3 4, 4,6 1,2 4,3 2,7 2,7 1,9 5-års-overlevelse (%) Ekstra dødsfald pr 1PY (3-mdr) Bryst Incidens (pr. 1.) Livstidsrisiko (%) 9, 8,7 7,8 8,7 5-års-overlevelse (%) Ekstra dødsfald pr 1PY (1.år) 4,6 3,5 2,8 2,3 Livmoderhals Incidens (pr. 1.) Livstidsrisiko (%) 1,,4,9,7 5-års-overlevelse (%) Ekstra dødsfald pr 1 PY (3-mdr) 14,9 15,5 1,9 1,5 Livmoder Incidens (pr. 1.) Livstidsrisiko (%) 1,5 2, 1,8 1,9 5-års-overlevelse (%) Ekstra dødsfald pr 1PY (1. år) 6,3 5,5 6,4 4,9 Æggestok Incidens (pr. 1.) Livstidsrisiko (%) 1,7 1,2 1,5 1,4 5-års-overlevelse (%) Ekstra dødsfald pr 1PY (3-mdr) Prostata Incidens (pr. 1.) Livstidsrisiko (%) 4,6 9,8 1, 1,4 5-års-overlevelse (%) Ekstra dødsfald pr 1 PY (1. år) 11,2 3,3 4,7 3,5 6

13 Der har være et fald i det årlige antal af nye lungekræfttilfælde for mænd i,, og, hvorimod der er en stigning for kvinder. Antallet af nye tilfælde er dog stadig større for mænd end for kvinder. I 2 var den aldersstandardiserede incidensrate i 72 pr. 1. for mænd og 45 pr. 1. for kvinder. Årligt er der næsten lige så mange dødsfald forårsaget af lungekræft som nydiagnosticerede tilfælde af lungekræft. Fem-års-overlevelsen er i 8 pct. for mænd og 9 pct. for kvinder. I 1 pct. (mænd) og 14 pct. (kvinder), 1 pct. (mænd) og 15 pct. (kvinder) samt 11 pct. (mænd) og 16 pct. (kvinder). Sammenlignet med, og er danske lungekræftpatienters overlevelse dermed relativt set dårligere, og særlig for kvinder. Dette kommer også til udtryk umiddelbart efter diagnosticering. Det ekstra antal dødsfald per 1 personår i de første tre måneder efter diagnosticering for danske kræftpatienter er 142 for mænd og 134 for kvinder, mod i 115 (mænd) og 93 (kvinder), 129 (mænd) og 19. (kvinder) samt 112 (mænd) og 96 (kvinder). Antallet af nydiagnosticerede brystkræfttilfælde hos kvinder har været i stigning over de seneste 3 år i alle fire lande. Fremskrivningen viser dog, at der forventes en stagnation i antallet af tilfælde inden for perioden I 2 var incidensen størst i den aldersstandardiserede rate var 114 tilfælde pr. 1. og livstidsrisikoen godt 9 pct. I er 5-års-overlevelsen 79 pct. I 84 pct., 83 pct. og 86 pct. Sammenlignet med, og er danske brystkræftpatienters overlevelse dermed relativt set dårligere. Dette kommer ikke på samme måde som kræft i endetarm, tyktarm og lunge særligt til udtryk umiddelbart efter diagnosticering. Antallet af nydiagnosticerede livmoderhalstilfælde hos kvinder har været faldende over de seneste 3 år i alle lande. Fremskrivningen viser dog, at denne tendens forventes at stagnere for og s vedkommende inden for perioden og stige for. I 2 var incidensen størst i sammenlignet med de øvrige nordiske lande den aldersstandardiserede rate var 13 tilfælde pr. 1. og livstidsrisikoen 1 pct. I er 5-års-overlevelsen 67 pct. I 65 pct., 7 pct. og 68 pct. Overlevelsen er således nogenlunde ensartet i alle fire lande. Antallet af nydiagnosticerede livmoderkræfttilfælde hos kvinder har været i stigning over de seneste 3 år i og. I har der ligeledes været en incidensstigning først i perioden, men et fald i antallet af nye kræfttilfælde siden ca Fremskrivningen viser, at incidensfaldet forventes at fortsætte i. I 2 var den aldersstandardiserede incidensrate 17 tilfælde pr. 1. i, og livstidsrisikoen 1,5 pct. I er 5-års-overlevelsen 82 pct. I 85 pct., 82 pct. og 84 pct. Overlevelsen er således nogenlunde ensartet i alle fire lande. Antallet af nydiagnosticerede æggestokkræfttilfælde hos kvinder har ligget på et stabilt niveau de seneste 3 år i alle fire lande, dog ses et svagt fald i sidst i perioden. Fremskrivningen viser, at antallet af nydiagnosticerede tilfælde forventes at forblive i nogenlunde samme niveau i hvert fald frem til 222. I 2 var inci- 7

14 densen størst i sammenlignet med de øvrige nordiske lande den aldersstandardiserede rate var 19 tilfælde pr. 1. og livstidsrisikoen 1,7 pct. I er 5-års-overlevelsen 37 pct. I 47 pct., 45 pct. og 48 pct. Sammenlignet med, og er danske æggestokkræftpatienters overlevelse dermed relativt set dårligere. Dette kommer særligt til udtryk umiddelbart efter diagnosticering. Antal ekstra dødsfald per 1 personår i de første tre måneder efter diagnosticering for danske kræftpatienter er 51 mod i 34, 4. samt 27. Antallet af nydiagnosticerede prostatakræfttilfælde hos mænd har været i kraftig stigning over de seneste 3 år i alle fire lande, dog mindst i. Fremskrivningen viser, at der forventes en yderligere stigning i antallet af tilfælde, men at der sker en stagnation omkring perioden I 2 var incidensen lavest i den aldersstandardiserede rate var 63 tilfælde pr. 1. og livstidsrisikoen 4,6 pct. I er 5-års-overlevelsen 49 pct., 79 pct., 73 pct. og 76 pct. Således er den danske overlevelse relativt dårlig. Dette kommer også til udtryk umiddelbart efter diagnosticering. Antal ekstra dødsfald per 1 personår i det første år efter diagnose for de danske prostata kræftpatienter er 11,2 mod i 3,3, 4,7 samt 3,5. Dødeligheden af prostata kræft ligger dog på samme niveau i alle lande. Med henblik på at opgøre aktuelle overlevelsesopgørelser er den sygehusbaserede overlevelse beregnet. Den sygehusbaserede overlevelse udtrykker overlevelsen hos kræftpatienter efter diagnosticering og behandling på sygehus. Målet er således anvendeligt til vurdering af sygehusvæsnets indsats i forhold til kræftpatienter, men udtrykker ikke den samlede befolkningsbaserede overlevelse. Opgørelserne af sygehusbaseret overlevelse og befolkningsbaseret overlevelse er ikke sammenlignelige. De to opgørelsesmetoder supplerer hinanden i et billede af overlevelsen for danske kræftpatienter. Udviklingen i kræftoverlevelsen i baseret på sygehusindberetninger til Landspatientregisteret er fulgt over perioden , for at afdække udviklingen i overlevelse så langt frem som muligt, idet Cancerregisteret kun er komplet frem til og med 2. Der er for denne sygehusbaserede overlevelse fokuseret på de samme 8 udvalgte kræftformer som i den nordiske sammenligning: tyktarms-, endetarms-, lunge-, bryst-, livmoderhals-, livmoder-, æggestok-, og prostatakræft. 8

15 Tabel B. Udviklingen i sygehusbaseret relativ 1-års-overlevelse (aldersstandardiseret, pct.) i over perioden Overlevelsen er beregnet for fire kohorter - med indskrivning og nydiagnosticeret kræft på sygehus over følgende 2-årige perioder: 1) , 2) , 3) og 4) Kræftform Køn Kohorte relativ 1-års overlevelse, pct. Tyktarm Endetarm Lunge Bryst Livmoderhals Livmoder Æggestok Prostata Ændringen i overlevelsen fra kohorten til 23-4-kohorten er signifikant på et 5 pct.-niveau. Der observeres generelt set forholdsvis små udsving i den sygehusbaserede overlevelse over perioden Oplysningerne for 24 er foreløbige og skal fortolkes varsomt. Dog bemærkes en forbedret overlevelse hos kvinder hvad angår brystkræft, æggestokkræft og lungekræft. Hos mænd er overlevelsen for endetarmskræft forbedret. Forbedringen for de nævnte sygdomme er signifikant for 1- års overlevelsen hos 23-4-kohorten sammenlignet med kohorten. Der observeres over samme periode tendens til forbedret overlevelse hos mænd hvad angår lungekræft. For endetarmskræft er der tendens til forbedret overlevelse hos kvinder. For de øvrige kræftformer er overlevelsen stort set uændret for 23-4-kohorten sammenlignet med kohorten. Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af sit arbejde at, Der rettes øget fokus mod initiativer til forebyggelse af kræft, herunder særligt med henblik på at reducere antallet af rygere, reducere alkoholforbruget samt forbedre befolkningens kostvaner og øge omfanget af motion. Der rettes øget fokus mod initiativer til forbedring af diagnosticering og behandlingen af kræftpatienter. Det vedrører særligt danske kræftpatienters 9

16 relativt set dårligere overlevelse inden for de første måneder efter diagnosticering, herunder især hvad angår tyktarmskræft, endetarmskræft, lungeog æggestokkræft. Der tages hensyn til den forventede fremtidige forekomst af kræft i ved planlægning af kapacitet og uddannelse i sundhedsvæsnet. Således skal rammerne for diagnosticering, behandling og efterbehandling indrettes under hensyn til den fremtidige udbredelse af kræft. 1

17 3 Epidemiologiske begreber, metode og modeller 3.1 Kræft Hyppighed og forløb Der findes ikke et enkelt statistisk mål, der udtømmende kan beskrive kræftsygdommes hyppighed og forløb, således at dette er relevant både for individet, sundhedsvæsenet og samfundet. I arbejdet med kræftsygdomme må der således anvendes forskellige typer epidemiologiske mål. Sædvanligvis anvendes mål, der besvarer følgende spørgsmål: Hvor mange danskere får aktuelt kræft (incidens)? Hvor mange danskere har eller har haft kræft (prævalens)? Hvor mange danskere dør af kræft (dødelighed)? Hvordan er overlevelsen for danske kræftpatienter (overlevelse)? Hvor mange danskere vil få kræft fremover (fremskrivning)? 3.2 Hvor mange danskere får aktuelt kræft? Forekomsten af kræft opgøres som kræftincidens, dvs. forekomsten af nye kræfttilfælde i en given tidsperiode, fx i løbet af et kalenderår. I er denne type opgørelse foretaget ved hjælp af Cancerregisteret siden Ved registreringen af kræft tilstræbes at registrere de mest valide oplysninger om et givent kræfttilfælde, at alle kræfttilfælde bliver registreret og sikre, at der ikke sker dobbeltregistreringer Incidens Incidensen angiver hyppigheden af nye kræfttilfælde i en befolkning. En person, der bliver syg, betegnes som et incident tilfælde. Incidensen opgøres i denne publikation på tumorniveau, dvs. at én person kan tælle med mere end ét nyt kræfttilfælde. Det sker, hvis personen har flere uafhængige kræftsygdomme (tumorer). Incidensraten (IR) angiver antallet af nye kræfttilfælde pr. tidsenhed (typisk på basis af ét eller fem kalenderår), altså den hastighed hvormed nye kræfttilfælde opstår. IR = antal nye kræfttilfælde samlet observationstid 11

18 3.2.2 Incidens standardisering Risikoen for at udvikle kræft stiger med alderen. I en befolkning med mange ældre personer vil den samlede incidens af kræft alene af denne grund være høj. Hvis incidensrater for kræft i forskellige befolkninger skal sammenlignes, er det derfor et problem, hvis befolkningerne ikke har samme alderssammensætning. For at kunne sammenligne over tid og mellem befolkningsgrupper (fx lande) er en løsning at aldersstandardisere til en given befolkning, hvorved der korrigeres for forskelle i alderssammensætning mellem de undersøgte befolkningsgrupper Direkte standardisering Direkte standardisering anvendes, når incidensmål for mange lande sammenlignes, som eksempelvis i internationale kræftstatistikker. Princippet er at anvende en fælles - ofte fiktiv - standardpopulation, som udelukkende er karakteriseret ved sin alderssammensætning. Det beregnes, hvad den samlede incidensrate ville være i standardpopulationen ud fra landets aldersspecifikke incidensrater, idet incidensraten i hver aldersgruppe vægtes med den andel, som aldersgruppen udgør i standardbefolkningen. Herved opnås sammenlignelige aldersstandardiserede incidensrater mellem lande og over tid. På verdensplan er der en betydelig variation i alderssammensætningen mellem forskellige lande. De skandinaviske lande har eksempelvis en høj andel af ældre mennesker sammenlignet med andre verdensdele. Der findes ikke entydige argumenter for at vælge én standardpopulation frem for en anden. WHO har valgt at lave en verdensstandard med en alderssammensætning, som er baseret på et gennemsnit af alderssammensætningen i 46 forskellige lande i 195 erne (Segi 196). I anvendes også standardisering efter den danske befolkningssammensætning, senest 2. I denne publikation er der foretaget standardisering til en europæisk standardbefolkning (Doll et al. 1966) - med undtagelse af fremskrivningen i kapitel 7-14, hvor der er standardiseret efter WHO s verdensstandard. Den europæiske standard er baseret på den skandinaviske befolkningssammensætning i 5 erne Livstidsrisiko Livstidsrisiko er en anden måde at angive risikoen for at få en bestemt kræftsygdom. Kumuleret risiko angiver sandsynligheden for, at individer udvikler eller dør af en given sygdom i en specificeret periode, hvor det antages, at personen ikke dør i perioden. For kræftsygdomme beregnes det oftest som den kumulerede risiko over aldersperioden -74 år - også kaldet livstidsrisikoen for den pågældende kræftsygdom. Livstidsrisikoen er en funktion af de aldersspecifikke incidensrater fra til 74 år og afhænger dermed ikke af befolkningens alderssammensætning. Livstidsrisiko er en aldersstandardisering, der lægger lige stor vægt på alle aldersklasser. Livstidsrisiko = 1 exp( 74 IR i ) 12

19 3.3 Hvor mange danskere har eller har haft kræft? Populationen af personer, som har eller har haft kræft, ændres løbende ved tilgang af nye personer med kræft og afgang i form af dødsfald Prævalens Prævalensen angiver antallet af personer i live, der har eller har haft kræft (dvs. fået stillet diagnosen) på et givet tidspunkt i en befolkning. En person, der er eller har været syg, betegnes som et prævalent tilfælde. Prævalensproportionen (PP) angiver den andel af baggrundsbefolkningen, der på et givet tidspunkt har eller har haft kræft. PP = antal personer der har eller har haft kræft på et givet tidspunkt antal personer i baggrundsbefolkningen på samme tidspunkt Prævalensen udtrykker altså udbredelse af kræft i befolkningen på et givent tidspunkt ved at akkumulere personspecifik incidens for personer i live på det pågældende tidspunkt. Derved udtrykkes omfanget af kræft i befolkningen. Målet er påvirket af befolkningens sygelighed og dødelighed. I denne publikation opgøres prævalens som antal prævalente tilfælde. 3.4 Hvor mange danskere dør af kræft? Kræftdødeligheden opgøres på samme vis som kræftincidensen, blot er der her tale om de personer, der har kræftsygdom registreret som dødsårsag. Dødsårsagerne anføres på dødsattesten som henholdsvis den umiddelbare, den medvirkende og den tilgrundliggende dødsårsag. I statistikken er det den tilgrundliggende dødsårsag (også kaldet primær dødsårsag), der anvendes. Fastlæggelsen af den tilgrundliggende dødsårsag er afhængig af de informationer, som er til rådighed ved dødsårsagskodningen, dvs. de oplysninger som fremgår af dødsattesten Dødelighed Reduktion i kræftdødelighed er det mål, der anvendes til at vurdere forbedringer i den samlede kræftforebyggelse og -behandling. Dødeligheden er internationalt set det mest udbredte mål - med global statistik samlet hos WHO Mortalitetsrate Dødeligheden af kræft kan udtrykkes med en mortalitetsrate (MR). Den beregnes som antallet af kræftdødsfald i relation til observationstiden i befolkningen. MR = antal kræftdødsfald samlet observationstid Et fald i kræftdødeligheden kan direkte afspejle en forbedring i kræftbehandlingen eller en effekt af forebyggelsen. 13

20 3.5 Hvordan er overlevelsen for kræftpatienter? Når prognosen for kræftpatienter vurderes, sker det gennem en opgørelse af overlevelse og dødelighed. De to mål komplementerer hinanden. I det følgende beskrives målet overlevelse Overlevelse Den befolkningsbaserede kræftoverlevelse er et godt mål, når resultaterne af kræftbehandlingen sammenlignes mellem regioner eller lande, idet hele befolkninger analyseres. Overlevelse er også det ultimative mål til at evaluere, hvor effektiv en kræftbehandling er; typisk hvor ensartede patientgrupper, der har modtaget forskellige behandlinger, sammenlignes. Der findes flere typer overlevelsesmål, der har den fælles forudsætning, at alle patienter følges fra den dato hvor kræft bliver konstateret og indtil deres død. Hvis dette ikke er muligt, skal den dato, hvortil patienterne kunne følges, være kendt, således at det samlede antal personår, patienterne har været observeret, kan opgøres Observeret overlevelse Observeret overlevelse betegner en kræftpatients sandsynlighed for at overleve en given tidsperiode, der starter den dato, hvor kræftdiagnosen stilles. Der måles typisk et-, fem- eller 1-års-overlevelse, efter at diagnosen er stillet. Alle dødsfald i den givne periode indgår uanset dødsårsagen. Specielt i de første år efter kræftdiagnosen er stillet, er kræft hyppigt den dominerende dødsårsag, men efterhånden som patienterne bliver ældre vil konkurrerende dødsårsager (som fx hjerte-kar-sygdomme) spille en større rolle Årsagsspecifik overlevelse I årsagsspecifik overlevelse medregnes ikke de dødsfald, der har en anden årsag end kræft. Derved opnås et mere validt mål for den dødelighed, der skyldes kræft. En vigtig forudsætning for at beregne den årsagsspecifikke overlevelse er, at det korrekt kan afgøres, om dødsårsagen var kræft eller ej Relativ overlevelse Relativ overlevelse er et andet mål for overdødeligheden blandt kræftpatienter. Relativ overlevelse beregnes som den observerede overlevelse hos kræftpatienter divideret med overlevelsen i en gruppe af baggrundsbefolkningen med tilsvarende alders- og kønsfordeling. Herved bliver der taget højde for, at en eventuel ændring i overlevelsen hos kræftpatienterne ikke nødvendigvis er direkte relateret til kræftsygdommen og delvist for at totaldødeligheden stiger med alder. 14

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Kræftplan II. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet. Juni 2005

Kræftplan II. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet. Juni 2005 Kræftplan II 2005 Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet Juni 2005 Kræftplan II Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg og Århus amter

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg og Århus amter Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg og Århus amter 1985-2003 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Cancerregisteret. November 2007

Beretning til Statsrevisorerne om Cancerregisteret. November 2007 Beretning til Statsrevisorerne om Cancerregisteret November 2007 BERETNING OM CANCERREGISTERET i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater... 1 II. Indledning... 4 A. Baggrund... 4 B. Formål og

Læs mere

KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET

KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET 2005 Kræftplan II Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet Juni 2005 Kræftplan

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til REGISTRERING Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til befolkningsregistrering, idet enkeltpersoner har kunnet identificeres via CPR personnummeret siden oprettelsen

Læs mere

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter EPJ-Observatoriets årskonference 2008 Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen Baggrund Oktober 2007 indgik Regeringen g og regionerne aftale om akut handling

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT KRÆFTPROFIL Livmoderhalskræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderhalskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Livmoderhals; Cervix;

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2014 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdata.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark fra Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

Tabelværk til kræftprofil:

Tabelværk til kræftprofil: Tabelværk til kræftprofil: brystkræft 2000-2007 2009 Tabelværk til kræftprofil: Brystkræft 2000 2007 Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S URL: http:// Hwww.sst.dk

Læs mere

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal ) CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Overlevelse for danske kræftpatienter

Overlevelse for danske kræftpatienter Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2213 Overlevelse for danske kræftpatienter 1995-26 Overlæge Hans Henrik Storm, statistiker Mette Gislum, statistiker Anne Mette Tranbjerg Kejs & statistiker

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2015 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdatastyrelsen.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

CANCERREGISTERET. Tal og analyser CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Den første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark? www.regionmidtjylland.dk Baggrund

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. URL: http://www.sst.

Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. URL: http://www.sst. KRÆFTPROFIL ÆGGESTOKKRÆFT 2000-2006 2009 Kræftprofil: Æggestokkræft Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer;

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. december Bilag til meddelelser

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. december Bilag til meddelelser REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007 Bilag til meddelelser REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007 Meddelelse nr. 28.02 Emne: Status på de regionale

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere

Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret

Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, direkte 7222 7601 Afdelingslæge Jørgen Steen Andersen, direkte 7222 7815 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen,

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet. Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 196, stk. 1-3 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved 603 af 18. juni 2012,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om ventetider i sygehussektoren (beretning nr. 1/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere