KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT"

Transkript

1 KRÆFTPROFIL Livmoderhalskræft

2 Kræftprofil: Livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Kræft; Cancer; Livmoderhals; Cervix; Cancerregisteret; Dødsårsagsregisteret; Landspatientregisteret; Incidens; Prævalens; Dødelighed; Strålebehandling; Kemoterapi; Operation; Regioner Kategori: Faglig rådgivning Sprog: Dansk Version: 1,0 Format: pdf Elektronisk ISBN: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, september 2009 Signaturforklaring:. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme - Nul

3 Resumé Hyppighed Forebyggelse Antal nye tilfælde Prævalens, dødelighed og overlevelse Behandling af livmoderhalskræft Livmoderhalskræft er den 13. hyppigste kræftform i Danmark blandt kvinder. Med 375 nye tilfælde i 2007 udgjorde livmoderhalskræft ca. 2 pct. af det samlede antal nye tilfælde af kræft i Danmark blandt kvinder. I forhold til dødelighed var livmoderhalskræft med 136 dødsfald i 2007 den 11. hyppigste kræftdødsårsag blandt danske kvinder. På baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen tilbydes alle kvinder i alderen 23 til 59 år i dag at blive screenet for livmoderhalskræft. Formålet med screeningen er at nedsætte forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft ved at opspore og behandle sygdommens forstadier, inden de eventuelt udvikler sig til kræft. Indførelsen af det nationale screeningsprogram vurderes at være en af hovedårsagerne til, at antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft siden starten af 1990 erne har været kontinuerligt faldende. I perioden 2000 til 2007 har den generelle tendens været et relativt stabilt antal nye tilfælde af livmoderhalskræft i den danske befolkning. I perioden er antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft faldet fra 14,2 til 13,4 pr kvinder, hvilket svarer til en ændring på ca. 5 pct. Samtidig med det relativt stabile antal nye tilfælde af livmoderhalskræft er der fra 2000 til 2007 sket et fald i prævalensen af livmoderhalskræft pr kvinder på ca. 13 pct. Faldet kan ikke tilskrives ændringer i dødelighed af livmoderhalskræft, men skyldes derimod tidligere tiders høje incidensniveau, som siden 1990 erne er faldet kontinuerligt og dermed bidrager til den faldende prævalens. Dødeligheden af livmoderhalskræft er i perioden 2000 til 2007 relativ konstant med et svagt fald på ca. 9 pct. fra 4,9 til 4,4 dødsfald pr kvinder. Den sygehusbaserede 1-års overlevelse er i perioden relativ konstant på omkring 85 pct. Behandlingen af livmoderhalskræft afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er på diagnosetidspunktet. En del af de patienter, som i forbindelse med diagnosticeringen har fået foretaget keglesnitsoperation, vil være færdigbehandlede og ikke kræve yderligere operation eller efterbehandling. Af de øvrige patienter bliver omkring halvdelen opereret, mens den anden halvdel behandles med kombineret stråle-/kemoterapi. Det årlige antal opererede livmoderhalskræftpatienter pr er i perioden 2000 til 2007 faldende. Således er antallet af opererede kvinder fra 2000 til 2007 faldet fra 8,9 til 7,7 pr kvinder, svarende til et fald på ca. 14 pct. Antallet af eksternt strålebehandlede kvinder er i perioden 2003 til 2007 faldet fra 8,7 til 8,2 pr kvinder, svarende til en ændring på ca. 6 pct. Antallet af kvinder behandlet med brachyterapi er i samme periode faldet fra 5,0 til 4,1 pr , svarende til en ændring på ca. 18 pct. Antallet af kvinder i cytostatisk behandling er i samme periode steget fra 7,7 til 8,3 pr kvinder. 3

4 Udvikling i centrale indikatorer National udvikling i centrale indikatorer for livmoderhalskræft, aldersstandardiseret til DK-2000, Incidens antal nye tilfælde (rate pr kvinder) Prævalens antal kvinder i live efter diagnosen livmoderhalskræft (pr kvinder) 14,2 15,0 13,1 14,9 14,4 14,8 14,0 13,4 348,3 341,6 333,9 328,2 322,1 316,7 311,5 304,0 Antal opererede kvinder (rate pr kvinder) 1 8,9 9,6 7,8 8,0 8,2 8,0 8,6 7,7 Antal strålebehandlede (ekstern stråling, BWGC) kvinder (rate pr ,7 8,5 8,6 8,5 8,2 kvinder) 1;3 Antal strålebehandlede (brachyterapi, BWGE) kvinder (rate pr ,0 4,4 4,7 5,0 4,1 kvinder) 1;3 Antal cytostatisk behandlede (BWHA) kvinder... 7,7 7,6 8,6 8,4 8,3 (rate pr kvinder) 1;3 Antal behandlede kvinder (rate pr kvinder) 1 56,7 54,4 48,2 48,9 47,5 44,3 42,9 42,9 Relativ sygehusbaseret 1-års overlevelse (%) Dødelighed (rate pr kvinder) 2 4,9 5,0 3,9 4,6 4,6 4,7 3,5 4, , 2007, foreløbige tal , foreløbige tal 3 Grundet ændringer i registreringspraksis pr. 1. januar 2002 og 2003 er kun data for perioden medtaget i tabellen. Kilder: Landspatientregisteret, Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret 4

5 Antal nye tilfælde af livmoderhalskræft og andre kræftformer pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr kvinder Livmoderhalskræft Endetarmskræft Brystkræft Lungekræft Tyktarmskræft Æggestokkræft Livmoderkræft Kilde: Cancerregisteret Dødelighed af livmoderhalskræft og andre kræftformer pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, * Rate pr kvinder Livmoderhalskræft Endetarmskræft Brystkræft Lungekræft Tyktarmskræft Æggestokkræft Livmoderkræft Kilde: Dødsårsagsregisteret *2007, foreløbige tal 5

6 Indholdsfortegnelse Figur- og tabeloversigt...7 Introduktion...9 Incidens antal nye tilfælde...11 Prævalens forekomst...14 Antal opererede kvinder...16 Antal strålebehandlede kvinder...19 Antal kemoterapibehandlede kvinder...22 Antal behandlede kvinder...25 Relativ overlevelse...27 Dødelighed...29 Metode...32 Referencer...36 Bilag: Tabelværk til Kræftprofil: Livmoderhalskræft (25 sider). Forefindes i selvstændigt link på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk under udgivelser. 6

7 Figur- og tabeloversigt Figurer Figur 1 Antal nye tilfælde af livmoderhalskræft, absolutte tal, fordelt på 5-års aldersgrupper, Figur 2 Antal nye tilfælde af livmoderhalskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 3 Prævalensen af livmoderhalskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 4 Antal opererede kvinder med livmoderhalskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...17 Figur 5 Udvikling i antal nye tilfælde og antal opererede kvinder med livmoderhalskræft, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, *...18 Figur 6 Antal kvinder med livmoderhalskræft, der har modtaget ekstern strålebehandling (BWGC) pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...20 Figur 7 Antal kvinder med livmoderhalskræft, behandlet med brachyterapi (BWGE) pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...21 Figur 8 Antal kvinder med livmoderhalskræft behandlet med cytostatika (BWHA) pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...24 Figur 9 Antal behandlede kvinder med livmoderhalskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...26 Figur 10 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for kvinder med livmoderhalskræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet,

8 Figur 11 Relativ 1-års overlevelse i procent for kvinder med livmoderhalskræft opdelt på diagnoseår, fordelt på bopælsregioner, Figur 12 Antal kvinder døde af livmoderhalskræft, absolutte tal, fordelt på 5-års aldersgrupper, 2007*...29 Figur 13 Dødelighed af livmoderhalskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...30 Figur 14 Antal nye tilfælde og dødelighed af livmoderhalskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, *...31 Tabeller Tabel 1 Antal nye tilfælde af livmoderhalskræft, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Tabel 2 Prævalensen af livmoderhalskræft, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Tabel 3 Antal opererede kvinder med livmoderhalskræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, *...18 Tabel 4 Antal kvinder med livmoderhalskræft, der har modtaget ekstern strålebehandling (BWGC), fordelt på strålecentre, absolutte tal, *...20 Tabel 5 Antal kvinder med livmoderhalskræft, behandlet med brachyterapi (BWGE), fordelt på strålecentre, absolutte tal, *...21 Tabel 6 Antal kvinder med livmoderhalskræft behandlet med forskellige typer kemoterapi, hele landet, absolutte tal, *...23 Tabel 7 Antal kvinder med livmoderhalskræft behandlet med cytostatika (BWHA), fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, *...24 Tabel 8 Antal behandlede kvinder med livmoderhalskræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, *...26 Tabel 9 Antal kvinder døde af livmoderhalskræft, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, *

9 Introduktion Formålet med publikationen Indikatorer I denne publikation samles eksisterende registeroplysninger om livmoderhalskræft fra Sundhedsstyrelsens Cancerregister, Landspatientregister og Dødsårsagsregister i én publikation. Formålet er at skabe et samlet overblik over Sundhedsstyrelsens statistik for livmoderhalskræft på tværs af registre. Også fra den kliniske kvalitetsdatabase for de gynækologiske kræftformer, Dansk Gynækologisk Cancer Database (6), udgives publikationer, som bidrager til det samlede billede af forekomst, behandlingsaktivitet, kvalitet, overlevelse og dødelighed af livmoderhalskræft i Danmark. Kræftprofilen er et supplement til den eksisterende dokumentation på kræftområdet (1-5), og henvender sig til det politisk-administrative niveau, sundhedsfagligt personale samt interesserede borgere. I publikationen præsenteres følgende indikatorer: Incidens antal nye tilfælde Prævalens forekomst Antal opererede kvinder Antal behandlede kvinder Antal strålebehandlede kvinder Antal kemoterapibehandlede kvinder Relativ overlevelse, 1 år Dødelighed antal kvinder døde af livmoderhalskræft Bopælsregioner Udtrækskriterier Indikatorerne er opgjort på bopælsregioner, altså efter hvilken region patienterne er bosat i, og ikke hvilken region de er behandlet i. Dette betyder, at tallene ikke kan benyttes til at drage konklusioner om behandlingskvaliteten i de enkelte regioner eller på specifikke sygehuse. I det omfang de tre registre har givet mulighed for det, er data til de enkelte indikatorer udtrukket for perioden Det har dog for en række indikatorer ikke været muligt at få tal, der dækker hele perioden, hvorfor dataperioderne varierer gennem publikationen. Data fra de tre registre er udtrukket på diagnosekoden C53 (kræft i livmoderhals). Der er således ikke inkluderet diagnosekoder for forstadier til kræft, som typisk diagnosticeres ved screeningsundersøgelser for livmoderhalskræft. I Landspatientregisteret er data udtrukket efter aktions- og bidiagnose. For indikatorer omhandlende operationer er der opgjort efter operationskoderne KLCD, KLCE, KLDC inkl. underordnede koder (for detaljer se metodeafsnit). Aldersstandardisering og befolkningsperspektiv For at kunne sammenligne over tid og geografiske områder er alle indikatorer i publikationen aldersstandardiserede. Herved korrigeres der for forskelle og ændringer i befolkningens alderssammensætning i de enkelte regioner over tid. Det betyder, at tallene i publikationen angives som standardiserede rater pr kvinder, med undtagelse af prævalens da dette er et punktmål. Aldersstandardisering er foretaget i forhold til den danske befolkningssammensætning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). 9

10 Denne måde at opgøre data på betyder, at fx antallet af opererede kvinder er sat i forhold til den samlede danske befolkning og ikke kun i forhold til populationen af livmoderhalskræftpatienter. Dette metodemæssige valg er truffet ud fra ønsket om at give et generelt epidemiologisk perspektiv på udviklingen inden for livmoderhalskræft. Samme principper for opgørelse af data benyttes fx i NORDCAN (13) samt i øvrige publikationer fra Sundhedsstyrelsen (1-5). Forbehold Tolkning og analysemuligheder af data er påvirket af en række forhold, som alle kan have betydning for de konklusioner, der drages i denne publikation. Det omhandler bl.a. screening, lokale oplysningskampagner og tiltag, medieomtale, ekstra bevillinger, pukler opstået på baggrund af fx ferieperioder og strejker samt forskelle i risikofaktorer i regionerne og over tid. Disse forhold kan alle være forklarende årsager til, hvorfor data fremstår, som de gør. Det er desuden ikke muligt at tage højde for eventuelle forskelle i registreringspraksis inden for og mellem de enkelte regioner. Patientpopulationerne i de enkelte regioner er relativt små. Det betyder, at stigning eller fald i antallet af patienter på kun få individer kan ændre billedet af den enkelte indikator markant. Regionsopgørelserne er dermed præget af en betydelig statistisk usikkerhed, hvorfor det ikke i alle tilfælde meningsfuldt kan konkluderes, om regionerne adskiller sig fra hinanden, eller om der er sket ændringer over tid. Endelig er det vigtigt at gøre opmærksom på, at de tre registre ikke indeholder informationer om patienternes generelle helbredstilstand eller livsstil i øvrigt, hvilket er forhold, der kan variere mellem regionerne og have indflydelse på tallene. Kræftbehandlingen i Danmark er under konstant udvikling og forbedring, ligesom mulighederne for at følge udviklingen via centrale registre hele tiden forbedres. På samme måde er kræftprofilerne under fortsat udvikling. Principper for afgrænsninger, indikatordefinitioner og profilernes anvendelse, diskussioner af datakvalitet og eventuelle forskelle i registreringspraksis i de enkelte regioner er således under fortsat analyse og drøftelse. Læsevejledning Tabelværk Publikationen er bygget op således, at hver indikator præsenteres i et selvstændigt afsnit. Data er opgjort helårligt og præsenteres som grafer. Alle indikatorer er opgjort for hele landet og bopælsregioner. For udvalgte indikatorer præsenteres i tabelformat ligeledes data opgjort i absolutte tal opdelt på bopæls- eller sygehusregion. I teksten kommenteres tendenser og variationer på landsplan og regionsniveau. Endvidere præsenteres mulige årsagsforklaringer eksempelvis ved sammenstillinger mellem indikatorer. Som supplement til publikationen er udarbejdet et tabelværk indeholdende data, der ligger til grund for de figurer, der præsenteres i publikationen. Tabelværket er tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under udgivelser. I tabelværket præsenteres data opgjort på både bopælsog sygehusregion. Endvidere præsenteres følgende supplerede indikatorer: Antal operationer Antal strålebehandlinger Antal kemoterapibehandlinger Relativ overlevelse 3, 5 og 10 år Observeret overlevelse 1, 3, 5 og 10 år 10

11 Incidens antal nye tilfælde Definition af incidens 13. hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark i 2007 Screening for livmoderhalskræft Incidens angiver i denne publikation antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft pr. år opgjort pr kvinder. Tallene er baseret på Cancerregisteret og er opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning 1. juli 2000 (DK- 2000). Antallet af nye tilfælde præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på bopælsregioner. Livmoderhalskræft er den 13. hyppigste kræftform i Danmark blandt kvinder og udgjorde i 2007 med 375 nye tilfælde ca. 2 pct. af det samlede antal nye tilfælde af kræft i Danmark blandt kvinder. Der dør ca. 130 kvinder om året af livmoderhalskræft. På baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen tilbydes alle kvinder i alderen 23 til 59 år i dag at blive screenet for livmoderhalskræft i aldersgruppen år hvert tredje år og herefter hvert femte år. Ophør med screening ved 65 år kan ske, hvis de seneste 2 celleprøver inden for de sidste 10 år har været negative (9). Screeningen foregår ved, at man med en simpel celleprøve fra livmoderhalsen undersøger prøven for forstadier og tidlige stadier af livmoderhalskræft. Formålet med screeningen er at nedsætte forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft ved at opspore og behandle sygdommens forstadier, inden de eventuelt udvikler sig til kræft. Indførelsen af det nationale screeningsprogram vurderes at være en af hovedårsagerne til, at antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft siden starten af 1990 erne har været kontinuerligt faldende. Risikofaktorer for livmoderhalskræft Nyere forskning i årsagerne til livmoderhalskræft har vist, at hovedårsagen til livmoderhalskræft er infektion med Human Papillomvirus (HPV). HPV er en fællesbetegnelse for mere end 100 forskellige typer virus, som hver især har et nummer. Mindst 15 HPV-typer kan give livmoderhalskræft. De mest almindelige er HPV 16 og HPV 18, som tilsammen er skyld i 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark. HPVinfektion kan overføres seksuelt og medføre celleforandringer i livmoderhalsen, som senere udvikler sig til kræft. Siden 2008 er alle piger i alderen år blevet tilbudt vaccination, som beskytter mod HPV 16 og 18, med det formål at forebygge senere udvikling af livmoderhalskræft. Effekten af vaccinationsprogrammet på antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft vil dog tidligst kunne måles om år, og har derfor ikke haft indflydelse på den udvikling inden for livmoderhalskræft, som beskrives i denne publikation. 11

12 Flest nye tilfælde i aldersgruppen år i 2007 Figur 1 viser antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft i 2007 fordelt på 5-års aldersgrupper. Af figuren fremgår det, at de fleste nye tilfælde i 2007 forekom i aldersgruppen år, og at sygdommen i høj grad også rammer midaldrende og yngre kvinder. Sygdommen er relativt sjældent forekommende før 25-årsalderen. Figur 1 Antal nye tilfælde af livmoderhalskræft, absolutte tal, fordelt på 5-års aldersgrupper, Antal Kilde: Cancerregisteret Ingen ændringer i antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 2 viser udviklingen i antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Af figur 2 fremgår det, at antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft i hele landet er relativt stabilt. Fra 2000 til 2007 er antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft faldet fra 14,2 til 13,4 pr kvinder, hvilket svarer til en ændring på ca. 5 pct. I absolutte tal er antallet af nye tilfælde stort set uændret med 388 i 2000 og 375 i 2007, jf. tabel 1. Den regionale udvikling i antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft er præget af variationer mellem årene, og der kan ikke tales om en generel udviklingstendens for hver af de fem regioner. Generelt adskiller antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft pr kvinder i de enkelte regioner sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere nye tilfælde af livmoderhalskræft, sammenlignet med de øvrige regioner fra 2000 til

13 Figur 2 Antal nye tilfælde af livmoderhalskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret I tabel 1 præsenteres i absolutte tal antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Tabel 1 Antal nye tilfælde af livmoderhalskræft, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 13

14 Prævalens forekomst Definition af prævalens Ca. 13 pct. fald i prævalensen af livmoderhalskræft i hele landet fra 2000 til 2007 Prævalens angiver i denne publikation antallet af kvinder, som ved udgangen af det pågældende år er i live efter diagnosen livmoderhalskræft, uanset diagnosetidspunkt og om de er i behandling eller betragtes som helbredt. Prævalensen er bestemt af antallet af nye tilfælde samt af den generelle dødelighed blandt livmoderhalskræftpatienter. Tallene er baseret på Cancerregisteret og er opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning 1. juli 2000 (DK- 2000). Prævalensen præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på bopælsregioner. Figur 3 viser udviklingen i prævalensen af livmoderhalskræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Som det fremgår af figur 3, er der fra 2000 til 2007 sket et fald i prævalensen af livmoderhalskræft i hele landet. Således er prævalensen faldet fra 348,3 til 304,0 pr kvinder, svarende til et fald på ca. 13 pct. I absolutte tal er prævalensen faldet fra kvinder med livmoderhalskræft i 2000 til kvinder i 2007, jf. tabel 2. Den generelle udviklingstendens er for alle regioner en faldende prævalens af livmoderhalskræft i perioden 2000 til Generelt adskiller prævalensen af livmoderhalskræft pr kvinder i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har en højere eller lavere prævalens af livmoderhalskræft sammenlignet med de øvrige regioner fra 2000 til Prævalensen er bestemt af antallet af nye tilfælde samt af den generelle dødelighed blandt livmoderhalskræftpatienter. Af figur 3 fremgår det, at prævalensen er faldende, mens udviklingen i antallet af nye tilfælde, jf. figur 2, i samme periode er relativ stabil. Forklaringen på den faldende prævalens skal efter al sandsynlighed hentes i det høje årlige antal nye tilfælde af livmoderhalskræft i 1980 erne og starten af 1990 erne, hvor antallet lå på over 20 nye tilfælde pr kvinder pr. år. En god overlevelse har imidlertid betydet, at kvinder diagnosticeret med livmoderhalskræft flere år tilbage fortsat er i live mange år efter diagnosticering og dermed bidrager til at fastholde en høj prævalens af livmoderhalskræft. Siden er det årlige antal nye tilfælde faldet betydeligt, bl.a. som konsekvens af det nationale screeningsprogram. Dette er en medvirkende årsag til det fald i prævalensen af livmoderhalskræft, vi kan konstatere i dag. 14

15 Figur 3 Prævalensen af livmoderhalskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr Kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret I tabel 2 præsenteres i absolutte tal prævalensen af livmoderhalskræft fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Tabel 2 Prævalensen af livmoderhalskræft, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 15

16 Antal opererede kvinder Definition af antal opererede kvinder Antallet af opererede kvinder er i denne publikation udtryk for antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, med en kombination af livmoderhalskræft som aktions- eller bidiagnose og mindst én af udvalgte operationskoder for livmoderhalskræft med en operationsdato på et offentligt dansk sygehus i det pågældende år. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Antallet af opererede kvinder præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på sygehusregioner. Da data er baseret på udtræk fra Landspatientregisteret, indgår patienter, som er færdigbehandlet med keglesnitsoperation i speciallægepraksis ikke i denne publikations opgørelser af antal opererede kvinder. Kirurgisk behandling af livmoderhalskræft Behandlingen af livmoderhalskræft afhænger af hvor fremskreden sygdommen er på diagnosetidspunktet. En mindre del af de patienter, som i forbindelse med diagnosticeringen har fået foretaget keglesnitsoperation, vil være færdigbehandlet og ikke have behov for yderligere behandling. For størstedelen af de øvrige patienter vil omkring halvdelen blive opereret mens den resterende gruppe, som typisk har fremskreden livmoderhalskræft med spredning til lymfeknuder eller til andre organer, gives strålebehandling kombineret med kemoterapi. Ved sene stadier af livmoderhalskræft, hvor sygdommen har spredt sig, omfatter behandlingen sjældent operation. Et højt antal opererede kvinder kan således tages som udtryk for, at en stor andel af de nye tilfælde af livmoderhalskræftpatienter er blevet diagnosticeret på et tidligt stadie, hvor operation er muligt og hvor overlevelseschancerne er relativt gode. Ca. 14 pct. fald i antal kvinder opereret for livmoderhalskræft i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 4 viser udviklingen i antallet af opererede kvinder med livmoderhalskræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Af figur 4 fremgår det, at antallet af opererede kvinder er præget af en faldende tendens i perioden 2000 til Sammenholdes antallet af opererede kvinder i 2000 med antallet i 2007, er det faldet fra 8,9 til 7,7 pr kvinder, hvilket svarer til et fald på ca. 14 pct. I absolutte tal blev der i 2007 opereret i alt 206 kvinder i hele landet, sammenlignet med 237 i 2000, jf. tabel 3. Den generelle tendens i regionerne er et faldende antal opererede kvinder med variationer mellem årene. Det største fald er sket i Region Nordjylland, mens Region Midtjylland skiller sig ud ved som den eneste region at have en svag stigning i antal opererede kvinder pr i perioden 2000 til Generelt adskiller antallet af opererede kvinder pr i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere opererede, sammenlignet med de øvrige regioner, set 16

17 over perioden 2000 til Dog har region Nordjylland fra 2002 til 2007 landets laveste antal opererede kvinder pr Da tallene er relativt små kan det dog ikke med sikkerhed siges at være udtryk for en reel forskel. Figur 4 Antal opererede kvinder med livmoderhalskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal Figur 5 viser udviklingen i antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft og antallet af opererede kvinder med livmoderhalskræft i hele landet fra 2000 til Af figur 5 fremgår det, at omkring halvdelen af de nydiagnosticerede livmoderhalskræftpatienter opereres. Det bør dog bemærkes at, at der i denne publikation ikke indgår patienter, som er opereret i speciallægepraksis, hvilket betyder, at antallet af opererede kvinder kan være underestimeret. Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancerregisteret og Landspatientregisteret, skal sammenstillingen af de to indikatorer endvidere tages med et vist forbehold, da der kan være forskelle i den samlede patientpopulation i de to registre. 17

18 Figur 5 Udvikling i antal nye tilfælde og antal opererede kvinder med livmoderhalskræft, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, * Rate pr kvinder Antal nye tilfælde Opererede kvinder Kilde: Cancerregisteret og Landspatientregisteret *2006, 2007, Landspatientregisteret, foreløbige tal I tabel 3 præsenteres i absolutte tal antallet af opererede kvinder med livmoderhalskræft, fordelt på sygehusregioner fra 2000 til Tabel 3 Antal opererede kvinder med livmoderhalskræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, * Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet** Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal **Såfremt en person inden for samme år er opereret flere gange i forskellige regioner vil personen optræde i opgørelsen for begge regioner, men kun én gang i landsopgørelsen. Dette betyder, at antallet af opererede kvinder i hele landet i nogle tilfælde vil være lavere end den totale sum for de fem regioner. 18

19 Antal strålebehandlede kvinder Definition af antal strålebehandlede kvinder Antallet af strålebehandlede kvinder er i denne publikation udtryk for antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, med livmoderhalskræft som aktions- eller bidiagnose, der har modtaget ekstern strålebehandling eller brachyterapi på et offentligt dansk sygehus i et givent år. Behandling med stråleterapi gives opdelt i et bestemt antal fraktioner over en længere tidsperiode og ofte i kombination med kemoterapi. Dette betyder, at en strålebehandlet kvinde kan optræde i dataudtræk fra flere år, såfremt strålebehandlingsforløbet strækker sig over flere kalenderår. Ligeledes vil den samme person kunne optræde i opgørelser af både antal opererede, antal strålebehandlede og antal kemoterapibehandlede kvinder såfremt vedkommende har modtaget flere typer behandling. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår, bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Antallet af strålebehandlede kvinder præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på strålecentre. Grundet ændringer i registreringspraksis pr. 1. januar 2002 og 2003 er kun data for perioden medtaget i denne publikation. Strålebehandling af livmoderhalskræft I de tilfælde hvor livmoderhalskræft ikke behandles med operation tilbydes patienterne primærbehandling i form af kombineret strålebehandling og kemoterapi. Det vil typisk være tilfældet hos patienter med spredning af sygdommen. Endvidere vil nogle patienter gives strålebehandling kombineret med kemoterapi som efterbehandling til operation. Strålebehandlingen kan ske i form af ekstern strålebehandling eller strålebehandling direkte i kræftknuden, kaldet brachyterapi. Et lavt antal strålebehandlede kvinder vil i vid udstrækning være udtryk for en positiv tendens, da det betyder, at kræftsygdommen er konstateret på så tidligt et stadium, at operation var mulig og det ikke er nødvendigt at give efterbehandling i form af stråleterapi. EKSTERN STRÅLE- BEHANDLING Ingen ændring i antallet af eksternt strålebehandlede kvinder med livmoderhalskræft i hele landet fra 2003 til 2007 Figur 6 viser udviklingen i antallet af kvinder med livmoderhalskræft som aktions- eller bidiagnose, der har modtaget ekstern strålebehandling pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2003 til Af figur 6 fremgår det, at antallet af eksternt strålebehandlede kvinder i hele landet er relativt konstant. Fra 2003 til 2007 faldt antallet fra 8,7 til 8,2 pr kvinder, svarende til en ændring på ca. 6 pct. I absolutte tal blev i alt 236 kvinder i hele landet eksternt strålebehandlet i 2007 mod 246 i 2003, jf. tabel 4. Udviklingen i regionerne er præget af variationer mellem årene og der kan ikke tales om en samlet udviklingstendens. Således er antallet af eksternt strålebehandlede kvinder i nogle regioner faldende mens andre regioner har oplevet stigninger. Generelt adskiller antallet af eksternt strålebehandlede kvinder pr i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, 19

20 at én region har færre eller flere eksternt strålebehandlede kvinder, sammenlignet med de øvrige regioner i perioden 2003 til Figur 6 Antal kvinder med livmoderhalskræft, der har modtaget ekstern strålebehandling (BWGC) pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * 12 Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal I tabel 4 præsenteres i absolutte tal antallet af kvinder, der har modtaget ekstern strålebehandling med livmoderhalskræft som aktions- eller bidiagnose, fordelt på strålecentre fra 2003 til Tabel 4 Antal kvinder med livmoderhalskræft, der har modtaget ekstern strålebehandling (BWGC), fordelt på strålecentre, absolutte tal, * Aalborg Sygehus Herlev Hospital Odense Universitetshospital Rigshospitalet Vejle Sygehus Århus Sygehus Hele landet** Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal **Såfremt en person inden for samme år er strålebehandlet flere gange i forskellige strålecentre vil personen optræde i opgørelsen for begge strålecentre, men kun én gang i landsopgørelsen. Dette betyder, at antallet af eksternt strålebehandlede kvinder i hele landet i nogle tilfælde vil være lavere end den totale sum for de seks strålecentre. brachyterapi Ca. 18 pct. fald i antallet af kvinder med livmoderhalskræft behandlet med brachyterapi i hele landet fra 2003 til 2007 Figur 7 viser udviklingen i antallet af kvinder med livmoderhalskræft som aktions- eller bidiagnose, behandlet med brachyterapi pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2003 til Af figur 7 fremgår det, at antallet af kvinder behandlet med brachyterapi i hele landet er faldet fra 5,0 i 2003 til 4,1 pr kvinder i 2007, svarende til en ændring på ca. 18 pct. I absolutte tal blev i alt 119 kvinder i hele landet behandlet med brachyterapi i 2007, mod 141 i 2003, jf. tabel 5. 20

21 Udviklingen i regionerne er præget af variationer mellem årene og der kan ikke tales om en samlet udviklingstendens. Således er antallet af strålebehandlede kvinder i nogle regioner faldende, mens andre regioner har oplevet stigninger i perioden 2003 til Generelt adskiller antallet af kvinder behandlet med brachyterapi pr i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere kvinder behandlet med brachyterapi, sammenlignet med de øvrige regioner, set over perioden 2003 til Figur 7 Antal kvinder med livmoderhalskræft, behandlet med brachyterapi (BWGE) pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * 7 Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal I tabel 5 præsenteres i absolutte tal antallet af kvinder, behandlet med brachyterapi og med livmoderhalskræft som aktions- eller bidiagnose, fordelt på strålecentre fra 2003 til Tabel 5 Antal kvinder med livmoderhalskræft, behandlet med brachyterapi (BWGE), fordelt på strålecentre, absolutte tal, * Aalborg Sygehus Herlev Hospital Odense Universitetshospital Rigshospitalet Vejle Sygehus Århus Sygehus Hele landet** Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal **Såfremt en person inden for samme år er behandlet med brachyterapi flere gange i forskellige strålecentre vil personen optræde i opgørelsen for begge strålecentre, men kun én gang i landsopgørelsen. Dette betyder, at antallet af kvinder behandlet med brachyterapi i hele landet i nogle tilfælde vil være lavere end den totale sum for de seks strålecentre. 21

22 Antal kemoterapibehandlede kvinder Definition af antal kemoterapibehandlede kvinder Antallet af kemoterapibehandlede kvinder er i denne publikation udtryk for antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, med livmoderhalskræft som aktions- eller bidiagnose, der har modtaget mindst én af de udvalgte former for medicinsk behandling (herefter benævnt kemoterapi) med en proceduredato på et offentligt dansk sygehus i det givne år. Behandling med kemoterapi gives typisk over en længere tidsperiode og ofte i kombination med strålebehandling. Dette betyder, at en kemoterapibehandlet kvinde kan optræde i dataudtræk fra flere år, såfremt kemoterapiforløbet strækker sig over flere kalenderår. Ligeledes vil den samme person kunne optræde i opgørelser af både antal opererede, strålebehandlede og kemoterapibehandlede kvinder såfremt vedkommende har modtaget flere typer behandling. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Antallet af kemoterapibehandlede kvinder præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på sygehusregioner. Grundet ændringer i registreringspraksis pr. 1. januar 2002 og 2003 er kun data for perioden medtaget i denne publikation. Behandling af livmoderhalskræft med kemoterapi I de tilfælde hvor livmoderhalskræft ikke kan behandles med operation tilbydes patienterne primærbehandling i form af kombineret strålebehandling og kemoterapi. Endvidere vil nogle patienter gives strålebehandling kombineret med kemoterapi som efterbehandling til operation. Et lavt antal kemoterapibehandlede kvinder vil således i vid udstrækning være udtryk for en positiv tendens, da det betyder, at kræftsygdommen er konstateret på så tidligt et stadium, at operation var muligt og det ikke er nødvendigt at give efterbehandling i form af kemoterapi. Cytostatisk behandling er den hyppigst anvendte form for kemoterapi mod livmoderhalskræft Tabel 6 viser i absolutte tal udviklingen i antallet af kvinder behandlet med forskellige typer kemoterapi med livmoderhalskræft som aktionseller bidiagnose, i hele landet fra 2003 til Af tabel 6 fremgår det, at størstedelen af de kvinder, der er blevet behandlet med kemoterapi for livmoderhalskræft, har modtaget cytostatisk behandling (BWHA). Øvrige former for kemoterapi benyttes kun i meget begrænset omfang i forbindelse med livmoderhalskræft, hvorfor der i denne publikation kun præsenteres data for cytostatisk behandling. 22

23 Tabel 6 Antal kvinder med livmoderhalskræft behandlet med forskellige typer kemoterapi, hele landet, absolutte tal, * Cytostatiske behandlinger (BWHA) Hormonel og antihormonel antineoplastisk behandling (BWHC) Behandlinger med biologisk modificerende stoffer (BWHB) Behandling med antistoffer og immunmodulerende behandlinger (BOHJ) Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal Svag stigning i antal kvinder behandlet med cytostatika i hele landet fra 2003 til 2007 Figur 8 viser udviklingen i antallet af kvinder behandlet med cytostatika med livmoderhalskræft som aktions- eller bidiagnose pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2003 til Som det fremgår af figur 8, er antallet af kvinder behandlet med cytostatika i hele landet relativt konstant tenderende mod stigende. Således er antallet af kvinder behandlet med cytostatika fra 2003 til 2007 steget fra 7,7 til 8,3 pr kvinder, svarende til en stigning på ca. 8 pct. I absolutte tal er antallet af kvinder behandlet med cytostatika steget fra 211 kvinder i 2003 til 233 kvinder i 2007, jf. tabel 7. Udviklingen i regionerne er præget af variationer mellem årene og der kan ikke tales om en generel tendens i ændringer i antallet af cytostatisk behandlede kvinder i perioden 2003 til Generelt adskiller antallet af kvinder behandlet med cytostatika pr kvinder i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere kvinder behandlet med cytostatika, sammenlignet med de øvrige regioner, set over perioden 2003 til

24 Figur 8 Antal kvinder med livmoderhalskræft behandlet med cytostatika (BWHA) pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * 14 Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal I tabel 7 præsenteres i absolutte tal antallet af kvinder behandlet med cytostatika med livmoderhalskræft som aktions- eller bidiagnose, fordelt på sygehusregioner fra 2003 til Tabel 7 Antal kvinder med livmoderhalskræft behandlet med cytostatika (BWHA), fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, * Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet** Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal **Såfremt en person inden for samme år er behandlet med cytostatika flere gange i forskellige regioner vil personen optræde i opgørelsen for begge regioner, men kun én gang i landsopgørelsen. Dette betyder, at antallet af kvinder behandlet med cytostatika i hele landet i nogle tilfælde vil være lavere end den totale sum for de fem regioner. 24

25 Antal behandlede kvinder Definition af antal behandlede kvinder Antallet af behandlede kvinder er i denne publikation udtryk for antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, der i et givent år har haft mindst én kontakt med det offentlige danske sygehusvæsen, med livmoderhalskræft registreret som aktions- eller bidiagnose. Dette omfatter alle kontakter, uanset om disse er udrednings-, behandlings- eller kontrolkontakter ved fortsat tilstedeværende livmoderhalskræft, men ekskluderer personer, der kun har haft kontrolkontakt uden tilstedeværende livmoderhalskræft i perioden. Indikatoren beskriver således hvor mange livmoderhalskræftpatienter, der i løbet af et kalenderår mindst én gang er i kontakt med det offentlige danske sygehusvæsen i relation til deres kræftsygdom. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår og bopælsregion, samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Antallet af behandlede kvinder præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på sygehusregioner. Ca. 24 pct. fald i antallet af behandlede kvinder med livmoderhalskræft i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 9 viser udviklingen i antallet af behandlede kvinder med livmoderhalskræft som aktions- eller bidiagnose og mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Som det fremgår af figur 9, er der sket et fald i antallet af behandlede kvinder med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i hele landet. Således er antallet faldet fra 56,7 i 2000 til 42,9 pr kvinder i 2007, svarende til et fald på ca. 24 pct. I absolutte tal havde kvinder i hele landet i 2007 mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen, sammenlignet med i 2000, jf. tabel 8. For størstedelen af regionerne er den generelle tendens et faldende antal behandlede kvinder. Særligt i Region Midtjylland og Region Syddanmark er der sket fald i antallet af behandlede kvinder pr Region Hovedstaden skiller sig ud ved som den eneste region at have et relativt stabilt antal behandlede kvinder fra 2000 til Som det fremgår af figur 9, er der forskel på antallet af behandlede kvinder i de enkelte regioner. Region Midtjylland har således gennem størstedelen af perioden det laveste antal behandlede kvinder, mens Region Hovedstaden har flest behandlede kvinder pr Forskellen i antal behandlede kvinder kan ikke begrundes i prævalensen af livmoderhalskræft, som ikke afviger betydeligt imellem regioner. Som det fremgår af figur 3 var prævalensen af livmoderhalskræft i ,0 pr kvinder i hele landet. Sat i forhold til antallet af behandlede kvinder med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i samme år opnås en indikation af hvor stor en andel af kvinder med livmoderhalskræft, der i relation til deres sygdom har kontakt til sygehusvæsenet. Med ca. 43 behandlede kvinder pr med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i 2007 betyder det, at ca. hver syvende kvinde med livmoderhalskræft i 2007 var i kontakt med 25

26 sygehusvæsenet i relation til deres sygdom. Sammenstillingen stemmer fint overens med, at livmoderhalskræft er en sygdom med en relativ god overlevelse og lav dødelighed. Af de ca. 43 behandlede kvinder pr må størstedelen antages at relatere sig til kvinder med nydiagnosticeret livmoderhalskræft. Forholdet mellem de to indikatorer kan dog ikke sige noget om den reelle behandlingsaktivitet på sygehusene, da der ikke tages højde for antallet eller karakteren af kontakter for den enkelte behandlede kvinde. Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancerregisteret og Landspatientregisteret, skal sammenstillingen af de to indikatorer endvidere tages med et vist forbehold. Figur 9 Antal behandlede kvinder med livmoderhalskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal I tabel 8 præsenteres i absolutte tal antallet af behandlede kvinder med livmoderhalskræft som aktions- eller bidiagnose med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen, fordelt på sygehusregioner fra 2000 til Tabel 8 Antal behandlede kvinder med livmoderhalskræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, * Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet** Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal **Såfremt en person inden for samme år er behandlet flere gange i forskellige regioner vil personen optræde i opgørelsen for begge regioner, men kun én gang i landsopgørelsen. Dette betyder, at antallet af behandlede kvinder i hele landet i nogle tilfælde vil være lavere end den totale sum for de fem regioner. 26

27 Relativ overlevelse Definition af relativ overlevelse Relativ overlevelse er i denne publikation et mål for livmoderhalskræftpatienters sandsynlighed for at overleve en given tid (1, 3, 5 eller 10 år) efter diagnosen er stillet i forhold til den sandsynlighed, de ville have haft for at overleve samme periode, hvis de ikke havde livmoderhalskræft. Overlevelsen er baseret på data fra Landspatientregisteret og CPRregisteret for årene 1996 til Aldersstandardisering indgår som en del af overlevelsesberegningen, og gør det muligt at sammenligne overlevelsen på tværs af regioner og over tid. Den relative overlevelse er beregnet på grundlag af sygehusbaserede data. Der er i beregningerne dermed ikke taget højde for overlevelsen blandt den andel af livmoderhalskræftpatienter, som i deres sygdomsforløb ikke har været i kontakt med sygehusvæsenet. Tallene er derfor alene et udtryk for den sygehusbaserede relative overlevelse. Ingen ændringer i den relative overlevelse 1 og 3 år efter diagnosticering Figur 10 viser udviklingen i sandsynligheden for at overleve 1, 3, 5 og 10 år efter diagnosen livmoderhalskræft er stillet i hele landet, fra 1996 til Af figur 10 fremgår det, at den relative 1-års overlevelse fra 1996 til 2007 ligger forholdsvist stabilt omkring 85 pct. Den relative 3-års overlevelse er præget af variationer i perioden og uden en entydig stigende eller faldende tendens. For 5- og 10-års overlevelsen er datagrundlaget begrænset, og det er derfor mere usikkert at konkludere på stigninger og fald. Overordnet set indikerer den sygehusbaserede overlevelse, at livmoderhalskræft er en sygdom med en relativ god overlevelsesprognose, hvilket bl.a. skyldes at en stor andel af patienterne diagnosticeres på et tidligt stadium, hvor overlevelseschancerne er gode. Figur 10 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for kvinder med livmoderhalskræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Procent i live års overlevelse 3-års overlevelse 5-års overlevelse 10-års overlevelse Kilde: Landspatientregisteret og CPR-registeret 27

28 Stabil 1-års overlevelse i regionerne fra 1996 til 2007 Figur 11 viser udviklingen i sandsynligheden for at overleve 1 år efter diagnosen livmoderhalskræft, fordelt på bopælsregioner fra 1996 til Af figur 11 fremgår det, at udviklingen i sandsynligheden for at overleve 1 år efter diagnosticering i hele landet ligger relativt stabilt på omkring 85 pct. i perioden 1996 til 2007 Den regionale udvikling i sandsynligheden for at overleve 1 år efter diagnosticering er præget af variationer mellem årene. For størstedelen af regionerne er overlevelsen relativ stabil henover perioden. Region Nordjylland skiller sig ud ved at have et markant fald i 1-års overlevelsen fra 2003 til I Region Sjælland er der store variationer i 1-års overlevelsen mellem årene men overordnet et fald i den relative 1-års overlevelse. 1-års overlevelsen varierer mellem regionerne over hele perioden, hvorfor det ikke kan konkluderes, at én region i perioden 1996 til 2007 har en bedre 1-års overlevelse end de øvrige regioner. Figur 11 Relativ 1-års overlevelse i procent for kvinder med livmoderhalskræft opdelt på diagnoseår, fordelt på bopælsregioner, Procent i live Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele Landet Kilde: Landspatientregisteret og CPR-registeret 28

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;

Læs mere

Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. URL: http://www.sst.

Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. URL: http://www.sst. KRÆFTPROFIL ÆGGESTOKKRÆFT 2000-2006 2009 Kræftprofil: Æggestokkræft Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer;

Læs mere

Tabelværk til kræftprofil:

Tabelværk til kræftprofil: Tabelværk til kræftprofil: brystkræft 2000-2007 2009 Tabelværk til kræftprofil: Brystkræft 2000 2007 Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S URL: http:// Hwww.sst.dk

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRKRÆFT 2000-2007 200 KRÆFTPROFIL Livmoderkræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft; Cancer; Livmoder; Uterus; Cancerregisteret;

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Tabelværk til kræftprofil: Prostatakræft 2000 2007. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S

Tabelværk til kræftprofil: Prostatakræft 2000 2007. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S Tabelværk til kræftprofil: prostatakræft 2000-2007 2009 Tabelværk til kræftprofil: Prostatakræft 2000 2007 Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2000-2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Tabelværk til kræftprofil:

Tabelværk til kræftprofil: Tabelværk til kræftprofil: livmoderkræft 2000-2007 2009 Tabelværk til kræftprofil: Livmoderkræft 2000 2007 Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S URL: http:// Hwww.sst.dk

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Nøgletal for kræft april 2009

Nøgletal for kræft april 2009 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft april 2009 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter i

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET AUGUST, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel

Læs mere

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse)

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 2. september 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1973-2003 2004:23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet December Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Faktaarket er udarbejdet på baggrund af rapporten Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, XI delrapport udviklingen fra ti. Rapporten

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret

Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, direkte 7222 7601 Afdelingslæge Jørgen Steen Andersen, direkte 7222 7815 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen,

Læs mere

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012 Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Produktivitetsstigning på pct. på offentlige sygehuse Produktiviteten er fra 2012-2013 steget med pct. Siden 2003 er produktiviteten i gennemsnit steget med

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere