HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK"

Transkript

1 HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen

2 forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, København K Tel Fax Forfattere Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 211 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt.

3 Forord Rapporten HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK. FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 belyser hjertekarsygdommenes udbredelse og udvikling over tid. I rapporten angives både, hvor mange personer, der får nye tilfælde og hvor mange personer, der lever med sygdommen. Opgørelserne er lavet for en periode på 1 år fra 2 til 29, og er opdelt på køn, alder, etnisk herkomst og uddannelse. Oplysninger om hjertekarsygdomme stammer fra Dødsårsagsregisteret og fra Landspatientregisteret, hvor der indgår både heldøgnsindlæggelser og ambulante forløb. Oplysninger er koblet til registre fra Danmarks Statistik med oplysninger om uddannelse og herkomst. Rapporten er udarbejdet for Hjerteforeningen og gennemført af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, bestående af videnskabelig assistent, cand.polit. Mette Bjerrum Koch, seniorforsker, cand.scient. Michael Davidsen og forskningsleder, cand.stat., ph.d. Knud Juel. Programsekretær Kirsten Zachariassen har været ansvarlig for opsætning af rapporten. Oktober, 211 Knud Juel Forskningsleder, Statens Institut for Folkesundhed, SDU 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Materiale og metode Landspatientregistret Dødsårsagsregistret Definition af hjertekarsygdomme Definition af incidens og prævalens Befolkningen Uddannelsesniveau og etnisk herkomst En kort læsevejledning Iskæmisk hjertesygdom (IHD) Udviklingen i IHD Udviklingen i IHD fordelt på uddannelsesniveau IHD fordelt på etnisk herkomst Fremskrivning af IHD til Akut myokardieinfarkt (AMI) Udviklingen i AMI Udviklingen i AMI fordelt på uddannelsesniveau AMI fordelt på etnisk herkomst Fremskrivning af AMI til Hjerteklapsygdom Udviklingen i hjerteklapsygdom Udviklingen i hjerteklapsygdom fordelt på uddannelsesniveau Hjerteklapsygdom fordelt på etnisk herkomst Fremskrivning af hjerteklapsygdom til Hjerteklapsygdom og IHD Hjertesvigt Udviklingen i hjertesvigt Udviklingen i hjertesvigt fordelt på uddannelsesniveau Hjertesvigt fordelt på etnisk herkomst Antal personer med hjertesvigt

6 7 Forkammerflimren Udviklingen i forkammerflimren Udviklingen i forkammerflimren fordelt på uddannelsesniveau Forkammerflimren fordelt på etnisk herkomst Fremskrivning af forkammerflimren til Forkammerflimren og IHD Karsygdomme i hjernen Udviklingen i karsygdomme i hjernen Udviklingen i karsygdomme i hjernen fordelt på uddannelsesniveau Karsygdomme i hjernen fordelt på etnisk herkomst Fremskrivning af karsygdomme i hjernen til Alle hjertekarsygdomme Udviklingen i alle hjertekarsygdomme Udviklingen i hjertekarsygdomme fordelt på uddannelsesniveau Hjertekarsygdomme fordelt på etnisk herkomst Fremskrivning af alle hjertekarsygdomme til Metodemæssige overvejelser Bilag

7 Sammenfatning Indledning Denne rapport beskriver incidens og prævalens af en række hjertekarsygdomme i Danmark. Rapporten indeholder dels en status i 29 og dels en beskrivelse af udviklingen i perioden Der er endvidere lavet opgørelser af incidens og prævalens fordelt på uddannelsesniveau og etnisk herkomst, samt foretaget en fremskrivning af antal incidente og prævalente tilfælde frem til 22. De sygdomme, der beskrives, er iskæmisk hjertesygdom, akut myokardieinfarkt, hjerteklapsygdom, hjertesvigt, forkammerflimren og karsygdomme i hjernen. Materiale og metode Rapporten tager udgangspunkt i registerdata fra Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret hvor indlæggelser og død grundet hjertekarsygdomme bruges til at afgøre, hvornår en person får et nyt tilfælde af (er incident med) en hjertekarsygdom. Et tilfælde tæller som værende nyt, hvis personen i de forudgående 2 år ikke har haft et tilfælde (indlæggelse eller død). Antagelsen om 2 år gøres, fordi det er muligt at følge personerne 2 år bagud i registre. Prævalensen beregnes med udgangspunkt i incidensen, hvor hver person betragtes som værende prævalent i 2 år efter det incidente tilfælde. Opgørelserne er lavet for alle danskere på 35 år eller derover, ved opgørelser efter uddannelsesniveau for aldersgruppen år. Incidens og prævalens af hjertekarsygdomme i 29 I 29 blev der registret ca. 45. nye tilfælde af hjertekarsygdomme i Danmark, og det estimeres at ca. 42. lever med en hjertekarsygdom. Den hyppigste hjertekarsygdom er iskæmisk hjertesygdom, som omfatter akut myokardieinfarkt, kronisk iskæmisk hjertesygdom samt angina pectoris. I 29 var der nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom og personer på 35 år eller derover, der levede med sygdommen. En meget stor del af de iskæmiske hjertesygdomme er akut myokardieinfarkt, hvor der i 29 var ca. 9. nye tilfælde. Den mindst hyppige hjertekarsygdom, der beskrives i rapporten, er hjerteklapsygdom, hvor der i 29 blev registreret nye tilfælde. I 29 blev der registreret nye tilfælde af hjertesvigt og nye tilfælde af forkammerflimren personer fik i 29 et nyt tilfælde af karsygdom i hjernen, og det estimeres at i alt personer i 29 levede med sygdommen. Der er for alle hjertekarsygdommene en overvægt af mænd, både blandt de incidente og blandt de prævalente. Prævalens og incidens er stærkt stigende med alderen og i 29 var 35 % af personerne, der fik en hjertekarsygdom over 75 år. Udviklingen over tid For iskæmisk hjertesygdom og karsygdomme i hjernen er der sket et fald i incidensen og en samtidig stigning i prævalensen hvilket formodentlig kan tilskrives generelle levetidsforbedringer og en forbedret overlevelse efter sygdommen. For hjerteklapsygdom og forkammerflimren er der siden 2 sket en stigning i både incidens og prævalens, hvilket kan skyldes en ændring i diagnosticeringsprocedurer. 7

8 Fordeling efter uddannelsesniveau For en stor del af de betragtede hjertekarsygdomme ses der tydelige uddannelsesmæssige gradienter. Der ses omtrent dobbelt så høje incidenser og prævalenser blandt personer med grundskoleuddannelse som blandt personer med en lang videregående uddannelse. For nogle hjertekarsygdomme ses meget stejle gradienter, det gælder blandt andet for akut myokardieinfarkt, hvor incidensen blandt grundskoleuddannede kvinder er mere end 4 gange så høj som for kvinder med en lang videregående uddannelse. For hjerteklapsygdom og forkammerflimren ses ingen tydelige sammenhænge med uddannelsesniveau for mænd, for kvinder ses et gab mellem grundskoleuddannede og de øvrige uddannelsesgrupper. Fordeling efter etnisk herkomst Fordelingen af incidens og prævalens efter etnisk herkomst er forskellig for de enkelte diagnoser. De højeste incidenser findes for hver hjertekardiagnose i forskellige herkomstgrupper. For iskæmisk hjertesygdom, AMI og hjertesvigt har personer med mellemøstlig herkomst højere incidens og prævalens end de øvrige herkomstgrupper. For hjerteklapsygdom, forkammerflimren og karsygdomme i hjernen ses derimod ingen tydelige tendenser. Fremskrivning til 22 Fremskrivningerne er foretaget på baggrund af de observerede køns- og aldersspecifikke incidenser og prævalenser fra 2 til 29. De fremskrevne rater er kombineret med prognoser om befolkningsudviklingen fra Danmarks Statistik. For alle hjertekarsygdomme forventes det, at Incidensen vil falde fra ca. 45. nye tilfælde i 29 til ca nye tilfælde i 22. Det forventes, at antallet af personer, der lever med hjertekarsygdomme vil stige fra ca. 42. i 29 til ca. 48. i 22. 8

9 Indledning 1 Indledning Nærværende rapport er tilvejebragt for at komme i besiddelse af detaljeret viden om hjertekarsygdommenes udbredelse, udvikling over tid samt fordeling på uddannelsesniveau og etnisk herkomst. I foråret 211 udgav Hjerteforeningen Hjertestatistik 21, i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. Hjertestatistik 21 indeholder detaljerede opgørelser om indlæggelser og dødsårsager for hjertekarsygdomme på både nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Denne rapport beskriver incidens og prævalens af udvalgte hjertekarsygdomme i Danmark. Incidensen er et mål for, hvor mange nye tilfælde, der indtræffer, mens prævalensen måler, hvor mange personer, der lever med sygdommene. Hjertekarprævalens og -incidens er baseret på individspecifikke oplysninger fra flere registre. Opgørelserne er lavet for en periode på 1 år (2-29), og er endvidere opdelt på køn, alder, etnisk herkomst og uddannelsesniveau. 9

10 1

11 Materiale og metode 2 Materiale og metode I denne rapport er der anvendt registeroplysninger fra Danmarks Statistik for hele den danske befolkning i perioden Der tages for hvert år udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, idet kun personer, der i det givne år på denne dato er fyldt 35 år medtages. Hver person følges individuelt dels over tid, dels i to registre (Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret) og endvidere i registre, der indeholder oplysninger om uddannelse og etnisk herkomst. Disse registre vil blive omtalt nedenfor. Der arbejdes med en række hjertekarsygdomme defineret ud fra de to registre. Incidens og prævalens er defineret ud fra en individspecifik kobling mellem befolkningen og de to registre. 2.1 Landspatientregistret I landspatientregistret (LPR) registreres alle indlæggelser, ambulante forløb (kontakter) og skadestuekontakter på de danske hospitaler. Registreringen af indlæggelser startede i 1977, mens registreringen af ambulante forløb først startede i Indlæggelser på private hospitaler er ikke medtaget i denne rapport. Til alle registreringer tilknyttes en hoveddiagnose (aktionsdiagnose) opgjort ved ICD (International Classification of Diseases) diagnosekoder. Der kan endvidere optræde en eller flere bidiagnoser, ligeledes opgjort ved ICD. Diagnosekoderne gør det muligt at udtrække oplysninger om indlæggelser og behandling af specifikke sygdomme. I perioden før 1994 er diagnoserne klassificeret ved brug af ICD8-koder, og fra 1994 og frem ved ICD1-koder. Ved alle indlæggelser og ambulante forløb betragtes udskrivningsdatoen. 2.2 Dødsårsagsregistret Dødsårsagsregistret indeholder oplysninger om alle dødsfald i Danmark. I registret fremgår dødsårsagen, ligeledes opgjort ved ICD-koder. Der er opgjort både tilgrundliggende og medvirkende dødsårsag. I nærværende analyse betragtes udelukkende den tilgrundliggende dødsårsag. 11

12 Materiale og metode 2.3 Definition af hjertekarsygdomme Denne analyse er registerbaseret og hvert individ følges i både Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret, hvor hjertekardiagnoserne udtrækkes ved hjælp af ICD-koder. I nedenstående tabel vises definitionen på de hjertekarsygdomme, der beskrives i denne rapport. Tabel 2-1 Registerbaseret definition af hjertekarsygdom Sygdom Diagnose Landpatientregistret Dødsårsagsregistret ICD-8 ICD-1 Indlæggelser Ambulant Bidiagnose Iskæmisk hjertesygdom I2-I25 Ja Nej Nej Ja Akut myokardieinfarkt 41 I2-I21 Ja Nej Nej Ja Hjerteklap , 424 I5-I8, I34-I37 Hjertesvigt 427. I11., I13., I13.2, I5 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Forkammerflimren I48 Ja Ja Ja Nej Karsygdomme i hjernen* I6-I69 Ja Nej Nej Ja Alle hjertekarsygdomme I-I99 Ja Nej Nej Ja *Apopleksi og lignende Akut myokardieinfarkt er eksempelvis defineret ud fra en indlæggelse med aktionsdiagnose 41 (før 1994) eller I2-I21 i enten Landspatientregistret eller Dødsårsagsregistret. I Landspatientregistret bruges der ikke oplysninger fra ambulante forløb, ligesom der heller ikke inddrages oplysninger fra bidiagnoser til opgørelsen af akut myokardieinfarkt. 2.4 Definition af incidens og prævalens I denne rapport defineres en person som havende et nyt tilfælde (incident tilfælde), hvis personen får en hjertekarsygdom (jf. tabel 2-1 ovenfor) og ikke har haft sygdommen de sidste 2 år. En person kan altså kun få et nyt tilfælde i f.eks. år 2, hvis personen ikke er registreret med et tilfælde i årene En person betragtes som værende prævalent året efter, at hun har overlevet sit incidente sygdomstilfælde, og betragtes herefter som prævalent i 2 år eller indtil sin død. Alle personer betragtes som værende ikke-prævalente 2 år tilbage. I nedenstående figur 2-1 er ovenstående definition af incidens og prævalens illustreret. I figuren vises prævalente perioder for fire forskellige personer, der alle har haft et eller flere incidente tilfælde (I I I). 12

13 Materiale og metode Figur 2-1 Definition af incidens og prævalens I Prævalent I Prævalent I Prævalent I Prævalent I Prævalent Ved hjertesvigt og forkammerflimren, hvor der inkluderes ambulante forløb (jf. tabel 2-1) bruges ikke 2 men 5 år, dette skyldes, at de ambulante forløb udelukkende er registreret i Landspatientregistret fra år 1995 og frem. Ved opgørelse af alle hjertekarsygdomme betragtes udelukkende indlæggelser, hvilket medfører, at nogle af de tilfælde af hjertesvigt og forkammerflimren, som kun er kendt fra ambulante kontakter, ikke vil indgå her. Incidensen opgøres som en rate, dvs. tilfælde pr. 1. personer i risikogruppen. Risikogruppen defineres som hele befolkningen fratrukket alle prævalente personer. Prævalensen opgøres som antal tilfælde pr. 1. personer i befolkningen. 13

14 Materiale og metode 2.5 Befolkningen I analysen benyttes individspecifikke data for alle personer på 35 år eller derover. Personer under 35 år udelades, da forekomsten af hjertekarsygdomme i denne aldersgruppe er meget lav. I tabel 2-2 nedenfor er befolkningens alderssammensætning for årene 2, 21 og 22 vist, for året 22 er der tale om den forventede befolkningssammensætning. Af tabellen fremgår ligeledes den relative ændring i aldersgruppernes størrelse i perioden 2-21 og Tabel 2-2 Befolkningens alderssammensætning i 2, 21 og Ændring i perioden 2-21 Ændring i perioden <35 år ,5 % -1,1 % år ,2 % -16,6 % år ,5 % 3,6 % år ,4 %,5 % år ,8 % 24,5 % år ,8 % 36,4 % 85 år ,6 % 1,5 % I alt ,7 % 6,7 % Kilde: Danmarks statistik tabel BEF5 og FRDK111 Det fremgår af tabellen, at der i perioden 2-21 er sket en stigning i antallet af personer i de ældre aldersgrupper. Denne udvikling vil påvirke antallet af hjertekarsygdomme i fremtiden. Udviklingen forventes at forsætte i perioden For at kunne sammenligne udviklingen i incidens og prævalens over tid, er det nødvendigt at tage højde for at alderssammensætningen i befolkningen har ændret sig i perioden. I opgørelserne fremgår derfor aldersstandardiserede rater, som kan sammenlignes på tværs af årene. Til standardiseringen er der brugt WHO s europæiske standard population 1 (se tabel 11-1 i bilag for specifikke aldersvægte). Som et supplement til opgørelserne for 2-29, foretages en fremskrivning af incidens og prævalens for årene Fremskrivningerne er beregnet ved hjælp af en simpel kønsog aldersspecifik lineær regression baseret på de beregnede rater for årene De fremskrevne rater sammenkobles med befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik tabel FRDK111, og derved udregnes forventede antal incidente og prævalente tilfælde. 1 The European Standard Population 14

15 Materiale og metode 2.6 Uddannelsesniveau og etnisk herkomst Social ulighed i forekomsten af hjertekarsygdom vil blive belyst ved at koble oplysninger om uddannelsesniveau til data fra Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret. Ved opgørelse på uddannelsesniveau ses der udelukkende på personer i aldersgruppen år, da der mangler registeroplysninger for uddannelse for personer ældre end 64 år. For at sikre stabile resultater og sammenlignelighed grupperne imellem, er opgørelserne lavet som aldersstandardiseretgennemsnit af to perioder 2-24 og Uddannelsesniveau er defineret ved hjælp af oplysninger om højeste fuldførte uddannelse, grupperingen fremgår af tabel 2-3 nedenfor (se tabel 11-2 i bilag for specificering af uddannelsesgrupperingen). Tabel 2-3 Befolkningen år i 29 fordelt på uddannelsesniveau Uddannelsesniveau I alt Procent Grundskoleuddannelse (8.-1. klasse) ,3 % Erhvervsfaglig uddannelse* ,4 % Kort eller mellemlang uddannelse ,4 % Lang videregående uddannelse ,8 % Uoplyst ,1 % *Inkl. gymnasial uddannelse Rapporten vil indeholde en opgørelse af hjertekarsygdommenes forekomst fordelt på etnisk herkomst. For etnisk herkomst opgøres incidens og prævalens som et gennemsnit af perioden 26-29, da vi ikke har haft adgang til data fra før 26. For at kunne sammenligne incidens og prævalens på tværs af herkomstgrupper, er resultaterne aldersstandardiseret. Der inkluderes både indvandrere og deres efterkommere, idet grupperingen er sket på baggrund af oplysning om oprindelsesland. Grupperingen ses af tabel 2-4, den landespecifikke gruppering ses af tabel 11-3 i bilag. Tabel 2-4 Befolkningen på 35 år eller derover i 29 fordelt på etnisk herkomst Etnisk herkomst I alt Procent Danmark ,6 % Vestlige lande ,9 % Mellemøstlige og Nordafrikanske lande ,1 % Fjernøstlige lande ,8 % Andre og uoplyst ,5 % 15

16 Materiale og metode 2.7 En kort læsevejledning I det efterfølgende resultatafsnit beskrives hver af de 7 hjertekarsygdomme fra tabel 2-1. Hver hjertekarsygdom indeholder 5 siders opgørelser (for hjerteklapsygdom og forkammerflimren 6 sider). Den 1. side indeholder en oversigt over incidens og prævalens i 29, hvor både de absolutte antal (N) og rater pr. 1. er illustreret resultaterne er desuden opdelt på køn og alder. På den 2. side er udviklingen over tid belyst. Her vises aldersstandardiserede rater fordelt på køn. Den 3. side indeholder hjertekarsygdommens fordeling på uddannelsesniveau og køn for perioden 2-24 sammenlignet med Incidens og prævalens er her opgjort som aldersstandardiserede rater pr. 1. personer. På den 4. side vises hjertekarsygdommens fordeling på etnisk herkomst. Der er her tale om aldersstandardiserede gennemsnitsrater for årene Den 5. side indeholder en fremskrivning af hjertekarsygdommen til år 22, hvor resultaterne er opgjort som absolutte antal. 16

17 Iskæmisk hjertesygdom (IHD) 3 Iskæmisk hjertesygdom (IHD) Iskæmisk hjertesygdom omfatter akut myokardieinfarkt, kronisk iskæmisk hjertesygdom og angina pectoris. I tabel 3-1 og figur 3-1 er incidens af IHD for 29 fordelt på køn og alder vist. Det fremgår at der i 29 var nye tilfælde af IHD, ca. 6 % af personerne var mænd. For begge køn stiger incidensen kraftigt med alderen. For kvinder var tæt på 5 % af personerne 75 år eller derover. For mændene var ca. 3 % 75 år eller derover. For alle aldersgrupper er incidensen højere blandt mænd end blandt kvinder og op til 75 år er den ca. dobbelt så høj. Tabel 3-1 Incidens af IHD i 29 efter køn og alder. Antal (N) og rater pr. 1. Figur 3-1Incidens af IHD i 29 efter køn og alder. Rater pr. 1. Alder (år) N rate N rate I alt I 29 levede personer på 35 år eller derover med en IHD, kvinder og mænd (tabel 3-2). Ca. 1 % af de berørte personer var 85 år eller derover. For kvinder var prævalensen konstant stigende med alderen. Det samme gælder for mænd, hvor prævalensen dog næsten var ens i de ældste aldersgrupper. 3,3 % af alle kvinder på 35 år eller derover og 6, % af alle mænd på 35 år eller derover levede i 29 med IHD. Tabel 3-2 Prævalens af IHD i 29 efter køn og alder. Antal (N) og rater pr. 1. Figur 3-2 Prævalens af IHD i 29 efter køn og alder. Rater pr. 1. Alder (år) N rate N rate I alt

18 Iskæmisk hjertesygdom (IHD) 3.1 Udviklingen i IHD I tabel 3-3 og figur 3-3 er den aldersstandardiserede udvikling i incidens af IHD vist for kvinder og mænd. Der er de seneste 1 år sket et fald i incidensen af iskæmisk hjertesygdom blandt begge køn. Da incidensraten er aldersstandardiseret, har faldet ikke noget at gøre med ændringer i befolkningens alderssammensætning. For kvinderne er der tale om et fald på ca. 24 % fra 2 til 29 og for mændene ses et fald på ca. 18 %. Tabel 3-3 og figur 3-3 Udviklingen i incidens af IHD i perioden 2-29 efter køn. Aldersstandardiserede rater pr. 1. Årstal Af tabel 3-4 og figur 3-4 ses, at prævalensen af IHD i de sidste 1 år har vist en svagt stigende tendens. Fra 2 til 29 ses en stigning på 9,5 % for kvinder og 2,4 % for mænd. Stigningen i prævalensen ses samtidig med at incidensen har været faldende. Dette skyldes, at overlevelsen efter IHD er blevet bedre og at levetiden generelt er øget. Tabel 3-4 og figur 3-4 Udviklingen i prævalens af IHD i perioden 2-29 efter køn. Aldersstandardiserede rater pr. 1. Årstal

19 Iskæmisk hjertesygdom (IHD) 3.2 Udviklingen i IHD fordelt på uddannelsesniveau Der ses en tydelig uddannelsesmæssig gradient i nytilkomne IHD tilfælde (figur 3-5). For kvinder har personer med en grundskoleuddannelse mere end dobbelt så høj incidens som personer, der har en lang videregående uddannelse, for mænd er forholdet ca. det dobbelte. For begge køn ses et fald i incidensen for alle uddannelsesgrupper over tid Figur 3-5 Udviklingen i incidens af IHD efter køn og uddannelse. Aldersstandardiserede rater pr KVINDER MÆND Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang Af figur 3-6 ses tilsvarende uddannelsesmæssige gradienter for prævalensen af IHD. Prævalensen blandt kvinder med grundskoleuddannelse er mere end 3 gange så høj som blandt kvinder med en lang videregående uddannelse, mens forholdet blandt mænd er ca. det dobbelte. Der ses en stigende prævalens over tid i alle uddannelsesgrupper for begge køn. Figur 3-6 Udviklingen i prævalens af IHD efter køn og uddannelse. Aldersstandardiserede rater pr KVINDER MÆND Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang 19

20 Iskæmisk hjertesygdom (IHD) 3.3 IHD fordelt på etnisk herkomst Det fremgår af tabel 3-5 og figur 3-7, at den laveste aldersstandardiserede incidens findes blandt personer med dansk, vestlig eller fjernøstlig herkomst, både blandt mænd og kvinder. I alle herkomstgrupper er incidensen højere blandt mænd end blandt kvinder. Personer med mellemøstlig herkomst har den højeste incidens, og den er væsentlig højere end i de øvrige herkomstgrupper. Tabel 3-5 og figur 3-7 Incidens af IHD efter køn og herkomst for perioden Aldersstandardiserede rater pr. 1. Herkomst Danmark Vestlige lande Mellemøstlige lande Fjernøstlige lande Øvrige Danmark Vestlige Mellem østlige Fjern østlige Af tabel 3-6 og figur 3-8 ses samme tendens i prævalensen som ved incidensen, nemlig at de højeste aldersstandardiserede prævalenser findes i gruppen med mellemøstlig herkomst, samt at mænd har højere prævalenser af IHD end kvinder. Tabel 3-6 og figur 3-8 Prævalens af IHD efter køn og herkomst for perioden Aldersstandardiserede rater pr. 1. Herkomst Danmark Vestlige lande Mellemøstlige lande Fjernøstlige lande Øvrige Danmark Vestlige Mellem østlige Fjern østlige 2

21 Iskæmisk hjertesygdom (IHD) 3.4 Fremskrivning af IHD til 22 Tabel 3-7 og figur 3-9 viser antal incidente personer fordelt på køn og årstal. For årene 2-29 er der tale om observerede antal, og for årene 215 og 22 fremskrevne antal. Fremskrivningen viser, at der forudses et fortsat fald i antallet af incidente IHD tilfælde. I 22 forventes det, at der vil være ca. 1.5 nytilkomne tilfælde årligt, sammenlignet med tilfælde i år 2, hvilket giver tæt på en halvering i antallet af årlige IHD tilfælde på 2 år. Tabel 3-7 og figur 3-9 Incidens af IHD efter køn. Antal observerede (2-29) og antal fremskrevne* (212-22) Årstal I alt * * Fremskrivningen af prævalensen viser (jf. tabel 3-8 og figur 3-1), at der i 22 forventes at være tæt på 2. danskere på 35 år eller derover, der lever med en IHD, sammenlignet med ca. 15. i år 29. Den fremskrevne stigning i prævalensen skyldes i høj grad den ændrede befolkningssammensætning med flere ældre (jf. tabel 2-2). Tabel 3-8 og figur 3-1 Prævalens af IHD efter køn. Antal observerede (2-29) og antal fremskrevne* (212-22) Årstal I alt * *

22 22

23 Akut myokardieinfarkt (AMI) 4 Akut myokardieinfarkt (AMI) Akut myokardieinfarkt er en del af Iskæmisk hjertesygdom. Da AMI er en akut tilstand, er det meningsløst at tale om at leve med en AMI. Når der i dette afsnit omtales AMI-prævalens menes der personer, som har overlevet et AMI. I tabel 4-1 og figur 4-1 er incidens af AMI fordelt på køn og alder vist. Det fremgår, at der i 29 var kvinder og mænd - der fik et incident AMI. Incidensen er højest blandt mænd og stiger kraftigt med alderen. Tabel 4-1 Incidens af AMI i 29 efter køn og alder. Antal (N) og rater pr. 1. Figur 4-1 Incidens af AMI i 29 efter køn og alder. Rater pr. 1. Alder (år) N rate N rate I alt Prævalensen af AMI for 29 opdelt på køn og alder er vist i tabel 4-2 og figur 4-2. I 29 levede kvinder og mænd efter deres AMI. For alle aldersgrupper er prævalensen blandt mænd mere end dobbelt så høj som for kvinder og stigende med alderen. Tabel 4-2 Prævalens af AMI i 29 efter køn og alder. Antal (N) og rater pr. 1. Figur 4-2 Prævalens af AMI i 29 efter køn og alder. Rater pr. 1. Alder (år) N rate N rate I alt

24 Akut myokardieinfarkt (AMI) 4.1 Udviklingen i AMI Af tabel 4-3 og figur 4-3 ses udviklingen i aldersstandardiseret incidens af AMI. For AMI ses samme tendens som ved IHD, nemlig at der de seneste 1 år, er sket et fald i incidensen for begge køn. Incidensen falder i perioden 24 % for kvinder og 17 % for mænd. Tabel 4-3 og figur 4-3 Udviklingen i incidens af AMI i perioden 2-29 efter køn. Aldersstandardiserede rater pr. 1. Årstal Udviklingen i prævalensen af AMI er illustreret i tabel 4-4 og figur 4-4. Der ses et meget lille fald i prævalensen på 4 og 7 % for henholdsvis kvinder og mænd. At både incidens og prævalens falder for AMI betyder, at der ikke er sket et tilsvarende fald i dødeligheden for AMI, som det var tilfældet for IHD. Tabel 4-4 og figur 4-4 Udviklingen i prævalens af AMI i perioden 2-29 efter køn. Aldersstandardiserede rater pr. 1. Årstal

25 Akut myokardieinfarkt (AMI) 4.2 Udviklingen i AMI fordelt på uddannelsesniveau For AMI ses tydelige uddannelsesmæssige gradienter (jf. figur 4-5). I år 2-24 var incidensen næsten 5 gange så høj for kvinder med grundskoleuddannelse som for kvinder med en lang videregående uddannelse. Der ses et fald i incidensen for de to korteste uddannelsesgrupper, mens der for de to længste uddannelsesgrupper ses en stigning, dette er med til at gøre forskellen mindre. Incidensen for mænd med grundskoleuddannelse er mere end dobbelt så høj som for mænd med en lang videregående uddannelse, og faldet i incidensen ses i alle uddannelsesgrupper. Figur 4-5 Udviklingen i incidens af AMI efter køn og uddannelse. Aldersstandardiserede rater pr KVINDER MÆND Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang I figur 4-6 ses prævalensen for AMI fordelt på uddannelse, samt udviklingen over tid, fordelt efter køn. For kvinderne er der en tydelig uddannelsesmæssig gradient i AMI-prævalensen, hvor kvinder med grundskoleuddannelse har mere end 6 gange højere prævalens end kvinder med en lang videregående uddannelse. Der ses en stigning i prævalensen i alle uddannelsesgrupperne. For mænd er prævalensen for grundskoleuddannelse ca. 3 gange så stor som for mænd med en lang videregående uddannelse. Der ses ingen klar udvikling. Figur 4-6 Udviklingen i prævalens af AMI efter køn og uddannelse. Aldersstandardiserede rater pr KVINDER MÆND Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang 25

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Syddansk Universitet. Forekomst og dødelighed af hjertekarsygdomme Kildemoes, Helle Wallach; Hanehøj, Kirsten. Publication date: 2009

Syddansk Universitet. Forekomst og dødelighed af hjertekarsygdomme Kildemoes, Helle Wallach; Hanehøj, Kirsten. Publication date: 2009 Syddansk Universitet Forekomst og dødelighed af hjertekarsygdomme Kildemoes, Helle Wallach; Hanehøj, Kirsten Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD 2016 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Sundhedsstatistik: en guide

Sundhedsstatistik: en guide Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere