HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK"

Transkript

1 HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen

2 forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, København K Tel Fax Forfattere Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 211 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt.

3 Forord Rapporten HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK. FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 belyser hjertekarsygdommenes udbredelse og udvikling over tid. I rapporten angives både, hvor mange personer, der får nye tilfælde og hvor mange personer, der lever med sygdommen. Opgørelserne er lavet for en periode på 1 år fra 2 til 29, og er opdelt på køn, alder, etnisk herkomst og uddannelse. Oplysninger om hjertekarsygdomme stammer fra Dødsårsagsregisteret og fra Landspatientregisteret, hvor der indgår både heldøgnsindlæggelser og ambulante forløb. Oplysninger er koblet til registre fra Danmarks Statistik med oplysninger om uddannelse og herkomst. Rapporten er udarbejdet for Hjerteforeningen og gennemført af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, bestående af videnskabelig assistent, cand.polit. Mette Bjerrum Koch, seniorforsker, cand.scient. Michael Davidsen og forskningsleder, cand.stat., ph.d. Knud Juel. Programsekretær Kirsten Zachariassen har været ansvarlig for opsætning af rapporten. Oktober, 211 Knud Juel Forskningsleder, Statens Institut for Folkesundhed, SDU 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Materiale og metode Landspatientregistret Dødsårsagsregistret Definition af hjertekarsygdomme Definition af incidens og prævalens Befolkningen Uddannelsesniveau og etnisk herkomst En kort læsevejledning Iskæmisk hjertesygdom (IHD) Udviklingen i IHD Udviklingen i IHD fordelt på uddannelsesniveau IHD fordelt på etnisk herkomst Fremskrivning af IHD til Akut myokardieinfarkt (AMI) Udviklingen i AMI Udviklingen i AMI fordelt på uddannelsesniveau AMI fordelt på etnisk herkomst Fremskrivning af AMI til Hjerteklapsygdom Udviklingen i hjerteklapsygdom Udviklingen i hjerteklapsygdom fordelt på uddannelsesniveau Hjerteklapsygdom fordelt på etnisk herkomst Fremskrivning af hjerteklapsygdom til Hjerteklapsygdom og IHD Hjertesvigt Udviklingen i hjertesvigt Udviklingen i hjertesvigt fordelt på uddannelsesniveau Hjertesvigt fordelt på etnisk herkomst Antal personer med hjertesvigt

6 7 Forkammerflimren Udviklingen i forkammerflimren Udviklingen i forkammerflimren fordelt på uddannelsesniveau Forkammerflimren fordelt på etnisk herkomst Fremskrivning af forkammerflimren til Forkammerflimren og IHD Karsygdomme i hjernen Udviklingen i karsygdomme i hjernen Udviklingen i karsygdomme i hjernen fordelt på uddannelsesniveau Karsygdomme i hjernen fordelt på etnisk herkomst Fremskrivning af karsygdomme i hjernen til Alle hjertekarsygdomme Udviklingen i alle hjertekarsygdomme Udviklingen i hjertekarsygdomme fordelt på uddannelsesniveau Hjertekarsygdomme fordelt på etnisk herkomst Fremskrivning af alle hjertekarsygdomme til Metodemæssige overvejelser Bilag

7 Sammenfatning Indledning Denne rapport beskriver incidens og prævalens af en række hjertekarsygdomme i Danmark. Rapporten indeholder dels en status i 29 og dels en beskrivelse af udviklingen i perioden Der er endvidere lavet opgørelser af incidens og prævalens fordelt på uddannelsesniveau og etnisk herkomst, samt foretaget en fremskrivning af antal incidente og prævalente tilfælde frem til 22. De sygdomme, der beskrives, er iskæmisk hjertesygdom, akut myokardieinfarkt, hjerteklapsygdom, hjertesvigt, forkammerflimren og karsygdomme i hjernen. Materiale og metode Rapporten tager udgangspunkt i registerdata fra Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret hvor indlæggelser og død grundet hjertekarsygdomme bruges til at afgøre, hvornår en person får et nyt tilfælde af (er incident med) en hjertekarsygdom. Et tilfælde tæller som værende nyt, hvis personen i de forudgående 2 år ikke har haft et tilfælde (indlæggelse eller død). Antagelsen om 2 år gøres, fordi det er muligt at følge personerne 2 år bagud i registre. Prævalensen beregnes med udgangspunkt i incidensen, hvor hver person betragtes som værende prævalent i 2 år efter det incidente tilfælde. Opgørelserne er lavet for alle danskere på 35 år eller derover, ved opgørelser efter uddannelsesniveau for aldersgruppen år. Incidens og prævalens af hjertekarsygdomme i 29 I 29 blev der registret ca. 45. nye tilfælde af hjertekarsygdomme i Danmark, og det estimeres at ca. 42. lever med en hjertekarsygdom. Den hyppigste hjertekarsygdom er iskæmisk hjertesygdom, som omfatter akut myokardieinfarkt, kronisk iskæmisk hjertesygdom samt angina pectoris. I 29 var der nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom og personer på 35 år eller derover, der levede med sygdommen. En meget stor del af de iskæmiske hjertesygdomme er akut myokardieinfarkt, hvor der i 29 var ca. 9. nye tilfælde. Den mindst hyppige hjertekarsygdom, der beskrives i rapporten, er hjerteklapsygdom, hvor der i 29 blev registreret nye tilfælde. I 29 blev der registreret nye tilfælde af hjertesvigt og nye tilfælde af forkammerflimren personer fik i 29 et nyt tilfælde af karsygdom i hjernen, og det estimeres at i alt personer i 29 levede med sygdommen. Der er for alle hjertekarsygdommene en overvægt af mænd, både blandt de incidente og blandt de prævalente. Prævalens og incidens er stærkt stigende med alderen og i 29 var 35 % af personerne, der fik en hjertekarsygdom over 75 år. Udviklingen over tid For iskæmisk hjertesygdom og karsygdomme i hjernen er der sket et fald i incidensen og en samtidig stigning i prævalensen hvilket formodentlig kan tilskrives generelle levetidsforbedringer og en forbedret overlevelse efter sygdommen. For hjerteklapsygdom og forkammerflimren er der siden 2 sket en stigning i både incidens og prævalens, hvilket kan skyldes en ændring i diagnosticeringsprocedurer. 7

8 Fordeling efter uddannelsesniveau For en stor del af de betragtede hjertekarsygdomme ses der tydelige uddannelsesmæssige gradienter. Der ses omtrent dobbelt så høje incidenser og prævalenser blandt personer med grundskoleuddannelse som blandt personer med en lang videregående uddannelse. For nogle hjertekarsygdomme ses meget stejle gradienter, det gælder blandt andet for akut myokardieinfarkt, hvor incidensen blandt grundskoleuddannede kvinder er mere end 4 gange så høj som for kvinder med en lang videregående uddannelse. For hjerteklapsygdom og forkammerflimren ses ingen tydelige sammenhænge med uddannelsesniveau for mænd, for kvinder ses et gab mellem grundskoleuddannede og de øvrige uddannelsesgrupper. Fordeling efter etnisk herkomst Fordelingen af incidens og prævalens efter etnisk herkomst er forskellig for de enkelte diagnoser. De højeste incidenser findes for hver hjertekardiagnose i forskellige herkomstgrupper. For iskæmisk hjertesygdom, AMI og hjertesvigt har personer med mellemøstlig herkomst højere incidens og prævalens end de øvrige herkomstgrupper. For hjerteklapsygdom, forkammerflimren og karsygdomme i hjernen ses derimod ingen tydelige tendenser. Fremskrivning til 22 Fremskrivningerne er foretaget på baggrund af de observerede køns- og aldersspecifikke incidenser og prævalenser fra 2 til 29. De fremskrevne rater er kombineret med prognoser om befolkningsudviklingen fra Danmarks Statistik. For alle hjertekarsygdomme forventes det, at Incidensen vil falde fra ca. 45. nye tilfælde i 29 til ca nye tilfælde i 22. Det forventes, at antallet af personer, der lever med hjertekarsygdomme vil stige fra ca. 42. i 29 til ca. 48. i 22. 8

9 Indledning 1 Indledning Nærværende rapport er tilvejebragt for at komme i besiddelse af detaljeret viden om hjertekarsygdommenes udbredelse, udvikling over tid samt fordeling på uddannelsesniveau og etnisk herkomst. I foråret 211 udgav Hjerteforeningen Hjertestatistik 21, i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. Hjertestatistik 21 indeholder detaljerede opgørelser om indlæggelser og dødsårsager for hjertekarsygdomme på både nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Denne rapport beskriver incidens og prævalens af udvalgte hjertekarsygdomme i Danmark. Incidensen er et mål for, hvor mange nye tilfælde, der indtræffer, mens prævalensen måler, hvor mange personer, der lever med sygdommene. Hjertekarprævalens og -incidens er baseret på individspecifikke oplysninger fra flere registre. Opgørelserne er lavet for en periode på 1 år (2-29), og er endvidere opdelt på køn, alder, etnisk herkomst og uddannelsesniveau. 9

10 1

11 Materiale og metode 2 Materiale og metode I denne rapport er der anvendt registeroplysninger fra Danmarks Statistik for hele den danske befolkning i perioden Der tages for hvert år udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, idet kun personer, der i det givne år på denne dato er fyldt 35 år medtages. Hver person følges individuelt dels over tid, dels i to registre (Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret) og endvidere i registre, der indeholder oplysninger om uddannelse og etnisk herkomst. Disse registre vil blive omtalt nedenfor. Der arbejdes med en række hjertekarsygdomme defineret ud fra de to registre. Incidens og prævalens er defineret ud fra en individspecifik kobling mellem befolkningen og de to registre. 2.1 Landspatientregistret I landspatientregistret (LPR) registreres alle indlæggelser, ambulante forløb (kontakter) og skadestuekontakter på de danske hospitaler. Registreringen af indlæggelser startede i 1977, mens registreringen af ambulante forløb først startede i Indlæggelser på private hospitaler er ikke medtaget i denne rapport. Til alle registreringer tilknyttes en hoveddiagnose (aktionsdiagnose) opgjort ved ICD (International Classification of Diseases) diagnosekoder. Der kan endvidere optræde en eller flere bidiagnoser, ligeledes opgjort ved ICD. Diagnosekoderne gør det muligt at udtrække oplysninger om indlæggelser og behandling af specifikke sygdomme. I perioden før 1994 er diagnoserne klassificeret ved brug af ICD8-koder, og fra 1994 og frem ved ICD1-koder. Ved alle indlæggelser og ambulante forløb betragtes udskrivningsdatoen. 2.2 Dødsårsagsregistret Dødsårsagsregistret indeholder oplysninger om alle dødsfald i Danmark. I registret fremgår dødsårsagen, ligeledes opgjort ved ICD-koder. Der er opgjort både tilgrundliggende og medvirkende dødsårsag. I nærværende analyse betragtes udelukkende den tilgrundliggende dødsårsag. 11

12 Materiale og metode 2.3 Definition af hjertekarsygdomme Denne analyse er registerbaseret og hvert individ følges i både Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret, hvor hjertekardiagnoserne udtrækkes ved hjælp af ICD-koder. I nedenstående tabel vises definitionen på de hjertekarsygdomme, der beskrives i denne rapport. Tabel 2-1 Registerbaseret definition af hjertekarsygdom Sygdom Diagnose Landpatientregistret Dødsårsagsregistret ICD-8 ICD-1 Indlæggelser Ambulant Bidiagnose Iskæmisk hjertesygdom I2-I25 Ja Nej Nej Ja Akut myokardieinfarkt 41 I2-I21 Ja Nej Nej Ja Hjerteklap , 424 I5-I8, I34-I37 Hjertesvigt 427. I11., I13., I13.2, I5 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Forkammerflimren I48 Ja Ja Ja Nej Karsygdomme i hjernen* I6-I69 Ja Nej Nej Ja Alle hjertekarsygdomme I-I99 Ja Nej Nej Ja *Apopleksi og lignende Akut myokardieinfarkt er eksempelvis defineret ud fra en indlæggelse med aktionsdiagnose 41 (før 1994) eller I2-I21 i enten Landspatientregistret eller Dødsårsagsregistret. I Landspatientregistret bruges der ikke oplysninger fra ambulante forløb, ligesom der heller ikke inddrages oplysninger fra bidiagnoser til opgørelsen af akut myokardieinfarkt. 2.4 Definition af incidens og prævalens I denne rapport defineres en person som havende et nyt tilfælde (incident tilfælde), hvis personen får en hjertekarsygdom (jf. tabel 2-1 ovenfor) og ikke har haft sygdommen de sidste 2 år. En person kan altså kun få et nyt tilfælde i f.eks. år 2, hvis personen ikke er registreret med et tilfælde i årene En person betragtes som værende prævalent året efter, at hun har overlevet sit incidente sygdomstilfælde, og betragtes herefter som prævalent i 2 år eller indtil sin død. Alle personer betragtes som værende ikke-prævalente 2 år tilbage. I nedenstående figur 2-1 er ovenstående definition af incidens og prævalens illustreret. I figuren vises prævalente perioder for fire forskellige personer, der alle har haft et eller flere incidente tilfælde (I I I). 12

13 Materiale og metode Figur 2-1 Definition af incidens og prævalens I Prævalent I Prævalent I Prævalent I Prævalent I Prævalent Ved hjertesvigt og forkammerflimren, hvor der inkluderes ambulante forløb (jf. tabel 2-1) bruges ikke 2 men 5 år, dette skyldes, at de ambulante forløb udelukkende er registreret i Landspatientregistret fra år 1995 og frem. Ved opgørelse af alle hjertekarsygdomme betragtes udelukkende indlæggelser, hvilket medfører, at nogle af de tilfælde af hjertesvigt og forkammerflimren, som kun er kendt fra ambulante kontakter, ikke vil indgå her. Incidensen opgøres som en rate, dvs. tilfælde pr. 1. personer i risikogruppen. Risikogruppen defineres som hele befolkningen fratrukket alle prævalente personer. Prævalensen opgøres som antal tilfælde pr. 1. personer i befolkningen. 13

14 Materiale og metode 2.5 Befolkningen I analysen benyttes individspecifikke data for alle personer på 35 år eller derover. Personer under 35 år udelades, da forekomsten af hjertekarsygdomme i denne aldersgruppe er meget lav. I tabel 2-2 nedenfor er befolkningens alderssammensætning for årene 2, 21 og 22 vist, for året 22 er der tale om den forventede befolkningssammensætning. Af tabellen fremgår ligeledes den relative ændring i aldersgruppernes størrelse i perioden 2-21 og Tabel 2-2 Befolkningens alderssammensætning i 2, 21 og Ændring i perioden 2-21 Ændring i perioden <35 år ,5 % -1,1 % år ,2 % -16,6 % år ,5 % 3,6 % år ,4 %,5 % år ,8 % 24,5 % år ,8 % 36,4 % 85 år ,6 % 1,5 % I alt ,7 % 6,7 % Kilde: Danmarks statistik tabel BEF5 og FRDK111 Det fremgår af tabellen, at der i perioden 2-21 er sket en stigning i antallet af personer i de ældre aldersgrupper. Denne udvikling vil påvirke antallet af hjertekarsygdomme i fremtiden. Udviklingen forventes at forsætte i perioden For at kunne sammenligne udviklingen i incidens og prævalens over tid, er det nødvendigt at tage højde for at alderssammensætningen i befolkningen har ændret sig i perioden. I opgørelserne fremgår derfor aldersstandardiserede rater, som kan sammenlignes på tværs af årene. Til standardiseringen er der brugt WHO s europæiske standard population 1 (se tabel 11-1 i bilag for specifikke aldersvægte). Som et supplement til opgørelserne for 2-29, foretages en fremskrivning af incidens og prævalens for årene Fremskrivningerne er beregnet ved hjælp af en simpel kønsog aldersspecifik lineær regression baseret på de beregnede rater for årene De fremskrevne rater sammenkobles med befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik tabel FRDK111, og derved udregnes forventede antal incidente og prævalente tilfælde. 1 The European Standard Population 14

15 Materiale og metode 2.6 Uddannelsesniveau og etnisk herkomst Social ulighed i forekomsten af hjertekarsygdom vil blive belyst ved at koble oplysninger om uddannelsesniveau til data fra Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret. Ved opgørelse på uddannelsesniveau ses der udelukkende på personer i aldersgruppen år, da der mangler registeroplysninger for uddannelse for personer ældre end 64 år. For at sikre stabile resultater og sammenlignelighed grupperne imellem, er opgørelserne lavet som aldersstandardiseretgennemsnit af to perioder 2-24 og Uddannelsesniveau er defineret ved hjælp af oplysninger om højeste fuldførte uddannelse, grupperingen fremgår af tabel 2-3 nedenfor (se tabel 11-2 i bilag for specificering af uddannelsesgrupperingen). Tabel 2-3 Befolkningen år i 29 fordelt på uddannelsesniveau Uddannelsesniveau I alt Procent Grundskoleuddannelse (8.-1. klasse) ,3 % Erhvervsfaglig uddannelse* ,4 % Kort eller mellemlang uddannelse ,4 % Lang videregående uddannelse ,8 % Uoplyst ,1 % *Inkl. gymnasial uddannelse Rapporten vil indeholde en opgørelse af hjertekarsygdommenes forekomst fordelt på etnisk herkomst. For etnisk herkomst opgøres incidens og prævalens som et gennemsnit af perioden 26-29, da vi ikke har haft adgang til data fra før 26. For at kunne sammenligne incidens og prævalens på tværs af herkomstgrupper, er resultaterne aldersstandardiseret. Der inkluderes både indvandrere og deres efterkommere, idet grupperingen er sket på baggrund af oplysning om oprindelsesland. Grupperingen ses af tabel 2-4, den landespecifikke gruppering ses af tabel 11-3 i bilag. Tabel 2-4 Befolkningen på 35 år eller derover i 29 fordelt på etnisk herkomst Etnisk herkomst I alt Procent Danmark ,6 % Vestlige lande ,9 % Mellemøstlige og Nordafrikanske lande ,1 % Fjernøstlige lande ,8 % Andre og uoplyst ,5 % 15

16 Materiale og metode 2.7 En kort læsevejledning I det efterfølgende resultatafsnit beskrives hver af de 7 hjertekarsygdomme fra tabel 2-1. Hver hjertekarsygdom indeholder 5 siders opgørelser (for hjerteklapsygdom og forkammerflimren 6 sider). Den 1. side indeholder en oversigt over incidens og prævalens i 29, hvor både de absolutte antal (N) og rater pr. 1. er illustreret resultaterne er desuden opdelt på køn og alder. På den 2. side er udviklingen over tid belyst. Her vises aldersstandardiserede rater fordelt på køn. Den 3. side indeholder hjertekarsygdommens fordeling på uddannelsesniveau og køn for perioden 2-24 sammenlignet med Incidens og prævalens er her opgjort som aldersstandardiserede rater pr. 1. personer. På den 4. side vises hjertekarsygdommens fordeling på etnisk herkomst. Der er her tale om aldersstandardiserede gennemsnitsrater for årene Den 5. side indeholder en fremskrivning af hjertekarsygdommen til år 22, hvor resultaterne er opgjort som absolutte antal. 16

17 Iskæmisk hjertesygdom (IHD) 3 Iskæmisk hjertesygdom (IHD) Iskæmisk hjertesygdom omfatter akut myokardieinfarkt, kronisk iskæmisk hjertesygdom og angina pectoris. I tabel 3-1 og figur 3-1 er incidens af IHD for 29 fordelt på køn og alder vist. Det fremgår at der i 29 var nye tilfælde af IHD, ca. 6 % af personerne var mænd. For begge køn stiger incidensen kraftigt med alderen. For kvinder var tæt på 5 % af personerne 75 år eller derover. For mændene var ca. 3 % 75 år eller derover. For alle aldersgrupper er incidensen højere blandt mænd end blandt kvinder og op til 75 år er den ca. dobbelt så høj. Tabel 3-1 Incidens af IHD i 29 efter køn og alder. Antal (N) og rater pr. 1. Figur 3-1Incidens af IHD i 29 efter køn og alder. Rater pr. 1. Alder (år) N rate N rate I alt I 29 levede personer på 35 år eller derover med en IHD, kvinder og mænd (tabel 3-2). Ca. 1 % af de berørte personer var 85 år eller derover. For kvinder var prævalensen konstant stigende med alderen. Det samme gælder for mænd, hvor prævalensen dog næsten var ens i de ældste aldersgrupper. 3,3 % af alle kvinder på 35 år eller derover og 6, % af alle mænd på 35 år eller derover levede i 29 med IHD. Tabel 3-2 Prævalens af IHD i 29 efter køn og alder. Antal (N) og rater pr. 1. Figur 3-2 Prævalens af IHD i 29 efter køn og alder. Rater pr. 1. Alder (år) N rate N rate I alt

18 Iskæmisk hjertesygdom (IHD) 3.1 Udviklingen i IHD I tabel 3-3 og figur 3-3 er den aldersstandardiserede udvikling i incidens af IHD vist for kvinder og mænd. Der er de seneste 1 år sket et fald i incidensen af iskæmisk hjertesygdom blandt begge køn. Da incidensraten er aldersstandardiseret, har faldet ikke noget at gøre med ændringer i befolkningens alderssammensætning. For kvinderne er der tale om et fald på ca. 24 % fra 2 til 29 og for mændene ses et fald på ca. 18 %. Tabel 3-3 og figur 3-3 Udviklingen i incidens af IHD i perioden 2-29 efter køn. Aldersstandardiserede rater pr. 1. Årstal Af tabel 3-4 og figur 3-4 ses, at prævalensen af IHD i de sidste 1 år har vist en svagt stigende tendens. Fra 2 til 29 ses en stigning på 9,5 % for kvinder og 2,4 % for mænd. Stigningen i prævalensen ses samtidig med at incidensen har været faldende. Dette skyldes, at overlevelsen efter IHD er blevet bedre og at levetiden generelt er øget. Tabel 3-4 og figur 3-4 Udviklingen i prævalens af IHD i perioden 2-29 efter køn. Aldersstandardiserede rater pr. 1. Årstal

19 Iskæmisk hjertesygdom (IHD) 3.2 Udviklingen i IHD fordelt på uddannelsesniveau Der ses en tydelig uddannelsesmæssig gradient i nytilkomne IHD tilfælde (figur 3-5). For kvinder har personer med en grundskoleuddannelse mere end dobbelt så høj incidens som personer, der har en lang videregående uddannelse, for mænd er forholdet ca. det dobbelte. For begge køn ses et fald i incidensen for alle uddannelsesgrupper over tid Figur 3-5 Udviklingen i incidens af IHD efter køn og uddannelse. Aldersstandardiserede rater pr KVINDER MÆND Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang Af figur 3-6 ses tilsvarende uddannelsesmæssige gradienter for prævalensen af IHD. Prævalensen blandt kvinder med grundskoleuddannelse er mere end 3 gange så høj som blandt kvinder med en lang videregående uddannelse, mens forholdet blandt mænd er ca. det dobbelte. Der ses en stigende prævalens over tid i alle uddannelsesgrupper for begge køn. Figur 3-6 Udviklingen i prævalens af IHD efter køn og uddannelse. Aldersstandardiserede rater pr KVINDER MÆND Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang 19

20 Iskæmisk hjertesygdom (IHD) 3.3 IHD fordelt på etnisk herkomst Det fremgår af tabel 3-5 og figur 3-7, at den laveste aldersstandardiserede incidens findes blandt personer med dansk, vestlig eller fjernøstlig herkomst, både blandt mænd og kvinder. I alle herkomstgrupper er incidensen højere blandt mænd end blandt kvinder. Personer med mellemøstlig herkomst har den højeste incidens, og den er væsentlig højere end i de øvrige herkomstgrupper. Tabel 3-5 og figur 3-7 Incidens af IHD efter køn og herkomst for perioden Aldersstandardiserede rater pr. 1. Herkomst Danmark Vestlige lande Mellemøstlige lande Fjernøstlige lande Øvrige Danmark Vestlige Mellem østlige Fjern østlige Af tabel 3-6 og figur 3-8 ses samme tendens i prævalensen som ved incidensen, nemlig at de højeste aldersstandardiserede prævalenser findes i gruppen med mellemøstlig herkomst, samt at mænd har højere prævalenser af IHD end kvinder. Tabel 3-6 og figur 3-8 Prævalens af IHD efter køn og herkomst for perioden Aldersstandardiserede rater pr. 1. Herkomst Danmark Vestlige lande Mellemøstlige lande Fjernøstlige lande Øvrige Danmark Vestlige Mellem østlige Fjern østlige 2

21 Iskæmisk hjertesygdom (IHD) 3.4 Fremskrivning af IHD til 22 Tabel 3-7 og figur 3-9 viser antal incidente personer fordelt på køn og årstal. For årene 2-29 er der tale om observerede antal, og for årene 215 og 22 fremskrevne antal. Fremskrivningen viser, at der forudses et fortsat fald i antallet af incidente IHD tilfælde. I 22 forventes det, at der vil være ca. 1.5 nytilkomne tilfælde årligt, sammenlignet med tilfælde i år 2, hvilket giver tæt på en halvering i antallet af årlige IHD tilfælde på 2 år. Tabel 3-7 og figur 3-9 Incidens af IHD efter køn. Antal observerede (2-29) og antal fremskrevne* (212-22) Årstal I alt * * Fremskrivningen af prævalensen viser (jf. tabel 3-8 og figur 3-1), at der i 22 forventes at være tæt på 2. danskere på 35 år eller derover, der lever med en IHD, sammenlignet med ca. 15. i år 29. Den fremskrevne stigning i prævalensen skyldes i høj grad den ændrede befolkningssammensætning med flere ældre (jf. tabel 2-2). Tabel 3-8 og figur 3-1 Prævalens af IHD efter køn. Antal observerede (2-29) og antal fremskrevne* (212-22) Årstal I alt * *

22 22

23 Akut myokardieinfarkt (AMI) 4 Akut myokardieinfarkt (AMI) Akut myokardieinfarkt er en del af Iskæmisk hjertesygdom. Da AMI er en akut tilstand, er det meningsløst at tale om at leve med en AMI. Når der i dette afsnit omtales AMI-prævalens menes der personer, som har overlevet et AMI. I tabel 4-1 og figur 4-1 er incidens af AMI fordelt på køn og alder vist. Det fremgår, at der i 29 var kvinder og mænd - der fik et incident AMI. Incidensen er højest blandt mænd og stiger kraftigt med alderen. Tabel 4-1 Incidens af AMI i 29 efter køn og alder. Antal (N) og rater pr. 1. Figur 4-1 Incidens af AMI i 29 efter køn og alder. Rater pr. 1. Alder (år) N rate N rate I alt Prævalensen af AMI for 29 opdelt på køn og alder er vist i tabel 4-2 og figur 4-2. I 29 levede kvinder og mænd efter deres AMI. For alle aldersgrupper er prævalensen blandt mænd mere end dobbelt så høj som for kvinder og stigende med alderen. Tabel 4-2 Prævalens af AMI i 29 efter køn og alder. Antal (N) og rater pr. 1. Figur 4-2 Prævalens af AMI i 29 efter køn og alder. Rater pr. 1. Alder (år) N rate N rate I alt

24 Akut myokardieinfarkt (AMI) 4.1 Udviklingen i AMI Af tabel 4-3 og figur 4-3 ses udviklingen i aldersstandardiseret incidens af AMI. For AMI ses samme tendens som ved IHD, nemlig at der de seneste 1 år, er sket et fald i incidensen for begge køn. Incidensen falder i perioden 24 % for kvinder og 17 % for mænd. Tabel 4-3 og figur 4-3 Udviklingen i incidens af AMI i perioden 2-29 efter køn. Aldersstandardiserede rater pr. 1. Årstal Udviklingen i prævalensen af AMI er illustreret i tabel 4-4 og figur 4-4. Der ses et meget lille fald i prævalensen på 4 og 7 % for henholdsvis kvinder og mænd. At både incidens og prævalens falder for AMI betyder, at der ikke er sket et tilsvarende fald i dødeligheden for AMI, som det var tilfældet for IHD. Tabel 4-4 og figur 4-4 Udviklingen i prævalens af AMI i perioden 2-29 efter køn. Aldersstandardiserede rater pr. 1. Årstal

25 Akut myokardieinfarkt (AMI) 4.2 Udviklingen i AMI fordelt på uddannelsesniveau For AMI ses tydelige uddannelsesmæssige gradienter (jf. figur 4-5). I år 2-24 var incidensen næsten 5 gange så høj for kvinder med grundskoleuddannelse som for kvinder med en lang videregående uddannelse. Der ses et fald i incidensen for de to korteste uddannelsesgrupper, mens der for de to længste uddannelsesgrupper ses en stigning, dette er med til at gøre forskellen mindre. Incidensen for mænd med grundskoleuddannelse er mere end dobbelt så høj som for mænd med en lang videregående uddannelse, og faldet i incidensen ses i alle uddannelsesgrupper. Figur 4-5 Udviklingen i incidens af AMI efter køn og uddannelse. Aldersstandardiserede rater pr KVINDER MÆND Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang I figur 4-6 ses prævalensen for AMI fordelt på uddannelse, samt udviklingen over tid, fordelt efter køn. For kvinderne er der en tydelig uddannelsesmæssig gradient i AMI-prævalensen, hvor kvinder med grundskoleuddannelse har mere end 6 gange højere prævalens end kvinder med en lang videregående uddannelse. Der ses en stigning i prævalensen i alle uddannelsesgrupperne. For mænd er prævalensen for grundskoleuddannelse ca. 3 gange så stor som for mænd med en lang videregående uddannelse. Der ses ingen klar udvikling. Figur 4-6 Udviklingen i prævalens af AMI efter køn og uddannelse. Aldersstandardiserede rater pr KVINDER MÆND Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang Lang 25

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

KVINDER OG HJERTESUNDHED

KVINDER OG HJERTESUNDHED KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere