Arbejdspapir til projektet På vej mod den bæredygtige arbejdsplads (DBA).

Transkript

1 Sagsnr Ref. HLU/KBA/bch Den 25. november 2002 Arbejdspapir til projektet På vej mod den bæredygtige arbejdsplads (DBA). 9HMHQWLOE UHG\JWLJKHGJnUJHQQHPDUEHMGHW Udarbejdet af Henrik Lund, RUC,QWURGXNWLRQ, GHWWH QRWDW IRUV JHVGHW DW XGG\EH KYRUGDQE UHG\JWLJKHGRJDUEHMGHK QJHUVDPPHQ 'HUSU VHQWHUHVHQWDQNHP VVLJPnGHDWKnQGWHUHE UHG\JWLJKHGSnDUEHMGVSODGVQLYHDX GHU Sn WURGV DI WHPDHWV OLGW ILORVRILVNH RJ K MWIO\YHQGHNDUDNWHUNDQ ELGUDJHWLODW J UH E UHG\JWLJKHGVEHVWU EHOVHUQHQ UY UHQGHRJYHGNRPPHQGHLKYHUGDJHQSnDUEHMGVSODG VHQ.REOLQJHQPHOOHPE UHG\JWLJKHGRJDUEHMGHNDQELGUDJHWLODWJ UHE UHG\JWLJKHGV WHPDHW WLO QRJHW PHQLQJVI\OGW IRU GH PHGDUEHMGHUH GHU L GHUHV DUEHMGH L KYHUGDJHQ VNDO J UHWLQJHQHDQGHUOHGHVIRUDWVDPIXQGHWNDQEOLYHPHUHE UHG\JWLJW 6RPGHWYLOIUHPJnDIQRWDWHWHUGHWLNNHGHWUHQHWDQNHVSLQGDWNREOHDUEHMGHRJE UHG\J WLJKHG +YLVGHU VNDO VXEVWDQV L E UHG\JWLJKHGSnDUEHMGVSODGVQLYHDXPnDUEHMGHWJ UHV WLORPGUHMQLQJVSXQNWIRUIRUEHGULQJVLQGVDWVHQ2JRPYHQGWNDQE UHG\JWLJKHGVEHVWU EHO VHUQHELGUDJHWLONYDOLWHWHQDIDUEHMGVOLYHW%LOOHGOLJWWDOWKDQGOHUGHWRPDWVHDUEHMGHWVRP GHQOLPGHUInUGHIRUVNHOOLJHGLPHQVLRQHUDIE UHG\JWLJKHGWLODWK QJHVDPPHQ$UEHMGHW HU GHW GHU ELQGHU GHQ VRFLDOH PLOM P VVLJH RJ NRQRPLVNH GLPHQVLRQ DI E UHG\JWLJKHG VDPPHQWLOHQKHOKHG 'HW W WWHVWH QRWDWHW NRPPHU Sn HQ NRQNUHWLVHULQJ HU DW GHU DIVOXWQLQJVYLV JLYHV QRJOH IRU VODJWLORJSUDNWLVNHEXGSnKYDGGHUNDUDNWHULVHUHUE UHG\JWLJWDUEHMGH +YLVGXHIWHUDWKDYHO VWQRWDWHW QVNHUHQPHUHXGG\EHQGHLQGI ULQJLWHPDHWRJGHUHMVWH SUREOHPVWLOOLQJHU HU GHU PXOLJKHG IRU GHW YHG DWO VHDUWLNOHQ Sustainable Work Concepts and Elements of Practice $UWLNOHQHUXGDUEHMGHWDI/HNWRU+HOJH+YLGIUD5RVNLOGH 8QLYHUVLWHWV&HQWHURJXQGHUWHJQHGH'HVY UUHILQGHVDUWLNOHQLQGWLOYLGHUHNXQSnHQJHOVN )UDHIWHUGHFNDQDUWLNOHQKHQWHVQHGYLDLQWHUQHWWHWSnDGUHVVHQZZZMRXUQDOWHVGN

2 % UHG\JWLJKHGSnVDPIXQGVRJDUEHMGVSODGVQLYHDX,NNHRYHUUDVNHQGHKDUGHWYLVWVLJYDQVNHOLJWDWInVW\USnKYDGE UHG\JWLJKHGKDQGOHURPL '%$SURMHNWHW'HYDQVNHOLJKHGHUHUPDQLNNHHQHRP6WRUHLQWHUQDWLRQDOHRUJDQLVDWLRQHU VRP )1 2(&' RJ (8 GHU KDU WXVLQGYLV DI E UHG\JWLJKHGVHNVSHUWHU WLO UnGLJKHG NDQ KHOOHULNNHEOLYHHQLJHPHGVLJVHOYRPKYDGGHPHQHUPHGE UHG\JWLJKHG,'%$SURMHNWHW HU GHW V UOLJW VY UW IRUGL E UHG\JWLJKHG YDQVNHOLJW ODGHU VLJ LQGIDQJH Sn DUEHMGVSODGV QLYHDX +YRUYLGW QRJHW HU E UHG\JWLJW NDQ NXQ DIJ UHV XG IUD KHOKHGHQ IHNV VDPIXQGV QLYHDXHWRJVHOYKHUHUGHWYDQVNHOLJW %HJUHEHW E UHG\JWLJKHG NDQ VDPPHQOLJQHV PHG GHPRNUDWLEHJUHEHW %HJJH EHJUHEHU HU V UGHOHV YLJWLJH PHQ RJVn RPIDWWHQGH RJVY UHDW SU FLVHUH 1nUYLJnUQHGSn DUEHMGV SODGVQLYHDXVNLIWHUGLVVH EHJUHEHULQGKROGVP VVLJEHW\GQLQJVHOYRPIRUVWnHOVHQDIEHJUH EHUQHIRUWVDWHUW WNQ\WWHWWLOGHUHVPHQLQJSnVDPIXQGVQLYHDX)RUHNVHPSHOOHYHUYLLHW GHPRNUDWLVN VDPIXQG RJ YLO JHUQH KDYH GHPRNUDWLVNH DUEHMGVSODGVHU PHQ PHG GHPRNUDWL Sn DUEHMGVSODGVQLYHDX PHQHU YL QRJHW DQGHW HQG pq PDQG pq VWHPPH VRP GHW KHGGHU VLJ SnVDPIXQGVQLYHDX % UHG\JWLJ VDPIXQGVXGYLNOLQJKDQGOHURPIRUVN\GQLQJHURJY NVWLUHWQLQJDIIHNVPHUH YHGYDUHQGH HQHUJL NRORJLVN ODQGEUXJRJ NROOHNWLY WUDILN RVY 'HU YLO VLJHDW YL VNDOHU VWDWWH QRJHW DI GHW HNVLVWHUHQGH PHG QRJHW DQGHW GHU HU PHUH E UHG\JWLJW 0HQ E UHG\J WLJKHGSnDUEHMGVSODGVQLYHDXKDQGOHUMRLNNHRPDWGHDUEHMGVSODGVHUGHUHNVLVWHUHULGDJ VNDO VNLIWH EUDQFKH IRU DW NRPPH LQG L HQ PHUH E UHG\JWLJ VHNWRU 'HW OLJJHU XGHQ IRU GH IOHVWHDUEHMGVSODGVHUVPXOLJKHG 'HUPHG LNNH VDJW DW PDQ LNNH VNDO DUEHMGHPHGE UHG\JWLJKHGSnDUEHMGVSODGVQLYHDX9L RSJLYHUMRKHOOHULNNHGHPRNUDWLHWEDUHIRUGLGHWHUSRNNHUVVY UWLSUDNVLV(WE UHG\JWLJW VDPIXQG Pn Q GYHQGLJYLV VNXOOH LQGHKROGH E UHG\JWLJH DUEHMGVSODGVHU 'HUIRU EHY JHU DUEHMGVSODGVHUQH VLJ L HQ E UHG\JWLJ UHWQLQJ KYLV GH ELGUDJHU WLO DW IRUEHGUH VDPIXQGHWV E UHG\JWLJKHG YHG DW WLOJRGHVH VRFLDOH RJ PLOM P VVLJHEHKRY GHUU NNHU XG RYHU YLUN VRPKHGHQ$OOLJHYHOHUYHMHQPRGGHQE UHG\JWLJHDUEHMGVSODGVLNNHNHQGWPHQEHVWnUDI HQODQJXIRUXGVLJHOLJV JHO UHSURFHV +YLVE UHG\JWLJKHGVNDOJLYHPHQLQJSnDUEHMGVSODGVQLYHDXHUGHWQ GYHQGLJWDWWDJHXG JDQJVSXQNW L GHW GHU HU NHUQHQ RJ RPGUHMQLQJVSXQNWHW IRU DUEHMGVSODGVHQV DNWLYLWHWHU ± QHPOLJDUEHMGHW'HWDUEHMGHGHUEOLYHUXGI UWSnDUEHMGVSODGVHUQHHUNLOGHQWLODWVDPIXQ GHW NDQ K QJH VDPPHQ RJ GHUPHG HQ IRUXGV WQLQJ IRU E UHG\JWLJKHG 0HQ GHW HU RJVn JHQQHP DUEHMGHW DW YL IDUHWUXHQGH EHODVWHU GHQ QDWXU VRP HU HQ IRUXGV WQLQJ IRU OLYHW Sn MRUGHQ 2J DUEHMGHW HU nuvdjhq WLO PDQJHVRFLDOHSUREOHPHU'HUIRUNDQPDQLNNH NRPPH XGHQRPDWGHWHULDUEHMGHWGHUVNDOVNH QGULQJHUKYLVYLVNDOKDYHE UHG\JWLJHDUEHMGV SODGVHURJHWE UHG\JWLJWVDPIXQG 2

3 $UEHMGHWVEHW\GQLQJ Arbejdet er den aktivitet hvorved vi som mennesker ændrer vores omgivelser for at kunne dække vores behov og tilgodese vores ønsker for fremtiden. Gennem arbejdet skaffer vi midler til at opretholde tilværelsen. Mennesket kan ikke opretholde livet uden arbejde. Der er gennem arbejdet vi skaber grundlaget for vores egen eksistens og det er gennem arbejdet vi bidrager til at ændre de omgivelser vi lever i. Huse, byer, veje, landskaber er skabt gennem arbejdet. Supermarkedets vareudbud er skabt gennem kreative og bevidste arbejdsprocesser. De institutioner vi dagligt benytter skoler, plejehjem, sportsklubber, sygehuse er skabt og bliver vedligeholdt gennem menneskers arbejde. I fritiden udfører vi også vigtigt arbejde. Familien, lokalsamfundet og de frivillige foreninger udvikles og fastholdes gennem arbejdsprocesser gennem madlavning, rengøring, vask, omsorgsarbejde osv.. Arbejdet udenfor lønarbejdet, spiller sammen med lønarbejdet det er i høj grad lønarbejdet der sætter de afgørende rammer for hvor meget psykisk og fysisk overskud, tid og penge der er til rådighed for det meget vigtige uformelle arbejde i fritiden. Arbejdet er også en væsentlig aktivitet for udviklingen af vores færdigheder og egenskaber. Arbejdet er en betydningsfuld kilde til de enkelte menneskers viden, kvalifikationer og holdninger. Samfundets samlede knowhow afspejles i arbejdet. Arbejdet er altså meget mere og andet end det slid og slæb hvoraf man får sin løn. Udover den værdi man skaber gennem sit arbejde har arbejdet også nogle indre værdier som f.eks. socialt samvær og personlig udvikling. Arbejdet er en skabende og kreativ proces, som er en vigtig del i dannelsen af vores LGHQWLWHW. Nogle mennesker arbejder så meget at de bliver slidt op af det. Dem der ikke kan få et arbejde føler sig ofte ubrugelige og mindreværdige. Dem der bevidst vælger ikke at have noget lønarbejde bliver oftest mødt med forargelse. Sammenhængen mellem identitet og arbejde kan beskrives som forskellige arbejderkulturer: Lønmodtagerkultur, funktionærkultur eller karrierekultur. Når det drejer sig om at finde vores plads i samfundet er arbejdet den vigtigste faktor. Det er primært gennem arbejdet man bliver integreret i det samfund man lever i. Det er i høj grad gennem arbejdet man lærer sig selv at kende og lærer sit samfund at kende. Det er i høj grad gennem arbejdet at den enkelte bidrager til udvikling af sit samfund. $UEHMGHRJE UHG\JWLJKHG Bæredygtighed kan ses som en udvidet forståelse af ordet vedvarende. Bæredygtighed handler således om en omsorgsfuld omgang med mennesker og natur så de ressourcer menneskene og naturen rummer, kan vare ved. Vi må altså ikke bruge ressourcerne hårdere end at de kan genskabe sig selv, også kaldet at kunne UHSURGXFHUH sig selv. Hvis vi arbejder for hårdt eller på en uhensigtsmæssige måde kan vores krop eller psyke ikke reproducere sig selv og vi bliver syge. På samme måde har naturen en række absolutte grænser for vores påvirkning og udnyttelse af den. Når disse grænser overskrides betyder det at naturen ikke kan reproducere sig selv. 3

4 Når arbejdspladserne skal producere bæredygtigt forudsætter det udvidet hensyn til naturen og de fremtidige generationer. For at være retfærdige skal vi producere på en måde så de fremtidige generationer har samme adgang til naturens ydelser som vi har. Vi skal også producere på en måde så dem der arbejder ikke bliver slidt ned eller på andre måder syge. Hvis mennesker bliver syge af deres arbejde og ikke kan forsørge sig selv overleverer vi en urimelig forsørgerbyrde til de kommende generationer. For at give de fremtidige generationer bedst mulige levebetingelser må vi forsøge at gøre det bedst muligt for mennesker og natur her og nu. Chancerne for en bæredygtig fremtid afhænger af resultaterne af den aktuelle indsats. Arbejdet har gennem det sidste århundrede udviklet sig på en måde som har betydet at der er skabt en masse miljøskadelige processer og produkter. Arbejdet har også udviklet sig på en måde som har ført til uhensigtsmæssige arbejdsforhold for mange mennesker. Men det er også gennem arbejdet at der udvikles miljøvenlige produkter og processer. På den ene side er arbejdet den mest betydningsfulde faktor for velfærd, velvære og social integration. På den anden side er arbejdet årsag til fattigdom, sygdom og social ekskludering. Reproduktionen af sociale fællesskaber er en vigtig del af bæredygtighed. Arbejdet er centralt i udviklingen af sociale fællesskaber, men den måde vi organiserer arbejdet kan gøre det umuligt at reproducere de sociale fællesskaber. For eksempel hvis man arbejder isoleret eller hvis man arbejder (for) meget og derfor ikke har tid til at være en del af det sociale liv på og udenfor arbejdspladsen. Det er ligeledes gennem arbejdet vi finder langt de fleste teknologiske fornyelser og opfindelser. Arbejdet har afgørende betydning for omfanget af vores materielle forbrug, for brugen af bilen, for familiernes velfærd, for tid og ressourcer til at deltage i politiske og sociale aktiviteter. Som det fremgår af ovenstående er arbejdet den væsentligste kilde til såvel produktion som reproduktion og destruktion. Arbejdet er den aktivitet hvorved vi som mennesker reproducerer os selv socialt og materielt gennem ændringer af vores omgivelser. Vi former altså vores miljø gennem arbejdet. Konklusionen er, at vejen til bæredygtighed går gennem arbejdet, og at bæredygtighed derfor nødvendigvis må indeholde en ny retning for arbejdet og dets udvikling. Bæredygtighed forudsætter ændrede holdninger til arbejdet og nye praksiser i den måde vi udfører arbejdet. Denne noget abstrakte konklusion vil blive forsøgt konkretiseret i næste afsnit. % UHG\JWLJWDUEHMGH I dette afsnit forsøges det at konkretisere nogle bud på hvad der karakteriserer bæredygtigt arbejde idealt set. Hensigten med dette er at bidrage med inspiration til en langsigtet vision for arbejdspladsens bæredygtighedsbestræbelser. Det kan være vanskeligt at formulere mål for arbejdspladsens bæredygtighedsindsats der rækker år ud i fremtiden. Men hvis den indsats der gøres her og nu skal have et reelt sigte mod samfundsmæssig bæredygtighed forudsætter det en langsigtet vision som rum- 4

5 mer kerneværdierne fra bæredygtighedstankegangen. Mange arbejdspladser står i den situation at de aktuelle præmisser ikke åbner mulighed for reel bæredygtighed fordi det vil betyde at virksomheden skulle lukke. I den situation må man gøre det så godt som muligt under de eksisterende præmisser og så formulere langsigtede bæredygtighedsvisioner og mål, der ikke er begrænset af nutidens teknologiske muligheder, den aktuelle konkurrencesituation eller lignende. Gennem en langsigtet vision er der mulighed for at tilvejebringe en retning i den aktuelle indsats og nogle værdimæssige orienteringspunkter der kan fungere som fælles forståelsesramme og motivation for den daglige indsats. Men hvad menes der egentlig med bæredygtigt arbejde? Et bæredygtigt arbejde rummer mindst 3 elementer: 1. Et element af reproduktion 2. Et element af deltagelse og samarbejde 3. Et element af helhedsorientering og samfundsmæssigt udblik i det daglige arbejde $G5HSURGXNWLRQ Evnen til reproduktion er centralt i bæredygtighed. Denne grundlæggende forudsætning kommer tydeligst til udtryk i Brundtland rapportens forståelse af bæredygtig udvikling som en udvikling der løbende genskaber naturens og menneskers ressourcer generation efter generation. Dette gælder også for et bæredygtigt arbejde. Bæredygtigt arbejde må nødvendigvis indbefatte at arbejdet udføres under hensyn til at naturens ressourcer skal bevares og genskabes. Et bæredygtigt arbejde er naturligvis også ensbetydende med at arbejdet indrettes således at medarbejderne helbred bevares. Men når det handler om et bæredygtigt arbejdsliv for medarbejdernes er det ikke tilstrækkeligt at inddrage de forhold der har indflydelse på deres umiddelbare velbefindende og helbred. Det er også nødvendigt at fremtidssikre medarbejdernes beskæftigelsesmuligheder på arbejdspladsen og på arbejdsmarkedet generelt. Det vil sige at der skal være mulighed for faglig udvikling der fremtidssikrer medarbejdernes kvalifikationer og som giver arbejdslivet en retning. En ofte overset, men bestemt vigtig del af bæredygtigt arbejde er reproduktionen af arbejdets sociale, faglige og politiske institutioner. Lad os bruge partssamarbejdet gennem samarbejdsudvalget og sikkerhedsorganisationen som eksempel på de politiske institutioners betydning for bæredygtighed. En grundsten i det danske velfærdssamfund er det man kalder for den danske model som handler om at parterne på arbejdsmarkedet, centralt og lokalt, løbende samarbejder for at sikre stabilitet, produktivitet og gode arbejdsforhold. Samarbejdsinstitutioner af denne karakter er afgørende for at bevare arbejdspladsdemokratiet. Hvis arbejdet udvikler sig i en retning hvor denne type samarbejde udvandes uden at der etableres nye, ligeså gode eller bedre, samarbejdsmetoder så udgør det en trussel for 5

6 den danske model og velfærdssamfundet. På den måde er der sammenhæng mellem reproduktionens af arbejdspladsens politiske institutioner og samfundets bæredygtighed. Det sociale liv på arbejdspladsen er vitalt i reproduktionen af arbejdets sociale, faglige og politiske institutioner. Arbejdets sociale fællesskaber er grundlaget for disse institutioner. De sociale fællesskaber reproduceres når folk mødes og udveksler synspunkter, holdninger og almindeligheder i kaffepausen, i frokostpausen, i den faglige klub, i idrætsklubben, på gangen, ved sociale arrangementer eller over en opgave osv.. Derfor forudsætter bæredygtigt arbejde at der findes frirum i hverdagen som giver mulighed for fuldstændig åben dialog. Arbejdets organisering må ske under hensyn til disse frirums betydning for reproduktionen af de sociale fællesskaber på arbejdspladsen. Tid er en afgørende faktor i den forbindelse. Medarbejderne skal have tid til refleksion, møder, udvikling af ideer, uddannelse og mental reproduktion. Ligeledes er det vigtigt at der i forbindelse med bæredygtighedsprojekter afsættes tid til at medarbejderne kan vende sig til forandringerne. $G'HOWDJHOVHRJVDPDUEHMGH Med tydeliggørelsen af sammenhængen mellem arbejde og bæredygtighed bliver det også klart at medarbejdernes aktive deltagelse er afgørende for arbejdspladsernes forandringsproces mod bæredygtighed. Medarbejdernes praktiske arbejde rummer mange prioriteringer med betydning for bæredygtighed. Ligeledes genereres gennem arbejdet en stor del af den konkrete viden der kan løse bæredygtighedsproblemerne. Derfor er lønmodtagernes IDJOLJKHG et særdeles velegnet udgangspunkt for medarbejdernes deltagelse i bæredygtighedsbestræbelserne. Renovationsarbejderne i Århus kendskab og vilje til at inddrage miljøspørgsmål i det daglige arbejde, er et godt eksempel på denne form for vidtgående medarbejderdeltagelse. Ligeledes kan man nævne eksempler som: Rengøringsassistenters viden om stofferne i rengøringsmidlernes betydning for indeklimaet, sygehuspersonalets viden om sundhed og sygdom, håndværkernes kendskab til materialernes holdbarhed og betydning for indeklima, gartnere der ved noget om økosystemer osv. Disse eksempler viser at fagligheden typisk indeholder kompetencer der rækker ud over de arbejdsmæssige kvalifikationer og dermed rummer en række perspektiver på bæredygtighed der rækker ud over det det umiddelbare arbejde. Udgangspunktet i fagligheden betyder at bæredygtighed bliver nærværende for medarbejderne, fordi det bliver forankret i hverdagen og først og fremmest kommer til at handle om holdninger til det man laver. Den manglende fokus på det praktisk udførende arbejde er det svage punkt i de aktuelle bestræbelser for at fremme bæredygtig udvikling. I langt de fleste bøger og værktøjer om udvikling af bæredygtige arbejdspladser overser man fuldstændig medarbejdernes betydning som selvstændigt handlende mennesker. Medarbejderne opfattes som en samlet masse der gør hvad der bliver sagt og ikke som selvstændige individer med egne holdninger og ideer, hvilket er et alvorligt problem for skabelsen af bæredygtige arbejdspladser. 6

7 Bæredygtighed skabes på baggrund af den erfaring, viden, værdier og vilje, der eksisterer blandt dem der udfører arbejdet. Topledelsen kan skabe en ramme der fremmer bæredygtighed ved at prioritere bæredygtighed og formidle denne prioritering ud til medarbejderne, men topledelsen kan ikke skabe bæredygtighed. Bæredygtighed skabes når medarbejderne begynder at arbejde på nye måder der er mere bæredygtige. Medarbejderne skal ikke holdningsbearbejdes eller forandres, i stedet skal topledelsen skabe opfordringsstrukturer som understøtter medarbejdernes grundlæggende interesser i og ønske om at arbejde bæredygtigt. En udvikling i retning af mere bæredygtighed er stort set umulig hvis de mennesker der skal gøre tingene på en anden måde i hverdagen end tidligere ikke kan se forandringerne som forbedringerne af deres daglige liv. Forbedringer og udviklingsmuligheder i arbejdet spiller i den forbindelse en vigtig rolle, fordi arbejdslivets kvalitet er afgørende for hele livet. På den anden side, hvis arbejdspladsens bæredygtighedsindsats kædes sammen med forbedringer af medarbejdernes hverdagsliv, så vil entusiasmen og kreativiteten blomstre. Erfaringer fra arbejdet med bæredygtighed ud fra en positiv vinkel vil skabe ny indsigt og nye ideer relateret til bæredygtighed og på den måde give arbejdspladsens udvikling mod bæredygtighed mere styrke. Dette forudsætter at medarbejdernes erfaringer, bekymringer og ønsker til fremtiden er tænkt ind i arbejdspladsens vision for bæredygtighed og i de praktiske bestræbelser herfor. Ledere der ønsker at iværksætte forandringer mod bæredygtighed kan risikere at møde næsten uovervindelige barrierer i arbejdspladens samarbejdskultur. Forandringer mod bæredygtighed vil altid have indflydelse på medarbejdernes opgaver og produktivitet. Hvis ledelsen forsøger at presse forandringer igennem i et samarbejdsklima præget at usikkerhed og konflikter, så vil forandringer blive mødt med modstand eller måske endda direkte sabotage fra medarbejderne. Dette vil ofte føre til at forandringerne må modificeres eller måske endda opgives for ikke at føre til alvorlige konflikter. På den anden side, hvis samarbejdet tillader medarbejderne at deltage i udviklingen af ideer og gennemførelsen af forandringerne så kan medarbejderdeltagelsen være en kolossal styrke i forandringsprocessen. Samtidig vil det betyde at medarbejderne bliver mere motiveret for bæredygtighedsbestræbelserne og arbejdet generelt, fordi arbejdet bliver mere meningsfuldt og udfordrende. Bæredygtighedsbestræbelsernes chancer for succes er tæt forbundet med samarbejdets omfang og kvalitet. $G+HOKHGVRULHQWHULQJRJVDPIXQGVP VVLJWXGEOLNLGHWGDJOLJH DUEHMGH Den vigtigste erkendelse når man arbejder med bæredygtighed på arbejdspladsniveau er at bæredygtighed handler om reproduktionen af naturen og samfundet og ikke kun virksomhedens overlevelse og vækst. Bæredygtigt arbejde handler om samspillet mellem medarbejdernes, virksomhedens, naturens og samfundets langsigtede udviklingsbehov. Derfor må bæredygtigt arbejde nødvendigvis rumme aktiviteter der går ud over den enkelte virksomhed. Det kan f.eks. være gennem faglig erfaringsudveksling eller skabelse af netværk på tværs af arbejdspladser. Bæredygtigt arbejde fordrer samarbejde med aktører udenfor 7

8 arbejdspladsen. Den enkelte arbejdsplads kan kun bevæge sig mod bæredygtighed hvis denne bevægelse foretages i samarbejde med andre. Bæredygtigt arbejde indebærer således nødvendigvis en udbygning af arbejdspladsens relationer til omverdenen, fordi det er den samfundsmæssige betydning af arbejdspladsens bidrag til bæredygtighed der har prioritet. Arbejdspladsens bæredygtighedsbestræbelser skal bidrage til at skabe samfundsmæssige helhedsløsninger. Løsninger der forekommer holdbare ud fra et snævert virksomhedsperspektiv er det ikke nødvendigvis ud fra et helhedsorienteret samfundsperspektiv. Derfor må virksomheden have kontakter med interessenter fra omverdenen for at få en forståelse af hvad der forventes af virksomheden. Dermed får virksomheden adgang til vigtig viden som ofte er en forudsætning for at prioritere indsatsen hensigtsmæssigt. For medarbejderne er kontakten med omverdenen særdeles vigtig. Faglig erfaringsudveksling på tværs af arbejdspladser og med eksterne interessenter giver mulighed for refleksion over det de laver og kvaliteten af det samt værdimæssige refleksioner over den fagstolthed, der knytter sig til arbejdet. Fagligheden, forstået som det praksis-fælleskab medarbejderne har, er en stærk identifikationsfaktor blandt medarbejderne. Den faglige stolthed blandt forskellige faggrupper rummer vidtgående perspektiver for medarbejdernes bidrag til miljømæssige og sociale forbedringer i arbejdet. Aktivering af dette latente bæredygtighedspotentiale i medarbejdernes faglighed kan fremmes gennem mødet med omverdenen, hvor der sker en erfarings- og holdningsudveksling. Det kan være gennem mødet med eksperter, kunder, interesseorganisationer, medarbejdere fra andre arbejdspladser osv. (WIRUV JSnHQGHILQLWLRQ På baggrund af ovenstående gennemgang foreslås følgende definition af bæredygtigt arbejde: % UHG\JWLJWDUEHMGHHUHQEHYLGVWPnORULHQWHUHWVRFLDODNWLYLWHWVRPJL YHUPXOLJKHGIRURSUHWKROGHOVHDIGHPGHUXGI UHUDUEHMGHWRJGHQRUJD QLVDWLRQ GH HU HQ GHO DI % UHG\JWLJW DUEHMGH LQYROYHUHU EnGH GH DUEHM GHQGH SHUVRQHU RJ HNVWHUQHLQWHUHVVHQWHULWLOIUHGVVWLOOHOVHQDI VRFLDOHRJ PLOM P VVLJH EHKRY 'HW YLO VLJH WLOIUHGVVWLOOHOVHQ DI IRUVNHOOLJH E UH G\JWLJKHGVEHKRYIRU GH DUEHMGHQGH GHW VDPIXQG GHHUHQ GHO DIRJGHQ QDWXUVRPSURGXNWLRQHQHUDIK QJLJDIRJLQIOXHUHUSn Denne definition er ikke særlig præcis, men er et forsøg på at illustrere en måde at betragte bæredygtighed på arbejdspladsniveau. Det er en definition der kan ligges til grund for et værdimæssigt valg på arbejdspladsen om at tilslutte sig bæredygtighedstankegangen. /HGHOVHGHUIUHPPHUE UHG\JWLJWDUEHMGH±IUDRUGWLOKDQGOLQJ Der findes allerede en række kendte teknikker for udvikling af arbejdet som fremmer bæredygtighed. Det er især indenfor en række ledelsesprincipper der kan hentes inspiration til 8

9 at fremme bæredygtigt arbejde. Det drejer sig om de ledelsesprincipper som forsøger at fremme: $XWRQRPL: En høj grad af autonomi i arbejdet er ofte den bedste måde at udvikle medarbejderne kompetencer på. Det styrker medarbejderne både arbejdsmæssigt og personligt. 'HPRNUDWL: Inddragelse af forskellige interesser og holdninger gennem arbejdspladsdemokratiet er oftest den mest effektive måde at udvikle arbejdspladsen på. Men demokrati på arbejdspladsen handler ikke kun om de tillidsvalgte, sikkerhedsorganisationen og samarbejdsudvalget. Medarbejdernes kontrol over eget arbejde er også en vigtig del i udviklingen af demokratiet. Udvikling af demokratiet gennem fælles ledelse i det daglige og i den strategiske udvikling af arbejdspladsen kan indgå som praktisk vision for at fremme bæredygtigt arbejde. 'LDORJ: Dette ledelsesprincip er baseret på en dialog- og samarbejdsorienteret målfastsættelse i virksomheden, hvor overordnede mål for virksomhedens udvikling gøres til genstand for forhandling mellem parterne. Forandringsprocesserne der er forankret i ligeværdige og demokratiske dialoger mellem ledelse og medarbejdere, understøtter forandringernes chancer for succes. En satsning på de ledelsesprincipper der fremmer bæredygtigt arbejde fordrer formulering af en række kernepolitikker for arbejdspladsens bæredygtige udvikling f.eks.: En miljø-, arbejdsmiljø- og kvalitets-politik der prioriterer en deltagelsesorienteret udvikling af en bæredygtig arbejdsplads. En belønningspolitik der understøtter udvikling af kvalitetsprodukter og service ved at skabe incitamenter for deltagelse gennem belønningsformer som f.eks. tid, kompetence, mening, indflydelse og gode arbejdsforhold. En produktpolitik som fremmer medarbejdernes deltagelse i udvikling af mere miljørigtige produkter og som tager hensyn til sociale behov. En politik for arbejdspladsens samfundsmæssige ansvar der fokuserer på at gøre bæredygtighed til en integreret del af udvikling af arbejdet, karriere muligheder, uddannelse og aftaler. En samarbejdspolitik hvor arbejdspladsdemokratiet spiller en central rolle i ændringer af arbejdets organisering mod mere bæredygtige produktionsformer. $IVOXWWHQGHNRPPHQWDUDQJnHQGHEUXJHQDIE UHG\JWLJKHGVEHJUHEHW Som indledningsvist nævnt er bæredygtighedsbegrebet vanskeligt at indfange og præcisere bl.a. fordi det i høj grad knytter sig til værdimæssige spørgsmål og en særlig tænkemåde som ikke kan reduceres til målbare størrelser. Samtidig har bæredygtighed som koncept for forandring høj legitimitet. Bæredygtighedsbegrebet høje legitimitet betyder at det er vanskeligt at argumentere mod forandringer der har dette prædikat. Meget få vil erklære sig modstandere af bæredygtighed. Derfor forudsætter brugen af bæredygtighedsbegrebet at det bruges reflekteret og i sammenhænge hvor det reelt udtrykker de underliggende værdier og tankegange i bæredygtighed. Det vil være forkert at bruge begrebet for at legitimere 9

10 snævre egeninteresser, selvom bæredygtighedsinitiativer altid rummer at nogle interesser tilgodeses mens andre udelukkes. Begrebet bæredygtigt arbejde kan misbruges som en re-labelling af allerede kendte og iværksatte aktiviteter for at give disse aktiviteter større legitimitet. Det vil sige at man gør tingene som man plejer, men kalder det noget nyt eller at der ikke er sammenhæng mellem ord og handling. Hvis bæredygtighed bruges som en re-labelling af den eksisterende miljø- og arbejdsmiljø indsats, uddannelses aktiviteter, organisations udvikling osv., så kan det bidrage til at give disse aktiviteter højere legitimitet for en tid, men det vil også bidrage til at udvande bæredygtighedsbegrebet. Den fornyede legitimitet vil formodentlig kun være kortvarig, fordi manglende sammenhæng mellem ord og handlingen som oftest vil blive afsløret. Det er ikke tilstrækkeligt at bruge bæredygtighedsbegrebet som PR for det man altid har gjort og som ville blive gjort udanset om man arbejdede med bæredygtighed eller ej. I stedet må man lægge vægt på og spørge til hvilke nye perspektiver og praksiser bæredygtighed fordrer i forhold til den eksisterende praksis på miljø- og arbejdsmiljøområdet, uddannelsesområdet, organisations udvikling osv. Generelt vurderet udtrykker den aktuelle tendens på arbejdsmarkedet, hvor flere og flere arbejdspladser arbejder med bæredygtighed en lovende udvikling. Det er imidlertid ikke undersøgt hvorvidt disse forandringer har et reelt indhold og substans der peger i retning af mere bæredygtighed. Den megen snak om bæredygtige arbejdspladser, virksomhedernes sociale ansvar og den tredobbelte bundlinie m.v. kan blive kombineret med business as usual. DBA-projektet er støttet af EU-socialfonden 10