Evaluering. Projekt Lighed i Sundhed Gladsaxe Kommune

Transkript

1 Evaluering Projekt Lighed i Sundhed Gladsaxe Kommune 1

2 Indhold 1.0 Indledning Rapportens opbygning Succeskriterier Antagelser frembudt ved projektets opstart Projektforløb Opbygning og deltagere Proces Uddannelse Implementering og organisering Opfølgning og måling Udfordringer Metode Den motiverende samtale Overordnede rammer Konkrete aktiviteter og tiltag Erfaringer Motion Kost Rygestop Tandsundhed Resultater Motion Kost Overvægt Rygestop Tandsundhed Fremadrettet indsats Motion Kost Rygestop Tandsundhed Evaluering Organisering Metode Perspektiv Konklusion

3 12.0 Litteratur Bilag 1: SIF rapport Bilag 2: SUS evaluering Bilag 3: SUS evaluering Bilag 4: Bo- og dagtilbud som deltog i Projekt Lighed i Sundhed Bilag 5: Evalueringsmatrix Bilag 6: Kost og ernæringsrapport af Vibeke Sjøgren 3

4 1.0 Indledning I Gladsaxe Kommune er der tradition for at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Både Sundhedsafdelingen og Forebyggelsescenteret arbejder med og udvikler nye tiltag og projekter, der skal understøtte og forbedre borgernes sundhed. Psykiatri- og Handicapafdelingen har styrket tilbudsviften til borgerne i kommunen yderligere ved at fokusere på socialt udsatte, gennem nærværende projekt. Der har ikke tidligere været gennemført et stort projekt for denne målgruppe og derfor er resultaterne, proces og effekt, særdeles brugbare i relation til den fremtidige organisering af tilbud og aktiviteter. Med Kommunalreformen i 2007 og den nye Sundhedslov, 119, stk.1,2 har kommunerne fået hovedansvaret for at etablere de forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne, og skabe rammer for sund levevis. Som følge af kommunernes øgede udgifter til sundhedstiltag, er der en økonomisk interesse i, at have fokus på hvilke indsatser, der er mest rentable (Sundhedsstyrelsen 2007). Der findes meget litteratur, der beskriver den sociale ulighed i samfundet, men det vides endnu ikke, hvilke indsatser, der med sikkerhed virker sundhedsfremmende og forebyggende i forhold til socialt udsatte voksne. Gladsaxe Kommune søger derfor igennem projekt Lighed i Sundhed at afdække metoder, der blandt andet skal indgå i en tværgående rapport fra Sundhedsstyrelsen. Nærværende rapport er en evaluering af de tiltag der er initieret i Gladsaxe Kommune. Målgruppen er voksne med særlige behov, hovedsagelig førtidspensionister, som anvender et udvalg af Gladsaxe Kommunes bo- og aktivitetstilbud. Gladsaxe Kommunes målgruppe adskiller sig fra de øvrige modelkommuner i Sundhedsstyrelsens projekt Lighed i Sundhed ved, at omfatte førtidspensionister i modsætning til de øvrige, hvor projektet er målrettet borgere i matchgruppe 3, 4 og 5 (fortrinsvis kontanthjælpsmodtagere.) I forbindelse med projekt Lighed i Sundhed har der i Gladsaxe Kommune været arbejdet praktisk med udvikling af konkrete sundhedsfremmende metoder og aktiviteter. Denne rapport vil beskrive og evaluere de metoder som har været afprøvet, og den måde projektet har været organiseret på. Formålet var, ved at afprøve mange forskellige metoder, at indføre sund kost og fysisk aktivitet som en integreret del af hverdagen i bo- og aktivitetstilbud samt at tilbyde rygestop. I det følgende redegøres for Gladsaxe Kommunes erfaringer i udvikling og afprøvning af diverse metoder på baggrund af interviews og skriftlige evalueringer fra ressourcepersoner og ledere der har været involveret i projekt Lighed i Sundhed samt for resultaterne af 4

5 kvalitative og kvantitative undersøgelser udført af Socialt Udviklingscenter (SUS), Socialforskningsinstituttet (SFI) og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Rapportens opbygning Denne rapport har til formål at beskrive og evaluere de metoder der er afprøvet, de erfaringer der er gjort, og de resultater som er opnået i løbet af projekt Lighed i Sundhed i Gladsaxe Kommune. Rapporten tager afsæt i viden og erfaringer fra praksis, der er indsamlet gennem knap tre års arbejde under Projekt Lighed i Sundhed. Herudover vil rapporten beskæftige sig med hvilke perspektiver der er for fremtidige initiativer afledt af dette projekt i Gladsaxe kommune samt en forholden sig til hvad der kunne være gjort anderledes, eller hvad man med fordel kunne overveje hvis man stod overfor at skulle gennemføre et projekt som dette et andet sted eller på et senere tidspunkt. Alt dette gøres ved at vi først skal se på hvilke succeskriterier der var formuleret ved projektets start, og dernæst se hvilke antagelser projektlederen formulerede i den forbindelse. Sidenhen skitseres i kapitel 5 hele projektets forløb; herunder hvilken organisering man valgte, hvordan denne implementeredes, hvordan der er blevet fulgt op målene, hvilke videreuddannelseskurser personalet blev tilbudt med videre. I kapitel 6 ser vi så nærmere på de metoder som blev afprøvet, og ser på de overordnede rammers betydning for projektets forløb samt hvilke konkrete aktiviteter der blev iværksat. Kapitel 7 og 8 beskriver de erfaringer og resultater der er opnået i løbet af projektet og går i dybden med de 4 indsatsområder: Kost, motion, rygestop og tandsundhed. Her beskrives også de tiltag som Gladsaxe Kommune har planer om at gøre fremover, som inspiration fra eller direkte afledt af projekt Lighed i Sundhed. I kapitel 9 evalueres indsatsen på alle områder og herefter følger et perspektiverende kapitel som dvæler kort ved hvilke overvejelser man kunne gøre sig, hvis man stod overfor at skulle gennemføre et lignende projekt. Slutteligt samler vi trådene fra hele forløbet og bringer de vigtigste konklusioner i 11. og sidste kapitel. Ud over de praktiske metodiske erfaringer som projektdeltagerne har gjort sig under forløbet, både via praktisk arbejde med de fire temaer og ved undervisningsforløb, evalueres også projektets effektmål i denne rapport. Til den opgave har Gladsaxe Kommune fået hjælp til at indsamle data fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), samt Socialt Udviklings Center (SUS) for borgere med udviklingshæmning. 5

6 En konklusion på disse data præsenteres kort i kapitel 7 om resultater. De samlede resultater findes i bilag nr.1, 2, 3 og 6 til rapporten. Bilag 4 og 5 er henholdsvis en oversigt over de bo- og dagtilbud som deltog i projektet samt en evalueringsmatrix Succeskriterier I projektbeskrivelsen dateret 14. marts 2007 er defineret det overordnede formål for projektet. Projektet sigter mod forbedring af sundhed indenfor temaerne kost, motion, rygning og tandsundhed blandt førtidspensionister, nærmere betegnet voksne med særlige behov, som bruger eller bor i følgende af Gladsaxe Kommunes aktivitets- og botilbud: Kildehuset, Vadstruphus, Ellekilde, Kagsåhuse 1, Mødestedet og Støtteteamet. Formålet med projektet er at skabe bevidsthed og motivation samt rammer for målgruppen, så de bliver i stand til at vælge en sund livsstil. De konkrete aktiviteter for borgere og professionelle er beskrevet som: Implementering af lokal sundhedspolitik for det enkelte bo- og aktivitetstilbud i samarbejde med målgruppen, herunder mad- og måltidspolitik, rygepolitik og aktivitetspolitikker. Afholde tilbagevendende sundhedsdage/ aktivitetsdage med forskellige temaer. Konkret arbejde med personalets forståelse og motivation for aktivt at virke som rollemodeller for sund livsstil Udvikle sundhedspædagogiske metoder og materiale til sundhedsoplysning målrettet projektets målgruppe. Deltagerorienteret monitorering og evaluering af aktiviteterne. Hovedfokus er dog på de erfaringer der er gjort i forbindelse med de afviklede aktiviteter som nærværende rapport beskriver. 4.0 Antagelser frembudt ved projektets opstart Projektets målsætning har været en lokal udmøntning af den overordnede sundhedspolitik til de socialt udsatte. Dette gennem anvendelse af forskellige sundhedspædagogiske metoder og tilgange. Inden projektets start har projektlederen formuleret følgende antagelser baseret 1 Oprindeligt indgik botilbuddet for misbrugere, Kagsåhuse, også i projektet. Deltagelsen blev ændret i 2009 da beboerne er blevet tiltagende fysisk/psykisk dårligere, og derfor har et større plejebehov. Kagsåhuse indgår ikke i den endelige rapport. 6

7 på omfattende litteraturgennemgang og gennem de interviews SFI foretog blandt borgerne og fra workshopundersøgelsen, som blev initieret ved projektets start. Antagelse 1: Sociale relationer kan anvendes som løftestang til vidensdeling, dialog og praktisk indfrielse af projektets overordnede succeskriterium - at kommunikere sundhedsbudskaber til borgerne og motivere dem til forandring. Antagelse 2: Nærhedsprincippet er vigtigt. Ved at borgeren kender medarbejderen vil denne føle sig mere tryg og lysten til at arbejde med livsstilsændringer vil derfor øges. Derudover vil succesraten bedres idet tilbuddene om aktiviteter er i nærmiljøet, som borgerne kender. Antagelse 3: Hvis borgeren kontinuerligt inddrages i processen og føler ejerskab til projektet ved at de bliver inddraget i valget og planlægningen af aktiviteter vil denne også kunne formodes at deltage i højere grad. Det var med udgangspunkt i disse antagelser at de involverede i projektet forsøgte at udvikle metoder til at opnå de overordnede mål. 5.0 Projektforløb 5.1 Opbygning og deltagere Projektet er forankret i Psykiatri- og Handicapafdelingen, i Social- og Sundhedsforvaltningen på Gladsaxe Kommunes rådhus. Derudover blev der samarbejdet med Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter og Specialundervisningscenter for voksne i Københavnsområdet,(SVIKA). Under Psykiatri- og Handicapafdelingen er der tilknyttet bo- og aktivitetstilbud. Projektet har taget udgangspunkt i mindre indgribende, ikke døgndækkede, tilbud. Der har i alt deltaget syv bo- og aktivitetstilbud i projektet. Den primære målgruppe består af ca. 250 borgere med udviklingshæmning, sindslidelse og misbrugsproblemer, der er tilkendt førtidspension. Hovedparten af målgruppen udgøres af sindslidende, mens misbrugere og udviklingshæmmede er repræsenteret ved henholdsvis 50 og 25 borgere 2. Den sekundære målgruppe udgøres af ca. 50 ansatte i bo- og aktivitetstilbuddene, ledere og medarbejdere, der primært har en pædagogisk uddannelse. Ledere af de enkelte tilbud refererer til afdelingschefen for Psykiatri- og Handicapafdelingen. 2 Disse tilbud er nærmere beskrevet i bilag 4 7

8 Tilbuddene er forskellige både med hensyn til størrelse og målgruppe. Der er både udekørende pædagogiske medarbejdere, der arbejder i borgerens eget hjem, væresteder, aktivitetstilbud og egentlige botilbud. Flere af borgerne, i den primære målgruppe, frekventerer flere tilbud fx får de besøg i eget hjem, men kommer derudover på et aktivitetstilbud eller på et værested. Derudover adskiller bo- og aktivitetstilbuddene sig fra hinanden ved deres forskellige måder at arbejde pædagogisk på. Under projektet har der været en styregruppe bestående af ledelsen i Psykiatri- og Handicapafdelingen, leder af et af tilbuddene, repræsentanter for samarbejdspartnere/eksterne aktører, fx Handicapidræt, en repræsentant for Sundhedsafdelingen/forebyggelsescentret samt en medarbejderrepræsentant. Yderligere blev etableret en følgegruppe med deltagelse af lederrepræsentanter fra de forskellige tilbud under projektet samt en tværgående arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra ressourcepersoner i projektet. Der var stor interesse og opbakning til projektet, og det var let at finde ressourcepersoner der var villige til at gøre den ekstra indsats som det krævede at deltage i projekt Lighed i Sundhed. Sidst, men ikke mindst blev der løbende rapporteret til det politiske niveau i form af faste punkter på Psykiatri- og Handicapudvalgets dagsordner. Der var hele vejen igennem en stor politisk interesse og opbakning til projektet. 5.2 Proces I 2007 indgik Gladsaxe Kommune i en forundersøgelse af Social Forsknings Instituttet (SFI). Den omfattede et udvalg af Gladsaxe Kommunes førtidspensionister, voksne med særlige behov. Førtidspensionisterne blev interviewet i relation til deres sundhed. Rapporten konkluderede blandt andet, at det kun var et fåtal af de interviewede borgere, der var optaget af deres fysiske sundhed. Borgernes fokus, jævnfør SFI s rapport, var i større grad koncentreret om deres psykiske sundhed frem for deres fysiske. Den første milepæl for projektet var derfor, at undersøge hvorledes borgernes fokus på den fysiske sundhed kunne styrkes og udvikles. En del af de adspurgte borgere i Gladsaxe Kommune gav udtryk for, at de følte ensomhed, og at de manglede noget at stå op til. De udtrykte til gengæld en stor tilfredshed med kommunens bo- og aktivitetstilbud. Det var derfor en forudsætning at tilvejebringe viden dels om hvad borgerne ønskede at interventionerne skulle indeholde og dels hvordan de skulle planlægges for at appellere til deres særlige behov. For at afdække denne viden, blev der derfor udviklet et spørgeskema 8

9 af projektledelsen med inspiration fra Socialforskningsinstituttets forundersøgelse, som blev udsendt før projektet endeligt blev organiseret. Dette spørgeskema blev målrettet projektets særlige deltagergruppe og fokuserede blandt andet på løsningsorienterede tiltag i tilknytning til projektets mål. Projektlederen tog herefter ud på hvert af de implicerede tilbud og orienterede borgere og medarbejdere om metodeudviklingsprojektet. I den forbindelse var det vigtigt, at orientere om, at der var etableret rammer for projektet, men at indholdet i rammerne skulle udfyldes af borgere og medarbejdere. I forbindelse med denne workshop på de enkelte bo- og aktivitetstilbud blev spørgeskemaet uddelt. Der kom en mangfoldighed af ønsker og ideer til, hvilke aktiviteter, der skulle iværksættes for at motivere den enkelte. Det var dog ikke muligt dels på grund af medarbejder ressourcer og dels af økonomiske årsager at imødekomme alle de mange forslag, som var alt fra at gå tur med en lille hund til ridning, jagt, fiskeri, skøjteløb mv. Som kompromis blev interventionerne derfor tilrettelagt med udgangspunkt i, hvad de fleste kunne tilslutte sig. 5.3 Uddannelse Fra projekt Lighed i Sundheds start blev det besluttet at forankre indsatsen i de enkelte tilbud. Det vil sige at uddanne det allerede eksisterende personale til at kunne løfte de opgaver som der blev fokuseret på i løbet af projektet. Dette blev valgt på baggrund af en tro på at lokal forankring ville dels gøre borgerne mere trygge og dermed motiverede for at ændre livsstil og adfærd, og dels for at sikre at den opbyggede ekspertise på sundhedsområdet blev i de enkelte tilbud også efter projektet sluttede. Derfor blev der udvalgt ressourcepersoner på alle deltagende tilbud indenfor områderne: Fysisk aktivitet, kost, rygestop, og tandsundhed. Disse personer deltog i kurser og inspirationsforløb, for at tilegne sig ny viden om metoder og praksis indenfor de fire indsatsområder. Desuden blev tilbuddenes ledere tilbudt en indføring i coaching. I det følgende vil de aktiviteter og metoder som blev søsat på baggrund af blandt andet læring fra de opkvalificerende kurser og forløb blive beskrevet nærmere. Tandsundhed blev dog efter kort tid lagt sammen med kostområdet, da konsulenten for tandsundhed fik job andetsteds og det ikke var muligt at finde en person til at tage over efter hende. 9

10 5.4 Implementering og organisering Med udgangspunkt i de fremkomne ideer og viden genereret fra forundersøgelsen blev projektets endelige organisering besluttet. En ide om temamåneder udsprang af, at man med udgangspunkt i projektets antagelse 1 3, sideløbende med de sundhedsfremmende tiltag dels gerne ville styrke de sociale relationer målgrupperne imellem, dels øge det tværgående samarbejde og snitfladerne blandt det socialfaglige personale. Konceptet var således, at der kontinuerligt var sundhedsrettede tilbud på de enkelte bo- og aktivitetstilbud, og at der i temamånederne var et samarbejde på tværs af organisationen om at skabe fælles aktiviteter. Der har således været afholdt temamåneder i næsten to år. De sociale relationer blev anvendt som løftestang til vidensdeling, dialog og praktisk indfrielse af projektets overordnede succeskriterium - at kommunikere sundhedsbudskaber til borgerne og motivere dem til forandring. For at nå dette overordnede mål blev der, med udgangspunkt i projektets antagelse 2 4, rekrutteret 17 ressourcepersoner blandt det pædagogiske personale, der havde deres daglige virke blandt borgerne. Det var meget bevidst, at rekrutteringen og opkvalificeringen af ressourcepersoner foregik tæt på borgeren. Dette ud fra den betragtning, at opkvalificering af medarbejderne ville styrke forankringen af projektet i organisationen. Modsætningsvis kunne man have valgt at købe ekstern bistand, hvor ekspertisen ville forsvinde ved projektets ophør. Bilag 5 viser hvorledes uddannelsen af ressourcepersonerne fandt sted, hvor mange der var involveret i de forskellige projektområder, hvilke aktiviteter der afholdtes bland meget andet. De 17 ressourcepersoner blev fordelt i tre grupper, der havde ansvar for de fire temaer: kost, tandsundhed, motion og rygeophør. Enkelte tilbud var meget små og derfor blev ressourcepersonerne for kost slået sammen med tandsundhed, således at ressourcepersonerne i denne gruppe havde ansvar for begge interventioner. Således har alle tilbuddene haft en ressourceperson indenfor projektets temaer. De tre rygestopinstruktører har arbejdet på tværs af tilbuddene, da der ellers ville være for få borgere, at tilbyde rygeafvænning. De enkelte temamåneder blev planlagt af projektgruppen for det pågældende tema i samråd med projektlederen. Ud over tilrettelæggelsen af de tværgående temamåneder var det 3 Se kapitel Se kapitel

11 ressourcepersonernes ansvarsområde, at sørge for at deres fokusområde blev sat på dagsordenen på det tilbud de repræsenterede. På personalemøder og til borgermøder orienteredes de resterende kollegaer og borgere om kommende tilbud og events. Derudover var der en individuel dialog med den enkelte borger således, at de eventuelle sundhedsrelaterede tiltag blev nedfældet i borgerens samarbejdsaftaler på lige fod med de øvrige pædagogiske kerneydelser. Dette blev gjort for, i forlængelse af projektets antagelse 3 5, at inddrage borgerne mest muligt i processen for at sikre at de følte en størst mulig ejerskabsfornemmelse for hele projektet. De øvrige medarbejdere kunne anvende projektgruppemedarbejdere, herefter benævnt ressourcepersoner, til faglig sparring i forhold til de borgere som de var kontaktperson for. De enkelte temagrupper har derudover haft ansvar for at medvirke til at indsamle data på det enkelte bo- og aktivitetstilbud, ved baseline og ved follow-up til brug ved effektmålingen, samt ved de månedlige procesevalueringer. Slutteligt har ressourcepersonerne ydet faglig sparring i forhold til hvorledes de planlagte workshops og temamåneder kunne arrangeres rent logistisk, så alle de implicerede borgeres holdninger og meninger blev inddraget. Dette blev blandt andet gjort gennem de månedlige procesevalueringer, der blev udført af ressourcepersonerne. Procesevalueringerne var dels borgerrettede og dels en pædagogisk konkretisering af, hvilke aspekter og processer omkring de enkelte temaer, der i særlig grad var anvendelige. 5.5 Opfølgning og måling Ressourcepersonerne har udarbejdet månedlige procesevalueringer. Procesevalueringen er blevet udført efter hver temamåneds ophør. Det har bestået af to separate skemaer. Et til borgerne og et til medarbejderne. Formålet med skemaerne har været at monitorere og udvikle projektets aktiviteter og organisering under forløbet. Procesevalueringerne blev udført af ressourcepersonerne. Formålet med det borgerrettede skema var, at afdække hvad borgerne syntes om de enkelte temamåneder, få inspiration til nye temaer og optimere organiseringen. Praktisk er det borgerrettede skema udført som et interview blandt borgerne. Ved beboermøder er borgerne blevet stillet de 5 spørgsmål som skemaet indeholdt. Så som hvad har været godt denne måned, hvad kunne gøres anderledes, har du lært noget nyt osv. Ressourcepersonen har herefter sammenskrevet de fremkomne udtalelser og indtryk og derefter er disse blevet returneret til projektlederen. 5 Se kapitel

12 Det andet skema til ressourcepersonerne tog udgangspunkt i deres refleksion over hvorledes de havde anvendt deres uddannelse i Den Motiverende Samtale 6 og skulle derudover uddrage deres pædagogiske refleksioner om den konkrete temamåneds planlægning og afholdelse. Skemaet til ressourcepersonen har været taget med i forbindelse med personalemødet og er oftest et sammenskriv af forskellige medarbejderes indtryk og refleksioner. I forhold til effektmålinger blev det indsamlede data analyseret af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) i 2007 for Gladsaxe Kommune. Den samme undersøgelse blev gennemført igen i Da borgerne med udviklingshæmning ikke var i stand til at udfylde kvantitative spørgeskemaundersøgelser blev en tillempet udgave af samme undersøgelse lavet af Socialt Udviklings Center på baggrund af kvalitative metoder. Også denne undersøgelse gennemførtes i 2007 og igen i Det er data herfra vi bringer udpluk fra i et senere kapitel der præsenterer erfaringer og resultater. Det har været en særlig udfordring at motivere ressourcepersonerne til at formulere månedlige procesevalueringer. Flere er ikke vant til at skulle formulere procesevalueringer og prioriterer derfor den fysiske implementering frem for den skriftlige dokumentation. Konklusionen må her være at det kan være vanskeligt for pædagoger at organisere og finde tid til dokumentation, da deres prioritet ofte er det pædagogisk faglige arbejde i en travl hverdag. Det har virket fint at lederne af de eksterne tilbud har skabt tid og opmærksomhed på dette forhold. I fremtidig sammenhæng skal det overvejes at tilrettelægge en anderledes organisering fx at det kunne være kvartalsvise indrapporteringer. 5.6 Udfordringer Projektets udfordringer har i opstarten været i relation til at en stor del af ressourcepersonerne ikke har arbejdet projektorienteret før. Det har været nødvendigt at afstemme forventningerne for de planlagte aktiviteter, idet der er forskellige tilgange til borgerne alt afhængig af, om man har en sundhedsprofessionel eller pædagogisk baggrund og hvilken målgruppe det omhandler. Den primære målgruppe har været meget differentieret. Der har derfor igennem projektforløbet været en del overvejelser om målgruppernes forskellighed i forhold til indlæringsmetoder, intellektuel habitus, sociale behov osv. Borgerne med udviklingshæmning har fx ikke ønsket, at indgå i aktiviteter med de andre målgrupper, og dette har givet en hel del udfordringer. Borgerne med misbrug har meget forskellige behov, 6 Mere herom andet steds i rapporten. 12

13 der kan være af både fysisk og mental karakter. Dette skal forstås således, at en del af målgruppen er såvel fysisk som psykisk præget af deres misbrug. De mentale udfordringer kan f.eks. være begyndende alkoholdemens, mens den fysiske svækkelse kan nødvendiggøre anvendelse af hjælpemidler for at udføre daglige aktiviteter. 6.0 Metode 6.1 Den motiverende samtale I projektbeskrivelsen står at planlægningen af de enkelte aktiviteter skal ske sådan at der kan udvikles sundhedspædagogiske metoder og materiale. Der har igennem hele projekt Lighed i Sundhed været arbejdet metodisk efter principperne for Den motiverende samtale. Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret coachende samtaleteknik, der, ved at hjælpe en person til at blive afklaret omkring sine værdier og livsstil, søger at skabe indre motivation til forandring af en konkret adfærd eller livsstil. Samtalen orienteres omkring personens ressourcer og succeser og holder fokus på, hvad personen tidligere er lykkedes med. Dermed får personen synliggjort sine styrker og kompetencer og styrkes i troen på sine egne evner. En grundpille i samtaleformen handler om forståelse og empati for personens situation og opfattelse. Der tages altid et respektfuldt udgangspunkt i personens egne værdier og ønsker. Den Motiverende Samtale bygger derfor på inddragelse og empowerment af personen for at gøre personen til en ansvarlig og aktiv medspiller for derigennem, at skabe indre motivation til forandringer. Den Motiverende Samtale placerer ansvaret for forandring hos personen selv, og beskriver metoder og strategier til at hjælpe rådgiveren til at gøre personen aktiv og ansvarlig for egen udvikling og forandring. (Miller og Rollnick: 1991) 6.2 Overordnede rammer I det følgende beskrives de konkrete aktiviteter og metoder som har været afprøvet i projektperioden. Disse har taget udgangspunkt i de tidligere beskrevne projektantagelser. Dernæst vil vi se hvilke erfaringer der er gjort i processen samt hvilke resultater der indtil videre er opnået med projekt Lighed i Sundhed i Gladsaxe Kommune. 13

14 En gennemgående tankegang gennem hele projekt Lighed i Sundhed har været troen på en lokal forankring og en inddragelse af borgerne i den sundhedsfremmende indsats på de enkelte tilbud. Ideelt set på personligt plan, så borgeren tager ejerskab over projektet og ansvar for sin egen situation. Således kan peges på en række metoder til opnåelse af denne lokale / personlige forankring: Indsatsen ydes så vidt muligt lokalt af pædagogisk uddannede fagpersoner Der gennemføres personlige samtaler om behov og målafklaring Fokus på vejledning, hjælp og støtte i så små hold / grupper som praktisk muligt Inddragelse af beboerne i udformning af aktivitets- og måltidspolitikker Inddragelse af borgerne i tilberedning af kost Fælles indkøbsture med beboerne med fokus på, hvad sund kost er Lokale såvel som tværgående konkurrencer i fx Wii sport eller bowling Et andet område som dannede basis for arbejdet med Lighed i Sundhed var arbejdet med at skabe sociale relationer som en løftestang både for medarbejdernes såvel som borgernes motivation. Forstået på den måde at medarbejderne via erfa-grupper, projektgrupper, uddannelsesforløb og samvær omkring de afholdte konkurrencer mv. har opbygget meget tættere kollegiale kontakter end hvad der var tilfældet tidligere. Hermed en række eksempler på opbygning af sociale relationer som metode for vidensdeling og motivation: Kursus på Ebeltoft Kurcenter for motionsressourcepersonerne Inspirationsworkshop afholdt af motionsfaglig konsulent Uddannelse af rygestopinstruktører hos Kræftens Bekæmpelse Undervisningsforløb for både borgere og medarbejdere hos den kommunale tandpleje Undervisning om sund kost afholdt for ressourcepersonerne af levnesmiddelkonsulent Møder i projektgruppe for ressourcepersoner vedr. planlægning af diverse temamåneder mv. 6.3 Konkrete aktiviteter og tiltag Gennem hele projekt Lighed i Sundhed har der været 4 indsatsområder jf. projektbeskrivelsen: Motion, rygestop, tandsundhed og kost. 14

15 På hvert af disse områder er der uddannet ressourcepersoner til at have et særligt ansvar for at sætte sundhed på dagsordenen i det daglige arbejde. De har, som tidligere nævnt, arbejdet sammen om at organisere forskellige aktiviteter og tiltag gennem hele forløbet. Overordnet set besluttede de sammen med projektlederen at organisere hele forløbet omkring temamåneder og til hver temamåned indgik særlige events, ture eller konkurrencer som en del af det motiverende arbejde. Her kan blandt andet nævnes en konkurrence på kondicykler (dyst med de andre tilbud i en virtuel cykeltur til Skagen) eller en fisketur på Øresund med fiskekonkurrencer og læring om fisk som vigtigt element i en sund kost. I det løbende daglige arbejde blev over en bred front arbejdet på at fremme borgernes sundhed på de 4 forskellige indsatsområder. Her præsenteres en række af de søsatte aktiviteter: Sund eftermiddagssnack med yoghurt, frugt og knækbrød Madgrupper hvor borgerne selv laver mad i mindre grupper Besøg af ernæringseksperter for undervisning og gode råd Indkøb af kogebøger med sunde retter Brug af kostmanual og billedmapper til visualisering af sund/usund mad Fremstilling af Y-tallerkener til de udviklingshæmmede for at de visuelt kan få en opfattelse af en lødig portionsstørrelse og kostsammensætning Ugentlig gåtur Cykling på kondicykler (dyst med de andre tilbud i en virtuel cykeltur til Skagen) Bowling Nintendo Wii træningsspil Orientering til borgerne om rygestop Afholdelse af kurser i rygestop Udarbejdelse af særlige piktogrammer mv. for at imødekomme udviklingshæmmede borgeres behov Kortere sessioner på mindre hold for at moderere konceptet til at passe bedre til målgruppen Rygeregler som bestemmer at personale og borgere ikke ryger sammen for at fjerne hyggeelementet ved rygning Desuden startede et forløb der vedrørte tandsundhed. Tanken var at den udnævnte ressourceperson fra den kommunale tandpleje skulle komme forbi de enkelte tilbud og endvidere afholde kurser i god mundhygiejne på Forebyggelsescentret. Imidlertid fratrådte 15

16 vedkommende kort inde i projekt Lighed i Sundhed, og der kunne ikke findes en ny medarbejder til at overtage opgaverne tilknyttet Lighed i Sundhed. Ovenstående er et udpluk af de mange forskellige tiltag der arbejdedes med i forsøget på at udvikle og afprøve de metoder og operationalisere de tanker som tidligere blev beskrevet som basis for projekt Lighed i Sundhed i Gladsaxe Kommune. Disse aktiviteter har været løbende daglige eller ugentlige tilbud. 6.4 Erfaringer Motion Det har gennem hele projektet vist sig at være en udfordring at motivere borgerne til at dyrke motion. Det har dog særligt for værestederne vist sig succesrigt at motivere ved hjælp af konkurrencer, eksempelvis cykelturen til Skagen, eller en virtuel Nintendo Wii bowlingturnering. Det skal dog nævnes at den berørte borgergruppe ikke altid er lige begejstret for forandringer og nyskabelser, så en erfaring der er gjort at dette projekt er, at det kunne være fordelagtigt med længere temaperioder end blot en måned ad gangen. Så ville borgerne få længere tid til at vende sig til temaet og føle sig mere tryg ved den forandring det gør i deres hverdag. Yderligere ses en klar forskel på succesraten hos væresteder og botilbud. Der har været relativt større deltagelse og entusiasme hos værestederne, hvorimod de borgere som skal motiveres i eget hjem er mere kritiske. Derfor ligger der en stor opgave i at videreformidle budskaber om sundhed i borgerens eget hjem på en motiverende men ikke påduttende måde. For borgere med udviklingshæmning gælder at de i høj grad motiveres af at medarbejderen deltager på lige fod i de forskellige aktiviteter. Et generelt billede er, at medarbejderdeltagelse motiverer ekstra. Særligt i arbejdet med borgere med udviklingshæmning opleves aktiv deltagelse som en decideret forudsætning for at motivere de udviklingshæmmede. En yderligere erfaring der er vigtig at nævne er den afsmittende effekt fra borger til borger. Det kan ikke overvurderes hvor meget det sociale og legende element betyder for motivationsfaktoren, samt de eventuelle resultater i form af vægttab og øget livsglæde som andre borgere pludselig viser. 16

17 6.4.2 Kost Når vi ser på indsatsen på kostområdet viser det sig gennem hele projektet generelt at være lettere at motivere borgerne til at engagere sig i sund kost end i motion. Til at udvikle ideer, undervise og koordinere indsatsen på kost- og ernæringsområdet blev ansat en levnesmiddelkandidat. En dybdegående beskrivelse af indhold og metoder på dette område findes i rapporten: Projekt Lighed i Sundhed Aktiv vej til styrke udarbejdet af Vibeke Sjøgren og vedlagt for hånden værende rapport som bilag 6. Mad- og måltidspolitik er lavet i samarbejde med borgerne efter undervisning i sund kost. Det er på baggrund af disse politikker at menuplaner udarbejdes og det har været en stor succes. Når borgerne selv er involveret i formuleringen af madpolitik er de også meget lettere at holde op på de beslutninger som de jo selv har taget. Desuden er det en stor succes for de steder som inviterer beboerne med ud i køkkenet til at hjælpe med den daglige madlavning. Det giver god dialog om sundhed og borgerne viser stor interesse for at anvende deres viden. Den største succes har dog nok været de madgrupper der er etableret som mødes ugentligt og laver mad på baggrund af temaer eller emner som de beskæftiger sig med i dagligdagen. Fx et emne om Italien og italiensk mad. Kostmanualer og billedmapper har været et godt værktøj til at konkretisere hvad sund mad præcist er for alle grupper særligt dog for de udviklingshæmmede. Arrangerede fælles indkøbsture har været en øjenåbner for mange, og hjulpet til at bryde uhensigtsmæssige vaner. For mange borgere har det simpelthen været et spørgsmål om uvidenhed om hvad der er sundt hvilke typer af brød, kød og så videre der er ernæringsmæssigt det bedste valg. Endelig er der arbejdet ud fra en holdning om at al mad i princippet er ok, det er bare spørgsmålet om hvordan den laves. På den måde gøres visse usunde retter ikke spændende ved at være forbudte. Hvis borgerne ønsker flæskesteg med brun sovs, kan denne laves efter sunde og fedtfattige forskrifter så borgerne oplever stort set af kunne spise det de vil. Som for motionens vedkommende har det haft stor betydning når borgere så andre borgere opnå gode resultater. At se en ven have tabt 15 kg blot ved at tilmelde sig kommunens madudbringning har eksempelvis tjent til stor inspiration. Det er på denne måde meget vigtigt at personalet fungerer som spreder af succeshistorier Rygestop Det gav størst succes at operere med meget små holdstørrelser på kurserne. For både udviklingshæmmede og sindslidende gjaldt at jo større hold jo mere utryghed, forvirring og 17

18 utålmodighed. Derfor vurderes 4-5 personer pr. hold som en passende størrelse, og giver bedre resultater end de større hold. Dette ganske simpelt fordi borgerne bliver væk, hvis der er for mange på holdene. Essentielt for succesraten er også at man får anskueliggjort for de udviklingshæmmede de fordele der er ved at holde op med at ryge. Til det formål var plancher og piktogrammer til stor hjælp dette i øvrigt også for den del af målgruppen som kunne læse. Ved at give vejledningen uopfordret i borgernes egne hjem, kan de let føle det som en indtrængen på deres enemærker, og en ydelse de ikke har bedt om. Når de på den måde oplever at blive påduttet noget de ikke ønsker er motivationen selvsagt lav, og succesraten stort set ikke eksisterende. Endelig vurderes det at have god effekt at forløbet blev gennemført af pædagogisk personale som kender målgruppen indgående, og ikke sundhedsfagligt personale fra Forebyggelsescentret uden særligt kendskab til målgruppen Tandsundhed Eksemplet fra tandsundhedsområdet hvor en ressourceperson fratrådte sin stilling er glimrende til at understrege det vigtige i, at forankre sundhedsindsatsen i de enkelte tilbud. Gør man dette undgår man netop at hele projektet går i stå, og al opbygget ekspertise går tabt, hvis enkeltpersoner skifter job. 7.0 Resultater I dette kapitel vil vi referere de resultater som indtil videre er opnået. Det skal i den forbindelse nævnes at en tidsperiode på lidt over 2 år ikke er meget til at gennemføre markante livsstilsændringer, og at der derfor blot på enkelte områder er sket signifikante forbedringer. Opbygningen af kapitlet kommer til at være sådan, at der først for de fire områder: Motion, kost, rygestop og tandsundhed vil præsenteres resultaterne leveret af SFI for borgere med sindslidelser eller misbrug. Herefter vil hvert afsnit bringe resultater som SUS har leveret, og som specifikt vedrører borgere med udviklingshæmning. Denne adskillelse har været nødvendig i kraft af de forskellige undersøgelsesdesign for disse to borgergrupper, som tidligere nævnt. 18

19 7.1 Motion Tabel 5 viser andelen, der er stillesiddende i fritiden blandt borgerne i 2007 og Der er en mindre andel, der er stillesiddende i fritiden i 2009 sammenlignet med Dette kan med stor sandsynlighed tilskrives den store indsats for at få borgerne i primærmålgruppen til at få forståelse for bevægelse og dyrke mere motion, som projekt Lighed i Sundhed har ydet. Tabel 5. Andel, der er stillesiddende i fritiden, blandt brugerne i 2007 og Procent Stillesiddende i fritiden 43,5 23,2 Antal svarpersoner Tabel 6 på næste side viser, hvilken form for hjælp eller støtte, borgerne gerne vil have, hvis de skulle være mere fysisk aktive. Både i 2007 og 2009 ønsker størstedelen gratis motionstilbud som hjælp til at være mere fysisk aktive. Omkring hver fjerde angiver, at de ikke ønsker hjælp til at være mere fysisk aktive, både i 2007 og Der er ikke en betydeligt forskel på andelen, der ønsker de forskellige former for hjælp til at ændre vægt i 2007 og

20 Tabel 6. Andel, der ønsker forskellige former for hjælp og støtte til at være mere fysisk aktiv, blandt brugerne i 2007 og Procent Gratis motionstilbud 37,0 41,1 Mulighed for motion på mit bo- og dagtilbud 13,9 22,1 Vejledning og støtte fra personalet 27,8 29,5 At personalet deltager 25,0 28,4 Mulighed for at gøre det sammen med andre, der også ønsker at dyrke motion 32,4 31,6 Vejledning fra min praktiserende læge 9,3 14,7 Kortere afstand til idrætsfaciliteter 19,4 15,8 At det var sjovt - 40,0 At det var på bestemte tidspunkter 17,6 19,0 Ønsker ikke hjælp 27,8 24,2 Antal svarpersoner Resultater specifikt for udviklingshæmmede Blandt målgruppen borgere med udviklingshæmning opsumerer SUS følgende forhold: - Når de bliver spurgt, siger alle borgerne, at de motionerer oftest at de går ture eller cykler. Når de bliver bedt om at uddybe viser det sig, at de fleste sjældent reelt motionerer. En af borgerne motionerer regelmæssigt (flere gange om ugen), og benytter sig blandt andet af de motionscykler, som tilbuddet har fået gennem Projekt Lighed i Sundhed. Sammenholdt med oplysningerne fra interviewene i 2007 konkluderer konsulenten fra SUS, at der er få, men dog væsentlige ændringer: - Som en del af projekt Lighed i Sundhed har tilbuddet fået to motionscykler samt en Nintendo Wii med tilhørende motionsspil. - Beboerne dyrker som samlet gruppe ikke mere motion i dag end i Dog er én af beboerne i høj grad mere fysisk aktiv nu dette vurderes blandt andet at være på grund af de to nye motionscykler. - Alle borgerne siger, at de godt kan lide at dyrke motion primært at gå ture, cykle og svømme. Reelt er det dog meget få (se nedenfor), der regelmæssigt dyrker motion. Som i undersøgelsen i 2007 giver mange af borgerne dog udtryk for, at de gerne vil motionere mere. Generelt giver beboere udtryk for, at det vil være specielt motiverende for dem, hvis personalet deltager i de fysiske aktiviteter. 20

21 Det er SUS indtryk, at langt de fleste af borgerne har et urealistisk billede af deres eget forhold til motion. For eksempel siger én af beboerne således: Jeg løber ture, hele tiden. Det har jeg gjort rigtig meget i mine forældres sommerhus, her i ferien. Om et år så skal jeg løbe et maraton, ja. Det er det, jeg træner til. Efter konsulentens umiddelbare vurdering er dette et urealistisk mål for denne borger, der er noget overvægtig og ifølge personalet reelt meget sjældent løber. Generelt var det konsulentens indtryk, at beboerne i høj grad svarede, at de gør de ting, som de ved de bør gøre, men at dette er udtryk for en ureflekteret indsigt i deres eget liv, og at de reelt sjældent lever som de bør. 7.2 Kost I 2009 angiver næsten syv ud af ti, at de spiser groft, fiberrigt gryn flere gange om ugen, og omkring halvdelen, at de spiser kartofler flere gange om ugen (tabel 14 i bilag 1). Der er en relativ lille andel, der dagligt eller næsten dagligt spiser salat/råkost. Overordnet spiser borgerne samme type kost som ved projektets start. Desuden er der efter projektet et lille fald i antallet af borgere som bruger fedtstof på brød, og en mindre stigning i antallet af borgere som dagligt spiser frugt Overvægt I relation til målgruppen for projekt Lighed i Sundhed er der den ekstra udfordring at mange medicintyper kan have indvirkning på borgernes vægt. Det fremgår af tabel 3, at omkring hver tredje borger med sindslidelser eller misbrug var svært overvægtig i Dette er ikke signifikant forskelligt fra 2009, hvor 27,6 % af brugerne var svært overvægtige. Tabel 3. Andel, der er svært overvægtig, blandt brugerne i 2007 og Procent Svært overvægtig 33,0 27,6 Antal svarpersoner Tabel 4 viser, hvilken form for hjælp eller støtte, brugerne gerne vil have, hvis de skal ændre deres vægt. Omkring tre ud af ti angiver, at de ikke har behov for hjælp til at ændre deres vægt i både 2007 og Der er ikke signifikant forskel på andelen, der ønsker de forskellige former for hjælp til at ændre vægt, i 2007 og

22 Tabel 4. Andel, der ønsker forskellige former for hjælp og støtte til at ændre vægt, blandt brugerne i 2007 og Procent Kostvejledning (evt. gratis) 35,2 35,8 Slankekursus (evt. gratis) 17,6 24,2 Vejledning og støtte fra personalet 31,5 29,5 At personalet deltager 16,7 22,1 Mulighed for at gøre det sammen med andre, der også ønsker at tabe sig 24,1 26,3 Vejledning fra min praktiserende læge 17,6 11,7 At det var billigere 28,7 30,9 At det var sjovt 27,8 32,6 At det smagte rigtig godt 36,1 31,6 Vejledning til sundere indkøb 19,4 28,4 Vejledning til at tilberede sund mad 26,9 28,4 Har ikke behov for hjælp 31,5 29,5 Antal svarpersoner Resultater specifikt for udviklingshæmmede Blandt borgere med udviklingshæmning kan resultaterne af interviewene opsummeres som følger: - Kun få af borgerne kender deres vægt, men de fremstår alle mere eller mindre overvægtige. - Alle borgerne spiser dagligt alle tre hovedmåltider, som består af sund mad. Når de bliver spurgt direkte om, hvad sund mad er, svarer stort set alle salat, mens de siger, at usund mad er fed mad. Der er ingen, der af sig selv nævner, at sundhed er at tabe sig. Når de bliver spurgt direkte, om de ønsker at tabe sig, siger de alle, at det vil de gerne. For borgerne går vejen til at blive sund (at tabe sig) gennem: 1) sund kost 2) motion Endvidere giver borgerne med udviklingshæmning alle udtryk for, at de føler, at de er meget sunde. Flere borgere reagerede på spørgsmålet ved uopfordret at opremse, hvordan de sikrer sundhed i deres liv for eksempel: 22

23 Jeg har faktisk lavet mit liv om, så jeg ikke spiser så meget fed mad mere. Hvis der er nogen, der har fødselsdag, så går de tit ud og køber kager og chips og sådan noget. Og så siger jeg fra. Den slags spiser jeg slet ikke. Jeg spiser kun sundt slik og riskager. Specielt omkring sund kost giver alle udtryk for, at de spiser sundt og at de godt kan lide det. Det er SUS vurdering, som i undersøgelsen fra 2007, at borgerne med udviklingshæmning har meget stor viden om, hvad de burde gøre (at tabe sig) og om hvordan (sund mad og regelmæssig motion). De siger for eksempel: Jeg får meget jern og vitaminer og mineraler, du. Det skal man have for at være sund. Det er noget, som mine forældre køber til mig, og så spiser jeg det. Jeg cykler på besøg hos min familie. Det er godt for mig. Interviewene viser, at borgerne spiser meget sundt. Dette understreges af eftermiddagskaffen, hvortil der på interviewdagen serveres frisk vandmelon, og den sunde aftensmad, som SUS spiser sammen med dem. Hver uge fastlægges en sund madplan for aftensmaden. Da SUS konsulenten spørger til dette siger én af borgerne umiddelbart, at det er personalet, der bestemmer, hvad de skal spise. Da én af pædagogerne overhører dette, protesterer hun, og borgeren ændrer sin udtalelse til, at vi bestemmer da også noget engang imellem. Således tyder noget på, at det i høj grad er personalet, der er drivkraften bag, at beboerne får sund mad i hverdagen i hvert fald når de spiser i fællesskab i botilbuddet. 7.3 Rygestop Tabel 7 viser andelen, der ryger dagligt blandt borgere med sindslidelse eller misbrug i 2007 og Det fremgår, at omkring halvdelen af borgerne ryger dagligt både i 2007 og Borgerne er endvidere blevet spurgt til, hvor meget de ryger. Personer, der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen, defineres i det følgende som storrygere. Det ses af tabel 7, at både i 2007 og 2009 er omkring fire ud af ti borgere storrygere. Der er ikke signifikant forskel på andelen, der ryger dagligt, og andelen, der er storryger, i 2007 og

24 Tabel 7. Andel, der er ryger dagligt, og andelen, der er storryger, blandt borgerne i 2007 og Procent Ryger dagligt 56,5 51,6 Storryger 41,7 37,9 Antal svarpersoner Borgerne er på en skala fra 1-10 blevet bedt om at svare på, hvor vigtigt det er for dem, at holde op med at ryge. Blandt borgerne, der ryger dagligt, var gennemsnittet 3,3 i 2007 og 5,2 i Der er signifikant forskel på gennemsnittet i 2007 og Denne forskel kan med god sandsynlighed tilskrives det øgede fokus på rygning som projektet har bidraget til, og i særdeleshed de mange afholdte kurser i rygestop. Der er ikke signifikant forskel på andelen blandt personalet, der ryger dagligt, og andelen, der er storryger i 2007 og Man taler om passiv rygning, når en person ved vejrtrækningen indånder røgen fra tobaksrygning. En ryger er også passiv ryger, når han trækker vejret i røgen. Passiv rygning medfører ofte gener som f.eks. irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine samt lugtgener. Passiv rygning øger ligeledes risikoen for kroniske sygdomme som lungekræft, hjertekarsygdomme samt luftvejslidelser. Borgerne er blevet spurgt til, om de er udsat for passiv røg på deres bo- eller aktivitetstilbud. Tabel 8 viser andelen, der er udsat for passiv røg på deres bo- eller aktivitetstilbud. Der er ikke signifikant forskel på andelen i 2007 og Tabel 8. Andel, der er udsat for passiv røg på deres bo- eller dagtilbud, blandt borgerne i 2007 og Udsat for passiv røg på bo- eller dagtilbud 22,2 25,3 Antal svarpersoner At ca. ¼ af borgere med sindslidelse eller misbrug svarer at de er udsat for passiv røg skyldes, at de besøger hinanden i private værelser / lejligheder, eller at de går fælles ud og ryger. Selvom rygeloven giver mulighed for at tillade rygning i aktivitets- og væresteder for borgere med særlige behov har Gladsaxe Kommune indført generelt rygeforbud. 24

25 Resultater specifikt for udviklingshæmmede Blandt borgere med udviklingshæmning konkluderer SUS: - Over halvdelen af borgerne er rygere. Ingen er udsat for passiv rygning, idet der er rygeforbud på alle kommunens tilbud. - Ud af 7 beboere i botilbuddet ryger de 4 i I 2007 var det under halvdelen. 7.4 Tandsundhed Borgere med sindslidelse eller misbrug er blevet bedt om at angive hvor ofte de går til tandlæge. I 2007 oplyser 65,7 % af borgerne, at de går til tandlæge mindst én gang om året. Dette er ikke signifikant forskelligt fra andelen i 2009 (59,0 %). Andelen, der børster tænder mindst to gange om dagen, fremgår af tabel 9. Det ses, at omkring seks ud af ti borgere, børster tænder mindst to gange om dagen. Dette gælder både i 2007 og Der er ikke signifikant forskel på andelen i 2007 og Tabel 9. Andel, der børster tænder mindst to gange om dagen, blandt borgerne i 2007 og Børster tænder mindst to gange om dagen 62,0 58,9 Antal svarpersoner Resultater specifikt for udviklingshæmmede Blandt borgere med udviklingshæmning konkluderer SUS: - Alle børster tænder to gange dagligt og går til tandlægen. - En enkelt har tandproblemer pga. bivirkninger af medicin. 25

26 8.0 Fremadrettet indsats For at følge op på de erfaringer som er gjort i løbet af projektet, og for at sikre en løbende implementering af Lighed i Sundhed arbejder Gladsaxe Kommune hele tiden på at integrere sundhed i alle aspekter af det daglige arbejde. Generelt indarbejdes Lighed i Sundhed i tilbuddenes værdigrundlag, i borgernes samarbejdsaftaler samt indgår som et fast punkt på dagsorden ved personale- og beboermøder. Der er fortsat behov for en stor ledelsesmæssig opbakning til at fortsætte det tværgående arbejde i bestræbelserne på at forbedre sundhedsindsatsen yderligere og hermed også kunne registrere målbare resultater af indsatsen. 8.1 Motion På motionsområdet i bo- og aktivitetstilbud arbejdes videre med følgende områder: Udformning/implementering af aktivitetspolitik, inspireret af allerede implementerede kost- og måltidspolitikker Oprettelse af idrætsforening eller foreningslignende tilbud for kommunens borgere med udviklingshæmning (der er sideløbende med projektperioden etableret idrætsforening for sindslidende) Etablering af erfaringsgrupper eller lignende på baggrund af de gode erfaringer med tværgående samarbejde tilbuddene imellem Det har været vigtigt for Gladsaxe Kommune at intensivere fokus på motion, og arbejde målrettet videre med dette, da det har vist sig vanskeligere på dette område end de øvrige fokusområder at motivere borgerne og opnå resultater. 8.2 Kost På kostområdet i bo- og aktivitetstilbud arbejdes videre med følgende områder: Udvikling af nye tiltag i forhold til relationen mellem kost og diabetes 2 Etablering af erfaringsgrupper eller lignende på baggrund af de gode erfaringer med tværgående samarbejde tilbuddene imellem. Tilbud fra Støtteteamet om kost-kurser for borgere i eget hjem Det er vigtigt for Gladsaxe Kommune at holde fokus på kostområdet, og videreudvikle de mange afprøvede metoder som havde en høj grad af succes under projektet. 26

27 8.3 Rygestop På rygestopområdet i bo- og aktivitetstilbud arbejdes videre med følgende områder: Fortsættelse af rygestopkurser, og uddannelse af flere instruktører hvis nødvendigt Etablering af erfaringsgrupper eller lignende på baggrund af de gode erfaringer med tværgående samarbejde tilbuddene imellem Det er vigtigt for Gladsaxe Kommune at holde fokus på rygestop, og videreudvikle de afprøvede metoder. 8.4 Tandsundhed For at sikre en løbende implementering af Lighed i Sundhed arbejdes der hele tiden på at integrere sundhed. Det overvejes at genstarte det forløb som hurtigt blev skrinlagt under projekt Lighed i Sundhed. Denne beslutning beror dog på om det er muligt at reetablere samarbejdet med kommunens forebyggelsescenter. 9.0 Evaluering 9.1 Organisering Med til en evaluering af et metodeudviklingsprojekt hører i høj grad også et blik på hvordan selve projektet har været organiseret, og hvad det har haft af gode og mindre gode virkninger på resultatet. Projekt Lighed i Sundhed var opbygget omkring en styregruppe, som bestod af to ledere fra forskellige tilbud, repræsentanter fra Psykiatri- og Handicapafdelingen og Sundhedsafdelingen på Rådhuset og en tillidsrepræsentant. Endvidere var nedsat en følgegruppe hvori ledere fra forskellige tilbud sad og en projektgruppe som bestod af ressourcepersonerne. Pointen her var at ressourcepersonerne i projektgruppen skulle arbejde tværfagligt og udveksle og udvikle ideer sammen. Det var således denne gruppe, der besluttede hvilke temamåneder der skulle afholdes, og hvordan de kunne gribe det an på de forskellige tilbud. En sådan tværfaglighed giver mulighed for en sparring, som alle medarbejderne var yderst tilfreds med. Ikke mindst dem som kom fra de små tilbud med helt ned til 2 ansatte. Det er 27