16. December Vurdering af konsekvenser i forhold til trafik, parkering, anlægsteknik og bygningsvoluminer ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd

Transkript

1 16. December 2008 Vurdering af konsekvenser i forhold til trafik, parkering, anlægsteknik og bygningsvoluminer ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd

2

3 INDLEDNING Indhold Indledning 3 Resumé 5 Trafik og parkering 7 Anlægsperiode og afledte konsekvenser 9 Byarkitektonisk analyse 18 Regionsrådet i Region Nordjylland besluttede i maj 2007 de overordnede rammer for det fremtidige sygehusvæsen i regionen. Aalborg Sygehus er i dag placeret på fl ere forskellige adresser i byen, og Regionsrådet ønsker at samle de somatiske enheder ved Aalborg Sygehus Syd for at fremme funktionen som universitetssygehus. Særligt funktionerne på Aalborg Sygehus Syd og Sygehus Nord vil det være hensigtsmæssigt at samle. I den forbindelse har arkitektfi rmaet C.F. Møller foretaget en arealberegning og en vurdering af mulighederne for udbygning af det eksisterende Sygehus Syd og for et barmarksprojekt i den østlige del af Aalborg. Denne rapport er ikke en funktionsplan for udbygning af Aalborg Sygehus Syd, men vedrører alene en vurdering af konsekvenserne ved en udbygning i forhold til trafi k, parkering, anlægsteknik og bygningsvoluminer for sygehusets område ved i Aalborg. Rapporten udgør derfor alene et delelement i den samlede vurdering af udbygningsmulighederne for Aalborg Sygehus. NOTE Visualiseringer kan indeholde unøjagtigheder på grund af det tekniske grundlag og de modtagne volumenmodeller samt manglende informationer omkring kamera position, roll, linse mm. Visualiseringer er derfor kun vejledende. INDLEDNING 3

4 Afkørsel 23 Sygehus nord! Limfjorden Nyhavnsgade Afkørsel 24 Trafik og parkering Der er i dag begyndende fremkommelighedsproblemer på specielt, Vesterbro og Østre Allé, der alle er fødeveje til sygehuset. Med den forventede, generelle trafi kstigning på vejnettet vil de nuværende problemer forøges, og trafi k til sygehuset vil blive påvirket af en dårligere fremkommelighed. Sygehus syd! Østre Allé VEJGAARD Den trafi kstigning, som et udbygget sygehus vil medføre, vil næppe få mærkbare konsekvenser, da trafi kstigningen i forhold til både de eksisterende og fremtidige trafi kmængder i den centrale del af Aalborg vil være marginal. HASSERIS KÆRBY Afkørsel 25 I forbindelse med anlægsarbejderne vil det omkringliggende område opleve store gener i form af øget gennemkørende trafi k og øget parkeringssøgende trafi k. Derudover vil selve arbejdspladskørslen genere de omkringliggende boligkvarterer. SKALBORG Afkørsel 27 GUG Motorvej E45 Afkørsel 26 UNIVERSITET En parkeringsundersøgelse fra 2006 viser, at sygehusets parkeringsbehov på en hverdag overstiger det aktuelle udbud af parkering indenfor sygehusets område. Det kommer til udtryk ved et øget pres på gadeparkeringen nord og syd for sygehusområdet. Der er således ingen restkapacitet i området til dækning af de behov, som vil opstå, hvis området tilføres fl ere sygehusfunktioner. Det må derfor forventes, at der skal opføres nye parkeringsfaciliteter på sygehusets område. Den eksisterende bebyggelse på sygehusområdet 4

5 RESUMÉ udgør ca m2. Med det eksisterende antal p- pladser på arealet - ca pladser - svarer det til, at der er ca. 1 p-plads pr. 120 m2 sygehusbyggeri. Afhængigt af hvor stort et byggeri, der vil komme på arealet, vil byggeriet udløse et behov for at etablere ekstra parkeringspladser. Såfremt sygehuset udbygges, så det kommer til at rumme brutto ca m2, udløser det et behov for yderligere 800 p-pladser, såfremt p-kravet for de nye bygninger vil være tilsvarende de eksisterende bygningers p-krav. Da det må påregnes, at stort set alle p-pladser, der ligger på terræn (600 p-pladser), nedlægges som følge af det planlagte byggeri, skal der etableres ca nye p-pladser indenfor sygehusets område. Anlægsarbejdet Ud fra en overordnet betragtning vil det være anlægsteknisk muligt at udbygge Aalborg Sygehus Syd. Det vil dog være overordentligt kompliceret og stille store krav til planlægningen af udbygningen. Det vil kræve en meget lang byggeperiode og vil indebære øgede anlægsudgifter. I forhold til et mere ideelt udbygningsområde, hvor der kan foretages en regulær udrulning af byggeriet i etaper, og hvor der ikke vil være særlige hensyn til plads, trafi kale forhold mv, vil der for det aktuelle byggeri være en række anlægstekniske og driftmæssige forhold, der vil påvirke byggeriets gennemførelse i negativ retning. Bebyggelsen i området er tæt før udbygning, og opførelse af fl ere sygehusbygninger på arealet kræver, at byggeriet opføres tæt og højt. Der skal tidligt i projektforløbet etableres parkeringsfaciliteter i form af p-huse eller kældre til erstatning for de p-pladser, der nedlægges, samt p-pladser til håndværkere. Byggeriet skal udføres i mange etaper, og det vil være nødvendigt at forlænge byggeperioderne for de enkelte etaper, for at reducere gener ved materialetransport til og fra byggeriet, og for at begrænse bemandingen på byggepladsen og hermed arealkravet til byggepladsen. Der forventes en samlet byggeperiode på minimum 22 år, hvor der ved tilsvarende byggeri under mere ideelle forhold vil kunne forventes en byggeperiode på år. I starten af byggeperioden vil byggeriet skride langsomt frem, da det vil være nødvendigt at lave en lang række indledende arbejder for at få taget hul på området. Således tager det ca.10 år, inden det første afsnit på m2 nybygning på det eksisterende sygehusområde kan tages i brug. Det vil være nødvendigt at ekspropriere naboområder og nedrive eksisterende boliger for at skaffe den nødvendige plads til byggeplads. I forbindelse med anlægsarbejdet vil det være nødvendigt at bortskaffe overskudsjord. Region Nordjylland forventer, at op til m3 overskudsjord skal køres væk fra området. For ikke at belaste boligkvarteret vest for sygehuset skal disse transporter ske via Sdr. Skovvej og via Mølleparkvej til. De skal foregå på tidspunkter udenfor myldretiden, hvor der er tilstrækkelig kapacitet på vejnettet, for ikke at få væsentlig indfl ydelse på trafi kafviklingen i området. Arbejdstrafi kken vil sammen med de øvrige aktiviteter i anlægsperioderne genere både de omkringliggende boliger og de dele af sygehuset, der er i drift under anlægsarbejderne i betydeligt omfang med hensyn til vibrationer, rystelser, støj og støv. Byarkitektonisk vurdering Den meget massive udbygning af sygehusområdet vil få stor indvirkning på det eksisterende bymiljø i området. Den relativt lille skala, der fi ndes på den vestlige del af syghusgrunden, og som danner en bufferzone mellem Mølleparkens åbne struktur og det tætte høje sygehusbyggeri, vil blive udvisket. De store voluminer og den store tæthed vil stå i stærk kontrast til de omkringliggende boligområder med små voluminer og åben struktur. Den nye bebyggelse vil ikke få særlige konsekvenser for den bymæssige oplevelse af sygehusområdet fra, men omkring Mølleparkvej vil den nye bebyggelse fremstå meget massiv og uden sammenhæng til det omkringliggende kvarter. Desuden vil byggeriet være meget dominerende i Mølleparkvejs gaderum. Det samme vil gøre sig gældende fra Søndre Skovvej. Foruden at have konsekvenser for den måde, sygehuset fremtoner i byen på, har opførelse af sygehusbyggeri på dette sted med store højdeforskelle desuden en praktisk konsekvens. Den store højdeforskel mellem sygehusfunktioner på den østlige del af grunden og funktionerne i de nye bygninger mod vest vil betyde, at den nødvendige logistikakse bliver mange etager under terræn på den vestlige del af grunden. Alternativt skal højdeforskellen optages ved en eller fl ere vertikale forbindelser. Dette vil dog ikke være optimalt i forhold til en rationel logistik på området. RESUMÉ 5

6 Eksisterende trafikale forhold Sygehus Syd er placeret ved, som er en meget betydende vejforbindelse i trafi kbetjeningen af Aalborg Midtby, og som samtidig er en vigtig fødevej til Limfjordsbroen, som er den ene af 2 vejforbindelser, der krydser Limfjorden ved Aalborg. Trafi kmængden på er i dag så stor, at indskrænkninger af antallet af vognbaner - selv på meget korte strækninger - medfører store kødannelser i myldretiden. I dag er der adgang til sygehuset fra primært via Mølleparkvej, hvorfra der er adgang til de fl este parkeringspladser - både for patienter/ pårørende og ansatte. Ambulancekørsel, taxi og af- og påsætning af patienter foregår primært ved indkørsel fra Søndre Skovvej. Der er ikke kapacitetsmæssige problemer i de 2 signalregulerede kryds Mølleparkvej/ og Søndre Skovvej/. Mølleparkvej udgør i dag grænsen mellem sygehuset og boligkvarteret vest for sygehuset. Boligkvarteret vejbetjenes primært fra Vestre Allé, hvor Frederiks Obels Vej udgør hovedadgangen til kvarteret via det signalregulerede kryds på Vestre Allé. For at undgå uvedkommende trafi k gennem boligkvarteret, er Frederiks Obels Vej lukket ved Mølleparkvej. Der er kun mulighed for gennemkørsel mellem Mølleparkvej og Vestre Allé på Bejsebakkevej. For at reducere den uvedkommende gennemkørende trafi k og 6

7 TRAFIK OG PARKERING for at nedsætte hastigheden på vejen, er der etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af bump på hele strækningen. Mølleparkvej vejbetjener ud over sygehuset også Aalborg Zoologiske have, som med sine ca daglige besøgende i sommerhalvåret udgør en væsentlig trafi kskabende funktion i området. Fremtidige forhold Der er i dag begyndende fremkommelighedsproblemer på vejnettet i den centrale del af Aalborg. Specielt aksen /Vesterbro samt Østre Allé er hårdt belastede. Mange af krydsene på disse veje udgør i dag fl askehalse. Den generelle trafi kstigning vil være med til at forværre problemerne. Trafi k til og fra et udvidet Aalborg Sygehus Syd vil i lighed med den øvrige trafi k blive påvirket af de allerede forekommende trængselsproblemer, da sygehuset er vejbetjent fra. Disse problemer vil blive forstærket i fremtiden som følge af den generelle trafi kstigning. Trafik i anlægsperioden Anlægsarbejderne vil lægge beslag på store arealer til arbejdsplads for byggeriet, og det vil ligeledes være nødvendigt at lukke den normale adgangsvej til området - Mølleparkvej - i lange perioder. Dette vil bl.a. medføre, at trafi kken både til sygehuset og til zoologisk have vil belaste det nærliggende boligområde. Det vil være nødvendigt at genåbne Frederik Obels Vej ved Mølleparkvej for at få adgang til de eksisterende p- pladser på sygehusets område. Dermed vil boligkvarteret vest for sygehuset blive belastet med uvedkommende, gennemkørende trafi k i lange perioder. Når Mølleparkvej lukkes, og Frederik Obels Vej bliver hovedadgangsvej til sygehusets parkeringspladser, vil der komme mere svingende trafi k i krydsene / Vestre Allé og Vestre Allé/Frederiks Obels Vej. Det vurderes dog, at der vil være mulighed for at skabe tilstrækkelig kapacitet i begge kryds til at kunne afvikle den større trafi kbelastning. Det vil være nødvendigt at nedlægge kantstensparkeringen på Vestre Allé mellem og Frederik Obels Vej for at sikre en tilfredsstillende trafi kafvikling på strækningen. Eksisterende parkering Aalborg Kommune foretog i 2006 en registrering af udbud og efterspørgsel efter parkering i området omkring sygehuset. Undersøgelsen afdækkede, at der i dag er ca p-pladser på sygehusets areal, hvoraf ca. 600 p-pladser ligger i p-hus. På arealet mellem Medicinerhuset og er der ca. 320 p-pladser. Resten - ca. 280 pladser - er terrænparkering spredt ud over hele sygehusarealet. Parkeringsundersøgelsen viser, at sygehusets parkeringsbehov synes at overstige det aktuelle udbud af parkering indenfor sygehusets område. Det kommer til udtryk ved et øget pres på gadeparkeringen nord og syd for sygehusområdet. Der er således ingen restkapacitet i området til dækning af de behov, som vil opstå, hvis området tilføres fl ere sygehusfunktioner. Det må derfor forventes at der skal opføres parkeringsfaciliteter på sygehusets område. Fremtidigt parkeringsbehov Det eksisterende byggeri på sygehusområdet udgør ca m2. Med det eksisterende antal p-pladser på arealet - ca pladser - svarer det til, at der er ca. 1 p-plads pr. 120 m2 sygehusbyggeri. Uanset hvor mange m2 sygehuset udvides med, må det påregnes, at stort set alle p-pladser, der ligger på terræn (600 p-pladser), nedlægges som følge af det planlagte byggeri. Der skal altså anlægges nye p-pladser både for at erstatte det antal p-pladser, som nedlægges, og for at dække det p-behov, som udvidelsen kræver. Det vil være vanskeligt inden for sygehusets område at etablere de ekstra p-pladser som terrænparkering. De må alle etableres enten i p-hus eller i parkeringskældre. Det eksisterende p-hus kan udvides med maksimalt 200 p-pladser til i alt ca. 800 pladser. Der er kun 1 indog udkørsel til p-huset, og erfaringer fra andre steder viser, at det er vanskeligt at sikre et tilfredsstillende trafi kfl ow i selve p-huset samt til og fra p-huset, hvis der er fl ere end 800 p-pladser, der er vejbetjent fra samme ud- og indkørsel. Dette anlægsarbejde er ikke medtaget i etapeplanen. Såfremt der opføres m2, skal der inden for sygehusets område fi ndes plads til yderligere at opføre nye p-huse/ p-kældre med tilsammen 1200 p-pladser. Da der formentlig vil være behov for at bebygge en meget stor del af sygehusets grund, vil det næppe være muligt at fi nde plads til en hensigtsmæssig placering af 2 p-huse. Det ekstra parkeringsbehov, som udbygningen udløser på arealet, kan derfor kun løses ved at etablere parkeringskældre under det planlagte byggeri. Både det nødvendige areal til byggepladsindretning og plads til håndværkerparkering vil lægge beslag på en del af de eksisterende pladser allerede i de første faser. Derudover vil det også være nødvendigt at inddrage en del af de offentlige parkeringspladser langs Mølleparkvej. Derfor bør der allerede inden byggeriet starter etableres en p-kælder, der rummer nok p- pladser til dels at erstatte de pladser, der nedlægges, og dels det nødvendige antal pladser, som de første etaper stiller krav om. Det anbefales at p-kælderen etableres med p-pladser. P-kælderen kan hensigtsmæssigt placeres på sygehusområdets sydvestlige del med adgang fra Mølleparkvej ved Aalborg Zoologiske have. Dette forudsætter dog, at en del af eksisterende psykiatrifunktioner fl yttes væk fra området, så bygningerne kan rives ned. De resterende p-pladser kan enten etableres som en ekstra parkeringskælder under byggeriet mod Mølleparkvej eller indrettes som midlertidig overfl adeparkering i sygehusområdets nordvestlige del mod Søndre Skovvej. Det sidste vil dog kun være en løsning, såfremt arealet er ryddet for eksisterende bygninger, og ikke skal anvendes til nybyggeri. TRAFIK OG PARKERING 7

8 8

9 ANLÆGSPERIODE OG AFLEDTE KONSEKVENSER For at kunne illustrere konsekvenserne af de anlægstekniske forhold er der taget udgangspunkt i C.F. Møllers model 3. For etape 0, 1, 2 og 3 vil konsekvenserne være de samme, uanset om der samlet skal udbygges til m2 eller til m2. Dette skyldes, at disse etaper er de samme i alle udbygningsscenarier. Omfanget af etape 4 og 5 vil være forskellige, men forskellen vil fortrinsvis være med hensyn til behov for byggepladsareal og med hensyn til tid. I det følgende gennemgås konsekvenserne af at udbygge området til m2. Forudsætninger Vurdering af arealbehov til byggeplads er foretaget på baggrund af erfaringer fra tidligere byggeri for Medicinerhuset og fra andre byggerier. Herudfra fås følgende nøgletal for mindste byggepladsareal som byggepladsareal i forhold til bebygget areal og bemanding, hvor der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende : Mindste pladskrav = 2 x bygningens fodtryk + 50 m2 pr mand Værdi af byggeri er sat til kr/m2 Årsomsætning pr mand vil variere fra 1,0 til 1,5 mill, størst ved jord og betonarbejder og mindst ved kompleterings arbejder. P-plads til håndværkere regnes som 0,75 bil pr håndværker. Arealbehov pr p-plads : 25 m2 Set i forhold til et mere ideelt udbygningsområde, hvor der kan foretages en regulær udrulning af byggeriet i etaper og hvor der ikke vil være særlige hensyn til plads, trafi kale forhold mv, vil der for det aktuelle byggeri være en række særlige anlægstekniske og driftmæssige særlige forhold, der vil indvirke på byggeriets gennemførelse. Bebyggelsen i området er tæt før evt. udbygning, og udbygning med et areal på parkeringsfaciliteter fordrer, at byggeriet opføres intensivt (tæt og højt). Der vil ikke være plads til terrænparkering i nævneværdigt omfang og derfor skal ny parkering etableres enten i p-hus eller i p-kælder under nybyggeri. Før der kan bygges, skal der ske nedrivning af eksisterende bygninger. Byggeriet må nødvendigvis udføres i minimum 7 etaper, og der vil for hver etape skulle medregnes omkostninger til etablering og nedlukning af byggeplads. Byggeperioderne forlænges i forhold til et mere optimalt forløb for at: reducere gener fra transport til og fra byggeriet begrænse bemandingen på byggepladsen og hermed arealbehov til byggeplads give tid til test, indkøring og oplæring af personale inden indfl ytning give tid til nedrivning når det eksisterende byggeri er rømmet. I forbindelse med anlæg af parkeringskældre og øvrige kælderetager vil det være nødvendigt at bortskaffe overskudsjord. Region Nordjylland forventer, at op til m3 overskudsjord skal køres væk fra området. For ikke at belaste boligkvarteret vest for sygehuset skal disse transporter ske via Sdr. Skovvej og via Mølleparkvej til. De skal foregå på tidspunkter udenfor myldretiden, hvor der er tilstrækkelig kapacitet på vejnettet, for ikke at få væsentlig indfl ydelse på trafi kafviklingen i området. Kørslerne vil dog sammen med de øvrige aktiviteter i anlægsperioderne genere både de omkringliggende boliger og de dele af sygehuset, der er i drift under anlægsarbejderne, i betydeligt omfang med hensyn til vibrationer, rystelser, støj og støv. Det vil være nødvendigt at ekspropriere naboområder til byggeplads samt til parkering i byggeperioden, ligesom det vil være nødvendigt at inddrage offentlige p-pladser i byggeperioden. Sammenfattende vil specielt boligkvarteret vest for sygehuset bliver påført væsentlige trafi kale gener i form af mere uvedkommende, gennemkørende og parkeringssøgende trafi k. Byggepladsomkostninger Der er særlige forhold omkring dele af byggeriet, der vil vanskeliggøre/fordyre gennemførelsen: De manglende pladsforhold ved udbygning samtidig med at eksisterende sygehusfunktion skal opretholdes vil fordyre byggeriet. Dette gælder primært omkring opførelsen af akutcenter, der ligger umiddelbart op af og eksisterende sygehusfunktioner, samt når 2. etape af afsnittet syd for Mølleparkvej skal bygges. For byggeri langs Mølleparkvej vil terrænspringet og den store byggegrube pga kælderfunktioner kræve særlige afstivnings/sikringsforanstaltninger for omgivende bygninger. Den lange byggeperiode vil medføre forøgede omkostninger til byggestyring, drift af byggeplads og øgede byggerenter. De driftsmæssige gevinster ved et samlet hospital vil først blive aktuelle sent i processen. Opdelingen i mange etaper forventes at fordyre byggeriet, da der for hver etape skal medregnes omkostninger til etablering og nedlukning af byggeplads. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at kapitalisere mange af de ovennævnte forhold, der forventes at medvirke til fordyrelse af byggeriet. Enkelte kan dog umiddelbart vurderes. F.eks. vil omkostninger til etablering af p-pladser i kælder være betydeligt større end ved p-pladser på terræn. Pladser i p-kældre koster erfaringsmæssigt kr/ plads. P-pladser på terræn koster kr./plads. I etapeopdelingen af anlægsarbejdet er det forudsat, at samtlige ekstra p-pladser etableres i p-kældre. Det vil være nødvendigt at ekspropriere 16 parceller ved Mølleparkvej. Med en anslået værdi på 2,5 mio. kr. per parcel vil dette give en merpris på ca. 40 mill. kr ANLÆGSPERIODE OG AFLEDTE KONSEKVENSER 9

10 Etape Aktiviteter Tidsforløb år efter start 0 Plan og projektering Etablering af plangrundlag. Projektering af nyt afsnit syd for Mølleparkvej. Ekspropriering af grunde på syd for Mølleparkvej. Nedrivning af ejendomme. 1 1.etape af nyt afsnit syd for Mølleparkvej Etablering af 1 etape af nyt afsnit bag Urban. Driftsindkøring/oplæring Etapedeling af anlægsarbejdet Da sygehuset fortsat skal kunne fungere som regionssygehus, og da sygehusområdet er omkranset af eksisterende byfunktioner, er det nødvendigt at inddele byggeriet i en række etaper. Af skemaet fremgår en mulig etapedeling af arbejdet, hvor der er taget mest muligt hensyn til den omkringliggende by. Skemaet indeholder tillige et tidsforløb af de enkelte etaper. tilstrækkelig plads til byggeplads m.m., vil det være nødvendigt at ekspropriere de ejendomme der ligger syd for Mølleparkvej i den østlige del. Dette stiller krav til lokalplanen, der skal være så præcis, at den kan opfylde kravet om nærmere regler for bygge- og anlægsarbejder. I forbindelse med byggeriet kan der etableres en parkeringskælder under byggeriet til personale 2 Etablering af P-pladser og nedrivning Udflytning af funktioner og nedrivning af bygninger fra psykiatriafsnit i vestlige område. Opførelse af parkeringskælder/p hus. 3 Nyt akutcenter Etablering af nyt akutcenter på areal mellem Medicinerhus og. Driftsindkøring/oplæring. 4 2.etape af nyt afsnit syd for Mølleparkvej Etablering af 2 etape af nyt afsnit syd for Mølleparkvej. Driftsindkøring/oplæring. 5 Nyt afsnit syd Udflytning af øvrige funktioner i psykiatriafsnit og ned rivning af bygninger. Udflytning af funktioner og nedrivning af bygninger i nordvestlige område. Etablering af nyt afsnit syd. Driftsindkøring/oplæring. 6 Nyt afsnit nord Udflytning af funktioner og nedrivning af bygninger i område vest for højblokken. Etablering af nyt afsnit nord. Driftsindkøring/oplæring. 7 Renovering/ombygning af højblokken Udflytning af funktioner fra højblokken til nye afsnit. Renovering/ombygning af højblokken. Driftsindkøring/oplæring I det følgende beskrives indholdet af de enkelte etaper. Etape 0: En del af sygehusområdet er i dag omfattet af lokalplan , der bl.a har udgjort plangrundlaget for byggeriet af Medicinerhuset og kapellet. Lokalplanen udlægger området til offentlige formål i form af sygehusfunktioner, og fastsætter blandt andet krav til bygningshøjder, vejadgang og placering. Højden på det byggeri, som er skitseret i volumenmodellerne, strider mod bestemmelserne i lokalplanen, idet byggeri på 8 etager på den vestlige del af området mod Søndre Skovvej vil overstige en kotegrænse på 62,27 m, som er den øvre grænse i den eksisterende lokalplan. Hverken den vestligste del af området mod Mølleparkvej eller området syd for Mølleparkvej er omfattet af lokalplanen. En udvidelse af sygehuset vil derfor kræve en ny lokalplan og tillæg til kommuneplanen, før byggeriet kan igangsættes. For at få adgang til arealet bag Urban og for at få En lokalplan for udvidelse af sygehuset vil udløse pligt til miljøvurdering, som vil være mere kompleks end en miljøvurdering af plangrundlaget for en barmarksløsning. Der vil bl.a. være mere massive trafi kkonsekvenser, bymiljøpåvirkninger m.v. der skal udredes og indgå i den offentlige debat. Samlet vurderes det, at planprocessen for udvidelsen vil tage 1½ år. 10

11 Sdr. Skovvej Håndværkerparkering Mølleparkvej Etape 1: Der skal i de indledende faser af byggeriet på sygehusets område etableres nye parkeringspladser. P- pladserne skal bruges som erstatning for de p-pladser, der nedlægges, som erstatning for de p-pladser, der midlertidigt inddrages til arbejdsplads, og som dækker det ekstra behov, som udvidelsen af sygehusfunktionerne afstedkommer. Frederik Obels Vej Arbejdskørsel Arbejdsplads mm. For at skaffe plads til opførelse af den nye parkering vil det være nødvendigt at nedrive eksisterende bygninger. Derfor indledes anlægsarbejdet med at opføre en nybygning på arealet bag ved Urban. Kun på den måde vil der være plads til at genhuse de funktioner, der i dag er i de bygninger, der nedrives. Det forudsættes i den forbindelse, at ejendommene langs den sydlige del af Mølleparkvej er nedrevet. Der vil være mulighed for at etablere parkeringspladser under det nye byggeri. I forbindelse med byggeriet vil der være behov for ca m2 til byggeplads inkl. skurby. Byggepladskørsel kan foregå via Mølleparkvej. Der vil være behov for ca. 60 p-pladser til håndværkere, hvilket medfører, at store dele af skråparkeringen langs Mølleparkvej inddrages. ANLÆGSPERIODE OG AFLEDTE KONSEKVENSER 11

12 Sdr. Skovvej Parkeringskælder Arbejdsplads Arbejdskørsel Mølleparkvej Håndværkerparkering Frederik Obels Vej Etape 2: Når etape 1 er gennemført, kan der fl yttes funktioner fra det vestligste område, således at de eksisterende bygninger kan nedrives og give plads til opførelse af en parkeringskælder. Parkeringskælderen kan i fremtiden være en del af byggeriet langs Mølleparkvej. Det forudsættes, at der kan nedrives så meget byggeri, at der også vil være areal til byggepladsindretning. Byggepladskørsel skal nødvendigvis foregå via Mølleparkvej. 12

13 Sdr. Skovvej Håndværkerparkering Mølleparkvej Genåbnes Frederik Obels Vej Midlertidig adgang til nyt Eksisterende ambulanceindg. lukkes - i stedet benyttes adg. fra Sdr. Skovvej Arbejdsplads Arbejdskørsel Etape 3: I forbindelse med opførelse af byggeriet til akutfunktioner vil der være behov for et areal på ca m2 til byggeplads, skurby m.m. Dette medfører, at Mølleparkvej må lukkes ved og inddrages i arbejdsarealet. Derudover vil der være behov for ca. 130 p-pladser til håndværkere, hvilket betyder at skråparkeringen langs Mølleparkvej inddrages hertil. Det vil i den periode være nødvendigt, at gæster til Aalborg Zoologiske Have kan benytte den nye parkeringskælder på sygehusområdets vestligste del. Byggepladskørsel kan foregå via krydset / Mølleparkvej. Da det er nødvendigt at lukke den normale adgangsvej til området, genåbnes Frederik Obels Vej ved Mølleparkvej for at få adgang til de eksisterende p-pladser på sygehusets område. Dermed vil boligkvarteret vest for sygehuset blive belastet med uvedkommende, gennemkørende trafi k både til sygehuset og til zoologisk have i hele byggeperioden i etape 3. ANLÆGSPERIODE OG AFLEDTE KONSEKVENSER 13

14 Mølleparkvej Sdr. Skovvej Ambulancevej Frederik Obels Vej Håndværkerparkering, Arbejdsplads mm. Midlertidig adgangsvej Arbejdskørsel Etape 4: I forbindelse med opførelse af 2. etape af afsnittet syd for Mølleparkvej vil der være behov for et areal på ca m2 til byggeplads, skurby m.m. Dette medfører, at lukningen af Mølleparkvej må opretholdes ved og inddrages i arbejdsarealet. Selv om en del af området ved kapellet inddrages til byggeplads, vil det være vanskeligt at skaffe nok areal til byggeplads, hvilket kan medføre, at byggeriet yderligere forsinkes. Byggepladskørsel kan foregå via krydset / Mølleparkvej. 14

15 Mølleparkvej Arbejdskørsel Sdr. Skovvej Håndværkerparkering, Arbejdsplads mm. Frederik Obels Vej Etape 5: Opførelse af byggeri mod Mølleparkvej kan ske i etape 5. Der vil være behov for ca m2 byggeplads incl skurby. De eksisterende funktioner på hele arealet vest for højblokken og medicinerhuset skal fjernes,og bygningerne nedrives. Arealbehovet til arbejdsplads m.m. medfører, at de eksisterende funktioner på sygehusområdets nordvestlige del ikke kan opretholdes, når der etableres byggeri mod Mølleparkvej. Der er behov for ca. 170 p-pladser til håndværkere. Byggepladskørsel skal foregå via Søndre Skovvej. ANLÆGSPERIODE OG AFLEDTE KONSEKVENSER 15

16 Mølleparkvej Arbejdskørsel Sdr. Skovvej Håndværkerparkering, Arbejdsplads mm. Frederik Obels Vej Etape 6: Næste etape er opførelse af byggeri mod Søndre Skovvej. Der vil være behov for ca m2 byggeplads incl skurby. Byggeplads m.m. indrettes mod vest. Byggepladskørsel kan foregå fra Søndre Skovvej. Der er behov for ca. 230 p-pladser til håndværkere. 16

17 Mølleparkvej Sdr. Skovvej Frederik Obels Vej Etape 7: Det eksisterende højhusbyggeri er forudsat bevaret men ombygget. Det vil være svært at fi nde et ledigt areal til byggeplads, da området i forvejen er tæt bebygget. Arbejdspladskørsel skal foregå fra Søndre Skovvej. ANLÆGSPERIODE OG AFLEDTE KONSEKVENSER 17

18 MODEL 1 MODEL 2 MODEL 3 Psykiatri Parkeringshus Medicinerhuset Højhuset Højhuset Medicinerhuset Søster Katinka Stiftelsen Psykiatri Parkeringshus Medicinerhuset Højhuset Gl. Hovedbygning Gl. Hovedbygning Gl. Hovedbygning Eksisterende bebyggelse Vurderingen af de byplanmæssige konsekvenser ved udbygningen af Aalborg Sygehus er foretaget med udgangspunkt i volumenstudier udarbejdet af arkitektfi rmaet C.F. Møller, der har udarbejder 3 forskellige modeller for hvordan området kan udbygges. Som grundlag for visualiseringerne og vurderingerne i denne rapport anvendes model 3. Volumenstudierne illustrerer de nødvendige byggehøjder, koncentrationer og muligheder for friarealer mellem bygningerne. Volumenmodellerne er ikke forslag til konkret arkitektonisk udformning, men har alene til formål at illustrere byggevoluminer og overordnet logistik i et samlet Aalborg Sygehus. Volumenmodellerne tager udgangspunkt i en grov-allokeringsplan, hvor det samlede arealbehov til somatiske og psykiatriske funktioner vurderes at blive ca m 2. En del af den eksisterende bygningsmasse forudsættes bevaret, herunder centralkomplekset med højhuset, medicinerhuset, onkologien, kapellet, den gamle hovedbygning mm. De bevarede bygninger har en rummelighed på ca m 2. Der er således skitseret nye bygninger med et volumen på ca m 2 incl. en buffer på m 2 til korrektioner under byggeprocessen. Region Nordjylland har, på baggrund af en kvalifi cering af den grovallokeringsplan, der ligger til grund for volumenmodellerne, vurderet, at der er et behov for yderligere m 2, samt et endnu uafklaret behov på ca. samme størrelse. Sundhedsministeriets ekspertudvalg har imidlertid vurderet, at et samlet areal på m 2 er tilstrækkeligt. 18

19 BYARKITEKTONISK ANALYSE Volumenmodel ca m 2 (ex m 2 bag urban) Volumenmodel ca m 2 (ex m 2 bag urban) Volumenmodel ca m 2 (ex m 2 bag urban) Volumenmodel ca m 2 (ex m 2 bag urban) For at give et billede af de volumenmæssige konsekvenser ved forskellige rummeligheder, er der vist fi re bearbejdede modeller, der rummer hhv m 2, m 2, m 2 og m 2, excl. byggeri på urban grunden på m 2. Plangrundlaget En del af sygehusområdet er i dag omfattet af lokalplan , der blandt andet har dannet plangrundlaget for byggeriet af Medicinerhuset og kapellet på sydsiden af Mølleparkvej. Lokalplanen udlægger området til offentlige formål i form af sygehusfunktioner og fastsætter blandt andet krav til bygningshøjder, vejadgang placering mv. Højden på det byggeri, der er skitseret i volumenmodellerne, strider mod bestemmelserne i lokalplanen, idet byggeri på 8 etager på den vestlige del af grunden mod Søndre Skovvej vil overstige en kotegrænse på 62,27, som lokalplanen foreskriver. Hverken den psykiatriske del af sygehuset, eller den del af boligområdet på Mølleparkvej, der forudsættes nedrevet i forbindelse med sygehusbyggeriet, er omfattet af lokalplanen. En ændret anvendelse af området syd for Mølleparkvej vil være i strid med kommuneplanen. En udvidelse af sygehuset, som det er skitseret i dette hæfte, vil kræve såvel en ny lokalplan som et tillæg til kommuneplanen, før byggeriet kan igangsættes. I området syd for Mølleparkvej skal lokalplanen give mulighed for ekspropriation af en række boliger. Det er derfor nødvendigt, at lokalplanen er så præcis, at den kan opfylde kravet om nærmere regler for bygge- og anlægsarbejder (må ikke have karakter af rammelokalplan). Det er derfor også en forudsætning, at der er en tilpas afklaring af byggeriet, så lokalplanen kan fastlægge bestemmelser om byggehøjder, byggefelter, vejadgang mv. En lokalplan for udvidelse af Aalborg Sygehus Syd vil udløse pligt til miljøvurdering, som vil være betydeligt mere kompleks end en miljøvurdering for en barmarksløsning. Der vil bl.a. være mere massive trafi kkonsekvenser, bymiljøpåvirkninger mv., der skal udredes og indgå i den offentlige debat. Miljøvurderingsprocessen skal forløbe parallelt med lokalplanarbejdet. De berørte grundejere kan klage over ekspropriationsbeslutningen til Naturklagenævnet og erstatningens størrelse til taksationskommissionen. Begge afgørelser kan også prøves ved domstolene. Der er selvfølgelig også adgang til at klage over lokalplanen. Samlet vurderes det, at planprocessen for en udvidelse af Aalborg Sygehus Syd i første omgang vil være mere kompleks end planprocessen for et barmarksprojekt i Aalborg Øst, da planlægningen skal ske i tætte bymæssige omgivelser, og det vil sandsynligvis tage længere tid at tilvejebringe ekspropriationsgrundlaget. Lokalplanen for området syd for Mølleparkvej vil som nævnt forudsætte en nærmere projektafklaring som grundlag for lokalplanen, og det vil lægge tid oven i den egentlige lokalplanperiode på ca. et år. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere det præcise tidsforbrug, men et skøn er, at en lokalplanproces for området syd for Mølleparkvej, der skal skabe grundlag for ekspropriation, vil vare i størrelsesordenen 1 ½ år, mens planprocessen for barmarksprojektet skønnes at ville blive begrænset til ca. 1 år, da der i første omgang kun er behov for et kommuneplantillæg som grundlag for en ekspropriation. BYARKITEKTONISK VURDERING 19

20 A B C D 20

21 OMRÅDET Aalborg Kongres- og Kulturcenter Sygehusgrunden ligger ved, der er en af hovedindfaldsvejene til Aalborg. Nord og vest for området ligger et af byens vigtigste grønne områder: Mølleparken, hvor også Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg Atletikstation, restaurant Skydepavillonen, Aalborgtårnet og friluftscenen Skovdalen fi ndes. ZOO Nordjyllands Kunstmuseum Aalborgtårnet Skovdalen Skydepavilionen MØLLEPARKEN 7 Mølleparkvej Søndre Skovvej SYGEHUSOMRÅDET Atletikstadion Hotel Hvide Hus Østre Allé 6 5 Sygehusgrunden udgøres af 2 sammenhængende dele: en østlig del, der rummer det somatiske sygehus og en vestlig del, der rummer det psykiatriske sygehus. Området afgrænses af Søndre Skovvej mod nord, mod øst, Mølleparkvej mod syd og Mølleparken mod vest. Foruden selve sygehusområdet har Region Nordjylland desuden erhvervet et ubebygget område bag Urban-grunden, syd for sygehusområdet. Vejadgangen til området foregår via Mølleparkvej, hvor der er adgang til et parkeringshus og til det psykiatriske sygehus og fra Søndre Skovvej, hvor der er adgang til parkeringspladsen mod og til akutmodtagelsen. Mølleparkvej rummer desuden parkeringspladser, der bruges af besøgende til Aalborg Zoologiske Have, der ligger på den modsatte side af Mølleparkvej. Urban-grunden Området udgør et meget velafgrænset område uden væsentlig integration med den omkringliggende by. Området rummer mange forskellige byggerier, der skalamæssigt og arkitektonisk adskiller sig fra hinanden. Mange af bygningerne er meget tidstypiske og fortæller om den succesive udbygning af området. Vestre Allé A B C D 1 Strækning hvor sygehusområdet er synlig Strækning hvor sygehusområdet er delvist synlig 2 Skipperen Ny Kærvej 3 4 Fotopunkt BYARKITEKTONISK VURDERING 21

22 Sygehusets område ligger på sydsiden af Skovbakken. Skovbakken er den vestlige af de to markante kridtbakker syd for Limfjorden. Mellem de to bakker udspændes et fl adt engdrag, hvor byens indfaldsveje og jernbane blandt andet fi ndes. Kridtbakkerne er et af byens mest dominerende og markante landskabstræk. Skovbakken er en del af den grønne kile, der strækker sig fra det åbne land til Kildeparken. Den grønne kile krydser lige nord for sygehusgrunden, og har kontakt til Kildeparken på den modsatte kvadrant i krydset mellem og Østre Allé. Placering af snit. Placeringen på bakkesiden bevirker, at der på sygehusgrunden er et kraftigt skrånende terræn, der falder fra kote ca. 43 ved Mølleparken til kote ca. 13 ved. På grund af den terrænmæssige placering mod det fl ade engområde er sygehusgrunden meget synlig. Området markerer sig derfor meget tydeligt, når man færdes fra øst mod vest via Østre Allé og Ny Kærvej, ligesom det er meget synligt fra den øvrige del af det fl ade engdrag. I dag dominerer centralkompleksets Psykiatrisk højhus Parkeringshus Central-komplekset 1:2.000 Mølleparken Forchammersvej 22 Landskabssnit (øst-vest): Eksisterende forhold.

23 LANDSKAB højhus og medicinerhuset viewet fra øst, og medvirker til at sløre bakkens landskabskarakter. Fra øst er skalaforskellen mellem sygehuskomplekset og den omkringliggende by derfor meget tydelig. Fra den centrale del af byen er det derimod kun toppen af højhuset, der kan skimtes over trækronerne ved Skovdalen. Når man kommer tættere på forsvinder højhuset helt bag skovbeplantningen, indtil man er helt foran sygehusområdet, hvor det til gengæld skærmer helt for kontakten til den bagvedliggende Møllepark. Landskabspåvirking Det er særligt fra det østlige møde med sygehusområdet, at en udbygning vil få konsekvenser for landskabet. Allerede i dag er især højhuset og medicinerhuset meget dominerende i bybilledet, hvor de slører kontakten til bakken og parken i baggrunden. kontrast til den omkringliggende bys skala, og sygehuset virker umiddelbart som et skalamæssigt fremmedelement i byen. I modsætning til byens andre høje elementer - eksempelvis Hotel Hvide Hus, der fremstår som et vertikalt dominerende element - fremstår sygehusetkomplekset som et højt men horisontalt dominerende element. Volumenmodellens nye bygninger vil lukke de få eksisterende kig, der i dag er gennem sygehusbebyggelsen, set fra Ny Kærvej i sydøst. De nye bygninger vil, sammen med de eksisterende bygninger der bevares på området, fremstå som en massiv mur, og bebyggelsen vil lukke for den visuelle forbindelse til bakkeøen og skoven. Fra Østre Allé er situationen den samme. Her vil særligt den nye bebyggelse mod Søndre Skovvej forstærke den massive oplevelse af området. I grovallokeringsplanen anbefaler C.F. Møller, at byggeriet opbygges omkring en vandret logistikakse, der løber parallelt med Mølleparkvej. Logistikaksen kan hensigtsmæssigt udformes, så den er i niveau med eksisterende tunneller ved højhuset. Den store højdeforskel mellem de eksisterende sygehusfunktioner på den østlige del af grunden og de nye funktioner i de nye bygninger mod vest vil betyde, at en sådan logistikakse bliver mange etager under terræn på den vestligste del af grunden, med mindre højdeforskellen optages ved en eller fl ere vertikale forbindelser. Dette er dog ikke optimalt i forhold til en rationel logistik på området. Sygehusgrunden Landskabets dominerende træk (Kommuneatlas Aalborg Syd) Den massive fremtoning forstærkes af den landskabelige placering, hvor ny bebyggelse, der ligger bag det eksisterende højhus, vil komme til at ligge højere på grund af det stigende terræn. I kraft af de store voluminer og de høje bygninger, står sygehuset i stærk Foruden konsekvenser for den måde sygehuset fremtoner visuelt i byen, har det stigende landskab desuden en praktisk konsekvens, idet øst-vestgående føringsveje på sygehuset vanskeliggøres. Den høje og smalle bygning virker som et vertikalt dominerende element i byen. Den høje og bredde bygning virker som et horisontalt dominerende element i byen. Psykiatrisk højhus Parkeringshus Central-komplekset 1:2.000 Mølleparken Landskabssnit (øst-vest): Fremtidige forhold. BYARKITEKTONISK VURDERING 23

24 24 FOTOMATCH FRA NY KÆRVEJ

25 FOTOMATCH FRA ØSTRE ALLÉ BYARKITEKTONISK VURDERING 25

26 26

27 SYGEHUSOMRÅDET Sygehusområdet er afgrænset af Mølleparken mod vest, mod øst og henholdsvis Mølleparkvej og Søndre Skovvej mod syd og nord. Den klare afgrænsning giver området karakter af at være en isoleret enhed i forhold til de tilstødende områder. Samtidig forholder skalaen og strukturen på bygningerne sig dog til konteksten, med skoven, terrænet og som de mest markante træk. Området har fl ere indgange, der hver giver adgang til forskellige dele af sygehuset. Således kan man tilgå både den somatiske del af sygehuset og psykiatrien fra både Mølleparkvej og Søndre Skovvej. Indgangene til den somatiske del af sygehuset er præget af den store parkeringsplads, der ligger ud mod. Bygningerne ligger tilbagetrukket fra vejen og skaber et rum, der gør, at højhusets og Medicinerhusets store skala virker mindre, når man kører ad. Den psykiatriske del af sygehuset består af bygninger i mindre skala, der ligger i den vestlige del af området. Op mod skoven ligger således bygninger i 1-2 1/2 etage. Terrænets hældning bevirker, at skiftet i bygningsvoluminernes skala ikke virker så markant. Terrænet og bygningerne forholder sig til hinanden og er med til at give et skalamæssigt homogent udtryk i området. Langs Mølleparkvej står vejtræer og understreger på en gang vejens forløb og sammenhængen til skoven. Samtidig skaber de distance til bygningerne på sygehusets område, der på den måde kommer til at ligge mere uforstyrret i forhold til vejen. Mellem disse bygninger ligger desuden grønne områder, der skaber rum og åndehuller for patienter, pårørende og ansatte. Sygehusets område ligger lavere end vejen, og skoven og bygningerne kommer således ikke til at virke dominerende i forhold til træerne i skovbrynet. Internt kan området opdeles i forskellige zoner i forhold til åbenhed og tilgængelighed for forskellige typer trafi kanter: Området omkring bygningerne mod øst er således et område med veje og p-pladser, hvor man opholder sig på bilens præmisser. Bagved højhuset og Medicinerhuset er der desuden en zone, der har karakter af baggård, hvor vareindlevering samt parkering udgør store dele af udearealerne. Som fodgænger føler man sig mere velkommen i området omkring bygningerne mod vest, hvor der fi ndes fl ere grønne rum, relativt små p-pladser og fl ere områder for fodgængere. Der fi ndes fl ere gamle bygninger på området. Særligt den gamle hovedbygning, der i Aalborg Kommunes Kommuneatlas Syd har høj bevaringsværdi, markerer sig som karakterskabende element, men også rødstensbygningen ved siden af hovedbygningen og Søster Katinkas Hus mod Mølleparken er bygninger, der tilfører området en særlig karakter og identitet. De gamle bygninger er med til at skabe en skalamæssig overgang til hhv. skoven og og til det høje byggeri. Vurdering Den meget massive udbygning af sygehusområdet vil få stor indvirkning på det eksisterende bymiljø i området. Den relativt lille skala, der fi ndes på den vestlige del af grunden, og som danner en bufferzone mellem parkens åbne struktur og det tætte, høje sygehusbyggeri, vil blive udvisket: Samtidig vil den visuelle og funktionelle kontakt fra den indre del af sygehusområdet til parken blive svær at opretholde. Bymodel - set fra nord-øst HOBROVEJ SØNDRE SKOVVEJ Syd for Søndre Skovvej er bygningerne også trukket tilbage fra vejen, og græsplæner ligger som et afstandsskabende element ud mod vejen og skoven. De store voluminer og den store tæthed vil stå i kontrast til de små voluminer og den åbne struktur, der i dag præger de omkringliggende boligområder. Der er desuden risiko for, at der opstår indbliksgener i forhold til det lavere liggende boligområde syd for Møllepark- BYARKITEKTONISK VURDERING 27

28 vej. Omvendt vil skoven og bakken, isoleret set, danne en god ryg for en høj og massiv bebyggelse. Den massive udbygning vil desuden lukke området helt for kontakt og integration med den omkringliggende by og byens grønne områder. I forhold til de bevaringsværdige bygninger, eller bygninger med en særlig historisk eller arkitektonisk kvalitet, vil den massive udbygning af området betyde, at bygninger, der i dag giver lokale områder en særlig karakter, enten forsvinder helt eller vil blive stærkt presset af nye bygningsvoluminer, der sprænger områdets skala. Udbygningen af området vil ikke medføre en forværring af skyggepåvirker i forhold til den omkringliggende by, med undtagelse området nord for Søndre Skovvej, hvor der ikke er bebyggelse. Men internt i området vil det tætte byggeri have den konsekvens, at det inden for selve sygehusområdet vil være svært at opnå optimale lysforhold. En stor del af bebyggelsen vil blive påvirket af slagskygger fra omkringliggende bygninger. LUFTFOTO FRA SYD 28

29 FOTOMATCH AF DEN NYE SYGEHUSBEBYGGELSE FRA SYD BYARKITEKTONISK VURDERING 29

30 SNIT 1 Skipperen Skipperen SNIT 2 SNIT 3 Mølleparkvej Medicinerhuset Mølleparkvej Medicinerhuset Central-komplekset Central-komplekset SNIT 4 SNIT 5 Atletik-stadion Atletik-stadion OVER KÆRET PROVSTEJORDEN FOTOFORLØB FRA HOBROVEJ 30

31 HOBROVEJ-KVARTERET er en af byens primære indfaldsveje. Vejen er karakteriseret ved en blandet bebyggelse fra tilslutningen af motorvejen i syd til overgangen til Vesterbro ved Østre Allé. Fra den sydligste del er der udsigt over å- dalen, mens bebyggelsen fra Skipperen til Østre Allé fortættes indtil den i overgangen til tætbyen afbrydes af Mølleparkens markante grønne træk. Når man færdes på med retning mod centrum, er det Hotel Hvide Hus, der markerer sig i bybilledet, og fungerer som landmark og leder opmærksomheden hen mod, at man nærmer sig bymidten. Tilsvarende markerer det høje hus ved Limfjordsbroen den nordlige indgang til den centrale del af byen. Sygehusets højhus ses kun på afstand og når man er næsten ud for sygehusområdet. 1 HOBROVEJ Placering af snit Byggeriet på sygehusgrunden er trukket tilbage fra gadelinjen og det virker, til trods for sin størrelse og højde, ikke dominerende i gadebilledet langs. Her er det hovedsageligt den gamle hovedbygning, der markerer sig. Den gamle bygning medvirker blandt andet til at bryde højhusets skala ned og giver en mere menneskelig skala mod. Tilbagetrækningen af sygehuset har den funktion, at den medvirker til at understrege overgangen mellem indfaldsvejsbebyggelsen og tætbyen, og bevirker, at sygehusbebyggelsen ikke kommer til at virke som en fortløber for den centrale bys tættere bebyggelse. Omkring sygehusgrunden er bebyggelsen forskellig på de to vejsider. Den lavere liggende østside er på strækningen ved sygehuset overvejende bebygget med énfamiliehuse og dobbelthuse i 1½-2½ etager, som er trukket lidt tilbage fra vejen. Langs den højere beliggende vestside er bebyggelsen mere forskelligartet med boligbebyggelse i 1½-2½ etager, som brydes af tættere og højere byggeri ved Skipperen og Urban (4½ etager). Bebyggelsen er delvist sammenbygget og er placeret helt ud til fortovet. I lokalplan , der i dag er gældende på den sydlige del af sygehusområdet, er der bestemmelser, der skal sikre, at bebyggelse nærmest ikke overstiger kote 29 (dvs. en bygningshøjde på ca. 16 meter). I næste række må bebyggelsen ikke overstiger kote 42 (dvs. en bygningshøjde på ca. 29 meter). Bestemmelserne har til formål at sikre, at bebyggelsen mod ikke kommer til at fremstå for dominerende. Vurdering Volumenmodellens nye bebyggelse på sygehusgrunden vil få mindre visuelle konsekvenser for den bymæssige oplevelse af sygehusområdet fra. Volumenmodellen viser, at højden på den nye bebyggelse er reduceret mod vejen, og at bygningsvoluminet kan brydes op, eksempelvis med en lavere base, der underordner sig højden på den gamle hovedbygning. Strukturen på sygehusområdet er i dag meget åben mod, men vil med den viste udbygning komme til at fremstå bymæssigt mere lukket. Bebyggelsen er dog fortsat trukket tilbage fra gadelinjen mod, så den gamle hovedbygning stadig er den bygning, der vil være dominerende i gadebilledet. Ved en fremtidig udbygning mod er det vigtigt, at facaden på den nye bebyggelse skalamæssigt bliver brudt op, og at der gennem materialevalg og proportioner sker en tilpasning til den gamle hovedbygning. En konsekvens ved den viste model er, at én af de gamle rødstensbygninger, der i dag medvirker til at trække sygehuskompleksets skala ned, er fjernet. Desuden vil den gamle hovedbygning - der allerede i dag domineres af højhusbygningen - blive klemt endnu mere inde af ny bebyggelse. NY KÆRVEJ BYARKITEKTONISK VURDERING 31

32 SNIT 1 SNIT 2 1:2.000 SNIT 3 Zoo Mølleparkvej 1:2.000 Mølleparkvej Zoo Mølleparkvej 1:2.000 Mølleparkvej 1:2.000 Mod syd grænser sygehusområdet op til en villabebyggelse langs Mølleparkvej. Bebyggelsen udgøres af fritliggende enfamiliehuse i 1½ etage. Mod er bebyggelsen dog tættere, og fremstår som dobbelthuse i 1½ etage. I forbindelse med realisering af sygehusbyggeriet forudsættes de små dobbelthuse fjernet, blandt andet for at give plads til byggeplads og for at skabe kontakt til grundstykket bag Urban. Centralt på Mølleparkvej brydes villabebyggelsen af sygehusets kapel, der dog i skala er tilpasset områdets struktur. Mølleparkvej ender ved Aalborg Zoologiske have, men der er forbindelse videre ind i parken. Især på den østlige del af Mølleparkvej - nærmest, er der stor kontrast mellem den eksisterende boligbebyggelse og Medicinerhusets store volumen. På den vestlige del af vejen, hvor bygningerne ved det psykiatriske sygehus er relativt lave, er der et mere harmonisk samspil mellem villabebyggelsen og bygningerne på sygehusområdet. 1 Vurdering En udbygning af Sygehus Syd i det omfang, der er skitseret i volumenmodellerne, vil få en meget stor konsekvens for boligområdet på sydsiden af Mølleparkvej. På den vestlige del af Mølleparkvej, der grænser op til Mølleparken, er bebyggelsen i dag volumenmæssigt, højdemæssigt og strukturelt tilpasset villakvarterets skala. En ny bebyggelse med en højde på 5 etager vil medføre en radikal ændring af det eksisterende bymiljø. Den nye bebyggelse vil fremstå massiv og uden sammenhæng til det omkringliggende kvarter, og vil være meget dominerende i Mølleparksvejs gaderum. Foruden at blive meget dominerende i bybilledet omkring Mølleparkvej, vil det nye sygehusbyggeri blive meget dominerende fra området omkring Vestre Allé. Fra Vestre Allé er der via tværvejene (Bejsebakkevej, Johnstrupsvej, Moltkesvej, Frederik Obelsvej og Rostrupsvej) visuel forbindelse til sygehusområdet. Desuden er der fra den sydlige fortsættelse af Bejsebakkevej (der har kontakt til Aalborglund og Sorthøj) et view over boligkvarteret mellem Mølleparkvej og Vester Allé. Centralt i viewet ses Søster Katinka Hus i baggrunden for de lave bygninger til Aalborg Psykiatrisk Sygehus. Ved en udbygning af sygehusgrunden, vil de nye bygninger blive meget dominerende fra Vestre Allé, med en meget klar kontrast til det foranliggende boligkvarters skala. 1:2.000 Mølleparkvej 2 MØLLEPARKVEJ Der vil desuden være risiko for, at en høj og massiv bebyggelse på sygehusområdet set fra Zoologisk Have vil opleves som en massiv mur mod nord-øst, som visuelt vil medvirke til at lukke zoo inde. (er ikke undersøgt nærmere) 3 MØLLEPARKVEJ 1:2.000 Mølleparkvej Placering af snit. 32