Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt. Fossilfri Vejtransport 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt. Fossilfri Vejtransport 2050"

Transkript

1 Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt Fossilfri Vejtransport 2050 Analyse nr november 2013

2 Resume I dette notat er de teknologiske muligheder for at opnå en fossilfri vejtransport i 2050 i Danmark blevet analyseret. Følgende hovedkonklusioner kan uddrages af analysen: Man kan opnå væsentlige CO2 reduktioner i vejtransporten med energieffektiviseringer og iblanding af biobrændstoffer frem mod De sidste personbiler drevet på benzin eller diesel skal i princippet sælges i 2034, idet levetiden af personbiler er ca. 15 år. En analyse af indfasningen af de teknologiske muligheder viser, at der allerede i 2025 skal være ca personbiler med alternative drivmidler. Det betyder, at der allerede i perioden skal etableres en kritisk masse af nye teknologier med alternative drivmidler. Udebliver gennembruddet i , skal der blandt personbilerne gennemføres et teknologiskifte i løbet af blot en enkelt køretøjsgeneration fra Analysen præsenterer et scenarie for indfasningen af de teknologiske virkemidler, der er nødvendige for at frigøre den danske vejtransport fra fossile brændstoffer. Formålet er at beskrive bidragene fra de forskellige teknologiske muligheder og få en bedre forståelse af den påkrævede hastighed af indfasningen af nye teknologier for at opnå målet om fossilfrihed i De teknologiske muligheder er blevet opdelt i tre grupper: Effektiviseringer af konventionelle køretøjer bl.a. ved hjælp af mere effektive benzin- og dieselmotorer. Iblanding af biobrændstoffer i konventionelle brændsler, til brug i eksisterende motorteknologier. Introduktion og udbredelse - af alternative drivmidler, dvs. el, naturgas, brint og høje iblandingsandele af biobrændstoffer. Analysen viser, at biobrændstoffer og energieffektiviseringer kan bringe os et godt stykke på den korte bane. Det fremgår samtidig, at det fra 2035 hovedsageligt handler om nye alternative teknologier, hvis vi skal nå målet om en fossilfri transportsektor. Analysens hovedresultater er præsenteret i Figur 1. Figur 1: CO2-reduktioner i vejtransporten fordelt på virkemidler i 2035 og En køretøjsgeneration regnes blandt bilproducenter, som at være ca. 8 år [11] Analyse nr november

3 Analysen understreger, at der er behov for, at bilindustrien såvel som infrastrukturleverandører (el, naturgas, brint og biogas) baner vejen for, at forbrugerne får opbygget bekendtskab og tillid til de alternative drivmidler. Her har det politiske niveau en nøglerolle idet de sætter rammevilkårene for de innovative teknologier, der leverer løsningerne til en fossilfri vejtransport. Politikerne har en række muligheder for, henholdsvis at forsinke eller accelerere udbredelsen gennem tiltag såsom justeringer af bilbeskatningen, effektivitetskrav til konventionelle biler, iblandingskrav og aktiv offentlig indkøbspolitik. Analyse nr november

4 Resume Indledning Transportbehov og økonomisk udvikling Vejtransportens nuværende CO2 udledninger Virkemidler og udvikling Energieffektiviseringer Iblanding af biobrændstoffer Alternative Drivmidler Back-casting af indfasningsbehov CO2 Reduktion mod Samlede CO2 reduktioner Virkemidlernes potentialer og timing Behovet for alternative drivmidler Konklusion Bibliografi Analyse nr november

5 1. Indledning Den grønne omstilling er undervejs i det danske samfund. I elsektoren er der allerede skabt store forandringer gennem høj-effektive kraftvarmeværker og en betydelig udbygning af vindkraft. I de kommende år forventes kul udskiftet med biomasse på nogle af de store kraftværker [1]. Den danske regering formulerede i Vores Energi i 2011 en energipolitisk målsætning om 100 procent vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i 2035, og et lignende mål blev opstillet for vejtransportsektoren, der skal være fossilfri i 2050 [2]. Udfordringerne for vejtransportsektorens reduktion af CO2 emissionerne afhænger af virkemidlet. Nogle virkemidler, såsom løbende energieffektiviseringer af konventionelle køretøjer, ændrer ikke på den transportservice som forbrugerne er vant til, og introduktionen af disse er derfor hovedsageligt et spørgsmål om økonomi. Andre virkemidler såsom introduktion af el- og brintpersonbiler kræver opbygning af ny infrastruktur og forbrugerne skal gøres fortrolige med de nye teknologier. Struben og Sterman har udarbejdet et grundigt studie af dynamikken for indtrængning af alternative drivmidler [3]. De identificerer de barrierer i forbrugernes bilvalg, som spiller ind og forsinker optaget af f.eks. elbiler. De identificerede barrierer er bl.a. fortroligheden med ny teknologi i elbilens prisklasse, den sociale forankring og tilvænning til elbilen i bybilledet samt udviklingen af komplimenterende aktiver som almindelige og hurtige ladestandere (se også side 8-9 i [4]). En hovedpointe i artiklen er, at markedsintroduktionen af biler med alternative drivmidler kræver tid for at de positive synergier mellem markedsmodning, teknologiudvikling og forbrugeraccept kan finde sted. I dette analysenotat er det blevet analyseret, hvordan man ad teknologiske veje kan opnå en fossilfri vejtransportsektor i Analysen har ikke indregnet mulighederne for CO2 reduktioner ved skift mellem transportformerne, f. eks. ved at flytte flere personer over i den kollektive transport og/eller tilskynde folk til at cykle eller gå mere, hvilket vil sænke behovet for trafikarbejdet med køretøjer [5]. Selvom disse adfærdsændringer slår igennem i et vist omfang i fremtiden, vil det dog ikke fjerne behovet for at få udviklet og markedsmodnet vejtransportteknologierne. I analysens beregningsmodel tages der udgangspunkt i den danske vejtransport. Det vil sige, at der er udeladt delelementer af transportsektoren, herunder; tog, luftfart og skibsfart. Desuden er der kun tale om indenlandsk transport. Der er i arbejdet ikke udarbejdet økonomisk konsekvensberegninger af de forskellige virkemidler, pga. udviklingen i det fremtidige omkostningsbillede, for især de alternative drivmidler, stadig er forbundet med høj usikkerhed. Metoden, der er anvendt i analysen bygger på et simpelt og intuitivt princip udtrykt i Kaya-identiteten. Den udtrykker af vejtransportens CO2 emissioner er et produkt af transportbehov, energieffektivitet og CO2- intensitet. I daglig tale kan det udtrykkes som: Hvor meget samfundet skal transportere personer og gods målt i personkilometer (psnkm) og godskilometer (tonkm). Hvor meget energi, der skal til at svare dette transportbehov, og Analyse nr november

6 CO2 emissionerne fra de energikilder, der leverer drivmidlerne til transporten. Analysen bygger videre på notatet CO2 reduktioner på vej i transporten [6], om mulighederne for at reducere vejtransportens CO2-emissioner frem mod Den væsentligste forskel i forhold til den analyse er, at der er anvendt en ny metode til fremskrivning af transportbehovet og de alternative drivmidler er indfaset ved at anvende back-castede indtrængningskurver (forklaret i afsnittet Alternative Drivmidler på side 12). Det er hensigten med notatet, at bidrage til den nationale debat om det tekniske potentiale for reduktion af CO 2 -udledninger i vejtransportsektoren samt at illustrere behovet for timing i indfasning af diverse løsninger for en omstilling af vejtransportsektoren, der sikrer fossilfrihed i Transportbehov og økonomisk udvikling Økonomisk vækst og transport har i mange hundrede år gået pænt i spænd. Økonomisk vækst øger efterspørgslen efter transport, og øgede transportmuligheder skaber grobund for ny økonomisk vækst. Datagrundlaget for det danske trafikarbejde fra 1993 til 2011 viser tydeligt, at væksten i BNP og trafikarbejde har en stærk korrelation. Det er kun i nogle enkelte år, at der har været en markant forskel i udviklingen mellem BNP og trafikarbejde. Blandt andet skiller kriseårene sig ud ved at have et kraftigt fald i BNP, men en mindre gennemslagskraft på trafikarbejdet. Figur 2: Indeks for bruttonationalprodukt og persontrafikarbejde. Note 1: Elasticiteten mellem indeks for BNP og Trafikarbejde er 0,43. Med en t-værdi på 14,9 og en kritisk værdi på 1,734 er den tydeligt signifikant. Kilder: Danmarks Statistik BNP er taget fra NAT01 i faste priser og Trafikarbejdet er taget fra VEJ20 dækkende for samtlige køretøjstyper (lette og tunge). På baggrund af forventninger til vækst i BNP og sammenhængen mellem BNP og Trafikarbejde, kan der estimeres en forventet vækst i Trafikarbejdet på de danske veje. På baggrund af udviklingen vist i Figur 2 kan persontrafikarbejdets BNP-elasticitet beregnes til 0,43. Dvs. hver gang BNP vokser med en procent, så Analyse nr november

7 øges trafikarbejdet i gennemsnit med 0,43 procent. Det er et niveau, der genfindes i lignende analyser, bl.a. [7]. For godstransporten er elasticiteten beregnet til 0,26. Med udgangspunkt i en langsigtet fremskrivning for BNP frem til 2050 foretaget i modellen DREAM [8], hvor BNP i 2050 stiger til indeks 197 i forhold til 2010, så vil persontrafikarbejdet ende på indeks 142 og godstransportarbejdet på indeks 126 i 2050, såfremt de historiske elasticiteter mellem BNP og transportbehov forudsættes gældende også i fremtiden. Dermed skabes der et kvalificeret bud på den langsigtede trend i trafikarbejdet, som vist i Figur 3. I forhold til fremskrivningen af transportbehovet, skal der tages to forbehold. For det første kan der findes en række adfærdsændrende initiativer sted, der flytter mere trafikarbejde over på kollektiv trafik og øger belægningsgraden (antal passagerer i et køretøj). Det vil naturligvis ændre fremskrivningen i nedadgående retning. For det andet kan der på sigt være tale om et mætningspunkt for trafikbehov, der delvist kobler udviklingen i trafikarbejde af udviklingen i den økonomiske vækst. Sammenlignet med andre langsigtede scenarier for vejtransporten [5], er der dog tale om et relativt konservativt forløb. Figur 3: Vækst i BNP og trafikarbejde frem til 2050 [8]. Med udgangspunkt i det indeks, der blev dannet i Figur 3, kan der skabes et scenarie for udviklingen i trafikarbejdet for hver af de fire køretøjstyper som vist i Figur 4 nedenfor. Inddelingen i de fire køretøjstyper er valgt, fordi det flugter opgørelserne fra Danmarks Statistik. Kategorien Lastbiler inkluderer sættevognstrækkere. Fra 2010 til 2050 stiger det samlede trafikarbejde fra lige under millioner km om året til næsten , svarende til en stigning på 38 procent. Analyse nr november

8 Figur 4: Udvikling i trafikarbejdet i Danmark frem til Siden 1990 har årskørslen for personbiler ligget lige over km/år for personbiler [9]. Vi forudsætter at dette fortsætter i fremtiden og regner med en årskørsel på km/år for personbiler i hele perioden til 2050 et konservativt bud på årskørsel. Opgøres trafikarbejdet i køretøjer, så vokser bestanden af personbiler dermed fra 2,1 millioner til 3,0 millioner fra 2010 til 2050 det dækker udviklingen i trafikarbejdet. Udviklingen i bestanden af køretøjer er vist i Tabel 1. Tabel 1: Data for fremskrivning af antallet af køretøjer til Køretøjstype Personbil Bus Varebil Lastvogn(SVT) Noter: 1 - Danmarks Statistik. 2 Fremskrevet. SVT: Sættevognstrækkere. 3. Vejtransportens nuværende CO2 udledninger Selvom man i Danmark allerede er nået et godt stykke i kampen for at reducere CO2 udledningerne, særligt i forsyningssektoren og industrien, er der stadig et godt stykke igen før man kan tale om decideret strukturelle forbedringer [10]. Vejtransporten udgjorde i 2010 med Mt CO2, ca. 25 procent af Danmarks samlede CO2 udledninger. Foruden konverteringssektoren, udgør vejtransporten således en markant andel, se Figur 5. Analyse nr november

9 Figur 5: Danmarks CO2 Emissioner i 2010, fordelt på sektorer og aktiviteter. Hvis der ikke foretages forbedringer ift., at teknologi, trafikvaner og trafikarbejdet udvikler sig i takt med den økonomiske vækst, vil der i 2050, ifølge vores models baseline beregninger udledes Mt CO2 fra vejtransporten i Danmark. Det svarer til en vækst på 37 procent i forhold til 2010, se Figur 6. Som det fremgår af Figur 6 starter modellen ikke ud i Mt CO2, men i stedet Mt CO2. Det er en relativt lille afvigelse på 2,9 procent, som der ikke er fundet grund til at kalibrere modellen ind efter. Figur 6: Udvikling i CO2 emissioner hvis der ikke forekommer forbedringer i vejtransporten. 4. Virkemidler og udvikling Det står klart, at transportsektoren er et kritisk område i forhold til ambitionerne om at reducere udledningen af CO2 i Danmark på den korte bane, men også målet om at opnå fossilfrihed i Danmark på længere sigt. Med udgangspunkt i Figur 6, er det en opadgående kurve, der skal knækkes. De teknologiske virkemidler, der kan tages fat på, kan man gruppere i tre kategorier af stilleskruer. Man kan øge køretøjernes energieffektivitet, bl.a. ved downsizing af motorer, flytning til mindre køretøjer, vægtreduktioner ved brug af nye materialer, eller indfasning af hybridteknologi. Tiltag, der fører til, at man anvender mindre fossilt brændstof per kørt km, uden at der er tale om et markant teknologiskifte. Analyse nr november

10 Brændstoffer kan fremstilles af biomasse og iblandes fossile brændstoffer. Ved anvendelse af biobrændstoffer tilføjes der ikke yderligere CO2 i det globale økosystem end biomassen har optaget under vækst, og man regner dermed biobrændstoffer for CO2-neutrale i regneteknisk forstand. Endeligt er der i overgangen til alternative drivmidler, som flytter trafikarbejdet over på drivmidler, der kan fremstilles ud fra vedvarende energikilder. I dette afsnit beskrives virkemidlerne, herunder de grundlæggende muligheder og barrier samt det tekniske potentiale for hver af dem. Det er i sagens natur ikke givet på forhånd, hvordan disse trends vil forløbe. Til grundlag for de vurderinger, der indgår som antagelser i denne analyse, er en ekspertgruppe af danske teknologieksperter blevet konsulteret i forbindelse med en møderække i løbet af efteråret Der er tale om et bud baseret på eksperters forventning, støttet af faktuelle kilder. I det følgende gøres der eksplicit rede for centrale antagelsers vurderingsgrundlag og fastlæggelse. Virkemidlernes effekt er indregnet således: 1. Det årlige antal køretøjskilometer, der er fremskrevet i relation til BNP estimeres. 2. Køretøjerne fordeles på konventionelle drivmidler på baggrund af statistisk data fra Danmark Statistik og de trends, der ligger deri mht. fordeling mellem benzin og diesel. 3. Energieffektiviseringens forløb lægges ind for konventionelle køretøjer og deres bidrag beregnes. 4. Iblandingskrav defineres, som en andel af transportarbejdet og bidraget beregnes. 5. Alternative drivmidler indfases, som en andel af de årlige nyregistrerede køretøjer og den akkumulerede mængde som en andel af bestanden. Det er et resultat af de back-castede forudsigelser om behovet for indtrængning Energieffektiviseringer Frem mod 2030 forventes der et væsentligt bidrag fra energieffektiviseringer. Øger man effektiviteten af køretøjerne, så anvendes der mindre brændstof til det samme trafikarbejde. Der er sket en hastig udvikling på dette område i de seneste år, og det forventes, at man på den korte bane kan hente et markant reduktionspotentiale inden for eksisterende motorteknologier. [11] Personbilsparken i Danmark ligger gennemsnitligt foran de europæiske standarder for energieffektivitet. Man var således allerede i 2010 nede i omegnen af EU s 2015-målsætning om, at nå 130 gco2/km i 2015, hvor de danske personbiler for benzin lå på 132 gco2/km og for diesel lå på 128 gco2/km [11]. Det antages, at man i Danmark når EU s 2020-målsætning om 95 gco2/km i Barriererne for effektiviseringer ligger på den lidt længere bane, hvor det tekniske potentiale vil udtømmes, hvis ikke der er tale om et decideret teknologiskifte. Det vurderes således, at man efter at have opfyldt EU s 2020-mål, kan komme et stykke videre med effektiviseringer ved at indfase hybridbiler, der forventes at kunne nå ned omkring 70 gco2/km i 2050 i gennemsnit for bestanden af biler. Forløbet er vist i Figur 7. 2 Følgende aktører har været involveret i fokusgruppen: Dansk Elbil Alliance, Biorefining Alliance, Scandinavian Motor Companies. Analyse nr november

11 VolksWagen AG har udmeldt en målsætning om at forbedre brændstofforbruget i deres køretøjer med procent per generation (ca. 8 år) [12]. Det er en målsætning, der flugter med den trend, der er antaget i dette scenarie. Det forløb, der er valgt her, bygger på en forventning om, at der vil være en hurtigere udvikling på den korte bane. Det vil bl.a. ske ved introduktion af lavspændingshybridløsninger, der kan forbedre bilens ydeevne markant. Der er således tale om personbiler med en udledning helt nede på 65 gco2/km allerede i 2020, men det vil være frontløberne og ikke mainstreammodellen. [13] Der er et tilsvarende stort potentiale for effektivisering af tunge køretøjer, hvor fokus særligt har været på brændstoføkonomi pga. de mange tons der flyttes over lange strækninger. Det er således en fundamental drivkraft for logistikvirksomheders konkurrenceevne at minimere prisen per fragtet ton gods. Området er ikke helt lige så godt belyst, men branchens folk forventer store tiltag på den korte bane i form af ny software, rådgivning og forbedret motorteknologi [14]. Der er dog lagt et mere konservativt udviklingsforløb for tunge køretøjer ind, hvor energieffektiviteten forbedres med 1 procent om året. Figur 7: Effektiviseringer af personbiler baseret på konventionelle køretøjer Iblanding af biobrændstoffer Benzin kan erstattes af bioethanol og diesel kan erstattes af biodiesel. Iblanding af biobrændsel kan øges ved at stille krav til detailledet om at øge indholdet. I Danmark er der et lovkrav om, at der skal være iblandet 5,75 % biobrændstof i de brændstoffer, man køber på tankstationerne. Det er ikke ligeligt fordelt mellem drivmidlerne. Således er der udtrykt en forventning om, at oliebranchen opfylder kravet med E5 (svarende til en iblanding på 3,21 procent bioethanol i benzin) og B7 (svarende til 6,5 procent biodiesel) [15]. Ved det seneste energiforlig i 2012 Vores Energi blev det aftalt, at man vil sigte efter et iblandingskrav på 10 procent i Det må man forvente bliver opfyldt, selvom det endnu ikke er et lovkrav [15]. For person- og varebiler er der en begrænsning på, hvor meget biobrændstof motorer i de eksisterende køretøjer kan håndtere, f.eks. er grænsen for en dieselmotor i dag omkring 7 procent. Der er derfor kun forudsat en mindre stigning i iblandingen for personbiler ift. de 10 procent fra Vores Energi til 15 procent frem mod Der er naturligvis mulighed for deciderede biobrændstofbiler, som de E85 flexi-fuel biler man bl.a. ser i Sverige. Den rene biobrændstofbil er kategoriseret blandt de alternative drivmidler, da der er tale om en markant anderledes teknologi. Analyse nr november

12 Til godstransport og i busser kan der iblandes større andele biobrændstoffer. Blandt de tunge køretøjer kan iblandingen af biobrændstoffer øges til og med 30 procent, uden modifikation af de eksisterende motorer. Indfasning af disse målsætninger vil dog ske løbende frem til Scenarier for iblanding er vist i Figur 8. Figur 8: Scenarier for iblandingskrav fordelt på køretøjstyper Rent praktisk er iblanding af biobrændstoffer et relativt ukompliceret virkemiddel, i den forstand, at infrastrukturen allerede eksisterer og eksisterende motorteknologier kan tilpasses til at kunne håndtere en højere iblanding. De væsentligste barrierer for at øge iblandingskravet er spørgsmålet om hvor meget biobrændstof motorerne kan håndtere. Flere bilproducenter er eksempelvis tilbageholdende med at stille garanti for motorer, der skal kunne håndtere iblanding højere end 15 procent. Biomassen er en grundpille for hele den grønne omstilling, både i el-, varme- og transportsektorerne. Behovet for biomasse i el- og varmesektorerne er hovedsageligt baseret på træpiller og træflis, og konkurrerer på den korte bane ikke om biomasseressourcerne til biobrændstoffer Alternative Drivmidler Et mere omfattende virkemiddel er en udskiftning af de konventionelle drivmidler, benzin og diesel, med CO2-neutrale alternativer. Ved at skifte til et fossilfrit drivmiddel elimineres CO2-emissionerne. Da den langsigtede målsætning sigter på at blive fossilfri, skal dette virkemiddel sættes i spil. Effekten af tiltag, der adresserer introduktionen af alternative drivmidler, er mere træg end for energieffektiviseringer og iblandingskrav. Det skyldes, at de to førnævnte virkemidler kan implementeres med krav til en eksisterende infrastruktur, der påvirker enten samtlige nyregistrerede konventionelle køretøjer (effektiviseringer) eller hele den eksisterende bestand af konventionelle køretøjer (iblanding). På nuværende tidspunkt er de alternative drivmidler først ved at blive introduceret på markedet og det endelige markedsgennembrud har endnu ikke fået fat. Forskere har påpeget, at bilisterne skal motiveres til at overveje at vælge et alternativt drivmiddel, der til samme eller lidt større investering kan tilbyde samme transportservice og funktionalitet [3]. Når økonomi, teknologi og infrastruktur tilsiger, at markedet begynder at tage de alternative drivmidler til sig, vil der stadig være et langt indfasningsforløb, hvor tilliden skal skabes og fæstnes, og den teknologiske udvikling understøtter en bredere markedsappel. Analyse nr november

13 På den korte bane (frem til 2020) må man, udover indfasning af hybridbiler, forvente at der er tale om nichemarkeder for de tidlige alternative drivmidler, som elbilerne. På mellemlangt sigt ( ) kan der både være tale om rene biobrændstofbiler og biogas 3 og elbilerne med en mere markant rolle på markedet. På den lidt længere bane ( ), vil biogas og brint også spille en rolle. Blandt busser og lastbiler er det primært bio-diesel og gas-baserede løsninger, der ventes at kunne vinde ind, men elbusser er også et alternativ, der allerede i dag vinder terræn. Primært blandt bybusdrift frem mod 2020, og på mellemlangt og langt sigt Back-casting af indfasningsbehov En personbil i Danmark har en gennemsnitlig levetid i omegnen af 15 år. Det betyder, at hvis vi skal indfri ønsket om en fossilfri transportsektor, skal den sidste fossilt drevne personbil køre over forhandlerens kantsten i 2035 det vil sige allerede om 22 år. Det kræver, at der skal være flere hundredetusinde biler på alternative drivmidler, som el, biogas, brint og biobrændstoffer allerede i Baseret på gennemsnitlige tal for nye registreringer i perioden 2008 til 2012 samt bestandstal, er det beregnet hvor hurtigt forskellige køretøjstyper udskiftes. I den ene ende, så har varebilerne en lang levetid, og i den anden skiftes lastbilerne ud ca. hvert femte år. Det er naturligvis helt afgørende for hvor hurtigt alternative drivmidler kan indfases, og derfor også hvor tidligt et marked skal stimuleres for at sikre sig en total udfasning af fossile drivmidler i Tabel 2: Levetider og sidste salgsdato fordelt på køretøjstyper 4. Køretøjstype Levetider 1 Sidste fossile salg Personbil 15 år 2035 Bus 18 år 2032 Varebil 25 år 2025 Lastvogn/SVT 5 år 2045 Udskiftning af konventionelle drivmidler, med alternative drivmidler vil i back-casting øvelsen foregå i meget forskelligt tempi. Det er dog bemærkelsesværdigt, at markederne for personbiler, varebiler og busser skal omstilles fuldstændigt til alternative drivmidler allerede i henholdsvis 2035, 2025 og Det vil under alle omstændigheder kræve nogle markante stigninger i markedsandel allerede i 2015 og I Figur 9 er der opstillet et indtrængningsscenarie for de fire køretøjstyper. Der er tale om back-castede indtrængningskurver. Back casting betyder, at man går frem til en målsætning i 2050 og kigger baglæns på, hvordan et traditionelt s-kurveforløb for introduktion af ny teknologi kan lægges ind mellem udgangspunktet i 2013 og målet for udfasning af konventionelle drivmidler. 3 Note: Det forventes at naturgassen vil agere brohoved biogassens indfasning. Biogassen regnes indfaset løbende fra år dst.dk: Danmark Statistik Bestanden af køretøjer (BIL707), Nye registreringer (BIL5) Analyse nr november

14 Forløbene kan naturligvis sagtens forløbe meget anderledes, men den fælles trend, der er forsøgt fanget med disse forløb er en relativt langsom indfasning i starten, hvorefter markedsindtrængningen tager kraftigt til når markedet drives af, at den nye teknologi er både funktionelt og økonomisk fordelagtigt. Til sidst sænkes indtrængningsvæksten igen inden markedet vil udgøres alene af alternative drivmidler. [4] Figur 9: Back-castede indtrængningskurver fordelt på køretøjstyper. 5. CO2 Reduktion mod Samlede CO2 reduktioner Den samlede effekt af scenarierne for de tre virkemidler medfører en total udfasning af fossile brændsler og dermed en vejtransportsektor uden CO2-emissioner i 2050, i overensstemmelse med den Danske Regerings målsætning [2]. Forløbet frem imod 2050 er vist i Figur 10. Som det fremgår her, er der reduktioner i CO2-emissionerne fra starten, hvor det særligt er blandt personbilerne, at reduktionerne forekommer. Reduktionerne tager rigtig til efter 2025 med indvirkning blandt samtlige køretøjstyper. Med det viste scenarie kommer man i 2050 helt af med fossile brændsler i vejtransporten, primært drevet af et fundamentalt teknologiskifte til alternative drivmidler. Analyse nr november

15 Personbiler Busser Varebiler Lastbiler Baseline udvikling Figur 10: CO2 emissioner i scenariet frem til Virkemidlernes potentialer og timing Ved at anvende en bred pallette af virkemidler, kan der selv på den korte bane opnås reduktioner i vejtransportens CO2-emissioner. Effektivisering af motorer og indfasning af biobrændstoffer kan skære personbilernes CO2-udslip med 44 procent i perioden frem mod 2035, mens alternative drivmidler vil levere næsten 19 procent (2.774 millioner tons CO2). Man vil således kunne begå et signifikant indhug i udledningerne frem mod 2035, svarende til ca. 63 procent af de emissioner, der vil blive udledt i 2035, hvis der ikke foretages yderligere forbedringer i vejtransporten. Figur 11: Fordeling af reduktionsbidrag på virkemidler Bliver der ikke gjort yderligere i forhold til virkemiddelniveauerne i 2035, vil væksten i trafikarbejdet føre til, at vejtransportens CO2-emissioner stiger fra Mt CO2 til Mt CO2 i I 2035 vil bidragspotentialet fra energieffektiviseringer og iblanding af biobrændstoffer være så godt som udtømt. Teknisk set bliver det sværere og dyrere at øge effektiviteten yderligere i de motorer, som vi Analyse nr november

16 kender i dag eller at indfase motorer i personbilerne, der kan håndtere markant mere end 15 procent biobrændstof. Derfor vil iblanding af biobrændstoffer ikke levere yderligere bidrag efter 2035, mens energieffektiviseringer vil levere næsten otte procent (435 millioner tons CO2). Det betyder, at størstedelen af bidraget herefter skal komme ved udskiftning af drivmidler. Det er tydeligt, at de alternative drivmidler er helt nødvendige for at indfri ambitionen om fossilfrihed i transportsektoren i Det er blandt personbilerne, at de mange konventionelle drivmidler stadig befinder sig i Den indsats, der skal til fra 2035 til 2050 er baseret på, at 92 procent af udledningerne elimineres ved at introducere alternative drivmidler. Det ligger implicit i back casting tilgangen til alternative drivmidler, at der inden for personbilerne fra 2035 kun sælges alternative drivmidler, og at det således fra 2035 kun er et spørgsmål om at få udfaset de sidste konventionelle drivmidler fra bestanden. Figur 12: Fordeling af reduktionsbidrag på virkemidler Behovet for alternative drivmidler Betragter man, hvor markedet befinder sig i dag og tilpasser en typisk indtrængningskurve for ny teknologi med en træg start og mod målet om, at tre millioner person- og varebiler er udskiftet i 2050, så vil markedet akkumuleret set skulle ende på i 2025 og i Tallene for de akkumulerede antal alternative drivmidler i de anvendte indtrængningsscenarier i vist Tabel 3. Den helt afgørende periode i dette udviklingsforløb ligger i gennembrudsperioden. Det er afgørende for det videre forløb, at markedet opnår en kritisk masse, der selv holder markedet i gang frem mod et teknologiskifte. For personbilernes vedkommende er der tale om perioden fra 2015 til 2020, hvor man går fra ca til biler på alternative drivmidler. Det er således vigtigt, at få skabt momentum bag et teknologigennembrud, der sikrer at markedet når at opbygge tillid til nye alternative teknologier, der derefter kan finde fæste på et kommercielt marked, hvis man skal nå målsætningen i Analyse nr november

17 Tabel 3: Indtrængningsforløb for alternative drivmidler i bestanden af køretøjer akkumulerede tal. 7. Konklusion Alt imens trafikarbejdet vokser, sættes der politiske fokus på at fastholde et højteffektivt transportsystem på bæredygtig vis. Man kan flytte flere personer og mere gods på de samme køretøjskilometer, men køretøjerne og transporten er en grundlæggende forudsætning for en moderne økonomi. Danmark står således over for en række teknologiske og politiske valg, der sikrer fremdriften til en fossilfri transportsektor i Analysen her bidrager til debatten, om hvad de teknologiske stilleskruer kan levere, og hvornår de skal sættes i spil for en rettidig omstilling af Danmarks vejtransport til en fremtid fri for fossile drivmidler. Analyse nr november

18 Bibliografi [1] Dong Energy, Fremtidens energiforsyning - et udviklingsperspektiv, ngementer/a6%20csr/milj%f8%20til%20million/fremtidens%20energiforsyning%20- %20et%20udviklingsperspektiv%20Lykke%20Mulvad.pdf, [2] Regeringen, Vores Energi, [3] J. S. Jeroen Struben, Transition challenges for alternative fuel vehicles and transportation systems, Environment and Planning B: Planning and design 2008, vol. 35, pages , [4] Dansk Energi, Scenarier for udrulning af elbiler i Danmark, [5] Teknologirådet, Dansk transport uden kul og olie - hvordan?, [6] Dansk Energi, CO2 reduktioner på vej i transporten, [7] IT og Telestyrelsen, Langsigtet fremskrivning af vejtrafik, Library/ISK/PDF/Langsigtet%20fremskrivning%20af%20vejtrafik.%20Baggrundsrapport.pdf, [8] DREAM, Langsigtet økonomisk fremskrivning 2011, [9] M. Fosgerau, Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil, [10] Danmarks Statistik, NYT: Fald i udslippet af CO2 fra dansk økonomi i 2011, [11] Trafikstyrelsen, Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug, [12] VolksWagen, Efficient Vehicles, [13] FDM, Hvor langt på literen i 2020 og i 2035, Præsentation ved ENS konference om køretøjsteknologier 11/ , [14] Scania, De tunge transporter - præsenteret ved IDA af Anton Freisleben (Markedschef, Scania), [15] Energistyrelsen, Iblandingskrav for 2. g. bioethanol, Notat af 22. juni: energiomraadet/energiaftalen-22-marts- 2012/Muligheder%20og%20omkostninger%20ved%20at%20iblandingskrav%20for%20biobr%C3%A6n Analyse nr november

19 dstoffer%20indeholder, [16] Energi og Olie Forum, Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark, [17] Klimakommissionen, Grøn Energi - vejen mod et dansk energissytem uden fossile brændsler, [18] Energistyrelsen, Energiaftalens analyser - en midtvejsstatus, Præsentation: [19] KEBMIN, Iblandingskrav for 2. g. bioethanol, Analyse nr november

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Grøn omstilling af den kollektive bustrafik

Grøn omstilling af den kollektive bustrafik Grøn omstilling af den kollektive bustrafik TJØF Transportøkonomisk Forening Kollektiv Trafik Konference 2013 Chefkonsulent Niels-Anders Nielsen Center for biler og grøn Transport Priser Udviklingen i

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark. Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark. Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum Maj 211 Udarbejdet af: János Hethey, Anders

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Forsinkelse koster dyrt

Forsinkelse koster dyrt Fra rådet til tinget TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET Nr. 283 juli 2013 Strategisk energiplan Forsinkelse koster dyrt Uden en landsdækkende, sammenhængende strategi går vi glip af gunstige muligheder.

Læs mere

MED FOKUS PÅ VEJTRANSPORTEN

MED FOKUS PÅ VEJTRANSPORTEN Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge - MED FOKUS PÅ VEJTRANSPORTEN 07-11-2011 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Norsk Petroleumsinstitutt Udarbejdet af: János Hethey, Anders Kofoed-Wiuff

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

TEMANOTAT OM TRANSPORT INDHOLD. 1 Forord 2. 2 Sammenfatning 2

TEMANOTAT OM TRANSPORT INDHOLD. 1 Forord 2. 2 Sammenfatning 2 TRANSPORT HOVEDSTADENSREGIONEN TEMANOTAT OM TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Forord 2 2 Sammenfatning 2 3 Transportsektoren

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050

Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 1 Dansk transport uden kul og olie hvordan? Et oplæg til debat

Læs mere

Gas i transportsektoren

Gas i transportsektoren Gas i transportsektoren Gas i transportsektoren - Energistyrelsens strategiske partnerskab - TINV gasnetværk - Pulje til energieffektive transportløsninger. - Nye fyldestationer og flere køretøjer. - Søfarten

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge. Bilag

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge. Bilag Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge Bilag 07-11-2011 Udarbejdet af: János Hethey, Anders Kofoed-Wiuff og Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængigt af fossile brændsler inden 2050

Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængigt af fossile brændsler inden 2050 Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængigt af fossile brændsler inden 2050 Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere