Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport"

Transkript

1 Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF Vejtransport... 3 Trafikarbejde... 3 Valg af centralt skøn for trafikarbejdet... 5 Energieffektivitet - personbiler... 5 Energieffektivitet varebiler... 6 Størrelsen af bilparken og dens udskiftningstakt... 6 El-biler... 7 Biobrændstofandele... 7 Skift fra benzin til diesel... 7 Følsomhedsanalyse for vejtransportens energiforbrug... 7 Jernbane... 9 Forudsætninger... 9 Luftfart...11 Søfart...11 Forsvaret

2 Indledning Dette notat beskriver det anvendte forudsætningsgrundlæg i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 (BF2014) for transportsektoren. Kort beskrivelse af Transportmodellen Transportmodellen er en simpel regnearksmodel, der på basis af seneste statistikår fremskriver energiforbruget til transportsektoren. For vejtransport fremskrives energiforbruget ud fra skøn for den procentvise ændring i trafikarbejdet (i mio. køretøjskilometer pr. år), den procentvise ændring i CO2- udledning pr. køretøjskilometer og i drivmiddelsammensætningen (fordeling på benzin, diesel, biobrændstof, el og biogas) 1, hvor der tages højde for, at udviklingen i CO2-udledning pr. køretøjskilometer også påvirkes af drivmiddelsammensætningen. For banetransport baseres fremskrivningen af energiforbruget på et skøn fra Trafikstyrelsen. For udenrigsluftfart baserer fremskrivningen af energiforbruget sig i stedet på EU s landebaserede fremskrivninger af luftfartens energiforbrug. For de resterende transportformål (indenrigsluftfart, forsvar, søfart) holdes energiforbruget konstant over fremskrivningsperioden med udgangspunkt i seneste statistikår. Frozen Policy metode Formålet med BF2014 er, at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres nye politiske tiltag på klima- og energiområdet, ofte refereret til som et frozen policy -scenarie. Det bemærkes, at frozen policy betragtningen alene vedrører den nationale energi- og klimapolitik, mens der for områder, der falder udenfor det klima- og energipolitiske felt, i højere grad tilstræbes, at fremskrivningen så vidt muligt repræsentererden mest sandsynlige udvikling, fx for så vidt angår infrastrukturinvesteringer. Sammenligning med BF2012 Som det fremgår af Figur 1 peger BF2014 på et væsentlig lavere energiforbrug i transportsektoren fremadrettet sammenlignet med forrige basisfremskrivning, Basisfremskrivning 2012 (BF2012). I 2020 er forskellen mellem de to fremskrivninger på knap 27 PJ (12 pct.). Denne forskel kan i al væsentlighed tilskrives vejtransportsektoren. Det kan i særlig grad tilskrives følgende forhold: Væsentlig lavere vækst i trafikarbejdet qua ny model, Transportministeriets Landstrafikmodel (LMT). Nye EU-præstationsnormer for energieffektivitet i 2021 (95 g CO2 / km). Gunstig udvikling i energieffektiviteten for nye biler i årene 2012 og Lavere energiforbrug i transportsektoren i de historiske år 2011 og 2012 (jf. Energistatistik 2012) end hvad der blev forudsat i BF Beregningsteknisk indregnes biobrændstof og el på en lidt anden måde end benzin og diesel, idet der først beregnes en samlet fremskrivning baseret på forbrug af diesel og benzin alene. Denne fremskrivning korrigeres derefter for forbrug af biobrændstof og el. 2

3 Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014 Samlet transport fremskrivning (PJ) BF2014 BF Figur 1: Samlet energiforbrug til transport ved Basisfremskrivning 2012 og Basisfremskrivning 2014 Kilde: Energistyrelsens Transportmodel Vejtransport Trafikarbejde Fremskrivningen af trafikarbejdet i BF2014 er baseret på Transportministeriet Landstrafikmodel. Dette er en ændring i metode i forhold til tidligere basisfremskrivninger; således blev der i BF2012 anvendt en udgave af Infrastrukturkommissionens fremskrivning af transportefterspørgslen på vej. Som det fremgår af Tabel 1 nedenfor, er der væsentlig forskel i de årlige vækstrater for trafikarbejde, der blev anvendt i BF2012, og dem der anvendes ifm. BF

4 Tabel 1: Årlig vækst i trafikarbejdet p.a. i hhv. BF2012 og BF BF2012 BF2014 BF2012 BF2014 Personbiler 1,46% 1,05% 1,65% 0,42% Varebiler 1,59% 0,79% 1,20% 0,36% Lastbiler 3,43% 1,38% 1,74% 0,74% Busser 0,16% 0,63% 0,00% 0,00% Kilde: Energistyrelsens Transportmodel Note 1: Trafikarbejdet i BF2012 var baseret på vækstkorrigeret udgave af Infrastrukturkommissionens fremskrivning Note 2: Trafikarbejdet i BF2014 er baseret på LTM uden trængsel med besluttede og finansierede projekter Infrastrukturkommissionens fremskrivning af den samlede kørsel med person- og varebiler i 2030 lød på 61,2 mia. kilometer, mens LTM s fremskrivningen giver et trafikomfang på 44,6 mia. km, hvilket er 27 pct. mindre. Helt grundlæggende er der to markante forskelle, der påvirker fremskrivningen af trafikarbejdet: 1. Infrastrukturkommissionens fremskrivning var en ren efterspørgselsfremskrivning, der ikke forholdt sig til, om den efterspurgte trafik kunne afvikles på infrastrukturen. Det var således netop kommissionens opgave at pege på, hvor der var behov for forbedringer. 2. Forventningerne til den danske økonomiske udvikling var noget højere i 2007/08, end den er i dag. Derfor var Finansministeriets prognose for væksten i BNP, noget højere i Infrastrukturkommissionens fremskrivning end i fremskrivningen fra Landstrafikmodellen. LTM trafikvækst beskriver de modellerede trafikmængder i forskellige fremtidsår. Modelleringen baserer sig i udgangspunktet på den besluttede og finansierede infrastruktur. Trafikvæksten afhænger af en række eksterne faktorer, vigtigst infrastruktur, BNP, befolkning og arbejdspladser samt kørselsomkostninger, som er baseret på følgende kilder: Besluttede og finansierede infrastruktur- og køreplansforbedringer som specificeret af Transportministeriet, Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen Fremskrivninger af BNP som specificeret af Finansministeriet i Konvergensprogram 2013 Fremskrivninger af befolkningen og dens lokalisering som specificeret af Danmarks Statistik i befolkningsfremskrivningen fra 2013 Fremskrivninger af arbejdspladserne og deres lokalisering med deres nuværende placering og Finansministeriets vækst på brancher i Konvergensprogram 2013 Fremskrivning af kørselsomkostninger i form af brændstofpriser og afgifter samt øget energieffektivitet af bilparken som specificeret af Energistyrelsen i Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser

5 Valg af centralt skøn for trafikarbejdet Energistyrelsen har modtaget to fremskrivningerne på LTM fra DTU Transport: 1. En fremskrivning med trængsel og med besluttede og finansierede projekter frem til En fremskrivning uden trængsel og med besluttede og finansierede projekter frem til 2040 Fremskrivningen med trængsel indeholder set fra Energistyrelsens perspektiv en risiko for, at transportarbejdet undervurderes, særligt efter 2020, fordi der for nuværende er få besluttede investeringer i infrastrukturen efter Fraværet af investeringer medfører et højere niveau for trængsel i Landstrafikmodellen og dermed en lavere vækst i trafikarbejdet. Fremskrivningen med trængsel fra LTM afspejler dermed ikke nødvendigvis den mest sandsynlige udviklingen i energiforbruget til vejtransport set fra et energi- og klimaperspektiv. Hvilket er et problem, al den stund at Energistyrelsens Basisfremskrivning bl.a. skal tjene som grundlag drivhusgasfremskrivning og Danmarks officielle indrapportering til bl.a. EU. Fremskrivningen på LTM uden trængsel er derfor lagt til grund i BF2014. Det skal bemærkes, at det er vækstraten i trafikarbejdet (og ikke det absolutte trafikarbejde), som anvendes i BF2014. Anvendelsen af vækstraten i trafikarbejdet fra LTM uden trængsel kan fortolkningsmæssigt forstås som om, der løbende foretages investeringer i infrastruktur, hvilket bidrager til at fastholde trængslen på det samme niveau som i dag. Energieffektivitet - personbiler Der har igennem de sidste år været et væsentligt fald i den gennemsnitlige CO2-udledning pr. km for nye biler solgt i Danmark. Samtidig er der kommet nye præstationsnormer fra EU, der fastsætter effektiviteten for nye personbiler, som i gennemsnit ikke må udlede mere end 95 g CO2/km fra år Disse to forhold er med til at danne baggrund for den forventede udvikling af energieffektiviteten for personbiler, hvor det forventes, at den gennemsnitlige udledning per km for nye biler reduceres med 2,2 pct. p.a. fra og herefter med 0,2 pct. p.a. Derved når Danmark den gældende EU norm for nye biler i Den historiske og fremskrevne udvikling i energieffektivitet er vist på Figur 2 nedenfor. 5

6 250,0 Gennemsnitlig udledninger (CO2/km) 200,0 150,0 100,0 50,0 0, Testtal, årets salg Faktisk, årets salg Bilparken som helhed Figur 2: Gennemsnitlig udledning for årets salg af personbiler og for bilparken som helhed Kilde: De historiske data for testtal stammer fra det Europæiske Miljøagentur. Det skal bemærkes, at der er tale om data baseret på testtal, som i den anvendte simple bestandsmodel korrigeres med et procenttillæg (hvorved den faktiske udledning fås), der afspejler, at der er forskel mellem det oplyste brændstofforbrug fra bilfabrikanterne (i henhold til EU's testcyklus) og det observerede faktiske forbrug. Procenttillægget tager bl.a. højde for chaufførernes kørestil, og at bilparken ikke nødvendigvis helt afspejler nybilssalget (f.eks. pga. import af brugte biler). Energieffektivitet varebiler EU's forordninger om præstationsnormer for varebiler fastsætter, at nye varebiler i gennemsnit ikke må udlede mere end 175 g CO2/km fra 2017, mens målet er 147 g CO2/km fra Der er ikke for nuværende et datagrundlag, der tillader at kvantificere, hvad disse præstationsnormer betyder for den danske bestand af varebiler på samme måde, som det kan gøres for bestanden af personbiler. Som et konservativt skøn, er det derfor forudsat at energieffektivisering for bestanden af varebiler er halvdelen af, hvad der forudsættes for bestanden af personbiler; dette svarer til en årlig forbedring på ca. 1.1 pct. frem mod Størrelsen af bilparken og dens udskiftningstakt Størrelsen af bilparken, køretøjernes aldersfordeling samt udskiftningstakten følger tal fra Danmarks Statistik. Fremadrettet forudsættes en udskiftningstakt, der svarer til den gennemsnitlige udskiftningstakt fra Tabel 2: Udskiftningstakt anvendt i BF Udskiftningstakt 7,7%... 6,1%... 5,1% 6,9% 7,3% 7,3% 7,7% 6,6%... 6,6% Kilde: Statistikbanken.dk: Bil8: Bestand af køretøjer pr. 1. januar efter køretøjstype, alder og tid ( ) Note: Udskiftningstakten efter 2014 er beregnet som den gennemsnitlige udskiftningstakt over årene

7 El-biler Elbiler er afgiftsfritaget frem til udgangen af Fra og med 2015 antages i BF2014 i lighed med BF2012 en bestand på el-biler. Ift. det samlede energiforbruget til vejtransport har elbilbestanden på en meget lille betydning for det samelede energisystem. Biobrændstofandele I fremskrivningen er det antaget, at den samlede andel af biobrændstof, der blandes i benzin og diesel, i årene til og med 2019 fastholdes på 5,75 pct. efter energiindhold, svarende til gældende dansk lovgivning. Der er anvendt en skæv iblanding i diesel/benzin. For diesel antages teknisk en 6,5 pct. iblanding med biodiesel efter energiindhold, mens der for benzin antages en iblanding af bioethanol på ca. 4,6 pct. efter energiindhold. Dette stemmer ikke nødvendigvis overens med, hvad olieselskaberne i praksis gør, men repræsenterer snarere en gennemsnitlig antagelse af, hvordan kravet kan opfyldes fremadrettet, bl.a. under antagelse af, at E10 på et tidspunkt kan blive en parallel standard ved siden af E5. Dertil kommer, at den samlede iblanding vil blive reduceret i det omfang, der anvendes 2. generations biobrændstoffer, da disse tæller dobbelt ved opfyldelse af iblandingskravet. I energiaftalen er det vedtaget, at biobrændstofiblandingen hæves til 10 pct. i Der hersker forsat usikkerhed om, hvordan iblandingskravet på 10 pct. konkret vil blive udmøntet, men det vil formentlig blive opfyldt med en blanding af forskellige slags biobrændstoffer, hvoraf en del vil være 2.g. biobrændstoffer. I fremskrivningen antages dog beregningsteknisk, at kravet bliver opfyldt ved iblanding af 10 pct. biobrændstof i både benzin og diesel efter energiindhold. Der forventes derudover, at der vil indgå en beskeden mængde biogas i transportfremskrivningen (0,05 PJ i 2020). Skift fra benzin til diesel Med indgåelsen af skattereform den 22. juni 2012 er der vedtaget lovgivning, der har medført, at: Udligningsafgiften for diesel forhøjes med knap 52 pct. fra 2012 til 2013 med udgangspunkt i en gennemsnitlig årskørsel for nye person- og varebiler på omkring km. Miljøtillægget for en dieseldreven firmabil uden partikelfilter øges med på kr. Det vurderes, at effekten af disse to tiltag samlet set vil reducere dieselbilernes fordelagtighed. Forholdet mellem antallet af diesel- og benzinbiler forudsættes derfor fastholdt i fremskrivning, hvilket er i lighed med, hvad der blev antaget i BF2012. Følsomhedsanalyse for vejtransportens energiforbrug Der er væsentlig usikkerhed knyttet til udviklingen i Transportsektorens energiforbrug. I det følgende diskuteres forudsætningerne bag følsomhedsanalysen for transportsektorens energiforbrug i BF2014. Fokus i følsomhedsanalyserne er på vejtransportens energiforbrug, dels fordi den udgør langt den største komponent i transportsektorens energiforbrug. Dels ud fra et ønske om, at kunne sammenholde betydningen af væksten i trafikarbejde fra Landstrafikmodellen i Basisfremskrivning 2014 med, hvad man historisk har kunnet observere, når det gælder trafikarbejde ifm. en højkonjunktur i den danske økonomi. Dette vurderes at være særligt relevant, givet at Finansministeriets prognose for den økonomiske vækst 7

8 frem mod 2020 ligger på niveau med den økonomiske vækst, Danmark oplevede i forbindelse med den seneste højkonjunktur, der sluttede i Fsva. vejtransportens følsomhed er fokus på tre faktorer: Trafikarbejde, effektivitetsantagelser og elbiler. Tabel 3: Bagvedliggende forudsætninger bag højt og lavt skøn for energiforbruget til vejtransporten. Højt skøn for trafikarbejde: Vækst frem mod 2020, der svarer til væksten i trafikarbejdet under seneste højkonjunktur. Lavt skøn for trafikarbejde: Som følge af infrastrukturflaskehalse. Højere energieffektivisering for personbiler og lastbiler. Flere elbiler efter Følsomhedsforløb: Lavt Energiforbrug X X X Følsomhedsforløb: Højt Energiforbrug X Trafikarbejdet er i grundforløbet i BF2014 baseret på Transportministeriets Landstrafikmodel. Grundet usikkerhed omkring den fremtidige udbygning af infrastruktur, er det interessant at belyse effekten af flaskehalse på det samlede trafikarbejde. I det lave skøn for trafikarbejde i følsomhedsanalysen er denne trængsel i trafikken inkluderet, i modsætning til skønnet i grundforløbet i basisfremskrivningen. Mens følsomhedsanalysens høje skøn for trafikarbejde er baseret på historisk data fra , hvor Danmark havde en markant økonomisk vækst, med vækst i trafikarbejde som følge. Tabel 4: Den årlige gennemsnitlige vækst i trafikarbejde frem til 2020 Lavt skøn BF2014 Højt skøn Personbiler 1,02% 1,05% 1,27% Varebiler 0,71% 0,79% 6,46% Lastbiler 1,46% 1,38% 1,92% Udviklingen i energieffektivitet er justeret i følsomhedsforløbet for lavt energiforbrug, hvor det for følsomhedsforløbet for højt energiforbrug er identisk med skønnet i grundforløbet i basisfremskrivningen. Justeringen af energieffektiviteten er i følsomhedsforløbet for lavt energiforbrug baseret på Trafikstyrelsens vurdering. Denne vurdering indeholder en forventet udvikling af energieffektiviteten, der er højere end i basisfremskrivningen, med lavere energiforbrug til følge. Der er også indlagt en forbedring af effektivitet for lastbilbestanden, som ikke indgår i grundforløbet i basisfremskrivningen. I tabellen nedenfor er udviklingen i energiforbrug per kilometer for hele køretøjsbestanden vist frem til 2020 for de tre forskellige skøn. 8

9 Tabel 5: Den årlige gennemsnitlige udvikling i energiforbrug per kilometer for bestanden af køretøjer fra til 2020 Lavt skøn BF2014 Højt skøn Personbiler -2,9% -2,3% -2,3% Varebiler -1,0% -1,1% -1,1% Lastbiler -0,1% 0,0% 0,0% For at illustrere betydningen af elbiler for energiforbruget til transport, indgår der i følsomhedsforløbet for lavt energiforbrug også en antagelse om, at bestanden af elbiler fra 2021 stiger til lidt over i 2025, svarende til 5 pct. af den samlede bilpark. Dette skal ses i forhold til grundforløbet i BF2014, hvor der er en fast bestand af elbiler på stk. Isoleret set betyder antagelsen om en øget bestand af elbiler i 2025, at det endelige energiforbrug til transport bliver ca. 3 PJ lavere i 2025 sammenlignet med et skøn uden en øget bestand. Der gøres opmærksom på, at den følsomhed for lavt energiforbrug til transport, der anvendes i basisfremskrivningens beregninger af drivhusgasudledninger ikke omfatter flere elbiler. Dette skyldes, at følsomheden i drivhusgasudledninger skal kunne lægges sammen med en følsomhed for el- og fjernvarmeproduktion. Dette er kun såfremt disse følsomheder er uafhængige, hvilket ikke er tilfældet hvis elbilbestanden justeres, eftersom det vil påvirke elproduktionen. Jernbane Fremskrivningen af jernbanernes energiforbrug er baseret på Trafikstyrelsens skøn for udviklingen baseret på vedtagne og planlagte projekter. Dette indebærer, at skønnet forsøger at tage højde for effekten af eksempelvis udbygning med letbaner og metro, elektrificering af kørenettet, Timemodel samt en række øvrige projekter inkluderet i Togfonden DK. Fremskrivningen viser, at der vil være en stigning i antallet af togkm med 26 pct. og energiforbrug med ca. 13 pct. Derudover vil der ske et stort skift fra diesel til eldrift af jernbanen for fjern- og regionaltog og en vækst i metrodrift og letbaner. Der er en del usikkerhed forbundet med udviklingen i jernbanerne, eftersom det endnu ikke er fastlagt præcist hvornår og på hvilken måde, en række af de store projekter implementeres. Usikkerhed omkring den konkrete implementering af Timemodellen såvel som den overordnede elektrificering har naturligvis betydning for jernbanens energiforbrug. Det skønnes dog, at elektrificeringen først bliver fuldt indfaset efter Forudsætninger Der er knyttet en række forudsætninger til denne fremskrivning: Fjern- og regionaltog: Der regnes med en lineær fremskrivning af antallet af togkm, da der løbende i perioden bliver etableret projekter, der øger kapaciteten på jernbanen. Skift fra diesel til el i 2015, hvor elektrificeringen af Esbjerg er etableret og efter 2025, hvor elektrificeringen af resten af nettet er sket. S-tog: Lineær fremskrivning 9

10 Metro: Stigningen i trafikarbejdet sker i 2018, hvor metrocityringen forventes ibrugtaget og i 2023, hvor metro til Sydhavnen forventes etableret. Andre tog: Ingen ændring i trafikarbejdet Letbaner: Stigning i trafikarbejdet i 2017, hvor letbanen i Aarhus forventes etableret og i 2020, hvor Letbanen i Odense og i Ring 3 forventes etableret. Godstog: Lineær fremskrivning, jf. Trafikstyrelsens officielle prognose. Nedenfor ses en mere detaljeret beskrivelse af de projekter, der har indflydelse på energiforbruget. Der er vedtaget mange projekter på jernbanen for de kommende ti år og deres ibrugtagning vil have en betydning for energiforbruget. Nedenfor skitseres de estimerede ibrugtagningsår for de forskellige projekter samt en beskrivelse af deres forventede betydning for energiforbruget: Tabel 6: Vedtagne projekter og indfasning Ibrugtagning Anlæg Betydning for energiforbrug 2015 Elektrificering Lunderskov-Esbjerg Kan betyde øget kørsel med elmateriel, men det er endnu uvist hvornår der købes nyt materiel 2015 Udbygning af Medfører en stigning i antal togkm Nordvestbanen 2017 Aarhus letbane Medfører en stigning i togkm 2018 Flyover ved Ny Ellebjerg Det er endnu uvist om det vil medføre øget kørsel 2018 Ny bane København- Vil medføre øget kørselsomfang Ringsted 2018 Opgradering Hobro- Der forventes ikke øget kørselsomfang Aalborg 2018 Metrocityringen og Medfører en stigning i togkm på ca. 84 pct. metro til Nordhavn 2020 Opgradering Der forventes ikke øget kørselsomfang Ringsted-Odense 2020 Letbane Ring 3 Der forventes en stigning på omkring 3,5 mio. togkm 2020 Odense letbane Der forventes en stigning i antallet af togkm Femern Bæltforbindelsen Der forventes en svag stigning i persontrafikken og flere godstog. Godstogene vil dog køre en kortere rute 2021 Signalprogrammet En mindre stigning i kørselsomfang forventes pga. øget kapacitet på Kbh H 2023 Metro til Sydhavn En stigning på ca. 1 mio. togkm forventes 2023 Ny baneanlæg over Se Hovedgård-Aarhus Vestfyn 2024 Vejle Fjord bro Se Hovedgård-Aarhus Elektrificering I dag kører 26 pct. af togtrafikken på el. Med elektrificeringen stiger dette til ca. 90 pct. Der vil være en indkørselsfase, hvor nyt elektrisk materiel bliver indkøbt og ibrugtaget. Det er uvist hvordan den vil forløbe. 10

11 Luftfart Fremskrivningen af energiforbruget til international luftfart er baseret vækstraten i energiforbruget fra EU s baseline fremskrivning fra Energiforbruget til indenrigsluftfart er fremskrevet konstant, som det gennemsnitlige energiforbrug til indenrigsluftfart for de seneste tre historiske år. Udgangspunktet for såvel indenrigs- og udenrigsluftfart er Energistatistik I energistatistikken opdeles det samlede jet fuel forbrug efter national og international flytrafik ved at beregne fuelforbruget for hver enkelt flyvning. For hver flyvning kendes start/landingslufthavn, flytype og flyveafstande. Disse data kobles til fuelfaktorer for repræsentative flytyper pr. fløjet distance. Det er kun energiforbruget for fly, der starter i en dansk lufthavn, der indgår energistatistikken og dermed i BF2014. Søfart Energiforbruget til indenrigssøfart holdes i fremskrivningen konstant og er fremskrevet som det gennemsnitlige energiforbrug til indenrigssøfart for de seneste tre historiske år. Forsvaret Forsvarets energiforbrug holdes i fremskrivningen konstant og er fremskrevet som forsvarets gennemsnitlige energiforbrug for de seneste tre historiske år. 11

Baggrundsrapport D: Transport

Baggrundsrapport D: Transport Baggrundsrapport D: Transport Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger... 2 2.1 Vejtransport... 2 2.1.1 Trafikarbejde... 2 2.1.2 Energieffektivitet... 4 2.1.3 Bilparkens størrelse og udskiftningstakt...

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Baggrundsrapport A: Modelsetup

Baggrundsrapport A: Modelsetup Baggrundsrapport A: Modelsetup Fremskrivningen bygger på en række overordnede økonomiske forudsætninger vedrørende erhvervenes produktion, privatforbrug, brændselspriser m.m. og en række teknologispecifikke

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Statslig trafikplan

Statslig trafikplan Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050. Trafikdage 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef, Transportministeriet

Roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050. Trafikdage 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef, Transportministeriet Roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Trafikdage 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef, Transportministeriet Roadmap for en fossilfri transportsektor Målsætning CO2 emissionerne i samfundet

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet

De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren Lasse Winterberg, De seneste aftaler Aftalerne bygger i vid udstrækning oven på En Grøn Transportpolitik En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvej

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Energinet.dk 6 oktober 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med det

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Anvendelse af Landstrafikmodellen. Adnan Jelin, Trafikstyrelsen Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet

Anvendelse af Landstrafikmodellen. Adnan Jelin, Trafikstyrelsen Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet Anvendelse af Landstrafikmodellen Adnan Jelin, Trafikstyrelsen Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet Anvendelse af Landstrafikmodellen Valideringsprocessen Trafikberegninger LTM i praksis En helt ny form

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Landstrafikmodellens anvendelse

Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

En grøn transportpolitik 2009

En grøn transportpolitik 2009 En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten September 2007 Rapport udarbejdet af ------------------------------------------------------------

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt MINISTEREN Transportudvalget Folketinget Dato J. nr. 1. november 2013 2013-3720 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Telefon 41

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere