Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012"

Transkript

1 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum

2 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K T: F: Web: 2 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

3 Indhold 1 Indledning og sammenfatning Forudsætninger og opdatering Kombi-scenariets forudsætninger Fordeling af brændsler Transportarbejde Energieffektivitet Biobrændstof Nationale målsætninger Resultater Energiforbrug CO₂-emissioner Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

4 1 Indledning og sammenfatning I maj 2011 udarbejdede Ea Energianalyse for Energi- og olieforum en række scenarier for fremskrivning af transportsektorens energiforbrug og CO₂udledning frem til Scenarierne viste, at energiforbrug og CO₂-udledning fra transportsektoren vil falde frem mod 2035 sammenlignet med 2008, på trods af forventningerne om fortsat stigende efterspørgsel efter transportarbejde. Ea Energianalyse vurderede i 2011, at det såkaldte kombinationsscenarie aftegner den mest sandsynlige udvikling under en ramme med fortsat politisk fokus på CO₂ reduktioner i transportsektoren i Danmark og i EU. I dette scenarie skyldes faldet i energiforbrug og CO₂-udledning en kombination af bedre brændstoføkonomi for nye biler, øget anvendelse af biobrændstoffer, samt i mindre omfang indfasning af elbiler. Formål Energi- og olieforum har i efteråret 2013 efterspurgt en opdatering af dette arbejde. Endvidere ønskes en sammenligning af kombinationsscenariet med grundlaget for regeringens klimaplan, som blev fremlagt i august Endelig ønskes et overslag over økonomiske konsekvenser i 2020, såfremt kombinationsscenariets fremskrivning anvendes som grundlag og under forudsætning om, at målet om 40% CO₂ reduktion i forhold til niveauet i 1990 skal nås. Metode Rapporten fra 2011 var baseret på statistisk information om sammensætningen af den eksisterende bilpark og historisk transportarbejde. Ved brug af en avanceret regnearksmodel blev energiforbrug, CO₂-emissioner og bilbestanden bestemt ud fra fremskrivninger af transportbehovet, udvikling i energieffektivitet og sammensætning af drivmidler. Scenarier I scenariearbejdet blev der regnet på fem forskellige udviklinger. Ud over et referencescenarie blev der udarbejdet tre teknologiscenarier, nemlig et biobrændstofscenarie, et elbilsscenarie og et effektivitetsscenarie. Endelig udvikledes kombinationsscenariet (kombi-scenarie) ved en vægtning af de tre teknologispor. For nærmere beskrivelse af scenarieafgrænsning og hovedforudsætninger henvises til rapporten fra Opdatering I denne rapport præsenteres en opdatering af analysen og herefter en sammenligning af energiforbrug og CO₂ emissioner med Energistyrelsens 4 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

5 seneste basisfremskrivning fra Det statistiske datagrundlag i modellen er opdateret med data fra årene , og effekten af nye EU-politikker og betydende indenlandske beslutninger er søgt indregnet. Opsamling og konklusion De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere analyse vedrører opdatering af statistikken. Det har vist sig nødvendigt at anvende en højere realitetsfaktor i beregningerne end i den tidligere analyse. Realitetsfaktoren udtrykker forskellen mellem det oplyste brændstofforbrug fra bilfabrikanterne (i henhold til EU's testcyklus) og det observerede forbrug i energistatistikken. Forudsætninger om nye køretøjers fordeling på brændsler, vækstrater for transportarbejdet og fremskrivning af energieffektiviseringer har vi valgt at holde uændrede i forhold til 2011-analysen, da den opdaterede statistik ikke har givet belæg for at ændre disse forudsætninger. Resultaterne fra det opdaterede kombi-scenarie viser, at forventningen fra 2011-analysen om markant aftagende energiforbrug og CO₂-udledning fra transportsektoren i store træk kan fastholdes. Til sammenligning kan nævnes, at der i regeringens fremlagte klimaplan er vist en stigende CO₂-udledning fra transportsektoren. Figur 1. Udvikling af CO₂-emissioner i det nye og gamle kombi-scenarie I 2020 forventes en udledning på ca. 10 mio. tons CO₂-ækvivalenter i det opdaterede kombi-scenarie, mens der i Klimaplanen udledes ca. 12 mio. tons 1 DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING 2012 (Energistyrelsen, september 2012). 5 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

6 CO₂-ækvivalenter fra transportsektoren, altså en forskel på ca. 2 mio. tons. Figur 2. Udviklingen af samlede danske CO₂-emissioner og afvigelsen fra målet i 2020, kilde: Regeringens klimaplan. Så vidt vi kan vurdere, er de væsentligste forskelle mellem de to fremskrivninger betinget af forskellige forventninger til væksten i trafikarbejdet samt forskellige forventninger til fortsatte energieffektiviseringer i nye biler. Ifølge regeringens klimaplan er der i 2020 en manko på ca. 4 mio. tons CO₂ for at nå målet om 40 % reduktion. Hvis resultaterne fra denne analyse lægges til grund, vil mankoen være reduceret til ca. 2 mio. tons CO₂ i Der vil ifølge klimaplanens virkemiddelkatalog kunne spares CO₂reduktionstiltag med skyggepriser på mellem ca. 500 kr./ton og ca. 900 kr./ton. Anvendes en gennemsnitlig skyggepris på 700 kr./ton udtrykker det opdaterede kombi-scenarie således en samfundsøkonomisk besparelse på ca mio. kr. i Eventuelle meromkostninger ved at følge udviklingen i kombi-scenariet såfremt f.eks. forudsætningen om fortsatte energieffektiviseringer i nye biler kommer under pres er dog ikke vurderet. 6 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

7 2 Forudsætninger og opdatering Dette afsnit opridser forudsætningerne for kombi-scenariet og beskriver de væsentligste opdateringer af statistik, forudsætninger og resulterende energiforbrug og CO₂-emissioner i transportsektoren siden det oprindelige arbejde i Kombi-scenariets forudsætninger Kombi-scenariet skal forstås med udgangspunkt i referencen og de tre teknologiscenarier. Hvert teknologiscenarie aftegner en kombination af forudsætningerne fra referencen med et særligt fokus på en bestemt teknologiretning. Eksempelvis indeholder effektiviseringsscenariet de samme forudsætninger som referencescenariet kombineret med øget fokus på energieffektiviseringer i nye køretøjer. Udviklingen af effektiviseringer tager udgangspunkt i et vurderet effektiviseringspotentiale kombineret med politiske tiltag for at fremme udviklingen. Kombi-scenariet blev dengang udviklet for at vise den mest sandsynlige udvikling, under en ramme med fortsat politisk fokus på at reducere anvendelsen af fossile brændsler i transportsektoren i Danmark og i EU. Tabellen nedenfor viser, hvordan forudsætningerne i de forskellige scenarier er indregnet i kombi-scenariet. Når der eksempelvis er indregnet 50 % af forudsætningerne fra energieffektiviseringsscenariet, betyder det, at kombiscenariets energieffektiviseringer er et 50 % vægtet gennemsnit af referencens og effektiviseringsscenariets forudsætninger. Effektiviseringsscenarie Elbilsscenarie Biobrændstofscenarie % 20% 100% % 20% 100% % 28% 75% % 35% 50% % 50% 50% Tabel 1. Oversigt over kombi-scenariets vægtning af forudsætningerne fra de øvrige tre teknologiscenarier. Summerne skal ikke give 100 %, da det er en vægtning af forskellige forudsætninger 2.2 Fordeling af brændsler I kombi-scenariet forudsættes det, at 3 % af de solgte biler er elbiler i 2020 og 5 % er plug-in hybridbiler. Frem mod 2035 øges andelen af elbiler til 17 % og 7 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

8 andelen af plug-in hybrider til 23 %. Fra 2025 forudsættes det, at der vil blive solgt en stigende mængde biler, som kan køre på rent biobrændstof. Tilgangen af personbiler fremgår af Tabel 2. I analysen fra 2011 indgik også rene biobrændstofkøretøjer allerede fra Ellers er der ikke ændret på forudsætningerne i forhold til den tidligere analyse. Diesel* Benzin* Elbil Hybrid Biodiesel** Bioethanol** Pluginhybrid % 50 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % % 44 % 0 % 0 % 3 % 5 % 5 % % 33 % 5 % 5 % 5 % 12 % 8 % % 26 % 5 % 5 % 7 % 18 % 13 % % 15 % 6 % 6 % 17 % 18 % 23 % Tabel 2. Sammensætning af tilgangen af nye personbiler i kombi-scenariet *) indeholder iblanding af biobrændstoffer **) 100% biobrændstof For varebiler forventes fremadrettet samme fordeling som for personbiler. Dog er der korrigeret for, at en større andel varebiler kører på diesel frem for benzin. 2.3 Transportarbejde Transportarbejdet er opdateret med 2012 udgaven af tidligere anvendte statistikker fra Danmarks statistik. Det betyder, at der i nærværende analyse er medregnet tre nye statistikår; 2010, 2011 og Modellen fremskriver energiforbrug og CO₂-emissioner på baggrund af bl.a. en forventet efterspørgsel efter transportarbejde. Transportarbejdet er fremskrevet på baggrund af den historiske udvikling af transportarbejde og økonomi kombineret med overslag over den økonomiske vækst fremadrettet. I den tidligere analyse betød det, at der blev anvendt en årlig vækstrate for persontransportarbejdet på 0,7 %, mens transportarbejdet for lastbiler målt i tonkm (dvs. godskilometre) havde en vækstrate på 0,5 %, og varebilers trafikarbejde målt i køretøjskilometre havde en årlig vækstrate på 2,0 %. Figur 3 viser den historiske og fremskrevne udvikling, der er anvendt i den opdaterede analyse. Statistikken de seneste tre år viser en noget atypisk udvikling, som formentlig til dels kan forklares af finanskrisen. Denne udvikling har, sammen med moderate forventninger til den økonomiske vækst fremadrettet, ikke givet grundlag for at ændre i modelværktøjets vækstrater til fremskrivning af transportarbejdet. Persontransportarbejdet er vist i 8 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

9 personkilometre (pkm) og lastbiler er vist i tonkilometre (tonkm), mens trafikarbejdet i køretøjskilometre (kkm)er vist for varebiler. Figur 3. Fremskrivning af persontransportarbejde i mio. pkm (personkilometre, venstre y-akse), tung godstransport i mio. tonkm (tonkilometre, højre y-akse) og trafikarbejde for varebilstransport i mio. kkm (køretøjskilometre, højre y-akse). Det ses, at der har været et dyk i transportarbejdet for lastbiler omkring 2009, som antages at hænge sammen med finanskrisen. Det fremgår også, at transportarbejdet har rettet sig op i de efterfølgende år. For varebiler ses også et dyk (i trafikarbejdet), men det forekommer lidt senere end for lastbiler og uden en tilsvarende opretning. Dykket for varebiler kan ud over den økonomiske krise hænge sammen med ændringerne i registreringsafgifter i 2007, som bl.a. havde til hensigt at reducere privat anvendelse af varebiler. Det forklarer formentligt også, hvorfor kørselsarbejdet for varebiler fortsætter med at falde i 2011 og I fremskrivningen nås varebilernes niveau fra først igen i Havde vi antaget, at der kun var tale om et midlertidigt fald i varebilernes trafikarbejde omkring ville trafikarbejdet i 2020 ligge ca mio. kkm højere svarende til en øget CO₂-emission på i størrelsesordenen ca ton mio kkm * 265 g CO₂/km (energieffektivitet)*0,91 (korrektion for iblanding af biobrændstof) = tons CO₂.. 9 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

10 I Energistyrelsens basisfremskrivning forventes en højere stigning af trafikarbejdet for personbiler, end det er forudsat her. Fra 2005 til 2030 forventes trafikarbejdet at stige ca. 36 %, som det fremgår af figur 4. Med de givne forudsætninger for den opdaterede analyse forventes en stigning i samme periode på ca. 21 %. Figur 4. Udviklingen i af energiforbrug, trafikarbejde og energieffektivitet ifølge Energistyrelsens basisfremskrvning (Indeks, 2005=100) 2.4 Energieffektivitet Energieffektiviteten for den eksisterende bilpark er baseret på Danmarks Statistiks opgørelser af bilproducenternes oplysninger om, hvor meget nye biler kører pr. liter benzin eller pr. liter diesel. Energistatistik og kalibrering af statistikker med Realitetsfaktor Realitetsfaktoren blev brugt i 2011-analysen, så det beregnede brændselsforbrug baseret på bilproducenternes opgivne brændstofforbrug (km/l i henhold til EU s testcyklus) for de enkelte biltyper stemmer overens med det faktiske energiforbrug ifølge energistatistikken. Realitetsfaktoren er årgangsspecifik og har vist sig at være stigende over tid. Dvs. der er stigende forskel mellem beregnede data baseret på bilproducenternes oplysninger og statistikdata. Den samme problemstilling har været genstand for undersøgelser foretaget af International Council for Clean Transportation (ICCT), som finder en kraftig stigning over tid for afvigelsen mellem bilproducenternes oplysninger om energieffektiviteten og empiriske observationer. Et hovedresultat fra ICCT s 10 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

11 undersøgelse fremgår af Figur 5. I 2012 viser de forskellige undersøgelser afvigelser på mellem 18 og 34%. Analysen fra ICCT peger på en række faktorer, som kan være årsag til den stigende afvigelse mellem resultatet af testcyklusen og det observerede forbrug: - Øget anvendelse af teknologier som start-stop, der vurderes at have større effekt under test-cyklusens kørselsmønster end i praktisk drift - Anvendelse af dæk med lav rullemodstand i testen. - Øget anvendelse af aircondition, lys, musikanlæg, sædevarme, vinterdæk mv. I takt med at brændstofeffektiviteten øges vil disse elementer desuden fylde mere og dermed give anledning til en større afvigelse relativt set. Dertil kan ændringer i kørselsvaner og forhold i trafikken, fx øget køkørsel, også være årsag til ændringer. ICCT vurderer dog bl.a. på baggrund af tyske data, at disse forhold er af mindre betydning. Man arbejder fra EU's side på at introducere en ny test cyklus, som bedre afspejler faktiske kørselsforhold. Der bliver tale om en international testcyklus, World Light Duty Test, og udarbejdelsen sker i regi af UNECE (United Nations Economic Commission for Europe). Det forventes, at den nye testcyklus vil blive taget i brug senest i Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

12 Figur 5. Afvigelse mellem bilproducenternes oplysning om energieffektivitet og faktisk energieffektivitet. Kilde: International Council for Clean Transportation. 4 I analysen fra 2011 anvendte vi en realitetsfaktor for nye personbiler på 25 %. Gabet mellem statistikken og modellens beregnede brændstofmængder ser imidlertid ud til at være vokset. Den bedste overensstemmelse mellem brændstofmængder og statistik opnås nu, når realitetsfaktoren justeres til 35 % (se Figur 6). Grænsehandel, ændrede kørselsmønstre og statistisk usikkerhed kan dog også bidrage til afvigelsen. Set i lyset af ICCT s resultater, er 35 % afvigelse i den høje ende. Dog skal man være opmærksom på, at nye personbiler i Danmark i gennemsnit er mere brændstofeffektive end i EU, hvorfor afvigelsen kan være højere i Danmark. Der er i det i følgende anvendt en realitetsfaktor på 35 % i dag og fremadrettet, men med forbehold for, at faktoren er behæftet med usikkerhed jf. ovenstående. Figur 6 viser energiforbruget til personbiltransport samt i de to modelresultater med en realitetsfaktor på 1,25 og 1,35 fra Det fremgår umiddelbart, at kurven med en realitetsfaktor på 1,35 for personbiler er i 4 From laboratory to road A comparison of official and real-world fuel consumption And CO₂ values for cars in Europe and the United States (ICCT mf. 2013) 12 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

13 bedst overensstemmelse med statistikken. Det ses også, at realitetsfaktoren har væsentlig betydning for udviklingen i energiforbruget på længere sigt. I samme figur ses også udviklingen i det samlede energiforbrug til personbiler og varebiler. Hvor personbilernes samlede brændstofforbrug har ligget nogenlunde konstant i de sidste 5 år, er der sket et signifikant fald i det samlede energiforbrug til personbiler og varebiler. Den udvikling hænger formentlig sammen med førnævnte omlægning af registreringsafgifterne i 2007, som bl.a. havde til hensigt at reducere privat anvendelse af varebiler. Omlægningen har formentligt medført, at en del persontransport er flyttet fra varebiler til personbiler. Det skal desuden nævnes, at det kan være vanskeligt i energistatistikken at adskille brændstofforbrug anvendt i varebiler fra brændstofforbrug anvendt i personbiler. Figur 6: Udvikling i energiforbrug (PJ) til personbiler og varebiler. Statistikken for personbiler sammenholdes med to forskellige modelresultater, hvor der anvendes en realitetsfaktor på 1,25 og 1,35 fra 2012 Den historiske udvikling af energieffektiviteten er således korrigeret i forhold til den nye realitetsfaktor. Energieffektiviteten for nye personbiler udtrykt i MJ/km fremgår af Figur 7 og viser en justeret effektivitet for diesel og benzin biler på hhv. 2,1 og 2,15 MJ/km. Det fremgår endvidere, at energieffektiviteten for diesel og benzin biler konvergerer. 13 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

14 Figur 7. Statistisk grundlag for fremskrivning af energieffektiviteten for personbiler vist både i km/l (fuldoptrukne, højre akse) og som MJ/km (stiplede, venstre akse) Fremskrivning af brændstofforbrug for nye biler Der indgår forskellige forventninger til udviklingen i energieffektivitet for henholdsvis personbiler, varebiler og lastbiler samt for kollektiv transport. Personbiler Danmark klarer sig historisk godt på energieffektivitetssiden, hvilket sandsynligvis hænger sammen med den danske afgiftsstruktur. EU har i 2013 vedtaget krav til nye bilers energieffektivitet, som betyder, at den gennemsnitlige CO₂-udledning for alle nye biler i EU i 2021 skal være på 95 g CO₂/km. Fremskrivningen ovenfor er i overensstemmelse med den givne målsætning. I det tidligere arbejde var det forventet, at EU målet ville blive implementeret. I det opdaterede scenarie nås et gennemsnit på 96 g i Scenariet forudsætter, at kravene til nye bilers CO₂-emissioner vil blive skærpet efter Udviklingen fremgår af Figur 8 samt Tabel Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

15 g CO₂ /km Tidligere uden realitetsfaktor Tidligere med realitetsfaktor Nyt resultat uden realitetsfaktor Nyt resultat med realitetsfaktor Figur 8. Effektiviteten både statistisk og fremskrevet i g CO₂/km for personbiler for det tidligere og det nye resultat med og uden realitetsfaktor Diesel Benzin Elbil el Hybriddiesel Hybridbenzin Pluginhybrid Pluginhybrid brændstof Km/l Km/l Km/l Km/l MJ/km MJ/km MJ/km ,1 20,6 28,0 24,4 0,43 0,39 0, ,6 21,8 28,9 25,2 0,41 0,36 0, ,1 22,8 29,8 26,0 0,39 0,33 0, ,3 24,4 31,7 27,6 0,36 0,25 0, ,5 23,8 33,8 29,4 0,33 0,18 0, ,9 26,4 35,6 30,9 0,33 0,18 0,20 Tabel 3. Energieffektivitet før indregning af realitetsfaktor af nye personbiler fordelt på brændsler. For diesel, benzin, hybrid-diesel og hybrid-benzin er enheden km/l. For elbiler, pluginhybrider er enheden MJ/km Ovenstående svarer til en forbedring i energieffektiviteten for nye biler på ca. 2,2 % årligt for nye dieselbiler og 1,8% for nye benzinbiler frem til 2015 og efterfølgende på gennemsnitligt ca. 1,1 % årligt for dieselbiler og ca. 1,0% for benzinbiler. I Energistyrelsens basisfremskrivning forventes en noget lavere energieffektivisering. Frem til 2020 forventes således en forbedring i nye bilers effektivitet på ca. 0,4 %, og efterfølgende på ca. 0,2 %. 5 Varebiler 5 Danmarks Energifremskrivning 2012, Energistyrelsen Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

16 EU målsætningen for varebiler er 147 g/km i I 2015 er målet på 175 g/km, som tidligere var forventet først at blive implementeret i Energieffektiviteten for varebiler kan ses af tabel 4. Med de indlagte forbedringer forventes en forbedring af energieffektiviteten frem til 2020 på ca. 10% og fra 2020 til 2035 ca. 18% for nye biler. Modelmæssigt er det vanskeligt at implementere målet, fordi modellens kategori for varebiler også omfatter de mindste lastbiler (op til 6,0 ton) mens reguleringen omfatter varebiler op til 3,5 ton. Nye varebiler i modellen har derfor i gennemsnit en emission på 265 g/km i Målet for varebiler vil derfor ikke slå fuldt i gennem i modellen. Diesel Benzin Pluginhybrihybrid Plugin- Hybriddiesebenzin Hybrid- Elbil el brændstof Km/l Km/l Km/l Km/l MJ/km MJ/km MJ/km ,0 6,0 10,7 7,3 1,02 0,90 1, ,2 7,2 11,6 7,9 0,97 0,85 0, ,4 8,1 12,6 8,7 0,92 0,81 0, ,1 8,7 13,5 9,3 0,92 0,80 0, ,7 9,2 14,5 10,0 0,91 0,80 0, ,2 9,6 16,4 11,3 0,91 0,80 0,91 Tabel 4. Energieffektivitet for nye varebiler Lastbiler For lastbiler er der ikke fra EU vedtaget krav om effektivisering. Den historiske kurve for energieffektiviteten for lastbiler er meget flad, som det fremgår af figur 9. Der er imidlertid flere undersøgelser, der peger på, at der også for godtransport er effektviseringspotentiale at opnå. Bl.a. peger EU kommissionen på et betydeligt teknisk potentiale. 6 Derfor blev der i analysens effektiviseringsscenarie indlagt effektiviseringer på lastbiler, og der blev derfor også indlagt en forventet forbedring i kombi-scenariet. Der forventes dog først et gennembrud for forbedringer efter Forventningen til lastbilers forbedrede energiudnyttelse er i denne opdaterede version fastholdt i forhold til den tidligere analyse. Det betyder at der fra 2020 til 2035 forventes en forbedring af effektivteten på ca. 15 % i alt svarende til en årlig forbedring på 1,0 % Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

17 Figur 9. Energieffektivitet for lastbiler og varebiler i MJ/kkm Busser For busser forudsættes 10 % forbedring af effektiviteten i 2020 sammenlignet med 2012 pga. fokus på brændstofeffektivitet hos trafikselskaberne. Efter 2020 forudsættes i kombi-scenariet yderligere en forbedring af effektiviteten på busser på ca. 10 % frem til Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

18 2.5 Biobrændstof For benzin regnes med et 5 % iblandingskrav fra 2012 (såkaldt E5, svarer til 3,21 pct. på energibasis) og for diesel med 7% iblanding (B7, 6,53 pct. på energibasis). I 2020 regnes med E10 (6,42 pct. på energibasis) og B10 (9,33 pct. på energibasis). Forudsætningen er baseret på kravene i EU s VE direktiv, som foreskriver, at der skal anvendes minimum 10 % VE i transportsektoren i Iblandingsprocenterne forudsætter, at en del biodieselen er 2. generations brændstof (baseret på restprodukter), som tæller dobbelt i forhold til målsætningen. Brændstofdirektivet Udover VE direktivet skal Danmark også leve op til brændstofdirektivet, som indebærer, at vugge-til-grav drivhusgasemissionerne skal reduceres med 6 % per energienhed brændstof senest Det skal bemærkes, at på trods af den lavere procentsats i brændstofdirektivet kan det vise sig, at de forudsatte iblandingsprocenter ikke er tilstrækkelig til at leve op til brændstofdirektivets krav, bl.a. fordi der også udledes drivhusgasser i forbindelse med produktionen af biobrændstof. Frem mod 2035 forudsættes iblandingsprocenten at blive øget til 12,2% for diesel og 10,7 % for benzin på energibasis. Kombi-scenariet medregner bidrag for udviklingen inden biobrændstoffer. Det betyder, at der i scenariet ligger en forventning om politisk vilje, et markedsmæssigt gennembrud og højere betalingsvillighed for biobrændstoffer i fremtiden. 2.6 Nationale målsætninger I denne analyse er konsekvensen af den politiske aftale om togfonden indregnet. Togfond Aftalen har konsekvenser for sektorens energiforbrug på to fronter. Dels sker der en elektrificering af banenettet, som reducerer forbruget af diesel, dels forventes timemodellen at flytte køretøjskilometre fra personbiler til tog, fordi rejsetiden for tog reduceres. Aftalen forventer en elektrificering af hovedbanenettet implementeret i perioden Ifølge transportministeriet vil overgangen fra dieseldrevne toge til elektriske tog betyde en reduktion af CO₂-emissioner på i alt ca tons årligt. Persontrafikken på banenettet står i dag for ca. 96 % af trafikken målt i køretøjskilometre. Øvrige 4 % er godstransport på bane. 18 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

19 3 Resultater I det følgende præsenteres resultaterne af de ændrede energifremskrivninger sammenholdt med den tidligere analyses resultater. 3.1 Energiforbrug Energiforbruget i transportsektoren forventes at aftage. Som det fremgår af Figur 10 ligger den nye udvikling meget tæt på den tidligere. Hældningen på fremskrivningen er lidt lavere i den nye version end tidligere, fordi realitetsfaktoren er hævet. Statistikken i 2012 viser lavere energiforbrug end fremskrivningen i 2012 for 2011-analysen. Det giver et lavere udgangspunkt for fremskrivningen. Energiforbruget konvergerer mod det samme punkt i Figur 10. Udviklingen af det samlede energiforbrug i kombi-scenariet i PJ/år vist for det tidligere og nye resultat Energiforbruget fordelt på brændsler er aftagende fra konventionelle benzin- og dieselbiler og stigende fra alternative drivmidler i takt med, at de indfases, som det fremgår af figur Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

20 Figur 11. Fremskrivning af energiforbruget fordelt på brændsler i PJ/år for det opdaterede kombiscenarie I Danmarks Energifremskrivning(basisfremskrivningen) forventes en stigning i energiforbruget til transport til vej og bane, som det fremgår af figur 12. Det skyldes hovedsageligt forskelle i forudsætninger. I nærværende analyse er forventningerne til trafikarbejdets stigning lavere, og forventningerne til forbedringer i brændstoføkonomien højere end i basisfremskrivningen. Figur 12. Energiforbrug til vej- og jernbaneransport, PJ. Kilde: Basisfremskrivningen 20 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

21 3.2 CO₂-emissioner Reduktionen i CO₂-emissionerne er lidt kraftigere end udviklingen i energiforbruget pga. indfasningen af biobrændstof og særligt mod slutningen af perioden elbiler. Statistikken i perioden viser et lidt højere niveau end i fremskrivningen fra Desuden er det i den opdaterede fremskrivning muligt at spore togfondens indflydelse på resultatet, da der i perioden indfases en permanent sænkning. Figur 13. Udvikling af CO₂-emissioner i det nye og gamle kombi-scenarie Figuren nedenfor viser fremskrivningen af transportsektorens CO₂-emissioner fra Regeringens Klimaplan. CO₂-emissionen forventes at ligge nogenlunde uændret mellem 2010 og 2020 på ca. 13 Mt. Heri indgår øvrige transportudledninger, som omfatter indenrigs sø- og luftfart, som ikke indgår i nærværende fremskrivning. Uden denne post forventes emissionen, at forblive på ca. 12 Mt. Til sammenligning viser kombi-scenariet en udvikling fra ca. 12 Mt i 2010 til ca. 10 Mt i Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

22 Figur 14: Transportsektorens CO₂-udledninger ifølge regeringens Klimaplan. Øvrige transportudledninger dækker over jernbaner, indenrigssøfart- og luftfart. Kilde: Regeringens Klimaplan - På vej mod et samfund uden drivhusgasser, Regeringen Klimaplanen viser desuden, at der i 2020 vil være en manko på i størrelsesordenen 4 mio. ton CO₂-ækvivalent årligt i 2020 i forhold til at opnå regeringsmålet om 40 % CO₂-reduktion. Figur 15: Udvikling i danske udledninger sammenholdt med 40 pct. reduktionsmålet. Kilde: Regeringens Klimaplan 22 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

23 Som et centralt element i klimaplanen er der foretaget kvantitative analyser af i alt 47 virkemidler. For hvert virkemiddel er der beregnet en CO₂-skyggepris, som udtrykker den samfundsøkonomiske reduktionsomkostning i kr. per ton CO₂-ækvivalent. Som det fremgår af potentialekurven i Figur 16 vurderes reduktioner op til ca. 1,5 Mt at kunne gennemføres med negative eller meget lave reduktionsomkostninger, men herefter øges skyggeprisen betragteligt. Hvis mankoen reduceres fra 4 til 2 Mt som denne fremskrivning af energiforbrug og CO₂-emissioner peger på, vil der kunne spares CO₂reduktionstiltag med skyggepriser på mellem ca. 500 kr./ton og ca. 900 kr./ton, dvs. gennemsnitligt ca. 700 kr./ton. Samlet set ligger der således en samfundsøkonomisk besparelse på ca mio. kr. årligt i 2020 (2 Mt * ( )/2 kr./ton). Dette forudsætter, at der vælges de virkemidler, som har laveste samfundsøkonomiske omkostninger. I praksis kan andre hensyn spille ind, hvilket betyder, at det kan blive nødvendigt at vælgere dyrere virkemidler. Figur 16: Potentialekurve med marginale reduktionsomkostninger. Kilde: Regeringens Klimaplan 23 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark. Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark. Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum Maj 211 Udarbejdet af: János Hethey, Anders

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

MED FOKUS PÅ VEJTRANSPORTEN

MED FOKUS PÅ VEJTRANSPORTEN Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge - MED FOKUS PÅ VEJTRANSPORTEN 07-11-2011 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Norsk Petroleumsinstitutt Udarbejdet af: János Hethey, Anders Kofoed-Wiuff

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge. Bilag

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge. Bilag Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge Bilag 07-11-2011 Udarbejdet af: János Hethey, Anders Kofoed-Wiuff og Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt. Fossilfri Vejtransport 2050

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt. Fossilfri Vejtransport 2050 Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt Fossilfri Vejtransport 2050 Analyse nr. 10 2013 27. november 2013 Resume I dette notat er de teknologiske muligheder for at opnå en fossilfri vejtransport

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende:

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende: Kommentarer til Energistyrelsens Alternative Drivmiddel model version 3.0 Hellerup den 10. november 2014 Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,25/3 2015 Indhold 3.1. Indledning... 1 3.2. Persontransport...

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængigt af fossile brændsler inden 2050

Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængigt af fossile brændsler inden 2050 Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængigt af fossile brændsler inden 2050 Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Grøn omstilling af den kollektive bustrafik

Grøn omstilling af den kollektive bustrafik Grøn omstilling af den kollektive bustrafik TJØF Transportøkonomisk Forening Kollektiv Trafik Konference 2013 Chefkonsulent Niels-Anders Nielsen Center for biler og grøn Transport Priser Udviklingen i

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050

Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 1 Dansk transport uden kul og olie hvordan? Et oplæg til debat

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse

Læs mere

CO 2 -udledning fra fremtidens personbiler i Norden

CO 2 -udledning fra fremtidens personbiler i Norden CO 2 -udledning fra fremtidens personbiler i Norden Med delanalyse af betydningen for elsystemet af 500.000 elbiler i Norden Januar 2011 Udarbejdet for: Energi- og olieforum og Norsk Petroleumsinstitutt

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren. Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas. Version 2

Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren. Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas. Version 2 Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas Version 2 22-12-2011 2 Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren - 22-12-2011 Sammenfatning Omtrent

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker Lars Engberg Seniorforsker Rob Marsh Seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen Adjunkt Claus Lassen Aarhus Universitet:

Læs mere

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ II.1 Indledning Et velfungerende transportsystem centralt for samfundet Gener ved bilkørsel Forskellige afgifter på biler og kørsel Et velfungerende transportsystem

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen

Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen 27. november 2009 Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen Af direktør Thomas Færgeman i samråd med CONCITOs transportgruppe 1. Baggrund

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING

DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING 212 Danmarks Energifremskrivning, september 212 Udgivet i september 212 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67, Fax 33 11 47 43, E-mail: ens@ens.dk,

Læs mere

TEMANOTAT OM TRANSPORT INDHOLD. 1 Forord 2. 2 Sammenfatning 2

TEMANOTAT OM TRANSPORT INDHOLD. 1 Forord 2. 2 Sammenfatning 2 TRANSPORT HOVEDSTADENSREGIONEN TEMANOTAT OM TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Forord 2 2 Sammenfatning 2 3 Transportsektoren

Læs mere

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport 2 3 Kolofon Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse - udgivet i samarbejde med Midttrafik og Region

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Energistyrelsen. Marts 2014 SCREENING AF INTERNATIONALE POLICY-ERFARINGER VEDR. GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN

Energistyrelsen. Marts 2014 SCREENING AF INTERNATIONALE POLICY-ERFARINGER VEDR. GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN Energistyrelsen Marts 2014 SCREENING AF INTERNATIONALE POLICY-ERFARINGER VEDR. GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN PROJEKT Energistyrelsen NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Begrænsning af transportsektorens CO 2 -udslip. Regeringens handlingsplan

Begrænsning af transportsektorens CO 2 -udslip. Regeringens handlingsplan Begrænsning af transportsektorens CO 2 -udslip Regeringens handlingsplan 2 Indhold FORORD... 4 1. INDLEDNING... 5 1.1 Effektivisering af transportsektoren... 6 1.2 Indikatorer for udviklingen i effektivisering

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave UDVIDET SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Klimavenlig transportbeskatning

Klimavenlig transportbeskatning 24. februar 2014 RAPPORT Personbiler er blevet billigere og mere energiøkonomiske i Danmark i de seneste år. Den samlede CO2-udledning fra personbiltrafikken er imidlertid ikke faldet, da de billigere

Læs mere