Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012"

Transkript

1 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum

2 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K T: F: Web: 2 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

3 Indhold 1 Indledning og sammenfatning Forudsætninger og opdatering Kombi-scenariets forudsætninger Fordeling af brændsler Transportarbejde Energieffektivitet Biobrændstof Nationale målsætninger Resultater Energiforbrug CO₂-emissioner Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

4 1 Indledning og sammenfatning I maj 2011 udarbejdede Ea Energianalyse for Energi- og olieforum en række scenarier for fremskrivning af transportsektorens energiforbrug og CO₂udledning frem til Scenarierne viste, at energiforbrug og CO₂-udledning fra transportsektoren vil falde frem mod 2035 sammenlignet med 2008, på trods af forventningerne om fortsat stigende efterspørgsel efter transportarbejde. Ea Energianalyse vurderede i 2011, at det såkaldte kombinationsscenarie aftegner den mest sandsynlige udvikling under en ramme med fortsat politisk fokus på CO₂ reduktioner i transportsektoren i Danmark og i EU. I dette scenarie skyldes faldet i energiforbrug og CO₂-udledning en kombination af bedre brændstoføkonomi for nye biler, øget anvendelse af biobrændstoffer, samt i mindre omfang indfasning af elbiler. Formål Energi- og olieforum har i efteråret 2013 efterspurgt en opdatering af dette arbejde. Endvidere ønskes en sammenligning af kombinationsscenariet med grundlaget for regeringens klimaplan, som blev fremlagt i august Endelig ønskes et overslag over økonomiske konsekvenser i 2020, såfremt kombinationsscenariets fremskrivning anvendes som grundlag og under forudsætning om, at målet om 40% CO₂ reduktion i forhold til niveauet i 1990 skal nås. Metode Rapporten fra 2011 var baseret på statistisk information om sammensætningen af den eksisterende bilpark og historisk transportarbejde. Ved brug af en avanceret regnearksmodel blev energiforbrug, CO₂-emissioner og bilbestanden bestemt ud fra fremskrivninger af transportbehovet, udvikling i energieffektivitet og sammensætning af drivmidler. Scenarier I scenariearbejdet blev der regnet på fem forskellige udviklinger. Ud over et referencescenarie blev der udarbejdet tre teknologiscenarier, nemlig et biobrændstofscenarie, et elbilsscenarie og et effektivitetsscenarie. Endelig udvikledes kombinationsscenariet (kombi-scenarie) ved en vægtning af de tre teknologispor. For nærmere beskrivelse af scenarieafgrænsning og hovedforudsætninger henvises til rapporten fra Opdatering I denne rapport præsenteres en opdatering af analysen og herefter en sammenligning af energiforbrug og CO₂ emissioner med Energistyrelsens 4 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

5 seneste basisfremskrivning fra Det statistiske datagrundlag i modellen er opdateret med data fra årene , og effekten af nye EU-politikker og betydende indenlandske beslutninger er søgt indregnet. Opsamling og konklusion De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere analyse vedrører opdatering af statistikken. Det har vist sig nødvendigt at anvende en højere realitetsfaktor i beregningerne end i den tidligere analyse. Realitetsfaktoren udtrykker forskellen mellem det oplyste brændstofforbrug fra bilfabrikanterne (i henhold til EU's testcyklus) og det observerede forbrug i energistatistikken. Forudsætninger om nye køretøjers fordeling på brændsler, vækstrater for transportarbejdet og fremskrivning af energieffektiviseringer har vi valgt at holde uændrede i forhold til 2011-analysen, da den opdaterede statistik ikke har givet belæg for at ændre disse forudsætninger. Resultaterne fra det opdaterede kombi-scenarie viser, at forventningen fra 2011-analysen om markant aftagende energiforbrug og CO₂-udledning fra transportsektoren i store træk kan fastholdes. Til sammenligning kan nævnes, at der i regeringens fremlagte klimaplan er vist en stigende CO₂-udledning fra transportsektoren. Figur 1. Udvikling af CO₂-emissioner i det nye og gamle kombi-scenarie I 2020 forventes en udledning på ca. 10 mio. tons CO₂-ækvivalenter i det opdaterede kombi-scenarie, mens der i Klimaplanen udledes ca. 12 mio. tons 1 DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING 2012 (Energistyrelsen, september 2012). 5 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

6 CO₂-ækvivalenter fra transportsektoren, altså en forskel på ca. 2 mio. tons. Figur 2. Udviklingen af samlede danske CO₂-emissioner og afvigelsen fra målet i 2020, kilde: Regeringens klimaplan. Så vidt vi kan vurdere, er de væsentligste forskelle mellem de to fremskrivninger betinget af forskellige forventninger til væksten i trafikarbejdet samt forskellige forventninger til fortsatte energieffektiviseringer i nye biler. Ifølge regeringens klimaplan er der i 2020 en manko på ca. 4 mio. tons CO₂ for at nå målet om 40 % reduktion. Hvis resultaterne fra denne analyse lægges til grund, vil mankoen være reduceret til ca. 2 mio. tons CO₂ i Der vil ifølge klimaplanens virkemiddelkatalog kunne spares CO₂reduktionstiltag med skyggepriser på mellem ca. 500 kr./ton og ca. 900 kr./ton. Anvendes en gennemsnitlig skyggepris på 700 kr./ton udtrykker det opdaterede kombi-scenarie således en samfundsøkonomisk besparelse på ca mio. kr. i Eventuelle meromkostninger ved at følge udviklingen i kombi-scenariet såfremt f.eks. forudsætningen om fortsatte energieffektiviseringer i nye biler kommer under pres er dog ikke vurderet. 6 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

7 2 Forudsætninger og opdatering Dette afsnit opridser forudsætningerne for kombi-scenariet og beskriver de væsentligste opdateringer af statistik, forudsætninger og resulterende energiforbrug og CO₂-emissioner i transportsektoren siden det oprindelige arbejde i Kombi-scenariets forudsætninger Kombi-scenariet skal forstås med udgangspunkt i referencen og de tre teknologiscenarier. Hvert teknologiscenarie aftegner en kombination af forudsætningerne fra referencen med et særligt fokus på en bestemt teknologiretning. Eksempelvis indeholder effektiviseringsscenariet de samme forudsætninger som referencescenariet kombineret med øget fokus på energieffektiviseringer i nye køretøjer. Udviklingen af effektiviseringer tager udgangspunkt i et vurderet effektiviseringspotentiale kombineret med politiske tiltag for at fremme udviklingen. Kombi-scenariet blev dengang udviklet for at vise den mest sandsynlige udvikling, under en ramme med fortsat politisk fokus på at reducere anvendelsen af fossile brændsler i transportsektoren i Danmark og i EU. Tabellen nedenfor viser, hvordan forudsætningerne i de forskellige scenarier er indregnet i kombi-scenariet. Når der eksempelvis er indregnet 50 % af forudsætningerne fra energieffektiviseringsscenariet, betyder det, at kombiscenariets energieffektiviseringer er et 50 % vægtet gennemsnit af referencens og effektiviseringsscenariets forudsætninger. Effektiviseringsscenarie Elbilsscenarie Biobrændstofscenarie % 20% 100% % 20% 100% % 28% 75% % 35% 50% % 50% 50% Tabel 1. Oversigt over kombi-scenariets vægtning af forudsætningerne fra de øvrige tre teknologiscenarier. Summerne skal ikke give 100 %, da det er en vægtning af forskellige forudsætninger 2.2 Fordeling af brændsler I kombi-scenariet forudsættes det, at 3 % af de solgte biler er elbiler i 2020 og 5 % er plug-in hybridbiler. Frem mod 2035 øges andelen af elbiler til 17 % og 7 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

8 andelen af plug-in hybrider til 23 %. Fra 2025 forudsættes det, at der vil blive solgt en stigende mængde biler, som kan køre på rent biobrændstof. Tilgangen af personbiler fremgår af Tabel 2. I analysen fra 2011 indgik også rene biobrændstofkøretøjer allerede fra Ellers er der ikke ændret på forudsætningerne i forhold til den tidligere analyse. Diesel* Benzin* Elbil Hybrid Biodiesel** Bioethanol** Pluginhybrid % 50 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % % 44 % 0 % 0 % 3 % 5 % 5 % % 33 % 5 % 5 % 5 % 12 % 8 % % 26 % 5 % 5 % 7 % 18 % 13 % % 15 % 6 % 6 % 17 % 18 % 23 % Tabel 2. Sammensætning af tilgangen af nye personbiler i kombi-scenariet *) indeholder iblanding af biobrændstoffer **) 100% biobrændstof For varebiler forventes fremadrettet samme fordeling som for personbiler. Dog er der korrigeret for, at en større andel varebiler kører på diesel frem for benzin. 2.3 Transportarbejde Transportarbejdet er opdateret med 2012 udgaven af tidligere anvendte statistikker fra Danmarks statistik. Det betyder, at der i nærværende analyse er medregnet tre nye statistikår; 2010, 2011 og Modellen fremskriver energiforbrug og CO₂-emissioner på baggrund af bl.a. en forventet efterspørgsel efter transportarbejde. Transportarbejdet er fremskrevet på baggrund af den historiske udvikling af transportarbejde og økonomi kombineret med overslag over den økonomiske vækst fremadrettet. I den tidligere analyse betød det, at der blev anvendt en årlig vækstrate for persontransportarbejdet på 0,7 %, mens transportarbejdet for lastbiler målt i tonkm (dvs. godskilometre) havde en vækstrate på 0,5 %, og varebilers trafikarbejde målt i køretøjskilometre havde en årlig vækstrate på 2,0 %. Figur 3 viser den historiske og fremskrevne udvikling, der er anvendt i den opdaterede analyse. Statistikken de seneste tre år viser en noget atypisk udvikling, som formentlig til dels kan forklares af finanskrisen. Denne udvikling har, sammen med moderate forventninger til den økonomiske vækst fremadrettet, ikke givet grundlag for at ændre i modelværktøjets vækstrater til fremskrivning af transportarbejdet. Persontransportarbejdet er vist i 8 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

9 personkilometre (pkm) og lastbiler er vist i tonkilometre (tonkm), mens trafikarbejdet i køretøjskilometre (kkm)er vist for varebiler. Figur 3. Fremskrivning af persontransportarbejde i mio. pkm (personkilometre, venstre y-akse), tung godstransport i mio. tonkm (tonkilometre, højre y-akse) og trafikarbejde for varebilstransport i mio. kkm (køretøjskilometre, højre y-akse). Det ses, at der har været et dyk i transportarbejdet for lastbiler omkring 2009, som antages at hænge sammen med finanskrisen. Det fremgår også, at transportarbejdet har rettet sig op i de efterfølgende år. For varebiler ses også et dyk (i trafikarbejdet), men det forekommer lidt senere end for lastbiler og uden en tilsvarende opretning. Dykket for varebiler kan ud over den økonomiske krise hænge sammen med ændringerne i registreringsafgifter i 2007, som bl.a. havde til hensigt at reducere privat anvendelse af varebiler. Det forklarer formentligt også, hvorfor kørselsarbejdet for varebiler fortsætter med at falde i 2011 og I fremskrivningen nås varebilernes niveau fra først igen i Havde vi antaget, at der kun var tale om et midlertidigt fald i varebilernes trafikarbejde omkring ville trafikarbejdet i 2020 ligge ca mio. kkm højere svarende til en øget CO₂-emission på i størrelsesordenen ca ton mio kkm * 265 g CO₂/km (energieffektivitet)*0,91 (korrektion for iblanding af biobrændstof) = tons CO₂.. 9 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

10 I Energistyrelsens basisfremskrivning forventes en højere stigning af trafikarbejdet for personbiler, end det er forudsat her. Fra 2005 til 2030 forventes trafikarbejdet at stige ca. 36 %, som det fremgår af figur 4. Med de givne forudsætninger for den opdaterede analyse forventes en stigning i samme periode på ca. 21 %. Figur 4. Udviklingen i af energiforbrug, trafikarbejde og energieffektivitet ifølge Energistyrelsens basisfremskrvning (Indeks, 2005=100) 2.4 Energieffektivitet Energieffektiviteten for den eksisterende bilpark er baseret på Danmarks Statistiks opgørelser af bilproducenternes oplysninger om, hvor meget nye biler kører pr. liter benzin eller pr. liter diesel. Energistatistik og kalibrering af statistikker med Realitetsfaktor Realitetsfaktoren blev brugt i 2011-analysen, så det beregnede brændselsforbrug baseret på bilproducenternes opgivne brændstofforbrug (km/l i henhold til EU s testcyklus) for de enkelte biltyper stemmer overens med det faktiske energiforbrug ifølge energistatistikken. Realitetsfaktoren er årgangsspecifik og har vist sig at være stigende over tid. Dvs. der er stigende forskel mellem beregnede data baseret på bilproducenternes oplysninger og statistikdata. Den samme problemstilling har været genstand for undersøgelser foretaget af International Council for Clean Transportation (ICCT), som finder en kraftig stigning over tid for afvigelsen mellem bilproducenternes oplysninger om energieffektiviteten og empiriske observationer. Et hovedresultat fra ICCT s 10 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

11 undersøgelse fremgår af Figur 5. I 2012 viser de forskellige undersøgelser afvigelser på mellem 18 og 34%. Analysen fra ICCT peger på en række faktorer, som kan være årsag til den stigende afvigelse mellem resultatet af testcyklusen og det observerede forbrug: - Øget anvendelse af teknologier som start-stop, der vurderes at have større effekt under test-cyklusens kørselsmønster end i praktisk drift - Anvendelse af dæk med lav rullemodstand i testen. - Øget anvendelse af aircondition, lys, musikanlæg, sædevarme, vinterdæk mv. I takt med at brændstofeffektiviteten øges vil disse elementer desuden fylde mere og dermed give anledning til en større afvigelse relativt set. Dertil kan ændringer i kørselsvaner og forhold i trafikken, fx øget køkørsel, også være årsag til ændringer. ICCT vurderer dog bl.a. på baggrund af tyske data, at disse forhold er af mindre betydning. Man arbejder fra EU's side på at introducere en ny test cyklus, som bedre afspejler faktiske kørselsforhold. Der bliver tale om en international testcyklus, World Light Duty Test, og udarbejdelsen sker i regi af UNECE (United Nations Economic Commission for Europe). Det forventes, at den nye testcyklus vil blive taget i brug senest i Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

12 Figur 5. Afvigelse mellem bilproducenternes oplysning om energieffektivitet og faktisk energieffektivitet. Kilde: International Council for Clean Transportation. 4 I analysen fra 2011 anvendte vi en realitetsfaktor for nye personbiler på 25 %. Gabet mellem statistikken og modellens beregnede brændstofmængder ser imidlertid ud til at være vokset. Den bedste overensstemmelse mellem brændstofmængder og statistik opnås nu, når realitetsfaktoren justeres til 35 % (se Figur 6). Grænsehandel, ændrede kørselsmønstre og statistisk usikkerhed kan dog også bidrage til afvigelsen. Set i lyset af ICCT s resultater, er 35 % afvigelse i den høje ende. Dog skal man være opmærksom på, at nye personbiler i Danmark i gennemsnit er mere brændstofeffektive end i EU, hvorfor afvigelsen kan være højere i Danmark. Der er i det i følgende anvendt en realitetsfaktor på 35 % i dag og fremadrettet, men med forbehold for, at faktoren er behæftet med usikkerhed jf. ovenstående. Figur 6 viser energiforbruget til personbiltransport samt i de to modelresultater med en realitetsfaktor på 1,25 og 1,35 fra Det fremgår umiddelbart, at kurven med en realitetsfaktor på 1,35 for personbiler er i 4 From laboratory to road A comparison of official and real-world fuel consumption And CO₂ values for cars in Europe and the United States (ICCT mf. 2013) 12 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

13 bedst overensstemmelse med statistikken. Det ses også, at realitetsfaktoren har væsentlig betydning for udviklingen i energiforbruget på længere sigt. I samme figur ses også udviklingen i det samlede energiforbrug til personbiler og varebiler. Hvor personbilernes samlede brændstofforbrug har ligget nogenlunde konstant i de sidste 5 år, er der sket et signifikant fald i det samlede energiforbrug til personbiler og varebiler. Den udvikling hænger formentlig sammen med førnævnte omlægning af registreringsafgifterne i 2007, som bl.a. havde til hensigt at reducere privat anvendelse af varebiler. Omlægningen har formentligt medført, at en del persontransport er flyttet fra varebiler til personbiler. Det skal desuden nævnes, at det kan være vanskeligt i energistatistikken at adskille brændstofforbrug anvendt i varebiler fra brændstofforbrug anvendt i personbiler. Figur 6: Udvikling i energiforbrug (PJ) til personbiler og varebiler. Statistikken for personbiler sammenholdes med to forskellige modelresultater, hvor der anvendes en realitetsfaktor på 1,25 og 1,35 fra 2012 Den historiske udvikling af energieffektiviteten er således korrigeret i forhold til den nye realitetsfaktor. Energieffektiviteten for nye personbiler udtrykt i MJ/km fremgår af Figur 7 og viser en justeret effektivitet for diesel og benzin biler på hhv. 2,1 og 2,15 MJ/km. Det fremgår endvidere, at energieffektiviteten for diesel og benzin biler konvergerer. 13 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

14 Figur 7. Statistisk grundlag for fremskrivning af energieffektiviteten for personbiler vist både i km/l (fuldoptrukne, højre akse) og som MJ/km (stiplede, venstre akse) Fremskrivning af brændstofforbrug for nye biler Der indgår forskellige forventninger til udviklingen i energieffektivitet for henholdsvis personbiler, varebiler og lastbiler samt for kollektiv transport. Personbiler Danmark klarer sig historisk godt på energieffektivitetssiden, hvilket sandsynligvis hænger sammen med den danske afgiftsstruktur. EU har i 2013 vedtaget krav til nye bilers energieffektivitet, som betyder, at den gennemsnitlige CO₂-udledning for alle nye biler i EU i 2021 skal være på 95 g CO₂/km. Fremskrivningen ovenfor er i overensstemmelse med den givne målsætning. I det tidligere arbejde var det forventet, at EU målet ville blive implementeret. I det opdaterede scenarie nås et gennemsnit på 96 g i Scenariet forudsætter, at kravene til nye bilers CO₂-emissioner vil blive skærpet efter Udviklingen fremgår af Figur 8 samt Tabel Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

15 g CO₂ /km Tidligere uden realitetsfaktor Tidligere med realitetsfaktor Nyt resultat uden realitetsfaktor Nyt resultat med realitetsfaktor Figur 8. Effektiviteten både statistisk og fremskrevet i g CO₂/km for personbiler for det tidligere og det nye resultat med og uden realitetsfaktor Diesel Benzin Elbil el Hybriddiesel Hybridbenzin Pluginhybrid Pluginhybrid brændstof Km/l Km/l Km/l Km/l MJ/km MJ/km MJ/km ,1 20,6 28,0 24,4 0,43 0,39 0, ,6 21,8 28,9 25,2 0,41 0,36 0, ,1 22,8 29,8 26,0 0,39 0,33 0, ,3 24,4 31,7 27,6 0,36 0,25 0, ,5 23,8 33,8 29,4 0,33 0,18 0, ,9 26,4 35,6 30,9 0,33 0,18 0,20 Tabel 3. Energieffektivitet før indregning af realitetsfaktor af nye personbiler fordelt på brændsler. For diesel, benzin, hybrid-diesel og hybrid-benzin er enheden km/l. For elbiler, pluginhybrider er enheden MJ/km Ovenstående svarer til en forbedring i energieffektiviteten for nye biler på ca. 2,2 % årligt for nye dieselbiler og 1,8% for nye benzinbiler frem til 2015 og efterfølgende på gennemsnitligt ca. 1,1 % årligt for dieselbiler og ca. 1,0% for benzinbiler. I Energistyrelsens basisfremskrivning forventes en noget lavere energieffektivisering. Frem til 2020 forventes således en forbedring i nye bilers effektivitet på ca. 0,4 %, og efterfølgende på ca. 0,2 %. 5 Varebiler 5 Danmarks Energifremskrivning 2012, Energistyrelsen Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

16 EU målsætningen for varebiler er 147 g/km i I 2015 er målet på 175 g/km, som tidligere var forventet først at blive implementeret i Energieffektiviteten for varebiler kan ses af tabel 4. Med de indlagte forbedringer forventes en forbedring af energieffektiviteten frem til 2020 på ca. 10% og fra 2020 til 2035 ca. 18% for nye biler. Modelmæssigt er det vanskeligt at implementere målet, fordi modellens kategori for varebiler også omfatter de mindste lastbiler (op til 6,0 ton) mens reguleringen omfatter varebiler op til 3,5 ton. Nye varebiler i modellen har derfor i gennemsnit en emission på 265 g/km i Målet for varebiler vil derfor ikke slå fuldt i gennem i modellen. Diesel Benzin Pluginhybrihybrid Plugin- Hybriddiesebenzin Hybrid- Elbil el brændstof Km/l Km/l Km/l Km/l MJ/km MJ/km MJ/km ,0 6,0 10,7 7,3 1,02 0,90 1, ,2 7,2 11,6 7,9 0,97 0,85 0, ,4 8,1 12,6 8,7 0,92 0,81 0, ,1 8,7 13,5 9,3 0,92 0,80 0, ,7 9,2 14,5 10,0 0,91 0,80 0, ,2 9,6 16,4 11,3 0,91 0,80 0,91 Tabel 4. Energieffektivitet for nye varebiler Lastbiler For lastbiler er der ikke fra EU vedtaget krav om effektivisering. Den historiske kurve for energieffektiviteten for lastbiler er meget flad, som det fremgår af figur 9. Der er imidlertid flere undersøgelser, der peger på, at der også for godtransport er effektviseringspotentiale at opnå. Bl.a. peger EU kommissionen på et betydeligt teknisk potentiale. 6 Derfor blev der i analysens effektiviseringsscenarie indlagt effektiviseringer på lastbiler, og der blev derfor også indlagt en forventet forbedring i kombi-scenariet. Der forventes dog først et gennembrud for forbedringer efter Forventningen til lastbilers forbedrede energiudnyttelse er i denne opdaterede version fastholdt i forhold til den tidligere analyse. Det betyder at der fra 2020 til 2035 forventes en forbedring af effektivteten på ca. 15 % i alt svarende til en årlig forbedring på 1,0 % Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

17 Figur 9. Energieffektivitet for lastbiler og varebiler i MJ/kkm Busser For busser forudsættes 10 % forbedring af effektiviteten i 2020 sammenlignet med 2012 pga. fokus på brændstofeffektivitet hos trafikselskaberne. Efter 2020 forudsættes i kombi-scenariet yderligere en forbedring af effektiviteten på busser på ca. 10 % frem til Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

18 2.5 Biobrændstof For benzin regnes med et 5 % iblandingskrav fra 2012 (såkaldt E5, svarer til 3,21 pct. på energibasis) og for diesel med 7% iblanding (B7, 6,53 pct. på energibasis). I 2020 regnes med E10 (6,42 pct. på energibasis) og B10 (9,33 pct. på energibasis). Forudsætningen er baseret på kravene i EU s VE direktiv, som foreskriver, at der skal anvendes minimum 10 % VE i transportsektoren i Iblandingsprocenterne forudsætter, at en del biodieselen er 2. generations brændstof (baseret på restprodukter), som tæller dobbelt i forhold til målsætningen. Brændstofdirektivet Udover VE direktivet skal Danmark også leve op til brændstofdirektivet, som indebærer, at vugge-til-grav drivhusgasemissionerne skal reduceres med 6 % per energienhed brændstof senest Det skal bemærkes, at på trods af den lavere procentsats i brændstofdirektivet kan det vise sig, at de forudsatte iblandingsprocenter ikke er tilstrækkelig til at leve op til brændstofdirektivets krav, bl.a. fordi der også udledes drivhusgasser i forbindelse med produktionen af biobrændstof. Frem mod 2035 forudsættes iblandingsprocenten at blive øget til 12,2% for diesel og 10,7 % for benzin på energibasis. Kombi-scenariet medregner bidrag for udviklingen inden biobrændstoffer. Det betyder, at der i scenariet ligger en forventning om politisk vilje, et markedsmæssigt gennembrud og højere betalingsvillighed for biobrændstoffer i fremtiden. 2.6 Nationale målsætninger I denne analyse er konsekvensen af den politiske aftale om togfonden indregnet. Togfond Aftalen har konsekvenser for sektorens energiforbrug på to fronter. Dels sker der en elektrificering af banenettet, som reducerer forbruget af diesel, dels forventes timemodellen at flytte køretøjskilometre fra personbiler til tog, fordi rejsetiden for tog reduceres. Aftalen forventer en elektrificering af hovedbanenettet implementeret i perioden Ifølge transportministeriet vil overgangen fra dieseldrevne toge til elektriske tog betyde en reduktion af CO₂-emissioner på i alt ca tons årligt. Persontrafikken på banenettet står i dag for ca. 96 % af trafikken målt i køretøjskilometre. Øvrige 4 % er godstransport på bane. 18 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

19 3 Resultater I det følgende præsenteres resultaterne af de ændrede energifremskrivninger sammenholdt med den tidligere analyses resultater. 3.1 Energiforbrug Energiforbruget i transportsektoren forventes at aftage. Som det fremgår af Figur 10 ligger den nye udvikling meget tæt på den tidligere. Hældningen på fremskrivningen er lidt lavere i den nye version end tidligere, fordi realitetsfaktoren er hævet. Statistikken i 2012 viser lavere energiforbrug end fremskrivningen i 2012 for 2011-analysen. Det giver et lavere udgangspunkt for fremskrivningen. Energiforbruget konvergerer mod det samme punkt i Figur 10. Udviklingen af det samlede energiforbrug i kombi-scenariet i PJ/år vist for det tidligere og nye resultat Energiforbruget fordelt på brændsler er aftagende fra konventionelle benzin- og dieselbiler og stigende fra alternative drivmidler i takt med, at de indfases, som det fremgår af figur Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

20 Figur 11. Fremskrivning af energiforbruget fordelt på brændsler i PJ/år for det opdaterede kombiscenarie I Danmarks Energifremskrivning(basisfremskrivningen) forventes en stigning i energiforbruget til transport til vej og bane, som det fremgår af figur 12. Det skyldes hovedsageligt forskelle i forudsætninger. I nærværende analyse er forventningerne til trafikarbejdets stigning lavere, og forventningerne til forbedringer i brændstoføkonomien højere end i basisfremskrivningen. Figur 12. Energiforbrug til vej- og jernbaneransport, PJ. Kilde: Basisfremskrivningen 20 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

21 3.2 CO₂-emissioner Reduktionen i CO₂-emissionerne er lidt kraftigere end udviklingen i energiforbruget pga. indfasningen af biobrændstof og særligt mod slutningen af perioden elbiler. Statistikken i perioden viser et lidt højere niveau end i fremskrivningen fra Desuden er det i den opdaterede fremskrivning muligt at spore togfondens indflydelse på resultatet, da der i perioden indfases en permanent sænkning. Figur 13. Udvikling af CO₂-emissioner i det nye og gamle kombi-scenarie Figuren nedenfor viser fremskrivningen af transportsektorens CO₂-emissioner fra Regeringens Klimaplan. CO₂-emissionen forventes at ligge nogenlunde uændret mellem 2010 og 2020 på ca. 13 Mt. Heri indgår øvrige transportudledninger, som omfatter indenrigs sø- og luftfart, som ikke indgår i nærværende fremskrivning. Uden denne post forventes emissionen, at forblive på ca. 12 Mt. Til sammenligning viser kombi-scenariet en udvikling fra ca. 12 Mt i 2010 til ca. 10 Mt i Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

22 Figur 14: Transportsektorens CO₂-udledninger ifølge regeringens Klimaplan. Øvrige transportudledninger dækker over jernbaner, indenrigssøfart- og luftfart. Kilde: Regeringens Klimaplan - På vej mod et samfund uden drivhusgasser, Regeringen Klimaplanen viser desuden, at der i 2020 vil være en manko på i størrelsesordenen 4 mio. ton CO₂-ækvivalent årligt i 2020 i forhold til at opnå regeringsmålet om 40 % CO₂-reduktion. Figur 15: Udvikling i danske udledninger sammenholdt med 40 pct. reduktionsmålet. Kilde: Regeringens Klimaplan 22 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

23 Som et centralt element i klimaplanen er der foretaget kvantitative analyser af i alt 47 virkemidler. For hvert virkemiddel er der beregnet en CO₂-skyggepris, som udtrykker den samfundsøkonomiske reduktionsomkostning i kr. per ton CO₂-ækvivalent. Som det fremgår af potentialekurven i Figur 16 vurderes reduktioner op til ca. 1,5 Mt at kunne gennemføres med negative eller meget lave reduktionsomkostninger, men herefter øges skyggeprisen betragteligt. Hvis mankoen reduceres fra 4 til 2 Mt som denne fremskrivning af energiforbrug og CO₂-emissioner peger på, vil der kunne spares CO₂reduktionstiltag med skyggepriser på mellem ca. 500 kr./ton og ca. 900 kr./ton, dvs. gennemsnitligt ca. 700 kr./ton. Samlet set ligger der således en samfundsøkonomisk besparelse på ca mio. kr. årligt i 2020 (2 Mt * ( )/2 kr./ton). Dette forudsætter, at der vælges de virkemidler, som har laveste samfundsøkonomiske omkostninger. I praksis kan andre hensyn spille ind, hvilket betyder, at det kan blive nødvendigt at vælgere dyrere virkemidler. Figur 16: Potentialekurve med marginale reduktionsomkostninger. Kilde: Regeringens Klimaplan 23 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035, Opdateret med statistikdata til

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Baggrundsrapport D: Transport

Baggrundsrapport D: Transport Baggrundsrapport D: Transport Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger... 2 2.1 Vejtransport... 2 2.1.1 Trafikarbejde... 2 2.1.2 Energieffektivitet... 4 2.1.3 Bilparkens størrelse og udskiftningstakt...

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark. Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark. Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum Maj 211 Udarbejdet af: János Hethey, Anders

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Energinet.dk 6 oktober 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med det

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

MED FOKUS PÅ VEJTRANSPORTEN

MED FOKUS PÅ VEJTRANSPORTEN Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge - MED FOKUS PÅ VEJTRANSPORTEN 07-11-2011 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Norsk Petroleumsinstitutt Udarbejdet af: János Hethey, Anders Kofoed-Wiuff

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050. Trafikdage 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef, Transportministeriet

Roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050. Trafikdage 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef, Transportministeriet Roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Trafikdage 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef, Transportministeriet Roadmap for en fossilfri transportsektor Målsætning CO2 emissionerne i samfundet

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge. Bilag

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge. Bilag Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge Bilag 07-11-2011 Udarbejdet af: János Hethey, Anders Kofoed-Wiuff og Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt. Fossilfri Vejtransport 2050

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt. Fossilfri Vejtransport 2050 Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt Fossilfri Vejtransport 2050 Analyse nr. 10 2013 27. november 2013 Resume I dette notat er de teknologiske muligheder for at opnå en fossilfri vejtransport

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Udarbejdelse af scenarier

Udarbejdelse af scenarier Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Transport og energimodellen Per Skougaard Kaspersen Forskningsassistent DTU Klimacenter RISØ Campus Udarbejdelse af scenarier Teknologirådets scenarier er beregnet

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas. Afgiftsanalyse, sammenfatning

Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas. Afgiftsanalyse, sammenfatning Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas Afgiftsanalyse, sammenfatning 24- 2 Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas, Afgiftsanalyse, sammenfatning - 24- Udarbejdet

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse 1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable

Læs mere

Metodenotat til Klimarådets kapitel om elbiler og afgifter

Metodenotat til Klimarådets kapitel om elbiler og afgifter Metodenotat til Klimarådets kapitel om elbiler og afgifter I Klimarådets rapport fra 2016, Afgifter der forandrer forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger, omhandler kapitel 4 elbiler og afgifter. Kapitlet

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Baggrundsrapport A: Modelsetup

Baggrundsrapport A: Modelsetup Baggrundsrapport A: Modelsetup Fremskrivningen bygger på en række overordnede økonomiske forudsætninger vedrørende erhvervenes produktion, privatforbrug, brændselspriser m.m. og en række teknologispecifikke

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget

Læs mere

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 03-10-2012 GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kristiana Stoyanova Kontrakter og miljø 03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 2 TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK Varetager planlægning, udbud, kundeservice,

Læs mere