Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke:
|
|
- Margrethe Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolebestyrelsen Ved Ulstrup Skole er skolebestyrelsen sammensat af 7 forældre, 2 medarbejderrepræsentanter valgt af skolens personale og 2 elever valgt af eleverne. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Skolebestyrelsens arbejde dækker hele skolens virksomhed, det vil sige fra børnehaveklasse til 9. klassetrin, men også forhold vedrørende skolefritidsordning/værested og f.eks. skolens samarbejde med lokalsamfundet hører med. Bestyrelsens vigtigste opgave er at fastsætte principper og grundtanker for skolens virksomhed. Principperne fastlægger, hvilke værdier skolen skal præges af, hvilken retning skolen skal bevæge sig. Bestyrelsen skal endvidere godkende skolens budget og undervisningsmidler. Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke: o o o o Korte og konkrete tekster med klare hensigter. Rummeligt og ikke-diktat, så skole kan arbejde og udvikle sig. Retningsgivende muligheder, så skolelederen kan vælge, når det skal omsættes til praksis. Del af helhed, så det er overensstemmelse med politikker og lovgivning. Skolebestyrelsen fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i møder. Tilsynet udøves således på skolebestyrelsens møder og ikke ved, at de enkelte skolebestyrelsesmedlemmer går rundt på skolen med en "tilsynskasket" på hovedet. Tilsynet består derfor i, at skolebestyrelsen udbeder sig en redegørelse for en bestemt sag eller område fra skolelederen. Skolelederen er forpligtet til at forsyne skolebestyrelsen med alle oplysninger, som er relevante for deres tilsyn. Hvis tilsynet tager udgangspunkt i sager vedrørende konkrete elever eller ansatte er skolelederen underkastet lovens almindelige bestemmelser om tavshedspligt. Selv om tilsynet foregår på skolebestyrelsens møder er der intet i vejen for, at det tager udgangspunkt i konkrete iagttagelser eller oplevelser, skolebestyrelsens medlemmer har haft i deres færden på skolen. Skolebestyrelsen har også ret til at overvære undervisningen i klasserne efter aftale med skolens leder. Skolebestyrelsen har 10 ordinære møder om året, hvortil kommer 1-2 møder med de øvrige forældre på skolen, hvor alle emner af interesse for skolen tages op i dialog mellem skolebestyrelsen og forældrekredsen. Men skolebestyrelsen vil herudover gerne i mere hyppig dialog, og skolebestyrelsens medlemmer er altid parate til at deltage i møder i de enkelte klasser. Principper vedtaget af skolebestyrelsen: Indhold
2 Principper for SFO Ulstrup skole Princip for vikardækning:... 2 Princip for sammenlægning eller deling af klasser Princip for arbejdsfordelingen på Ulstrup Skole:... 4 Principper for samarbejdet mellem skole og hjem på Ulstrup Skole:... 5 Princip for lejrskoler, hytteture og skolerejser:... 8 Principper for skoledagens organisering Principper for undervisningens organisering i indskolingen... 9 Principper for undervisningens organisering på Mellemtrinnet Principper for undervisningens organisering i udskolingen Principper for samarbejde med foreninger og andre Principper for SFO Ulstrup skole. Formålet med princippet er, at skolebestyrelsen til enhver tid kan følge udviklingen i SFO, og at de kan være med til at prioritere indsatserne SFO. Princippet er gældende både for årgang samt årgang. Skolebestyrelsen beslutter: Målsætning og indsatsområder i SFO Skolebestyrelsen prioriterer: At der er et tæt samarbejde mellem personale og forældre. At der er et alsidigt aktivitetsudbud, Skolebestyrelsen fører tilsyn med SFO virksomheden ved: At SFO lederen deltager i skolebestyrelsens møder At skolebestyrelsen orienteres om aktivitetsplaner. Revideret på skolebestyrelsesmøde den 8. december 2014 Princip for vikardækning: Princippet omfatter vikardækning ved lærerfravær. Det tilstræbes at vikardækning sker under hensyntagen til kvaliteten i undervisningen og at vikararbejdet varetages af en kompetent person. Formålet med princippet er at præcisere den tilstræbte grad af vikardækning ved kortere fravær samt informationsniveau især ved længevarende fravær.
3 Kortere fravær: Planlagt fravær De enkelte afdelingsteam dækker så vidt muligt selv kollegers planlagte fravær, f.eks. enkelte kursusdage, ekskursioner, lejrskoler, omsorgsdage, så eleverne hovedsagelig har kendte lærere som vikarer. Der sættes ikke altid vikarer på ved 2-lærertimer, bibliotek, supplerende undervisning etc. Eleverne kan ikke gives fri men kan om nødvendigt, og hvis det er hensigtsmæssigt, arbejde selv med opsyn. Uforudset fravær Det tilstræbes anvendelse af uddannede lærervikarer. Vikardækningen i disse situationer kan foretages i samarbejde med afdelingens personale. Der kan ikke gives fri men en lektion kan eventuelt flyttes til et andet tidspunkt. Længerevarende fravær: Ved længerevarende fravær søges ansat en vikar i det fulde skema hurtigst muligt. I de tilfælde, hvor skolen ikke kender varigheden af fraværet, orienterer skolens kontor med passende mellemrum alle de klasser og forældre, der er berørt af fraværet. Orienteringen skal gives senest efter 2 ugers fravær og herefter med max 4 ugers mellemrum. Revideret på skolebestyrelsesmøde den 8. december 2014 Princip for sammenlægning eller deling af klasser. Det kan af pædagogiske eller økonomiske årsager være nødvendigt at sammenlægge eller dele klasser på et tidspunkt af skoleforløbet. Sammenlægning eller deling af klasser bør som hovedregel foretages ved starten på et skoleår, og besluttes i forbindelse med vedtagelsen af timefordelingsplan for kommende skoleår. Skolens ledelse kan dog i særlige tilfælde beslutte at foretage sammenlægning midt i et skoleår af praktiske eller pædagogiske årsager. Før klasser lægges sammen eller deles skal de implicerede lærere og forældre høres: Skolelederen indkalder til og forestår et dialogmøde med forældrene, hvor der fremlægges en samlet plan med begrundelse. Planen skal være udførligt beskrevet i den skriftlige indkaldelse. I forbindelse med en ændring af klassestrukturen tilstræbes det, at forældrene orienteres før eleverne.. Revideret på skolebestyrelsesmøde den 8. december 2014 Princip for skoleårets indsatsområder Formål: Formålet er at beskrive den proces, der hvert år går forud for beslutning om indsatsområder. Berørte områder:
4 Det overordnede budget, herunder det vedtagne budget for omfanget af skolens primærydelse: undervisning. Prioritering af undervisningsopgaver. Princippet: Det fremgår af skolebestyrelsens årsplan, at: I januar/februar udarbejdes med baggrund i regnskabet for det foregående kalenderår et overordnet budget, hvor niveauet for kommende skoleårs undervisningstimer fastlægges. I januar diskuteres overordnede pædagogiske mål for kommende skoleår. I februar besluttes en vægtning af indsatsområderne. I marts fremlægger skolelederen et beslutningsforslag til timefordelingsplan med baggrund i skolebestyrelsens prioriteringer. Status og opfølgning: De besluttede indsatsområder indgår med beskrivelser i kvalitetsrapporten af såvel kommende års indsats som evaluering af forrige års indsats. Revideret på skolebestyrelsesmøde den 8. december 2014 Princip for arbejdsfordelingen på Ulstrup Skole: Formål: Formålet er at beskrive den proces, der hvert år går forud for skoleledelsens endelige planlægning af det kommende skoleår. Berørte områder: Prioritering af undervisningsopgaver. Lærernes/pædagogernes fordeling af arbejdsopgaver. Princippet: I marts fremlægger skolelederen et beslutningsforslag til timefordelingsplan med baggrund i skolebestyrelsens prioriteringer. Skolelederen sikrer, at der er pædagogisk personale til at løse alle opgaver, og skolelederen sikrer fordelingen af arbejdsopgaver før hvert skoleår. Lærerne og pædagogerne organiseres i 3 afdelingsteam indskoling, mellemtrin og udskoling. Som hovedregel er man tilknyttet én afdeling og har alle sine undervisningsopgaver der. Arbejdets fordeling mellem lærerne og øvrigt pædagogisk personale skal sikre højst mulig læring og trivsel blandt eleverne. Arbejdets fordeling mellem lærerne og øvrigt pædagogisk personale skal sikre et fagligt og socialt udviklende miljø for det pædagogiske personale På mellemtrinnet og i udskolingen skal lærernes faglige kompetencer have højeste prioritet ved tildeling af opgaver. Status og opfølgning: Skolelederen laver hvert år en kort skriftlig status til decembermødet.. Revideret på skolebestyrelsesmøde den 8. december 2014
5 Principper for samarbejdet mellem skole og hjem på Ulstrup Skole: Ulstrup skole skal være kendetegnet af: - Et anerkendende menneskesyn og en fælles ånd, som alle har ansvar for. - Et medarbejderfokus på mulighederne for alle elever og deres udbytte af skolegangen - At alle elever på skolen oplever at de fysisk, socialt og fagligt er en del af fællesskabet, og at alle tager ansvar for sig selv og hinanden i respekt for fællesskabet Med principperne for skolehjem kommunikation skal det sikres, at der er en konstruktiv dialog mellem skole og hjem. Det er vores udgangspunkt at alle vil gøre deres bedste for at løse den fælles opgave for elevernes skolegang. Den gensidige tillid er således grundlaget for vores samarbejde. Det er skolens grundlæggende ansvar : At møde børnene positivt, behandler dem med respekt og tager dem alvorligt. At være tydelig omkring forventninger til børnene og arbejde for at skabe god trivsel for klassen, hele gruppen og det enkelte barn. At udfordre børnene fagligt på det niveau, de befinder sig på. At forældrene informeres om årsplaner, ugeplaner og elevplaner via Intra At skolen henvender sig til hjemmet ved bekymring/undren. At Følge op på aftaler og være loyal overfor forældre. Det er forældrenes grundlæggende ansvar: At børnene møder til tiden og er udhvilede. At forældrene sørger for mad til børnene, både morgenmad og frokost madpakke eller mad fra boden. At man hjælper børnene til at være skoleklar, en velpakket skoletaske, idrætstøj, skiftetøj osv. At børnene hjemmefra ved at man tager hensyn til hinanden, taler pænt og respekterer hinanden på trods af forskelligheder. At forældrene har tillid til skolen, og omtaler skolen, og skolens personale og kammerater positivt foran børnene. At forældreintra anvendes aktivt som informations og dialog redskab. At man kontakter skolen, hvis der er noget der bekymrer/undrer, ved mistrivsel og særlige forhold i hjemmet At forældrene tager medansvar for at alle børn er en del af fællesskabet; og at den samlede forældregruppe opfordres til laver principper for sociale arrangementer. Skole-hjemsamtalerne:
6 Ved første forældremøde i klassen aftales, hvorledes dialogen mellem skole og hjem skal varetages herunder forældremøder og skole- hjemsamtaler. Der holdes som udgangspunkt 2 skole/hjem samtaler årligt, som planlægges således at både lærer samt forældre har mulighed for at møde forberedte. Form og afholdelse kan variere, dog skal sidste samtale/kontakt være afholdt senest i marts måned. Forældremøder: Mål: Forældremøderne sikrer et godt samarbejde mellem skole og forældre omkring klassen, sikrer inddragelse af forældrene i drøftelse og løsning af faglige og trivselsmæssige problemer i klassen, sikrer, at forældrene kender de overordnede planer for de faglige og sociale aktiviteter, der skal iværksættes i klassen. Samt, at de ved, hvor de kan hente yderligere oplysninger. Derudover medvirker forældremøderne til at skabe et godt forældrefællesskab omkring klassen. Skolens ansvar: Skolen sørger for, at der på møderne er plads til såvel information som dialog med og mellem forældrene. Skolen sørger for at inddrage forældrerådene i planlægning og gennemførelse af forældremøder. Skolen indkalder i tilpas god tid til forældremøder og på tidspunkter, hvor forældrene har reel mulighed for at deltage. Forældrenes ansvar: Forældrene bestræber sig på at deltage i alle forældremøder. Forældrene bestræber sig på at bidrage konstruktivt på forældremøderne, så klassens faglige og trivselsmæssige udvikling sikres. Forældrerådene deltager som udgangspunkt i planlægning og gennemførelse af forældremøder. Der afholdes som udgangspunkt to årlige forældremøder fra 1-8. klasse. Første møde afholdes i august/september og andet møde afholdes i marts/april I 9. klasse afholdes et årligt forældremøde og et møde om ungdomsuddannelserne. Forældrearrangementer: Det forventes at forældrerådet arrangerer mindst et forældrearrangement af social art i løbet af skoleåret, hvor der er lærere/pædagoger til stede. Vi opfordrer til at klasseforældrerådet arrangerer andre sociale arrangementer for at styrke klassens sociale liv. Forældreråd: Der oprettes et klasseforældreråd på hver årgang. Det er årgangsteamets ansvar at opfordre til det, og det er forældrenes ansvar at gå aktivt ind i arbejdet. Forældrerådets primære opgave er at styrke netværket omkring årgangen og dermed de sociale relationer.
7 Det er vigtigt, at forældrerådene etableres i 0.-klasse, både med henblik på den bedst mulige skolestart, men også med henblik på at danne et solidt fundament for forebyggelse og løsning af problemer senere i skoleforløbet. Klassekasser: Den enkelte klasses/årgangs forældre, elever og klasselærer kan aftale at oprette en klassekasse. Klassekassen administreres af forældrene. Klassekassen kan opstå som følge af opsparing og indtjening ved elevaktiviteter max. 150 kr. pr. elev pr år. Midlerne fra kassen anvendes efter aftale mellem forældre, elever og lærere Information fra skole til hjem og fra hjem til skole: Som en væsentlig forudsætning for et godt skole-hjem samarbejde skal skolen sikre, at hjemmet er passende informeret om relevante aktiviteter på skolen, både aktiviteter direkte i tilknytning til undervisningen og aktiviteter af mere social art. Ligeledes forventes det, at hjemmet orienterer skolen om væsentlige hændelser i hjemmet, så skolen kan støtte barnet i disse situationer. Informationen gives gennem de kendte kanaler - altså Forældreintra, kontaktbog og telefonisk (i arbejdstiden), nyhedsbreve, ugeplaner. Det vigtigste er, at kontaktformen og hyppigheden aftales på forældremødet. Ligeledes skal hyppigheden af overordnet information aftales på årets første forældremøde. Forældrene kan se årsplanen for faget på forældreintra Elevplaner: Elevplanen er det skriftlige redskab for elev, lærere og forældre som understøtter og dokumenterer den enkelte elevs læring fagligt, personligt og socialt. I 9. klasse skal elevplanen og uddannelsesplanen være to sider af samme sag. Elevplanen er et dynamisk redskab som anvendes i såvel elevsamtaler og skolehjemsamtaler. Elevens kontaktlærer er tovholder for elevplanen og planen opdateres ved hver elevsamtale og skolehjemsamtale. Elevplanen udformes kort og præcist og anvendelsesorienteret Elevplanen skal indeholde: Elevplanens statusdel skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering i undervisningen. Opfølgningsdel: Elevplanens opfølgningsdel skal indeholde oplysninger om de besluttede mål og indsatser. Det fremadrettede perspektiv er afgørende for, at den enkelte elev bringes videre i forhold til sin læring. Elevplanen skal tilpasses den enkelte elev ud fra en individuel vurdering af elevens samlede faglige og social situation. Det vil sige, at det varierer fra elev til elev, hvor meget der skrives for de enkelte fag. Standpunktskarakter: Der gives standpunktskarakterer to gange årligt i 8. og 9. klasse. Den første inden jul i begge årgange, den anden i 9. årgang skal gives før de skriftlige prøver. For 8. årgangs vedkommende gives anden standpunktskarakter umiddelbart før sommerferien. Revideret på skolebestyrelsesmødet d. 8 december 2014
8 Princip for lejrskoler, hytteture og skolerejser: Formålet med princippet er at afgrænse omfanget af rejser/ture som en del af skolens obligatoriske undervisning. Det er skolebestyrelsens holdning, at skolens tilbud skal være ensartet fra år til år med hensyn til omfang og fagligt indhold. Lejrskoler: Der afholdes lejrskole for 6. klasse i et omfang på 3 skoledage med 2 overnatninger. Skolen afholder udgifterne til lejrskolen.. Der opkræves en forældrebetaling på 3*75kr til kost. Der afholdes lejrskole for 8.klasser i et omfang på 5 skoledage med 4 overnatninger. Skolen afholder udgifterne til lejrskolen. Der opkræves en forældrebetaling på 5*75kr til kost. Lejrskolen i 8. klasse kan evt. opdeles i mindre ture i klasse af tilsammen det samme omfang som én lejrskole. Hytteture: Der kan arrangeres én hyttetur med op til 2 overnatninger i klasse og én hyttetur med op til 2 overnatninger i 4. klasse. Der afsættes ikke penge på skolens budget, men hver klasse kan bruge af egen klassekonto. Der kan opkræves kostpenge i et omfang af ca. 75 kr. pr elev pr. påbegyndt døgn. Retningslinier: Det er skolens holdning, at de af skolen afsatte midler til lejrskoler skal være bestemmende for lejrskolernes omfang. Skolen ønsker ikke, at der laves arrangementer eller indsamlinger med det formål at arrangere større eller dyrere lejrskoler. Klasseforældrerådene i de enkelte klasser kan på forskellig vis indsamle beløb, der kan benyttes til at give eleverne ekstra oplevelser på turen, fx i den periode, der må betegnes som elevernes fritid (biograftur, teatertur, Tivoli-tur, tur i svømmehal ell. lign.) Forældreindsamlede beløb må aldrig være en betingelse for turens gennemførelse. De indkomne beløb skal fordeles ligeligt mellem alle deltagere i arrangementet, uanset om man har bidraget til indsamlingen eller ej. Skolen/klasselæreren må ikke stå som indsamler eller opkræver og må ikke være i besiddelse af beløbene gennem længere tid, end ikke i form af bankbog/sparekassebog. Klasseforældrerådet opfordres til ved eventuelle indsamlinger at sikre de enkelte forældres anonymitet. Revideret på skolebestyrelsesmødet d. 8 december 2014 Principper for skoledagens organisering. Med skolereformen indføres en længere og mere varieret skoledag der skal give skolerne mere tid
9 til undervisning med flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene. På Ulstrup Skole ønsker vi en fuld integration af den fagdelte og den understøttende undervisning så skoledagen for eleverne opleves som varieret men sammenhængende. I teamenes planlægning skal der tages højde for at de lovmæssige krav om at skoleugen i gennemsnit skal indeholde minimum 45 minutters daglig motion og bevægelse. Generelt skal den sammenhængende dag være karakteriseret ved at: Der er en klar struktur, og en tydelig dagsorden Eleverne kender målet for den sammenhængende dag Der er tid og rum for arbejdet med elevernes læringsmål og arbejdet med evaluering og feedbackprocesser Der skabes rum for varierede arbejdsformer og projektforløb med tydelige læringsmål for den enkelte elev Bevægelse inddrages i undervisningen i videst muligt omfang Fokus på den alsidige personlige udvikling og faglig fordybelse Revideret på skolebestyrelsesmødet d. 8 december 2014 Principper for undervisningens organisering i indskolingen Indskoling og SFO er kendetegnet ved Tryghed, fællesskab, leg og læring. Med skolestarten bevæger børnene sig ind i et større fællesskab. Børnene får deres primære tilknytning til den årgang de aldersmæssigt tilhører og det faste lærer og pædagogteam. Alle elever har en primær kontaktlærer/pædagog som samarbejder med elev og forældre om elevens udviklingsplan. Alle årgange i indskolingen samarbejder på tværs i alle meningsgivende sammenhænge og så alle elever udfordres og udvikler sig så godt som muligt. Der er et tydeligt sigte med indskolingsforløbet: Der sigtes efter at når eleverne forlader indskolingen skal de være optaget af at lære, klar over egne styrker og udfordringer, have opnået grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og regning være hjælpsomme og gode kammerater og være interesseret i omverdenen. Grundlæggende samværsregler som gensidig respekt osv.
10 Dagens opbygning For børnene skabes en sammenhængende dag. Den obligatoriske skoledag er fra I fritidsdelen kan man starte kl. 6 og fortsætte efter kl 14 indtil kl (16 om fredagen). Skoledagen er præget af tryghed og forudsigelighed. Revideret på skolebestyrelsesmødet d. 8 december 2014 Principper for undervisningens organisering på Mellemtrinnet Mellemtrinnet skal være kendetegnet ved Samvær og samarbejde I den samlede skoledag bygger samværet på accept af forskelligheder og nødvendigheden af fælles spilleregler. Skolen er et arbejdende fællesskab der fungerer i gensidig respekt og tillid mellem børn og voksne. Respekten for hinanden viser sig gennem god omgangstone og ved en adfærd, hvor man passer pa hinanden - og tingene pa skolen. Eleverne skal på forskellig vis være medbestemmende og tage ansvar i skolens hverdag. Indhold På mellemtrinnet automatiseres de grundlæggende færdigheder i læsning og regning. Undervisning fokuseres på en bred videnstilegnelse. Det er i fokus at styrke levernes interesse for omverdenen generelt. Der arbejdes systematisk med at anvender deres færdigheder og viden og opbygger tillid til egne muligheder. Tydelighed og synlighed I afdelingen arbejder vi til stadighed med at der er meget tydelige rammer og spilleregler for samværet. De overordnede mål for elevernes faglige og sociale udvikling kommunikeres mangesidet og varieret både til elevgruppen og forældregruppen. Vi lægger vægt på at fagenes mål er genkendelige i de forskellige undervisningsforløb og at målene i stort omfang tilpasses den enkelte elev. Årsplanen Afdelingsteamet laver i fællesskab årsplan omfattende de faglige mål og holddannelse. Vi tilstræber: At tilrettelægge undervisningen med afsæt i elevernes forskellige forudsætninger samtidig med, at de fælles mål for de enkelte fagområder er styrende for det faglige indhold At undervisningen sker på tværs af fagene, hvor det er relevant At undervisningen varieres i aktiviteter og holddannelser. At eleverne inddrages i emne og indholdsvalg At eleverne oplever fælles emne-/temaarbejde for hele mellemtrinnet At eleverne i skoledagen oplever et fællesskab, der gør det rart og udviklende at være her.
11 Organisering Skoleåret er opdelt i 4 semestre Dagens opbygning For børnene skabes en sammenhængende dag. Den obligatoriske uge er 33 timer. Man kan tilmeldes morgenpasning fra kl. 6. og klubtilbud indtil kl (16 om fredagen). Revideret på skolebestyrelsesmødet d. 8 december 2014 Principper for undervisningens organisering i udskolingen Udskoling skal være kendetegnet ved Motivation, medejerskab og dygtigere elever Udviklingsplan Alle elever skal have en udviklingsplan med læringsmål for hvert semester både fagspecifikt, personligt og socialt. Eleven kan f.eks. vælge at arbejde intensivt med gennemarbejdning af skriftlige afleveringer. Udviklingsplanen skal bruges for læring. Kontaktlærer Alle elever har en kontaktlærer der følger den enkelte elev fagligt og personligt. Kontaktlæreren følger i samarbejde med eleven op på elevens mål, og er med til at stille nye mål sammen med eleven. Kontaktlæreren skal vejlede eleven hvert semester i forhold til valg af faglige og sociale indsatsområder. Dagsrytme Kl : Grundmoduler af fag på årgangene. Holddeling fordeles efter læringsstile, niveau, undervisningsform, evaluering, produkt etc. Bevægelse sammentænkes i fagene Kl : Frokost Kl : Bevægelse og motion (Idrætsanlæg/hal) Kl : Individuel fordybelse på afdelingen. Eleverne på årgangene blandes efter interesse. Årets gang Året er inddelt i 4 semestre Selvstyrende teams og afdelingsteamet strukturer og laver den overordnede planlægning for den enkelte periode Alle elever har et fælles grundskema om formiddagen. Om eftermiddagen tilrettelægger eleven sit skema ud fra valg af specialer/værksteder til individuel fordybelse. Det er ikke elevens faglige niveau der afgør hvilke hold man er på, men derimod hvad der arbejdes med eller måden der arbejdes på.
12 Revideret på skolebestyrelsesmødet d. 8 december 2014 Principper for samarbejde med foreninger og andre Ulstrup skoles skolebestyrelse ser positive perspektiver for eleverne i samarbejdet med musikskole, billedskole, idrætsforening, det lokale erhvervsliv og andre i lokalområdet. Vi ønsker at fremme de enkelte elevers alsidige udvikling og medvirke til forebyggelse af en negativ social løbebane ved, at eleverne tidligt inddrages i meningsfulde lokale fritidsaktiviteter og positive sociale fællesskaber. Der skal i samarbejdet være fokus på at samarbejdet bidrager til at gøre skolens undervisning mere aktivitetsbaseret. Der tilstræbes at alle skoleelever får en introduktion til foreningslivet, så eleverne bliver klædt på til at få et aktivt fritidsliv, når de forlader skolen. Vi ser det som positivt at samarbejdet også kan betyde en styrkelse af forenings- og kulturtilbuddene i Ulstrup. Overordnet vil vi: At Ulstrup skole samarbejder med de foreninger, der er tilgængelige i lokalområdet. Dette være sig f.eks. Ulstrup IF, musikskolen, billedskolen, efterskolen mm. Udgangspunktet er, at de konkrete samarbejder tilrettelægges med deltagelse fra skole og samarbejdspartner så tiltag bidrager til at understøtte folkeskolens overordnede målsætning. Revideret på skolebestyrelsesmødet d. 8 december 2014
Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK
BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereFørste skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien:
PALS: Skolen arbejder med modellen PALS se skolens hjemmeside. Ved introduktionsmødet til 0. klasse orienteres om PALS. Første skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien:
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereKvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.
Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereMELLEMTRINNET 4. 6. årgang
MELLEMTRINNET 4. 6. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt, hvilket alderstrin
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs mereENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN
ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereVelkommen til Hurup Skoles overbygning
Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede
Læs mereVelkommen til Birkerød Skole
Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....
Læs mereSkole/hjem samarbejde på Engstrandskolen
Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen Indhold Engstrandskolens principper for skole/hjem samarbejde Skole/hjem samtaler Skole/hjem aktiviteter for hele skolen Skole/hjem aktiviteter for den enkelte
Læs mere1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5
Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereTrivselspolitik for Vejlebro
Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereSkolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30
Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Til stede: Anders 9.B, Helena, Nadia, Charlotte, Danny, Christina Karina, Carsten, Lajla og Jes Husk afbud til Carsten eller
Læs mereArbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Læs mereIndskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs merePrincip nr. 1 - Elevernes valg af valgfag i 7. klasse for Vaarst- Fjellerad skole
Princip nr. 1 - Elevernes valg af valgfag i 7. klasse for Vaarst- Fjellerad skole Såfremt eleven opfylder kommunens minimumskrav for ugentlige lektioner kan der ikke kræves at eleven yderligere vælger
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen
INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereSKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE
SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.
Læs mereFolkeskolereform 2014. Åben Skole
Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereFrisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20.
Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835 Frisholmskole@silkeborg.dk Silkeborg kommune Uddannelsesplan Frisholm Skole som læreruddannelsessted Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Skivehus Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Skivehus Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen
Læs mereSPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv
SPIREN ForårsSFO på Abildgårdskolen En god start på et godt skoleliv Indhold Forord Børne- og læringssyn Etablering af nye fællesskaber Læring og motivation Tryghed og trivsel Eksempel på aktivitetsplan
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereVelkommen til Ejby Skole
Velkommen til Ejby Skole En velkomstguide til alle nye elever og forældre på Ejby skole www.ejby-skole.dk Skolens ledelse og skolebestyrelsen vil med denne velkomstguide gerne byde alle nye elever og forældre
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur
Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014 Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Indhold årsberetning 13/14 1. Folkeskolereformen på skolen og i kommunen 2. Skolebestyrelsens arbejde 2013/14
Læs mereHvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs merePrincipper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.
Side 1 Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Hvad siger loven: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne
Læs mereKULTURDOKUMENT. for. Pædagoger, børnehaveklasseleder og lærere i Lintrup Børnecenter
KULTURDOKUMENT for Pædagoger, børnehaveklasseleder og lærere i Lintrup Børnecenter SKOLEÅRET 2014-2015 Indholdsfortegnelse Arbejdstiden side 3 Fællesmøder side 3 Skoleårets begyndelse side 4 Fælles mødefora
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs merePetersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.
12. marts 2012 Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. Rammer I Vejle kommune arbejder skolerne med at videreudvikle praksis. Det sker under overskriften Skolen
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereBLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk
BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereVelkommen i skole 2011
Velkommen i skole 2011 indhold 3 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 Kære forældre Dit barn skal i skole En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem
Læs mereVirring Skole læring, fællesskab og glæde
Virring Skole læring, fællesskab og glæde Uddannelsesplan for skoleåret 2014-2015 Indholdsfortegnelse: Velkommen - s. 2 Grundoplysninger - s. 3 Skolens kultur og særkende - s.3 Praktik, organisering og
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs mereReferat: Skolebestyrelsen bakker op om arbejdsgruppernes arbejde. Evalueringer, Ture ud af huset og Børneby kommer på som punkter senere igen.
Skolebestyrelsesmøde mandag den 23.9.2013 kl 18-20 Ramløse afdelingen FO en Dagsorden 1. Opsamling fra arbejdsgrupper/møde den 3.9.2013 Der afholdes ikke suppleringsvalg, da der ikke er givet tilladelse
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereHerstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober 2010. Værdigrundlag oktober. Herstedøster Skole. Trippendalsvej 2 2620 Albertslund T 43 68 73 00
Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole. skoleintra.dk T 43 68
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereVirksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereTrivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereJægerspris Skole. Skolebestyrelsens principper
Jægerspris Skole Skolebestyrelsens principper Indhold Undervisningens organisering... 2 Adgang til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse
Læs mereSkolestart På Abildgårdskolen
Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs mereSKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12
Side 1 af 12 VELKOMMEN TIL SKOVVANGSKOLENS SFO Skovvangskolens SFO (skole-fritids-ordning) er rammen om børnenes fritidsliv på Skovvangskolen. Børnene har mulighed for et aktivt fritidsliv efter skoletid,
Læs mereSTU Greve Målgrupper 2014
STU Greve r 2014 r, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder er så omfattende, at de ikke
Læs mereINDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereStavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven)
Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mere