De er søde, men de er umodne
|
|
- Simon Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Søren Dam Nielsen, Videnscenter om Epilepsi Tre folkeskoler om børn med epilepsi: De er søde, men de er umodne Inklusion: Et risikobillede tegner sig for børn med epilepsi i folkeskolen med AKFs og Videnscenter om Epilepsis nye undersøgelse: Børn med epilepsi i Folkeskolen Erfaringerne slår ikke til. Skolerne opfatter sig som åbne og rummelige, men søger de nok viden om epilepsi? og søger de den for sent? Forpasser de børnenes chance for at udnytte deres egentlige potentiale? Det er tre søde og sociale børn. Deres kammerater forstår dem og viser hensyn. Men det halter lidt med det faglige. Børnene kan have svært ved at følge med på lige fod med deres klassekammerater. For lærerne kan det være vanskeligt at tage tilstrækkelige hensyn. Differentiere undervisningen i det fornødne omfang. Børnene med epilepsi er mere tilbageholdne, mindre udfarende og mindre modne end de øvrige børn, vurderer deres lærere. Det indgår derfor i lærernes og skolernes overvejelser, om børnene med epilepsi skal gå et klassetrin ned eller tilbydes undervisning i et specialtilbud. Sådan ser hverdagen ud for tre børn med epilepsi i den netop udkomne rapport: Børn med epilepsi i folkeskolen erfaringerne slår ikke til, udarbejdet af Leif Olsen, AKF. Mødet med skolerne To af børnene begyndte deres skolegang med diagnosen epilepsi i skoletasken. Familierne har forinden været igennem en lang erkendelsesfase, der ser ud til at have givet dem et godt rygstød til børnenes liv i skolen. De har værdifulde erfaringer med at forstå og fortolke børnenes reaktioner på bl.a. epileptiske anfald, medicin og indlæring. Og de har gennem lang tid samarbejdet med eksperter i epilepsi. På denne baggrund oplever forældrene det første møde med skolerne som en drøj dej at røre i. Skolerne opfatter epilepsi som noget, der nok vil gå over med tiden og er derfor ikke 58
2 Specialpædagogik indstillet på at sætte ekstra tiltag i værk for disse børn. Det var lige som at starte helt forfra, siger en mor, som kunne fremlægge dokumentation for såvel medicinske som indlæringsmæssige aspekter af barnets epilepsi. Indirekte hensyn Tre skoler indgår i undersøgelsen. De opfatter sig selv som rummelige og tager indirekte hensyn til børn med et handikap gennem den almindelige pædagogiske tilgang, men ingen af dem har formuleret en politik for hvordan, de skal rumme handikappede børn. Derfor er de ikke på forkant med den nye virkelighed, når et barn med epilepsi sidder i klassen. Særlig fordi epilepsi for skolerne opfattes som det at have synlige, epileptiske anfald. De øvrige problemer, børnene kan have i relation til epilepsi, bliver derfor usynlige eller forbindes med noget andet; at barnet har sovet for lidt, spiser for dårligt o. lign. Skolerne kan derfor opdage epilepsi og hvad dertil hører senere end nødvendigt. Tærsklen skal være meget høj, før nogen råber vagt i gevær, som en psykolog fra PPR udtrykker det. Det kan ende med, at forældrene må gøre opmærksom på, at deres barn lærer for lidt. Forældre er drivkraft I undersøgelsen er forældrene den store drivkraft; de søger viden om epilepsi og skaber opmærksomhed om børnenes problemer ved epilepsi. Forældre skaffer viden fra alle mulige kilder en viden skolerne ikke har. Skolerne kan godt udnytte forældrenes viden bedre og anerkende den mere. Men forældrene ønsker på den anden side heller ikke at indtræde i en ekspertrolle. Når forældrene opsøger skolerne med viden om epilepsi, lægger de også et pres på skolerne, som kan være konfliktfyldt. Måske ikke en ønskværdig rolle at få som forældre. De oplever dog også, at deres arbejde med at søge viden og formidle den videre til skolerne bærer frugt i form af forbedringer og positive tiltag. Forældrene synes samtidig, det er svært at komme igennem med viden til skolerne både deres egen og eksterne eksperters. De kan ikke forstå, at skolerne ikke søger ekstern viden om deres børns epilepsi fx den viden børnene har med fra Børneskolen i Dianalund, der har observeret alle tre børn og lavet en udtalelse eller viden om børnenes problemer med at huske og at visualisere. Flere fagpersoner på skolerne efterlyser også mere viden. Men de opsøger den ikke i praksis. Det er et bemærkelsesværdigt paradoks, som måske kan forklares med skolernes forståelse af epilepsi som et overvejende medicinsk problem. Specialundervisningslærerne har kendskab til de skoleudtalelser, der foreligger fra Børneskolen, men kan ikke altid bruge dem i praksis, eller også er de uenige i deres anbefalinger. I et tilfælde mener en specialundervisningslærer, at Børneskolens skoleudtalelse lægger op til næsten at mandsopdække barnet med epilepsi. Det har skolen ikke resurser til. En dialog med Børneskolen ville måske kunne afklare, hvordan skolen kan bruge udtalelsen om barnet. 59
3 Klasselærerne er nøglepersoner Klasselærerne er nøglepersoner i arbejdet med de enkelte elever. I dette arbejde kan læreren trække på specialundervisningsfunktioner eller PPR. Én skole har etableret særlige team af lærere, som koordinerer aktiviteter på tværs af klasser og tager hånd om særlige problemer. Lærernes opgave er at skabe et godt samarbejde mellem skole og hjem - fx korte daglige notater, tværfaglige møder eller samarbejde mellem skole og SFO. Notaterne kan støtte forældrene i arbejdet med at gentage det indlærte stof sammen med børnene. Tværfaglige møder kan skabe fælles forståelse af problemet og fælles planlægning og løsning. Samarbejde mellem skole og SFO kan skabe bedre koordinering af aktiviteter, så fx specialundervisning af barnet er planlagt, så barnet også kan komme med til fødselsdag eller udflugter. Nogle gange fungerer dette samarbejde andre gange gør det ikke. En god og klar kommunikation mellem skole og hjem ser ud til at spille en stor rolle for at finde frem til de bedste løsninger for børnene med epilepsi. Flere lærere bemærker, at de finder det vanskeligt at give børnene med epilepsi den nødvendige opmærksomhed i klasserne. Herudaf opstår der overvejelser, om børnene er placeret på det rigtige klassetrin, eller om folkeskolen kan tilbyde de nødvendige rammer for at rumme børnene. Børnene får støttetilbud Alle tre børn har fået specialiseret undervisning i forskellige variationer. Enten støtter skolerne aktiviteterne i normalklassen eller også deltager barnet i specialundervisningen på skolerne. Når børnene får støttetilbud, tilrettelægger og tilpasser speciallærerne et undervisningsforløb til børnene. Både forældre og lærere efterlyser et tilpasset undervisningsmateriale, som sikrer balancen mellem at beskytte og udfordre børnene. Det er svært at finde et passende fagligt niveau. Man fægter sig lidt frem i blinde, siger en speciallærer. Det er sværere for usynlige handikap som epilepsi at få tildelt resurser til støtte end for mere synlige handikap, oplever forældrene. Støtten er i de tre børns tilfælde kommet i stand, efter at forældrene har peget på, at børnene havde behov for det med henvisning til udtalelser fra Børneskolen eller Epilepsihospitalet i Dianalund. Forskellige krav til børnene Både forældre og lærere står tøvende over for hvor mange krav, man kan stille til et barn, der har epilepsi. Forældrene fokuserer mest på ikke at overbeskytte børnene lærerne lægger mest vægt på ikke at stille for høje krav. Forældrene synes at skolerne overbeskytter deres børn og ikke giver dem de udfordringer, de har behov for. For høje faglige krav kan skabe et pres på børnene, som efterfølgende kan munde ud i et epileptisk anfald, frygter de. Men alle ønsker også at støtte børnene til at udvikle sig mest muligt. For et af børnene kommer lærernes overbeskyttelse fx til udtryk ved, at 60
4 Specialpædagogik de diktater barnet får, er så lette, at barnet aldrig laver fejl. Moren synes, at barnet skal udfordres, mens læreren vægrer sig, fordi hun er nervøs for at fremprovokere anfald. Forældrenes ønsker om at udfordre børnene bunder ikke i urealistisk høje forventninger til børnenes skolegang. De lægger først og fremmest vægt på, at børnene udvikler sig socialt og trives i klassen. Det er en forudsætning for, at de kan gøre faglige fremskridt, vurderer de. Gisninger om de andre børn Fagpersonerne i denne undersøgelse har en privilegeret mulighed for at hente viden om børnene med epilepsi, da børnene i denne undersøgelse har været på Børneskolen og Epilepsihospitalet på Kolonien Filadelfia. Såvidt tre børn der har været en tur til observation på Børneskolen. Man hvad med de øvrige 4000 børn med epilepsi i de danske skoler? Man kan kun gisne om, hvordan det går med at modtage og integrere dem. Men ikke alle skoler har en lige så fordelagtig mulighed for at hente individuelt udarbejdet viden om deres barn eller børn med epilepsi, som de tre skoler i denne undersøgelse. Skolernes udfordringer De danske folkeskoler kan nå langt i forhold til børn med epilepsi med en god almenpædagogik. Det tyder de gode eksempler fra denne undersøgelse på. Men hvis skolerne løfter niveauet for arbejdet med at inkludere handikap generelt, så vil det skabe et sikkerhedsnet under alle børn med handikap også under de børn der har epilepsi. Det vil kunne skabe et sikrere grundlag for at vurdere, om et barn med epilepsi reelt har behov for specialundervisning eller om tiltag i normalklasserne er tilstrækkeligt til at gøre dem rummelige for børn, der har epilepsi. Undersøgelsen peger på fire hovedudfordringer for folkeskolernes arbejde med inklusion af børn med epilepsi: 1) styrkelse af vidensniveauet om epilepsi 2) udvikling af parathed og praksis i forhold til at udnytte eksterne parters viden om epilepsi 3) udvikling af kompensation og specialundervisning, så de enkelte børn kan rummes 4) udvikle inddragelsen af børnenes forældre. Mere konkret kan det så eksempelvis betyde, at skolerne må arbejde for at Modtage barnet åbent. Respektere og forholde sig seriøst til barnet med epilepsi og familien. Være villige til at forstå og arbejde med alle aspekter af epilepsi: sociale, indlæringsmæssige og medicinske. Fundere beredskabet for at opspore problemer i relation til epilepsi bredt: Inddrage viden og erfaringer fra forældre, fra det tværgående interne samarbejde på skolerne og via samarbejdet med eksterne kilder Tage uddybende dialoger med behandlere, forældre og evt. Børneskolen for fx at klargøre hvad en skoleudtalelse bør medføre i praksis. Udveksle erfaringer om og efterspørge velegnet undervisningsmateriale. Dele erfaringer om støttetilbud, der 61
5 kan skabe et frugtbart læringsmiljø for hele klassen. Når skolerne skal i gang med at arbejde for større rummelighed for børn med epilepsi, vil det være en fordel for alle børn med handikap, hvis skolerne arbejder systematisk med at skabe en inkluderende skole. På denne måde vil skolerne løfte deres del af ansvaret for at skabe et samfund, hvor mennesker med handikap får lige så gode muligheder for at deltage som alle andre. Et sted at få inspiration og konkrete redskaber til dette arbejde er i Inkluderingshåndbogen (Booth og Ainscow 2004), der tager begrebsligt udgangspunkt i den Den inkluderende skole. Det kan blive bedre Skolerne forbinder epilepsi med synlige anfald ikke med indlærings-, koncentrations-, hukommelsesvanskeligheder eller sårbarhed over for pres. Det er godt Nogle lærere giver sig god tid til børnene med epilepsi. Der er gode eksempler på en velfungerende dialog mellem skole og hjem og tværgående samarbejde, bl.a. i form af korte, daglige notater til forældre, tværfaglige møder eller samarbejde mellem skole og SFO. Der er gode eksempler på velfungerende, lokalt udarbejdede undervisningsforløb med et passende fagligt indhold til børnene med epilepsi. Hvis skolerne ikke har set barnet have anfald, kan det stå i vejen for at hente relevant viden. Udgangspunktet for skolerne er at søge viden, når et barn har fået konstateret epilepsi ikke før. Lærerne, lederne og speciallærerne på skolerne har i det store og hele ikke meget viden om epilepsi. Skolerne anvender primært mundtligt formidlet viden om epilepsi. Skolerne bruger ikke eksterne kilder til viden, men har alligevel et ønske om adgang til specialiseret viden. Det falder ikke lærere og andre naturligt at kontakte specialister, selvom specialisterne inviterer til det. Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen om børn med epilepsi i folkeskolen er sat i værk for at skabe forskningsbaseret viden om de danske folkeskolers arbejde med børn der har epilepsi. Videnscenter om Epilepsi har erfaring for, at det kan være vanskeligt for skolerne at finde det rigtige leje for indsatsen for børn med epilepsi. Manglende viden og erfaringer med børn med epilepsi blandt lærere og andre medarbejdere i de danske folkeskoler kan på den ene side medføre, at skolerne yder unødvendig specialundervisning, som kan og bør erstattes af tiltag i normalklasserne, så de bliver rummelige, også for børn med epilepsi. Omvendt kan manglende viden om epilepsi føre til, at børn tildeles utilstrækkelige støtteforanstaltninger og lever med en tabubelagt lidelse. Den grundlæggende begrundelse for at søge viden på disse områder er, at konsekvenser af manglende indsats i 62
6 Specialpædagogik folkeskolen over for børn med epilepsi bl.a. kan være, at børnene får dårligere skolekundskaber, falder ud af normalklasserne, udsættes for mobning fra klassekammeraterne, isoleres på grund af manglende netværk af venner, manglende selvtillid og selvværd. Der findes ikke nogen undersøgelser af omfang, indhold og konsekvenser af folkeskolernes indsatser og tilbud til børn med epilepsi. Der er gennemført en enkelt undersøgelse af danske folkeskolelæreres viden om epilepsi hos børn (Madsen 1996), som bl.a. viste, at kun 18 procent af lærerne vidste, at epilepsi kan være forbundet med indlæringsvanskeligheder. Vi er således henvist til viden, der kommer fra udenlandske undersøgelser. Herfra er et af budskaberne, at mindst 25 procent af børnene med epilepsi har behov for specialundervisning (Brown et al.1993). I mindst to tredjedele af de tilfælde, hvor der er børn med epilepsi, er lærerne i skolen ikke opmærksomme på det og har ingen viden og forståelse for de særlige forhold, der gør sig gældende for disse børn (Brown et al. 1996). Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført som tre casestudier, der belyser tre børns erfaringer med folkeskolen ud fra forældrenes og fagfolkenes (lærere, specialundervisningslærere, skoleledere, PPRmedarbejdere m.fl.) perspektiver. De tre børn er udvalgt med den begrundelse at klasse udgør et meget vigtigt år i alle børns udvikling og læring. Erfaringer fra Børneskolen ved Kolonien Filadelfia peger på, at klasse er et kritisk tidspunkt i for børn med epilepsi det er her de begynder at blive udskilt fra folkeskolernes normalklasser. Børnene er blevet udvalgt efter at have en type epilepsi, der ud fra bedste faglige skøn er forenelig med skolegang i en almindelig folkeskole. Lærerne i barnets klasse skal være novicer i forhold til epilepsi, idet det giver det mest relevante billede af den typiske situation for børn med relativt sjældne handicap. De udvalgte skoler er: En oplandsskole bygget omkring 1970 med knap 300 elever, fordelt fra børnehaveklasse til 9. klasse. En skole i en mellemstor provinsby bygget midt i 1960 erne, med knap 500 elever, fordelt fra børnehaveklasse til 9. klasse. Og en skole i udkanten af større provinsby bygget midt i 1970 erne, med knap 600 elever, fordelt fra børnehaveklasse til 9. klasse. Fremskaffelse af data Data til undersøgelsen er bl.a. fremskaffet ved Interview med skolernes ledere ved besøg på skolerne Individuelle eller gruppeinterview med relevante lærere, specialundervisningslærere, pædagoger og psykologer ved besøg på skolerne Indledende telefoninterview med forældre Kvalitative interview med forældre ved besøg hos forældrene Gennemgang af sagsdokumenter indhentet fra Børneskolen og Epilepsihospitalet ved Kolonien 63
7 Filadelfia, folkeskolerne og PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning). På baggrund af internationale undersøgelser anslår Videnscenter om Epilepsi at 0,5-0,7 procent af alle skolebørn har epilepsi. På en skole med 500 elever kan der forventes at være 3-4 elever med epilepsi. Litteratur Booth, Tony og Ainscow, Mel (2004): Inkluderingshåndbogen. Oversat og bearbejdet af Kirsten Baltzer og Susan Tetler. Danmarks Pædagogiske Universitet. Brown et al. (1996): Epilepsy needs revisited. Seizure 1996:7: Olsen, Leif (2006): Børn med epilepsi i folkeskolen erfaringerne slår ikke til. AKF- Forlaget. Madsen, Lars P. (1996): Danske folkeskolelæreres viden om epilepsi hos børn. I Ugeskrift for læger 158/14 1. april 1996 s n Avdeling for lærerutdanning/seko tilbyr Alternativ og supplerende kommunikasjon (ASK) 30 studiepoeng Studiet gir en innføring i hvordan man kan legge til rette for å fremme kommunikasjon hos mennesker med kommunikasjonshemninger. Utredning og kartlegging av ASK-brukere er viktige elementer i studiet. I studiet blir både elektroniske hjelpemidler og lavteknolgisk utstyr gjennemgått. Studiet gir en innføring i forskjellige symbolsystemer og bruken av disse. Høgskolen i Vestfold ligger i Norge. Vi tar imot studenter også fra våre naboland. Målgruppe: Logopeder, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pedagoger og spesialpedagoger, psykologer, miljøterapeuter, foreldre og assistenter i barnehage, skole og avlastning er eksempler. Nærmere opplysninger: Lars Petter Johansen. Tlf.: Telefon direkte: E-post: Lars.P.Johansen@hive.no 64
Børn med epilepsi i folkeskolen erfaringerne slår ikke til
10. marts 2006 L:\TEKST\FORLAG\LO\Børn med epilepsi\rapport.doc/jp Børn med epilepsi i folkeskolen erfaringerne slår ikke til af Leif Olsen akf forlaget marts 2006 1 2 Forord Videnscenter om Epilepsi og
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereUnge, uddannelse og erhvervsmuligheder
Agnete Hastrup, socialrådgiver, Specialrådgivning om Epilepsi Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Handelsskole, gymnasium, teknisk skole, læreplads eller videregående uddannelse, universitet, revisor,
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereKommunalvalg 2009. Handling bag ordene
Kommunalvalg Socialdemokraterne 2009 i Århus I Århus er vi ambitiøse, når det gælder folkeskolen. Det er her, vi giver vores børn en solid grunduddannelse, der ruster dem til deres videre tilværelse. Og
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereStøttepædagoger/pædagogisk vejledning
Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem
Læs mereVurdering for læring
Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereServiceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune
Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereVISO. Specialiseret viden fra praksis. - til fagfolk på det sociale område. www.servicestyrelsen.dk/viso
VISO DEN NATIONALE VIDENS- OG SPECIALRÅDGIVNINGSORGANISATION Specialiseret viden fra praksis - til fagfolk på det sociale område www.servicestyrelsen.dk/viso Hvad kan VISO? VISO tilbyder specialiseret
Læs mereFor børn med epilepsi BØRNESKOLEN
For børn med epilepsi BØRNESKOLEN Børneskolen ved Epilepsihospitalet Børneskolen underviser og observerer børn fra børnehaveklasse til 9. klasse, mens de er indlagt på Epilepsihospitalet. Børnene, som
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereServicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune
Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereRønde skoles special-klasser
Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereNotatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015.
Notat vedr. Heldagsklassetilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notatet indeholder en beskrivelse af en ændring
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mere25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.
Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan
Læs mereEvaluering af inklusion
Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet
Læs mereGUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK
GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan
Læs mereIndstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015
Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes besvaret,
Læs mereFamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap
FamilieFOKUS Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap Institut for Kommunikation og Handicap Specialområde Børn & Unge Redskaber og inspiration til en ny og
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereTÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015
4. februar 2015 Skolelederen Skolelederen Kære alle. I december skrev jeg, at sneen nok ville komme mellem jul og nytår, og der kom faktisk et lille drys de fleste steder, men nu er det for alvor blevet
Læs merePå tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs
På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson I artiklen beskrives det, at man i Greve Kommune har gjort op med konsensus tankegangen mellem
Læs mereANMODNING OM OPTAGELSE
VIGTIGE INDLEDENDE OPLYSNINGER Regler i forbindelse med prøveoptag: Daginstitutions-/skolepapirer fra afgivende institution, samt evt. papirer fra PPR/andre, der har haft kontakt til det barn, der søges
Læs mereVisitation til specialundervisning 2010/2011
Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat
Læs mereBilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereRessourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010
Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereSpecialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!
Specialundervisningsomtidligindsatsimatematik LineHammer21109059 ProfessionsbachelorSpecialpædagogik1.April2014 Fagligvejleder:AnneBoyeHansen Pædagogiskvejleder:SusanneHvilshøj Antalanslag:72.486svarendetil27,9sider
Læs merefor fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER
nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs merePjece til medarbejdere på skoler og SFO er
Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereTema om folkeskolen. Niels Egelund
Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende
Læs mereBørneskolen. Epilepsi og ADHD. www.filadelfia.dk. Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi
Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Børneskolen Epilepsi og ADHD Personale og rammer 8 Lærere 2 Pædagoger 1 Souschef 1 Skoleleder 1 sekretær Epilepsielever 11.5 årspladser 3.2 mill. ADHD elever
Læs mereVelkommen i skole 2011
Velkommen i skole 2011 indhold 3 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 Kære forældre Dit barn skal i skole En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem
Læs mereHørningskolen. - en kommunal skole til 20.2-børn. Anne Kjeld Pedersen og Lene Straarup
Anne Kjeld Pedersen og Lene Straarup Hørningskolen - en kommunal skole til 20.2-børn I forbindelse med kommunalreformens ikrafttrædelse år 2007 og amternes nedlæggelse ved samme lejlighed kommer der til
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereTil medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereKvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent
Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Det kommunale inklusionsprojekt Krabbeshus
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereTil. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse: Velkommen til Svalegruppe: 2 Svalegruppens personale: 2 Visitering til Svalegruppen 2 Start i Svalegruppe: 3 Primærpædagogens rolle: 3 Forældresamarbejde 4 Opfølgningssamtale og handleplan:
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereDagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereDe Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereGREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereHvorfor bruger man ikke erfaringerne
Forskeren: Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark, holdt hovedindlægget på Inklusionskonferencen i Esbjerg den 29. april. Hans budskab er, at inklusion er en enorm opgave,
Læs mereØdsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs mere10 gode råd om færdsel
10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs mereKirkeskolens. Håndbog for Klasseforældreråd. Kære forældre på Kirkeskolen!
s Håndbog for Klasseforældreråd Kære forældre på! I skolebestyrelsen lægger vi stor vægt på, at der i hver klasse vælges et Klasseforældreråd. Jeres vigtigste opgave som klasseforældreråd er at sikre klassens
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget
11. december 2013 Børne- og Undervisningsudvalget Referat Møde: 11. december 2013 kl. 16:30 Sted: Mødelokale 2A / Bad Salzungen Side 1 af 15 Pkt. Side 121 Meddelelser fra formanden 3 122 Meddelelser fra
Læs mereBrobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.
Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.! Laven Børnehave!! Skolefritidsordning Et godt samarbejde mellem børnehave og skole er en væsentlig forudsætning for en god skolestart for det
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereBekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mere