Beskæftigelsesplan 2015

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2015 September 2014

2 Indhold 1. Indledning... 2 Overordnet strategi... 2 Sammenhæng med politiske styringsdokumenter i kommunen Beskæftigelsesministerens mål for Ungeindsatsen... 7 Unge i udskolingen... 8 Unge ledige med uddannelse... 9 Udsatte unge Den særlige akademikerindsats Forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, rehabiliteringsteam og forbundne kar i indsatsen Beskæftigelsesindsatsen parathed til job/uddannelse Fremtidens faglærte Forbundne kar Forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere Koordinerende sagsbehandling for aktivitetsparate Sygedagpengemodtagere Rehabiliteringsteam Specialindsatser i forhold til handicap og integrationsområdet Virksomhedsindsatsen Tillæg 1: Samlet oversigt over målene Tillæg 2: Budget Tillæg 3: Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer

3 1. Indledning Beskæftigelsesplan 2015 er udarbejdet i en tid præget af mange nye reformer på beskæftigelsesindsatsområdet. Det gælder fleksjob- og førtidspensionsreformen, kontanthjælps- og sygedagpengereformerne, reformer på uddannelsesområderne og ikke mindst en ny beskæftigelsesreform. De mange nye reformspor stiller krav om løbende ændringer af udmeldte planer. Dette forventes også at være tilfældet i nærværende plan. Det betyder, at Beskæftigelsesplan 2015 må forudses løbende at blive tilpasset ift. begrebsapparat, organisering og tilbud helt frem til ikrafttræden. Overordnet strategi Jobcentrets overordnede masterplan på beskæftigelsesområdet er retningsgivende for jobcentrets langsigtede arbejde. På alle væsentlige områder er Jobcenter Frederiksbergs masterplan reflekteret i indholdet af den foreliggende beskæftigelsesplan, hvorfor det er hensigtsmæssigt at præsentere masterplanen her i korte træk. Centrale elementer i masterplanen Tidlig indsats med fokus på at vende i døren og hjælp til selvhjælp. Jobcentret vil undgå, at borgere, der kan tage vare om egen situation, kommer ind i beskæftigelsessystemet. Intensiv indsats med fremrykket aktivering. Jobcentret vil arbejde med fremrykket aktivering og igangsætte forløb for at fastholde fokus på arbejdsmarkedet. Redskabsvalg. Jobcentret vil i videst muligt omfang arbejde med en praksisnær beskæftigelsesindsats, og der vil i forløbene blive taget udgangspunkt i en virksomhedsrettet indsats. For de ledige, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, vil der være fokus på ordinære uddannelsesforløb. Matchede tilbud. De største effekter opnås ved matchede tilbud. Jobcentrets tilbudsvifte skal altid indeholde forløb, der imødekommer målgruppernes behov og kompetencer. Det primære mål vil altid være selvforsørgelse, men effekterne skal også vurderes i et større perspektiv, hvor eksempelvis sociale færdigheder og helbredsforhold indgår. I denne forbindelse søges der samarbejde med flere kommunale sektorer. Såfremt reform af beskæftigelsesindsatsen vedtages, vil masterplanen revideres i overensstemmelse med reformens indhold. 2

4 Udmøntningen af masterplanen tager udgangspunkt i bedste praksis og en evidensbaseret tilgang. Det betyder, at indsatserne over for målgrupperne tilrettelægges ud fra, hvad der har vist sig at give de bedste effekter og resultater. Målet er, at så mange som muligt bliver i stand til at forsørge sig selv. Jobcentret vil med baggrund i eksisterende viden systematisk udvikle og afprøve nye metoder i indsatsen. For at kunne vurdere resultater og effekter af de forskellige tilbud og indsatser er det væsentligt, at der etableres mulighed for konkrete målinger på væsentlige parametre. Styringen og den efterfølgende evaluering skal danne baggrund for en løbende optimering af tilbudsviften i forhold til effekt, indhold og pris. I styrings- og evalueringskonceptet indgår kravspecifikation på alle væsentlige tilbud med udgangspunkt i forandringsteori og resultatbaseret styring, måling af flow i tilbuddet herunder fremmøde og udslusning til selvforsørgelse, enhedsomkostningsberegning, brugerevaluering, og oplevet kvalitet i samarbejdet mellem jobcenter og leverandør. Der vil løbende måles og evalueres på, om der sker en progression hen imod selvforsørgelse for jobcentrets målgrupper. Masterplanen på beskæftigelsesområdet afspejles i de årlige beskæftigelsesplaner, hvor jobcentrets mål fastlægges i et samspil mellem forvaltningen, beskæftigelsesregionen og politikerne i kommunen. Den evidensbaserede tilgang understreges også af vigtigheden af en sammenhængende styringskæde, der omfatter budget, produktion, kapacitet og kvaliteten i sagernes førelse. I 2015 vil jobcentret arbejde videre i effektsporet og tilpasse det til nye love og regler samt sikre, at det løbende bliver en indarbejdet praksis i jobcentrets tilgang til beskæftigelsesindsatsen. Sammenhæng med politiske styringsdokumenter i kommunen Udover at beskæftigelsesplanen er koblet til ministerens årlige mål på beskæftigelsesområdet og masterplanen på beskæftigelsesområdet skal planen også ses i sammenhæng med Frederiksberg Kommunes politiske styringsmodel. 3

5 I Frederiksbergstrategiens fire spor sætter Kommunalbestyrelsen retningen for kommunens kerneopgaver med fokus på borgere og virksomheder. De fire spor i strategien er Klimabyen for fremtiden, Vidensbyen, Destination Hovedstaden og Livskvalitet i hverdagen. Frederiksbergstrategien er en ramme for de politikker og planer, som udarbejdes i fagudvalgene. I politikker og planer opstilles der mål for fagområder og på tværs af fagområder. Beskæftigelsesplanen hører i denne sammenhæng til laget af politikker og planer. Kommunen har særskilte politikker for henholdsvis handicappede, udsatte, sundhed, integration, frivillige samt ældre, og har strategier for henholdsvis unge, erhvervslivet, virksomhedsindsatsen, udbud og digitalisering, som flugter med beskæftigelsesplanens indsats på områderne. Derudover sætter direktionens årlige strategiplan fokus på et mindre antal fælles og strategiske temaer: Folkeskolereform, Demokrati og Medborgerskab, Smart City, Generationernes By og Virksomheden Frederiksberg. Virksomhedsplanen for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet formulerer et klart grundlag for en fælles forståelse i hele SSA-organisationen af, hvad organisationen er til for. Missionen er at støtte borgerne i at leve et godt og selvstændigt liv, og visionen er, at borgerne oplever størst mulig livskvalitet. Beskæftigelsesplanen flugter således med masterplanen på beskæftigelsesområdet, Frederiksbergstrategien og kommunens forskellige politikker i øvrigt, direktionens strategiplan og virksomhedsplan foruden at den lever op til de krav, der stilles fra statslig side til beskæftigelsesplanen. 4

6 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2015 Beskæftigelsesministeren har valgt at fastholde de overordnede beskæftigelsespolitiske mål fra 2014 i Ministeren mener, at de fire mål sætter fokus på områder, hvor der også i 2015 er behov for en styrket indsats, ligesom målene understøtter implementeringen af de reformer, som regeringen har iværksat og vil iværksætte på beskæftigelsesområdet. Ministermål 2 er dog udvidet i forhold til sidste år, da der ikke udelukkende er fokus på forebyggelse af førtidspension, men på en generel styrket indsats over for alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, så flere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er ministerens forventning, at en videreførelse af målene vil understøtte kontinuitet og fokus i jobcentrenes indsats og dermed en bedre indsats for borgerne og virksomhederne. Der er brug for et dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige job besættes hurtigt, og personer ramt af arbejdsløshed hurtigt skal i beskæftigelse igen. Mange finder selv et nyt job, men andre har brug for hjælp. Det skal ske gennem en aktiv beskæftigelsesindsats, der giver sparring og hjælp til de ledige med at finde et nyt job, og som hjælper dem, der mangler kvalifikationer med at få de rigtige og relevante tilbud. Ledige, der er klar til job, uddannelse eller tilbud, skal i gang med det samme. I den sammenhæng er det centralt, at jobcentrene kender virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Med udmeldingerne af de beskæftigelsespolitiske mål for 2015 har beskæftigelsesministeren valgt at sætte fokus på nogle af de væsentligste arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, nemlig: Unge uden uddannelse på offentlig forsørgelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Langtidsledigheden Ministeren har desuden i forhold til indsatsen for virksomhederne fokus på, at jobcentrene skal have en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentrene kan kun understøtte virksomhederne og styrke de ledige gennem en aktiv indsats, hvis de kender virksomhedernes behov for arbejdskraft og efterspørgslen på arbejdsmarkedet ikke mindst lokalt, og hvis de kender de lediges ønsker og forudsætninger. 5

7 Beskæftigelsesministerens mål for Indsatsområde: Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig, social, eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. 2. Indsatsområde: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Mål: Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 3. Indsatsområde: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. 4. Indsatsområde: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Mål: Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere, f.eks. i forbindelse med længerevarende sygemelding. Samlet skal de fire mål bidrage til at øge arbejdsstyrkens størrelse og kvalifikationer og sætte ind overfor antallet af ledige, som står overfor en mulig førtidspension og som er i risiko for at blive sat helt udenfor arbejdsmarkedet. 6

8 3. Ungeindsatsen Jobcenter Frederiksbergs mål for ungeindsatsen i 2015 er følgende: - Antallet af unge, der frafalder en ungdomsuddannelse, skal reduceres. - Antallet af unge årige A-dagpengemodtagere skal reduceres og andelen af langtidsledige i gruppen skal reduceres fra 15% i december 2013 til 10% i december Antallet af unge årige, der begynder på kontant- eller uddannelseshjælp skal reduceres fra 2014 til Figur 1. Unge modtagere af overførselsindkomst, andel af alle årige, maj 2014 A-Dagpenge Udd.hjælp - Udd.parat Udd.hjælp - Åbenlys Udd.hjælp - aktivitetsparat Sygedagpenge Permanente ydelser Øvrige ydelser Kontanthjælp ,2 8,4 9,6 9,2 9,6 10,2 9,1 9, , Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Note: Tallene for sygedagpenge er fra april Tallene for særlig uddannelsesydelse er fra marts Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget har den 18/ vedtaget en flerårig strategi for ungeindsatsen, som afspejles i denne beskæftigelsesplan. Forebyggelse og fastholdelse er hovedingredienser i indsatsen. Det skal forebygges, at unge kommer på kontant- eller uddannel- 7

9 seshjælp og unge skal ligeledes fastholdes i gennemførelsen af deres ungdomsuddannelse. Logikken er således, at fokuseringen på indsatser skal være til stede før, under og efter den unges kontakt til Ungecentret. Dette vil reducere tilgang og tilbagefald til ydelserne og dermed også reducere antallet af unge i Ungecentrets indsatsspor. Forventningen er, at denne metodiske tilgang vil sikre, at Ungecentret kan fokusere indsatssporene på de mest udsatte unge. Desværre er tallene for antal frafaldne på ungdomsuddannelserne først tilgængelige længe efter frafaldet er sket. Af tabel 1 fremgår de seneste frafaldsprocenter. Det er disse frafaldsprocenter, som Ungecentret arbejder på at formindske. Tabel 1. Optag og frafald af ufaglærte ledige på uddannelser Ufaglærte kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere Oktober 2010 september 2011 Heraf afbrudt indenfor 1 år uden at fuldføre Frafaldsprocent det første år Påbegyndt forberedende uddannelse % Påbegyndt kompetencegivende uddannelse % Påbegyndt uddannelse i alt % Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Et hovedsigte i jobcentrets strategi er, at den unge skal inddrages i de beslutninger, der vedrører vedkommende og qua den unges egne ressourcer have mulighed for selv at tage ansvar for en konstruktiv løsning af egen situation. Den enkelte unge skal opleve, at der er tempo, stringens og konsistens i såvel den generelle service, som i de tilbud, den unge modtager. Ungecentrets rolle er at give den unge støtte og rådgivning samt give den unge redskaber og incitamenter til selv at finde den korteste vej til uddannelse. Den unge skal opleve én indgang til systemet og ikke tabes mellem to systemer. Der arbejdes med én samlet plan for de unge, der både kommer i berøring med Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcentret, således at et fælles sigte i foranstaltningerne sikres. Der iværksættes tiltag for at undgå, at de unge melder fra på tilbud for derefter til stadighed at vende tilbage. Der arbejdes med kontinuitet frem mod en uddannelse. Unge i udskolingen Indsatsen for de helt unge er forankret i Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg (UU) og indeholder følgende: 8

10 Uddannelsesvejledning herunder uddannelsesplan Straks kontakt til unge, der dropper ud af en ungdomsuddannelse med henblik på relevant og fortløbende tilbud, indtil den unge går i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse eller fylder 25 år Målgruppevurdering med henblik på produktions-, efter- og ungdomshøjskole samt dispensation på Almen Voksenuddannelse (AVU) Etablering af praktikforløb i virksomheder Etablering af brobygningsforløb på uddannelsesinstitutioner, mentorfunktion hos UUvejledere Visitation til Erhvervsfaglig Grunduddannelse (EGU) Medvisitator til Særligt Tilrettelagte Uddannelsesforløb (STU) Samarbejde med andre ungeaktører For unge årige af anden etnisk herkomst end dansk er der etableret et projekt med en særlig håndholdt indsats som en del af Frederiksberg Kommunes integrationshandlingsplan. Projektet skal søge at motivere unge udfaldstruede årige tilbage i uddannelsesforløb via virksomhedspraktik, fritidsjob, mentorforløb mv. og skal medvirke til at danne grundlag for den fremtidige indsats for denne gruppe. Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet (SSA) har fra 2012 i samarbejde med Børneog Ungeområdet (BUO) etableret et Ungekoordinationsudvalg. Det betyder, at der nu regelmæssigt afholdes møder mellem familieafdelingen, socialpsykiatrien og jobcentret, hvor der koordineres i særligt komplekse sager med henblik på at fastlægge en retningsgivende plan, som sætter rammen for den indsats, de involverede parter arbejder efter overfor den givne unge. Målgruppen er primært unge borgere i alderen år, men hvis der er behov for et tværfagligt, helhedsorienteret og forebyggende perspektiv for, at overgangen fra ung til voksen bliver vellykket, planlægges en koordineret indsats. Det gælder f.eks. svært handicappede unge med betydelige hjælpeforanstaltninger og økonomisk kompensation eller unge, som er bevilget efterværn efter det 18. år. Unge ledige med uddannelse Unge ledige akademikere, der udgør godt halvdelen af de ledige A-dagpengemodtagere under 30 år, vil være omfattet af jobcentrets akademikerindsats i Akademikercenteret. Af de øvrige unge forsikrede ledige har langt størstedelen en erhvervsfaglig uddannelse, mens ca. 15% skønnes ikke at have uddannelse i større grad udover folkeskolen. For unge ledige på enten kontant- eller uddannelseshjælp er det ca. 15%, der har en uddannelse udover ungdomsud- 9

11 dannelsen. Det er altså primært forsikrede ledige, der er i målgruppen unge ledige med uddannelse. Alle unge vil få en intensiv indsats i den første ledighedsperiode, der tilrettelægges individuelt med stor mobilisering af den lediges eget initiativ og plan. For alle nyuddannede under 30 år vil der være fokus på opnåelse af joberfaring og opbygning af netværk, samt på jobmuligheder og bredere jobsøgning. Indsatsen består af informationsog temamøder, jobklubaktiviteter, brug af virksomhedsrettede tilbud (praktik, løntilskud og jobrotation) og 6 ugers selvvalgt uddannelse. Hvis dagpengemodtagerne ikke af eget initiativ har fundet en relevant aktivitet, vil de senest efter 3 måneders ledighed blive henvist til et jobsøgningsforløb eller et lignende relevant tilbud rettet mod job og sekundært et virksomhedsrettet tilbud. Udsatte unge Otte procent af de unge på Frederiksberg begynder deres voksenliv på kontanthjælp og selv om det er lavere end regionen som helhed (10%), er det for meget. Derfor skal der fokuseres mere på denne gruppe. Tabel 2. Unge under 30 år på offentlig forsørgelse fordelt på andelen af offentlig forsørgelse, maj 2014 Ydelsesgruppe Frederiksberg Klyngen Østdanmark Antal fuldtidspersoner Andel, pct. Andel, pct. Dagpengemodtagere ,0 18,5 24,5 Kontanthjælpsmodtagere 65 5,3 10,0 7,1 Jobparate 26 2,1 2,2 2,2 Aktivitetsparate 38 3,1 6,6 4,1 Uddannelseshjælpsmodtagere ,7 44,7 45,8 Åbenlyst uddannelsesparate 50 4,1 4,1 3,6 Uddannelsesparate ,3 16,9 15,8 Aktivitetsparate ,0 23,0 25,9 Revalidender og forrevalidender 18 1,5 2,1 2,2 Sygedagpengemodtagere 86 7,0 7,3 6,9 Personer i ressourceforløb 4 0,3 1,1 1,4 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere 10 0,8 1,1 0,9 M idlertidige ydelse i alt ,7 84,9 88,8 Ledighedsydelsesmodtagere 3 0,2 0,7 0,5 Personer i fleksjob 6 0,5 1,6 1,0 Førtidspensionister 80 6,6 12,8 9,7 Permanente ydelser i alt 89 7,3 15,1 11,2 Ydelser i alt ,0 100,0 100,0 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Note: Tallene for sygedagpenge er fra april Tallene for særlig uddannelsesydelse er fra marts

12 Frederiksberg er i øvrigt karakteriseret ved, at de fleste unge påbegynder en ungdomsuddannelse, men at en betydende del efterfølgende falder fra. Ved at etablere en åben og opsøgende ungerådgivning med fokus på uddannelse og beskæftigelse som en integreret del af Ungecentret, er der potentiale for at reducere frafald og øge motivationen hos unge til at påbegynde en erhvervsuddannelse. Kontanthjælpsreformen giver flere redskaber og incitamenter til at motivere ungegruppen til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, hvor eksempelvis kontanthjælpen er erstattet af uddannelseshjælpen, der svarer til SU. Desuden er personkredsen for uddannelsespålæg blevet udvidet til at omfatte unge op til 30 år. Ungecentrets nuværende erfaringer viser imidlertid, at disse redskaber og incitamenter ikke er nok til, at alle unge fastholdes i en ungdomsuddannelse. En del af de udsatte unge har barrierer i forhold til at påbegynde og fastholde uddannelse, der bl.a. bunder i manglende tiltro til egne præstationer og kompetencer. Ungecentret har derfor i et pilotprojekt afprøvet nye metoder til at overkomme sådanne personlige barrierer. Konkret arbejdes med modulopbygget undervisning, hvor elementerne bl.a. er fokuseret omkring personlige temaer som selvtillid, selvværd, egne værdier, personlige kompetencer og udviklingsområder, at sætte og realisere mål samt mestringsstrategier. Fra pilotprojektet ses, at de unges øgede bevidsthed om egne muligheder og de konkrete redskaber, der opnås gennem undervisningen, giver de unge nye metoder til at kunne fastholde uddannelsesmål. I 2015 vil erfaringerne fra projektet derfor indarbejdes i Ungecentret, da der ses et potentiale i at tilbyde flere unge, der står foran uddannelsesstart, et forløb med sådanne moduler. Flere af modulerne vil også være relevante for elever i udskolingen. Der er kun ganske få borgere under 30 år, der tilkendes førtidspension i Frederiksberg Kommune. Førtidspensionsreformen og etableringen af de såkaldte rehabiliteringsteam og ressourceforløb har minimeret tilgangen. De yngre borgere i 20 erne, der tilkendes førtidspension har typisk afbrudte skole-/ uddannelsesforløb bag sig, yderst minimal eller ingen erhvervserfaring og tidlig massiv kontakt til det psykiatriske behandlingssystem. Ca. 90% af de personer i aldersgruppen år, der tilkendes førtidspension er personer med psykiske lidelser; ofte med multiple diagnoser. Lidelserne kan f.eks. være paranoid psykose, Aspergers syndrom, skizotypisk sindslidelse, posttraumatisk stress syndrom, erhvervet hjerneskade efter ulykke, hashudløst psykose kombineret med lettere mental retardering, generel mental retardering etc. Hovedparten af disse personer er ikke tæt på hverken uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. 11

13 4. Den særlige akademikerindsats Mål for den særlige akademikerindsats - Antallet af ledige akademikere med mellem 3 og 12 måneders ledighed skal være mindre i 2015 end i Antallet af ledige akademikere, som mister deres ret til dagpenge skal være lavere i 2015 end i Mindst 80% af akademikerne skal have en positiv holdning til Akademikercenteret og opleve Akademikercenteret som det sted, hvor de får den bedste hjælp til selvhjælp. Frederiksberg er kendetegnet ved, at mange af de ledige har en lang videregående uddannelse en akademisk uddannelse både i antal og i procent. Status april 2014 er, at 40% blandt de forsikrede ledige er medlemmer af en af de fire A- kasser, der organiserer akademikere. Antallet af ledige akademikere har været stigende igennem de seneste år, og samtidig er især unge nyuddannede akademikere hårdt ramt af ledighed. De unge under 30 år udgør 35% af de ledige i de fire akademiske A-kasser. For de øvrige A-kasser under ét udgør de unge under 30 år kun 29%. Akademikercenteret vil fremover varetage næsten hele indsatsen overfor ledige med en lang videregående uddannelse. Akademikercenteret tilstræber at kunne rumme, vejlede og hjælpe alle akademikere, men der kan være nogle, der har brug for en ekspertise, som Akademikercenteret ikke rummer. Derfor er det vigtigt at have en tilbudsvifte, så Akademikercenteret kan matche alle de problemstillinger, der kan komme. Generelt har mange af de ledige AC ere, der mister retten til dagpenge, gode kompetencer, men barrieren for at få et job ligger fortrinsvis indenfor: 1) Konkret manglende erfaring indenfor den uddannelse, de tog for mange år tilbage 2) Manglende konkret viden om jobmarkedet 3) Urealistiske forventninger til det første rigtige job 4) Manglende erkendelse af nødvendigheden af et egentligt sporskifte 5) Manglende personlige kompetencer i forhold til at kunne sælge sig selv, smidighed og fleksibilitet Akademikercenteret har derfor oprettet særlige forløb for ledige AC ere, der har under 26 uger tilbage, af 6 ugers varighed med elementer af gruppeundervisning og individuel sparring. 12

14 Akademikercenteret har endvidere planer om at udarbejde en systematisk undersøgelse, hvor et udpluk af alle ledige akademikere er med til at give en vurdering af jobcentret, samt hvad der skal til for, at de vil anbefale Akademikercenteret til andre. Akademikercenteret har erfaret, at det skaber stor modstand, og personalet skal bruge meget energi, når ledige kommer med en forudindtaget negativ holdning til jobcentrets arbejde. Derfor vil det være en god investering at forbedre jobcentrets og Akademikercenterets image. Akademikercenteret udvikler løbende nye projekter eller initiativer enten med samarbejdspartnere (A-kasser, uddannelsesinstitutioner) eller som projekter, det lokale beskæftigelsesråd (LBR) og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget inddrages i. I forlængelse heraf har Akademikercenteret i en afgrænset periode afprøvet en model for en mere struktureret og målrettet anvendelse af løntilskudsordningen under overskriften De gloende pæle. Her har Akademikercentret samlet ti ledige akademikere i et kontorfællesskab, der er placeret som en del af områdefornyelsen på Nordre Fasanvej. Tanken med nabofællesskabet er, at projektdeltagerne kan kvalificere og løse ad hoc opgaver, der både kan virke afklarende og udviklende for den enkelte og være til gavn for områdefornyelsen. Almindeligvis ansættes de ledige i job med tilskud hver for sig i forskellige afdelinger inden for hvert sit område, hvor de ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. I modsætning hertil, får de ledige akademikere i dette projekt mulighed for i langt større grad at se værdien af at skabe noget med det, de kan. De er selv med til at finde ud af, hvad der skal til for at realisere konkrete projekter, og de er opsøgende i forhold til finansieringsmuligheder, hvem der kan aftage projekterne, hvordan de skal markedsføres med mere. Når de er med hele vejen rundt, får de en meget bedre fornemmelse for, hvad der kræves f.eks. i form af et netværk af kunder og arbejdsgivere. De bliver hermed mere afklarede i forhold til deres egne muligheder på arbejdsmarkedet. De er dermed med til at skabe vækst, idet de i højere grad får øjnene op for, at en tilværelse som selvstændig eller en kombination af selvstændig virksomhed og freelance projekter er en mulighed. Akademikercentret er klar til at afprøve ovenstående metode i større skala i et udviklingsprojekt, der kaldes 50 akademikere i 180 dage. Rammen er, at 50 ledige akademikere ansættes i job med tilskud i Frederiksberg Kommune i op til 6 måneder. Udgangspunktet er, at alle forvaltningerne i Frederiksberg Kommune kan involveres, idet de ledige akademikere, der ansæt- 13

15 tes, skal være med til at udvikle og færdiggøre projekter, som forvaltningerne ønsker udviklet, men som de ikke har tid eller ressourcer til at igangsætte eller gennemføre. Projektet er støttet af det lokale beskæftigelsesråd. Akademikercenteret er placeret sammen med den virksomhedsrettede indsats og indsatsen ift. jobrotation. Centeret har i den periode, det har eksisteret, målt på indsatsen og på brugertilfredsheden blandt de ledige. Det er meget tydeligt, at Akademikercenteret har skabt en anderledes og mere virkningsfuld indsats end det, der hidtil er foregået hos anden aktør. Det betyder bl.a., at akademikerindsatsen fremover skal være mere differentieret, afhængig af ledighedsperiode, uddannelsesbaggrund og erfaring mv., ligesom den skal bygge på en høj grad af medinddragelse og involvering af borgerne. Nye metoder og redskaber til såvel indholdet i indsatsen som i brugertilfredsheden udvikles og afprøves i indsatsen. Her spiller et tæt og udbytterigt samarbejde med relevante samarbejdspartnere som virksomheder, der kan og vil aftage akademisk arbejdskraft, uddannelsesinstitutionerne på Frederiksberg, de akademiske A- kasser samt andre relevante aktører i beskæftigelsesindsatsen, en vigtig rolle. I forhold til effekten af indsatsen er Akademikercenteret f.eks. begyndt at invitere de ledige akademikere til fokusgruppeinterview ud fra nogle temaer som f.eks. Hvad skal der til for, at I bliver mere kreative i jeres jobsøgning? eller Hvordan kan vi hjælpe jer bedst muligt i forhold til, at jeres dagpengeperiode udløber inden 6 måneder?. De ledige akademikere har taget yderst positivt imod tilbuddet om at give deres bidrag til, hvad der vil hjælpe ledige i en konkret sammenhæng. Fokusgruppeinterviewene har erstattet brugertilfredshedsundersøgelser, som Akademikercenteret brugte i begyndelsen. Akademikercentret vil måles på, om de lever op til akademikernes forventning og krav ift. at kunne yde en professionel hjælp og vejledning om job og jobmuligheder. Et af tiltagene for at opnå dette mål, er anvendelsen af nye elektroniske hjælpemidler f.eks. ift. konkrete jobsøgningsaktiviteter, information om aktiviteter i Akademikercentret, kommunikation mellem jobcenter og ledige borgere, de sociale mediers inddragelse i aktiviteterne. 14

16 5. Forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, rehabiliteringsteam og forbundne kar i indsatsen Jobcenter Frederiksbergs mål for forsikrede ledige - Antallet af forløb med dagpengemodtagere med mindst 1 års ledighed skal reduceres med mindst 25% fra december 2013 til december Jobcenter Frederiksbergs mål for kontanthjælpsmodtagere - Antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere over 30 år skal reduceres med mindst 5% fra december 2013 til december Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end to år på kontanthjælp skal falde med mindst 5% fra december 2013 til december Gennemsnitlig sagsvarighed for jobparate kontanthjælpsmodtagere skal falde mindst 2 uger fra 2014 til Jobcenter Frederiksbergs mål for sygedagpengemodtagere og rehabiliteringsteam - Antallet af sygedagpengemodtagere, der gentilmelder sig, skal nedbringes i 2015 i forhold til I 2015 skal det samlede antal af sygedagpengeforløb og jobafklaringsforløb over 52 uger ikke overstige antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger i Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb under 26 uger skal nedbringes fra 2014 til Tilgangen af personer til førtidspension skal fastholdes på niveauet ved udgangen af Ultimo 2015 skal der ikke længere være borgere på ledighedsydelse med mere end 1 år på ydelsen. - Antallet af påbegyndte ressourceforløb skal øges med mindst 25% fra 2014 til

17 Beskæftigelsesindsatsen parathed til job/uddannelse Det er ikke ukendt, at ledige kan være mere eller mindre parate til umiddelbart at gå i job eller begynde en uddannelse, og at indsatserne i høj grad afhænger af, de lediges kvalifikationer og uddannelsesbaggrund eller mangler på samme, de lediges motivation samt andre problemer end ledighed. Jobcenter Frederiksberg har derfor arbejdet med en indsats, som er tilrettelagt i forhold til forskellige kategorier af ledige, og som fordeler ansvaret for indsatsen på Jobcenter Frederiksbergs forskellige afdelinger. Vi kalder det den grønne og røde indsats, hvor grøn = en beskæftigelsesindsats til jobparate på forskellige niveauer, og rød = en social indsats mod beskæftigelse. Ledige på dagpenge eller kontanthjælp, som har en uddannelse og joberfaring, og som er helt jobklare vil alene få tilbud om at deltage i en jobklub, blive formidlet et job, få bevilliget et kursus, såfremt de har en arbejdsgivererklæring på et job, eller tilbud om virksomhedsrettet tilbud. Det kræver desuden, at indsatsen er fordelt mellem Virksomhedscenteret, Ungecentret eller team jobklar i jobcentret. Ledige med andre problemer end ledighed, og som på grund af lang ledighed måske hellere vil have en pension, vil få tilbud, som er afklarende og udviklende og som gradvist trin for trin fører dem tilbage til beskæftigelse. Det kan være læse, regne og skrivekurser, virksomhedsrettede tilbud med mentorer eller parallelindsatser med mentor og/eller en koordinerende sagsbehandler tilknyttet. Indsatsen varetages af de relevante team i jobcentret i et samarbejde. Fremtidens faglærte For ledige faglærte og ufaglærte over 30 år med forældede eller manglende erhvervsfaglige kompetencer inden for bygge- og anlægsområdet og gerne med relevant erfaring fra byggeog anlægsområdet er LBR Frederiksberg og LBR København gået sammen om et fællesprojekt, som skal løbe af stablen i perioden fra 1. september 2014 til 31. oktober Ideen med projektet er at skabe et system, der hele tiden er på forkant med behovet for kvalificeret arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet, og som omsætter den viden til målrettet og rettidigt at uddanne ledige til at matche virksomhedernes behov. Baggrunden for projektet er de kommende store offentlige anlægs- og infrastrukturarbejder, som forventes at skabe et større antal arbejdspladser for et bredt udsnit af faggrupper, jf. bl.a. Leo Larsen Ekspertudvalget. Projektets formål er at etablere en lokal/regional platform for en sammenhængende uddannelses- og beskæftigelsesindsats i koordination med erhvervslivet. 16

18 Samarbejdspartnere i projektet vil være Jobcenter København, Jobcenter Frederiksberg, relevante arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, relevante a-kasser og relevante uddannelsesinstitutioner. Det er nødvendigt, når der skal arbejdes med motivation blandt de ledige til mere uddannelse, at samarbejde mellem alle parter fungerer. Der vil være et primært fokus på bygge- og anlægsområdet, men med mulighed for at inddrage øvrige fagområder. Det antages, at der også vil blive brug for at rekruttere arbejdskraft blandt andre faggrupper. Forbundne kar Et vigtigt element i Frederiksberg Kommunes beskæftigelsespolitik er, at tilgangen af borgere til permanente offentlige forsørgelsesydelser bedst forebygges og reduceres gennem aktive beskæftigelsesindsatser, hvor der fokuseres på de traditionelle fødekilder til disse ordninger. Dette betyder, at særligt indsatserne overfor borgere med langvarige sygedagpenge- og kontanthjælpsforløb får central betydning. Almindeligvis vil der forud for overgangen til førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse ligge et sygefraværsforløb eller en varig arbejdsevnereduktion med baggrund i en kronisk lidelse eller et handicap. Det vil derfor være en prioritering også i 2015 at gennemføre en indsats, der både understøtter metodeudvikling i forhold til gennemførelsen af indsatsen for disse målgrupper og en øget effekt af indsatsen. Der kan udpeges fire centrale fokusområder i Jobcenter Frederiksberg for indsatsen for borgere på længerevarende offentlig forsørgelse: 1) Fokus på en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere mhp. at få dem i job eller uddannelse 2) Fokus på at indarbejde beskæftigelsesrettede tilbud i indsatsen for disse borgere, herunder virksomhedsrettede tilbud 3) Fokus på anvendelsen af ressourceforløb 4) Fokus på at den enkelte borger tager ejerskab til indsatsen mhp. at styrke den enkelte borgers motivation Forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere Et særligt fokusområde i 2015 vil være de udfaldstruede dagpengemodtagere, der inden for 6 måneder er i risiko for at miste retten til dagpenge. Jobcentret tilrettelægger selv en virksomhedsindsats, der særligt er målrettet mod at finde ordinære job, som denne gruppe kan søge og/eller formidles til, samt fremskaffer vikarjob som led i en jobrotation med allerede ansatte. 17

19 Desuden knyttes til hver enkelt af de udfaldstruede en personlig jobformidler, som vejleder den ledige om jobmuligheder og jobsøgning mv. Sammen med den ledige opsøger jobformidleren relevante virksomheder og finder konkrete job, med eller uden tilskud, herunder vikariater, løntilskudsjob evt. kombineret med uddannelse, jobrotationsjob eller voksenlærlingeforløb mv. Der vil i 2015 også være særligt fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Som figur 2 illustrerer er en del af de langtidsledige dagpengemodtagere, der har mistet dagpengeretten havnet på kontanthjælp. Figur 2. Antal langtidsledige Langtidsledige Frederiksberg Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp 0 Kilde: Jobindsats.dk 18

20 Figur 3. Udviklingen i antal langtidsledige og øvrige bruttoledige i Frederiksberg Kommune, januar maj 2014 Personer Langtidsledige¹ Øvrige bruttoledige² Andel langtidsledige³ Procent Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 1. Langtidsledige er opgjort som antal personer, der har været bruttoledige (ledige + aktiverede) i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år. 2. Antal bruttoledige personer (ledige + aktiverede) 3. Langtidsledige ift. alle bruttoledige Den forkortede dagpengeperiode fra 2013 har betydet, at fordelingen mellem langtidsledige kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere har forrykket sig kraftigt. Fra at udgøre ca. 25% af de langtidsledige udgør kontanthjælpsmodtagerne nu 56% af gruppen. Der kan udpeges fem centrale fokusområder i 2015 i indsatsen for at begrænse langtidsledigheden: 1) Fokus på en tidlig og målrettet indsats for både dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere mhp. at forebygge, at de bliver langtidsledige 2) Fokus på samarbejde med A-kasserne ift. indsatsen for dagpengemodtagere 3) Fokus på anvendelse af virksomhedsrettet aktivering 4) Fokus på at den enkelte borger tager ejerskab til indsatsen mhp. at styrke den enkelte borgers motivation 5) Fokus på den afhjælpende indsats for dagpengemodtagere sidst i ledighedsperioden og for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere 19

21 Jo længere en person har været ledig, des sværere bliver det alt andet lige at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En ledig, som har været ledig i næsten et år, har sværere ved at vedligeholde kontakten til arbejdsmarkedet og at holde kadencen og selvværdet oppe i forhold til jobsøgning. Det er afgørende for den lediges fremtidige kontakt med arbejdsmarkedet, at ledighedsperioden ikke bliver langvarig. Derfor er et vigtigt fokusområde at skabe initiativer, som bryder den lange ledighed, f.eks. via uddannelse, efteruddannelse, jobtræning, jobklubber mv. for at sikre, at så mange ledige som muligt kommer i aktiviteter, som hjælper dem tilbage på arbejdsmarkedet, inden de når at blive langtidsledige. I indsatsen vil jobcentrets forskellige leverandører samt løntilskud og virksomhedspraktik anvendes som redskaber. I forhold til de aktivitetsparate borgere benyttes jobcentrets nyetablerede mentorafdeling. Koordinerende sagsbehandling for aktivitetsparate Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere har som følge af kontanthjælpsreformen ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at borgeren får en tværfaglig helhedsorienteret indsats, som er koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Frederiksberg Kommune har valgt at opdele den koordinerende sagsbehandling i en almindelig koordineret indsats og en udvidet indsats med tværgående koordinering på tværs af forvaltningerne. Almindelig koordinering Som udgangspunkt modtager alle aktivitetsparate borgere almindelig koordinerende sagsbehandling. Ved almindelig koordinering forventes koordineringen at ske mellem de relevante afdelinger eller forvaltninger, når det konkrete behov opstår. Jo mere kompliceret borgerens sag er, des tættere kontakt mellem relevante parter. Der er ikke én ansvarlig sagsbehandler på sagen, men alle sagsbehandlere er ansvarlige for at inddrage og informere øvrige ved behov, herunder hvis borgeren ytrer behov for kontakt mellem områderne. Ny koordineringsmodel til tværgående koordinering For at optimere koordineringen af sagsforløb for de allermest udsatte aktivitetsparate, er der udviklet en ny koordineringsmodel til at systematisere den tværgående koordinering og styrke samarbejdet mellem beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet om den enkelte borger. 20

22 Koordineringsmodellen forpligter de forskellige forvaltninger sig til at samarbejde og arbejde efter fælles mål. Der er endvidere udarbejdet en række værktøjer og skabeloner til at understøtte dette, herunder en visuel koordineringsmodel, screeningsværktøj, samtykkeerklæring, netværkskort, orienteringsbreve, indkaldebreve, dagordensskabelon, samt en udrednings- og indsatsplan. I første omgang anvendes den nye tværgående koordineringsmodel alene til målgruppen i KLprojektet Organisering af integrerede indsatser, som Frederiksberg Kommune deltager i frem til Målgruppen i KL-projektet udgør langtidsledige aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere med psykiske lidelser og som typisk har flere sager i kommunen, men har svært ved at håndtere flere sagsbehandlere. Formålet med koordineringsmodellen er at forbedre borgens recoveryproces og bringe den enkelte hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. Desuden at reducere de samfundsøkonomiske konsekvenser af psykisk sygdom. For at måle effekten af den tværgående koordinerende indsats, er der som led i KL-projektet, udviklet et effektmålingsredskab i form af et progressionsværktøj. Viser indsatsen sig at have den forventede positive effekt vil målgruppen for tværgående koordinerende sagsbehandling blive udvidet. Til organisering og styring af den tværgående koordinering, er der nedsat en tværgående styregruppe på chefniveau og en tværgående koordinationsgruppe på afdelingslederniveau. Desuden er der nedsat et tværgående beslutningsforum med fagkonsulenter fra de respektive forvaltningsområder. Beslutningsforum holder faste møder, hvor sagsbehandlerne fra alle områderne kan fremlægge sager og få sparring og mandat til tværgående koordinerende sagsbehandling. Når der er givet mandat til tværgående koordinering i en sag, udpeges der en tværgående koordinator, der hvor der er størst tyngde i sagen. I praksis vil ansvaret oftest ligge hos borgerens beskæftigelsessagsbehandler. De forskellige forvaltninger som er involveret i sagen forpligter sig til at arbejde efter fælles mål og løbende at informere koordinator om relevante ændringer i sagen. Placering af koordineringsopgaven kan ændres over tid og hvis sagens kompleksitet reduceres, eller hvis samarbejdet på tværs ikke længere kræver tværgående koordinering kan Beslutningsforum beslutte, at sagen skal overgå til almindelig koordinering. 21

23 Sygedagpengemodtagere Tabel 3. Sygedagpengeforløb fordelt på varighed, marts 2014 Varighed af forløb Frederiksberg Klyngen Frederiksberg Klyngen Øst- Frederiksberg Klyngen Øst- Østdanmark danmark danmark Under 26 uger ,9 66,9 68,4 12,8-7,5-1,9 Over 26 uger ,1 33,1 31,6-15,8 14,1-12,9 heraf over 52 uger ,1 14,1 12,4-26,9 26,2-17,4 I alt ,0 100,0 100,0 2,3-1,3-5,7 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Antal forløb Andel forløb, pct. Udvikling i antal forløb, pct. Som et led i den nye sygedagpengereform, hvor nogle elementer er indført juli 2014 og andre elementer indføres i 2015 vil ydelsen forkortes for de fleste sygdomme. Således kan der maksimalt gives 22 ugers løn eller sygedagpenge under sygdom før man mister retten til ydelsen. Undtagelsen for reglen er livstruende, alvorlige sygdomme. Hvis der ved revurderingstidspunktet ikke er grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge, og borgeren fortsat er uarbejdsdygtig pga. sygdom, har borgeren ret til at få et jobafklaringsforløb. Her skal en tværfaglig og sammenhængende indsats bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Under jobafklaringsforløbet får borgeren en koordinerende sagsbehandler, der er gennemgående under hele forløbet. Den pågældende skal dels sikre, at indsatsen koordineres og justeres undervejs i forhold til borgeren situation, dels bistå borgeren med at gennemføre de indsatser, der bliver igangsat. Det er rehabiliteringsteamet, der skal afgive indstilling om, hvilken tværfaglig indsats den sygemeldte skal have. I den nye visitationsmodel foretages visitationen til en af tre kategorier ud fra tidspunktet for forventet fuld raskmelding samt den sygemeldtes behov for tværfaglig indsats. Sigtet er, at visitationen skal understøtte, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag i højere grad kommer til at matche den sygemeldtes behov. Det er hensigten bag de ændrede opfølgningsregler, at kommunens ressourcer skal målrettes de sygemeldte, der har størst behov for støtte til at blive fastholdt i arbejde, og indsatsen skal så vidt muligt være arbejdspladsbaseret. Derfor skal de sygemeldte, som snart er raskmeldte efter de nye regler have en minimal indsats, hvorimod de sygemeldte, som har udsigt til et længerevarende sygdomsforløb, skal have effektiv støtte til hurtigst mulig tilbagevenden i job. Sygemeldte, der har behov for en tværfaglig indsats, skal hurtigt have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, og kommunen skal iværksætte en helhedsorienteret indsats med fokus på arbejdsfastholdelse. 22

24 Antallet af gensygetilmeldinger kan have mange forklaringer, som ikke kun kan tilskrives indsatsen i Sygedagpengeafdelingen. Der er dog grund til at antage, at en bæredygtig indsats medvirker til at forebygge tilbagefald, særligt når det handler om borgere sygemeldt med stress. Derfor vil et af fokusområderne i 2015 være at mindske andelen af gensygemeldinger. Det kræver, at jobcentret i indsatsen rammer en balance, hvor indsatsen hverken er for lang eller for kort. I tillæg skal indholdet være meningsfuldt og dermed øge borgerens mestring i det lange løb og således nedsætte risikoen for gensygemelding. Der vil være en løbende evaluering og styring af de samlede tilbud i indsatsen, så det sikres, at tilbuddene bygger på evidens og er virkningsfulde. Desuden vil der i Sygedagpengeafdelingen opsættes mål for målgruppen Borgere med behov for en koordineret indsats. Da alle sygemeldte efter den 1/ modtager enten sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, vil en afgang fra én af disse ydelser betyde, at borgeren enten er raskmeldt eller afklaret til anden forsørgelse (revalidering, fleksjob, ressourceforløb). Der vil i 2015 være fokus på hurtig raskmelding eller afklaring, så det sikres, at borgeren ikke fastholdes på langvarig ydelse på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb. Med den nye forlængelsesaftale, der giver borgere med en alvorlig og livstruende lidelse ret til sygedagpenge uden stopdato samt giver borgerne mulighed for at afvise behandling i en forsøgsperiode, er der grund til at holde fokus på den gennemsnitlige varighed. Den periode, hvor jobcentret har mulighed for at gøre en aktiv indsats overfor borgerne er perioden under 26 uger. Derfor er et fokuspunkt i 2015 at nedbringe den gennemsnitlige varighed af forløb under 26 uger. Rehabiliteringsteam Arbejdsmarkedsafdelingen har etableret et rehabiliteringsteam, der skal behandle sager vedrørende tilkendelse af fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Desuden giver lovgivningen mulighed for at lade teamet behandle sager vedrørende revalidering samt varighed i sygedagpengesager. Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsteam er bemandet med en fast kerne af medarbejdere fra jobcentret, Socialafdelingen, Sundhedsafdelingen og en lægefaglig sundhedskoordinator. Herudover indtræder forskellige kontaktpersoner i teamet i det omfang deres specifikke kvalifikationer er nødvendige ift. den enkelte borgers problematikker. Det kan f.eks. være en medarbejder fra misbrugsbehandlingsområdet på Frederiksberg. Teamet fokuserer ikke på borgerens nuværende arbejdsevne, men på den mulige fremadrettede arbejdsevne efter gennemførsel af relevante kommunale og regionale tiltag og indsatser. 23

25 Dette sker i dialog med den enkelte borger. Frederiksbergs rehabiliteringsteam blev etableret i januar 2013, og der afholdes nu 4-8 møder pr. uge. Koordineringen af ressourceforløbet og den videre sagsbehandling for de borgere, der er visiteret til et ressourceforløb, er organiseret hos et særligt team på F86 (kommunens beskæftigelsesenhed). Frederiksberg Kommune har med etableringen af et ressourceteam også implementeret en ny sagsbehandlings- og indsatstilgang til borgeren. Hyppigheden og omfanget af dialogen med borgeren er væsentlig forøget og der anlægges et langt mere rehabiliterende - og dermed mere aktiverende - perspektiv i borgerens forløb. Et særligt fokus er ikke mindst koordineringen mellem områder og typer af tværfaglige indsatser samt den kontinuerlige inddragelse af borgerens eget perspektiv på sin situation og muligheder. Der skønnes ikke behov for at udvikle nye indsatser i forbindelse med ressourceforløbene i 2015, idet forvaltningen allerede i dag råder over en lang række indsatser internt såvel som eksternt. Udfordringen er i højere grad at koordinere indsatserne på tværs af forvaltninger og sektorer således, at de igangsættes på det rigtige tidspunkt og i den rigtige rækkefølge. En anden udfordring bliver desuden målgruppens fastholdelse i tilbuddene, hvorfor mentorstøtte bliver en vigtig komponent i ressourceforløbene. Derfor vil der i jobcentret etableres et fast internt mentorkorps. 24

26 6. Specialindsatser i forhold til handicap og integrationsområdet Mål på Handicapområdet: - Udbrede kendskabet til anvendelsen af socialøkonomiske virksomheder og synligheden i handicappedes muligheder ved at afholde 2 kampagner henholdsvis primo og ultimo Mål på Integrationsområdet: - give selvforsørgende borgere med ikke-dansk baggrund bedre muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet målt på antallet af borgere, der deltager i integrationstilbuddet jobklub og netværk - forebygge og rehabilitere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med anden baggrund end dansk, så 20% af målgruppen rykker fra aktivitetsparate til jobparate. Frederiksberg Kommune ønsker at give alle borgere den indsats og sparring, der er nødvendig, ved hjælp til selvhjælp for at de får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. For borgere med et handicap betyder det, at Frederiksberg Kommune vil benytte alle de muligheder, der er, for at kompensere for borgerens handicap, så vedkommende ikke er handicappet i forhold til arbejdslivet. Arbejdsmarkedsafdelingen ønsker dermed ikke at skabe særlige indsatser overfor handicappede, men derimod at skabe specialiseret viden om matchet mellem borgeren og virksomheden, der eventuelt er understøttet af handicapkompenserende ordninger. Der er tradition for på Frederiksberg at samarbejde med virksomheder omkring inklusion af borgere med handicap og nedsat arbejdsevne primært med afsæt i den enkelte borgers behov for kompensation i arbejdssituationen. Endvidere har Frederiksberg erfaringer med at understøtte eller samarbejde med virksomheder omkring deres Corporate Social Responsibility (CSR) strategier og indsatser Pensionsreformens intention er, at færre skal have pension og alle i princippet skal udnytte sin arbejdsevne. Derfor forventes det, at der fremadrettet vil være efterspørgsel på CSR-indsatser i virksomhederne, som understøtter jobåbninger til borgere med en mindre grænsende til minimal arbejdsevne. Arbejdsmarkedsafdelingen har endvidere et godt samarbejde med Handicaprådet i Frederiksberg Kommune herunder også ved Danske Handicaporganisationers repræsentanter i Det Lokale Beskæftigelsesråd, hvor der er stor fokus på at varetage også de handicappedes beskæftigelsesinteresser. Det Lokale Beskæftigelsesråd har i flere år haft fokus på, at handicappede borgere skal have tilbud, som matcher og ikke kun beskyttet beskæftigelse. Handicaprådet på Frederiksberg har ligeledes fokus på de handicappedes beskæftigelsessituation, og 25