Prøve med selvvalgt problemstilling

Transkript

1 Prøve med selvvalgt problemstilling Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

2 Jakob Ragnvald Egstrand Lærer på 9. år - primært kulturfag i udskolingen. Arbejdet som kommunal netværkskonsulent for kulturfagene (vejleding af lærere omkring fælles mål, årsplaner, prøver, læringsmål m.v.). Cand. Pæd. i pædagogisk filosofi speciale i historie og identitetsdannelse. Siddet i arbejdsgruppen for forenklede fælles mål for historie. Læringskonsulent i Undervisningsministeriet. LK-funktion: Vejleder kommuner og skoler ift. implementering af reformen i særdeleshed omkring arbejdet med læringsmål. Fagkonsulent-funktion: Vejleder lærere, skoler og censorer i mål og prøver, årsplaner m.m. i kristendomskundskab, samfundsfag og historie. Udviklingen af prøver, samarbejde med faglige miljøer omkring fagene m.m. Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand

3 Hvad kommer vi igennem? Hvorfor ny prøve? Fra udtræk til aflevering til censor. Selve prøven, vurderingsgrundlag og eksempler. Hvor finder I information? Løbende indlagt plads til opklarende spørgsmål og korte perspektiver. ikke tid til debat

4 Signalement

5 Justeringer af nuværende prøvevejledning I processen nu bekendtgørelse i høring, vejledningen følger umiddelbart efter (forventes klar i oktober). Udgangspunkt i Fælles mål fremfor gl. mål fra Skift fra CKF til kompetenceområder. Hvad der prøves i ift. kompetenceområder. På baggrund af tilbagemeldinger: Nu mulighed for træk af emner/temaer før udtræk (Dog tidligst 1. april, senest 4 dage før de skriftlige prøver). På baggrund af tilbagemeldinger: Konkretisering af, hvad de lærerstillede spørgsmål skal.

6 Ny prøve med selvvalgt problemstilling (Initiativ 5) Udviklet som et led i videreudviklingen af folkeskolens prøver, som startede i sommeren 2007, hvor undervisningsministeren nedsatte en arbejdsgruppe, der fik til opgave at se på alternative prøveformer i folkeskolen. Baggrunden er forsøg med prøver to versioner evalueret. 24-timers prøve og prøve med selvvalgt problemstilling. Politisk besluttet forligskredsen Gældende fra Enkeltfaglig prøve. Ønske om at arbejde mere praksisnært ift. elevernes normale undervisning (grupper). Ønske om mere problemorienteret tilgang til fagene (jf. kompetencer). Ønske om inddragelse af praktisk-musiske elementer. Ønske om, at prøven bibeholder et ekstemporalt element.

7 Problemstilling? En problemstilling er ikke nødvendigvis formuleret med redegørende, analyserende og perspektiverende spørgsmål (indbygget taksonomi). En problemstilling er først og fremmest en fagligt relevant problematik, som kan belyses fra flere vinkler, og som der ikke er et entydigt svar på. En problemstilling kan formuleres på baggrund af undrende hv-ord til det evt. delemne, man har valgt på baggrund af det lodtrukne emne/tema. En problemstilling kan afføde enkelte underspørgsmål til den grundlæggende problematik, som afgrænser og fokuserer problemstillingen.

8 Eksempel: Lodtrukket emne: Delemne: Problemstilling: Demokrati før og nu Internationalt samarbejde Har demokratiet spillet fallit i det internationale samarbejde? Mulige afgrænsende/fokuserende underspørgsmål: - Hvilke former for internationalt demokratisk samarbejde findes der, og hvilke nøgleproblemer samarbejder de om? - Hvilke eksempler findes der på problemer i det internationale samarbejde, og hvor fungerer det? - Hvorfor slår demokratiet mon i visse tilfælde ikke til? - Hvilke perspektiver giver det for fremtiden?

9 Evaluering af forsøget

10 En del af de 12 initiativer: Et forsøg med fælles prøve i kulturfag Forventes evt. gennemført i 2015/ skoler med kristendomskundskab, samfundsfag og historie. 50 skoler med samfundsfag og historie. Detaljer omkring tilmelding, vejledning m.m. udsendes til de prøveafholdende skoler hold øje. Det er et forsøg for at se, om funktionel tværfaglighed styrker elevernes motivation i arbejdet med fagene, og om det tværfaglige styrker det enkelt-faglige. OBS: Det er kun et forsøg og ikke den gældende prøveform. Man skal tilmelde sig, og man kan ikke frit (uden tilmelding) beslutte, om eleverne skal til prøve i denne prøveform.

11 Faget udtrækkes Læreren har opgivet emner og temaer med tilhørende problemstillinger. Eleverne trækker enkeltvis eller i grupper (1-3 pers) et emne/tema (må gerne gå igen 4 til den sidste elev/gruppe). Udtræk finder sted senest 4 dage før de skriftlige prøver og tidligst 1. april. Ikke bestemt antal emner/temaer, men det antal, som sikrer, at samtlige mål for faget er berørt i undervisningen (færdigheds- og vidensmål). Problemstilling er ikke problemformulering med tre niveauer (refererende, analyserende, perspektiverende). Problemstilling er en problematik, som kan belyses fra flere vinkler og som der ikke er et entydigt svar på. I 6-10 lektioner, udarbejder eleven problemstilling med hjælp fra læreren.

12 Arbejdet i de 6-10 lektioner Eleverne arbejder med deres problemstilling på baggrund af evt. valg af delemne. De skal finde kilder, som gerne må være kendte/gennemgåede og udtryk for et udvidet kildebegreb. Kilder skal gøre det muligt at vise kildekritiske kompetencer (ikke kun baggrund/fakta). De skal ikke lave en synopsis, men må naturligvis gerne medbringe en disposition til prøven. Eleverne skal vedhæfte valgte kilder, som ikke findes i opgivelserne. De skal udarbejde et produkt, som spiller sammen med belysningen af problemstillingen. Produktet udarbejdes i normal forberedelsestid (ikke en del af de 6-10 lektioner). Problemstilling og produkt skal godkendes af læreren.

13 Produkter på baggrund af opgivne kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) It-baserede: Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2.0 programmer. En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview. En lydmontage, et stykke musik. En præsentation udarbejdet vha. diverse it-baserede præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter: En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet, mv. Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, mv. En synopse eller andet skriftlig produkt.

14

15

16

17 Elevproduceret hjemmeside:

18 Produkters anvendelse Skal understrege faglige pointer. Bedømmes ikke isoleret. Ikke en håndværk og design prøve. Eksempelvis: Dette illustrerer, at, Hvis man kigger på, kan man se, at, Vi har lavet en., som netop viser., Vi vil nu vise, hvordan, Dette afspejler eksempelvis, hvorledes. Kernespørgsmål til evt. vejledning: Hvad vil I vise/understrege med det?

19 Oversigt til censor (en god idé) Dog: Ret mange spørgsmål fra elevernes side og ikke alle er problemstillinger. Læreren kunne med fordel have spurgt bredere i fagets kompetenceområder/ perspektiveringer til andre emner.

20 Oversigt til censor Elev/gruppe. Lodtrukket emne. Evt. delemne. Selvvalgt problemstilling. Lærerstillede spørgsmål 1, 2, (3). Kildefortegnelse. Evt. vedhæftede kilder.

21 Fem min: Spørgsmål? Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand

22 Læreren Sparrer og vejleder eleverne i deres arbejde med problemstilling i relation til det godkendte delemne og problemstilling. Hjælper med indsamling af relevante (gerne kendte) kilder og godkender dem. Udarbejder 2-3 lærerstillede spørgsmål (ekstemporalt element) til elevernes problemstillinger. Spørgsmål kan have analyserende, fortolkende eller perspektiverende karakter. Sikrer at man kommer rundt om fagets kompetenceområder. Spørgsmål skal være idenfor gennemgået stof (opgivelserne). Sikrer, at eleverne afleverer problemstilling og produkt (evt. film, foto af produkt) således, at de kan være censor i hænde senest 14 dage inden prøven. Gælder også de lærerstillede spørgsmål.

23 Lærerstillede spørgsmål redegørende, analyserende eller perspektiverende spørgsmål, ud fra elevernes problemstillinger, som sikrer fagets bredde (inddragelse af kompetenceområder)

24 Opgivelserne Opgivelser med emner/temaer med tydlige problemstillinger. Opgivelser fra undervisningen i 9. kl. ( 8. kl. kan inddrages). Problemstillingerne er udarbejdet på baggrund af læringsmål med udgangspunkt i fælles mål. Der opgives min. 4 kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling af fagligt stof ex. prezi, planche, film, rollespil) mindst én It-baseret. Der opgives et alsidigt stof indenfor fagets områder (kompetenceområder/færdighedsog vidensmål). Alle mål tilgodeses (censorvejledning/påpegning). Tekster og andre udtryksformer (mindst 5) både fiktion og nonfiktion (ex. novelle, sangtekst, dokumentarfilm). Skolelederen underskriver, og har dermed det formelle ansvar for opgivelserne.

25 Emne/tema 5 Problemstillinger og nøglespørgsmål Tekster Andre udtryksformer & besøg Industrialisering og arbejderkamp en Hvordan blev verden anerledes som følge af industrialiseringen? Hvorfor opstår arbejderklassen? Historiebog: Det historiske overblik s Artikel om Grundloven /grundloven-1849/ YouTube-klip om systemskiftet 1901: Maleri fra slaget på fælleden: Kanonpunkter: Hvilke rettigheder bør der være i et demokrati? Artikel om systemskiftet 1901: Film: Plads til os alle Grundloven 1849 Var Grundloven 1849 demokratisk? Novelle: Lønningsdag en idyl. (Martin Andersen Nexø) Besøg på arbejdermuseet: Udstilling om industriarbejder fra 1800-tallet til i dag. Slaget på fælleden Systemskiftet 1901 Er arbejderkampen forbi i dag? Kildearbejde: Blog om 1. maj: 82b453d8cb8f%7D Foto: Tømmermænd efter 1. maj

26

27 Til selve prøven Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at besvare/tilrettelægge de lærerstillede spørgsmål. 25 min for én elev, 40 min. til to, og 55 til tre elever. Eksaminationen inklusiv vortering er 25, 40, 55 min. Eksaminationen forløber i 3 dele (1/3 del) fremlæggelse af besvarelse af problemstilling med inddragelse af produkt, besvarelse af de lærerstillede spørgsmål, samt samtale. Kun noter fra forberedelsen ellers ikke. Gerne disposition til 1. del med enkelte talepunkter. Læreren hjælper eleven med at disponere tiden. Eleverne vægter det faglige stof ligeligt ift. mængde og sværhedsgrad (vejl. forud for prøven). Samtalesituation - eleven har dog mulighed for at redgøre uden afbrydelse. Læreren og censor sikrer, at alle kommer til orde. Alle hjælpemidler til rådighed (dog ikke kommunikation/sociale medier skolelederens ansvar).

28 5 min: Spørgsmål? Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand

29 Eksempel Kristendomskundskab Emne fra undervisning: Kristendommen og Islam. Problemstillinger: Er de to religioner mest præget af forskelle eller ligheder? Hvorfor er der så meget splid imellem de to religioner? Elevens delemne: Etik i Bibelen og Koranen. Selvvalgt problemstilling: Er etikken i bibelen og koranen forskellig og hvorfor? Produkt: Elevproduceret kort film, som viser interviews med præst og imam, samt centrale citater fra bibelen og Koranen. Lærerspørgsmål: Hvilken etik kommer til udtryk i Buddhismen? Hvordan kan spørgsmålet om etik hænge sammen med arvesynden ifølge Luther og Paulus? Er mennesket fundamentalt set ondt?

30 Spørgsmål til kristendomskundskab? Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand

31 Eksempel Historie Emnet fra undervisning: Den kolde krig. Problemstillinger: Hvorfor kom det til en konflikt mellem Øst og vest? Kunne konflikten have været undgået? Elevens valgte delemne: Marshall-hjælpen. Elevens problemstilling: Hvilken indflydelse havde Marshallhjælpen på den forskellige udvikling i Øst- og Vesteuropa? Produkt: En stor illustrativ planche på en tavle, som viser udviklingen i Øst og Vest. Grafer og billeder + tekst og tegninger. Lærerstillede spørgsmål: Hvordan spillede de klassiske ideologier ind i konflikten? Har der været noget, som historisk set (før den kolde krig) kan forklare væsentlige forskelligheder imellem Rusland (USSR) og USA? Er der noget der minder om den kolde krig i dag og hvordan?

32 Spørgsmål til historie? Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand

33 Eksempel Samfundsfag Emne: Politik og ideologi. Problemstillinger: Hvordan hænger politik og idelogi sammen? Hvilken indflydelse har ideologierne på politikken i rød og blå blok? Lever ideologierne i dagens Europa? Elevens delemne: Ideologi i dag. Selvvalgt problemstilling. Har de klassiske ideologier spillet fallit i dagens Danmark? Produkt: Eleven har lavet interviews ungdomspolitikere og klippet dem sammen til en radioreportage. Lærerstillede spørgsmål: Spiller idelogier en rolle i det europæiske samarbejde? Har Dansk Folkespartis succes noget med ideologidiskussionen at gøre? Hvordan hænger velfærd, økonomi og idelogi sammen?

34 Spørgsmål til samfundsfag? Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand

35 Hvad kan der prøves i? I historie prøves eleverne i at inddrage relevant viden om historie, herunder: kronologiske sammenhænge analyse, fortolkning og anvendelsen af kilder historiebrug anvendelsen af faglige begreber I kristendomskundskab prøves eleverne i at inddrage relevant viden om religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål herunder: forhold mellem individ, religion og samfund kristendom og andre religioner og livsopfattelser perspektivering til hverdagsliv og/eller en større sammenhæng anvendelsen af faglige begreber I samfundsfag prøves eleverne i at inddrage relevant viden om samfundsforhold, herunder: politiske og økonomiske forhold sociale og kulturelle sammenhænge analyse, fortolkning og anvendelsen af kilder anvendelsen af faglige begreber

36 Vurdering Faglig belysning af problemstilling og reference til faglige stofområder. Inddragelse af produktet ift. problemstillingen (ikke produkt i sig selv) Understrege faglige pointer. Både positive og negative sider inddrages. Besvarelse af lærerstillede spørgsmål. Indgå i en samtale om faglige problemstillinger (vurderes lige så højt som første del).

37 FFM, Læringsmål & Problemstillinger Færdigheds- og vidensmål (ét mål) oversættes til læringsmål Læringsmål kan evalueres, derfor: Eleven kan.. Handle-verbum: beskrive, fortælle, redegøre, skrive, bygge osv. Indhold: Hvad kan eleven efter endt forløb? Ex: Eleven kan beskrive to forskellige velfærdsmodeller Ex: Eleven kan sammenligne den fortabte søn og arbejderne i vingården ud fra begrebet retfærdighed Ex: Eleven kan opstille en tidslinje over udviklingen i mellemkrigstiden. Dialektik mellem læringsmål og problemstillinger.

38 Eksempler på Læringsmål for forløbet Krigen i 1864: Eleven kan opstille en tidslinje med konfliktens udvikling Eleven kan diskutere nationalliberalismens betydning for Problemstillinger konflikten (faglige spørgsmål, der ikke findes et entydigt svar på): Eleven kan kildekritisk bearbejde 2 forskellige kilder, som Kunne beskriver nationalliberalisterne konflikten være skyld i DK s nederlag til Preussen? Hvad Eleven kunne Danmark kan opstille have flere gjort forskelle anerledes? og ligheder mellem krigen i Hvorfor 1864 har og krigen krigen mon i Irak. haft så stor betydning sidenhen? Eleven kan diskutere, hvilken virkningshistorie krigen i 1864 har Kan man sammenligne krigen med nutidige konflikter? haft.

39 På EMU

40 En fiktiv case

41 Huskeliste Folke/PDF15/Juni/150619%207%20skarpe%20 historie%20selvvalgt%20problemstilling.pdf

42 Afsluttende spørgsmål? Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand

43 Nyttige links uvm.dk/fp-loveogregler

44 Kontaktinformationer Telefontid Dagligt mellem kl kl I prøveperioderne er der udvidede åbningstider. Spørgsmål om folkeskolens prøver fp@stukuvm.dk Spørgsmål om beskikket censur censor@stukuvm.dk Spørgsmål om elever med særlige behov emsb@stukuvm.dk

45 Forkortelser Folkeskolens prøver = FP 9.-klasseprøver = FP9 10.-klasseprøver = FP10

46 Nyttige links - shortlinks Forsiden, folkeskolens prøver Tilmelding til prøver Kontaktinformationer Love og regler uvm.dk/fp uvm.dk/fp-tilmelding uvm.dk/fp-kontakt uvm.dk/fp-loveogregler

47 Tak for nu