Indholdsfortegnelse. Ledelsens forord... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Ledelsens forord... 3"

Transkript

1 Arbejdsmiljøregnskab 2007

2 Indholdsfortegnelse Ledelsens forord... 3 Sammenfatning Arbejdsmiljøets tilstand... 4 Hvor lægger vi arbejdsmiljøindsatsen i Trivsel og stress... 5 Vold og trusler... 5 APV... 6 Nedbringelse af støj i Kødkontrollen... 6 Præsentation og analyse Fødevarestyrelsen... 7 Personalet i Fødevarestyrelsen... 7 Personaleomsætning... 9 Arbejdsmiljøorganisationen... 9 Uddannelse af arbejdsmiljøorganisationen...10 Fødevarestyrelsens arbejdsmiljøorganisation...10 Sammenlægning af Hovedsikkerheds- og samarbejdsudvalget?...11 APV væk med skemaer og ind med dialog...11 Arbejdsulykkerne falder, men nye typer kommer til...13 Arbejdsulykker i Fødevarestyrelsen...13 Trusler om vold i stigning...14 Arbejdsmiljø i Kødkontrollen...15 Reduktion af støj...15 Arbejdsmiljørådgivning...16 Årsplan for arbejdsmiljørådgivning i Vi har en god kemi og den bliver bedre...17 Hvad gør laboratorierne i praksis...17 Kemisk arbejdspladsvurdering...18 Kemibrug.dk...18 Udfordringerne i kemien...18 Trivsel og stress hinandens modsætninger?...19 Falck Healthcare...20 Sygefravær...20 Trivsel forebygger stress...21 Side 2 af 23

3 Ledelsens forord Fødevarestyrelsen udkommer nu på 2. år med et arbejdsmiljøregnskab. Arbejdsmiljøregnskab 2007 går tæt på de arbejdsmiljøudfordringer, styrelsen står overfor, og præsenterer den mangfoldighed af initiativer, der er sat i gang på arbejdsmiljøområdet. Regnskabet afspejler en arbejdsplads med mangeartede opgaver lige fra tilsynet med fødevarer og kødkontrollen over kontorarbejdspladser til laboratorievirksomhed. Nogle opgaver kræver arbejdstilrettelæggelse i vagter, nogle i flextid, nogle i dagtimer, andre i aften- og nattetimer. Nogle steder er arbejdet organiseret traditionelt i afdelinger og kontorer, andre steder i teams og andre igen på tredje måder. Lovgivning, ny viden og politiske prioriteringer skaber til stadighed forandringer. Med andre ord medvirker de mange forskelligartede opgaver og rammerne for arbejdet både til uforudsigelighed, men også til spændende udfordringer. Mange arbejdspladser i Fødevarestyrelsen arbejder systematisk med arbejdsmiljøet, og nogle står overfor at sætte arbejdet i mere strukturerede rammer. Koncernledelsen har besluttet, at arbejdspladsvurderingerne fremover skal udarbejdes med afsæt i en dialogmetode. Metoden giver os ikke alene et godt udgangspunkt for at gå i dialog om problemerne, men også for at bruge vores alles medansvar for at finde konkrete og relevante løsninger. Dialogen rummer også en enestående mulighed for at koordinere vores mange aktiviteter internt, for eksempel giver det rigtig god mening at indarbejde opfølgningen på medarbejdertilfredshedsundersøgelsen i APV-handlingsplanen. En arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og trivsel er en arbejdsplads, hvor ledelse og medarbejdere i fællesskab holder fast i at drøfte, hvad der skaber den gode arbejdsplads netop her - og ikke mindst sætte handling bag ordene. Fødevarestyrelsen er en arbejdsplads, som hele tiden udvikles, herunder også arbejdsmiljøet, og vi har et fælles ansvar for også fremover at bidrage til denne udvikling. God læselyst Anders Munk Jensen Direktør Side 3 af 23

4 SAMMENFATNING Arbejdsmiljøets tilstand Arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøet er gennem 2007 blevet betydelig mere synligt. Som på mange andre arbejdspladser skærpes Fødevarestyrelsens opmærksomhed på arbejdsmiljøets betydning for at være en attraktiv arbejdsplads. Arbejdsmiljøregnskab 2006 beskrev 5 indsatsområder, som har resulteret i, at arbejdsmiljøregnskabet som redskab er udviklet i indhold og form. der på flere arbejdspladser er lavet en kobling mellem medarbejdertilfredshedsundersøgelsen og arbejdspladsvurderingen, så handlingsplanen er samlet. der i regi af fødevareforliget er formuleret en arbejdsmiljøhandlingsplan for Kødkontrollen. EASY (elektronisk arbejdsskadesystem) er indført ved årsskiftet. der er sat fokus på en øget systematik i arbejdsmiljøarbejdet og ad flere veje er kommet et øget fokus på samarbejdet om og synligheden af arbejdsmiljøarbejdet. Siden styrelsens reorganisering den 1. januar 2006 og også i 2007 har der været brugt mange ressourcer på at sammentømre organisationen, bl.a. ved at formulere eller nytænke politik, retningslinier og procedurer, regionale som fælles. Senest har Fødevareforliget kastet flere initiativer af sig, bl.a. på arbejdsmiljøfronten den førnævnte handlingsplan for Kødkontrollen. Nærværstrategien er blevet revideret, kompetenceblomsten er foldet ud og konkrete initiativer som høreundersøgelser til nyansatte i Kødkontrollen og tilbud om helbredscheck ved natarbejde er sat i værk. Skal disse mange initiativer have effekt, skal der i 2008 og formodentlig også 2009 lægges en dæmper på flere nye initiativer og blikket i stedet vendes mod implementering og forankring. Ordene skal omsættes til handling og integreres i løsningen af opgaverne. Med de mange emner og initiativer der igangsættes på det personalepolitiske og det arbejdsmiljøpolitiske område, er der brug for et bedre samspil mellem samarbejds- og sikkerhedsorganisationen. Der skal derfor i 2008 ske en afklaring af, om Hovedsikkerhedsudvalget og Hovedsamarbejdsudvalget skal sammenlægges. På kontrolområdet og indtil videre hovedsageligt i hovedstadsområdet står styrelsen overfor en ny udfordring i form af en markant stigning i trusler om vold mod medarbejderne. Dette skal skubbe til formuleringen af en fælles voldspolitik, fortsat kompetenceudvikling af de ansatte og fortsat dialog med detailbranchen mv. Der skal i de kommende år bruges betydelige ressourcer på at udmønte den handlingsplan, der er formuleret for udvikling af arbejdsmiljøet i Kødkontrollen. Der skal ledelsesmæssigt engagement i opgaven, og arbejdet skal sættes i systematik med fakta og konkrete forbedringsforslag til drøftelserne med branchen. Først på listen ligger bekæmpelsen af støj samt at oparbejde en APV systematik, som kan danne grundlag for en skærpet dialog med branchen baseret på fakta. De specifikke mål fremgår af handlingsplanen. Hvad angår udfordringerne knyttet til arbejdet med kemikalier er styrelsens laboratorier på rette spor, og der vil i 2008 skulle bruges ressourcer på at implementere brugen af kemidatabasen og tage indholdet i brug. Den bekymrende stigning i brugen af rådgivningen til arbejdsrelateret stress peger på et stort behov for at sætte endnu mere fokus på arbejdet med trivsel. Erfaringerne fra styrelsens 4 trivselsforløb skal bringes i spil, for med de rigtige forudsætninger viser forløbene markante forbedringer. God ledelse er ikke en garanti mod stress, men stress på arbejdspladsen er et klart ledelsesansvar. Kompetent ledelse skabes i den konstruktive relation mellem lederen og medarbejderne, men lederen har det overordnede ansvar for løsningen af opgaverne, økonomien og perso- Side 4 af 23

5 SAMMENFATNING nalet og sætter dermed dagsordenen for samarbejdet. Arbejdet med trivsel og stress er en løbende proces, hvor leder og medarbejdere til stadighed skal drøfte, hvad der er trivsel, og hvordan dette knytter an til opgaveløsningen og organiseringen af arbejdet. Stigningen i langtidsfraværet, den øgede mængde rådgivning om arbejdsrelateret stress, den høje personaleomsætning og udfordringerne beskrevet i Mørkhøjs APV indikerer, at Mørkhøj står overfor en særlig udfordring. Der skal jf. APV handlingsplanen gøres en betydelig indsats for bl.a. at synliggøre rammerne for arbejdet, tydeliggøre arbejdsgangene og sikre fastholdelse af medarbejderne. Styrelsen står overfor at implementere en ny APV-form: Den dialogbaserede APV med et nyt handlingsplansskema fælles for styrelsen. Beslutningen om denne dialogbaserede form er i fin tråd med de konklusioner, der siden er kommet fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø om, at skemaer kan skabe legitimitet, men handling kræver dialog, prioritering og fokus på det konkrete arbejde. De mange initiativer kræver massiv ledelsesbevågenhed. Skal lederne ikke drukne og medarbejderne ikke opleve en voldsom arbejdsbyrde parallelt med kerneopgaven, er det bydende nødvendigt i den kommende tid at tænke arbejdsmiljøet systematisk ind i driften og udviklingen af opgaveløsningen. Det vil sige, at APV en tilrettelægges og gennemføres, så løsninger i handlingsplanen indarbejdes i budgetterne, at arbejdsmiljø bliver en fast del af de ledelsesmæssige beslutninger om indkøb, investeringer mv., og at trivsel bliver en naturlig del af ledelsesopgaven Hvor lægger vi arbejdsmiljøindsatsen i Trivsel og stress Der skal i ske en forankring og en udbredelse af det trivselsarbejde, Fødevarestyrelsen har igangsat med projekt Fra fravær til nærvær. Aktivitetsmålene for trivselsarbejdet er: I skal 10 nye arbejdspladser på baggrund af Hovedsamarbejdsudvalgets beslutning i 2007 introduceres til trivselsarbejdet. Dette skal ske med afsæt i værktøjskassen, der som udgangspunktet baseres på trivselsforløbene gennemført i , men suppleres med andet materiale. Nærvær og trivsel skal indgå i den kommende revision af styrelsens lederpolitik, så arbejdsområdet får fokus på lige fod med andre ledelsesopgaver. Samspillet mellem trivsel og ledelse vil indgå systematisk i arbejdet med styrelsens lederudvikling, herunder jf. HSU s beslutning som tema i lederudviklingssamtalerne. Der skal være et kendt internt beredskab til at hjælpe ansatte, der får stress. Samarbejdsfladen mellem Personalekontoret og regionssekretariaterne skal drøftes, og rollerne ift. beredskabet tydeliggøres. Drøftelserne af stress i Mørkhøj vil indgå i arbejdet. Erfaringer med håndtering af stressforløb i styrelsen kan ligeledes indgå i arbejdet. Ministeriet kan udgivet en vejledning, som bliver udgangspunktet for arbejdet. Kendskabet til abonnementet hos Falck Healthcare skal være udbredt, så alle medarbejdere kender ordningen. Vold og trusler Antallet af sager om vold og trusler skal over de kommende år nedbringes, og styrelsens ansatte skal sikres et hurtigt og relevant beredskab i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Aktivitetsmålene for 2008 er, at der formuleres en fælles voldspolitik for styrelsen baseret på regionernes eksisterende politik. Politikken skal i ikke allerede eksisterende omfang udmøntes regionalt og lokalt. der skal fortsat arbejdes med kompetenceudvikling af medarbejderne, så de er rustet til mødet med borgerne. ledelsen fortsat i organiseringen af arbejdet skal vurdere risikoen for trusler og vold, så styrelsens ansatte i bedst muligt omfang har et sikkert arbejdsmiljø. Side 5 af 23

6 SAMMENFATNING APV Fødevarestyrelsen bygger sit arbejdsmiljøarbejde på den opfattelse, at hvor udfordringerne opstår, er der typisk også relevante og konstruktive løsninger at finde. Med andre ord skal dialogen være udgangspunktet for at igangsætte udvikling. Fremdrift i løsningerne og synlighed skabes gennem en systematisk og kommunikativ tilgang til arbejdet. Aktiviteterne, der skal understøtte udviklingen er, at dialogmetoden skal tages i anvendelse ved de kommende APV runder, evt. med bistand fra de regionale sikkerhedsledere og/eller styrelsens arbejdsmiljøkoordinator. styrelsens APV værktøjskasse inden udgangen af 2008 skal tilrettes, så metoder mv. afspejler beslutningen om fremover at udarbejde APV med en dialogbaseret metode. alle arbejdspladser inden udgangen af 2008 skal have APV handlingsplaner beskrevet i styrelsens vedtagne skabelon til en handlingsplan. handlingsplanen anvendes som et aktivt redskab til at sikre fremdrift i udviklingen af arbejdsmiljøet i bred forstand. Medarbejderne skal løbende orienteres og involveres i drøftelserne af udviklingen i handlingsplanen. Nedbringelse af støj i Kødkontrollen Der er for Kødkontrollen udarbejdet en særskilt arbejdsmiljøhandlingsplan. Støj er fokusområde i 2008 og målet er, at kødkontrollens arbejdspladser er indrettet, så støj reduceres mest muligt. Høreværn og korrekt anvendelse af disse opfattes som en løsning til forebyggelse af høreskader. Det skal ske gennem, at styrelsen i samarbejde med branchen udarbejder en særskilt støjhandlingsplan med afsæt i den støjrapport, der er under udfærdigelse af Grontmij Carl Bro. de konkrete løsninger findes og iværksættes via sikkerhedsgruppernes samarbejde med slagteriet rapportens delresultater fremlægges for de respektive slagterier. erfaringerne med montering af støjskærme fra kødkontrollens (DC Ringsted) trivselsforløb og erfaringer med andre metoder fra andre arbejdspladser indgår i løsningsarbejdet i 2008 for de arbejdspladser, hvor støj fortsat er et problem. nuværende ansatte i 2008 tilbydes en høreundersøgelse jf. lovgivningens rammer. nyansatte tilbydes høreundersøgelser ved ansættelsesstart og efterfølgende jf. lovgivningens rammer ledsaget af vejledning om korrekt brug af høreværn mv. Hovedsikkerhedsudvalget i 2008 formulerer fælles retningslinier for anskaffelse af høreværn. - de øvrige mål for forbedringerne af arbejdsmiljøet i Kødkontrollen fremgår af handlingsplanen, herunder også indsatsen i forhold til de 7 faldulykker til andet niveau, som står for en væsentlig del af fraværet relateret til arbejdsulykker. Handlingsplanen findes på intranettet/arbejdsmiljø /arbejdsmiljøhandlingsplan i KK. Side 6 af 23

7 Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med de veterinære forhold varetages af tre fødevareregioner. Fødevareregionerne tager sig desuden af den direkte information og rådgivning til forbrugere, husdyrholdere, virksomheder og praktiserende dyrlæger. Hovedkontoret i Mørkhøj tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet. Fødevarestyrelsens mission er at fremme sikkerhed, sundhed og kvalitet fra jord til bord. Fødevarestyrelsens vision er, at der skal være en synlig effekt af vores arbejde: Der skal være færre mennesker, der bliver syge af maden og færre syge husdyr. Det skal være lettere at udvikle sunde kostvaner, flere skal spise sundt, og færre forbrugere skal vildledes, når de handler fødevarer. Vi skal have det bedste beredskab i EU både ved mikrobiologisk og kemisk forurening. Vi skal have fremsynet og betydende indflydelse nationalt og internationalt. Rammen for arbejdsmiljøarbejdet i Fødevarestyrelsen sættes med arbejdsmiljøpolitikken, se side 8. Politikken er en rammepolitik som udmøntes gennem både fælles og regionale politikker og retningslinier. Nogle eksempler herpå er voldspolitikken, rygepolitikker samt retningslinier for instruktion af nyansatte, tilbud om helbredskontrol ved natarbejde mv. Foruden disse snævert arbejdsmiljømæssige politikker og retningslinier har styrelsen en overordnet personalepolitik, en kompetenceudviklingsstrategi og en nærværstrategi, som sætter rammerne for fortsat at udvikle en attraktiv arbejdsplads. Personalepolitikken (i uddrag) Målet for personalepolitikken er at: motivere alle i Fødevarestyrelsen til at yde en fælles indsats og arbejde efter fælles mål de ansatte trives og viser engagement, ansvarlighed og motivation i arbejdet tiltrække, udvikle og fastholde en kvalificeret medarbejderstab sikre en stadig mere fleksibel, effektiv og kvalitetspræget opgavevaretagelse styrke samarbejdet og kommunikationen på tværs i organisationen Politikken fokuserer på: Opgaven i centrum - handler om Fødevarestyrelsens aktiviteter og den organisering, som ligger til grund for opgaveløsningen, samt fundamentet for fortsat kompetenceudvikling. Mennesket i fokus - handler om Fødevarestyrelsens ansatte, herunder arbejdsmiljø, nærvær og trivsel, mangfoldighed, samarbejdsmuligheder og kommunikation. God ledelse -handler om, hvilke værdier Fødevarestyrelsen lægger til grund for god ledelse. Personalet i Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen har ca ansatte, hvor af ca. 350 er ansat på hovedkontoret og ca i regionerne. Der er flere kvinder end mænd fordelt på ca. 58% kvinder og 42% mænd. Gennemsnitsalderen er 46 år (se side 21, bilaget), hvilket er en stigning ift. 2006, hvor gennemsnitsalderen var 45,6 år. Stigningen findes i et større antal medarbejdere i alderen år, mens gruppen af årige faldt i I regionerne er godt halvdelen beskæftiget med kødkontrol på slagterier og kødproduktvirksomheder. Den største personalegruppe er tilsynsfunktionærerne med godt 550 medarbejdere, der arbejder i kødkontrollen, efterfulgt af godt 460 dyrlæger. To andre større personalegrupper er laboratoriefunktionærer og kontorfunktionærer, som hver er ca. 180 ansatte i styrelsen. Side 7 af 23

8 Fødevarestyrelsens arbejdsmiljøpolitik Vision Fødevarestyrelsen skal være en attraktiv arbejdsplads kendetegnet ved arbejdsglæde og trivsel, hvor arbejdsmiljøet er sundt og sikkert. Mål Fødevarestyrelsen arbejder for: ~ At styrke den forebyggende og sundhedsfremmende arbejdsmiljøindsats ~ At skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv ~ At styrke det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så det bidrager til at tiltrække og fastholde medarbejdere ~ At arbejdsmiljøet opnår et så højt niveau, at vi kan vælge at blive arbejdsmiljøcertificeret ~ At arbejdsmiljøregnskabet indeholder målbare succeskriterier Strategier Vi arbejder med at opfylde målene gennem vores værdier og konkrete initiativer som ~ Arbejdsmiljøregnskabet ~ Arbejdspladsvurderinger ~ Understøttende initiativer som kompetencestrategien, nærværsstrategien og lederpolitikken Værdier Fødevarestyrelsen udmønter sine fem overordnede værdier i en arbejdsmiljøsammenhæng: ~ Ansvarlighed i arbejdsmiljøarbejdet betyder, at alle ledere og medarbejdere har et fælles ansvar for at fremme et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø ~ Faglighed i arbejdsmiljøarbejdet betyder, at der på alle niveauer i organisationen arbejdes systematisk med at udvikle viden og metoder til at fremme et godt arbejdsmiljø ~ Engagement betyder, at alle ledere og medarbejdere bidrager til og inddrages i processen med at skabe et godt arbejdsmiljø ~ Troværdighed betyder, at Fødevarestyrelsen tager arbejdsmiljøet alvorligt ved at følge op på konstaterede arbejdsmiljøforhold og ved at understøtte en positiv udvikling ~ Åbenhed betyder, at Fødevarestyrelsens sikkerhedsorganisation sikrer, at informationer om arbejdsmiljøforhold er tilgængelige og bliver formidlet til alle niveauer i organisationen Ansvar Det er Fødevarestyrelsens koncernledelse, der i samarbejde med Hovedsikkerhedsudvalget, har det overordnede ansvar for, at arbejdsmiljøpolitikken bliver ført ud i livet. Revision Fødevarestyrelsens arbejdsmiljøpolitik tages op til revision mindst hvert 3. år. Vedtaget den 9. marts 2007 af Hovedsikkerhedsudvalget Kenderr diine kollllegaerr arrbejjdssmiilljjøpolliittiikken? Hvorrnårr harr ssiikkerrhedssgrruppen ssiidsstt ttalltt om,, hvad polliittiikken sskall bettyde på jerress arrbejjdsspllads? s Side 8 af 23

9 Antal ansatte Under 25 år år år Aldersfordeling år år år år år Mænd Kvinder år Over 64 år Personaleomsætning Personaleomsætningen faldt i 2007 til 11,8% svarende til et fald på lidt over et procentpoint. Fødevarestyrelsens omsætning lå i 2007 noget under Statens samlede personaleomsætning på 15,5%, og som er steget sammenlignet med Arbejdstilsynet, der som Fødevarestyrelsen udfører tilsyn og rådgivning, oplevede i 2007 en personaleomsætning på 11,4%. Den væsentligste forklaring på faldet i personaleomsætningen skal findes i, at afgangen faldt en smule i forhold til 2006 samtidig med, at tilgangen af årsværk steg i 2007, så det samlede antal medarbejdere blev forøget. Der har dog også i det foregående år været fokus på initiativer til fastholdelse af medarbejdere, hvilket også kan være en medvirkende årsag til den faldende omsætning. Personaleomsætning Fødevarestyrelsens personaleomsætning: 11,8% Fødevarestyrelsens afgang: 204,9 årsværk Fødevarestyrelsens tilgang: 318,1 årsværk Statens personaleomsætning: 15,5% Kilde: ISOLA Enkelte personalegrupper som magistre og jurister/økonomer udgør en forholdsvis stor del af tilgangen og afgangen. De tre personalegrupper udgjorde 131 årsværk i 2007 og havde en omsætning på 29%. Dette skal sammenholdes med, at samme gruppe i Mørkhøj havde en omsætning på 32,6 og Mørkhøj samlet havde en omsætning på 22,3. Til sammenligning er der på styrelsens arbejdspladser med et typisk hårdt fysisk arbejdsmiljø kun en personaleomsætning 9,7%. Arbejdsmiljøorganisationen Fødevarestyrelsens sikkerhedsorganisation består af tre niveauer: 1. På arbejdspladsen er der en sikkerhedsgruppe, som består af arbejdslederen og en sikkerhedsrepræsentant. 2. I hver region findes der et sikkerhedsudvalg. Se udvalgenes sammensætning side 10. Formanden for udvalget er altid den økonomiske beslutningskompetente, dvs. i regionerne er det regionschefen og i Mørkhøj styrelsens direktør. 3. På grund af Fødevarestyrelsens størrelse er der desuden etableret et hovedsikkerhedsudvalg, HSIU. Udvalget består af en sikkerhedsrepræsentant fra hver region/mørkhøj, fire ledelsesrepræsentanter og en formand, som er styrelsens direktør. Styrelsens arbejdsmiljøkoordinator er sekretær for udvalget. I foråret 2008 er der gennemført valg til alle sikkerhedsudvalgene i styrelsen. Region Øst har i 2007 inddraget alle sikkerhedsgrupperne, så de i realiteten fungerer som sikkerhedsudvalg og mødes et antal gange årligt svarende til et typisk sikkerhedsudvalg. Mørkhøj har i det tidlige forår 2008 oprettet endnu en sikkerhedsgruppe for hovedbygningen, så der nu samlet er tre sikkerhedsgrupper Mørkhøj. Side 9 af 23

10 Uddannelse af arbejdsmiljøorganisationen Sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere skal gennemgå arbejdsmiljøuddannelsen inden otte måneder efter valg. Af styrelsens arbejdsmiljøhåndbog på intranettet fremgår det, hvornår hvem har været på uddannelse. I region Nord har 2 arbejdsledere og 3 sikkerhedsrepræsentanter været på arbejdsmiljøuddannelse og sikkerhedslederen været på et ugekursus for sikkerhedsledere. Laboratoriet i Aalborg har deltaget i et trivselsprojekt, der er blevet afholdt et førstehjælpskursus for alle sikkerhedsrepræsentanter, og alle interesserede er blevet tilbudt et glatførerkursus. I region Syd har to nye sikkerhedsrepræsentanter gennemført arbejdsmiljøuddannelsen. I region Øst har alle sikkerhedsrepræsentanter gennemført eller blevet tilmeldt arbejdsmiljøuddannelsen. Repræsentanterne har desuden deltaget i diverse kurser og temadage relateret til arbejdsmiljø. I Mørkhøj står flere nye både arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter overfor at skulle på arbejdsmiljøuddannelsen i Der har været deltagelse i flere kurser og seminarer relateret til arbejdsmiljø, herunder i arbejdsmiljøkonferencen holdt i Nyborg 2007 (se side 20), hvor hovedparten af den øvrige arbejdsmiljøorganisation også var til stede. Fødevarestyrelsens arbejdsmiljøorganisation HOVEDSIKKERHEDSUDVALGET Formand, 4 ledere og 4 sikkerhedsrepræsentanter Arbejdsmiljø -koordinator SIKKERHEDS- UDVALGET, NORD Formand, 3 ledere og 4 sikkerhedsrepræsentanter SIKKERHEDS- UDVALGET, SYD Formand, 2 ledere og 2 sikkerhedsrepræsentanter SIKKERHEDS- UDVALGET, ØST Formand, alle sikkerhedsgrupperne SIKKERHEDS- UDVALGET, MØRKHØJ Formand, 2 ledere og 2 sikkerhedsrepræsentanter Daglig sikkerhedsleder SIKKERHEDS- GRUPPE (20) Arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten SIKKERHEDS- GRUPPE (18) Arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten SIKKERHEDS- GRUPPE (11) Arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten SIKKERHEDS- GRUPPE (3) Arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten Daglig sikkerhedsleder, Nord: Annie Jakobsen Daglig sikkerhedsleder, Syd: Poul-Anton Sørensen Daglig sikkerhedsleder, Øst: Helle Stærk Hansen Daglig sikkerhedsleder, Mørkhøj: Anne-Dorthe Helberger Side 10 af 23

11 Sammenlægning af Hovedsikkerheds- og samarbejdsudvalget? Fødevarestyrelsens reorganisering i 2006, hvor antallet af regioner blev reduceret fra ti til tre regioner betød også en reduktion af sikkerhedsudvalg. Samtidig åbnede styrelsen for regional tilpasning af udvalgsstrukturen. I aftalegrundlaget for den nuværende samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation er der åbnet mulighed for drøftelser om at sammenlægge de to hovedudvalg. Hovedsamarbejdsudvalget og Hovedsikkerhedsudvalget skal i løbet af 2008 drøfte mulighederne for den fremtidige udvalgsstruktur. Begge hovedudvalg har typisk omfattende dagsordener med mange relevante punkter, hvilket enten taler for at fastholde en tostrenget udvalgsstruktur eller for en hyppigere mødefrekvens i et evt. sammenlagt udvalg. Omvendt er der eksempler på, at udvalgene har sammenfaldende arbejdsområder, hvilket enten taler for en sammenlægning eller skarpere beskrivelser af kompetenceområderne. Læs mere om grundlaget for den nuværende samarbejds- og arbejdsmiljøorganisations struktur i Notat om samarbejds- og sikkerhedsstruktur i Fødevarestyrelsen 2006 på intranettet/fødevarestyrelsen/udvalg. APV væk med skemaer og ind med dialog Af Arbejdsmiljøregnskabet 2006 fremgår det, at der i styrelsens sidste APV-runder har været anvendt en række forskellige metoder. I Nord har der været anvendt forskellige former for spørgeskemaer. I Syd har der været brugt spørgeskemaer nogle steder suppleret med interview. I Øst er den dialogbaserede metode anvendt. I Mørkhøj har der været anvendt spørgeskemaer efterfulgt af en kontorvis dialog til formulering af handlingsplaner. Arbejdet med APV er en tilbagevendende opgave, som løbende udvikles. En stor udfordring lige nu er arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, og de regionale sikkerhedsudvalg efterspørger metoder til at kortlægge og arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. VIDSTE DU, at processen til at lave en vurdering af arbejdspladsen (APV) skal indeholde: Kortlægning af arbejdsmiljøet Identifikation og registrering af arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen: Hvad skal og/eller kan forbedres? Hvilke risici og belastninger er der, samt hvad er omfanget af dem? Hvilke årsager kan der være til problemerne? Hvor alvorlige er problemerne? En vurdering og prioritering af problemerne Prioritering og beslutning om hvilke handlinger, der skal gennemføres. Udarbejdelse af en handlingsplan Hvad skal der gøres? Hvem gør det? Hvornår skal det være gjort? Opfølgning på, at handlingsplanen føres ud i livet. Derudover evalueres såvel løsninger, som APV-forløbet. En arbejdspladsvurdering er med andre ord meget mere end en vurdering det allervigtigste, også ved Arbejdstilsynets tilsyn, er handlingsplanen. Der er en række ulemper med en APV lavet på baggrund af et spørgeskema. Den store mængde data, der produceres, kræver en omfattende databehandling og giver ikke nødvendigvis den relevante viden for at kunne formulere løsninger. Der er ikke umiddelbart mulighed for dialog om svarene, og ansvaret for løsningerne risikerer at blive et anliggende alene for sikkerhedsgruppen. Spørger man styrelsens sikkerhedsorganisation og øvrige ansatte vil det typisk være sådan, Side 11 af 23

12 at arbejdsmiljøudfordringerne er kendt stof og med beskeden indsats kan beskrives spørgeskemaerne er ofte overflødige til at kortlægge udfordringerne. De fortsatte udfordringer på en række områder tyder på, at de ressourcer, der anvendes på APV, i højere grad end på kortlægning skal lægges på handlingsplaner, løsninger og opfølgning. Samlet set er der brug for: en enkel og ubureaukratisk form, hvor vægten flyttes fra kortlægning til løsninger. en metode, som ikke alene er problemfokuseret, men hvor der også er plads til at udforske de forhold, der fungerer godt på arbejdspladsen mhp. at overføre erfaringerne til problemfyldte arbejdsmiljøforhold. at der skal ske en ligeværdig behandling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder skal resultaterne fra medarbejdertilfredshedsundersøgelsen inddrages, og medarbejdernes viden om eget arbejdsområde bidrage til løsninger. en metode, som er et bedre og mere tilgængeligt styringsværktøj for sikkerhedsorganisationen, herunder for lederne i form af en ensartet skabelon for handlingsplaner og en struktureret anvendelse af disse. Koncernledelsen har derfor i foråret 2008 besluttet, at arbejdspladsvurderinger, APV i Fødevarestyrelsen fremover skal gennemføres dialogbaseret og med handlingsplanen beskrevet i et skema, som er ens for styrelsen. I særlige tilfælde (f.eks. på de små slagtehuse, hvor få medarbejdere færdes, men hvor der også skal være en APV) kan der anvendes et enkelt spørgeskema til opsamling af udestående arbejdsmiljøproblemer. Handlingsplanen herfra skal også laves i styrelsens skema. II ffiinderr sskemaett tiill handlliingsspllanen på iinttrranettttett//arrbejjdsmiilljjø// s arrbejjdssplladssvurrderriing Eksempel på en dialogbaseret APV Chefen sætter APV på dagsordenen til fællesmøde (kan være et alm. personalemøde) og udsender en checkliste med emner, som medarbejderne kan overveje inden mødet Sikkerhedsgruppen forbereder mødet med et oplæg, hvori resultaterne fra MTU indgår, uløste emner fra sidste APV og andet (f.eks. lovgivningsmæssige forhold), der skal inddrages Medarbejderne tilkendegiver (kan ske med forskellige metoder), hvad de er tilfredse med og hvor der er arbejdsmiljøforhold, som skal forbedres Listen over emner prioriteres Der formuleres forslag til løsninger med ansvarlig, tidsfrister osv. Sikkerhedsgruppen samler emner, løsninger mv op. Er der forhold, der skal måles eller vurderes nærmere iværksættes dette. Sikkerhedsgruppen tager højde for forhold (fra eksempelvis sikkerhedsrunderinger), som lovformeligt skal bringes i orden og vurderer fraværet jf. lovkravene til APV. Den endelige handlingsplan formidles til alle medarbejdere og regionens sikkerhedsudvalg Handlingsplanen indgår fast som en del af sikkerhedsgruppens mødedagsorden Fremdriften i løsningerne præsenteres løbende for hele medarbejdergruppen, f.eks. på afdelingsmøde Side 12 af 23

13 VIDSTE DU, at arbejdsmiljøhandlingsplanen for Kødkontrollen har et helt afsnit om APV: Målet er, at alle kødkontrollens arbejdspladser omsætter APV ernes punkter til handlingsplaner og derved, at udfordringerne løses. Konkret betyder det, at der i 2008 foreligger en komplet liste over udeståender fra kødkontrollens tidligere APV er med særligt fokus på støj, og at der ligeledes inden udgangen af 2008 skal foreligge en handlingsplan med overslag over omkostninger for de kortlagte problemer. Handlingsplanen drøftes som en del af de regionale budgetmøder med slagterierne. arbejdspladserne ved udgangen af 2008 kan fremvise APV handlingsplaner, hvor udestående problemer fremgår kvalificeret og med anførsel af konsekvenser ved fortsat manglende løsning, samt angiver ansvarlige for løsning af problemerne, herunder hvis problemet skal løses og finansieres af slagteriet. der sker en dokumenteret overdragelse af udestående problemer knyttet til slagteriets indretning til slagteriets ledelse. APV handlingsplaner fra 2008 standardiseres i styrelsen og via en fælles skabelon for sikkerhedsgruppernes mødereferater bliver en rullende plan, hvor fremdriften tydeliggøres. kortlægningsmetoder og afrapporteringen i form af APV handlingsplanen i 2008 udvikles, så udfordringerne i relation til det psykiske arbejdsmiljø fremstår tydeligt og operationelt. Der er i en særskilt plan for operationalisering beskrevet ansvarlige, frister og opfølgning. Arbejdsulykkerne falder, men nye typer kommer til Antallet af anmeldelsespligtige arbejdsulykker i Fødevarestyrelsen har gennem de sidste år været faldende og var i Arbejdsulykker i Fødevarestyrelsen År Antal ansatte (hoveder) Antal ulykker Antal fraværsdage Incidens* *Antallet af arbejdsulykker gjort op pr ansatte, AT Denne positive udvikling i ulykkerne med fravær til følge sker på trods af, at der med styrelsens første arbejdsmiljøregnskab i 2007 skete en skærpelse af registreringen af ulykker og dermed en øget opmærksomhed på systematisk anmeldelse. Faldet i ulykker skal hovedsagelig tilskrives den indsats, der er gjort for at nedbringe antallet af knivskader bl.a. ved at indføre obligatorisk brug af skærehandsker i Kødkontrollen. Endnu har Arbejdstilsynet ikke de samlede tal og landsgennemsnittet for 2007 til en sammenligning med Fødevarestyrelsens statistik. EASY Fra 1. januar 2008 skal alle arbejdsulykker i Fødevarestyrelsen anmeldes via EASY (elektronisk arbejdsulykke system). Alle arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter i styrelsens sikkerhedsgrupper har via mail fået adgang til systemet. I finder en adgang til EASY på intranettet/arbejdsmiljø/arbejdsulykker I EASY skal sikkerhedsgruppen anmelde alle arbejdsulykker, også dem uden fravær. Ulykker med fravær skal sendes videre til Arbejdstilsynet, hvor ulykker uden fravær blot registreres i EA- SY. I EASY kan arbejdsulykker først videresendes, når alle de relevante felter er udfyldt korrekt, hvilket øger kvaliteten af anmeldelserne. Desværre viser systemet sig også fortsat at have visse børnesygdomme. Dette er der særligt fokus på og vil i 2008 betyde en tæt dialog med Arbejdsskadestyrelsen. Statistikværktøjet i EASY, som kan blive et godt værktøj til forebyggelse, er under udvikling. Side 13 af 23

14 VIDSTE DU, at arbejdsgiveren har pligt til at anmelde alle arbejdsulykker og du har ret til det ved anmeldelsespligtige ulykker forstås en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, som medfører personskade, og hvor der er uarbejdsdygtighed ud over den dag, hvor skaden skete (jf. Arbejdstilsynet) din læge/tandlæge skal anmelde arbejdsbetingede lidelser en arbejdsulykke af Arbejdsskadestyrelsen defineres som: Ved en ulykke forstås efter Lov om arbejdsskadesikring 6 en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller indenfor 5 dage. Trusler om vold i stigning I modsætning til faldet af de anmeldelsespligtige ulykker kan Fødevarestyrelsen med bekymring konstatere en stigning i antallet af registrerede tilfælde af trusler på kontrolområdet. Der er i 2007 samlet set registreret 22 tilfælde af trusler om vold (verbale trusler) samt en voldsepisode se side 16, bilaget. De anmeldte trusselssituationer er med nogle få undtagelser opstået i Københavnsområdet og kommer således fra kontrolafdelingen i Rødovre. De første måneder i 2008 viser, at tendensen fortsætter. De mange trusler om vold bliver taget alvorligt. Afdelingen i Rødovre har sat endnu mere fokus på volden ved bl.a. at vedtage nye procedurer, der skal imødegå problemet, og der har været politianmeldelser ved flere episoder. Nye procedurer for besøg er implementeret, og medarbejderne udfører kontrollen parvis efter behov. Opfølgningen på negative episoder er også forbedret og systematiseret i forhold til foregående år. Ledelsen har fokus på problemet og har besøgt problematiske steder for at påpege de urimelige arbejdsvilkår. Kontrolafdelingen i Rødovre vurderer, at det øgede antal af trusler og vold hovedsageligt skyldes den ny bødestruktur. Den betyder, at bøder kan få alvorlige konsekvenser for især de mindre forretningsdrivende. Imidlertid er udviklingen i voldstilfælde mod offentligt ansatte generelt stigende, hvilket blandt andet tilskrives en generel faldende autoritetstro i befolkningen. Udviklingen har tydeliggjort behovet for en fælles voldspolitik, som nu er vedtaget af Hovedsikkerhedsudvalget. Fødevarestyrelsens fælles voldspolitik Hovedsikkerhedsudvalget har i maj 2008 vedtaget en fælles voldspolitik for styrelsen. Voldspolitikken er blevet til på initiativ af regionerne, som alle ser med stor alvor på de ændrede adfærdsmønstre ift. styrelsens ansatte. I formuleringen af voldspolitikken indgik blandt andet drøftelser af en definition af vold fælles standpunkter ift. politianmeldelse af vold et smidigt og sikkert beredskab ved voldstilfælde initiativer til forebyggelse Hovedsikkerhedsudvalget arbejder i efteråret 2008 videre med formulering af konkrete retningslinier indenfor emnerne: Forebyggelse, Hvad gør jeg hvis, Lederens ansvar, Kollegaernes ansvar og Hvad skal jeg selv være opmærksom på. Voldspolitikken ligger nu på intranettet og særligt kontrolcheferne og deres afdelingsledere skal sikre en formidling af politikken, og en relevant udmøntning i det omfang der ikke allerede er tilstrækkelige initiativer. På kompetenceudviklingsfronten er det også væsentligt at ruste styrelsens ansatte til mødet med borgerne. Alle tilsynsførende i den udgående fødevarekontrol gennemgår et obligatorisk kursus i kommunikation og konflikthåndtering. Kurset varer 2 dage og har i grundformen tidligere været brugt af både politiet og SKAT. Side 14 af 23

15 Herudover har styrelsen et omfattende kursusudbud, hvor ud fra kontrolområdets ansatte i samråd med lederen kan tilrettelægge en relevant kompetenceudvikling. Desuden bør det overvejes, om styrelsen på andre måder kan iværksætte initiativer, som kan medvirke til at minimere antallet af disse episoder. Styrelsen vil muligvis kunne drage nytte af erfaringer fra lignende organisationer. Arbejdsmiljø i Kødkontrollen Arbejdsmiljøet i kødkontrollen har nogle helt særlige udfordringer. Styrelsens arbejdspladser er fysisk på anden virksomheds grund, og arbejdsmiljøforbedringer skal derfor både i økonomisk henseende og i det daglige ske i et samarbejde med virksomheden. Fald i ulykker i Kødkontrollen Kødkontrollens medarbejdere udfører tilsyn på de danske slagterier. Det fysiske arbejdsmiljø er hårdt med monotont arbejde og brug af knive. Det er i 2007 lykkedes at nedbringe ulykkerne på slagterierne til 39 mod 49 i På svineslagterierne faldt ulykkerne fra 41 i 2006 til 35 i Knivskaderne på svineslagterierne faldt fra 20 ulykker i 2006 til 17 ulykker i Faldet skyldes indsatsen i region Nord, der har nedbragt antallet af knivulykker fra 8 i 2006 til 3 i 2007, hvorimod region Syd præsenterede en stigning på 2 knivulykker, med status quo i region Øst. Samlet set for hele kødkontrollen er antallet af knivskader faldet fra 26 til 18. Andre slagterier som kreatur-, so-, fjerkræ- og hjemmeslagterier anmeldte kun 5 ulykker i 2007 i forhold til 8 i Den store forskel på disse og svineslagterierne er tempoet og dermed den øgede risiko for ulykker på svineslagterierne. I 2007 formulerede Fødevarestyrelsen en handlingsplan for arbejdsmiljø i kødkontrollen. Kravene til handlingsplanen blev skærpet i Fødevareforliget, hvor der stilles krav om konkrete mål for forbedring af arbejdsmiljø. Det helt overordnede mål med handlingsplanen er at øge trivsel, forbedre arbejdsmiljø og reducere sygefraværet i Kødkontrollen gennem fokus på forebyggelse. Dette sker gennem indsatser på tre niveauer: der skal ske en systematisering og koordinering af de procedurer, instrukser og værktøjer, arbejdsmiljøarbejdet hægtes op på, herunder APV. der skal ske en skærpelse af bevågenheden og indsatsen på det regionale niveau. styrelsen vil skærpe indsatsen for, at branchen påtager sig medansvar for det fysiske arbejdsmiljø for styrelsens medarbejdere. I handlingsplanen analyseres og målfastsættes der indsatser for områderne: Arbejdspladsvurderinger (se side 13), arbejdsulykker, støj, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø og fravær (se side 20). Reduktion af støj Målet er, at kødkontrollens arbejdspladser er indrettet, så støj reduceres mest muligt. Høreværn og korrekt anvendelse af disse opfattes som en løsning til forebyggelse af høreskader. Det skal ske gennem, at styrelsen i samarbejde med branchen udarbejder en særskilt støjhandlingsplan med afsæt i den støjrapport, der er under udfærdigelse af Grontmij Carl Bro. de konkrete løsninger findes og iværksættes via sikkerhedsgruppernes samarbejde med slagteriet rapportens delresultater fremlægges for de respektive slagterier. erfaringerne med montering af støjskærme fra kødkontrollens (DC Ringsted) trivselsforløb og erfaringer med andre metoder fra andre arbejdspladser indgår i løsningsarbejdet i 2008 for de arbejdspladser, hvor støj fortsat er et problem. nuværende ansatte i 2008 tilbydes en høreundersøgelse jf. lovgivningens rammer Side 15 af 23

16 nyansatte tilbydes høreundersøgelser ved ansættelsesstart og efterfølgende jf. lovgivningens rammer ledsaget af vejledning om korrekt brug af høreværn mv. Hovedsikkerhedsudvalget i 2008 formulerer fælles retningslinier for anskaffelse af høreværn. Læss merre om kødkonttrrollllenss arrbejjdssmiilljjøhandlliingsspllan,, a iindssattssomrråderr og hvem derr gørr hvad på iinttrranettttett//arrbejdssmiilljjø// j arbejjdssmiilljjø r e ii kødkonttrrolllen l Arbejdsmiljørådgivning Fødevarestyrelsen har for Kødkontrollens arbejdspladser tegnet en aftale med en arbejdsmiljørådgiver. Arbejdsmiljørådgiveren er den nye betegnelse for den tidligere bedriftssundhedstjeneste, BST. Den tidligere Fødevare-BST er opkøbt af Grontmij Carl Bro, som nu fungerer som styrelsens arbejdsmiljørådgiver. I 2007 blev ca. 28% af rådgivningstimerne brugt til at kvalificere arbejdsmiljøundervisningen på tilsynsteknikeruddannelsen. Dette var mere end estimeret, fordi der blev oprettet flere hold til uddannelsen end forventet, og praktikbesøgene i kødkontrollen kostede flere timer end forventet. Der er ekstraordinært bevilget 130 timer til at dække denne udgift. I 2008 overgår opgaven og finansieringen til slagteriskolen. Grontmij Carl Bro vil fortsat stå for undervisningen. I region Nord er hovedparten af timerne anvendt til APV på de små slagtehuse og til helbredscheck. I region Syd har der i timeanvendelsen været fokus på ergonomi i form af temadage om emnet og i Øst på støjprojekt, samarbejde mellem flere arbejdsgivere mv. Generelt er der blandt regionernes daglige sikkerhedsledere tilfredshed med samarbejdet med Grontmij Carl Bro. Dog skal der i 2008 være mere fokus på en ensartethed i prisfastsættelsen af opgaverne på tværs af regioner. Der var i 2007 et samlet overforbrug på 63 timer, som jf. kontraktens mulighed for at overføre +/- 15% overføres til Der vil i 2008 være 384 timer til arbejdsmiljørådgivning. Godt 34 % af timerne er i 2007 anvendt til diverse opgaver. I 2008 skal færre opgaver placeres i denne kategori, og tidsanvendelsen til administration af opgaver mv. skal forenkles. Tabel 3: Anvendelsen af arbejdsmiljørådgivning i ,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Helbredscheck Støj Ergonomi Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljø på TTuddannelse APV Diverse Side 16 af 23

17 Helbredscheck ved natarbejde Hovedsikkerhedsudvalget vedtog i februar 08 en procedure, der beskriver en fælles procedure for tilbud om helbredscheck ved natarbejde. Helbredschecket er et tilbud til alle ansatte med mere end 300 timer natarbejde årligt. Formålet med helbredschecket i styrelsen er at bidrage til, at ansatte med natarbejde bedre kan handle til fordel for egen sundhed og trivsel. Udbyttet for den ansatte vil være at opnå viden om mulige konsekvenser ved at arbejde om natten drøfte eventuelle bekymringer for risici ved natarbejde modtage råd og vejledning til bedre at trives i natarbejde Konkret tilbyder chefembedsdyrlægen medarbejderne helbredschecket. Ønsker medarbejderen at tage imod tilbudet gennemfører Grontmij/Carl Bro helbredschecket på arbejdspladsen. Helbredschecket gennemføres i arbejdstiden. Se den fulde beskrivelse af procedure på intranettet/arbejdsmiljø/helbredscheck v. natarbejde Årsplan for arbejdsmiljørådgivning i 2008 I 2008 fordeles arbejdsmiljørådgivningstimerne: Fælles pulje: 50 timer Region Nord: 147 timer Region Syd: 140 timer Region Øst: 47 timer Helbredscheck ved natarbejde. I 2008 skal ansatte med natarbejde gives det lovpligtige tilbud om helbredskontrol. Region Nord har iværksat de første tilbud, hvorimod region Syd står overfor at skulle i gang. Der afsættes 50 timer til en fælles procedure og tilbud om helbredscheck. Støj fortsætter som indsatsområde i Det skal, når støjrapporten foreligger, vurderes om der iværksættes yderligere fælles initiativer. BST anvendes ift. støj traditionelt som teknikere til at foretage støjmålinger. Dette er der fortløbende behov for, fordi de fysiske forhold ofte ændres, f.eks. med ny indretning ved båndene, skærme der sættes op osv. Regionerne vil ved anvendelsen af rådgivningstimerne holde sig for øje, at støjopgaver i 2008 skal have høj prioritet. Ergonomi videreføres også som fokusområde i Vi har en god kemi og den bliver bedre Danmark har i mange år været forgangsland i forhold til at begrænse skadevirkningerne ved håndtering af farlige stoffer og materialer. Styrelsens kemilaboratorier arbejder således også fortløbende på at forbedre arbejdsmiljøet i relation til håndtering af kemikalier. EU er nu ved at overhale Danmark indenom på lovgivningssiden, idet man også her har fokus på de kemiske påvirkninger af mennesker og det ydre miljø. For laboratorierne betyder det, at forordninger og direktiver giver laboratorierne flere opgaver i forhold til at håndtere kemikalierne, men som på både kort og længere sigt skal medvirke til et mere sikkert arbejdsmiljø. VIDSTE DU, at der med hensyn til kemikalier kun i få tilfælde findes en bagatelgrænse, dvs. at et kemisk stof eller materiale (blandinger) er omfattet af samme skrappe krav, uanset om man har 1 tons eller 1 gram af stoffet? Hvad gør laboratorierne i praksis For at vurdere risikoen ved arbejde med stoffer og materialer, skal der på det enkelte stof eller grupper af stoffer forefindes en arbejdspladsbrugsanvisning (APB). I styrelsens kemiske laboratorier bruges typisk omkring 400 stoffer samt en endnu større mængde blandinger, der skal udarbejdes APB er på. Side 17 af 23

18 En arbejdspladsbrugsanvisning skal indeholde 16 punkter, hvoraf nogle er identifikation af stoffet/materialet sammensætning/oplysning om indholdsstoffer fareidentifikation førstehjælpsforanstaltninger brandbekæmpelse håndtering og opbevaring miljøoplysninger En del oplysninger fås fra producenten i form af sikkerhedsdatablade. Laboratorierne står dog også selv for en del, hvilket betyder, at der er en del love og bekendtgørelser, laboranterne skal holde sig ajour med. For nogle stoffer findes der ikke sikkerhedsdatablade, så her skal laboratoriet selv risikovurdere ved hjælp af dyreforsøg, toksikologiske oplysninger m.m. Kemisk arbejdspladsvurdering Pga. arbejdet med farlige stoffer skal den arbejdspladsvurdering vi alle kender udbygges med en særlig vurdering af arbejdet med stofferne og materialerne. Denne særlige risikovurdering er grundlaget for arbejdsgiverens og sikkerhedsorganisationens planlægning af, hvordan arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Vurderingen skal indeholde en liste over alle farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen, med henvisning til relevante leverandørbrugsanvisninger. Hvis der er fare for at blive udsat for påvirkninger fra flere forskellige stoffer, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen. Disse vurderinger bliver foretaget i styrelsens kemiske laboratorier, men arbejdsopgaven er ofte meget tidskrævende. Kemibrug.dk Pga. den stadig mere omfattende lovgivning og stigende krav til håndtering af kemikalier, arbejder laboratorieledelsen i skrivende stund på en kontrakt med Kemibrug. Kemibrug er en kemikalieportal drevet af Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. I Kemibrug kan laboratorierne hente sikkerhedsblade og hermed udarbejde APB er og beregne faremærkning af stoffer og materialer. Kemibrug opdateres løbende med ændringer indenfor lovgivning, substitutionsmuligheder mv. og der er link til leverandørernes oplysninger om forskellige stoffer. Tilmeldingen til Kemibrug skal medvirke til at reducere og kvalificere laboratoriernes arbejdsbyrde på sikkerhedsområdet. Udfordringerne i kemien De kemiudfordringer laboratorierne i de kommende år skal arbejde videre med er: Reach et EU direktiv hvor laboratorier vil blive downstream brugere. De vil modtage flere oplysninger om de kemiske stoffer fra leverandørerne, en pligt til kun at anvende stoffet på den måde og under de betingelser, som producenten eller importøren foreskriver. Atex som handler om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære. F. eks arbejde med brændbare væsker. Her skal der laves en risikovurdering af fare for eksplosion eller brand. Substitution - Hvis arbejdspladsvurderingen viser, at der er risiko for udsættelse for farlige stoffer og materialer, skal man sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum. Ved Fødevarestyrelsens konference i 2007 enedes de kemiske laboratorier om at opprioritere samarbejdet om arbejdsmiljø. Det blev således aftalt, at laboratorielederne tager teten til at etablere kemi-erfagrupper. Side 18 af 23

19 Den gode kemi i den anden forstand Laboratoriet i Aalborg har siden efteråret 2006 arbejdet med et trivselsforløb, som et led i et større projekt til implementering af styrelsens Nærværsstrategi. Medarbejdere og ledelse valgte i opstarten 3 indsatsområder for projektet, som var At skabe et fælles vi ved bl.a. at ensrette arbejdsforskrifter, justere eksisterende turnusordning, lave en superbrugergruppe, få et bedre socialt kendskab til hinanden og få værktøjer til konfliktløsning. At arbejde med arbejdets organisering ift. arbejdsgange, indretning af laboratoriet og ved, at laboranterne får mere indflydelse. At skabe større kvalitet i opgaveløsningen gennem større ansvar, overblik og oplæring. Eftermålingen foretaget af og blandt medarbejderne har vist markante forbedringer mht. tidspres og arbejdsmængde, arbejdets organisering og indhold, samarbejde og ledelse og konflikt mellem arbejde og familieliv. Samtidig er fraværet faldet. Laboratoriet fortsætter arbejdet med trivsel og har på et personalemøde i foråret 2008 udpeget nye indsatsområder. Grundlaget for de gode resultater i Aalborg er en ledelse, der har prioriteret forløbet højt og gennem handling har vist vilje til at skabe et godt udgangspunkt for indsatsen og underbygget et tillidsforhold med medarbejdergruppen. Trivsel og stress hinandens modsætninger? Medierne skriver om det, konsulenter og klinikker arbejder med det, ledere og medarbejdere drøfter det eller går hjem med det- økonomer regner på omkostningerne pga. det og i arbejdsmiljøregnskabet skriver vi nu om stress. Stress anvendes i mange betydninger. Nogle taler om at få det, nogle om at have det og igen andre om at opleve det. Stress er ikke en sygdom men en tilstand, som er karakteriseret ved psykologisk anspændthed og ulyst og fysiologisk ved energifrigørelse 1. Stress kan have mange kilder, såvel private som arbejdsrelaterede. Uagtet årsagen vil stressen ofte komme til udtryk på arbejdspladsen, i opgaveløsningen og omgangen med kollegaerne. Arbejdspladsen kan ikke sidde stressen overhørig og må derfor reagere uanset forklaring. Stress affødes af belastninger, der kan være både fysiske og psykiske. Kort sagt er der 6 forskellige stressorer: Krav i arbejdet Forudsigelighed Kontrol Meningsfyldthed Social støtte Feedback Disse stressorer betegnes også de 6 guldkorn, fordi de i deres egne positive modsætninger også kan være udgangspunktet for arbejdet med trivsel. Stress er i folks hoveder Stress er rigtig nok noget, der er inde i personer, men det må konstateres, at der eksisterer en hel del forhold, som kun de færreste kan udsættes for uden at udvikle stress. De fleste ville udvikle en stresssituation, hvis de stod foran en løve. Der er to måder at cope med stress på den problemfokuserede og den emotionsfokuserede. Førstnævnte handler om at løse de ydre problemer, dvs. fjerne løven, løbe hulens hurtigt, finde et træ mv. Sidstnævnte sigter på at dæmpe den følelsesmæssige indre uro, dvs. undgå at gå fuldstændig i panik og fastholde handlingsmuligheder, bevare overblikket osv. Kilde: Frit efter Stress af Ursula Brink 1 Bo Netterstrøm, Stress på arbejdspladsen Side 19 af 23

20 Arbejdsmiljøkonference oktober psykisk arbejdsmiljø Trivsel og medarbejdertilfredshed var på dagsordenen, da 82 repræsentanter fra Fødevarestyrelsens sikkerhedsorganisation var samlet til konference om det psykiske arbejdsmiljø i Nyborg. Hovedbudskabet fra dagens eksterne oplægsholder var, at vi i højere grad skal fokusere på, hvordan vi arbejder med trivsel og arbejdsglæde. Efter dette oplæg præsenterede repræsentanter fra de fire arbejdspladser, der har arbejdet med trivsel deres forløb og erfaringer. Oplæggene foldede den vifte af arbejdsmiljøudfordringer, der er i styrelsen ud og synliggjorde den mangfoldighed af relevante initiativer, der tages for at udvikle arbejdspladserne. Læs mere om forløbene på intranettet/arbejdsmiljø/nærværsstrategi/trivselsprojekter Eftermiddagen stod i workshoppenes tegn, og her var hovedformålet erfaringsudveksling. Der blev drøftet mange arbejdsmiljøforhold, hvoraf nogle siden er sat i proces. Bl.a. er resultaterne fra Kødkontrollens workshop blev indarbejdet i arbejdsmiljøhandlingsplanen til udmøntning af Fødevareforliget. Nogle fagfolk mener, at 25 % af befolkningen er stressede, mens andre eksperter vurderer, at dette tal er stærkt overdrevet. Fødevarestyrelsen har ikke datagrundlag til at give et præcist billede af situationen, men måske kan udviklingen i anvendelsen af Falck Healthcare være en indikation. Falck Healthcare Fødevarestyrelsen har et abonnement hos Falck Healthcare, FHC. Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp - døgnet rundt. Ansatte i styrelsen kan få rådgivning af følgende fagpersoner: Psykologer, psykiatere, advokater, revisorer, socialrådgivere og misbrugskonsulenter. FHC Antallet af henvendelser hos Falck Healthcare er steget en anelse, men ikke markant sammenlignet med udviklingen i de foregående år, se side 31, bilaget. Antallet af henvendelser, der omhandler arbejdsrelaterede forhold er også steget en anelse (se side 31, bilaget), men sammenlignet med andre virksomheder, der benytter Falck Healthcare ikke bemærkelsesværdigt. Indenfor kategorien arbejdsrelaterede henvendelser er der derimod en markant ændring, idet 32 ud af 46 (70%) henvendelser er begrundet i arbejdsrelateret stress mod 18 ud af 39 (46%) i 2006, se side 30 bilaget. Dette er en voldsom stigning og afvigende sammenlignet med andre virksomheder, hvor andelen typisk ligger på styrelsens niveau i Noget tyder således på, at styrelsen her står overfor en udfordring. Det skal påpeges, at ovenstående er anonyme henvendelser, og at der på ingen måde kan forudsættes sammenfald med sygemeldinger eller nærværssamtaler. Sygefravær En anden indikator i arbejdsmiljøet kan være fravær. Det samlede fravær er i styrelsen steget 0,2 dag sammenlignet med staten, hvor det samlede fravær steg 0,4 dag i 2007, se side 23, bilaget. Det samlede langtidsfravær i styrelsen er stagneret, men rummer nogle nuancer ift. regionerne. Langtidsfraværet er steget med 1 dag i region Nord, 1,2 dag i region Øst og 0,9 dag i Mørkhøj, men faldet med 1,7 dage i region Syd. Fravær i Kødkontrollen I Kødkontrollen er det samlede fravær steget en anelse. Korttidsfraværet er steget en anelse, mens langtidsfraværet er uændret. Regionalt set viser tallene, at fraværet er faldende i region Side 20 af 23

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen Håndbog for arbejdsmiljøgruppen VMU Center-MED Klinik-MED Direktionen Centerledelsen TR Klinikledelsen Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøenheden Uformelle netværk Kolleger Indhold 2 Arbejdsmiljøgruppens

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Auditering af psykisk arbejdsmiljø

Auditering af psykisk arbejdsmiljø Auditering af psykisk arbejdsmiljø Fokuspunkter, muligheder og begrænsninger Operation Manager Ruth Kjeldsmark Oktober 2008 Agenda 1. Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø i fokus for virksomheder med arbejdsmiljøledelse?

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 2007

Arbejdsmiljøredegørelse for 2007 Arbejdsmiljøredegørelse for 2007 I juni måned 2006 blev 3F/3FA arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. Arbejdsmiljøcertificeringen er et signal til omverdenen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

Værdien af arbejdsmiljøcertificering Værdien af arbejdsmiljøcertificering Workshop på AM2010 tirsdag d. 9/11 kl. 13.00 Sektorchef Lars Vestergaard Jensen Program Præsentation Kort om arbejdsmiljøledelse/arbejdsmiljøcertificering Erfaringer

Læs mere

KAB & arbejdsmiljøet

KAB & arbejdsmiljøet KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010

Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010 Driftssekretariatet Personaleservice 2007/19952-003 Godkendt d. 30. juni 2008 Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010 Halsnæs Kommune august 2008 1 INDLEDNING...3 1.1 Sikkerhed, sundhed og trivsel

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø Holmstrupgård September 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård...3 Forord...3 Aftalens område...3 Arbejdsmiljøaftale gælder for alle ansatte på Holmstrupgård...3 Arbejdsmiljøstruktur...4

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Kursuskalender. arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed

Kursuskalender. arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed Kursuskalender arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed November 2009 Lovpligtige kurser Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den 37 timers lovpligtige arbejdsmiljøuddannel

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere