Indholdsfortegnelse. Ledelsens forord... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Ledelsens forord... 3"

Transkript

1 Arbejdsmiljøregnskab 2007

2 Indholdsfortegnelse Ledelsens forord... 3 Sammenfatning Arbejdsmiljøets tilstand... 4 Hvor lægger vi arbejdsmiljøindsatsen i Trivsel og stress... 5 Vold og trusler... 5 APV... 6 Nedbringelse af støj i Kødkontrollen... 6 Præsentation og analyse Fødevarestyrelsen... 7 Personalet i Fødevarestyrelsen... 7 Personaleomsætning... 9 Arbejdsmiljøorganisationen... 9 Uddannelse af arbejdsmiljøorganisationen...10 Fødevarestyrelsens arbejdsmiljøorganisation...10 Sammenlægning af Hovedsikkerheds- og samarbejdsudvalget?...11 APV væk med skemaer og ind med dialog...11 Arbejdsulykkerne falder, men nye typer kommer til...13 Arbejdsulykker i Fødevarestyrelsen...13 Trusler om vold i stigning...14 Arbejdsmiljø i Kødkontrollen...15 Reduktion af støj...15 Arbejdsmiljørådgivning...16 Årsplan for arbejdsmiljørådgivning i Vi har en god kemi og den bliver bedre...17 Hvad gør laboratorierne i praksis...17 Kemisk arbejdspladsvurdering...18 Kemibrug.dk...18 Udfordringerne i kemien...18 Trivsel og stress hinandens modsætninger?...19 Falck Healthcare...20 Sygefravær...20 Trivsel forebygger stress...21 Side 2 af 23

3 Ledelsens forord Fødevarestyrelsen udkommer nu på 2. år med et arbejdsmiljøregnskab. Arbejdsmiljøregnskab 2007 går tæt på de arbejdsmiljøudfordringer, styrelsen står overfor, og præsenterer den mangfoldighed af initiativer, der er sat i gang på arbejdsmiljøområdet. Regnskabet afspejler en arbejdsplads med mangeartede opgaver lige fra tilsynet med fødevarer og kødkontrollen over kontorarbejdspladser til laboratorievirksomhed. Nogle opgaver kræver arbejdstilrettelæggelse i vagter, nogle i flextid, nogle i dagtimer, andre i aften- og nattetimer. Nogle steder er arbejdet organiseret traditionelt i afdelinger og kontorer, andre steder i teams og andre igen på tredje måder. Lovgivning, ny viden og politiske prioriteringer skaber til stadighed forandringer. Med andre ord medvirker de mange forskelligartede opgaver og rammerne for arbejdet både til uforudsigelighed, men også til spændende udfordringer. Mange arbejdspladser i Fødevarestyrelsen arbejder systematisk med arbejdsmiljøet, og nogle står overfor at sætte arbejdet i mere strukturerede rammer. Koncernledelsen har besluttet, at arbejdspladsvurderingerne fremover skal udarbejdes med afsæt i en dialogmetode. Metoden giver os ikke alene et godt udgangspunkt for at gå i dialog om problemerne, men også for at bruge vores alles medansvar for at finde konkrete og relevante løsninger. Dialogen rummer også en enestående mulighed for at koordinere vores mange aktiviteter internt, for eksempel giver det rigtig god mening at indarbejde opfølgningen på medarbejdertilfredshedsundersøgelsen i APV-handlingsplanen. En arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og trivsel er en arbejdsplads, hvor ledelse og medarbejdere i fællesskab holder fast i at drøfte, hvad der skaber den gode arbejdsplads netop her - og ikke mindst sætte handling bag ordene. Fødevarestyrelsen er en arbejdsplads, som hele tiden udvikles, herunder også arbejdsmiljøet, og vi har et fælles ansvar for også fremover at bidrage til denne udvikling. God læselyst Anders Munk Jensen Direktør Side 3 af 23

4 SAMMENFATNING Arbejdsmiljøets tilstand Arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøet er gennem 2007 blevet betydelig mere synligt. Som på mange andre arbejdspladser skærpes Fødevarestyrelsens opmærksomhed på arbejdsmiljøets betydning for at være en attraktiv arbejdsplads. Arbejdsmiljøregnskab 2006 beskrev 5 indsatsområder, som har resulteret i, at arbejdsmiljøregnskabet som redskab er udviklet i indhold og form. der på flere arbejdspladser er lavet en kobling mellem medarbejdertilfredshedsundersøgelsen og arbejdspladsvurderingen, så handlingsplanen er samlet. der i regi af fødevareforliget er formuleret en arbejdsmiljøhandlingsplan for Kødkontrollen. EASY (elektronisk arbejdsskadesystem) er indført ved årsskiftet. der er sat fokus på en øget systematik i arbejdsmiljøarbejdet og ad flere veje er kommet et øget fokus på samarbejdet om og synligheden af arbejdsmiljøarbejdet. Siden styrelsens reorganisering den 1. januar 2006 og også i 2007 har der været brugt mange ressourcer på at sammentømre organisationen, bl.a. ved at formulere eller nytænke politik, retningslinier og procedurer, regionale som fælles. Senest har Fødevareforliget kastet flere initiativer af sig, bl.a. på arbejdsmiljøfronten den førnævnte handlingsplan for Kødkontrollen. Nærværstrategien er blevet revideret, kompetenceblomsten er foldet ud og konkrete initiativer som høreundersøgelser til nyansatte i Kødkontrollen og tilbud om helbredscheck ved natarbejde er sat i værk. Skal disse mange initiativer have effekt, skal der i 2008 og formodentlig også 2009 lægges en dæmper på flere nye initiativer og blikket i stedet vendes mod implementering og forankring. Ordene skal omsættes til handling og integreres i løsningen af opgaverne. Med de mange emner og initiativer der igangsættes på det personalepolitiske og det arbejdsmiljøpolitiske område, er der brug for et bedre samspil mellem samarbejds- og sikkerhedsorganisationen. Der skal derfor i 2008 ske en afklaring af, om Hovedsikkerhedsudvalget og Hovedsamarbejdsudvalget skal sammenlægges. På kontrolområdet og indtil videre hovedsageligt i hovedstadsområdet står styrelsen overfor en ny udfordring i form af en markant stigning i trusler om vold mod medarbejderne. Dette skal skubbe til formuleringen af en fælles voldspolitik, fortsat kompetenceudvikling af de ansatte og fortsat dialog med detailbranchen mv. Der skal i de kommende år bruges betydelige ressourcer på at udmønte den handlingsplan, der er formuleret for udvikling af arbejdsmiljøet i Kødkontrollen. Der skal ledelsesmæssigt engagement i opgaven, og arbejdet skal sættes i systematik med fakta og konkrete forbedringsforslag til drøftelserne med branchen. Først på listen ligger bekæmpelsen af støj samt at oparbejde en APV systematik, som kan danne grundlag for en skærpet dialog med branchen baseret på fakta. De specifikke mål fremgår af handlingsplanen. Hvad angår udfordringerne knyttet til arbejdet med kemikalier er styrelsens laboratorier på rette spor, og der vil i 2008 skulle bruges ressourcer på at implementere brugen af kemidatabasen og tage indholdet i brug. Den bekymrende stigning i brugen af rådgivningen til arbejdsrelateret stress peger på et stort behov for at sætte endnu mere fokus på arbejdet med trivsel. Erfaringerne fra styrelsens 4 trivselsforløb skal bringes i spil, for med de rigtige forudsætninger viser forløbene markante forbedringer. God ledelse er ikke en garanti mod stress, men stress på arbejdspladsen er et klart ledelsesansvar. Kompetent ledelse skabes i den konstruktive relation mellem lederen og medarbejderne, men lederen har det overordnede ansvar for løsningen af opgaverne, økonomien og perso- Side 4 af 23

5 SAMMENFATNING nalet og sætter dermed dagsordenen for samarbejdet. Arbejdet med trivsel og stress er en løbende proces, hvor leder og medarbejdere til stadighed skal drøfte, hvad der er trivsel, og hvordan dette knytter an til opgaveløsningen og organiseringen af arbejdet. Stigningen i langtidsfraværet, den øgede mængde rådgivning om arbejdsrelateret stress, den høje personaleomsætning og udfordringerne beskrevet i Mørkhøjs APV indikerer, at Mørkhøj står overfor en særlig udfordring. Der skal jf. APV handlingsplanen gøres en betydelig indsats for bl.a. at synliggøre rammerne for arbejdet, tydeliggøre arbejdsgangene og sikre fastholdelse af medarbejderne. Styrelsen står overfor at implementere en ny APV-form: Den dialogbaserede APV med et nyt handlingsplansskema fælles for styrelsen. Beslutningen om denne dialogbaserede form er i fin tråd med de konklusioner, der siden er kommet fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø om, at skemaer kan skabe legitimitet, men handling kræver dialog, prioritering og fokus på det konkrete arbejde. De mange initiativer kræver massiv ledelsesbevågenhed. Skal lederne ikke drukne og medarbejderne ikke opleve en voldsom arbejdsbyrde parallelt med kerneopgaven, er det bydende nødvendigt i den kommende tid at tænke arbejdsmiljøet systematisk ind i driften og udviklingen af opgaveløsningen. Det vil sige, at APV en tilrettelægges og gennemføres, så løsninger i handlingsplanen indarbejdes i budgetterne, at arbejdsmiljø bliver en fast del af de ledelsesmæssige beslutninger om indkøb, investeringer mv., og at trivsel bliver en naturlig del af ledelsesopgaven Hvor lægger vi arbejdsmiljøindsatsen i Trivsel og stress Der skal i ske en forankring og en udbredelse af det trivselsarbejde, Fødevarestyrelsen har igangsat med projekt Fra fravær til nærvær. Aktivitetsmålene for trivselsarbejdet er: I skal 10 nye arbejdspladser på baggrund af Hovedsamarbejdsudvalgets beslutning i 2007 introduceres til trivselsarbejdet. Dette skal ske med afsæt i værktøjskassen, der som udgangspunktet baseres på trivselsforløbene gennemført i , men suppleres med andet materiale. Nærvær og trivsel skal indgå i den kommende revision af styrelsens lederpolitik, så arbejdsområdet får fokus på lige fod med andre ledelsesopgaver. Samspillet mellem trivsel og ledelse vil indgå systematisk i arbejdet med styrelsens lederudvikling, herunder jf. HSU s beslutning som tema i lederudviklingssamtalerne. Der skal være et kendt internt beredskab til at hjælpe ansatte, der får stress. Samarbejdsfladen mellem Personalekontoret og regionssekretariaterne skal drøftes, og rollerne ift. beredskabet tydeliggøres. Drøftelserne af stress i Mørkhøj vil indgå i arbejdet. Erfaringer med håndtering af stressforløb i styrelsen kan ligeledes indgå i arbejdet. Ministeriet kan udgivet en vejledning, som bliver udgangspunktet for arbejdet. Kendskabet til abonnementet hos Falck Healthcare skal være udbredt, så alle medarbejdere kender ordningen. Vold og trusler Antallet af sager om vold og trusler skal over de kommende år nedbringes, og styrelsens ansatte skal sikres et hurtigt og relevant beredskab i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Aktivitetsmålene for 2008 er, at der formuleres en fælles voldspolitik for styrelsen baseret på regionernes eksisterende politik. Politikken skal i ikke allerede eksisterende omfang udmøntes regionalt og lokalt. der skal fortsat arbejdes med kompetenceudvikling af medarbejderne, så de er rustet til mødet med borgerne. ledelsen fortsat i organiseringen af arbejdet skal vurdere risikoen for trusler og vold, så styrelsens ansatte i bedst muligt omfang har et sikkert arbejdsmiljø. Side 5 af 23

6 SAMMENFATNING APV Fødevarestyrelsen bygger sit arbejdsmiljøarbejde på den opfattelse, at hvor udfordringerne opstår, er der typisk også relevante og konstruktive løsninger at finde. Med andre ord skal dialogen være udgangspunktet for at igangsætte udvikling. Fremdrift i løsningerne og synlighed skabes gennem en systematisk og kommunikativ tilgang til arbejdet. Aktiviteterne, der skal understøtte udviklingen er, at dialogmetoden skal tages i anvendelse ved de kommende APV runder, evt. med bistand fra de regionale sikkerhedsledere og/eller styrelsens arbejdsmiljøkoordinator. styrelsens APV værktøjskasse inden udgangen af 2008 skal tilrettes, så metoder mv. afspejler beslutningen om fremover at udarbejde APV med en dialogbaseret metode. alle arbejdspladser inden udgangen af 2008 skal have APV handlingsplaner beskrevet i styrelsens vedtagne skabelon til en handlingsplan. handlingsplanen anvendes som et aktivt redskab til at sikre fremdrift i udviklingen af arbejdsmiljøet i bred forstand. Medarbejderne skal løbende orienteres og involveres i drøftelserne af udviklingen i handlingsplanen. Nedbringelse af støj i Kødkontrollen Der er for Kødkontrollen udarbejdet en særskilt arbejdsmiljøhandlingsplan. Støj er fokusområde i 2008 og målet er, at kødkontrollens arbejdspladser er indrettet, så støj reduceres mest muligt. Høreværn og korrekt anvendelse af disse opfattes som en løsning til forebyggelse af høreskader. Det skal ske gennem, at styrelsen i samarbejde med branchen udarbejder en særskilt støjhandlingsplan med afsæt i den støjrapport, der er under udfærdigelse af Grontmij Carl Bro. de konkrete løsninger findes og iværksættes via sikkerhedsgruppernes samarbejde med slagteriet rapportens delresultater fremlægges for de respektive slagterier. erfaringerne med montering af støjskærme fra kødkontrollens (DC Ringsted) trivselsforløb og erfaringer med andre metoder fra andre arbejdspladser indgår i løsningsarbejdet i 2008 for de arbejdspladser, hvor støj fortsat er et problem. nuværende ansatte i 2008 tilbydes en høreundersøgelse jf. lovgivningens rammer. nyansatte tilbydes høreundersøgelser ved ansættelsesstart og efterfølgende jf. lovgivningens rammer ledsaget af vejledning om korrekt brug af høreværn mv. Hovedsikkerhedsudvalget i 2008 formulerer fælles retningslinier for anskaffelse af høreværn. - de øvrige mål for forbedringerne af arbejdsmiljøet i Kødkontrollen fremgår af handlingsplanen, herunder også indsatsen i forhold til de 7 faldulykker til andet niveau, som står for en væsentlig del af fraværet relateret til arbejdsulykker. Handlingsplanen findes på intranettet/arbejdsmiljø /arbejdsmiljøhandlingsplan i KK. Side 6 af 23

7 Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med de veterinære forhold varetages af tre fødevareregioner. Fødevareregionerne tager sig desuden af den direkte information og rådgivning til forbrugere, husdyrholdere, virksomheder og praktiserende dyrlæger. Hovedkontoret i Mørkhøj tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet. Fødevarestyrelsens mission er at fremme sikkerhed, sundhed og kvalitet fra jord til bord. Fødevarestyrelsens vision er, at der skal være en synlig effekt af vores arbejde: Der skal være færre mennesker, der bliver syge af maden og færre syge husdyr. Det skal være lettere at udvikle sunde kostvaner, flere skal spise sundt, og færre forbrugere skal vildledes, når de handler fødevarer. Vi skal have det bedste beredskab i EU både ved mikrobiologisk og kemisk forurening. Vi skal have fremsynet og betydende indflydelse nationalt og internationalt. Rammen for arbejdsmiljøarbejdet i Fødevarestyrelsen sættes med arbejdsmiljøpolitikken, se side 8. Politikken er en rammepolitik som udmøntes gennem både fælles og regionale politikker og retningslinier. Nogle eksempler herpå er voldspolitikken, rygepolitikker samt retningslinier for instruktion af nyansatte, tilbud om helbredskontrol ved natarbejde mv. Foruden disse snævert arbejdsmiljømæssige politikker og retningslinier har styrelsen en overordnet personalepolitik, en kompetenceudviklingsstrategi og en nærværstrategi, som sætter rammerne for fortsat at udvikle en attraktiv arbejdsplads. Personalepolitikken (i uddrag) Målet for personalepolitikken er at: motivere alle i Fødevarestyrelsen til at yde en fælles indsats og arbejde efter fælles mål de ansatte trives og viser engagement, ansvarlighed og motivation i arbejdet tiltrække, udvikle og fastholde en kvalificeret medarbejderstab sikre en stadig mere fleksibel, effektiv og kvalitetspræget opgavevaretagelse styrke samarbejdet og kommunikationen på tværs i organisationen Politikken fokuserer på: Opgaven i centrum - handler om Fødevarestyrelsens aktiviteter og den organisering, som ligger til grund for opgaveløsningen, samt fundamentet for fortsat kompetenceudvikling. Mennesket i fokus - handler om Fødevarestyrelsens ansatte, herunder arbejdsmiljø, nærvær og trivsel, mangfoldighed, samarbejdsmuligheder og kommunikation. God ledelse -handler om, hvilke værdier Fødevarestyrelsen lægger til grund for god ledelse. Personalet i Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen har ca ansatte, hvor af ca. 350 er ansat på hovedkontoret og ca i regionerne. Der er flere kvinder end mænd fordelt på ca. 58% kvinder og 42% mænd. Gennemsnitsalderen er 46 år (se side 21, bilaget), hvilket er en stigning ift. 2006, hvor gennemsnitsalderen var 45,6 år. Stigningen findes i et større antal medarbejdere i alderen år, mens gruppen af årige faldt i I regionerne er godt halvdelen beskæftiget med kødkontrol på slagterier og kødproduktvirksomheder. Den største personalegruppe er tilsynsfunktionærerne med godt 550 medarbejdere, der arbejder i kødkontrollen, efterfulgt af godt 460 dyrlæger. To andre større personalegrupper er laboratoriefunktionærer og kontorfunktionærer, som hver er ca. 180 ansatte i styrelsen. Side 7 af 23

8 Fødevarestyrelsens arbejdsmiljøpolitik Vision Fødevarestyrelsen skal være en attraktiv arbejdsplads kendetegnet ved arbejdsglæde og trivsel, hvor arbejdsmiljøet er sundt og sikkert. Mål Fødevarestyrelsen arbejder for: ~ At styrke den forebyggende og sundhedsfremmende arbejdsmiljøindsats ~ At skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv ~ At styrke det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så det bidrager til at tiltrække og fastholde medarbejdere ~ At arbejdsmiljøet opnår et så højt niveau, at vi kan vælge at blive arbejdsmiljøcertificeret ~ At arbejdsmiljøregnskabet indeholder målbare succeskriterier Strategier Vi arbejder med at opfylde målene gennem vores værdier og konkrete initiativer som ~ Arbejdsmiljøregnskabet ~ Arbejdspladsvurderinger ~ Understøttende initiativer som kompetencestrategien, nærværsstrategien og lederpolitikken Værdier Fødevarestyrelsen udmønter sine fem overordnede værdier i en arbejdsmiljøsammenhæng: ~ Ansvarlighed i arbejdsmiljøarbejdet betyder, at alle ledere og medarbejdere har et fælles ansvar for at fremme et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø ~ Faglighed i arbejdsmiljøarbejdet betyder, at der på alle niveauer i organisationen arbejdes systematisk med at udvikle viden og metoder til at fremme et godt arbejdsmiljø ~ Engagement betyder, at alle ledere og medarbejdere bidrager til og inddrages i processen med at skabe et godt arbejdsmiljø ~ Troværdighed betyder, at Fødevarestyrelsen tager arbejdsmiljøet alvorligt ved at følge op på konstaterede arbejdsmiljøforhold og ved at understøtte en positiv udvikling ~ Åbenhed betyder, at Fødevarestyrelsens sikkerhedsorganisation sikrer, at informationer om arbejdsmiljøforhold er tilgængelige og bliver formidlet til alle niveauer i organisationen Ansvar Det er Fødevarestyrelsens koncernledelse, der i samarbejde med Hovedsikkerhedsudvalget, har det overordnede ansvar for, at arbejdsmiljøpolitikken bliver ført ud i livet. Revision Fødevarestyrelsens arbejdsmiljøpolitik tages op til revision mindst hvert 3. år. Vedtaget den 9. marts 2007 af Hovedsikkerhedsudvalget Kenderr diine kollllegaerr arrbejjdssmiilljjøpolliittiikken? Hvorrnårr harr ssiikkerrhedssgrruppen ssiidsstt ttalltt om,, hvad polliittiikken sskall bettyde på jerress arrbejjdsspllads? s Side 8 af 23

9 Antal ansatte Under 25 år år år Aldersfordeling år år år år år Mænd Kvinder år Over 64 år Personaleomsætning Personaleomsætningen faldt i 2007 til 11,8% svarende til et fald på lidt over et procentpoint. Fødevarestyrelsens omsætning lå i 2007 noget under Statens samlede personaleomsætning på 15,5%, og som er steget sammenlignet med Arbejdstilsynet, der som Fødevarestyrelsen udfører tilsyn og rådgivning, oplevede i 2007 en personaleomsætning på 11,4%. Den væsentligste forklaring på faldet i personaleomsætningen skal findes i, at afgangen faldt en smule i forhold til 2006 samtidig med, at tilgangen af årsværk steg i 2007, så det samlede antal medarbejdere blev forøget. Der har dog også i det foregående år været fokus på initiativer til fastholdelse af medarbejdere, hvilket også kan være en medvirkende årsag til den faldende omsætning. Personaleomsætning Fødevarestyrelsens personaleomsætning: 11,8% Fødevarestyrelsens afgang: 204,9 årsværk Fødevarestyrelsens tilgang: 318,1 årsværk Statens personaleomsætning: 15,5% Kilde: ISOLA Enkelte personalegrupper som magistre og jurister/økonomer udgør en forholdsvis stor del af tilgangen og afgangen. De tre personalegrupper udgjorde 131 årsværk i 2007 og havde en omsætning på 29%. Dette skal sammenholdes med, at samme gruppe i Mørkhøj havde en omsætning på 32,6 og Mørkhøj samlet havde en omsætning på 22,3. Til sammenligning er der på styrelsens arbejdspladser med et typisk hårdt fysisk arbejdsmiljø kun en personaleomsætning 9,7%. Arbejdsmiljøorganisationen Fødevarestyrelsens sikkerhedsorganisation består af tre niveauer: 1. På arbejdspladsen er der en sikkerhedsgruppe, som består af arbejdslederen og en sikkerhedsrepræsentant. 2. I hver region findes der et sikkerhedsudvalg. Se udvalgenes sammensætning side 10. Formanden for udvalget er altid den økonomiske beslutningskompetente, dvs. i regionerne er det regionschefen og i Mørkhøj styrelsens direktør. 3. På grund af Fødevarestyrelsens størrelse er der desuden etableret et hovedsikkerhedsudvalg, HSIU. Udvalget består af en sikkerhedsrepræsentant fra hver region/mørkhøj, fire ledelsesrepræsentanter og en formand, som er styrelsens direktør. Styrelsens arbejdsmiljøkoordinator er sekretær for udvalget. I foråret 2008 er der gennemført valg til alle sikkerhedsudvalgene i styrelsen. Region Øst har i 2007 inddraget alle sikkerhedsgrupperne, så de i realiteten fungerer som sikkerhedsudvalg og mødes et antal gange årligt svarende til et typisk sikkerhedsudvalg. Mørkhøj har i det tidlige forår 2008 oprettet endnu en sikkerhedsgruppe for hovedbygningen, så der nu samlet er tre sikkerhedsgrupper Mørkhøj. Side 9 af 23

10 Uddannelse af arbejdsmiljøorganisationen Sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere skal gennemgå arbejdsmiljøuddannelsen inden otte måneder efter valg. Af styrelsens arbejdsmiljøhåndbog på intranettet fremgår det, hvornår hvem har været på uddannelse. I region Nord har 2 arbejdsledere og 3 sikkerhedsrepræsentanter været på arbejdsmiljøuddannelse og sikkerhedslederen været på et ugekursus for sikkerhedsledere. Laboratoriet i Aalborg har deltaget i et trivselsprojekt, der er blevet afholdt et førstehjælpskursus for alle sikkerhedsrepræsentanter, og alle interesserede er blevet tilbudt et glatførerkursus. I region Syd har to nye sikkerhedsrepræsentanter gennemført arbejdsmiljøuddannelsen. I region Øst har alle sikkerhedsrepræsentanter gennemført eller blevet tilmeldt arbejdsmiljøuddannelsen. Repræsentanterne har desuden deltaget i diverse kurser og temadage relateret til arbejdsmiljø. I Mørkhøj står flere nye både arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter overfor at skulle på arbejdsmiljøuddannelsen i Der har været deltagelse i flere kurser og seminarer relateret til arbejdsmiljø, herunder i arbejdsmiljøkonferencen holdt i Nyborg 2007 (se side 20), hvor hovedparten af den øvrige arbejdsmiljøorganisation også var til stede. Fødevarestyrelsens arbejdsmiljøorganisation HOVEDSIKKERHEDSUDVALGET Formand, 4 ledere og 4 sikkerhedsrepræsentanter Arbejdsmiljø -koordinator SIKKERHEDS- UDVALGET, NORD Formand, 3 ledere og 4 sikkerhedsrepræsentanter SIKKERHEDS- UDVALGET, SYD Formand, 2 ledere og 2 sikkerhedsrepræsentanter SIKKERHEDS- UDVALGET, ØST Formand, alle sikkerhedsgrupperne SIKKERHEDS- UDVALGET, MØRKHØJ Formand, 2 ledere og 2 sikkerhedsrepræsentanter Daglig sikkerhedsleder SIKKERHEDS- GRUPPE (20) Arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten SIKKERHEDS- GRUPPE (18) Arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten SIKKERHEDS- GRUPPE (11) Arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten SIKKERHEDS- GRUPPE (3) Arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten Daglig sikkerhedsleder, Nord: Annie Jakobsen Daglig sikkerhedsleder, Syd: Poul-Anton Sørensen Daglig sikkerhedsleder, Øst: Helle Stærk Hansen Daglig sikkerhedsleder, Mørkhøj: Anne-Dorthe Helberger Side 10 af 23

11 Sammenlægning af Hovedsikkerheds- og samarbejdsudvalget? Fødevarestyrelsens reorganisering i 2006, hvor antallet af regioner blev reduceret fra ti til tre regioner betød også en reduktion af sikkerhedsudvalg. Samtidig åbnede styrelsen for regional tilpasning af udvalgsstrukturen. I aftalegrundlaget for den nuværende samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation er der åbnet mulighed for drøftelser om at sammenlægge de to hovedudvalg. Hovedsamarbejdsudvalget og Hovedsikkerhedsudvalget skal i løbet af 2008 drøfte mulighederne for den fremtidige udvalgsstruktur. Begge hovedudvalg har typisk omfattende dagsordener med mange relevante punkter, hvilket enten taler for at fastholde en tostrenget udvalgsstruktur eller for en hyppigere mødefrekvens i et evt. sammenlagt udvalg. Omvendt er der eksempler på, at udvalgene har sammenfaldende arbejdsområder, hvilket enten taler for en sammenlægning eller skarpere beskrivelser af kompetenceområderne. Læs mere om grundlaget for den nuværende samarbejds- og arbejdsmiljøorganisations struktur i Notat om samarbejds- og sikkerhedsstruktur i Fødevarestyrelsen 2006 på intranettet/fødevarestyrelsen/udvalg. APV væk med skemaer og ind med dialog Af Arbejdsmiljøregnskabet 2006 fremgår det, at der i styrelsens sidste APV-runder har været anvendt en række forskellige metoder. I Nord har der været anvendt forskellige former for spørgeskemaer. I Syd har der været brugt spørgeskemaer nogle steder suppleret med interview. I Øst er den dialogbaserede metode anvendt. I Mørkhøj har der været anvendt spørgeskemaer efterfulgt af en kontorvis dialog til formulering af handlingsplaner. Arbejdet med APV er en tilbagevendende opgave, som løbende udvikles. En stor udfordring lige nu er arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, og de regionale sikkerhedsudvalg efterspørger metoder til at kortlægge og arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. VIDSTE DU, at processen til at lave en vurdering af arbejdspladsen (APV) skal indeholde: Kortlægning af arbejdsmiljøet Identifikation og registrering af arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen: Hvad skal og/eller kan forbedres? Hvilke risici og belastninger er der, samt hvad er omfanget af dem? Hvilke årsager kan der være til problemerne? Hvor alvorlige er problemerne? En vurdering og prioritering af problemerne Prioritering og beslutning om hvilke handlinger, der skal gennemføres. Udarbejdelse af en handlingsplan Hvad skal der gøres? Hvem gør det? Hvornår skal det være gjort? Opfølgning på, at handlingsplanen føres ud i livet. Derudover evalueres såvel løsninger, som APV-forløbet. En arbejdspladsvurdering er med andre ord meget mere end en vurdering det allervigtigste, også ved Arbejdstilsynets tilsyn, er handlingsplanen. Der er en række ulemper med en APV lavet på baggrund af et spørgeskema. Den store mængde data, der produceres, kræver en omfattende databehandling og giver ikke nødvendigvis den relevante viden for at kunne formulere løsninger. Der er ikke umiddelbart mulighed for dialog om svarene, og ansvaret for løsningerne risikerer at blive et anliggende alene for sikkerhedsgruppen. Spørger man styrelsens sikkerhedsorganisation og øvrige ansatte vil det typisk være sådan, Side 11 af 23

12 at arbejdsmiljøudfordringerne er kendt stof og med beskeden indsats kan beskrives spørgeskemaerne er ofte overflødige til at kortlægge udfordringerne. De fortsatte udfordringer på en række områder tyder på, at de ressourcer, der anvendes på APV, i højere grad end på kortlægning skal lægges på handlingsplaner, løsninger og opfølgning. Samlet set er der brug for: en enkel og ubureaukratisk form, hvor vægten flyttes fra kortlægning til løsninger. en metode, som ikke alene er problemfokuseret, men hvor der også er plads til at udforske de forhold, der fungerer godt på arbejdspladsen mhp. at overføre erfaringerne til problemfyldte arbejdsmiljøforhold. at der skal ske en ligeværdig behandling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder skal resultaterne fra medarbejdertilfredshedsundersøgelsen inddrages, og medarbejdernes viden om eget arbejdsområde bidrage til løsninger. en metode, som er et bedre og mere tilgængeligt styringsværktøj for sikkerhedsorganisationen, herunder for lederne i form af en ensartet skabelon for handlingsplaner og en struktureret anvendelse af disse. Koncernledelsen har derfor i foråret 2008 besluttet, at arbejdspladsvurderinger, APV i Fødevarestyrelsen fremover skal gennemføres dialogbaseret og med handlingsplanen beskrevet i et skema, som er ens for styrelsen. I særlige tilfælde (f.eks. på de små slagtehuse, hvor få medarbejdere færdes, men hvor der også skal være en APV) kan der anvendes et enkelt spørgeskema til opsamling af udestående arbejdsmiljøproblemer. Handlingsplanen herfra skal også laves i styrelsens skema. II ffiinderr sskemaett tiill handlliingsspllanen på iinttrranettttett//arrbejjdsmiilljjø// s arrbejjdssplladssvurrderriing Eksempel på en dialogbaseret APV Chefen sætter APV på dagsordenen til fællesmøde (kan være et alm. personalemøde) og udsender en checkliste med emner, som medarbejderne kan overveje inden mødet Sikkerhedsgruppen forbereder mødet med et oplæg, hvori resultaterne fra MTU indgår, uløste emner fra sidste APV og andet (f.eks. lovgivningsmæssige forhold), der skal inddrages Medarbejderne tilkendegiver (kan ske med forskellige metoder), hvad de er tilfredse med og hvor der er arbejdsmiljøforhold, som skal forbedres Listen over emner prioriteres Der formuleres forslag til løsninger med ansvarlig, tidsfrister osv. Sikkerhedsgruppen samler emner, løsninger mv op. Er der forhold, der skal måles eller vurderes nærmere iværksættes dette. Sikkerhedsgruppen tager højde for forhold (fra eksempelvis sikkerhedsrunderinger), som lovformeligt skal bringes i orden og vurderer fraværet jf. lovkravene til APV. Den endelige handlingsplan formidles til alle medarbejdere og regionens sikkerhedsudvalg Handlingsplanen indgår fast som en del af sikkerhedsgruppens mødedagsorden Fremdriften i løsningerne præsenteres løbende for hele medarbejdergruppen, f.eks. på afdelingsmøde Side 12 af 23

13 VIDSTE DU, at arbejdsmiljøhandlingsplanen for Kødkontrollen har et helt afsnit om APV: Målet er, at alle kødkontrollens arbejdspladser omsætter APV ernes punkter til handlingsplaner og derved, at udfordringerne løses. Konkret betyder det, at der i 2008 foreligger en komplet liste over udeståender fra kødkontrollens tidligere APV er med særligt fokus på støj, og at der ligeledes inden udgangen af 2008 skal foreligge en handlingsplan med overslag over omkostninger for de kortlagte problemer. Handlingsplanen drøftes som en del af de regionale budgetmøder med slagterierne. arbejdspladserne ved udgangen af 2008 kan fremvise APV handlingsplaner, hvor udestående problemer fremgår kvalificeret og med anførsel af konsekvenser ved fortsat manglende løsning, samt angiver ansvarlige for løsning af problemerne, herunder hvis problemet skal løses og finansieres af slagteriet. der sker en dokumenteret overdragelse af udestående problemer knyttet til slagteriets indretning til slagteriets ledelse. APV handlingsplaner fra 2008 standardiseres i styrelsen og via en fælles skabelon for sikkerhedsgruppernes mødereferater bliver en rullende plan, hvor fremdriften tydeliggøres. kortlægningsmetoder og afrapporteringen i form af APV handlingsplanen i 2008 udvikles, så udfordringerne i relation til det psykiske arbejdsmiljø fremstår tydeligt og operationelt. Der er i en særskilt plan for operationalisering beskrevet ansvarlige, frister og opfølgning. Arbejdsulykkerne falder, men nye typer kommer til Antallet af anmeldelsespligtige arbejdsulykker i Fødevarestyrelsen har gennem de sidste år været faldende og var i Arbejdsulykker i Fødevarestyrelsen År Antal ansatte (hoveder) Antal ulykker Antal fraværsdage Incidens* *Antallet af arbejdsulykker gjort op pr ansatte, AT Denne positive udvikling i ulykkerne med fravær til følge sker på trods af, at der med styrelsens første arbejdsmiljøregnskab i 2007 skete en skærpelse af registreringen af ulykker og dermed en øget opmærksomhed på systematisk anmeldelse. Faldet i ulykker skal hovedsagelig tilskrives den indsats, der er gjort for at nedbringe antallet af knivskader bl.a. ved at indføre obligatorisk brug af skærehandsker i Kødkontrollen. Endnu har Arbejdstilsynet ikke de samlede tal og landsgennemsnittet for 2007 til en sammenligning med Fødevarestyrelsens statistik. EASY Fra 1. januar 2008 skal alle arbejdsulykker i Fødevarestyrelsen anmeldes via EASY (elektronisk arbejdsulykke system). Alle arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter i styrelsens sikkerhedsgrupper har via mail fået adgang til systemet. I finder en adgang til EASY på intranettet/arbejdsmiljø/arbejdsulykker I EASY skal sikkerhedsgruppen anmelde alle arbejdsulykker, også dem uden fravær. Ulykker med fravær skal sendes videre til Arbejdstilsynet, hvor ulykker uden fravær blot registreres i EA- SY. I EASY kan arbejdsulykker først videresendes, når alle de relevante felter er udfyldt korrekt, hvilket øger kvaliteten af anmeldelserne. Desværre viser systemet sig også fortsat at have visse børnesygdomme. Dette er der særligt fokus på og vil i 2008 betyde en tæt dialog med Arbejdsskadestyrelsen. Statistikværktøjet i EASY, som kan blive et godt værktøj til forebyggelse, er under udvikling. Side 13 af 23

14 VIDSTE DU, at arbejdsgiveren har pligt til at anmelde alle arbejdsulykker og du har ret til det ved anmeldelsespligtige ulykker forstås en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, som medfører personskade, og hvor der er uarbejdsdygtighed ud over den dag, hvor skaden skete (jf. Arbejdstilsynet) din læge/tandlæge skal anmelde arbejdsbetingede lidelser en arbejdsulykke af Arbejdsskadestyrelsen defineres som: Ved en ulykke forstås efter Lov om arbejdsskadesikring 6 en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller indenfor 5 dage. Trusler om vold i stigning I modsætning til faldet af de anmeldelsespligtige ulykker kan Fødevarestyrelsen med bekymring konstatere en stigning i antallet af registrerede tilfælde af trusler på kontrolområdet. Der er i 2007 samlet set registreret 22 tilfælde af trusler om vold (verbale trusler) samt en voldsepisode se side 16, bilaget. De anmeldte trusselssituationer er med nogle få undtagelser opstået i Københavnsområdet og kommer således fra kontrolafdelingen i Rødovre. De første måneder i 2008 viser, at tendensen fortsætter. De mange trusler om vold bliver taget alvorligt. Afdelingen i Rødovre har sat endnu mere fokus på volden ved bl.a. at vedtage nye procedurer, der skal imødegå problemet, og der har været politianmeldelser ved flere episoder. Nye procedurer for besøg er implementeret, og medarbejderne udfører kontrollen parvis efter behov. Opfølgningen på negative episoder er også forbedret og systematiseret i forhold til foregående år. Ledelsen har fokus på problemet og har besøgt problematiske steder for at påpege de urimelige arbejdsvilkår. Kontrolafdelingen i Rødovre vurderer, at det øgede antal af trusler og vold hovedsageligt skyldes den ny bødestruktur. Den betyder, at bøder kan få alvorlige konsekvenser for især de mindre forretningsdrivende. Imidlertid er udviklingen i voldstilfælde mod offentligt ansatte generelt stigende, hvilket blandt andet tilskrives en generel faldende autoritetstro i befolkningen. Udviklingen har tydeliggjort behovet for en fælles voldspolitik, som nu er vedtaget af Hovedsikkerhedsudvalget. Fødevarestyrelsens fælles voldspolitik Hovedsikkerhedsudvalget har i maj 2008 vedtaget en fælles voldspolitik for styrelsen. Voldspolitikken er blevet til på initiativ af regionerne, som alle ser med stor alvor på de ændrede adfærdsmønstre ift. styrelsens ansatte. I formuleringen af voldspolitikken indgik blandt andet drøftelser af en definition af vold fælles standpunkter ift. politianmeldelse af vold et smidigt og sikkert beredskab ved voldstilfælde initiativer til forebyggelse Hovedsikkerhedsudvalget arbejder i efteråret 2008 videre med formulering af konkrete retningslinier indenfor emnerne: Forebyggelse, Hvad gør jeg hvis, Lederens ansvar, Kollegaernes ansvar og Hvad skal jeg selv være opmærksom på. Voldspolitikken ligger nu på intranettet og særligt kontrolcheferne og deres afdelingsledere skal sikre en formidling af politikken, og en relevant udmøntning i det omfang der ikke allerede er tilstrækkelige initiativer. På kompetenceudviklingsfronten er det også væsentligt at ruste styrelsens ansatte til mødet med borgerne. Alle tilsynsførende i den udgående fødevarekontrol gennemgår et obligatorisk kursus i kommunikation og konflikthåndtering. Kurset varer 2 dage og har i grundformen tidligere været brugt af både politiet og SKAT. Side 14 af 23

15 Herudover har styrelsen et omfattende kursusudbud, hvor ud fra kontrolområdets ansatte i samråd med lederen kan tilrettelægge en relevant kompetenceudvikling. Desuden bør det overvejes, om styrelsen på andre måder kan iværksætte initiativer, som kan medvirke til at minimere antallet af disse episoder. Styrelsen vil muligvis kunne drage nytte af erfaringer fra lignende organisationer. Arbejdsmiljø i Kødkontrollen Arbejdsmiljøet i kødkontrollen har nogle helt særlige udfordringer. Styrelsens arbejdspladser er fysisk på anden virksomheds grund, og arbejdsmiljøforbedringer skal derfor både i økonomisk henseende og i det daglige ske i et samarbejde med virksomheden. Fald i ulykker i Kødkontrollen Kødkontrollens medarbejdere udfører tilsyn på de danske slagterier. Det fysiske arbejdsmiljø er hårdt med monotont arbejde og brug af knive. Det er i 2007 lykkedes at nedbringe ulykkerne på slagterierne til 39 mod 49 i På svineslagterierne faldt ulykkerne fra 41 i 2006 til 35 i Knivskaderne på svineslagterierne faldt fra 20 ulykker i 2006 til 17 ulykker i Faldet skyldes indsatsen i region Nord, der har nedbragt antallet af knivulykker fra 8 i 2006 til 3 i 2007, hvorimod region Syd præsenterede en stigning på 2 knivulykker, med status quo i region Øst. Samlet set for hele kødkontrollen er antallet af knivskader faldet fra 26 til 18. Andre slagterier som kreatur-, so-, fjerkræ- og hjemmeslagterier anmeldte kun 5 ulykker i 2007 i forhold til 8 i Den store forskel på disse og svineslagterierne er tempoet og dermed den øgede risiko for ulykker på svineslagterierne. I 2007 formulerede Fødevarestyrelsen en handlingsplan for arbejdsmiljø i kødkontrollen. Kravene til handlingsplanen blev skærpet i Fødevareforliget, hvor der stilles krav om konkrete mål for forbedring af arbejdsmiljø. Det helt overordnede mål med handlingsplanen er at øge trivsel, forbedre arbejdsmiljø og reducere sygefraværet i Kødkontrollen gennem fokus på forebyggelse. Dette sker gennem indsatser på tre niveauer: der skal ske en systematisering og koordinering af de procedurer, instrukser og værktøjer, arbejdsmiljøarbejdet hægtes op på, herunder APV. der skal ske en skærpelse af bevågenheden og indsatsen på det regionale niveau. styrelsen vil skærpe indsatsen for, at branchen påtager sig medansvar for det fysiske arbejdsmiljø for styrelsens medarbejdere. I handlingsplanen analyseres og målfastsættes der indsatser for områderne: Arbejdspladsvurderinger (se side 13), arbejdsulykker, støj, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø og fravær (se side 20). Reduktion af støj Målet er, at kødkontrollens arbejdspladser er indrettet, så støj reduceres mest muligt. Høreværn og korrekt anvendelse af disse opfattes som en løsning til forebyggelse af høreskader. Det skal ske gennem, at styrelsen i samarbejde med branchen udarbejder en særskilt støjhandlingsplan med afsæt i den støjrapport, der er under udfærdigelse af Grontmij Carl Bro. de konkrete løsninger findes og iværksættes via sikkerhedsgruppernes samarbejde med slagteriet rapportens delresultater fremlægges for de respektive slagterier. erfaringerne med montering af støjskærme fra kødkontrollens (DC Ringsted) trivselsforløb og erfaringer med andre metoder fra andre arbejdspladser indgår i løsningsarbejdet i 2008 for de arbejdspladser, hvor støj fortsat er et problem. nuværende ansatte i 2008 tilbydes en høreundersøgelse jf. lovgivningens rammer Side 15 af 23

16 nyansatte tilbydes høreundersøgelser ved ansættelsesstart og efterfølgende jf. lovgivningens rammer ledsaget af vejledning om korrekt brug af høreværn mv. Hovedsikkerhedsudvalget i 2008 formulerer fælles retningslinier for anskaffelse af høreværn. Læss merre om kødkonttrrollllenss arrbejjdssmiilljjøhandlliingsspllan,, a iindssattssomrråderr og hvem derr gørr hvad på iinttrranettttett//arrbejdssmiilljjø// j arbejjdssmiilljjø r e ii kødkonttrrolllen l Arbejdsmiljørådgivning Fødevarestyrelsen har for Kødkontrollens arbejdspladser tegnet en aftale med en arbejdsmiljørådgiver. Arbejdsmiljørådgiveren er den nye betegnelse for den tidligere bedriftssundhedstjeneste, BST. Den tidligere Fødevare-BST er opkøbt af Grontmij Carl Bro, som nu fungerer som styrelsens arbejdsmiljørådgiver. I 2007 blev ca. 28% af rådgivningstimerne brugt til at kvalificere arbejdsmiljøundervisningen på tilsynsteknikeruddannelsen. Dette var mere end estimeret, fordi der blev oprettet flere hold til uddannelsen end forventet, og praktikbesøgene i kødkontrollen kostede flere timer end forventet. Der er ekstraordinært bevilget 130 timer til at dække denne udgift. I 2008 overgår opgaven og finansieringen til slagteriskolen. Grontmij Carl Bro vil fortsat stå for undervisningen. I region Nord er hovedparten af timerne anvendt til APV på de små slagtehuse og til helbredscheck. I region Syd har der i timeanvendelsen været fokus på ergonomi i form af temadage om emnet og i Øst på støjprojekt, samarbejde mellem flere arbejdsgivere mv. Generelt er der blandt regionernes daglige sikkerhedsledere tilfredshed med samarbejdet med Grontmij Carl Bro. Dog skal der i 2008 være mere fokus på en ensartethed i prisfastsættelsen af opgaverne på tværs af regioner. Der var i 2007 et samlet overforbrug på 63 timer, som jf. kontraktens mulighed for at overføre +/- 15% overføres til Der vil i 2008 være 384 timer til arbejdsmiljørådgivning. Godt 34 % af timerne er i 2007 anvendt til diverse opgaver. I 2008 skal færre opgaver placeres i denne kategori, og tidsanvendelsen til administration af opgaver mv. skal forenkles. Tabel 3: Anvendelsen af arbejdsmiljørådgivning i ,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Helbredscheck Støj Ergonomi Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljø på TTuddannelse APV Diverse Side 16 af 23

17 Helbredscheck ved natarbejde Hovedsikkerhedsudvalget vedtog i februar 08 en procedure, der beskriver en fælles procedure for tilbud om helbredscheck ved natarbejde. Helbredschecket er et tilbud til alle ansatte med mere end 300 timer natarbejde årligt. Formålet med helbredschecket i styrelsen er at bidrage til, at ansatte med natarbejde bedre kan handle til fordel for egen sundhed og trivsel. Udbyttet for den ansatte vil være at opnå viden om mulige konsekvenser ved at arbejde om natten drøfte eventuelle bekymringer for risici ved natarbejde modtage råd og vejledning til bedre at trives i natarbejde Konkret tilbyder chefembedsdyrlægen medarbejderne helbredschecket. Ønsker medarbejderen at tage imod tilbudet gennemfører Grontmij/Carl Bro helbredschecket på arbejdspladsen. Helbredschecket gennemføres i arbejdstiden. Se den fulde beskrivelse af procedure på intranettet/arbejdsmiljø/helbredscheck v. natarbejde Årsplan for arbejdsmiljørådgivning i 2008 I 2008 fordeles arbejdsmiljørådgivningstimerne: Fælles pulje: 50 timer Region Nord: 147 timer Region Syd: 140 timer Region Øst: 47 timer Helbredscheck ved natarbejde. I 2008 skal ansatte med natarbejde gives det lovpligtige tilbud om helbredskontrol. Region Nord har iværksat de første tilbud, hvorimod region Syd står overfor at skulle i gang. Der afsættes 50 timer til en fælles procedure og tilbud om helbredscheck. Støj fortsætter som indsatsområde i Det skal, når støjrapporten foreligger, vurderes om der iværksættes yderligere fælles initiativer. BST anvendes ift. støj traditionelt som teknikere til at foretage støjmålinger. Dette er der fortløbende behov for, fordi de fysiske forhold ofte ændres, f.eks. med ny indretning ved båndene, skærme der sættes op osv. Regionerne vil ved anvendelsen af rådgivningstimerne holde sig for øje, at støjopgaver i 2008 skal have høj prioritet. Ergonomi videreføres også som fokusområde i Vi har en god kemi og den bliver bedre Danmark har i mange år været forgangsland i forhold til at begrænse skadevirkningerne ved håndtering af farlige stoffer og materialer. Styrelsens kemilaboratorier arbejder således også fortløbende på at forbedre arbejdsmiljøet i relation til håndtering af kemikalier. EU er nu ved at overhale Danmark indenom på lovgivningssiden, idet man også her har fokus på de kemiske påvirkninger af mennesker og det ydre miljø. For laboratorierne betyder det, at forordninger og direktiver giver laboratorierne flere opgaver i forhold til at håndtere kemikalierne, men som på både kort og længere sigt skal medvirke til et mere sikkert arbejdsmiljø. VIDSTE DU, at der med hensyn til kemikalier kun i få tilfælde findes en bagatelgrænse, dvs. at et kemisk stof eller materiale (blandinger) er omfattet af samme skrappe krav, uanset om man har 1 tons eller 1 gram af stoffet? Hvad gør laboratorierne i praksis For at vurdere risikoen ved arbejde med stoffer og materialer, skal der på det enkelte stof eller grupper af stoffer forefindes en arbejdspladsbrugsanvisning (APB). I styrelsens kemiske laboratorier bruges typisk omkring 400 stoffer samt en endnu større mængde blandinger, der skal udarbejdes APB er på. Side 17 af 23

18 En arbejdspladsbrugsanvisning skal indeholde 16 punkter, hvoraf nogle er identifikation af stoffet/materialet sammensætning/oplysning om indholdsstoffer fareidentifikation førstehjælpsforanstaltninger brandbekæmpelse håndtering og opbevaring miljøoplysninger En del oplysninger fås fra producenten i form af sikkerhedsdatablade. Laboratorierne står dog også selv for en del, hvilket betyder, at der er en del love og bekendtgørelser, laboranterne skal holde sig ajour med. For nogle stoffer findes der ikke sikkerhedsdatablade, så her skal laboratoriet selv risikovurdere ved hjælp af dyreforsøg, toksikologiske oplysninger m.m. Kemisk arbejdspladsvurdering Pga. arbejdet med farlige stoffer skal den arbejdspladsvurdering vi alle kender udbygges med en særlig vurdering af arbejdet med stofferne og materialerne. Denne særlige risikovurdering er grundlaget for arbejdsgiverens og sikkerhedsorganisationens planlægning af, hvordan arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Vurderingen skal indeholde en liste over alle farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen, med henvisning til relevante leverandørbrugsanvisninger. Hvis der er fare for at blive udsat for påvirkninger fra flere forskellige stoffer, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen. Disse vurderinger bliver foretaget i styrelsens kemiske laboratorier, men arbejdsopgaven er ofte meget tidskrævende. Kemibrug.dk Pga. den stadig mere omfattende lovgivning og stigende krav til håndtering af kemikalier, arbejder laboratorieledelsen i skrivende stund på en kontrakt med Kemibrug. Kemibrug er en kemikalieportal drevet af Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. I Kemibrug kan laboratorierne hente sikkerhedsblade og hermed udarbejde APB er og beregne faremærkning af stoffer og materialer. Kemibrug opdateres løbende med ændringer indenfor lovgivning, substitutionsmuligheder mv. og der er link til leverandørernes oplysninger om forskellige stoffer. Tilmeldingen til Kemibrug skal medvirke til at reducere og kvalificere laboratoriernes arbejdsbyrde på sikkerhedsområdet. Udfordringerne i kemien De kemiudfordringer laboratorierne i de kommende år skal arbejde videre med er: Reach et EU direktiv hvor laboratorier vil blive downstream brugere. De vil modtage flere oplysninger om de kemiske stoffer fra leverandørerne, en pligt til kun at anvende stoffet på den måde og under de betingelser, som producenten eller importøren foreskriver. Atex som handler om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære. F. eks arbejde med brændbare væsker. Her skal der laves en risikovurdering af fare for eksplosion eller brand. Substitution - Hvis arbejdspladsvurderingen viser, at der er risiko for udsættelse for farlige stoffer og materialer, skal man sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum. Ved Fødevarestyrelsens konference i 2007 enedes de kemiske laboratorier om at opprioritere samarbejdet om arbejdsmiljø. Det blev således aftalt, at laboratorielederne tager teten til at etablere kemi-erfagrupper. Side 18 af 23

19 Den gode kemi i den anden forstand Laboratoriet i Aalborg har siden efteråret 2006 arbejdet med et trivselsforløb, som et led i et større projekt til implementering af styrelsens Nærværsstrategi. Medarbejdere og ledelse valgte i opstarten 3 indsatsområder for projektet, som var At skabe et fælles vi ved bl.a. at ensrette arbejdsforskrifter, justere eksisterende turnusordning, lave en superbrugergruppe, få et bedre socialt kendskab til hinanden og få værktøjer til konfliktløsning. At arbejde med arbejdets organisering ift. arbejdsgange, indretning af laboratoriet og ved, at laboranterne får mere indflydelse. At skabe større kvalitet i opgaveløsningen gennem større ansvar, overblik og oplæring. Eftermålingen foretaget af og blandt medarbejderne har vist markante forbedringer mht. tidspres og arbejdsmængde, arbejdets organisering og indhold, samarbejde og ledelse og konflikt mellem arbejde og familieliv. Samtidig er fraværet faldet. Laboratoriet fortsætter arbejdet med trivsel og har på et personalemøde i foråret 2008 udpeget nye indsatsområder. Grundlaget for de gode resultater i Aalborg er en ledelse, der har prioriteret forløbet højt og gennem handling har vist vilje til at skabe et godt udgangspunkt for indsatsen og underbygget et tillidsforhold med medarbejdergruppen. Trivsel og stress hinandens modsætninger? Medierne skriver om det, konsulenter og klinikker arbejder med det, ledere og medarbejdere drøfter det eller går hjem med det- økonomer regner på omkostningerne pga. det og i arbejdsmiljøregnskabet skriver vi nu om stress. Stress anvendes i mange betydninger. Nogle taler om at få det, nogle om at have det og igen andre om at opleve det. Stress er ikke en sygdom men en tilstand, som er karakteriseret ved psykologisk anspændthed og ulyst og fysiologisk ved energifrigørelse 1. Stress kan have mange kilder, såvel private som arbejdsrelaterede. Uagtet årsagen vil stressen ofte komme til udtryk på arbejdspladsen, i opgaveløsningen og omgangen med kollegaerne. Arbejdspladsen kan ikke sidde stressen overhørig og må derfor reagere uanset forklaring. Stress affødes af belastninger, der kan være både fysiske og psykiske. Kort sagt er der 6 forskellige stressorer: Krav i arbejdet Forudsigelighed Kontrol Meningsfyldthed Social støtte Feedback Disse stressorer betegnes også de 6 guldkorn, fordi de i deres egne positive modsætninger også kan være udgangspunktet for arbejdet med trivsel. Stress er i folks hoveder Stress er rigtig nok noget, der er inde i personer, men det må konstateres, at der eksisterer en hel del forhold, som kun de færreste kan udsættes for uden at udvikle stress. De fleste ville udvikle en stresssituation, hvis de stod foran en løve. Der er to måder at cope med stress på den problemfokuserede og den emotionsfokuserede. Førstnævnte handler om at løse de ydre problemer, dvs. fjerne løven, løbe hulens hurtigt, finde et træ mv. Sidstnævnte sigter på at dæmpe den følelsesmæssige indre uro, dvs. undgå at gå fuldstændig i panik og fastholde handlingsmuligheder, bevare overblikket osv. Kilde: Frit efter Stress af Ursula Brink 1 Bo Netterstrøm, Stress på arbejdspladsen Side 19 af 23

20 Arbejdsmiljøkonference oktober psykisk arbejdsmiljø Trivsel og medarbejdertilfredshed var på dagsordenen, da 82 repræsentanter fra Fødevarestyrelsens sikkerhedsorganisation var samlet til konference om det psykiske arbejdsmiljø i Nyborg. Hovedbudskabet fra dagens eksterne oplægsholder var, at vi i højere grad skal fokusere på, hvordan vi arbejder med trivsel og arbejdsglæde. Efter dette oplæg præsenterede repræsentanter fra de fire arbejdspladser, der har arbejdet med trivsel deres forløb og erfaringer. Oplæggene foldede den vifte af arbejdsmiljøudfordringer, der er i styrelsen ud og synliggjorde den mangfoldighed af relevante initiativer, der tages for at udvikle arbejdspladserne. Læs mere om forløbene på intranettet/arbejdsmiljø/nærværsstrategi/trivselsprojekter Eftermiddagen stod i workshoppenes tegn, og her var hovedformålet erfaringsudveksling. Der blev drøftet mange arbejdsmiljøforhold, hvoraf nogle siden er sat i proces. Bl.a. er resultaterne fra Kødkontrollens workshop blev indarbejdet i arbejdsmiljøhandlingsplanen til udmøntning af Fødevareforliget. Nogle fagfolk mener, at 25 % af befolkningen er stressede, mens andre eksperter vurderer, at dette tal er stærkt overdrevet. Fødevarestyrelsen har ikke datagrundlag til at give et præcist billede af situationen, men måske kan udviklingen i anvendelsen af Falck Healthcare være en indikation. Falck Healthcare Fødevarestyrelsen har et abonnement hos Falck Healthcare, FHC. Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp - døgnet rundt. Ansatte i styrelsen kan få rådgivning af følgende fagpersoner: Psykologer, psykiatere, advokater, revisorer, socialrådgivere og misbrugskonsulenter. FHC Antallet af henvendelser hos Falck Healthcare er steget en anelse, men ikke markant sammenlignet med udviklingen i de foregående år, se side 31, bilaget. Antallet af henvendelser, der omhandler arbejdsrelaterede forhold er også steget en anelse (se side 31, bilaget), men sammenlignet med andre virksomheder, der benytter Falck Healthcare ikke bemærkelsesværdigt. Indenfor kategorien arbejdsrelaterede henvendelser er der derimod en markant ændring, idet 32 ud af 46 (70%) henvendelser er begrundet i arbejdsrelateret stress mod 18 ud af 39 (46%) i 2006, se side 30 bilaget. Dette er en voldsom stigning og afvigende sammenlignet med andre virksomheder, hvor andelen typisk ligger på styrelsens niveau i Noget tyder således på, at styrelsen her står overfor en udfordring. Det skal påpeges, at ovenstående er anonyme henvendelser, og at der på ingen måde kan forudsættes sammenfald med sygemeldinger eller nærværssamtaler. Sygefravær En anden indikator i arbejdsmiljøet kan være fravær. Det samlede fravær er i styrelsen steget 0,2 dag sammenlignet med staten, hvor det samlede fravær steg 0,4 dag i 2007, se side 23, bilaget. Det samlede langtidsfravær i styrelsen er stagneret, men rummer nogle nuancer ift. regionerne. Langtidsfraværet er steget med 1 dag i region Nord, 1,2 dag i region Øst og 0,9 dag i Mørkhøj, men faldet med 1,7 dage i region Syd. Fravær i Kødkontrollen I Kødkontrollen er det samlede fravær steget en anelse. Korttidsfraværet er steget en anelse, mens langtidsfraværet er uændret. Regionalt set viser tallene, at fraværet er faldende i region Side 20 af 23

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år Oplæg til MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2012 Status på arbejdsmiljøet det seneste år Tendenser fra tal Tallene for 2011 er medtaget for at vise udviklingen. Tallene for begge perioder

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi

Arbejdsmiljøstrategi Arbejdsmiljøstrategi 2008-2012 Vedtaget af hoved-med den 7. april 2008 Godkendt i Viborg Byråd den 25. juni 2008 2 Sådan blev arbejdsmiljøstrategien lavet! Processen vedrørende udarbejdelse af arbejdsmiljøstrategien

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

KLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN

KLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN Arbejdsmiljøgruppe: Afdeling/område/afsnit/boenhed: Dato: Arbejdsmiljøorganisationen og kompetenceudvikling Er det lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed organiseret? Spørgsmål/tjekpunkter Ja Nej

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en fremadrettet strategi for arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen. Denne indbefatter

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV 1.0 Ledelsen skal lægge rammerne Det er ledelsens ansvar at der gennemføres en lovpligtig APV. Ledelsen skal med MED-udvalget, sikkerhedsgruppen og medarbejderne afklare

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Arbejdsmiljøregnskab. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen

Arbejdsmiljøregnskab. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Arbejdsmiljøregnskab 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kolofon Arbejdsmiljøregnskab 2010 Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsens hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Auditering af psykisk arbejdsmiljø

Auditering af psykisk arbejdsmiljø Auditering af psykisk arbejdsmiljø Fokuspunkter, muligheder og begrænsninger Operation Manager Ruth Kjeldsmark Oktober 2008 Agenda 1. Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø i fokus for virksomheder med arbejdsmiljøledelse?

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Klinisk Patologi

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Klinisk Patologi Juni 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Klinisk Patologi Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 Guide til LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant

Arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsmiljørepræsentant ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) skal du sammen med din leder og arbejdsmiljøgruppen (AMG) / lokaludvalget (LMU) være med til at sikre et sundt og godt

Læs mere

2012 Arbejdsmiljøregnskab

2012 Arbejdsmiljøregnskab 212 Arbejdsmiljøregnskab DIAKONISSESTIFTELSEN / ARBEJDSMILJØREGNSKAB 212 Arbejdsmiljøregnskab 212 Personalepolitiske fokusområder i 212 Medarbejderudvikling gennem MUS og LUS Bekæmpelse af mobning MED-organisationen

Læs mere

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Arbejdsmiljøpolitik CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius Foto: Harry

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Program

VELKOMMEN TIL. Program SOCIAL & ARBEJDSMARKED VELKOMMEN TIL Arbejdsmiljø Årsmøde 2013 SOCIAL & ARBEJDSMARKED Program 8.00 Ankomst/registrering af: Arbejdsmiljørepræsentanter der skal deltage i valget til Områdeudvalg 8.20 Valg

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

APV Transport quick-guide

APV Transport quick-guide APV Transport quick-guide Arbejder du indenfor transport- og engrosbranchen, og skal du i gang med APV? APV Transport hjælper dig gennem hele APV-arbejdet i 4 enkle skridt Inden du går i gang med arbejdet

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Enheden for Nyt OUH

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Enheden for Nyt OUH Juni 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Enheden for Nyt OUH Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 Guide til LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne

Læs mere

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Kommunikation Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 27. februar 2008 Sagsnummer 2007021344A Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark

Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Forord Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt arbejdsmiljøpolitikken for hele regionen i juni 2007. Arbejdsmiljøet har vi alle ansvar

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB Notat Emne Til Kopi til Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB HMU D. 11. marts 2011 Århus Kommune Indledning En gang årligt skal ledelsen udarbejde en evaluering

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

APV guide. Indhold. Indledning

APV guide. Indhold. Indledning APV guide Indhold Indledning... 1 De formelle krav til APV... 2 Forskellige arbejdsmiljøforhold og problemer hos forskellige faggrupper... 2 Sygefravær som en del af APV... 2 Arbejdsgiveransvar... 3 Hvordan

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Indstillingen tiltrådt

Indstillingen tiltrådt Indstillingen tiltrådt Emne Til Kopi til Arbejdsmiljøredegørelse - Arbejdsmiljødrøftelse og ledelsens evaluering samt delmål for HMU Aarhus Kommune Den 11. november 2011 Indledning En gang årlig skal ledelsen

Læs mere