Nr. 1 Marts årgang Tema: Sundhed i skolen

Transkript

1 Nr. 1 Marts årgang Tema: Sundhed i skolen 1

2 Liv i Skolen 2008 Temaer i 2008: Temanummer : Sundhed i skolen Sundhed er et timeløst fag i skolen og skal som sådant inddrages i alle skolens obligatoriske fag. Med udbredelsen af det brede og positive sundhedsbegreb giver det god mening, men det indebærer samtidig en risiko for at ansvaret for sundhedsundervisningen falder ned mellem stolene. Arbejdet med sundhed i skolen bliver i disse år udfordret af, at kommunerne har overtaget ansvaret for forebyggelse og at livsstilsbetingede sygdomme i stigende grad rammer børn. Liv i skolen går tæt på det tværfaglige arbejde med sundhed i skolen og på tværs af professionerne og viser en række praktiske eksempler på hvordan der bliver arbejdet med sundhed. Temanummer : Skolestart Hvordan lave den gode skolestart? Hvordan skal børnene møde skolen og skolen børnene? Det er emner, der løbende drøftes på fagligt, kommunalt og nationalt hold. Hvor står debatten lige nu og hvor bevæger den sig hen? Hvordan praktiseres de mange forskellige skolestartsformer som f.eks. rullende skolestart, helheds- og heldagsskole? Hvordan ser det ud, når pædagoger og lærere samarbejder om skolestarten? Hvad sker der med fritidspædagogikken i skolen? Hvordan ser skolestarten ud set i et børneperspektiv hvilke forventninger har et moderne barn til skolen? Hvilke forventninger har moderne forældre til skolen og skolen til forældrene? Liv i skolen griber temaet skolestart og spørger, hvornår starter skolen egentlig? Temanummer Innovation Folketingets politikere har gennem flere initiativer, rettet mod uddannelsessystemet forsøgt at skabe rammerne for et stærkere fokus på kreativitet og innovation. For eksempel står der i den nye læreruddannelseslov, at grundlaget for at arbejde innovativt skal lægges allerede i folkeskolen. Eleverne skal lære at arbejde innovativt og se nye muligheder. Skolen skal i højere grad end i dag stimulere dette arbejde. Liv i skolen stiller skarpt på, hvorfor innovation nu er blevet et nye mantra, hvad innovation er, hvordan lærere og skoleledere kan udvikle kendskab til metoder og samarbejdsformer, der fremmer elevernes innovative kompetencer. Lidt populært sagt vil dette nummer af Liv i Skolen tage fat på innovationens hvem, hvad og hvor? Temanummer Internationalisering Skolen i verden verden i skolen I en tid hvor globalisering konstant er i fokus, men ofte svær at favne, gælder det om at give eleverne det bedst mulige grundlag for at gribe og begribe de uendeligt mange muligheder, der konstant er i spil. Skolen af i dag er på en og samme tid flerkulturel, interkulturel, kulturbærer og kulturproducent. At arbejde med disse elementer i en international dimension i skolen kan give lærere og elever nye og måske uventede kompetencer til at håndtere fremtidens mange muligheder og udfordringer. 2

3 Velkommen til Liv i Skolen nr. 1/2008 Sundhed i skolen En af skolens mange opgaver er at arbejde med temaet sundhed. Sundhedsbegrebet kan forstås, diskuteres og praktiseres på forskellige måder og nogle af dem er beskrevet i dette nummer af Liv i Skolen. Er opgaven for sundhedsundervisningen at fortælle og overbevise eleverne om, hvordan de skal leve deres liv sundt, samtidig med at man skaber nogle sunde omgivelser og organiserer sunde aktiviteter? Eller er opgaven at sætte eleverne i nogle situationer, hvor de styrker deres selvtillid og overblik og derved skaber sig et bredt handleberedskab, så de i konkrete situationer kan handle efter egen overbevisning? I dette nummer af Liv i Skolen diskuteres, hvordan sundhed kan opfattes. Kan man være syg og sund samtidig? Kan sjæl og legeme adskilles, så man kan tale om en sund sjæl i et sundt legeme? Diskussionen om selve indholdet i sundhedsundervisningen udfoldes med indlæg om, hvordan sundhed fordeles ulige på forskellige socialklasser, en opfordring til at styrke seksualundervisningen og betydningen af børns positive oplevelser i undervisningen. Her kan man f.eks. gå i dialog med eleverne om deres egen forståelse af sundhedsmæssig adfærd. Denne diskuterende tilgang sættes i kontrast til et forslag om at give eleverne stærke fysiske oplevelser med høj intensitet samt erfaringer fra Sverige, hvor faget Idræt har fået et bredere sigte med en bevidst fokusering på sundhed. I Århus arbejdes på at udvikle undervisningsmateriale i samarbejde med eleverne, i Silkeborg indretter man skolen efter sunde forskrifter og i Ballerup organiserer man elevnetværk, som arbejder sammen og udveksler erfaringer om sundhed. Endelig konkretiseres nogle tilgange til sundhed i skolen med et indlæg om betydningen af skolernes fysiske miljø i form af skolegård og gangarealer og et indlæg om, hvordan elevernes kost og spisevaner har grundlæggende betydning for deres muligheder for at være engagerede og aktive deltagere i undervisningen. Vi håber dette nummer af Liv i Skolen kan bidrage til diskussionen om skolens undervisning og elevernes sundhed. God læselyst! Orla Nielsen Marianne Thrane 3

4 Kolofon: Nr. 1/2008: Sundhed i skolen Udgiver: VIA University College EVU-divisionen Ekspedition: VIA Rudolfgårdsvej Viby J Tlf.: Redaktion: Orla Nielsen, ansv.h. Marianne Thrane Fagredaktion: Jens-Ole Jensen Jens H. Lund Layout: Pernille Dresler Hansen Tryk: Unitryk ApS ISSN: Liv i Skolen 2007: Nr : Sundhed i skolen Nr : Skolestart Nr : Innovation i skolen Nr : Internationalisering i skolen Deadline for stof til nr. 2/2008: Den 3. maj 2008 Priser: Abonnement 2008: 325 kr. 2 abonnementer: 525 kr. 3 abonnementer: 725 kr. Enkeltnumre 2008: 125 kr. Enkeltnumre : 95 kr. En årgang : 300 kr. Studerende: 25 % rabat. Klassesæt (skoler og studerende): Ved 15 stk. enkeltnumre: 30 % rabat. Priserne er incl. moms og ekskl. forsendelse Læs om Liv i Skolen på Her kan du også se, hvilke temaer, Liv i Skolen har behandlet. Indhold Side 6 Skolen og sundhed - en opgave med mange udfordringer Skolen må nødvendigvis beskytte eleverne mod det usunde, give dem sjove og behagelige oplevelser og give dem kompetencer til at tage vare på deres eget liv. Af Jens H. Lund og Jens-Ole Jensen, lektorer Side 10 Sundhed for både sjæl og legeme Når det sunde barn er født, skal det have, hvad det har godt af. Hvad har det godt af? Det har godt af det, der får det til at trives. Af Torben E. Andreasen, adjunkt Side 16 Børnesundhed historier fra Århus En ny idé til formidling er i støbeskeen. Nemlig udvikling af et netbaseret, tværfagligt undervisningsmateriale målrettet skolens ældste elever. Eleverne selv skal i gang med at analysere data fra spørgeskemaundersøgelserne samt søge relevant viden angående unges helbred og livsstil i offentlige og lokale databaser. Af medarbejdere ved Videncenter for Børnesundhed i Århus Side 22 Skolerne i Silkeborg lægger vægt på kost og motion Projektet Krop, mad og bevægelse har bl.a. resulteret i etablering af skolebod med salg af frugt, grovboller, sunde sandwich og salat samt opstilling af vandkølere i alle afdelinger. Af Christina Fruergaard-Pedersen, Lene Dørfler og Jørgen Pedersen, Silkeborg Kommune Side 28 Elever i netværk kan motivere og sætte gang i lærere Målet med netværksdannelsen var at give eleverne muligheder for at udveksle erfaringer og inspirere hinanden ved at fortælle om deres egne sundhedsprojekter i egen klasse og reflektere over, hvilke elementer man kan lade sig påvirke af fra andre skoler. Af Käthe Bruun Jensen, pædagogisk konsulent 4

5 Side 32 Ulighed og sundhed - et muligt indhold i undervisningen? Sundhedsproblemer fordeler sig ulige på forskellige sociale klasser. Ikke blot sygdomme er socialt ulige fordelt, også chancerne for at få et sundt liv er skævt fordelt på socialklasser, Af Søren Kruse, lektor Side 38 Danske skoler råber på god seksualundervisning Lærerne forhindres ofte i at deltage i seksualundervisningskurser. Det skyldes ikke, at kurserne er for dyre for skolerne de koster nemlig kun få hundrede kroner men at lærerne ikke får lov til at deltage i dem af deres skoleledere. Af Bjarne Christensen, generalsekretær Side 42 Læringsøjeblikkets magi Jeg tør godt vædde en pose saltfisk på, at den læringsmæssige succes skyldes børnenes oplevelse af forbundethed, anerkendelse, bevægelse og kontrol. Af Jørgen Lyhne, lektor Side 46 Sundhedspædagogik handling skaber forvandling At arbejde pædagogisk med sundhedsfremme er at gå i dialog med elevernes om deres egen og andres opfattelse af sundhed og om deres levede liv. Men de fleste lærere og sundhedsplejersker rådgiver i relation til risikofaktorer og en god sundhedsmæssig adfærd. Af Karen Wistoft, ph.d. Side 58 Skolegård og gangarealer - ødemark eller rekreationsområde? Skolelivet er præget af en stærkt reglementeret hverdag med kun få muligheder til elevernes selvbestemmelse. I skolegården og gangarealerne er der mulighed for at inddrage eleverne i processen. Der åbner sig mange muligheder for identifikationsdannende steder, hvor eleverne føler ejerskab. Af Michael Blume, lektor Side 64 Dennis' dag i skolen En ordentlig madordning skal sørge for, at alle børn sikres tilstrækkelig ernæring og beskyttes mod underlødige produkter som slik, sodavand, kager, kakaomælk, toastbrød og franske hotdogs. Fællesspisning skal på skoleskemaet og bør være en obligatorisk del af hverdagen. Spar lærere for bureaukratisk bøvl og lad dem i stedet spise sund mad sammen med eleverne. Af Frede Bräuner, lærer Side 70 Fra Gymnastik og leg til Idræt og Sundhed i Sverige Det nye er, at resultatfiksering er forsvundet fra vort fag. Dette var en kilde til mange børns uvilje mod faget, en forståelig modstand mod at udsætte sig for situationer, hvor man allerede på forhånd vidste, at man ikke duede. Af Helena H. Kronberg, idrætslærer Side 54 Ud med dannelse og ind med sundhed Eleverne skal simpelthen mærke pulsen og føle endorfinerne og adrenalinet blive udløst i kroppen. Det behøver ikke være fitness, men kan baseres på de allerede kendte indholdsområder. Af Søren Ørgaard, playmaker 5

6 Skolen og sundhed - en opgave med mange udfordringer Af Jens-Ole Jensen og Jens H. Lund, lektorer I denne artikel vil vi prøve at tegne et billede af de mange forskellige udfordringer og fortolkningsmuligheder, som er i spil, når det gælder skole og sundhed. Skolens opgave er formelt defineret i Formålet for folkeskolen. Disse formelle formuleringer er naturligvis til stadighed udsat for fortolkning, når de bliver omsat til praksis i skolen, men alle faglige, tværfaglige og øvrige aktiviteter skal kunne relateres til skolens formål. Dette gælder således også aktiviteter, som benævnes, relateres til eller begrundes med sundhed. På samme måde som skolens formål er også sundhed et felt og et begreb, som i høj grad kan underlægges og bliver underlagt fortolkning. Så når opgaven er Sundhed i skolen ja, så står vi med en sammensmeltning af to områder: Dels skolens formål og opgave, dels sundhed, som hver for sig og ikke mindst sammen åbner op for et særdeles bredt felt af fortolkningsmuligheder. Bredden af muligheder og udfordringer kommer blandt andet til udtryk i dette temanummer af Liv i Skolen. Mangfoldigheden og variationerne baserer sig på forskellige værdier, interesser, fagligheder, professioner og ikke mindst forskellige kontekster, som hænger sammen med skolernes sociale, kulturelle, strukturelle og materielle grundlag, Yderpunkterne kan for eksempel strække sig fra direkte modstand mod at beskæftige sig med sundhed i skoleregi til det modsatte: Alt i skolen drejer sig i bund og grund om sundhed.

7 Skolens sundhedsmæssige opgave, formuleres ofte på et svagt værdi- og interessegrundlag. Jens-Ole Jensen er Ph.d. og lektor i VIA s EVU-division Jens H. Lund er cand. pæd. og lektor på Læreruddannelsen i Århus. Hvilke grundforestillinger ligger bag så forskellige forståelser og tilgange? Yderpunkterne kan også komme til udtryk i form af omfanget af såkaldte sundhedsmæssige aktiviteter på skolerne: På nogle skoler er sundhed den dårlige samvittighed vi ikke får gjort så meget ved, mens sundhed på andre skoler nærmest er det overordnede formål. Hvad er baggrunden for disse meget forskellige formuleringer om prioriteringen? Denne mangfoldighed er naturligvis ikke et problem i sig selv tværtimod. Det problematiske i arbejdet med skole og sundhed opstår nok snarere, hvis ikke de forskellige grundlag og tilgange ekspliciteres, diskuteres og fremanalyseres. Vores erfaringer fra en lang række samarbejder med skoler viser, at når det drejer sig om skolens sundhedsmæssige opgave, så ageres der ofte på et svagt formuleret værdi- og interessegrundlag. Der er med andre ord risiko for en form for indforståethed om, at alle parter har den samme forståelse af, hvad sundhedsbegrebet rummer, og hvad skolens opgave går ud på, når det drejer sig om sundhed. Meget tyder på, at holdninger og synspunkter er meget forskellige, hvis man analyserer og begrunder de såkaldte sundhedsmæssige aktiviteter i skolen. For kigger man nærmere på de mange aktiviteter, som finder sted under fællesbetegnelsen Sundhed i skolen, dukker der ofte nogle ganske afgørende nuancer op i grundlaget, som disse aktiviteter baserer sig på. I det følgende vil vi gøre rede for nogle af de kategoriske forskelle, som træder frem i de grundlag eller paradigmer, der tilsyneladende trækkes på i skolers arbejde med sundhed. Vi vil gerne betone, at vi i denne artikel ikke har til hensigt at anbefale bestemte grundlag eller paradigmer frem for andre tværtimod er det en pointe, at skolens sundhedsarbejde bør have den bredde som den nedenstående analyseramme repræsenterer. Artiklens primære hensigt er at tilbyde et analytisk spejl, der måske i et vist omfang kan anvendes i en nærmere afklaring af mere grundlæggende tilgange til arbejdet med sundhed i skolen for eksempel i form af udarbejdelse af en sundhedspolitik. Dette analytiske spejl rummer en række forskellige kategorier, som netop blot er teoretiske kategorier. Vi har således ikke en forestilling om, at de præsenterede kategorier findes i sin rene form i den praktiske skolevirkelighed. Her vil der altid være tale om blandingsformer spørgsmålet er blot blandingsformer i hvilket forhold hvad vægtes mere end andet? Og ikke mindst: Hvorfor? Forskellige paradigmer orienterer sig tilsyneladende mod eller fra forskellige fikspunkter. Disse fikspunkter kan enten tage form af en central begrundelse, udgøre et centralt mål, eller være en central antagelse om nogle bestemte sammenhænge hvilket kan tage form af et aksiom. Fikspunkterne fungerer således som mentale epicentre, som de forskellige paradigmer drejer sig om.

8 En række aktiviteter har beskyttelse som fikspunkt. I det følgende ridser vi fem eksempler på sådanne fikspunkter op. Beskyttelse Man kan se en række aktiviteter iværksat, der har beskyttelse som fikspunkt eller begrundelse. For eksempel er et forbud mod rygning eller cola-automater på skolen ofte baseret på en forståelse af, at man vil beskytte eleverne mod noget farligt noget sundhedsskadeligt. At ville beskytte og forhindre eleverne i noget bestemt er inden for dette paradigme ofte nært forbundet med forbud eller regler somme tider i yderste konsekvens også med straf. Endvidere leder beskyttelsesideen på baggrund af en naturvidenskabelig logik også ofte hen mod blot det fysiske eller kropslige aspekt. Et forbud mod rygning forhindrer eleverne i at få røg i lungerne, mens de går på skolen og fravær af cola-automater forhindrer eller mindsker risikoen for, at eleverne får sukker på tænderne etc. Beskyttelsesideen får således også ofte en negativ tilgang til sundhed som udgangspunkt. Det vil sige negativ forstået som dét at forhindre noget at etablere fravær af noget truende eller farligt. Det sjove og behagelige Et andet fikspunkt, der kan iagttages, har fokus på at eleverne har det sjovt og behageligt. Ud fra dette fikspunkt bliver der for eksempel etableret æstetisk imødekommende miljøer og sat forskellige nye og spændende aktiviteter i gang i frikvartererne. Af og til ser man denne form for sunde aktiviteter begrundet med et ønske om at fremme elevernes motivation og læring eller lignende. I et fag som idræt kunne man med afsæt i dette fikspunkt for eksempel indkøbe nye og anderledes redskaber, som vækker elevernes interesse og aktiverer dem på en sjov og ny måde. En skoles mobbestrategi kan også basere sig på denne tænkning. Skolen kan for eksempel forsøge at etablere et mobbefrit miljø, ved at give eleverne sjove oplevelser sammen, hvad enten dette så er via lejrskoler, temauger eller andet. Sundhedsaktiviteter i skolen baseret på fikspunktet at have det sjovt og behageligt orienterer sig tilsyneladende ofte mod mere psykiske og sociale aspekter samt mod at skabe noget andet og altså ikke blot forhindre noget. Dette andet benævnes også af og til som trivsel. Oplysning og viden Dette fikspunkt er ofte tæt sammentænkt med en eller flere af de øvrige fikspunkter. Sundhedskampagner repræsenterer måske den mest rene form af et paradigme, der har oplysning som omdrejningspunkt. Også dette afsætspunkt orienterer sig ofte mod at ville forhindre noget farligt. Via oplysning om henholdsvis risikofyldt adfærd og forebyggende adfærd forsøger man at holde de unge mennesker på ret kurs Hvis du ikke bruger kondom, kan du få HIV. Men hvis du bruger kondom, undgår du det. Det afgørende er, at eleverne får noget at vide at de bliver oplyste ifølge dette paradigmes selvforståelse. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorledes denne type teoretisk viden optages af de unge, samt om denne viden fører til ændret adfærd og tilgang til sundhed bredt forstået? Selvvirksomhed og erfaringsdannelse Fikspunktet selvvirksomhed og erfaringsdannelse betoner et fokus på eleverne og deres egne oplevelser, erfaringer og begreber, som det står formuleret i formålet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Det pædagogiske tankegods, der ligger bag dette paradigme og de formelle bestemmelser for dette timeløse fag trækker i høj grad på reformpædagogikken og kritisk teori. Dette træder ganske tydeligt frem i formålet for faget, hvor det blandt andet hedder, at undervisningen i enhver henseende (skal) bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de (...) kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed Ibid

9 Handlekompetence er fikspunktet for sundhedsundervisningen i den danske folkeskole. Grundideen er i kort form, at eleverne gennem selvvirksomme autentiske handlinger, baseret på egne visioner og indsigter, prøver at forbedre sundheden for sig selv og andre med henblik på, på én gang at forbedre sundheden og - ikke mindst evnen til at forbedre egen og andres sundhed. Denne evne bliver også benævnt handlekompetence 3. Dette er så at sige den kanoniserede udgave af fikspunktet for sundhedsundervisningen i den danske folkeskole. Bevægelse Dette fikspunkt knytter måske i første omgang primært an til faget idræt og en forståelse af, at når idrætsundervisningen løser sin sundhedsmæssige opgave, så gør den det ved, at den får eleverne til at bevæge sig så meget som muligt i og uden for undervisningen 4. Heri ligger ofte en forståelse af sundhed, der ligesom beskyttelsesfikspunktet, knytter an til en naturvidenskabelig logik med et sundhedsbegreb, der retter sig snævert mod den fysiske krop. Den stigende hyppighed af overvægt blandt børn og sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn og unge skal bevæge sig minimum minutter om dagen, er udtryk for en konkret og målbar sundhedsforståelse, der har gjort bevægelse til den måske mest dominerende sundhedsdiskurs i offentligheden. Men der findes også ganske mange eksempler på, at fysisk bevægelse i skolen udover idrætsundervisningen begrundes med og relateres til fremme af sundhed og trivsel og i visse tilfælde også læring jævnfør for eksempel de mange nye tiltag med skovklasser, accepten af forskellige læringsstile eller forlængede frikvarterer, der beror på en forståelse af, at det at bevæge kroppen giver adkomst til sansemæssige erfaringer med et bredt lærings- og sundhedspotentiale. Opsamling Et nærmere studie af de konkrete sundhedsmæssige aktiviteter på de danske skoler vil givetvis kunne udvide og nuancere ovenstående bud på en kategorisering af herskende fikspunkter og paradigmer. Nærmere studier af de mange teoretiske udlægninger, der findes om henholdsvis skolens formål og opgave samt sundhedsbegrebet, vil ligeledes uden tvivl kunne bidrage til nuanceringer af den præsenterede analyseramme. Men som et første skridt i retning af en systematisk professionsforståelse af sundhed kan ovenstående kategorisering og italesættelse af sundhedsarbejdets mangfoldighed måske være behjælpelig? Skolen må nødvendigvis beskytte eleverne mod det usunde, give dem sjove og behagelige oplevelser, der kan fremme den almene trivsel, oplyse eleverne om hvad der er sundt, give dem kompetencer til at tage vare på deres eget liv og give eleverne mulighed for bevægelse. Hvordan mangfoldigheden skal fyldes ud og hvordan de forskellige fikspunkter skal prioriteres og kædes sammen, bliver op til lokale vurderinger, hvor den enkelte skoles muligheder og begrænsninger må spejles i værdier, holdninger og hensigter Et meget klart eksempel på denne tankegang er at finde på linket: AmtIBevaegelse/Sebastian.PDF

10 Af Torben E. Andreasen, adjunkt Der tales meget om sundhed mere og mere, forekommer det. Derfor kan det være interessant at stille følgende filosofiske spørgsmål: Hvad er i grunden sundhed for noget? Det har der været og er der ret så delte meninger om. De delte meninger indebærer tillige en del uklarhed. Én af grundene til den herskende uklarhed er utvivlsomt, at der forskellige begreber om sundhed. Det første begreb om sundhed kommer til udtryk i dagligdags vendinger som: Mit nytårsforsæt er at leve sundt det vil jeg fra nu af! Hvad vil det sige at leve sundt? Det vil sige at udfolde sig på en god måde: spise godt/rigtigt, være aktiv på den rigtige måde med videre. Det har noget med det gode at gøre. Men det er ganske interessant, at det første med at spise godt i vore dage nemt betyder at spise rigeligt og fedt. Det er bestemt ikke meningen i vendingen at spise godt, når sammenhængen er sundhed. At leve, herunder spise, godt i forbindelse med sundhed drejer sig om den form for godhed, vi har, når vi taler om det gode liv. Det er dét begreb om godhed, om det værdifulde, vi finder her. Aristoteles mente, at sundhed er at få, hvad man naturligt har behov for. Foto: Jean-Jacques MILAN/Photographie - 04 Aristoteles sundhedsbegreb Dette begreb om sundhed at udfolde sig på en god måde, eksempelvis i madmæssig henseende er et begreb om sundhed, der kan føres tilbage til den store græske filosof, Aristoteles. Det er hans begreb om sundhed, som vi skal have indkredset som det første.

11 At spise godt betyder i vore dage nemt at spise rigeligt og fedt. Torben E. Andreasen er mag. art i filosofi og undervisningsadjunkt i Center for Sundhed, Menneske og Kultur på Århus Universitet. Hvorfor er det at leve sundt, hvis man gør det, at man spiser gulerødder og dyrker motion eksempelvis? Ifølge grundopfattelsen hos Aristoteles hænger det sammen som følger: Alle fænomener i denne verden udfolder og udvikler sig på forskellige måder, der netop er passende for dem. Et befrugtet æg udvikler sig hvis det går godt og som det skal til et foster og senere et barn. For at det kan ske, skal fænomenet have, hvad det har godt af den rette næring, den rette temperatur, cellerne skal dele sig korrekt og temmelig meget mere. Når det sker, så blomstrer, eller trives, det pågældende fænomen. Hvilket igen indebærer, at det bliver et godt individuelt eksemplar af det pågældende fænomen. Fosteret får ti fingre, næse, mund, hjerne og så videre. Får det ikke, hvad det skal have (f.eks. den korrekte mængde næring), eller får det noget, det ikke skulle have (for eksempel alkohol), risikerer udviklingen at gå skævt, og vi står med et deformt eksemplar af fosteret. Hjernen kan være skadet eller lignende. Sådan er det med alle fænomener i denne verden: En blomst skal også have eksempelvis bestemte næringsstoffer og bestemte lysforhold for at trives. Får den ikke det, trives den ikke, går måske endda til. Når det sunde barn er født, er et nyt fænomen kommet til verden et barn er født og der er nye goder, der skal til for, at barnet udvikler sig sundt og godt. Kort sagt betyder det, at det skal have, hvad det har godt af. Hvad har det godt af? Det har godt af det, der får det til at trives. Hvad er det, der får det til at trives? Det er det, som hører sig til for netop lige det fænomen, det drejer sig om, og som faktisk resulterer i, at det trives, udvikler sig, som det skal. Hvad man har godt af Skal der gulerødder til for det, så skal (normativt skal ) det have gulerødder. Får det det ikke, så mistrives det og kan så heller ikke tage del i andre goder, som hører sig til for et væsen som det pågældende. For eksempel kan barnet ikke lære noget, hvis det ikke lever sundt, det vil sige får dét, det har godt af. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er mange ting, der skal til for de forskellige bestemte væsner. Taler vi om et barn, skal det være i bestemte opdragelsesmæssige omgivelser og have bestemte gode relationer til andre mennesker (forældre, venner, lærere med videre) for at trives. Det skal lære en lang række færdigheder for at trives. Det skal tilegne sig bestemte holdninger, herunder moralske holdninger: Man må ikke nedgøre

12 Hvorfor er det at leve sundt, hvis man spiser gulerødder og dyrker motion? andre mennesker, man må ikke lyve over for folk og så videre. Vi kunne alle blive ved: Vi kender dem alle, idet vi er mennesker, om end vi nok glemmer dem ind i mellem. Også skolelærere kender bestemt de allerfleste af disse goder. Ud fra denne opfattelse er sundhed kort sagt dette:en sådan opfattelse som Aristoteles er det, man kunne kalde naturnormativ: Der er visse naturligt nedlagte normer for, hvorledes noget skal have det for at trives. Disse normer er ikke nogle, vi kan skalte og valte med: De giver sig af fænomenet selv fænomenet går simpelthen i én eller anden udstrækning til grunde, hvis det ikke får det, der skal til for det pågældende væsen. Skal til i alsidig forstand: Alle væsner skal være til i et alsidigt miljø, og komplekse væsner som mennesket skal specielt have mangeartede gode relationer. Være i de fysiske omgivelser på bestemte måder (udfolde sig fysisk: motionere eksempelvis), diskuteres med, have rum til at finde sig selv og dermed blive selvstændig med meget mere. Et væsen er sundt/lever sundt, hvis det får det, der skal til, for at netop et sådant væsen trives/blomstrer og dermed udfolder og udvikler sig ifølge dette væsens natur, det vil sige, som det skal udvikle sig, hvis det skal være et ordentligt eksemplar af den pågældende slags. Der er derfor en sandhed i dette at leve naturligt, men det må ikke forstås, som det ofte bliver, nemlig som dette at følge med og lade tingene ske af sig selv og i den forstand naturligt. Det er ikke det begreb om naturlighed, Aristoteles har. Det aristoteliske begreb om naturlighed betyder ene og alene dette at få, hvad man/det har godt af ifølge sin natur. Altså udfolde, realisere, det væsen, det nu har. Sundhed som personlig styrke Der er en anden interessant opfattelse af sundhed, som skyldes den afdøde jurist Alf Ross. I forbindelse med en bestræbelse på afklaring af sygdomsbegrebet kom Ross med antydninger om et muligt sundhedsbegreb, hvor sundhed ikke, som traditionelt, blot modstilledes sygdom. En forholdsvis almindelig forståelse af sundhed er: Sundhed er fravær af sygdom. Er der ikke sygdom, er der sundhed. Det er hverken Aristoteles eller Ross opfattelse, og man kan tillige pege på, at der er visse græske rødder i Ross sundhedsbegreb. De er dog langt fra ens. Bortset fra deri, at de begge kræver tilstedeværelsen af noget, ikke blot fraværet af noget. Sundhed kan ikke forstås dualistisk De to begreber om sundhed er tillige enige på et andet vigtigt punkt: De er begge ikkedualistiske, det vil sige deler ikke mennesket op i en selvstændig sjælelig og fysisk del. De er derimod monistiske, forstået på den måde, at opfattelserne ser mennesket som en enhed, ikke opdelt i enheder. Opdele mennesket i enheder gør derimod den klassiske menneskeopfattelse i forbindelse med sundhed: Klassikeren En sund sjæl i et sundt legeme er gennemført dualistisk. Hverken det aristoteliske synspunkt eller Ross opfattelse ser således på sagen. Lad os kalde den enhed, de taler om som sund, for personen: Det er en person, der kan være sund eller usund (og naturligvis også syg). Når man siger En sund sjæl i et sundt legeme, så opdeler man mennesket i en sjæl og et legeme og siger så om disse to separate enheder, at a) sjælen kan være sund, b) er i legemet og c) legemet kan så selv være sundt. Der er her uoverstigelige problemer, hvoraf de fleste er overhovedet at forstå opfattelsen.

13 Barnet kan ikke lære noget, hvis det ikke lever sundt og får dét, det har godt af Alf Ross: Sundhed er at have personlig styrke Problempunkterne er især disse to, som begge har at gøre med opsplitningen (dualismen): Det tredelte spørgsmål: 1. Hvori består relationen markeret ved i i udtrykket sjæl i et legeme ( En sund sjæl i et sundt legeme ), 2. hvad er sjælen for et fænomen? 3. hvad er legemet for et fænomen? Opsplitningen i selve sundheden på de to uafhængige områder, sjælen og legemet. Med hensyn til B., er der altså forskellige muligheder givet: Sjælen er sund og legemet er usundt, Sjælen er usund og legemet er sundt, Sjælen er usund og legemet er usundt Sjælen er sund og legemet er sundt. Det er formentlig iv), der er idealet: En sund sjæl i et sundt legeme. De andre muligheder er på forskellig vis dårlige. Men problemet er: Hvis vi har i) til iii), hvad er så personen, er personen så sund eller usund? Kan man godt være sund som person, hvis man f.eks. har en usund sjæl? Det forekommer umuligt at svare på. Og hænger sammen med opsplitningen af personen i en sjæl og et legeme som uafhængige enheder, der hver for sig kan være sunde eller usunde. Hvis jeg for eksempel er stærkt deprimeret, må man formode, at jeg har en usund sjæl (?), men hvis jeg er deprimeret, er det vel mig som person, der er deprimeret, ikke blot min løsagtige sjæl? Det er næppe nogen trøst for mig at sige: Gudskelov er det da kun min sjæl, der er usund, legemet har det godt, så jeg er dog halvgående! Det forekommer at være mit samlede problem som person, at jeg er deprimeret. Mit problem er, at jeg er deprimeret, og jeg er mig som person, dvs. sammenhængen af mine sjælelige og legemlige sider. Men da de samlet udgør mig, er det altså personen, der er enheden. Og som kan være sund eller usund. Den mindste enhed for sundhed og usundhed synes altså at være personen. Mine sjælelige sider (for eksempel mit følelsesliv) kan yde deres bidrag til, at jeg, samlet set, bliver usund (hvad det så vil sige: det er spørgsmålet om sundhedsbegreberne, som vi her diskuterer). Akkurat som mine legemlige sider kan bidrage til usundhed. Man kan være sund og syg samtidig Ifølge Alf Ross begreb om sundhed, er sundhed dette at have personlig styrke. En væsentlig følge af såvel Ross som det aristoteliske sundhedsbegreb er, at man godt kan være syg og sund. Man kan dog ikke være rask og syg, det er umuligt, idet dette at være rask er at være ikke-syg, mens det at være syg er at være ikke-rask. Men for de to opfattelser gælder, at følgende kan være tilfældet: Det Aristoteliske Sundhedsbegreb indebærer følgende: Man kan trives/blomstre/lykkes, selv om man er syg, hvorfor man lever i sundhed, selv om man eventuelt er syg, da sundhed er at trives. Ross Sundhedsbegreb indebærer følgende: Man kan have, og realisere, personlig styrke, selv om man er syg ja netop komme igennem sygdom (på en god måde) på grund af den personlige styrke, altså takket være sin sundhed således forstået.

14 Man kan leve i sundhed, selv om man eventuelt er syg, da sundhed er at trives Man kunne endvidere sige, at Ross begreb om sundhed, sundhed-som-personlig-styrke, passer ind i det aristoteliske sundhedsbegreb på følgende måde. Aristotelisk forstået, er sundhed dette at udfolde sig på en vellykket måde (at trives/blomstre) og dermed komme i besiddelse af bestemte færdigheder (for eksempel dyder som mod og sanddruhed). Derfor kunne sundhed-som-styrke opfattes som noget af det afgørende, der skal til, for at man får et vellykket liv. Man kan vanskeligt forestille sig, at man kan trives godt i livet, hvis man ikke har en personlig styrke, idet man så vil bukke under for den mindste genvordighed og modgang (for eksempel sygdom). Man mangler tillige eksempelvis dyderne mod og handlekraft, som vel skal til, for at personlig styrke er til stede. Det kunne derfor se ud, som om de aristoteliske dyder (de gode menneskelige træk) skal være en del af den personlige styrke og dermed af sundheden i også den forstand, som Ross taler om den. De to begreber supplerer dermed hinanden på smukkeste vis.

15 Af Inge Jensen, Peter Eie Christensen, Henriette Hansen, Karen Mette Hansen - alle fra Videncenter for Børnesundhed Sundhed for alle børn i Århus Kommune er det, der arbejdes med i Videncenter for Børnesundhed. Videncentret er helt nyt og sammensat af en bred buket af fagpersoner. Opgaverne spænder vidt, og der er nok at tage fat på. Der er tale om et helt nystartet videncenter, og man er derfor i gang med udvikling af mission og værdier. Det prioriteres højt at finde en fælles kultur og identitet internt i videncentret, og der skal laves kompetenceafklaring og jobbeskrivelser. De grundlæggende forudsætninger for arbejdet i VBS er helhedstænkning, at fastholde et langsigtet sundhedsfremme- og forebyggelsesperspektiv og at arbejde med kompetenceudvikling om sundhed og trivsel for alle ansatte i Børn og Unge. En række af fagpersoner (se faktaboks) arbejder med en mangfoldighed af forskellige former for opgaver. Det drejer sig om generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, som kan være orienteret både mod generelle livsvilkår og mod særlige indsatsområder. Desuden drejer det sig om særlige indsatser for udsatte børn, unge og familier. Begge opgaveformer udføres i et tæt tværgående samarbejde på alle niveauer i organisationen.

16 Henriette Hansen er tandlæge, MPH og sundhedskonsulent Inge Jensen er pædagog og pædagogisk specialkonsulent Karen Mette Hansen er lærer, MPH og sundhedskonsulent Videncenter for Børnesundhed Peter Eie Christensen er speciallæge i pædiatri og børn og unge læge Arbejder med sundhed for alle børn fra 0-18 år Har særligt fokus på livsstil - herunder bevægelse, trivsel og mobning, kost og rusmidler samt hjælp til børn og unge med særlige behov Har eksisteret siden Her arbejder 1 chef, 2 sekretærer, 2 pædagogiske specialkonsulenter, 11 børn og unge læger, 1 ergoterapeut, 1 rusmiddelkoordinator samt 5 sundhedskonsulenter (tandlæge, 2 sundhedsplejersker, lærer og cand.scient.) Historier fra videncentrets hverdag Handleplaner - dialogbaseret udvikling og evaluering Til et kommende skoleledermøde skal der være en dialog om skolernes udvikling og implementering af lokale handleplaner for bevægelse og for mad og måltider. Dialogen skal foregå ved 13 områdeborde, og ved hvert bord sidder områdets skoleledere, områdechefen og en repræsentant fra Videncenter for Børnesundhed. Udarbejdelse og implementering af lokale handleplaner for bevægelse og for mad og måltider er en del af Århus Kommunes strategi på kostog bevægelsesområdet.( Der er tale om 1.generations handleplaner og rapporteringen omkring dem er en del af den årlige kvalitetsrapportering. VBS har i samarbejde med en bred vifte af interessenter fra skoleområdet lavet to enkle skabeloner, som skolerne kan anvende i deres arbejde med handleplanerne. I skabelonerne lægges der op til, at handleplanerne skal beskrive indsatser for målgrupperne: Indskoling, mellemtrin og udskoling. Og at de enkelte indsatser beskrives med hensyn til indhold, baggrund, mål, tidsplan, organisering/ansvar og evaluering. Skabelonerne ledsages af links til baggrunds- og inspirationslitteratur samt af idéer til indsatsområder. Skabelonerne er tænkt som et værktøj til interesserede skoler. I forbindelse med handleplanarbejdet ønsker VBS at have den bedst mulige dialog med områdecheferne og skolerne, så handleplanerne i de kommende år kan udvikles til stærke værktøjer, som kan være med til at fremme sundhed og trivsel og dermed gode grundlæggende lærings- og udviklingsvilkår for børnene. Derfor deltager VBS i det kommende skoleledermøde. Det er tanken, at dialogen på dette møde skal koncentrere sig om udvikling og implementering.

17 Der skal være gensidig erfaringsudveksling og sparring. Imidlertid ønsker VBS at komme med til nye skoleledermøder, - i forbindelse med evalueringsprocessen. Områdebordene vil nemlig være et godt forum for en responsiv evaluering, der forhåbentlig vil medføre, at evalueringen bliver vedkommende og bidrager til skolernes fremtidige arbejde med bevægelse og mad og måltider. Århus har en fed plan - en strategi, der sikrer normalvægtige børn Ændringer i danskernes levevilkår og livsstil mad og bevægelse har betydet, at vi også i Danmark har en fedmeepidemi. Så det simple budskab er Spis sundt og ikke for meget, og vær fysisk aktiv hver dag. Eller som Nyhedsavisen skriver på forsiden Tag dig sammen, fede! Det lyder enkelt, men det er det ikke. Når man som barn tænker Hvis ikke jeg var fed, havde jeg slet ingen venner, for jeg har kun venner, der er fede, så er det slet ikke enkelt. Og derfor er der al mulig grund til at have fede planer. Århus har en fed plan handler om at få sund mad og bevægelse integreret som en naturlig del af børn og unges hverdag, også i dagtilbud og skoler. Og herfor har ikke mindst magistraten for Børn og Unge et medansvar. Endvidere er der en særlig forpligtigelse til at støtte de børn og unge, der er overvægtige. Århus har en fed plan skal medvirke til at skabe en bevidsthed og kultur i befolkningen, der fremmer en normal vægtudvikling. Planen omfatter en række pilotprojekter. Nogle er målrettet børn i skoler, dagtilbud og fritidstilbud, og andre er behandlingstilbud til overvægtige børn eller børn, der er i særlig risiko for at blive overvægtige. De enkelte indsatser er beskrevet i Århus har en fed plan statusrapport august ( VSB har ansvaret for at koordinere, udvikle og evaluere de enkelte indsatser i Århus har en fed plan. Evalueringen har fokus på effekten af indsatsen i forhold til børn og familier, men i høj grad også på viden i forhold til organisations- og samarbejdsudvikling. Indsatserne er nemlig ofte kendetegnet ved tværfaglighed og mange aktører. I tillæg til den viden VBS får fra pilotprojekterne, prioriteres det også at deltage som samarbejdspartner i forskningsprojekter. Der er i høj grad brug for mere viden og erfaring for at få knækket fedmekurven. I skoleåret 2005/2006 var godt 13 % af børnene i 0. klasse i Århus Kommune overvægtige og forekomsten af overvægtige børn har i en lang årrække været støt stigende. Der bør handles samtidig med, at vi bliver klogere. Ung i Århus - sundhedsundervisning i de ældste klasser I 9. klasse har eleverne ikke kun mødt børn og unge lægen ved udskolingsundersøgelsen. Børn og unge lægerne i Århus Kommune har nemlig aktivt indgået i 9. klassernes sundhedsundervisning, hvor de har fremlagt og drøftet resultaterne af Ung i Århus. Ung i Århus er en spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelse af helbred og livsstil hos de ældste elever. Børn og unge lægerne har siden 1993 lavet denne undersøgelse med jævne mellemrum. Resultaterne af undersøgelserne giver mulighed for at følge og beskrive udviklingen inden for udvalgte områder, der netop angår de ældste elevers helbred og livsstil. Desuden giver de pejlemærker for fremtidige sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Århus har en fed plan er også et tilbud til fagpersoner og frivillige om kompetenceudvikling. Fedme er stadig et tabubelagt emne. Ikke kun for de børn og voksne, der er fede, men også i nogen grad for fagpersoner. Så der er helt grundlæggende behov for kompetenceudvikling i forhold til samtaler om overvægtsproblematikker. Når eleverne udfylder spørgeskemaerne, vil der hver gang være spørgsmål, der omhandler selv-

18 vurderet helbred, skoletilfredshed, kriminalitet, rygevaner, alkohol- og rusmiddelvaner. Spørgsmål, der omhandler kostvaner, medicinforbrug, sexualadfærd, fritidsaktivitet, fritidsarbejde og søvnvaner, optræder lejlighedsvis. Resultaterne af alle undersøgelserne analyseres og offentliggøres i en rapport. ( Herefter formidles de på forskellig vis til skoler, lærere, elever og forvaltninger. I den forbindelse er det særlig interessant, at resultaterne kan udtrækkes på distrikts-, skole- eller sågar på klasseniveau. En måde at formidle på er eksempelvis at lade Ung i Århus indgå i 9.klassernes sundhedsundervisning. Det er børn og unge lægernes erfaring, at eleverne opfatter dette som relevant og interessant. At arbejde ud fra egne og lokale data giver mening for eleverne. Imidlertid kunne Ung i Århus formidles anderledes og på mere tidssvarende måde til eleverne. Derfor er en ny idé til formidling i støbeskeen. Nemlig udvikling af et netbaseret, tværfagligt undervisningsmateriale målrettet skolens ældste elever. Dette materiale skal udvikles i samarbejde med undervisere i biologi, matematik, dansk og samfundsfag. Det er tanken, at eleverne selv skal i gang med at analysere data fra spørgeskemaundersøgelserne samt søge relevant viden angående unges helbred og livsstil i offentlige og lokale databaser. VBS håber på denne måde gennem Ung i Århus at kunne bidrage yderligere til skolernes sundhedsundervisning. En ny faglighed - Basisteam i Århus Kommune "Efter ferien skal vi sige velkommen til Niels, ny dreng i 0.a. Niels er en velbegavet dreng med mange interesser, men han har nogle vanskeligheder på det sociale og det kommunikative felt. Niels vanskeligheder afhjælpes af en tydelig struktur og trygge voksne omkring sig. Derfor kan der være særregler for Niels i hverdagen. Skolen får tilført ekstra timer til Niels i fritidsordningen, hvor strukturen ikke findes i samme udstrækning som i klassen. Niels forældre og skolen håber, at I vil tage godt imod Niels, og at I, ligesom klasselæreren, vil tale med jeres børn om Niels på en positiv og integrerende måde. Inden Niels startede i skolen, fik forældrene i 0.a dette brev. Og de reagerede med mange positive og interesserede kommentarer. Niels er en dreng med autismespektrumforstyrrelse. Basisteam i Århus Kommune har udredt Niels, mens han stadig gik i børnehave. Inden skolestarten har skole, forældre og Basisteam haft netværksmøde, hvor Niels er blevet præsenteret, og hvor der er lavet handlehypoteser i forhold til at integrere Niels i en almindelig skolehverdag. Ved starten af mødet var læreren usikker på, hvordan hun skulle tackle situationen, men efterhånden som hun forstod opgaven, og den blev konkretiseret, blev hun mere tryg. Afslutningsvis var hun synligt fuld af optimisme i forhold til mødet med Niels. Basisteam i Århus Kommune er en tværfaglig indsats i arbejdet omkring børn med psykiske vanskeligheder i daginstitution eller skole. I hvert af kommunens fire socialcentre findes et tværfagligt team bestående af en børn og unge læge, en psykolog og en pædagogisk specialkonsulent og en AKT-lærer. Her kombineres den nyeste viden med tværfaglig kompetence i en ny faglighed. Når der er mistanke om, at et barn har iboende vanskeligheder, og når det har væsentlige problemer i samspillet med andre, kan der være grundlag for en dybere undersøgelse. Typisk inddrages PPR-psykolog, pædagogisk specialkonsulent, børn og unge læge eller andre fagpersoner. Når mulighederne for udredning og rådgivningstilbud i dette regi er udtømte, henvises til Basisteam. Både børn og unge læger, PPR-psykologer og familierådgivere kan henvise hertil. Formålet med Basisteamets arbejde er at udrede, støtte og vejlede forældre, lærere og pædagoger i forhold til børn med psykiatriske vanskeligheder i skoler og daginstitutioner. Niels er et eksempel herpå. Niels fungerer godt på sin skole. Lærere og pædagoger modtager, ligesom forældrene, vejledning fra Basisteam, som også bliver brugt konsultativt ved behov. Der har været konflikter og problemer, men ikke større end de kunne løses, inden hverken Niels eller andre fik nederlag og samværet med andre blev negativt. I tillæg hertil har klasselæreren endog fået nye redskaber, som i høj grad er til gavn for hele klassen og andre børn med brug for struktur og overskuelighed. Historien om Niels understreger, hvordan man med en dynamisk, kontekstorienteret og samar-

19 bejdende metode kan imødekomme specifikke behov i en almindelig klasse. Basisteamet havde opsamlet en bred viden om Niels og anvendt den som grundlag for vejledningen til skolen. Således kan Niels i mindst muligt omfang møde sit handicap. - Og han kan opleve sig selv som inkluderet og integreret i sin skole. De fire historier er eksempler både på de generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser og på de særlige indsatser for udsatte børn, unge og familier, som Videncenter for Børnesundhed arbejder med. Videncenterets opgaver spænder vidt, og der er nok at tage fat på for den nye organisation. Imidlertid er vi kommet godt fra start og har fået sat nogle rammer for arbejdet med børnenes sundhed og trivsel. Nu ser vi frem til at udfylde disse rammer i samarbejde med praksis, børn og forældre. (Videncenter for Børnesundhed) Århus Kommunes Børn og Unge i tal Budgettet for Børn og Unge udgør i ,195 milliarder kroner I 13 distriktsområder arbejder ansatte I Århus Kommune er der 51 folkeskoler, hvor den gennemsnitlige skolestørrelse er på 585 elever. I Århus Kommune er der 370 daginstitutioner for børn på 0-6 år børn i Århus Kommune er mellem 0 og 6 år. De udgør 8,3 % af den samlede befolkning. 16,7 % af disse børn er indvandrere eller efterkommere børn i Århus Kommune er mellem 7 og 16 år. De udgør 11,4 % af den samlede befolkning. 16,3 % af disse børn er indvandrere eller efterkommere børn og unge i Århus Kommune er mellem 17 og 24 år. De udgør 13,1 % af den samlede befolkning. 10,2 % af disse børn og unge er indvandrere eller efterkommere.

20 Skolerne i Silkeborg lægger vægt på kost og motion Af Christina Fruergaard-Pedersen, Lene Dørfler og Jørgen Pedersen, Silkeborg Kommune Da Strukturreformen trådte i kraft 1. januar 2007 fik alle landets kommuner det primære ansvar for sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne. Silkeborg Kommune lægger i Kommunens sundhedspolitik vægt på, at kommunens børn og unge skal have et "KRAM". Det vil sige, at børn og unge er en helt specifik målgruppe i sundhedspolitikken, og Kommunen vil sætte særlige fokus på de indsatsområder i sundhedspolitikken der handler om Kost, Rygning, Alkohol (og stofmisbrug) og Motion. I den kommende tid - og ikke mindst i august 2008, hvor Silkeborg Kommunes skal være KRAM-kommune, vil der i en lang række sammenhænge blive sat fokus på sjove og sunde KRAM-aktiviteter både på skoleområdet og generelt i Silkeborg Kommune. Sundhed i skolerne At have fokus på kost og fysisk aktivitet er ikke nyt for skolerne i Silkeborg Kommune. Sundhed har i de seneste år været et gennemgående tema i de fire kommuner Kjellerup, Gjern og Them og Silkeborg, som fra 2007 udgør den nye Silkeborg Kommune. I arbejdet med at udmønte Silkeborg Kommunes sundhedspolitik og sammenhængende Børne- og Ungepolitik har det derfor været centralt at inddrage de mange erfaringer, der er med allerede implementeret sunde tiltag i skolerne og bruge dem som inspiration. 1

21 Jørgen Pedersen er SSP konsulent Lene Dørfler er Sundhedskonsulent Christina Fruergaard- Pedersen er lærer og MPH studerende, KRAM At være KRAM-kommune indebærer, at alle borgere over 18 år bliver inviteret til at deltage i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse om sundhedsvaner og helbred. Derudover deltager ca 1800 borgerne i en række fysiske undersøgelser (blodtryk og puls, talje- og hoftemål, vægt og højde, konditionsniveau, muskelstyrketest og balancetest samt blodprøver). Undersøgelserne vil foregå i og omkring en KRAM-bus, som kommer til at stå i kommunen i hele august Nordre Skole En international og sundhedsfremmende skole Da Claes Pedersen blev ansat som skoleleder på Nordre Skole, var det med en bevidsthed om, at der var mange sociale og sundhedsmæssige udfordringer i vente. - Disse udfordringer tog vi op på skolen, fortæller Claes Pedersen. I samarbejde med konsulenter fra skoleafdelingen blev der i 2005 udarbejdet en vision for skolen, som lød: Nordre Skole en international og sundhedsfremmende skole og med mottoet Jeg dur, jeg vil og jeg tør var skolen klar til at tage fat på forandringerne. Tilgangen til sundhed på Nordre Skole bygger på WHO s definition af sundhed: Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom og svaghed. Definitionen har skolen tolket til at bestå af to dimensioner. En dimension om det gode liv om livskvalitet og en dimension om det sygdomsfrie liv. For den enkelte elev betyder det, at der lægges op til en bred, positiv og handlingsrettet forståelse af sundhed. Således at eleven får lyst og evne til at involvere sig i forandring af sundhedsmæssige forhold. Nordre Skole arbejder på at få udarbejdet en bevægelsespolitik, som tager udgangspunkt i en forståelse af sammenhængen mellem forskellige former for kompetence. 2

22 Kropslig kompetence Idrætslig kompetence Almen handlekompetence Social kompetence Personlig kompetence (Model af Helle Rønholt) På den måde oplever Nordre Skole, at ringen sluttes i forhold til WHO s definition af sundhed, hvor det er det hele menneske, der er i centrum. Skolen har i dag en sund og velfungerende skolebod og en legepatrulje. Derudover samarbejder SFO med lokale idrætsforeninger og der tilbydes ekstra træning for unge idrætstalenter. - Foreløbigt viser vores erfaringer, at eleverne generelt har fået en bedre trivsel. Og vi oplever færre konflikter. Helt undgås kan de dog ikke. Der er flere elever fra overbygningen, som i frikvartererne foretrækker bodens udbud frem for bageren, fortæller skoleleder Claes Pedersen. Belønning I december 2007 modtog skolen Silkeborg Kommunens sundhedspris på kr for sit arbejde med at sætte fokus på sundhed. I begrundelsen lyder det bl.a.: Nordre Skole er et godt billede på, hvordan en grim ælling kan forvandle sig til en smuk svane, der giver helt nye muligheder for udvikling, læring og trivsel blandt elever og ansatte. De arbejder målrettet på at være en skole, hvor der er fokus på både den fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel blandt eleverne. Nordre Skole er således en af de skoler, der kan bidrage med gode ideer til andre skoler med henblik på implementering af sunde initiativer. Faktaboks: Nordre skole: 247 elever ( 0-9. klasse + modtageklasser ) Læs mere på: 3