ANLÆGSBUDGET

Transkript

1 ANLÆGSBUDGET (Revideret efter behandling i Økonomiudvalget den 26. august 2015)

2 ØU-100 Digitalisering Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Budgetoversla Budgetoversla Budgetoversla g g g Udgifter Identity Provider (IDP) 126 Føderation 480 Identity and Access Management (IDM) Mobile Device Management (MDM) 1200 Udrulning af fiber til institutioner KOMBIT Monopolbrud ( ressourcer, nødvendige investeringer, ESR og snitflader) Udskiftning af ESDH system Digitaliseringsstrategier Fagcentrenes digitaliseringstiltag Netto Afledte driftsudgifter * Note: -(minus) = indtægt eller mindre udgift og + (plus) = udgift eller mindre indtægt. *forventes afholdt og afsat i it driftsbudgettet. 1. Beskrivelse af forslaget, herunder en angivelse af: I de kommende år sætter den fælleskommunale rammearkitektur, de 2 nye offentlige digitaliseringsstrategier og samarbejdet med Egedal og Ballerup Kommuner i IT Forsyningen stærkt præg på IT og digitaliseringsdagsordenen i Furesø Kommune. Det er derfor essentielt, at der fortløbende afsættes midler til IT infrastrukturen og digitalisering. Investeringer i IT infrastruktur er afgørende for, at Furesø Kommune har en sikker stabil effektiv IT-drift, som lever op til nutidens krav. Investeringerne er særligt vigtige, da vi har forpligtet os på at samarbejdet omkring IT-driften med Egedal Kommune og Ballerup Kommune omkring IT-Forsyningen. Siden opstarten i januar 2014 er det løbende blevet tydeligt, at Furesø Kommune ift. infrastruktursystemer langt fra matcher vores samarbejdskommuner og ikke har den fornødne IT-sikkerhed som en offentlig myndighed der håndtere personfølsomme data bør have. Digitalisering af arbejdsgange og digitale kanaler understøtter den løbende udvikling af kommunen og bidrager til den løbende effektiviseringsdagsorden i Furesø Kommune. Det muliggør herudover, at Furesø Kommune kan leve op til de mange krav, der stilles fra staten og vores forpligtende samarbejder med landets øvrige 97 kommuner i KL. I og overslagsårene skønnes det at der anvendt ovenstående midler. I opjusteres budget med knap kr. 1,96 mio. I med kr. 2,45,15 mio. I med kr. 1,05 mio. og i estimeres opjusteringen at være på kr. 0,8 mio. Implementering IDP, Føderation, MDM og IDM I det forløbende samarbejde med Egedal Kommune, Ballerup Kommune og IT Forsyningen omkring sikker og stabil IT drift i Furesø Kommune, har en række utilsigtede hændelser, ustabil it og flere it-nedbrud bl.a. vist nødvendigheden af investeringer i infrastruktur. Furesø Kommune har for nuværende ikke en

3 infrastruktur, som lever op til nutidens krav omkring sikker drift og god afvikling af vores programmer, og vi matcher langt fra niveauet i vores samarbejdskommuner. Denne investering bør også ses i lyset af, at landets kommuner igennem det seneste år har været udsat for flere alvorlige IT-sikkerhedsbrud (Virus angreb) som har afledt alvorlig offentlig kritik og udgør en væsentlig sikkerhedsrisiko. Nedenstående er en beskrivelse af den nødvendige investering i infrastruktur. IdP: En Identity Provider (IdP) er en forudsætning for, at Furesø Kommune kan ibrugtage KOMBIT ss støttesystemer. IdP en udsteder billetter til medarbejderne i organisationen, som efterfølgende kan benyttes til at få adgang til eksterne systemer. Føderations løsning: Understøtter én indgang til alle systemer i citrix(single-sign-on) og derved bruger medarbejderne mindre tid på logins i løbet af en arbejdsdag. Med føderation administreres brugerne ét centralt sted, der kan udsendes engangskoder og man opnår øget sikkerhed. Identity and Access Management(IDM). IDM tilbyder adgangskontrol, rettighedstyring, bruger-administration, autentifikation, sikkerhedskontrol og overvågning af brugere på tværs af systemer. Det er en udbygning, som større organisationer med en kompleks bruger-administration anvender til at nedbringe ressource omkostninger ved manuel administration og for at undgå brud på lovgivning ved uretmæssig adgang til systemer. MDM: Med Mobile Device Management kan man styre indholdet og sikkerheden på medarbejdernes smartphones, tablets og bærbare enheder. Det bliver fx muligt for administratoren at slette, administrere og overvåge alle data på en enhed, der er tabt eller stjålet, hvilket er afgørende ift. IT-sikkerheden. Udrulning af fibernet i Furesø Kommunes institutioner Hurtigt og stabilt internet til medarbejdere i og brugere af Furesø Kommunes institutioner, er en forudsætning ift. den opgaveløsning som de skal varetage. En lang række af Furesø Kommunes decentrale institutioner har langsom ADSL internetforbindelser som bør udskiftes til hurtigere fiberledninger. KOMBIT Monopolbrud Furesø Kommune har i 2012 tilsluttet sig KOMBIT s monopolbrud for Støttesystemerne (STS), Serviceplatformen, Kommunernes Ydelsessystem (KY), SAPA (Sag og Parts Styringssystem) og Sygedagpenge (KSD). Forberedelse og implementering af disse kritiske fagsystemer er etableret som et omfattende program. Med monopolbruddet opbygger KOMBIT en helt ny rammearkitektur for kommunerne som er uafhængig af KMD. I forbindelse med budget 2015 har Furesø Kommune i lighed med andre kommuner - tilført kommunen ressourcer for at kunne forberede og gennemføre monopolbruddet i Furesø. Den samlede ressource indsats er for KOMBIT monopolbrud udregnet til mandetimer frem til. Den nye fælleskommunale rammearkitektur forudsætter ligeledes, at der etableres snitflader mellem KOMBIT systemerne, for herved at opnå den optimale udnyttelse af systemernes funktionalitet og understøttelse af effektive arbejdsgange, uden snitfladeinvesteringen vil sagsbehandleren skulle tilgå flere systemer for at hjælpe borgerne. KOMBIT har understreget at dette er nødvendige investeringer for kunne sikre den forventede gevinstrealisering ved monopolbruds systemerne. Med afsæt i KOMBITs business case har forvaltningen udregnet en akkumuleret besparelse på IT driften af de KMD system som erstattes. Besparelsen opnås fra. Herudover forventes en gevinstrealisering som følge af øget effektivisering af arbejdsgange. Udskiftning af ESDH system Furesø Kommunes ESDH system, der bl.a. producerer politiske dagsordner samt fungerer som journaliseringsværktøj for fagsystemer, hvor journalisering i fagsystemet ikke er muligt, og som medarbejderne anvender til journalisering af deres myndighedsopgaven skal i udbud i / jf. udbudslovgivningen. Ved indgåelse af ny kontrakt på ESDH området vil der være en investering til indkøb og implementering.

4 Digitaliseringsstrategier I 2015 vedtages 2 nye digitaliseringsstrategier for KL er tovholder på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, mens Digitaliseringsstyrelsen er for Den fælles offentlige Digitaliseringsstrategi. Hertil kommer Furesø Kommunes egen Service- og kanalstrategi. I og skal der fortsat gennemføres tiltag, der sikrer og understøtter fortsat digitale selvbetjeningsløsninger samt øget brug af digitale kanaler og digitale arbejdsgange i forhold til borgere, virksomheder og medarbejdere. Furesø Kommunes egen Service- og kanalstrategi forventes revideret således at den gælder ud i årene. For begge offentlige strategier forventes, de i lighed med tidligere strategier, at stille krav om eller om fortsat øget digitalisering, som kommunerne enten ved lovgivning eller via økonomiaftalen med regeringen skal gennemføre. Fokusområderne forventes at være it-sikkerhed, datadeling, effektiv og sammenhængende betjening samt bedre mobilnet og bredbånd. For at kunne imødekomme de korte tidsfrister i stratgierne afsættes anlægsmidler hertil. Fagcentrenes digitaliseringstiltag De respektive fagcentre har ikke egne digitaliseringsbudget, hvorfor de hvert år ansøger om midler fra digitaliseringspuljen til at udvikle digitaliseringstiltag inden for fagsystemerne, som kan håndtere uforudsete tilretninger af systemerne eller applikationer, der kan forbedre og understøtte indsatsen. I 2015 er bl.a. tildelt midler til f.eks. ledelsesinformationssystem der understøttelse eksekvering af de politiske vedtagne resultatindikatorerne i center for Børn & Familie. Afledte driftsudgifter IT-kontrakter med software-leverandører indeholder udover etableringsomkostninger også en driftskontrakt, der bl.a. sikre systemadgang, overvågning, support, fejlrettelser, undervisning og lovvedligeholde m.m. i kontraktperioden. Driftsomkostningerne i denne anlægsbeskrivelse afspejler de årlige driftsudgifter, som leverandørerne opkræver af Furesø Kommune efter etableringen af systemerne. Servicemæssige konsekvenser: Alle aktiviteter indebærer ændrede forretningsgange. Der er i aktiviteterne indbygget forøget selvbetjening for borgere og digital kommunikation mellem kommune og borgere og virksomheder. En stor del af aktiviteterne forventes at kunne medføre effektiviseringer/besparelser på driftsudgifterne. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Der sker løbende teknologiske forbedringer i det hardware, der benyttes til it. Der vil derfor ske en reduktion i eksempelvis strømforbrug i den takt hardwaren udskiftes. Herudover vil mængden af print reduceres i takt med, at der sker en øget digitaliserings af arbejdsgange. Kontrakt med KOMBIT omkring monopol systemerne. Furesø Kommunes Service- og kanalstrategi. Økonomiaftaler mellem regering og KL samt løbende lovgivning omkring digitalisering medfører ligeledes løbende krav og ændringer til kommunernes digitaliseringsudvikling. Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælles offentlig digitaliseringsstrategi -2020

5 ØU 101 Rådhusløsning for Furesø Kommune Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter* *De afledte driftsudgifter er indarbejdet i vedtaget budget Beskrivelse af forslaget: Byrådet godkendte den 30. april 2014 den overordnede køreplan for etablering af en samlet rådhusløsning for Furesø, og fastlagde med sin beslutning de arealmæssige og økonomiske rammer samt tidsplanen for rådhusprojektet. Rådhusløsningen skal med hovedbygning og tilbygning omfatte ca m², heraf etablering af tilbygning på ca m², og de samlede omkostninger er beregnet til 103,9 mio. kr. ekskl. moms. I businesscasen, der ligger til grund for beslutningsgrundlaget er der estimeret en årlig driftsbesparelse på 8 mio. kr. Heraf vedrører de 4 mio. kr. besparelser som følge af reducerede husleje udgifter ved fraflytning af lejemål på Rådhustorvet 2 i Farum. Yderligere besparelser på 4 mio. kr. vedrører driftsbesparelser på bygninger, nedlæggelse af dobbeltfunktioner samt optimering af sagsgange. Driftsbesparelserne er indregnet i effektiviserings- og besparelseskataloget for Bevillingen til den samlede rådhusløsning blev i april 2014 afsat på baggrund af en forudsætning om, at det nye rådhus skulle opføres efter de regler der gælder i bygningsreglement Hvis rådhuset skal bygges efter de regler der gælder i det nyeste bygningsreglement 2020 vil det kræve en ekstra bevilling svarende til 3-5 % af byggesummen som udgør 80,7 mio. kr., jf. sag på ØU i april Bygningsreglement 2020 stiller skærpede krav til varmetab gennem klimaskærm, klimaskærmens tæthed samt visse komponentkrav, der tilsammen sikrer et lavt energiforbrug i 2020-byggeriet. Endvidere præciserer bygningsreglement, at fælles anlæg for vedvarende energi (VE anlæg), der opstilles i forbindelse med etableringen af bebyggelsen, kan indregnes i bygningens energiramme. Dette betyder samlet set at en opgradering til bygningsreglement 2020 kræver en yderligere investering på 3,8 mio. kr. inkl. afvandingsanlæg der håndterer regnvand. Forslaget skal ses som et tilvalg og en opgradering i forhold til de oprindelige forudsætninger der er lagt til grund for den samlede rådhusløsning, som dermed opføres efter de nyeste standarder i forhold til energi, klima samt bæredygtighed.

6 Den samlede driftsbesparelse som følge af anlægsforslaget udgør 8 mio. kr. fra og frem. Der er indarbejdet en besparelse på udgifter på rådhustorvet 2 svarende til 4 mio. kr. i 2014 og frem. Denne besparelse er vedtaget med effektiviserings- og besparelseskataloget i budget I budget indgår den resterende del af besparelsen på 2,3 mio. kr. i stigende til 4,0 mio. kr. i og frem, som udmøntes når medarbejderne er samlet i det nye fælleds rådhus på Stiager 2 i august. Furesø skal være en effektiv og omsorgsfuld kommune med fokus på borgernes behov. Visionen for etablering af en samlet rådhusløsningen er at skabe rammer for en effektiv og innovativ organisation med lavest mulige omkostninger og en helhedsorienteret forvaltning, der tager udgangspunkt i borgerne behov. Byrådet har fastlagt følgende målsætninger for rådhusløsningen: Enhedsforvaltning med fokus på borgernes behov Godborgerdialog Synergier og tværfaglighed God ledelse Medarbejdertrivsel og fleksibilitet. Anlægsprojektet vil have personalemæssige konsekvenser, idet det nye rådhus vil give nye rammer, hvor nye arbejdsformer tages i anvendelse. Som led i rum- og funktionsanalyser samt programmeringen af rådhusløsningen skal der gennemføres en analyse af arbejdsformer på tværs af personalets funktioner. Medarbejderne inddrages løbende i processen via administrationsudvalget og MED-organisationen. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: En fælles rådhusløsning betyder at kommunens administration samles i moderne lokaler, som er mere energieffektive. Energiforbruget vil, særlig med bygningsreglement 2020, være lavere end i dag. Dette indgår i den samlede driftsbesparelse. Samtidigt vil medarbejderne i mindre omfang køre mellem rådhusene i Farum og Værløse, hvilket gavner miljøet. Styrelsesloven, den kommunale og regionale lånebekendtgørelse samt Furesø Kommunes finansielle strategi.

7 ØU 102 Tilbagekøb af Domea - ejendomme Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Beskrivelse af forslaget, herunder en angivelse af: Farum Kommune indgik som lejer den 16. december 1997 en samlet lejekontrakt vedrørende 23 daginstitutioner i Farum i forbindelse med et sale-and-lease back-engagement med Boligselskabet Farumsødal v/domea, som udlejer. Sale and lease back kontrakten vedr. børneinstitutionerne omhandler salg af 23 institutioner til Boligselskabet Farumsødal pr. 1. januar 1998 ved samtidig indgåelse af lejekontrakt med Farum Kommune til disse institutioner. Kontrakten løber frem til 1. januar, hvor kommunen kan tilbagekøbe de lejede institutioner i henhold til lejekontraktens 16 til en samlet købesum af 10,5 mil. Købssummen på de 10,5 mio. kr. kan teknisk flyttes fra driften til anlæg da købssummen er mindre ind den kendte årlige lejebetaling til Domea. Såfremt køberetten gøres gældende skal det ske med et varsel på mindst 3 måneder til den 1. januar. Jf. tillæg til lejekontrakt af 16. december 1997 skal beløb korrigeres med opgjorte ombygningsbeløbs restgæld pr. 1. januar. Hvis køberetten ikke gøres gældende, løber lejekontrakten videre på uændret vilkår. Køberetten kan herefter, på i øvrige uændrede vilkår, gøres gældende med 5-årige intervaller dvs. første gang herefter den 1. januar I forbindelse med teknisk budget og vedtagelse af budget 2015-, blev der på både drifts- og anlægssiden taget højde for, at kommunen forventes at tilbagekøbe de 23 institutioner i. På anlægsbudgettet blev der afsat 10,5 mio. kr. og tilsvarende blev driftsbudgettet reduceret med 10,5. Det resterende driftsbudget på ca. 3,3 mio. kr. i skal anvendes til de løbende driftsudgifter til vedligehold m.v. som kommunen herefter skal afholde. Ejendomsadministrationen af de 23 institutioner håndteres i dag af Domea. Ved tilbagekøb overgår administrationen af bygningerne til Furesø Kommune, Kommunale ejendomme. Såfremt der ikke tilføres personaleressourcer til afdelingen, kan dette medføre forringelse i serviceniveau overfor brugerne af institutionerne. De midler der betales til Domea i dag, skal overføres til vedligeholdelseskontoen idet kommunen overtager vedligeholdelsespligten.

8 Såfremt der ikke sker en opjustering i personalet i Kommunale ejendomme, vil den enkelte medarbejder skulle varetage flere vedligeholdelse- samt administrationsopgaver på en øget bygningsprotefølge. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Det kan forventes, at der vil skulle foretages miljø-, klima- og CO2 tilpasninger på bygningerne. Kommunal fuldmagten.

9 ØU Sprogundervisning på skoler (Balancekatalog 1.2) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 400 Netto 400 Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget, herunder en angivelse af: Furesø Kommune ønsker at indgå i et strategisk tværkommunalt samarbejde omkring sprogundervisningsopgaven. Et samarbejde med omkringliggende kommuner vil give mulighed for udnyttelse af stordriftsfordele, mulighed for kvalitetsudvikling og udnyttelse af synergieffekter. Furesø Kommune har en høj huslejeudgift på Hvedemarken, hvor sprogcentret er placeret, og der vil med et tværgående samarbejde kunne findes billigere egnede lokaler til driften af sprogundervisningsopgaven (jf. Balancekatalogets tema 3 om at samle og samtænke tilbud). Konkret ligger potentialet i at lade den del af sprogundervisningen, hvor Furesø Kommune i sammenligning med de omkringliggende sprogcentre er dyrere, varetage af andre udbydere (f.eks. Ballerup Sprogcenter eller Nordsjællands Sprogcenter). Det skal undersøges nærmere om den del af danskundervisningen, hvor Furesø Sprogcenter er relativt omkostningseffektiv kan flyttes til andre lokaliteter f.eks. undervisningslokaler på skolerne, hvorved en del af den årlige husleje- og driftsudgift på ca. 1,0 mio. kr. kan indgå i besparelsen. Det forventes således, at der i skal afholdes udgifter til etablering af sprogundervisning på udvalgte folkeskoler, svarende til en udgift på ca. 0,4 mio. kr. Såfremt et tværkommunalt samarbejde indebærer, at et antal kursister skal tilbydes transport til Ballerup Sprogcenter eller Nordsjællands Sprogcenter, vil der skulle afsættes ressourcer til transport. I forslaget er de årlige udgifter til transport af kursister med bopæl i Furesø Kommune beregnet til 0,3 mio. kr. (ikke medtaget ovenfor). Borgere, der benytter den del af sprogundervisningen, der vil blive tilbudt gennem andre udbydere, vil få længere transport til undervisningen. Såfremt en del af sprogundervisningen vil blive tilbudt gennem Ballerup Sprogcenter eller Nordsjællands Sprogcenter, vil det få konsekvenser for underviserne ansat i Furesø Kommune. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen

10 Lov om Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.

11 BSU-100 Forbedring af de fysiske rammer for skoleundervisning og lærerforberedelse (folkeskolereformen) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Beskrivelse af forslaget: Den 1. august 2014 trådte Folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler for lærerne i kraft. Folkeskolereformen betyder, at skoledagen bliver længere og mere varieret for eleverne, og for lærernes vedkommende betyder de nye arbejdstidsregler, at der vil blive en væsentlig større grad af tilstedeværelse på skolen. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 bevilgede byrådet 5 mio. kr. i hvert af årene til forbedring af de fysiske rammer på skolerne - herunder etablering af personalearbejdspladser. Faciliteter til personalets forberedelse på skolerne er nu etableret, og i vil midlerne primært gå til at forbedre læringsmiljøet på skolerne. Understøtter intentionerne i Folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler for lærerne. Ingen personalemæssige konsekvenser. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger. Folkeskoleloven, lovindgrebet i lærerkonflikten og diverse arbejdsmiljø-lovgivning

12 BSU 101 Udvikling af fremtidens dagtilbud Etablering af institution i Farum Nord Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 bevilgede byrådet til Fremtidens dagtilbud 16 mio. kr. til ny institution i Farum Nordby og 24 mio. kr. og til ny institution i Hareskov. Farum Nordby ny institution Der etables en ny integreret institution i Farum Nordby med plads til 80 børn i fase 1. Institutionen står klar ultimo. Udgifterne til etablering af institutionen er i alt 16 mio. kr. Heraf 1 mio. kr. i 2015 til projektering og brugerinddragelse og 13 mio. kr. i til opførelsen, samt 2 mio. kr. i til færdiggørelse af bla. udearealerne. Der vil være store servicemæssige forbedringer for daginstitutionernes brugere forbundet ved, at de fysiske rammer er opdateret til tidssvarende pædagogiske miljøer, og ved at Farum Nordbys borgere vil få en lokalt forankret institution. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger. Furesø Børne- og Ungepolitik udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs børn og unge. Fokusområderne er blandt andet Læring og Læringsmiljøer samt Fællesskab og Inklusion. Ambitionen om at sikre høj kvalitet i arbejdet med Furesøs børn medfører et behov for at skabe fysiske rammer i dagtilbuddene, hvor værdier og målsætninger for det pædagogiske arbejde med børnene kan udfoldes i sunde, sikre og pædagogisk udfordrende rammer.

13 BSU 102 Udvikling af fremtidens dagtilbud Etablering af institution i Hareskovby Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 bevilgede byrådet til Fremtidens dagtilbud 16 mio. kr. til ny institution i Farum Nordby og 24 mio. kr. til ny institution i Hareskov. Budgettet anvendes til to projekter: Hareskovby nyt børnehus på eksisterende grund Etablering af en ny integreret institution med plads til 100 børn. Institutionen etableres på den grund, hvor Hareskov Børnehus ligger i dag, og kan tages i brug ultimo. Der søges om dispensation, så pavillonen ved Bøgely kan blive liggende, indtil den nye institution står klar. Alternativt etableres en midlertidig pavillon ved Skovstjernen (i Syvstjernedistriktet) som erstatning for pavillonen ved Bøgely. Den nye institution projekteres i, hvor der afsættes 1 mio. kr. Institutionen opføres i, hvor der afsættes i alt 23 mio. kr. Af de 23 mio. kr. er 2,5 mio. kr. disponeret til nedrivning af den nuværende bygning og 1,3 mio. kr. til genhusning i pavilloner af børnene i et år. Der vil være store servicemæssige forbedringer for daginstitutionernes brugere forbundet ved, at de fysiske rammer er opdateret til tidssvarende pædagogiske miljøer, og ved at Farum Nordbys borgere vil få en lokalt forankret institution. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger. Furesø Børne- og Ungepolitik udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs børn og unge. Fokusområderne er blandt andet Læring og Læringsmiljøer samt Fællesskab og Inklusion. Ambitionen om at sikre høj kvalitet i arbejdet med Furesøs børn medfører et behov for at skabe fysiske rammer i

14 dagtilbuddene, hvor værdier og målsætninger for det pædagogiske arbejde med børnene kan udfoldes i sunde, sikre og pædagogisk udfordrende rammer.

15 BSU Nyt udstyr til tandplejen / Budgetreduktion Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget: I de kommende år er der behov for større investeringer i udstyr til Furesø Kommunes tandpleje. Investeringsbehovet er fremlagt og behandlet på BSU mødet den 21. august 2013 i dagsordenspunktet Investeringsplan for nyt udstyr. I referatet fra mødet står der, at Forvaltningen vil fremadrettet vurdere om fremtidige anlægsinvesteringer kan finansieres via driften. Såfremt dette ikke er muligt, vil sådanne investeringer indgå i forvaltnings anlægsinvesteringskatalog i kommende budgetår. Driftsbudgettet i rækker ikke til investeringer. Driftsbudgettet rækker alene til den daglige drift af tandklinikkerne, materialeindkøb samt vedligeholdelse af inventar og udstyr, som ofte er dyrt. Prisen på tandlægeunits er så høj, at det ikke kan rummes af det løbende driftsbudget. Tandplejens udstyr er nedslidt. I 2012 påbegyndtes en tvingende nødvendig udskiftning af tandlægeunits, da det forholdsmæssigt var for dyrt med løbende service og reparation i forhold til udskiftning. Nuværende tandlægeunits (stole, udstyr, andet) er nedslidte og ofte kan reservedele ikke skaffes. I er der et investeringsbehov på kr., som vist i tabellen herunder (jf. den opdaterede investeringsplan 2015). En bevilling på kr. vil muliggøre en færdiggørelse af den samlede investeringsplan i. Investeringer i Anskaffelsesværdi (kr.) 2 Vandanlæg* tandlægeunit à Værløse sæt skabe à Farum og Værløse røntgenanlæg à kr. Farum og Værløse sæt skabe steril Farum autoklave Ryetbo TOTAL *) Nye hygiejnekrav kræver årlige vandkvalitetsprøver, krav fra sundhedsstyrelsen. Ingen

16 Ingen 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen Ingen

17 KFIU Anlægspulje til vedligehold m.m. af idrætsanlæg Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget: Puljen anvendes til vedligehold af eksisterende idrætsanlæg med fokus på de aktivitetsafhængige investeringer. Denne pulje supplerer således anlægspuljer under MPT, der sikrer en opretholdelse af det bygningsmæssige i vores idrætsanlæg. MPT s anlægspuljer dækker ikke udskiftning/opkvalificering af aktivitetsbestemt udstyr, så som specialindretninger til konkrete idrætsgrene. Disse finansieres via denne pulje. Puljen udmøntes årligt på baggrund af indhentede ønsker fra kommunens foreninger og klubber. (Et udvalg under) Folkeoplysningsudvalget indstiller en prioritering af ønsker over for Kultur,- Fritidsog Idrætsudvalget. Sikre løbende opgradering af nedslidt udstyr. Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen. Folkeoplysningsloven, Sundhedspolitikken og Furesø Kommunes Fritidspolitik.

18 KFIU Renovering og nyetablering af idræts-, kultur- og fritidsfaciliteter Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget: Denne pulje har til formål at sikre en løbende opkvalificering af kommunens idræts- kultur- og fritidsfaciliteter. Puljen er tiltænkt en opkvalificering af kommunens boldbaner, idrætsanlæg, fritidsanlæg og spejderhytter m.v. Det forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde opstilles en business case på opkvalificeringen, der udviser den merværdi/meraktivitet, som opkvalificeringen vil medføre. I de tilfælde, hvor anlægget også anvendes af en privat part, skal der træffes aftale om tilbagebetaling eller forøget leje i de efterfølgende år. Samlet set skal det ved investeringerne kunne sandsynliggøres, at der kommer større indtjening eller større kommunal nytteværdi ud af investeringen. Projekterne vil blive tilrettelagt og udført i samarbejde eller i partnerskab med områdets interessenter herunder Folkeoplysningsudvalget og Furesø Idræts Råd men kan også disponeres af KFIU. En opkvalificering vil kunne give flere eller bedre faciliteter til kommunens brugere af kultur-, idræts- og fritidsarealerne. Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Afhænger af en endelig projektvedtagelse. Furesø Kommunes Fritidspolitik.

19 KFIU 102 Flere indendørs idrætsfaciliteter / Ny hal Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Beskrivelse af forslaget: Forud for budget 2013 blev der fremsat ønske om at forbedre idræts- og fritidsfaciliteterne i Furesø Kommune. I budgettet for 2013 blev der afsat kr. 2 mio. i 2013, 7 mio. i 2014 og 8,5 mio. i 2015 til opførelse af flere indendørs m² til foreningsbrug. Der blev i 2013 truffet beslutning, at bevillingen skulle anvendes til en ny hal/facilitet placeret ved Søndersø. Siden er de lokalemæssige ønsker og behov blevet undersøgt. Byggeriet har været i udbud og forventes at kunne tages i brug i. Størstedelen af de afsatte midler fra 2013 og 2014 er i forslaget overført til. Budgettet er blevet nedjusteret i 2015 med samlet 3,376 mio. kr. som er blevet budgetlagt i. Dertil skal lægges 4,5 mio. kr. som blev overflyttet til ved budgetopfølgning I i Ud over etablering af selve hallen, forventes optioner vedr. de udvendige aktivitetsområder for 3,6 mio. kr. at blive finansieret via investeringspuljen. Den afledte drift på 1,0 mio. kr. skal dække udgifter til personale, bygning og forbrugsomkostninger. Etableringen af hallen vil være et klart servicemæssigt løft på idrætsområdet. Den afledte drift af hallen vil medføre behov for personaleressourcer. Omkostningen er indeholdt i de afledte driftsudgifter. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Bygningen opføres som energiklasse 1 byggeri. Mulighederne for reduktion af regnvandsafledning mv. vil indgå i projekteringen. Furesø Kommunes Fritidspolitik.

20 KFIU Modernisering af idræts- og fritidsanlæg Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget: Kommunens idrætsfaciliteter fremstår mange steder utidssvarende og teknisk forældede. Det foreslås derfor, at der afsættes en pulje til opgradering af idræts- og fritidsanlæg for at muliggøre et fortsat højt aktivitetsniveau i anlæggene og samtidig understøtte, at flere kan få adgang og benytte anlæggene. Udmøntningen af disse anlægsmidler bør ske strategisk og med fokus på aktiviteter, der kan supplere det nuværende udbud samt støtte foreningerne i deres daglige drift. Konkret foreslås det at renovere Værløshallerne og kunstgræsbanen ved Farum Svømmehal samt etablere en ny 11- mands kunstgræsbane i Hareskov By. For at sikre en så attraktive faciliteter for foreningerne, arbejdes der mod medfinansiering fra foreningernes side i alle tre projekter. I projektet omkring renovering af Værløsehallerne sigtes bl.a. mod en løsning der kan muliggøre etablering af Foreningsfitness. Oprindeligt var der budgetlagt med 5,0 mio. kr. i 2015 og, men budgettet i 2015 er nedjusteret med 2,5 mio. kr. som blev budgetlagt i. Brugerne af anlæggene vil opleve et forhøjet serviceniveau. muligheden for at kunne udbyde foreningsfitness i værløsehallerne, vil yderligere åbne dette anlæg op for kommunes borgere. Etablering og renovering af kunstgræsbane vil sikre et samlet større aktivitetsniveau. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Evt. muligheder for energibesparelser mv. vil blive tænkt ind i projekterne, hvor det er relevant. Ingen bemærkninger.

21 KFIU Renovering/udbygning af Bybækhallen Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget: Bybækhallen vil blive renoveret såvel inde som ude og blive et endnu større aktiv i området omkring Farum Midtpunkt. I nær fremtid vil det være nødvendigt at renovere Bybækhallen såfremt den fortsat skal kunne benyttes som en facilitet for kommunens foreninger. I Furesø kommunes facilitetsportefølge er Bybækhallen den facilitet der forventes at skulle renoveres næste gang efter at vi i har haft fokus på etablering af ny facilitet ved Søndersøhallen i Værløse. En renovering af Bybækhallen vil ikke kun være et aktiv for kommunens foreninger, men også kunne sikre at Svanepunktets kommende aktiviteter kan blive understøttet i endnu højere grad. Netop koblingen til allerede igangværende aktiviteter i og omkring Farum Midtpunkt, vil være vigtig i forbindelse med en kommende renovering. En renoveret Bybækhal skal være med til at fremme mere aktivitet både inde og ude. Således vil renoveringen af hallen også omfatte hallens ydre de tilstødende arealer. En sådan renovering i området vil kunne aktivere hele Bybækgrunden og derved understøtte ønsket om et frasalg / udbygning af denne. En renovering af hallen vil sikre en mere tidssvarende facilitet til brug for kommunens foreninger, Svanepunktets brugere, samt understøtte fremadrettet aktivitet i denne del af kommunen, i takt med udbygning af Bybækgrunden. Ingen 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: En renovering af hallen vil kunne sikre en mere tidsvarende bygning med en mere miljørigtig drift. Understøtter kommunes Fritidspolitik samt ønsket om aktivering af Bybækgrunden.

22 KFIU 201 Lovligt eftersyn af master på Farum Park Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 2. Beskrivelse af forslaget: Jf. gældende regler skal hæve-sænke-masterne på Farum Park gennemgå et større eftersyn minimum hvert 10. år. Et sådant eftersyn vil skulle udføres i og kræver en nedtagning af masterne og de dertil hørende lysbroer. 3. Servicemæssige konsekvenser: Ingen. 4. Personalemæssige konsekvenser: Ingen. 5. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen. 6. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Eftersynet er krævet af Arbejdstilsynet og vil sikre den fortsatte brug af Farum Park til kampafvikling nationalt og internationalt.

23 KFIU 202 Etablering af åbne biblioteker (Balancekatalog 3.1) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget, herunder en angivelse af: I forbindelse med balancekatalogets tema 3, om at fokusere kommunes bibliotekers tilbud til borgerne, skal der etableres mulighed for selvbetjening (åbne biblioteker) i både Farum og Værløse. Furesø Kommune ønsker at tilbyde borgerne en længere åbningstid på bibliotekerne, så det bliver lettere at nå på biblioteket i en travl hverdag. Dette gøres ved at ombygge bibliotekerne, så der etableres åbent bibliotek på både Værløse og Farum Bibliotek. Herefter vil borgerne kunne få adgang til bibliotekerne - ved brug af sygesikringskort - på de tidspunkter, hvor biblioteket ikke er bemandet. Ved at indføre åbne biblioteker øges fleksibiliteten, hvilket i højere grad giver mulighed for at prioritere personaleressourcerne, til de tidspunkter hvor borgerne efterspørger det - uden at borgernes samlede adgang til bibliotekerne mindskes. Dette forslag vil sikre en bedre udnyttelse af kommunens faciliteter, da en udvidet åbningstid vil betyde, at flere borgere får mulighed for at benytte bibliotekerne. Bedre oplevet service via længere samlet åbningstid. Mindre bemanding i ydretidspunkter og på tidspunkter med lav belægning samt en ubemandet dag i hhv. Værløse og Farum. Reduktion i den samlede normering svarende til ca. 3 årsværk. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen. Forslaget underbygger kommunens Fritidspolitik.

24 KFIU 203 Magasin til Furesø Museum (Balancekatalog 3.1) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 400 Netto 400 Afledte driftsudgifter Beskrivelse af forslaget, herunder en angivelse af: I forbindelse med Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af Furesø Museer konkluderede Bevaringscenter Øst ved en gennemgang af Furesø Museers magasiner bl.a., at Museet har problemer med mange små magasinrum, hvilket gør at adgangsforhold kunne være bedre, og at fremfinding af genstande vanskeliggøres. Desuden omtaler rapporten problemer med klimastyring og vandskadesikring. Endelig betegnes magasinerne som overfyldte. På den baggrund henstiller Kulturstyrelsens konservator en flytning til mere velegnede magasiner. I dag er en del af Furesø Museers genstande opmagasineret i Sprogcenterets lejemål på Hvedemarken. Furesø Kommune har dog en høj huslejeudgift på Hvedemarken, hvor Sprogcenteret er placeret, og der vil med et tværgående samarbejde kunne findes billigere egnede lokaler til driften af sprogundervisningsopgaven (jf. Balancekatalogets tema 3 om at samle og samtænke tilbud). Ved fraflytning fra Sprogcenteret vil der i stedet skulle etableres en lejeaftale for shelter på Flyvestationen til museets genstande. Lejeudgiften hertil vurderes at være ca. 0,125 mio. kr. årligt. Derudover kommer der udgifter til klargøring af shelter til opbevaring af museumsgenstande, svarende til yderligere 0,4 mio. kr. i. (angivet i skema over økonomiske konsekvenser ovenfor). Ingen. Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen. Krav fra Kulturstyrelsen overholdes.

25 SSU Anskaffelse af elektronisk låsesystem afløsning af nøglebokse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget, herunder en angivelse af: For at optimere sikkerheden for hjemmeboende svage borgere foreslås det, at eksisterende nøgle-bokse erstattes af et elektronisk låsesystem. I dag har ca. 350 borgere en nøgleboks opsat uden for deres hoveddør. Medarbejdere med ærinde hos borgeren har en systemnøgle til boksen, hvori borgerens egen nøgle ligger, og medarbejderen kan herved få adgang til borgeren, uden borgerens hjælp. Dette sker i overensstemmelse med borgerens ønsker. Der er tale om følgende medarbejdere: sygeplejersker og hjemmehjælpere, evt. depotmedarbejdere, samt medarbejdere fra madservice, indkøbsordning, vaskeriordning. Systemnøglen kan anvendes til alle nøglebokse, der er opsat. Det ses tydeligt ved en borgers hoveddør, når vedkommende har en nøgleboks. Den sikkerhedsrisiko, der er forbundet med, at én nøgle kan åbne døre i 350 hjem - og misbruges, hvis nøglen falder i de forkerte hænder - ønsker forvaltningen at mindske. Derfor har forvaltningen undersøgt, hvilke alternative muligheder, der er på markedet. Der findes forskellige elektroniske løsninger, der kan kobles til fx telefoner. Adgangsrettigheder og afslutning heraf styres på afstand. Ophører en medarbejder eller et firma med at arbejde i /for kommunen, lukkes rettighederne nemt ned. Selve låsesystemet påmonteres inde fra boligen, så det ikke ses udefra, at her bor en borger med særlige behov. Implementering af elektroniske låse vil øge sikkerheden for svage borgere i eget hjem. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger. Understøtter Vision Furesø: En omsorgsfuld og effektiv kommune med fokus på borgernes behov

26 MPT Farum Nordby Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Beskrivelse af forslaget, herunder en angivelse af: Målet for projekt Farum Nordby er at færdiggøre området. Dette gøres i takt med byggeriets færdiggørelse på Farum Kaserne. Det er afgørende, at infrastrukturen er velfungerende. Byggeriet er under hastig udvikling, og Arkitektgruppen, NCC og 2Egroup er i gang med nye byggerier. I Farum er der et veludviklet stisystem, som blandt andet giver sikre skoleveje. Farum Kaserne er ikke forbundet med dette stinet. I 2015 bliver arbejdet med en stiforbindelse mellem Farum Kaserne og det eksisterende stinet, som munder ud i Rørmosevej påbegyndt. Stiforbindelsen skal gå fra Regimentsvej til Vanddamsvej og videre over til Kassemosevej, som støder op til den eksisterende sti. Furesø Kommune er i løbende dialog med Grundejerforeningen Farum Kaserne, så de forskellige tiltag på området udvikles i tæt samarbejde med beboerne. Eksempel herpå er det grønne friareal og kunstprojektet, som blev færdiggjort i 2014 og I forventes følgende projekter udført: Færdiggørelse af igangsat stiforbindelse mellem Kasernen og Rørmosevej Opsætning af byudstyr og andre løbende opgaver i forbindelse med nybyggeriet Poster som forventes udført i og frem er færdiggørelse af fortov og cykelsti for enden af Garnisionsvej (afventer nyt byggeri). Den afledte driftsbevilling går til drift og vedligehold af veje, stier og grønne områder ved Farum Nordby. Området færdiggøres til glæde for de nuværende og kommende beboere.

27 Ingen bemærkninger 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger Kommuneplanen. Vej- og trafikhandlingsplan. Vision Furesø En grøn og attraktiv bosætningskommune Etableringen af stiforbindelsen understøtter kommunens sundhedspolitik.

28 MPT Grøn Plan inkl. naturstøttepunkt Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget: Grøn Plan for Furesø Kommune er en samlet plan for at styrke natur- og landskabsværdierne i kommunen og en plan for at fremme borgernes muligheder for at opleve natur og landskab. Planen peger på en række større og mindre naturprojekter med henblik på at forbedre naturværdierne og på behov for vedvarende naturpleje og øget afgræsning med får og kreaturer bl.a. i Øvre Mølleådal, på Baunesletten, i Farum Enghave, Tibberup og Bunds Å, Bringe Mose og ved Søndersø. Implementering af Grøn Plan indebærer omkostninger til projekter og naturpleje i en længere årrække. Det foreslåede budget vil kunne anvendes til mindre naturgenopretningsprojekter, naturpleje, pleje af søer og vådområder og øget afgræsning med får og kreaturer på udvalgte arealer. Midlerne vil også kunne anvendes til forundersøgelser, planlægning og samarbejde med lodsejere og borgere om de prioriterede indsatser. Der er synergi imellem indsatserne foreslået i Grøn Plan og i Natura 2000-handleplan og i den forventede vandplanlægning, så nogle af de foreslåede indsatser kan opnå medfinansiering fra staten. Derudover vil velbeskrevne naturforbedringsprojekter i visse tilfælde kunne opnå støtte fra forskellige statslige puljer eller EU. Afhængig af hvor langt budgettet rækker kan der opnås effekter indenfor følgende: Styrket naturrigdom Pleje af udvalgte småsøer og vandhuller Øget biodiversitet på nogle lokaliteter Øget areal med værdifuld tørbundsnatur Mindre udbredelse af invasive plantearter Fremhævelse af landskabskarakterer Større rekreativ værdi for borgere og andre brugere af naturen Øget opmærksomhed på natur- og landskabsværdier Borgermedvirken i naturprojekter Naturforbedringer og bedre muligheder for at opleve natur og landskab spiller sammen i de initiativer, der er peget på i Grøn Plan. Styrket natur betyder øget livskvalitet for borgerne i Furesø Kommune og borgere fra hele Hovedstadsområdet, som besøger kommunen for at nyde skovene og søerne.

29 Personaleressourcer til gennemførelse af projekterne indgår i budgettet. 4 Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Grøn Plan for Furesø Kommune har til formål at styrke biodiversiteten, som er et af de centrale elementer i en bæredygtig udvikling. Som et andet bæredygtigt element lægger Grøn Plan op til, at borgerne medvirker til at udvikle og gennemføre naturprojekter. 5 Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Indsatsen for natur og landskab understøtter Furesø Kommunes Miljø- og Klimapolitik 2014 og desuden Kommuneplan 2013, som er udarbejdet på baggrund af krav i planloven.

30 MPT Udvikling af Farum Midtby Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget: Dette anlægsforslag omfatter udviklingen af Farum Midtby - Farum Bytorv, området omkring det tidligere rådhus, Paltholmvej og Bybækgrunden. Området skal i de kommende år udvikles bl.a. på baggrund af resultatet af arkitektkonkurrencen Farum i Udvikling. Forslaget skal medvirke til en fortætning og et styrket byliv i Farum Midtby. Samtidig skal Farum Bytorv styrkes i konkurrencen med omkringliggende indkøbscentre. Nybyggeri på Bybækgrunden skal styrke sammenhængen mellem Farum Midtpunkt og resten af Midtbyen. Området omkring det tidligere rådhus skal udvikles og der skal ses på Paltholmvej. Kommunen har en central rolle i styringen og udviklingen af Farum Midtby. Kommunen skal sikre, at der tages hensyn til alle relevante interesser i området. Et aktivt kommunalt medspil giver en bedre sikring af områdets attraktivitet i årene frem til den endelige udbygning, herunder giver mulighed for midlertidige aktiviteter og sikrer mod misbrug og forfald. Den samlede udvikling af området er en kompleks helhed. Der vil bl.a. skulle tages hensyn til en række eksisterende brugeres behov. Udviklingen af Bybækgrunden skal gennemføres i tæt samspil med Farum Midtpunkt. Desuden skal der tages hensyn til en effektiv trafikafvikling i området. Og endelig er der en række kommunale hensyn knyttet til sportshallerne, ungehuset og fodboldbanen på Bybækgrunden. Forvaltningen foreslår, at der afsættes 13 mio. kr. i perioden - til udvikling af Farum Midtby, til bl.a. byggemodning af Bybækgrunden til seniorbofællesskab, reparation af pladser og belægninger på Farum Bytorv, etablering af et sammenhængende fodgængerforløb gennem Farum Bytorv ud til Frederiksborgvej og til eventuelle udgifter til rådgivning. Der kan forventes kommunale indtægter fra salg af delparceller på Bybækgrunden, salg af Frederiksborgvej 3-5 (rådhuset) og salg af de nordlige parkeringsarealer på Farum Bytorv.

31 Indsatsen skal sikre et godt by- og handelsliv i Farum Midtby. Ingen personalemæssige konsekvenser. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Indsatsen skal bl.a. gøre det lettere at færdes også til fods i Farum Midtby. Planloven og Kommuneplan Udviklingen af kommunen til en attraktiv bosætningskommune.

32 MPT Smukke bysamfund og attraktive byrum Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1.Beskrivelse af forslaget: I Kommuneplan 2013 er fastlagt en række visioner for udviklingen af byerne og centrene i kommunen: Byer og byrum skal være oplevelsesrige og levende Byer og byrum skal blive mere blå og grønne med mere natur Borgerne deltager aktivt i at skabe byrum med mere liv Den lokale kulturarv skal bevares og byarkitekturen og landskabskarakteren fremmes En af Furesø kommunes store attraktioner som bosætningskommune er de grønne omgivelser og den gode infrastruktur, som anvendes aktivt af kommunens borgere. For at understøtte borgernes stigende brug af byrum og rekreative arealer forslås det, at der afsættes midler til at gøre de eksisterende byrum og rekreative arealer mere attraktive og sammenhængende. Med henblik på at bevare den lokale kulturarv og fremme god byarkitektur gennemføres en ensartet etapevis kortlægning af kulturarv og bevaringsværdier i hele kommunen. Der er i 2015 udarbejdet en arkitektur- og byrumsstrategi, som skal danne grundlag for bestemmelser i kommuneplanen og i nye lokalplaner. Det foreslås derfor, at der afsættes midler, der kan anvendes til konkrete, fysiske tiltag til forskønnelse af byrum. til ekstern bistand til kortlægning af kulturhistorie og bevaringsværdier, og til gennemførelse af debatter om bevaring, arkitektur og byrum i lokalsamfundene. Bevillingen vil også kunne anvendes til at yde tilskud til Furesø Bevaringsfond. Bevillingen er en forlængelse af en tidligere bevilling. 2.Servicemæssige konsekvenser: Indsatsen giver mulighed for at beskytte de kulturhistoriske værdier i kommunen samt skaber mere levende og attraktive byrum. 3.Personalemæssige konsekvenser: Forslaget har ingen personalemæssige konsekvenser.

33 4.Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Indsatsen skaber mulighed for at indtænke miljø- og klima i udformningen af byrummene. 5.Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Kommuneplan 2013 og Arkitektur og byrumsstrategi. Udviklingen af kommunen til en attraktiv bosætningskommune.

34 MPT Værløse Bymidte - opfølgning på udviklingsplan Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1.Beskrivelse af forslaget: Der er i 2012 udarbejdet en udviklingsplan for Bymidten i Værløse. Udviklingsplanen skal sikre, at Værløse Bymidte fortsat vil være et attraktivt sted at færdes med et levende byliv, gode indkøbsmuligheder og gode offentlige og private servicefunktioner samt attraktive bymiljøer. Udviklingsplanen anviser en række mulige tiltag, der øger de bymæssige kvaliteter af Bymidten. Der er i 2013 og 2014 arbejdet med forskellige tiltag som beplantning, byudstyr og skiltning. I 2015 etableres overdækninger ved biograftorvet og i vil belægningen på den røde plads blive vurderet. Opgavens udgangspunkt er, at Værløse Bymidte er en velafgrænset og trafikalt velbetjent bymidte. Den ligger centralt i en ressourcestærk by og tæt på S-togsstationen. Men der er behov for at styrke bymidten. Byer i Værløses størrelse er generelt udfordrede af den stærke konkurrence i detailhandlen, når det gælder mulighederne for at fastholde et bredt udbud af både daglig- og udvalgsvarer. Det gælder også Værløse Bymidte, hvor udvalgsvareforretningerne er under pres. Værløse Bymidte rummer desuden fysiske udfordringer. Bymidtens handelsliv er ikke synligt fra det overordnede vejnet, bylivet er ikke tilstrækkelig levende og byen vender "ryggen" mod området ved stationen. Derfor er formålet at gøre bymidten mere synlig og attraktiv for besøgende, forbedre adgangen til dele af bymidten og give konkrete bud på, hvordan der kan gennemføres en by fortætning fx på dele af parkeringsarealerne ved stationen. Bevillingen er en fortsættelse af puljen på 6 mio. kr. til fortsat udvikling af Værløse Bymidte, som blev afsat i Servicemæssige konsekvenser: Indsatsen skal sikre et godt by- og handelsliv i Bymidten i Værløse. 3.Personalemæssige konsekvenser: Forslaget har ingen personalemæssige konsekvenser. 4.Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser:

35 Mulighederne for et lokalt handelsliv nedsætter behovet for at køre over længere afstande for at handle, samt muliggør brugen af cykel. 5.Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Kommuneplan 2013 og planloven. Udviklingen af kommunen til en attraktiv bosætningskommune.