Randzoner - lovsjusk og absurde meldinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Randzoner - lovsjusk og absurde meldinger"

Transkript

1 Nr. 62, Odense, den 7. september 2012 Randzoner - lovsjusk og absurde meldinger I lørdags trådte den i kraft regeringens randzonelov, som blev vedtaget i juni og sidenhen har været udsat for et sandt bombardement af kritik og afstedkommet så meget medieomtale, at selv folk udenfor landbrugets rækker er begyndt at diskutere randzoner. Bare ikke fødevareminister Mette Gjerskov, der nægter at diskutere noget som helst. Trods massiv kritik fra landmænd, lodsejere, kommuner, interesseorganisationer og et antal stævninger mod staten er fødevareministeren helt og aldeles immun. Dagen efter lovens ikrafttræden lancerede hun tilmed en kampagne med gode råd til, hvordan danskerne bedst passer på den ny natur i randzonerne, til trods for, at der som udgangspunkt ikke er adgang til randzonerne endnu. Der kan gå adskillige år, før en randzone kan opnå status af at være udyrket og dermed åben for offentligheden! Argumenter preller af Saglige, faglige og beviselige argumenter preller af på ministeren, senest i forbindelse med en analyse bestilt af Fødevareministeriet selv, der viser, at mange randzoner er placeret forkert, og at randzonernes miljøeffekt kunne tre- eller firedobles, hvis de blev brugt rigtigt og ikke bare ukritisk blev placeret som 10 m bræmmer ved alle vandløb. Hertil har fødevareministeren meddelt, at analysen ikke får nogen indflydelse på hverken udsættelse eller ændring af loven! Lovsjusk Det er lovsjusk, når en lov med så mange faktuelle fejl tvinges igennem, og det er den danske befolkning, der betaler prisen. Med den nye randzonelov kommer Danmark til at gå enegang, og vi er gået langt videre, end vi behøver i forhold til EU s mål for vandmiljøet. Hvis det udelukkende handler om, hvem der går længst, så er det ikke dygtigt. Tværtimod. Så er det dumt. Vi må endnu engang opfordre til, at Landbrug & Fødevarer melder klart ud og tager afstand fra en minister, hvis attitude og absurde udmeldinger er helt uacceptable. Dialog er i mange henseender den rigtig vej at gå. Men når dialogen med regeringen og især med ministeren nu har været forsøgt i mange måneder stort set uden held så bør Landbrug & Fødevarer lægge den dialogsøgende stil på hylden. Svær balanceakt Vi erkender, at det er en svær balanceakt for Landbrug & Fødevarer: På den ene side kræver den finansielle verden - for at lade bedrifterne fortsætte eller låne penge - at der signaleres positive meldinger om erhvervets økonomiske situation, på den anden side kræver landbruget, at der signaleres klar afstandtagen til regeringens belastende afgifter og reguleringer, som vil tynge landbruget langt ind i fremtiden. Når først lovene er vedtaget, ændres de sjældent til det bedre. Målet er dog stadig lysende klart nemlig at skabe de bedste rammevilkår og vækstmuligheder for dansk landbrug! Vilkår og vækst for erhvervet vil uden tvivl også blive et af hovedtemaerne ved generalforsamlingen den 31. oktober 2012, og jeg ser frem til en god og konstruktiv debat. Henrik Danielsen adm. direktør Høringssvar om Forslag til Vandhandleplan I juli 2012 sendte Patriotisk Selskab på vegne af Selskabets medlemmer høringssvar til den kommunale Vandhandleplan. Høringssvaret blev sendt til alle kommuner i Danmark, og det kan læses i sin fulde ordlyd på hjemmesiden 1

2 Nyt fra miljø-, husdyr- og juraafdelingen Aktuel økonomi i svineproduktionen Af seniorkonsulent Karsten Hansen De stigende foderpriser får nogle slagtesvineproducenter til at overveje at stoppe produktionen. Et totalt stop er dog heller ikke omkostningsfrit. Mens planteavlerne takket være de ugunstige vejrforhold rundt om i verden kan glæde sig over prisudviklingen, så er situationen modsat hos svineproducenterne. De stigende priser på korn og soja udhuler indtjeningen, og en del slagtesvineproducenter overvejer at stoppe produktionen med de konsekvenser, det giver for afsætningen af smågrise. Tidligere beregninger ( Driftsanalyser 2010/2011, side 148) viser, at omkostningerne ud over foderet udgør 4,50 kr. pr. kg slagtet vægt. Beløbet er inkl. forrentning af anlægskapital. Foderforbruget er 3,85 fe. pr. kg slagtet vægt fra fødsel af. Det vil sige, at notering + efterbetaling 3,85 fe.= resultat efter renter. Eksempel på økonomien i samlet svineproduktion Kr. pr. kg slagtet Notering 12,20 Reg. fragt, kødprocent m.v. -0,30 Efterbetaling 0,90 I alt 12,80 Omkostninger ud over foder Dyrlæge, avl m.v. 0,72 Løn, vedligehold, energi 1,30 Afskrivninger 0,87 Kapacitetsomkostninger 0,97-3,86 Renter anlæg og driftskapital -0,55 Rest til foder 8,39 Færdigfoder dagspris primo 8,50 Underskud pr. kg slagtet 0,11 Dette er absolut ikke et tilfredsstillende resultat, men man skal dog være opmærksom på, at så længe underskuddet ikke overstiger afskrivningerne, dannes der fortsat likviditet i produktionen. Husk også, renterne ikke falder væk, fordi produktionen stoppes. Selv om en produktion giver underskud, fjernes imidlertid ikke alle omkostninger ved at stoppe. Anlægget koster stadig penge at have stående, og lønomkostningerne kan ikke tilpasses lige med det samme. En afvikling tager tid, og en genopstart af produktionen koster og værst af alt: Ingen ved, hvor længe den nuværende situation fortsætter. Der er således ingen entydig løsning. De viste tal er gennemsnitstal for den gruppe svineproducenter, der ligger i bedste halvdel i Driftsanalyser 2010/2011. Som sædvanlig er det vigtigt at kende sine egne tal og ikke kun forholde sig til gennemsnitstal. Konklusionen er derfor, at nok er indtjeningen presset på grund af høje foderpriser, men det er stadig muligt at tjene penge til at dække de faste omkostninger. For yderligere oplysninger kontakt seniorkonsulent Karsten Hansen på tlf eller Forsøg med fermenteret raps og sojaskrå Af svinekonsulent Mette Skjold Sørensen De foreløbige resultater af en række forsøg med fodring af smågrise med fermenteret rapsskrå og sojaskrå viser mindre diarré og færre grise, der falder fra. I løbet af det seneste års tid er der foretaget en række mindre forsøg med fodring af smågrise med fermenteret rapsskrå og sojaskrå. Det er European Protein AS og Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet, der står bag forsøgene, og lige nu er forskerholdet i gang med at finde frem til den mest effektive fremstillingsproces. Hele idéen med forsøget er at udvikle et billigere alternativ til de dyre proteinkilder i smågrisefoder. I alt 60 besætninger afprøver produkterne, og de foreløbige tilbagemeldingerne lyder på mindre diarré og færre grise, der falder fra. Den daglige tilvækst ser ud til at være uændret. Det er dog vigtigt at tilføje, at de fleste forsøgsbedrifter har reduceret proteinindholdet i foderet med fermenteret raps og sojaskrå, hvilket kan være en medvirkende årsag til de færre diarrébehandlinger. Der er foreløbig kun tale om visuelle vurderinger, og fremstillingsprocessen optimeres løbende. Der skal derfor flere forsøg til, inden det kan afgøres, om de fermenterede produkter har en reel fremtid i svinefoder. 2

3 Videncenter for Svineproduktion har tidligere foretaget et større forsøg med fermenteret raps, men her var produktionsresultaterne i forsøgsholdene med fermenteret raps ikke på højde med kontrolholdene. For yderligere oplysninger - kontakt svinekonsulent Mette Skjold Sørensen på tlf eller Er du vild med projekter i marken? - så kom med på markvandring Af miljøkonsulent Kristian Petersen Tirsdag den 25. september kl er der en spændende markvandring på Ørnfeldt Gods ved Kerteminde. Markvandringen er et led i projektet Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel og effekt, som er igangsat af Videncentret for Landbrug og Aarhus Universitet med støtte fra 15. juni Fonden. Patriotisk Selskab deltager i projektet. Mange landbrug også blandt vores medlemmer - har allerede rigtig gode erfaringer med at etablere natur- og vildttiltag på deres marker som f.eks. insektvolde, barjordsstriber, græsstriber, vildtstriber og vildtbeplantninger. Der mangler dog en veldokumenteret vurdering af, hvor og hvordan tiltagene skal udformes og placeres for at have den bedste effekt i forhold til naturen. Det er baggrunden for det nye markvildtprojekt, som Patriotisk Selskab er gået med i sammen med et par af vores medlemmer, der stiller deres marker til rådighed. Vi følger projektet tæt, og undervejs vil vi præsentere resultater og erfaringer. Formål og mål Formålet med projektet er at gennemføre naturtiltag på dyrkede marker, så de store ensartede marker med tætte afgrøder får en større variation. Det vil skabe bedre levevilkår for de dyrearter, der er tilknyttet markerne som f.eks. agerhøns, harer, løbebiller, edderkopper osv. Målet er at skabe de bedste betingelser for mere natur i agerlandet. Projektet skal altså vise, hvordan selv små tiltag - med den rette placering, det rette indhold og den rigtige pleje - kan fremme naturindholdet. I projektet kobles den praktiske viden om placering, drift og pleje af natur- og vildtvenlige tiltag sammen med en række tekniske forsøg, der skal dokumentere effekten på naturen. Undervejs i projektet, der løber frem til 2015, vil der blive iværksat vejledning og undervisning af landbrugsrådgivere, landmænd og landbrugselever. Konkrete tiltag Projekterne, der afprøves på seks demonstrationsog forsøgslandbrug rundt om i Danmark, består af følgende konkrete tiltag: Tiltag langs markkanter: 2 m græsstribe, 6 m vildtstribe inkl. 15 m striber uden tilsåning (lærkepletter) og 2 m barjordsstribe. Tiltag i midtmarken: 2 m græsstribe, 2 m insektvold og 6 m vildtstribe med lærkepletter. Langs hver forsøgsmark bruges den tilstødende mark som reference, og i forsøgene indgår følgende vildtblandinger: Et-årig frøblanding (Honningurt, Boghvede, Oliehør, Fodervikke og Vårtriticale) og græsblanding (Kællingetand, Rødkløver, Hundegræs og Timoté). For yderligere oplysninger - kontakt miljøkonsulent Kristian Petersen på tlf eller Markvandring - med fokus på natur- og vildttiltag i landbruget Hvornår? Tirsdag den 25. september kl Hvor? Ørnfeldt Gods Ørnfeldtvej 102, 5300 Kerteminde Hvad? Programmet byder på baggrundsviden, en tur i marken inkl. kaffe og kage Velkomst og præsentation Opstart af projektet Etablering af tiltagene Økologisk rum som koncept De foreløbige resultater Den videre proces Hvordan? Tilmelding inden den 21. september 2012 til Birgitte Steenberg på tlf eller Hvem? Alle med interesse i natur- og vildtforvaltning er velkomne. Miljøkonsulent Kristian Petersen, Patriotisk Selskab, står for arrangementet. 3

4 Nyt fra økonomiafdelingen Skal? Skal ikke? - fristen for efterløn nærmere sig Af konsulent Bo Sigersted I juni-udgaven af Nyt fra Patriotisk Selskab skrev vi om muligheden for udbetaling af efterlønsbidraget. Fristen for at træde ud af efterlønsordningen nærmer sig nemlig den 1. oktober En lang række både økonomiske og personlige forhold spiller selvfølgelig ind, når valget skal træffes, og her nævner vi blot nogle af de ulemper, som følger med beslutningen om at træde ud af efterlønsordningen. De, der vælger at få deres efterlønsbidrag udbetalt og dermed træde ud af ordningen, vil ikke længere have mulighed for at: få efterløn optjene skattefri præmie få et seniorjob få forlænget dagpenge opnå ret til flexydelse tilmelde sig ordningen igen. Få derfor en snak med din økonomirådgiver, inden du træffer valget. For yderligere oplysninger - kontakt seniorkonsulent Bo Sigersted på tlf eller Maks kr. i fradrag på ratepension i 2012 Af konsulent Rikke Toft Stripp Hvis du har en aftale om en indbetaling på din ratepension, som ligger over kr., bør du rette henvendelse til dit pensionsselskab eller pengeinstitut for at få aftalen tilpasset. Fradraget for indbetaling på ratepension er nemlig i 2012 nedsat fra kr. til kr. Hvis du ønsker at spare flere penge op til pension end kr., kan du oprette en livrentepension med livsvarig udbetaling, hvor der fortsat er fuldt fradrag. For yderligere oplysninger - kontakt konsulent Rikke Toft Stripp på tlf eller Forhøjet afskrivningsgrundlag for visse nye driftsmidler Af seniorkonsulent Karsten Sørensen Et forhøjet afskrivningsgrundlag på 15 % for visse nye erhvervsmæssige driftsmidler. Sådan lød et af de mere positive tiltag ved regeringens skattereformforhandlinger i foråret Forhøjelsen betyder, at man ved køb af en maskine til f.eks. 1 mio. kr., får et fradrag i indkomsten på kr. Efter de hidtil gældende regler afskrives alle almindelige driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, på en fælles konto. Det nye er, at afskrivningsgrundlaget for fabriksnye driftsmidler, købt i perioden fra 30. maj 2012 til udgangen af 2013, nu udgøres af købsprisen med tillæg af 15 %. Disse køb bogføres på en særskilt konto, der må afskrives efter de almindelige regler med op til 25 % saldoafskrivning. Ved salg af driftsmidler, der er indgået på saldoen med tillæg af 15 %, skal saldoen nedskrives med salgssummen tillagt 15 %. Gælder kun erhvervsmæssige driftsmidler Selv om reglen om tillæg af 15 % til købsprisen kun gælder til udgangen af 2013, skal saldoen for driftsmidler med forhøjet afskrivningsgrundlag dog opretholdes indtil udgangen af 2017, hvor den lægges sammen med den almindelige afskrivningssaldo. Sammenlægningen indebærer, at salgssummen for driftsmidler med forhøjet afskrivningsgrundlag herefter ikke længere skal fragå med 115 %, men alene med 100 % som normalt. Det er ikke noget krav, at den nye regel skal anvendes, men det vil klart være en fordel, at afskrivningsgrundlaget hæves 15 %. Ved køb af en maskine til f.eks. 1 mio. kr., får man således foræret et fradrag i indkomsten på kr. Fradraget er dog fordelt over en årrække. Det er udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler, der omfattes af reglen og dermed ikke blandede driftsmidler, f.eks. biler, der også anvendes privat. Dog er husstandsvindmøller og små solcelleanlæg altid omfattet, uanset at strømmen leveres til privat brug, hvilket er bekræftet af skatteministeren overfor Videncentret for Landbrug. 4

5 Gælder kun nye eller fabriksnye driftsmidler Det skal dog bemærkes, at reglen kun omfatter nye eller fabriksnye driftsmidler. I relation hertil har Videncentret for Landbrug anmodet om svar på en del spørgsmål, men kun fået svar på et enkelt, nemlig at et driftsmiddel, der er produceret af virksomheden selv og derefter anvendt i egen produktion, også er omfattet af 115 % reglen. Der er endnu ikke kommet svar på, hvorvidt en maskinforhandlers demomodeller kan indgå på den nye saldo, ligesom der ikke er svaret på, om udskiftning/deludskiftning af staldinventar er omfattet. I sådanne tvivlstilfælde anbefales det at anmode SKAT om et bindende svar, og vi hjælper gerne med rådgivning. For yderligere oplysninger - kontakt seniorkonsulent Karsten Sørensen på tlf eller Tilskud til fripladser i daginstitutioner Af økonomirådgiver Henrik Frosted Afhængig af den enkeltes personlige indkomst er der mulighed for økonomisk fripladstilskud til børn i daginstitutioner. Beregningsgrundlaget er den personlige indkomst, overførselsindkomst og positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Er det opgjorte indkomstgrundlag under kr. i 2012, er egenbetalingen nul og derefter aftrappes fripladstilskuddet op til indkomstgrænsen på kr. Der kan ansøges på hvilket som helst tidspunkt af året. Hvis man tildeles et fripladstilskud, og det efterfølgende viser sig, at man har en indtægtsfremgang, der betyder for meget udbetalt i økonomisk friplads, så kan kommunen kræve tilbagebetaling af det for meget udbetalte tilskud. Har man derimod haft en indtægtsnedgang, så efterregulerer kommunen ikke tilsvarende fripladstilskuddet. Forældre skal selv genansøge om økonomisk fripladstilskud efter de ændrede indkomstforhold. Der skal hvert år søges om nyt økonomisk fripladstilskud. For yderligere oplysninger - kontakt økonomirådgiver Henrik Frosted på tlf eller Er din vandafledningsafgift beregnet korrekt? Af konsulent Maria Bendtsen Vær opmærksom på, om din vandafledningsafgift, dvs. spildevandsafgift, er beregnet korrekt. På nogle opgørelser fra vandforsynings-selskaberne har vi nemlig set, at der er blevet opkrævet vandafledningsafgift på den del af vandet, som er blevet brugt i virksomhedsdriften. Der skal imidlertid kun betales vandafledningsafgift af den andel, der bruges privat og til eventuelle udlejningsboliger. Hvis der er opsat bimålere ved stuehuset og/eller udlejningsboligen, beregnes vandafledningsafgiften efter, hvor meget vand der er løbet igennem bimålerne, og vandmængden ganges med beregningssatsen. Hvis der ikke er opsat bimålere, beregnes vandafledningsafgiften med 170 m 3 vand om året pr. husstand gange satsen. For yderligere oplysninger - kontakt konsulent Maria Bendtsen på tlf eller Ulovlige aktionærlån Af seniorkonsulent, statsaut. revisor Palle Offersen Et nyt lovforslag vedrørende aktionærlån kan få store konsekvenser for hovedaktionærer, som ikke ser sig for. Vedtages loven, vil den få virkning allerede fra 14. august Fremover vil alle lån, som en hovedaktionær optager i sit selskab, skulle beskattes som løn eller evt. udbytte. Der er ingen reparationsbestemmelser, dvs., at tilbagebetaling af lånet ikke vil medføre ret til annullering af beskatningspligten. Loven vil være en betydelig skærpelse over for hovedaktionærlån, som i forvejen er ulovlige i henhold til selskabsloven. Vi vil snarest udarbejde en nærmere beskrivelse af problemstillingen, som vil blive lagt på vores hjemmeside, og vi vil kontakte de selskabskunder, som kan blive ramt af de skærpede regler. For yderligere oplysninger - kontakt seniorkonsulent Palle Offersen på tlf eller 5

6 Kom sikkert igennem en forandringsproces - brug en handlingsplan Af seniorkonsulent, statsaut. revisor Palle Offersen Hvordan styres en forandringsproces bedst igennem? Det vil vi gerne give vores bud på og hjælp til, og derfor har vi udviklet et nyt koncept, der skal gøre det nemmere at komme igennem de faser, som altid følger med, når noget skal forandres. Henover sommeren har vi udviklet en handlingsplan, der skal gøre det mere overskueligt at komme fra A til B - uanset om forandringsprocessen gælder hele virksomhedens strategigrundlag, produktionsomlægninger, etablering af nye afdelinger, investeringsprojekter eller andre større eller mindre projekter. Ideen er, at udvalgte konsulenter hos Patriotisk Selskab skal fungere som sparringspartner for de medlemmer, som ønsker at gennemføre en forandringsproces. Handlingsplanen skal sikre, at det under hele processen er tydeligt, hvad der skal gøres, af hvem og hvornår. Et hurtigt økonomisk overblik med Ø90-online Af økonomirådgiver Helle Boye, Ø90-superbruger For brugere af Ø90-online er det nu muligt at udskrive en råbalance. Råbalancen gør det nemt på et hvilket som helst tidspunkt at tage den aktuelle driftsøkonomiske temperatur i en virksomhed. Råbalancen er altså en rå udskrift af den bogføring, der er foretaget for perioden med samme opstilling som årsrapporten. Så nemt er det Med F7 i kasseregistrering åbnes dialoggen Bestilling online. Her sættes et flueben i linjen 730 råbalance, og der indtastes den fra- og til-dato, som råbalancen skal vise. Perioden skal være hele måneder. For yderligere oplysninger kontakt din økonomimedarbejder hos Patriotisk Selskab eller en Ø90-superbruger. Det er ligeledes vigtigt, at alle de rigtige fagspecialister bliver inddraget rettidigt i processen, og her kan vi drage fordel af, at alle kompetencer og erfaringer er samlet under ét tag. Samtidig kan vi trække på det store netværk af specialister, som vi samarbejder med i ind- og udland. Vi er allerede i gang med at afprøve konceptet, men vi vil gerne have flere medlemmer med fra start. Kontakt os for en uforpligtende snak om mulighederne. For yderligere oplysninger - kontakt seniorkonsulent, statsaut. revisor Palle Offersen på tlf eller 6

7 Nyt fra administrationen Nyansættelser i husdyr-, miljø og juraafdelingen Mette Skjold Sørensen miljøkonsulent tlf Landbrugstekniker Mette Skjold Sørensen ny svinekonsulent Landbrugstekniker Mette Skjold Sørensen (37 år) er pr. 1. juli 2012 ansat som svinekonsulent. Mette er uddannet på Vejby Landbrugsskole med svineproduktion som speciale og har tidligere arbejdet hos bl.a. Centrovice, i Assens Kommune og som driftsleder i større sobesætninger. Mette skal hos Patriotisk Selskab beskæftige sig med produktionsrådgivning, E-kontrol, APV og husdyrbrugsgodkendelser. Hans Jørgen Tellerup seniorkonsulent tlf Cand. agro. Hans Jørgen Tellerup ny seniorkonsulent Hans Jørgen Tellerup (43 år) er pr. 15. august ansat som seniorkonsulent. Hans Jørgen har tidligere arbejdet for Svinefællesledelsen på Fyn, Danske Svineproducenter, LRØ og Agrotech. Her har han især beskæftiget sig med miljøteknologi, biogas, miljøgodkendelser og udvikling af svineproduktionen. Hans Jørgen har ligeledes stor erfaring inden for svineproduktion. Hans Jørgen skal hos Patriotisk Selskab arbejde med strategisk rådgivning på miljø- og energiområdet. Tine Marguard Zimmermann miljøkonsulent tlf Civilingeniør Tine Marquard Zimmermann ny miljøkonsulent Civilingeniør Tine Marquard Zimmermann (28 år) er pr. 6. august 2012 ansat som miljøkonsulent. Tine er uddannet på Aalborg Universitet med speciale i miljøplanlægning og bæredygtighed. Tine har erfaring med miljøgodkendelse af husdyrbrug, BAT og miljøstyringsværktøjer inden for landbruget. Tine skal hos Patriotisk Selskab arbejde med miljøgodkendelser og generelle miljøspørgsmål. Kirsten Dühr juridisk konsulent tlf Advokat Kirsten Dühr ny juridisk konsulent Advokat Kirsten Dühr (29 år) er pr. 13. august 2012 ansat som juridisk konsulent. Kirsten kommer fra en stilling som advokat hos Focus Advokater, Odense, hvor hun har været tilknyttet afdelingen for fast ejendom, med primære arbejdsområder inden for erhvervs- og boliglejeret. Tidligere har Kirsten arbejdet hos advokatfirmaet Kromann Reumert, København. Kirsten skal hos Patriotisk Selskab arbejde med lejeret, forpagtningsaftaler og miljøsager. 7

8 Nyansættelse i planteavlsafdelingen Peter Hvid planteavlskonsulent tlf Cand. agro. Peter Hvid ny planteavlskonsulent Cand. agro. Peter Hvid (31 år) er pr. 1. september 2012 ansat som konsulent i planteavlsafdelingen, hvor han bl.a. skal arbejde med forsøg og jordprøver. Peter kommer fra en stilling som forsøgsmedarbejder hos Gefion. Han har stor erfaring med blandt andet sprøjtemidler og organisering af forsøg og stor indsigt i ukrudtsarter og svampesygdomme. Nyansættelser i økonomiafdelingen Søs Clausen økonomirådgiver Jordbrugsteknolog Søs Clausen ny økonomirådgiver Jordbrugsteknolog Søs Clausen (25 år) er pr. 1. september 2012 ansat som økonomirådgiver. Søs er uddannet jordbrugsteknolog fra Erhvervsakademiet i Århus med speciale i økonomi og kommer fra en stilling som Ø90-supporter på Videncenter for Landbrug. Søs har stor indsigt i og erfaring med Ø90 og skal bl.a. arbejde med Ø90, budgetter og benchmarking. Studietur til Torino og derfor nedsat bemanding Fra torsdag den 13. september til lørdag den 15. september rejser en gruppe medarbejdere fra Patriotisk Selskab på studietur til Torino. Det betyder nedsat bemanding torsdag og fredag i dén uge, men de tilbageværende kolleger har lovet at gøre, hvad de kan, for at hjælpe dem, der ringer eller kommer forbi. Datoer til kalenderen Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved den 31. oktober 2012, hvor den årlige generalforsamling finder sted på Odense Congress Center. Der vil selvfølgelig komme flere informationer senere. Sæt også kryds ved den 12. december 2012, hvor Patriotisk Selskab afholder den årlige økonomikonference, flere informationer senere. Følg i øvrigt med i omtalen af vores møder, kurser og konferencer på Kasper Skovgaard Hansen økonomimedarbejder Jordbrugsteknolog Kasper Skovgaard Hansen ny økonomimedarbejder Nyuddannet jordbrugsteknolog Kasper Skovgaard Hansen (28 år) er pr. 15. september 2012 ansat som økonomimedarbejder. Kasper har speciale i økonomi og har under sit studium været i praktik i Patriotisk Selskab. Kasper har løbende under sit studium arbejdet praktisk i landbruget. Nyt fra Patriotisk Selskab udgives af Patriotisk Selskab, Ørbækvej 276, 5220, Odense SØ Bladet udkommer ca. 6 gange om året; næste nummer udkommer i uge 45, Oplag: eksemplarer Hel eller delvis gengivelse af Nyt fra Patriotisk Selskab er ikke tilladt uden forudgående skriftlig tilladelse. 8

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Til samtlige kommuner, m.fl.

Til samtlige kommuner, m.fl. Til samtlige kommuner, m.fl. Orientering om ny bekendtgørelse om dagtilbud som følge af indførelsen af regler om anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud i dagtilbud

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

SKATM-2012-00-09. Driftsmidler. Afskrivningsgrundlag. Forhøjet med

SKATM-2012-00-09. Driftsmidler. Afskrivningsgrundlag. Forhøjet med Page 1 of 8 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Skat > Skattemeddelelser > 00 Ændringer til love og forskrifter > SKATM-2012-00-09. Driftsmidler. Afskrivningsgrundlag. Forhøjet med 15 pct. Skattemeddelelse

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet. Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel Temaaften - SOLCELLER En skattemæssig og økonomisk vinkel Agenda Definition af VE-anlæg Skatteregler vedrørende VE-anlæg Servicefradrag Andre skattemæssige konsekvenser Tilbagebetalingstid, rentabilitet

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

SKATTEFIF 2011. v/ Jette Stigsen Bräuner. Skatterådgiver HD. www.slf.dk. Nr. 1

SKATTEFIF 2011. v/ Jette Stigsen Bräuner. Skatterådgiver HD. www.slf.dk. Nr. 1 SKATTEFIF 2011 v/ Jette Stigsen Bräuner Skatterådgiver HD Nr. 1 Nr. 2 Genopretningspakke Personfradrag uændret 42.900 kr. Topskattegrænse uændret 389.900 kr. Gælder i årene 2011, 2012 og 2013. Nr. 3 Maksimal

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme

Læs mere

1. Ønsker du at søge om hjælp til betaling af daginstitution i Egedal Kommune, kan du gå til siden om økonomisk friplads på vores hjemmeside,

1. Ønsker du at søge om hjælp til betaling af daginstitution i Egedal Kommune, kan du gå til siden om økonomisk friplads på vores hjemmeside, 1. Ønsker du at søge om hjælp til betaling af daginstitution i Egedal Kommune, kan du gå til siden om økonomisk friplads på vores hjemmeside, www.egedalkommune.dk/friplads. Klik på linket Den digitale

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

DER SÆTTES FOKUS PÅ DEN AKTUELLE OG FREMTIDIGE ØKONOMISKE SITUATION FOR SVINEPRODUCENTER. ØKONOMISK STORMØDE FOR SVINEPRODUCENTER

DER SÆTTES FOKUS PÅ DEN AKTUELLE OG FREMTIDIGE ØKONOMISKE SITUATION FOR SVINEPRODUCENTER. ØKONOMISK STORMØDE FOR SVINEPRODUCENTER ØKONOMISK STORMØDE FOR SVINEPRODUCENTER VARM EFTERÅRSSTEMNING I SVINEPRODUKTIONEN? 2. November 2016 DER SÆTTES FOKUS PÅ DEN AKTUELLE OG FREMTIDIGE ØKONOMISKE SITUATION FOR SVINEPRODUCENTER. Onsdag, den

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt J.nr. 2007-418-0020 Dato: 17. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 350-359 af 27. august 2007.

Læs mere

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Forskudsregistrering 2011 Landbrugets skattemæssige beholdninger herunder salgsbeholdninger Ekstra skat på store pensionsudbetalinger fra 2011 Forskudsregistreringen

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse - 1 Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog før sommerferien et lovforslag, der bl.a. var rettet mod beskatningen af multinationale

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd Svineproduktion i Tyskland Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, Husdyrholdets størrelse i DK Maksimalt 750 DE inden for en landbrugsbedrift Senere mulighed for 950 DE, hvis visse skærpede krav til dyrevelfærd

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING KORT OM LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) blev etableret i 1980. Fonden blev skabt af indefrosne dyrtidsportioner, der blev indbetalt i perioden 1977-79 til alle danske lønmodtagere,

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Guide: Få styr på dine efterlønspenge

Guide: Få styr på dine efterlønspenge Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Opgave 7.1. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger. Stykomkostninger er de variable omkostninger (afhænger af produktionens størrelse).

Opgave 7.1. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger. Stykomkostninger er de variable omkostninger (afhænger af produktionens størrelse). 71 7. Kapacitetsomkostninger Opgave 7.1. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger A) Stykomkostning eller kapacitetsomkostning? Sæt kryds ved det rigtige svar! NPK-gødning til hvede Reparation af

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

DET SKAL DU VIDE OM DE NYE DAGPENGEREGLER

DET SKAL DU VIDE OM DE NYE DAGPENGEREGLER DET SKAL DU VIDE OM DE NYE DAGPENGEREGLER Dagpenge for en hel måned ad gangen Mulighed for dagpenge i længere tid Optjening af dagpengeret ud fra din indkomst Det er nogle af de nye regler, som du kan

Læs mere

SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 ÅRHUS N AGRO FOOD PARK AARHUS N

SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 ÅRHUS N AGRO FOOD PARK AARHUS N DEMO BUDGET KØB AF EJENDOM Vejledning budget 01.01.2016 31.12.2016 SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 ÅRHUS N AGRO FOOD PARK 15 8200 AARHUS N INDHOLD ÅRSBUDGET 3 5-kolonner... 4

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur

Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur DLBR Ø90 Råbalance den økonomiske temperatur Råbalancen er et værktøj til at tage den aktuelle driftsøkonomiske temperatur på en ejendom når som helst.

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere