Randzoner - lovsjusk og absurde meldinger

Transkript

1 Nr. 62, Odense, den 7. september 2012 Randzoner - lovsjusk og absurde meldinger I lørdags trådte den i kraft regeringens randzonelov, som blev vedtaget i juni og sidenhen har været udsat for et sandt bombardement af kritik og afstedkommet så meget medieomtale, at selv folk udenfor landbrugets rækker er begyndt at diskutere randzoner. Bare ikke fødevareminister Mette Gjerskov, der nægter at diskutere noget som helst. Trods massiv kritik fra landmænd, lodsejere, kommuner, interesseorganisationer og et antal stævninger mod staten er fødevareministeren helt og aldeles immun. Dagen efter lovens ikrafttræden lancerede hun tilmed en kampagne med gode råd til, hvordan danskerne bedst passer på den ny natur i randzonerne, til trods for, at der som udgangspunkt ikke er adgang til randzonerne endnu. Der kan gå adskillige år, før en randzone kan opnå status af at være udyrket og dermed åben for offentligheden! Argumenter preller af Saglige, faglige og beviselige argumenter preller af på ministeren, senest i forbindelse med en analyse bestilt af Fødevareministeriet selv, der viser, at mange randzoner er placeret forkert, og at randzonernes miljøeffekt kunne tre- eller firedobles, hvis de blev brugt rigtigt og ikke bare ukritisk blev placeret som 10 m bræmmer ved alle vandløb. Hertil har fødevareministeren meddelt, at analysen ikke får nogen indflydelse på hverken udsættelse eller ændring af loven! Lovsjusk Det er lovsjusk, når en lov med så mange faktuelle fejl tvinges igennem, og det er den danske befolkning, der betaler prisen. Med den nye randzonelov kommer Danmark til at gå enegang, og vi er gået langt videre, end vi behøver i forhold til EU s mål for vandmiljøet. Hvis det udelukkende handler om, hvem der går længst, så er det ikke dygtigt. Tværtimod. Så er det dumt. Vi må endnu engang opfordre til, at Landbrug & Fødevarer melder klart ud og tager afstand fra en minister, hvis attitude og absurde udmeldinger er helt uacceptable. Dialog er i mange henseender den rigtig vej at gå. Men når dialogen med regeringen og især med ministeren nu har været forsøgt i mange måneder stort set uden held så bør Landbrug & Fødevarer lægge den dialogsøgende stil på hylden. Svær balanceakt Vi erkender, at det er en svær balanceakt for Landbrug & Fødevarer: På den ene side kræver den finansielle verden - for at lade bedrifterne fortsætte eller låne penge - at der signaleres positive meldinger om erhvervets økonomiske situation, på den anden side kræver landbruget, at der signaleres klar afstandtagen til regeringens belastende afgifter og reguleringer, som vil tynge landbruget langt ind i fremtiden. Når først lovene er vedtaget, ændres de sjældent til det bedre. Målet er dog stadig lysende klart nemlig at skabe de bedste rammevilkår og vækstmuligheder for dansk landbrug! Vilkår og vækst for erhvervet vil uden tvivl også blive et af hovedtemaerne ved generalforsamlingen den 31. oktober 2012, og jeg ser frem til en god og konstruktiv debat. Henrik Danielsen adm. direktør Høringssvar om Forslag til Vandhandleplan I juli 2012 sendte Patriotisk Selskab på vegne af Selskabets medlemmer høringssvar til den kommunale Vandhandleplan. Høringssvaret blev sendt til alle kommuner i Danmark, og det kan læses i sin fulde ordlyd på hjemmesiden 1

2 Nyt fra miljø-, husdyr- og juraafdelingen Aktuel økonomi i svineproduktionen Af seniorkonsulent Karsten Hansen De stigende foderpriser får nogle slagtesvineproducenter til at overveje at stoppe produktionen. Et totalt stop er dog heller ikke omkostningsfrit. Mens planteavlerne takket være de ugunstige vejrforhold rundt om i verden kan glæde sig over prisudviklingen, så er situationen modsat hos svineproducenterne. De stigende priser på korn og soja udhuler indtjeningen, og en del slagtesvineproducenter overvejer at stoppe produktionen med de konsekvenser, det giver for afsætningen af smågrise. Tidligere beregninger ( Driftsanalyser 2010/2011, side 148) viser, at omkostningerne ud over foderet udgør 4,50 kr. pr. kg slagtet vægt. Beløbet er inkl. forrentning af anlægskapital. Foderforbruget er 3,85 fe. pr. kg slagtet vægt fra fødsel af. Det vil sige, at notering + efterbetaling 3,85 fe.= resultat efter renter. Eksempel på økonomien i samlet svineproduktion Kr. pr. kg slagtet Notering 12,20 Reg. fragt, kødprocent m.v. -0,30 Efterbetaling 0,90 I alt 12,80 Omkostninger ud over foder Dyrlæge, avl m.v. 0,72 Løn, vedligehold, energi 1,30 Afskrivninger 0,87 Kapacitetsomkostninger 0,97-3,86 Renter anlæg og driftskapital -0,55 Rest til foder 8,39 Færdigfoder dagspris primo 8,50 Underskud pr. kg slagtet 0,11 Dette er absolut ikke et tilfredsstillende resultat, men man skal dog være opmærksom på, at så længe underskuddet ikke overstiger afskrivningerne, dannes der fortsat likviditet i produktionen. Husk også, renterne ikke falder væk, fordi produktionen stoppes. Selv om en produktion giver underskud, fjernes imidlertid ikke alle omkostninger ved at stoppe. Anlægget koster stadig penge at have stående, og lønomkostningerne kan ikke tilpasses lige med det samme. En afvikling tager tid, og en genopstart af produktionen koster og værst af alt: Ingen ved, hvor længe den nuværende situation fortsætter. Der er således ingen entydig løsning. De viste tal er gennemsnitstal for den gruppe svineproducenter, der ligger i bedste halvdel i Driftsanalyser 2010/2011. Som sædvanlig er det vigtigt at kende sine egne tal og ikke kun forholde sig til gennemsnitstal. Konklusionen er derfor, at nok er indtjeningen presset på grund af høje foderpriser, men det er stadig muligt at tjene penge til at dække de faste omkostninger. For yderligere oplysninger kontakt seniorkonsulent Karsten Hansen på tlf eller kh@patriotisk.dk Forsøg med fermenteret raps og sojaskrå Af svinekonsulent Mette Skjold Sørensen De foreløbige resultater af en række forsøg med fodring af smågrise med fermenteret rapsskrå og sojaskrå viser mindre diarré og færre grise, der falder fra. I løbet af det seneste års tid er der foretaget en række mindre forsøg med fodring af smågrise med fermenteret rapsskrå og sojaskrå. Det er European Protein AS og Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet, der står bag forsøgene, og lige nu er forskerholdet i gang med at finde frem til den mest effektive fremstillingsproces. Hele idéen med forsøget er at udvikle et billigere alternativ til de dyre proteinkilder i smågrisefoder. I alt 60 besætninger afprøver produkterne, og de foreløbige tilbagemeldingerne lyder på mindre diarré og færre grise, der falder fra. Den daglige tilvækst ser ud til at være uændret. Det er dog vigtigt at tilføje, at de fleste forsøgsbedrifter har reduceret proteinindholdet i foderet med fermenteret raps og sojaskrå, hvilket kan være en medvirkende årsag til de færre diarrébehandlinger. Der er foreløbig kun tale om visuelle vurderinger, og fremstillingsprocessen optimeres løbende. Der skal derfor flere forsøg til, inden det kan afgøres, om de fermenterede produkter har en reel fremtid i svinefoder. 2

3 Videncenter for Svineproduktion har tidligere foretaget et større forsøg med fermenteret raps, men her var produktionsresultaterne i forsøgsholdene med fermenteret raps ikke på højde med kontrolholdene. For yderligere oplysninger - kontakt svinekonsulent Mette Skjold Sørensen på tlf eller mss@patriotisk.dk Er du vild med projekter i marken? - så kom med på markvandring Af miljøkonsulent Kristian Petersen Tirsdag den 25. september kl er der en spændende markvandring på Ørnfeldt Gods ved Kerteminde. Markvandringen er et led i projektet Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel og effekt, som er igangsat af Videncentret for Landbrug og Aarhus Universitet med støtte fra 15. juni Fonden. Patriotisk Selskab deltager i projektet. Mange landbrug også blandt vores medlemmer - har allerede rigtig gode erfaringer med at etablere natur- og vildttiltag på deres marker som f.eks. insektvolde, barjordsstriber, græsstriber, vildtstriber og vildtbeplantninger. Der mangler dog en veldokumenteret vurdering af, hvor og hvordan tiltagene skal udformes og placeres for at have den bedste effekt i forhold til naturen. Det er baggrunden for det nye markvildtprojekt, som Patriotisk Selskab er gået med i sammen med et par af vores medlemmer, der stiller deres marker til rådighed. Vi følger projektet tæt, og undervejs vil vi præsentere resultater og erfaringer. Formål og mål Formålet med projektet er at gennemføre naturtiltag på dyrkede marker, så de store ensartede marker med tætte afgrøder får en større variation. Det vil skabe bedre levevilkår for de dyrearter, der er tilknyttet markerne som f.eks. agerhøns, harer, løbebiller, edderkopper osv. Målet er at skabe de bedste betingelser for mere natur i agerlandet. Projektet skal altså vise, hvordan selv små tiltag - med den rette placering, det rette indhold og den rigtige pleje - kan fremme naturindholdet. I projektet kobles den praktiske viden om placering, drift og pleje af natur- og vildtvenlige tiltag sammen med en række tekniske forsøg, der skal dokumentere effekten på naturen. Undervejs i projektet, der løber frem til 2015, vil der blive iværksat vejledning og undervisning af landbrugsrådgivere, landmænd og landbrugselever. Konkrete tiltag Projekterne, der afprøves på seks demonstrationsog forsøgslandbrug rundt om i Danmark, består af følgende konkrete tiltag: Tiltag langs markkanter: 2 m græsstribe, 6 m vildtstribe inkl. 15 m striber uden tilsåning (lærkepletter) og 2 m barjordsstribe. Tiltag i midtmarken: 2 m græsstribe, 2 m insektvold og 6 m vildtstribe med lærkepletter. Langs hver forsøgsmark bruges den tilstødende mark som reference, og i forsøgene indgår følgende vildtblandinger: Et-årig frøblanding (Honningurt, Boghvede, Oliehør, Fodervikke og Vårtriticale) og græsblanding (Kællingetand, Rødkløver, Hundegræs og Timoté). For yderligere oplysninger - kontakt miljøkonsulent Kristian Petersen på tlf eller krp@patriotisk.dk Markvandring - med fokus på natur- og vildttiltag i landbruget Hvornår? Tirsdag den 25. september kl Hvor? Ørnfeldt Gods Ørnfeldtvej 102, 5300 Kerteminde Hvad? Programmet byder på baggrundsviden, en tur i marken inkl. kaffe og kage Velkomst og præsentation Opstart af projektet Etablering af tiltagene Økologisk rum som koncept De foreløbige resultater Den videre proces Hvordan? Tilmelding inden den 21. september 2012 til Birgitte Steenberg på tlf eller reception@patriotisk.dk Hvem? Alle med interesse i natur- og vildtforvaltning er velkomne. Miljøkonsulent Kristian Petersen, Patriotisk Selskab, står for arrangementet. 3

4 Nyt fra økonomiafdelingen Skal? Skal ikke? - fristen for efterløn nærmere sig Af konsulent Bo Sigersted I juni-udgaven af Nyt fra Patriotisk Selskab skrev vi om muligheden for udbetaling af efterlønsbidraget. Fristen for at træde ud af efterlønsordningen nærmer sig nemlig den 1. oktober En lang række både økonomiske og personlige forhold spiller selvfølgelig ind, når valget skal træffes, og her nævner vi blot nogle af de ulemper, som følger med beslutningen om at træde ud af efterlønsordningen. De, der vælger at få deres efterlønsbidrag udbetalt og dermed træde ud af ordningen, vil ikke længere have mulighed for at: få efterløn optjene skattefri præmie få et seniorjob få forlænget dagpenge opnå ret til flexydelse tilmelde sig ordningen igen. Få derfor en snak med din økonomirådgiver, inden du træffer valget. For yderligere oplysninger - kontakt seniorkonsulent Bo Sigersted på tlf eller bs@patriotisk.dk Maks kr. i fradrag på ratepension i 2012 Af konsulent Rikke Toft Stripp Hvis du har en aftale om en indbetaling på din ratepension, som ligger over kr., bør du rette henvendelse til dit pensionsselskab eller pengeinstitut for at få aftalen tilpasset. Fradraget for indbetaling på ratepension er nemlig i 2012 nedsat fra kr. til kr. Hvis du ønsker at spare flere penge op til pension end kr., kan du oprette en livrentepension med livsvarig udbetaling, hvor der fortsat er fuldt fradrag. For yderligere oplysninger - kontakt konsulent Rikke Toft Stripp på tlf eller rth@patriotisk.dk Forhøjet afskrivningsgrundlag for visse nye driftsmidler Af seniorkonsulent Karsten Sørensen Et forhøjet afskrivningsgrundlag på 15 % for visse nye erhvervsmæssige driftsmidler. Sådan lød et af de mere positive tiltag ved regeringens skattereformforhandlinger i foråret Forhøjelsen betyder, at man ved køb af en maskine til f.eks. 1 mio. kr., får et fradrag i indkomsten på kr. Efter de hidtil gældende regler afskrives alle almindelige driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, på en fælles konto. Det nye er, at afskrivningsgrundlaget for fabriksnye driftsmidler, købt i perioden fra 30. maj 2012 til udgangen af 2013, nu udgøres af købsprisen med tillæg af 15 %. Disse køb bogføres på en særskilt konto, der må afskrives efter de almindelige regler med op til 25 % saldoafskrivning. Ved salg af driftsmidler, der er indgået på saldoen med tillæg af 15 %, skal saldoen nedskrives med salgssummen tillagt 15 %. Gælder kun erhvervsmæssige driftsmidler Selv om reglen om tillæg af 15 % til købsprisen kun gælder til udgangen af 2013, skal saldoen for driftsmidler med forhøjet afskrivningsgrundlag dog opretholdes indtil udgangen af 2017, hvor den lægges sammen med den almindelige afskrivningssaldo. Sammenlægningen indebærer, at salgssummen for driftsmidler med forhøjet afskrivningsgrundlag herefter ikke længere skal fragå med 115 %, men alene med 100 % som normalt. Det er ikke noget krav, at den nye regel skal anvendes, men det vil klart være en fordel, at afskrivningsgrundlaget hæves 15 %. Ved køb af en maskine til f.eks. 1 mio. kr., får man således foræret et fradrag i indkomsten på kr. Fradraget er dog fordelt over en årrække. Det er udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler, der omfattes af reglen og dermed ikke blandede driftsmidler, f.eks. biler, der også anvendes privat. Dog er husstandsvindmøller og små solcelleanlæg altid omfattet, uanset at strømmen leveres til privat brug, hvilket er bekræftet af skatteministeren overfor Videncentret for Landbrug. 4

5 Gælder kun nye eller fabriksnye driftsmidler Det skal dog bemærkes, at reglen kun omfatter nye eller fabriksnye driftsmidler. I relation hertil har Videncentret for Landbrug anmodet om svar på en del spørgsmål, men kun fået svar på et enkelt, nemlig at et driftsmiddel, der er produceret af virksomheden selv og derefter anvendt i egen produktion, også er omfattet af 115 % reglen. Der er endnu ikke kommet svar på, hvorvidt en maskinforhandlers demomodeller kan indgå på den nye saldo, ligesom der ikke er svaret på, om udskiftning/deludskiftning af staldinventar er omfattet. I sådanne tvivlstilfælde anbefales det at anmode SKAT om et bindende svar, og vi hjælper gerne med rådgivning. For yderligere oplysninger - kontakt seniorkonsulent Karsten Sørensen på tlf eller ks@patriotisk.dk. Tilskud til fripladser i daginstitutioner Af økonomirådgiver Henrik Frosted Afhængig af den enkeltes personlige indkomst er der mulighed for økonomisk fripladstilskud til børn i daginstitutioner. Beregningsgrundlaget er den personlige indkomst, overførselsindkomst og positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Er det opgjorte indkomstgrundlag under kr. i 2012, er egenbetalingen nul og derefter aftrappes fripladstilskuddet op til indkomstgrænsen på kr. Der kan ansøges på hvilket som helst tidspunkt af året. Hvis man tildeles et fripladstilskud, og det efterfølgende viser sig, at man har en indtægtsfremgang, der betyder for meget udbetalt i økonomisk friplads, så kan kommunen kræve tilbagebetaling af det for meget udbetalte tilskud. Har man derimod haft en indtægtsnedgang, så efterregulerer kommunen ikke tilsvarende fripladstilskuddet. Forældre skal selv genansøge om økonomisk fripladstilskud efter de ændrede indkomstforhold. Der skal hvert år søges om nyt økonomisk fripladstilskud. For yderligere oplysninger - kontakt økonomirådgiver Henrik Frosted på tlf eller htf@patriotisk.dk Er din vandafledningsafgift beregnet korrekt? Af konsulent Maria Bendtsen Vær opmærksom på, om din vandafledningsafgift, dvs. spildevandsafgift, er beregnet korrekt. På nogle opgørelser fra vandforsynings-selskaberne har vi nemlig set, at der er blevet opkrævet vandafledningsafgift på den del af vandet, som er blevet brugt i virksomhedsdriften. Der skal imidlertid kun betales vandafledningsafgift af den andel, der bruges privat og til eventuelle udlejningsboliger. Hvis der er opsat bimålere ved stuehuset og/eller udlejningsboligen, beregnes vandafledningsafgiften efter, hvor meget vand der er løbet igennem bimålerne, og vandmængden ganges med beregningssatsen. Hvis der ikke er opsat bimålere, beregnes vandafledningsafgiften med 170 m 3 vand om året pr. husstand gange satsen. For yderligere oplysninger - kontakt konsulent Maria Bendtsen på tlf eller mb@patriotisk.dk Ulovlige aktionærlån Af seniorkonsulent, statsaut. revisor Palle Offersen Et nyt lovforslag vedrørende aktionærlån kan få store konsekvenser for hovedaktionærer, som ikke ser sig for. Vedtages loven, vil den få virkning allerede fra 14. august Fremover vil alle lån, som en hovedaktionær optager i sit selskab, skulle beskattes som løn eller evt. udbytte. Der er ingen reparationsbestemmelser, dvs., at tilbagebetaling af lånet ikke vil medføre ret til annullering af beskatningspligten. Loven vil være en betydelig skærpelse over for hovedaktionærlån, som i forvejen er ulovlige i henhold til selskabsloven. Vi vil snarest udarbejde en nærmere beskrivelse af problemstillingen, som vil blive lagt på vores hjemmeside, og vi vil kontakte de selskabskunder, som kan blive ramt af de skærpede regler. For yderligere oplysninger - kontakt seniorkonsulent Palle Offersen på tlf eller pof@patriotisk.dk 5

6 Kom sikkert igennem en forandringsproces - brug en handlingsplan Af seniorkonsulent, statsaut. revisor Palle Offersen Hvordan styres en forandringsproces bedst igennem? Det vil vi gerne give vores bud på og hjælp til, og derfor har vi udviklet et nyt koncept, der skal gøre det nemmere at komme igennem de faser, som altid følger med, når noget skal forandres. Henover sommeren har vi udviklet en handlingsplan, der skal gøre det mere overskueligt at komme fra A til B - uanset om forandringsprocessen gælder hele virksomhedens strategigrundlag, produktionsomlægninger, etablering af nye afdelinger, investeringsprojekter eller andre større eller mindre projekter. Ideen er, at udvalgte konsulenter hos Patriotisk Selskab skal fungere som sparringspartner for de medlemmer, som ønsker at gennemføre en forandringsproces. Handlingsplanen skal sikre, at det under hele processen er tydeligt, hvad der skal gøres, af hvem og hvornår. Et hurtigt økonomisk overblik med Ø90-online Af økonomirådgiver Helle Boye, Ø90-superbruger For brugere af Ø90-online er det nu muligt at udskrive en råbalance. Råbalancen gør det nemt på et hvilket som helst tidspunkt at tage den aktuelle driftsøkonomiske temperatur i en virksomhed. Råbalancen er altså en rå udskrift af den bogføring, der er foretaget for perioden med samme opstilling som årsrapporten. Så nemt er det Med F7 i kasseregistrering åbnes dialoggen Bestilling online. Her sættes et flueben i linjen 730 råbalance, og der indtastes den fra- og til-dato, som råbalancen skal vise. Perioden skal være hele måneder. For yderligere oplysninger kontakt din økonomimedarbejder hos Patriotisk Selskab eller en Ø90-superbruger. Det er ligeledes vigtigt, at alle de rigtige fagspecialister bliver inddraget rettidigt i processen, og her kan vi drage fordel af, at alle kompetencer og erfaringer er samlet under ét tag. Samtidig kan vi trække på det store netværk af specialister, som vi samarbejder med i ind- og udland. Vi er allerede i gang med at afprøve konceptet, men vi vil gerne have flere medlemmer med fra start. Kontakt os for en uforpligtende snak om mulighederne. For yderligere oplysninger - kontakt seniorkonsulent, statsaut. revisor Palle Offersen på tlf eller pof@patriotisk.dk 6

7 Nyt fra administrationen Nyansættelser i husdyr-, miljø og juraafdelingen Mette Skjold Sørensen miljøkonsulent mss@patriotisk.dk tlf Landbrugstekniker Mette Skjold Sørensen ny svinekonsulent Landbrugstekniker Mette Skjold Sørensen (37 år) er pr. 1. juli 2012 ansat som svinekonsulent. Mette er uddannet på Vejby Landbrugsskole med svineproduktion som speciale og har tidligere arbejdet hos bl.a. Centrovice, i Assens Kommune og som driftsleder i større sobesætninger. Mette skal hos Patriotisk Selskab beskæftige sig med produktionsrådgivning, E-kontrol, APV og husdyrbrugsgodkendelser. Hans Jørgen Tellerup seniorkonsulent hjt@patriotisk.dk tlf Cand. agro. Hans Jørgen Tellerup ny seniorkonsulent Hans Jørgen Tellerup (43 år) er pr. 15. august ansat som seniorkonsulent. Hans Jørgen har tidligere arbejdet for Svinefællesledelsen på Fyn, Danske Svineproducenter, LRØ og Agrotech. Her har han især beskæftiget sig med miljøteknologi, biogas, miljøgodkendelser og udvikling af svineproduktionen. Hans Jørgen har ligeledes stor erfaring inden for svineproduktion. Hans Jørgen skal hos Patriotisk Selskab arbejde med strategisk rådgivning på miljø- og energiområdet. Tine Marguard Zimmermann miljøkonsulent tmz@patriotisk.dk tlf Civilingeniør Tine Marquard Zimmermann ny miljøkonsulent Civilingeniør Tine Marquard Zimmermann (28 år) er pr. 6. august 2012 ansat som miljøkonsulent. Tine er uddannet på Aalborg Universitet med speciale i miljøplanlægning og bæredygtighed. Tine har erfaring med miljøgodkendelse af husdyrbrug, BAT og miljøstyringsværktøjer inden for landbruget. Tine skal hos Patriotisk Selskab arbejde med miljøgodkendelser og generelle miljøspørgsmål. Kirsten Dühr juridisk konsulent kid@patriotisk.dk tlf Advokat Kirsten Dühr ny juridisk konsulent Advokat Kirsten Dühr (29 år) er pr. 13. august 2012 ansat som juridisk konsulent. Kirsten kommer fra en stilling som advokat hos Focus Advokater, Odense, hvor hun har været tilknyttet afdelingen for fast ejendom, med primære arbejdsområder inden for erhvervs- og boliglejeret. Tidligere har Kirsten arbejdet hos advokatfirmaet Kromann Reumert, København. Kirsten skal hos Patriotisk Selskab arbejde med lejeret, forpagtningsaftaler og miljøsager. 7

8 Nyansættelse i planteavlsafdelingen Peter Hvid planteavlskonsulent phv@patriotisk.dk tlf Cand. agro. Peter Hvid ny planteavlskonsulent Cand. agro. Peter Hvid (31 år) er pr. 1. september 2012 ansat som konsulent i planteavlsafdelingen, hvor han bl.a. skal arbejde med forsøg og jordprøver. Peter kommer fra en stilling som forsøgsmedarbejder hos Gefion. Han har stor erfaring med blandt andet sprøjtemidler og organisering af forsøg og stor indsigt i ukrudtsarter og svampesygdomme. Nyansættelser i økonomiafdelingen Søs Clausen økonomirådgiver soc@patriotisk.dk Jordbrugsteknolog Søs Clausen ny økonomirådgiver Jordbrugsteknolog Søs Clausen (25 år) er pr. 1. september 2012 ansat som økonomirådgiver. Søs er uddannet jordbrugsteknolog fra Erhvervsakademiet i Århus med speciale i økonomi og kommer fra en stilling som Ø90-supporter på Videncenter for Landbrug. Søs har stor indsigt i og erfaring med Ø90 og skal bl.a. arbejde med Ø90, budgetter og benchmarking. Studietur til Torino og derfor nedsat bemanding Fra torsdag den 13. september til lørdag den 15. september rejser en gruppe medarbejdere fra Patriotisk Selskab på studietur til Torino. Det betyder nedsat bemanding torsdag og fredag i dén uge, men de tilbageværende kolleger har lovet at gøre, hvad de kan, for at hjælpe dem, der ringer eller kommer forbi. Datoer til kalenderen Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved den 31. oktober 2012, hvor den årlige generalforsamling finder sted på Odense Congress Center. Der vil selvfølgelig komme flere informationer senere. Sæt også kryds ved den 12. december 2012, hvor Patriotisk Selskab afholder den årlige økonomikonference, flere informationer senere. Følg i øvrigt med i omtalen af vores møder, kurser og konferencer på Kasper Skovgaard Hansen økonomimedarbejder ksh@patriotisk.dk Jordbrugsteknolog Kasper Skovgaard Hansen ny økonomimedarbejder Nyuddannet jordbrugsteknolog Kasper Skovgaard Hansen (28 år) er pr. 15. september 2012 ansat som økonomimedarbejder. Kasper har speciale i økonomi og har under sit studium været i praktik i Patriotisk Selskab. Kasper har løbende under sit studium arbejdet praktisk i landbruget. Nyt fra Patriotisk Selskab udgives af Patriotisk Selskab, Ørbækvej 276, 5220, Odense SØ Bladet udkommer ca. 6 gange om året; næste nummer udkommer i uge 45, Oplag: eksemplarer Hel eller delvis gengivelse af Nyt fra Patriotisk Selskab er ikke tilladt uden forudgående skriftlig tilladelse. 8