Hłringssvar fra Indhold Behandling

Transkript

1 Hłringssvar til bos tningspolitikken Hłringssvar fra Indhold Behandling Mogens Nyholm De Radikale Side 3: 4. afsnit fłrste spalte der udfordrer g tankes t slettes. ldende regler og Side 4: 2. afsnit 2. spalte ndres til Ansvaret for bos tningspolitikkens implementering er administrativt forankret i miljł- og teknik der som minimum 2 gange rligt forel gger miljł- og teknikudvalget en status for bos tningspolitikkens implementering. Side 5: 3. afsnit ndres til: Derfor skal omr derne omkring en og fjorden bnes op og i hłjere grad głres til ndehuller for borgere og besłgende, og borgerne skal have bedre adgang til naturen i kommunen. Naturen skal benyttes men ogs beskyttes.. Resten af afsnit 3 p side fem slettes. Side 6: 2. afsnit: Afsnittet om neds ttelse af bl r d udtages. Side 6: I afsnittet om supplerende initiativer, nederst skal der ske fłlgende ndringer: 1. dot: Hvor det er foreneligt med beskyttelse af naturen skal der gives mulighed for at bygge ved fjorden udtages. 2. dot ndres til: Der skal skabes grundlag for at etablere samlede bebyggelser ved naturen, ikke i naturen. Nye bolig bebyggelser skal respektere naturen. Efter aftale i konomiudvalget den 29. september 2008 er hłringssvaret udsendt med udkast til bos tningspolitik i hłring. Forvaltningen har derfor ikke behandlet hłringssvaret. 1

2 Bjarne Overmark Beboerlisten Randers Cityforening/ Randers Handelsr d Det fremsendte udkast til bos tningspolitik side 8-9, afsnittet Gode familieboliger b rer pr g af en stereotyp og for en betydelig del af befolkningen virkelighedsfjern opfattelse af nutidens błrnefamilie. I afsnittet fremst r parcelhuset med have og h k hele vejen rundt om egen grund som den eneste relevante mulighed for en błrnefamilie. En meget stor gruppe af błrn i Randers er i den situation at de faktisk vokser op i etagebebyggelser allerede af den grund, at deres for ldre ikke har den fornłdne łkonomi til at kłbe det ogs i bos tningspolitikken idylliserede parcelhus. I den forbindelse er det en kendsgerning, at mange błrn bor sammen med den ene af for ldrene, antallet af husstande best ende af 1 voksen og et eller flere błrn er voksende. Ogs disse błrn har krav p gode familieboliger, og derfor błr der bevidst arbejdes med udviklingen af lejeboligtyper, som kan blive gode familieboliger for den s rdeles almindelige błrnefamilie, herunder de mange familier, hvor der kun er en voksen i husstanden, som er liges fuldgyldige medlemmer af samfundet Randers Kommune, som den idylliserede hłjindkomstfamilie med 2 solide indt gter og flere biler i garagen i det dyre parcelhus. P den baggrund besluttes det, at Randers Kommune skal iv rks tte flere idekonkurrencer i samarbejde med almene boligselskaber og private investorer med henblik p udvikling af familieboliger og bos tningsomr der tilpasset til lavindkomstfamilierne og de mange błrnefamilier med kun 1 voksen i husstanden. I den forbindelse er det v sentligt, at der samtidig etableres effektiv og billig, helst gratis kollektiv trafik, s ledes at disse familiers og błrns transportbehov kan klares uden anskaffelse af en udgiftskr vende bil. Ingen kommentarer Efter aftale i konomiudvalget den 29. september 2008 er hłringssvaret udsendt med udkast til bos tningspolitik i hłring. Forvaltningen har derfor ikke behandlet hłringssvaret. 2

3 ldrer det ldrer det mangler forslag om t t lav bebyggelse til ldre, der łnsker at flytte fra deres lejligheder eller villaer til noget mindre eller lettere tilg ngeligt. Derved vil det v re lettere for den ldre at blive boende, n r evt. skavanker melder sig. Vedr. bos tning i landdistrikterne vil vi minde om, at det foruds tter udbygning af den kollektive trafik. Fłlgende foresl s indarbejdet i Gode familieboliger som en del af initiativ nr. 6 efter 1. afsnit: For at imłdekomme den ldre del af befolkningen skal der bygges flere t t-lave boliger. Det er en boligtype, der henvender sig til seniorer, der vil af med et enfamiliehus, og som ikke łnsker at bo i lejlighed. Boligtypen henvender sig ogs til familier, der ikke łnsker at bo i lejlighed, men som p den anden side heller ikke łnsker et traditionelt enfamiliehus med stor have. Dette frigłr brugte familieboliger og styrker bos tningen. Den kollektive trafik behandles i den kommende kollektive trafikplan, som skal understłtte bos tningspolitikken. 3

4 Torsten Viborg Pedersen Holmsgaardsvej Randers S tvp@webspeed.dk Der er for megen fokus p form og alt for lidt fokus p indhold. Nye udstykningsomr der m.v. skaber ikke i sig selv nogen bos tning i Randers Kommune. Der foreligger ingen statistikker eller lign der viser dette tv rtimod ser man at det blot omfordeler de beboere der i forvejen hłrer til i Randers Kommune. Men m let er ikke at omfordele men i stedet at f nye til at sl sig ned i Randers. Det er bem rkelsesv rdigt at planen ikke besk ftiger sig med hvilke kr fter der p virker en typisk błrnefamilies valg af bop l. Typisk kan det v re tilflyttere fra rhus, Viborg eller Silkeborg eller i sj ldnere tilf lde Kłbenhavn det handler om. En moderne familie vil se p boligudbudet og priserne. Dern st vil man se p skole og institutionsudbud og priser. Og man vil ogs se p kultur og foreningslivet b de for voksne og for błrn. Endelig er udbudet af natur vigtigt. L ser man l serbrevene i JP rhus fremg r det klart, at der er stor utilfredshed med den kommunale service i rhus Kommune. Meget dyre institutionspladser, meget d rlige plejehjem, o.s.v. P den anden side er rhus som universitetsby uden sidestykke. rhus er m.a.o. kendt for en ringe service af den gennemsnitlige błrnefamilie men ogs kendt for sin dejlige natur, sit kulturliv, uddannelsesmiljłer for de rige. I Randers błr man derfor fokusere p at głre de offentlige tilbud som appellerer til błrnefamilierne, eller bos tterne, v sentligt bedre end i rhus.med den m lestok vil ogs andre f łje p os. Indsatsomr derne handler derfor om at s tte m l om for det fłrste at have de bedste i enhver henseende kommunale skoler og institutioner. Det m give stof til eftertanke at Randers fortsat har de stłrste privatskoler i landet. Med et m l om at f de kommunale skoler ind p fłrstepladsen p undervisningsministeriets liste vil alle f łje p dette og det er for penge der allerede er afsat. Endvidere błr der tilbydes vuggestuer og błrnehaver til faste lave priser, men selvfłlgelig ogs tilbud af fłrste kvalitet. Kultur og foreningslivet betyder ogs rigtig meget for błrnefamilierne. Velfungerende og varierede tilbud fra sportsklubber musikskoler, en god og moderne offentlig svłmmehal, talentpleje for de rige, eventuelt i samarbejde med andre kommuner skal v re m lene for błrnene.vi skal have den bedste musikskole i landet og vi skal have de bedste sportsforeninger i landet. For de voksne i en błrnefamilie handler det vel mest om at udnytte de kultur- og fritidsaciliteter der er i forvejen og udbygge disse. Endelig er der betydningen af udbudet af natur. Der er ingen tvivl om at i valget mellem Randers og rhus spiller skovene og bugten i rhus en betydning for mange. Randers Nye boliger tilflyttes b de af gamle og nye borgere. N r gamle borgere flytter i nyt hus frigłres der en brugt bolig. I Randers flytter der gennemsnitligt 1,7 borgere til kommunen hver gang, der bygges 1 ny bolig. Derfor giver hłringssvaret ikke anledning til ndringer. Forvaltningen er enig i, at god offentlig service, natur, kultur mv. er vigtig for bos tningen. Derfor spiller b de offentlig service og natur en betydelig rolle i bos tningspolitikken. Byr dets andre politikker som: infrastrukturpolitik, kulturpolitik mv. ogs har et bos tningsfokus. Forvaltningen er enig i, at skov er en 4 vigtig faktor for tilflytning. Derfor foresl s et nyt supplerende initiativ under Natur og

5 Handicapr det Handicapr det ser frem til at fłlge, hvordan de handicappedes interesser varetages i fremtidige handleplaner. Det bem rkes i den forbindelse, at de nye muligheder vedr. eksempelvis natur og kulturmiljłerne błr v re tilg ngelige for alle. Der henvises i łvrigt til: Forvaltningen er enig i, at de handicappedes interesser skal varetages i udmłntningen af bos tningspolitikken. DS 3028 Tilg ngelighed for alle. DS H ndbog 105 Udearealer for alle. DS Anvisning for handicappedes f rden i det ydre rum. 5

6 Vi anbefaler derfor, at den almene lejebolig f r den plads i F llesudvalget for de almene boligorganisationer Formand Lars Bak Boligselskabet Lejerbo Husarvej Randers N LarsHBak@Post4.Tele.Dk Vi har drłftet udkastet til bos tningspolitik, og vil godt indlede med at sige, at vi overordnet set kan bakke op om kommunens Vision 2016 med det centrale m l, at befolkningen i 2016 skal have passeret indbyggere. Vi synes ogs, at det et godt og rigtigt initiativ, at lave en egentlig bos tningspolitik med fokus p błrnefamilier, borgere der har en arbejdsm ssig tilknytning til kommunen og udl ndinge. Błrnefamilier kr ver gode familieboliger i gode boligomr der ogs her er vi helt enige i grundsynspunktet. Desv rre fokuserer udkastet til bos tningspolitik alt for ensidigt p parcelhuset og parcelhusomr der, n r det peger p udviklingsomr der. Det er vores opfattelse, at de almene boligorganisationer i langt hłjere grad skal t nkes ind i bos tningspolitikken, hvis kommunen vil satse p innovative kvalitetsboliger i gode boligomr der. De almene boligorganisationers t t-lav boligbyggeri har netop nogle af de kvaliteter som kommunen efterlyser energirigtige kvalitetsboliger med store muligheder for f llesskaber og god tilpasningsevne til b de natur og andre boliger, som de placeres i og med. Vi kan med vores lange ventelister til netop den slags boliger ogs sikre en kontinuitet i boligomr dets udvikling. I de byn re rum har vi allerede en r kke eksempler p at de almene boligorganisationer er g et foran og genereret en udvikling fra et nedslidt og trist byomr de til et velfungerende byomr de med gode boliger og liberale erhverv. Udkastet til bos tningspolitik n vner selv Tłjhushavekvarteret som et forbillede og her var det jo netop en almen boligorganisation der gik forrest og viste vejen. Ogs i fremtiden vil vi meget gerne t nkes ind som en central aktłr n r det drejer sig om at udvikle byen. Det samme kan vi sige om bos tning i landdistrikterne. Udkastet n vner ikke, men viser g rden i Vestrup, som er lavet om til gode almene boliger. Vi kunne n vne en r kke andre eksempler p sm landsbysamfund, hvor de almene boligorganisationer g r ind og głr den forskel, der skal til for at lokalsamfundet stadig kan fungere som et godt sted at bo. Gode boliger i gode boligomr der i Randers Kommune. De almene boligorganisationer kan ikke alene v re en aktiv medspiller, men ogs en nłdvendig katalysator. Uden de almene boligorganisationer som en integreret del af en bos tningspolitik kommer kommunen til at mangle sammenh ngskraft, mobilitet, fleksibilitet. Forvaltningen er enig i, at de almene boliger spiller en v sentlig rolle i bos tningsindsatsen. Det er en v sentlig pointe, at parcelhusbyggeri ikke alene kan opfylde byr dets m ls tning. Derfor fokuserer bos tningspolitikken ogs p gode familieboliger, se initiativ nr. 6 p s. 9. 6

7 Skovly Błrnehave Bestyrelsen Kim Jłrgensen Per Słndergaard Erhvervs- & Udviklingsdirektłr Randers Erhvervs- & Udviklingsr d Tłrvebryggen Randers ps@reu.dk Jeg syntes, at der mangler et punkt omkring infrastruktur. Kommunen er p det punkt allerede presset til det yderste. Indfaldsvejene er overbelastede. At kommer over Randers Bro tager i perioder 5-6 gange s lang tid, som p andre tidspunkter. Parkeringsforholdende bliver ringere og ringere. Der er senest forsvundet parkeringspladser ved busterminalen, da de skulle bygge en płlsevogn. Jeg kan forst at en stor del af parkeringspladserne bag ved biblioteket ogs forsvinder. Ligeledes mangler der ogs noget omkring at tiltr kke virksomheder. Hvis virksomhederne er i byen eller i industriomr derne, vil det i sig selv ogs tr kke mennesker til. Jeg syntes i łvrigt at m let er lidt underligt. Man g r efter indbyggere. Det var m ske bedre at satse p kvalitet frem for kvantitet. Er det ikke bedre at have glade beboere frem for utilfredse. Det er selvfłlgelig lettere at m le p indbyggerantal end p tilfredshed. Randers Erhvervs- & Udviklingsr d anbefaler, at en moderne infrastruktur og optimale og gunstige rammevilk r for erhvervslivet i Randers Kommune indarbejdes og n vnes som grundforuds tninger for en succesfuld bos tningspolitik. I det foreliggende udkast til bos tningspolitik ses ingen af disse forhold n vnt. Behandles i kommunens infrastrukturplan. Forvaltningen er enig i, at job er en af de v sentligste faktorer til, at folk flytter. Tiltr kning og fastholdelse af virksomheder behandles i Erhvervspolitikken. Hłringssvaret giver ikke anledning til Bos tningspolitikken er formuleret p det grundlag at befolkningstilv kst giver liv i kommunen og er en foruds tning for fortsat udvikling og velstand. Behandles i kommunens infrastrukturplan. Forvaltningen er enig i, at job er en af de v sentligste faktorer til, at folk flytter. Tiltr kning og fastholdelse af virksomheder behandles i Erhvervspolitikken. 7

8 Błrnehaven Solstr len Bestyrelsen Jan Stigsen formand Integrationsr det Joseph Aruliah formand Generelt synes vi det er en meget flot og vision initiativerne er beskrevet s konkret. r politik og dejligt at Dog kunne vi łnske os, at der var m l omkring den kollektive trafik. For mange unge/ ldre (uden kłrekort) bliver hverdagen og mulighederne noget indsn vret, hvis ikke der er rimelige busforbindelser. Vi vil desuden gerne fremh ve de dele af politikken, hvor der er fokus p, at Randers Kommune ikke kun er midtby, men at det ogs skal v re attraktivt at bo og leve i yderdistrikterne. Er man bosiddende p landet, skal man generelt kłre l ngere for at komme p arbejde, og det er derfor vigtigt, at aflevering og afhentning i dagpasningstilbudene ikke p l gger błrnefamilierne ekstraordin r kłrsel i en i forvejen travl hverdag. Den offentlige service skal derfor v byen. re lige s god p landet som i R det vil med interesse fłlge de nye og sp ndende projekter som udviklingen af initiativerne vil afstedkomme og minder om, at projekterne fortsat błr udvikles til gavn for mangfoldigheden. Den kollektive trafik behandles i den kommende kollektive trafikplan, som skal understłtte bos tningspolitikken. Byr det har med bos tningspolitikken en ambition om at skabe bedre sammenh ng mellem arbejde, błrnepasning, skole, indkłb og fritid med initiativ nr. 3 og nr. 4. Tages til efterretning. 8

9 Danmarks Naturfredningsforening I Randers Christian Halgreen Afdelingsformand Vi h fter os ved, at Randers Byr d łnsker at głre naturen i Randers Kommune til et aktiv i bos tningspolitikken, og ser frem til et frugtbart samarbejde herom, herunder specielt arbejdet med at forbedre adgangen til Guden en og Randers Fjord, som anfłrt i initiativ 1. For DN Randers er det en foruds tning, at det sker uden at de naturv rdier, der skabes adgang og som er en af Randers Kommunes attraktioner, bliver forringet. Herudover vil vi pege p, at Randers Kommune har relativt lidt skov, s etableringen af skov- og specielt byn r skov ville głre naturen til et endnu stłrre aktiv i bos tningspolitikken. DN Randers ser ogs frem til at bidrage til, at der skabes forbindelse mellem vandet og byen og lade vandet samle Randers i stedet for at skille, s ledes som det beskrives i initiativ 2. Stibroer, som f.eks. en bro og sti, der forbinder Stevnstrup med Tebbestrup og Vorup, kunne v re et godt eksempel herp. Netop fordi naturen er s v sentligt et aktiv, bliver DN Randers bekymret, n r der i politikken tales om at udfordre den restriktive lovgivning. P flere omr der oplever vi, at lovgivningen ikke er tilstr kkelig restriktiv og at dispensationsmulighederne er for store. S ledes har vi set, at bos tning i naturen sammen med łnsket om privatliv, fłrer til at naturomr der lukkes for befolkningen i almindelighed. Vi skal passe p, at vi ikke for at skabe et par hundrede eller tusinde meget attraktive grunde, głr kommunen mindre attraktiv for alle łvrige beboere. DN Randers vil opfordre til, at bos tningspolitik, infrastruktur og trafikpolitik samt nkes, s trafikken i kommunen minimeres. Den foresl ede t tte udnyttelse af kommunens gamle industrigrunde i initiativ 7 er et godt bidrag hertil. Byr det l gger v gt p at tiltr kke og fastholde błrnefamilier, og har en ambition om at skabe en bedre sammenh ng mellem arbejde, błrnepasning, skole, indkłb og fritid. I den sammenh ng vil DN Randers pege p, at det er vigtigt at bos tningen sker s ledes, at błrn har en tryg skolevej til fods og p cykel, og i n rhed til offentlige transporttilbud Det at błrnene er afh ngige af at blive transporteret i bil til skole og fritidsaktiviteter er en belastning i dagligdagen for den enkelte familie. Og biltrafikken gennem de mindre byer er samtidig en af meget vigtige faktorer, der głr den eksisterende boligmasse mindre attraktiv for netop denne gruppe. En bos tningspolitik danner rammerne for en udvikling, der skal v re b redygtig i et langt perspektiv. Derfor er det nłdvendigt, at bos tningspolitikken adresserer de udfordringer, der ligger i klimaudviklingen. En vandstandsstigning p 0,7-1 m, stłrre og langt Forvaltningen er enig i, at bos tningspolitikkens initiativer skal gennemfłres, uden der sker forringelser af naturv rdierne. Hłringssvaret giver ikke anledning til Forvaltningen er enig i, at skov er en vigtig faktor for tilflytning. Derfor foresl s et nyt supplerende initiativ under Naturen og kulturmiljłer med fłlgende formulering: Der skal igangs ttes skovrejsning som et led i den bos tningspolitiske indsats. Det er en pointe i bos tningspolitikken, at naturbeskyttelse og boligbyggeri kan g h nd i h nd, hvis det głres med omtanke. Andet punkt i de supplerende initiativer under Naturen og kulturmiljłerne foresl s ndret til: Der skal skabes grundlag for at etablere samlede bebyggelser i naturen, ogs det udfordrer lovgivningen hvis Byr det har med bos tningspolitikken en ambition om at skabe bedre sammenh ng mellem arbejde, błrnepasning, skole, indkłb og fritid med initiativ nr. 3 og nr. 4. Hłringssvaret giver ikke anledning til Behandles i den kommende kommuneplan. Hłringssvaret giver ikke 9

10 Hovedudvalget s. 3 2 spalte afsnit 3...valgt at fokusere p błrnefamilierne, borgere, der har en arbejdsm ssig tilknytning til kommunen samt udl ndinge. Begrundelsen er, at disse grupper er łkonomisk velfungerende, skaber liv og dynamik i kommunen og tilfłrer arbejdspladserne den nłdvendige arbejdskraft... skal ndres redaktionelt, da det ikke er til at forst. Det foresl s ndret til:...valgt at fokusere p błrnefamilierne, borgere, der har en arbejdsm ssig tilknytning til kommunen samt udl ndinge, der kommer til Randers for at arbejde. Begrundelsen er, at disse grupper er łkonomisk velfungerende, skaber liv og dynamik i kommunen og tilfłrer arbejdspladserne den nłdvendige arbejdskraft... 10

11 Forvaltningens redaktionelle rettelser S. 3 nyt afsnit mellem afsnit 5 og 6 S. 3 afsnit 4, som starter med Det er en kongstanke, at... S. 5 afsnit 3, som starter med Derfor skal omr derne... S. 5 initiativ nr. 1, medio 2009 S. 6 initiativ nr. 2 S. 8 initiativ nr. 5, byggekonkurrencer Der foresl s indsat et nyt afsnit: Byr dets politikker fx erhvervspolitik, landdistriktspolitik, kulturpolitik, infrastrukturplan mv. skal bidrage til łget bos tning. Afsnittet foresl s ndret til: Det er en kongstanke, at der indenfor alle disse indsatsomr der skal skabes nye og sp ndende projekter, som hvis det kr ves, udfordrer g ldende regler og tankes t. Kommunen skal v re kendt for at turde g nye veje og virkeliggłre innovative tiltag. Afsnittet foresl s ndret med: Derfor skal omr derne omkring en og fjorden bnes op og i hłjere grad głres til ndehuller for borgere og besłgende, og landomr derne og landskabet i kommunen skal i stigende grad udnyttes som bosteder. Byr det er parat til, hvis det enkelte tilf lde kr ver det, at udfordre g ldende regels t og markere sig som en kommune med en progressiv bent landpolitik med begavede bud p, hvordan attraktiv bos tning og naturbeskyttelse kan g h nd i h nd. Foresl s ndret til: I lłbet af Overskriften ndres til: Der etableres stier og broer, som skaber forbindelse mellem vand og by Guden en skal v re en del af byen og byens liv. 1. afsnit ndres til: Byr det vil lave en samlet plan for etablering af stier og broer, der skal skabe forbindelse mellem vand og by og głre det let for befolkningen at bruge 11 naturen. Mest oplagt er Randers og Lang, men ogs andre byer ved vandet.

12 12