trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi"

Transkript

1 trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi Rusmiddelproblemer i et familieperspektiv Alle kan være med til at forebygge alkoholproblemer Af Birgit Trembacz Denne artikels hovedsigte er at videregive nogle af mine erfaringer med behandling, formidling og uddannelse indenfor alkohol- og familiebehandlingsområdet. Artiklens hovedpointe er, at hvis man som fagperson udvider sit fokus til at gælde hele familien, når der er et alkoholproblem, vil indsatsen også få et forebyggende sigte i forhold til dels de børn, der senere hen selv vil risikere at få alkoholproblemer og/eller psykiske problemer, dels de pårørende der kan udvikle psykiske problemer. Sidst, og lige så vigtigt, er der meget der peger på, at hjælpen til den der har alkoholproblemet bliver mere effektiv, når familien inddrages. Jeg har igennem de sidste 17 år behandlet mennesker med alkoholproblemer og har fra starten af haft fokus på familiemedlemmerne herunder børnene og de unge. Jeg har udviklet og gennemført flere familiebehandlingsprojekter med fokus på teori- og metodeudvikling. De seneste seks-syv år har mit primære arbejdsområde været supervision samt uddannelse af familieterapeuter, gruppeterapeuter samt børne-ungegruppeterapeuter og jeg har holdt mange foredrag og workshops landet over for professionelle fra alle områder indenfor social- og sundhedssektoren. Deltagerne har været alkoholbehandlere, samt socialrådgivere, sygeplejersker, sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, praktiserende læger og lærere. Integreret systemisk teori som basis for forståelse af et alkoholproblem (note 8,9,10,11) Jeg mener, at der er tale om et alkoholproblem, når en person bruger alkohol på en måde, så det går ud over de opgaver og funktioner, som skal gøres i familien, og når de indbyrdes følelsesmæssige relationer belastes af alkoholforbruget. Et problematisk forbrug af alkohol vil ofte være kombineret med brug af andre rusmidler såsom hash og stemningsændrende medicin. I det følgende har jeg valgt at bruge udtrykket alkoholproblemer vel vidende, at der kan være tale om et forbrug af forskellige former for rusmidler. Min måde at forstå familier og ændring på tager udgangspunkt i integreret systemisk teori (note 9) og kan kort sagt udtrykkes på følgende vis: Man kan forestille sig familien som en mobile. Alle elementer er forbundne med hinanden via træpinde og snore. Mobilens ligevægt bliver udfordret via udefrakommende krav eller kriser og indefra kommende udviklingskrav og kriser. Mobilen bevarer en vis stabilitet ved, at de enkelte elementer kan justere sig i forhold til hinanden med ligevægtsskabende bevægelser. Mobilen vil, efterhånden som livet skrider frem, tilpasse sig og finde ligevægt på stadig nye niveauer. Snorene og træpindene, som forbinder de enkelte deltagere i systemet kan udtrykke den måde, som familien er organiseret på. Her kan man tale om struktur, hierarki, subsystemer, grænser etc. (strukturel teori; note 6). Men man kan også forestille sig, at snorene og pindene er det sprog og de historier, de enkelte familiemedlemmer har om sig selv, hinanden og familien (konstruktivistisk teori; note 4,13). Mobilen er del af større systemer (den udvidede familie, nærmiljø, kultur etc.) og man kan spørge sig selv om, hvilken rolle de samfundsmæssige og kulturelle betingelser (socialkonstruktionistisk teori; note 4) spiller for den tænkning samt sproget og de historier, familiemedlemmerne får i forhold til deres problem? Vibekegade København Ø Tel ( )

2 2 Jeg forstår et alkoholproblem som en slags systemuheld, som ingen har ensidig skyld for er opstået. Men når problemet først er der, er alle med til at vedligeholde det. De enkelte deltagere reagerer og tilpasser sig på forskellig vis, og ofte til skade for det enkelte familiemedlem selv. Dette er også, hvad nogle kalder for medafhængighed. Et begreb, der viser hen til, hvordan familiemedlemmers, men også professionelles reaktioner kan være med til at vedligeholde alkoholproblemet. Forstået på den måde, at den der har alkoholproblemet ikke mærker de reelle konsekvenser af sit problem, fordi de værste følger bliver afbødet af familiemedlemmer, kollegaer, venner og/eller professionelle. Når det kan være nødvendigt for en person at mærke følgerne af hans/hendes adfærd/problem, er det fordi motivation for ændring (note 7) først opstår, blandt andet når der opleves en diskrepans en uoverensstemmelse mellem det billede personen har af sig selv/sit liv og de faktiske omstændigheder. Hvis de faktiske omstændigheder bliver sløret, fordi andre ikke taler om problemet, afbøder de værste følger og så videre, vanskeliggøres erkendelsesprocessen og ønsket om ændring af situationen forhales. For eksempel kan en ægtefælle holde op med at være social og udadvendt for at blive hjemme og forsøge at hindre ægtefællen med alkoholproblemet i at drikke. Men jo mere den der har alkoholproblemet føler sig kontrolleret og overvåget, jo mere irritation, dårlig samvittighed og trodsighed jo mere alkoholforbrug jo mere får partneren brug for at holde øje med og kontrollere den drikkende partner og jo mere Et barn kan undlade at fortælle derhjemme, at det bliver mobbet i skolen. For ikke at belaste familien yderligere holder barnet egne følelser og behov i baggrunden. Jo mere barnet tilsidesætter egne behov, jo mindre oplagt bliver det for den drikkende forælder, at der er brug for ham/hende og jo mindre parathed vil der være til at gøre noget ved problemet jo mere vil der kunne blive drukket jo mindre plads er der til barnets behov og jo mere vil barnet undertrykke disse osv. En sagsbehandler, terapeut, lærer, pædagog, praktiserende læge samt kollegaer og venner kan ligeledes blive en vigtig del af den proces, der vedligeholder problemet, hvis de lader som om, der ikke er noget alkoholproblem og/eller ikke handler på åbenlyse tegn på mistrivsel hos børn, unge og andre pårørende. Herved kan en vigtig feedback fra omverden ikke komme til at udfordre det lukkede familiesystem. De onde cirkler, der fastlåser problemet, udvides til også at gælde i det professionelle system. Hvis skyld er det? Med ovenstående eksempler på cirkulære årsagsforhold nærmer jeg mig nogle meget centrale temaer i systemer med alkoholproblemer. Mange såvel familiemedlemmer som professionelle er optaget af: hvorfor drikker jeg? Hvorfor drikker han/hun? Er det min skyld? Hvis bare jeg/vi finder årsagen og får ryddet den af vejen, så Denne optagethed af at finde årsagen (og placere skylden) udfordrer jeg altid ved at udtrykke for eksempel overfor et barn det er aldrig nogen sinde et barns skyld, at en voksen drikker Et barn vil aldrig kunne få en voksen til at lade være med at drikke, hvis den voksne vil drikke. Overfor professionelle samt familiemedlemmer pointerer jeg ofte, at Det er nyttesløst at udrede årsagen, fordi årsagerne altid er mangfoldige og sammenvævede og som oftest også er sammenblandede med konsekvenserne af alkoholforbruget : Drikker Jeppe fordi Nelle skælder ud, eller?

3 3 Overfor den ensidige årsag - virkningsopfattelse kan jeg også anvende metaforen Det brændende hus : Forestil jer et brændende hus det nytter ikke noget at gå ind og se på, hvad der er galt med sikringssystemet, mens ilden raser. Først skal ilden slukkes, derefter og måske resten af livet, skal man kigge på sikringssystemet. Altså drikkeriet skal først stoppes og/eller komme under kontrol, Dernæst kan det så blive nødvendigt at kigge på sikringssystemet. Forstået på den måde, at den enkelte og familien skal blive bedre til at finde ud af at leve livet på en måde, så alkoholproblemet ikke er nødvendigt. Med hensyn til hvor ansvar for ændring skal placeres, har jeg den holdning, at ingen har ensidigt ansvar for, at problemet er opstået, og at alle er fanget i nogle ulykkelige og uhensigtsmæssige mønstre. Alle skal være med i en ændringsproces, hvor den der har alkoholproblemet har ansvar for at gøre noget ved alkoholproblemet nu og her og fremover. Men resten af familien (eventuelt også de involverede professionelle) har ansvar for at ændre nogle af de tilpasningsmekanismer, de har udviklet undervejs, og som sandsynligvis også har været med til at fastholde problemet. For eksempel kan en ægtefælle have udviklet en høj grad af ansvar og kontrol, mens drikkeriet foregik. Hvis ikke ægtefællen kan tilbagegive noget af ansvaret og styringen, vil det blive meget svært for den, der har haft et alkoholproblem at komme tilbage og få en tilfredsstillende plads i familien. Ligeså kan en teenager have lært at tage ansvar og beslutninger for sig selv på en måde, så det bliver meget svært for en forælder at komme tilbage og skulle rådgive, vejlede eventuelt sætte nogle grænser for teenageren. Jeg finder det nødvendigt at brede ændringsønsket ud til alle involverede parter ud fra antagelsen om, at hvis alle elementer i mobilen fortsætter med at være fastlåste i en skæv ligevægt, er det til skade for den enkelte og for systemet som helhed. Antageligvis vil systemet kun fortsat kunne bestå, hvis der er et menneske med et alkoholproblem eller med et andet problem. Derfor vil ændringer flere steder i systemet øge sandsynligheden for, at alle får det bedre og at alkoholproblemet vil kunne forsvinde/blive mindre. At alle skal have det bedre er en vigtig pointe. Hvis de pårørende ændrer sig, for at få den der drikker til at lade være med at drikke, er der ikke tale om grundlæggende ændringer af systemet, hvor nogle tager for lidt og andre tager for meget ansvar for drikkeriet. Derfor inspirerer jeg altid de pårørende inklusiv børn og unge til at skifte fokus: Hvad er godt for dig? Hvilke ønsker? grænser har du? Jeg har også ofte oplevet, at når en pårørende har besluttet sig for at gå i terapi, ja så går der ikke lang tid, før den med alkoholproblemet dukker op, og ønsker at gøre noget ved sit problem. Hvordan og hvem der skal starte ændringsprocessen, er lige meget. Ifølge systemisk tænkning vil ændringer et sted i systemet nødvendigvis medføre, at andre i systemet bliver nødt til at ændre sig. En historie fra det næsten virkelige liv Man kan forestille sig mobilen, som er blevet trukket skæv for eksempel af en mor, der har udviklet et alkoholproblem. Moren har lange perioder, hvor hun er sygemeldt fra sit job. Hun tør ikke bevæge sig ud i verden, har tendens til depressioner og lider af søvnproblemer. Arbejdspladsen har givet en mundtlig advarsel i forhold til de tilbagevendende sygeperioder. Man har også lagt mærke til, at hun bliver meget hurtigt beruset - og pinlig -, når der er julefrokoster og jubilæer. Den praktiserende læge har endvidere ordineret antidepressiv medicin og sovepiller til hende. Den antidepressive medicin er hun aldrig kommet i gang med, og sovepillerne er hun begyndt at bruge lidt ekstra mange af i de perioder, hun forsøger at nedtrappe sit alkoholforbrug.

4 4 I de perioder hvor hun ikke drikker, skammer hun sig over, at svigte sin familie. Hun føler sig som en dårlig mor, og i de perioder, hvor hun ikke drikker, forsøger hun på alle mulige måder at råde bod på, at hun svigter dem, når hun drikker. Oplevelsen af at svigte er ubærlig, og hun forsøger at fortrænge alle tanker herom. Derfor undgår hun fuldstændig at tale om sit alkoholproblem. Manden har udviklet visse kontrol- og styringsmekanismer og sørger for eksempel for, at konen ikke har kontanter ej heller hævekort. Han er holdt op med at have kontakt med den større familie og er holdt op med at spille badminton med de gamle venner. Han har stresssymptomer, søvnproblemer samt sviden og brænden i maven. Den praktiserende læge, som er hele familiens, har ikke spurgt ind til de familiære forhold, men har sendt ham til somatisk udredning på hospitalet. Den 15-årige teenagedatter er blevet fars fortrolige, lægger ører til morens selvbebrejdelser, når hun er beruset, men forsøger også at få faren til at søge skilsmisse. Datteren har endvidere overtaget mange opdrage- og omsorgsfunktioner i forhold til de to yngre søskende. Datteren er meget ambitiøs og dygtig i skolen, men er også begyndt at småsnitte sig i armene, hvilket gymnastiklæreren har lagt mærke til og sagt videre til klasselæreren, som dog ikke har fået talt med pigen endnu. Den 10-årige lillebror synes, det er synd for moren, og forsøger at trøste hende. Han er hele tiden i opposition til storesøsteren og bliver tit voldsomt vred både på faren og storesøsteren. Han føler sig udenfor i skolen, og her er man bekymret over drengens isolation samt pludselige og voldsomme raserianfald. Ved sidste forældresamtale, hvor kun faren deltog, forsøgte man at finde nogle mulige forklaringer på sønnens problemer, men faren stillede sig uforstående overfor problemet. Faren har ikke overskud til at tage sig af sønnen. Storesøster gør det så godt hun kan, men har ikke den nødvendige viden og de nødvendige kvalifikationer til at kunne give ham det, han har brug for (hvilket ret beset heller ikke skulle være hendes opgave). I skolen har man undret sig over, at moren aldrig er med til forældresamtalerne, og at der er mange varierende forklaringer herpå. Den yngste datter på fire år er en meget stille pige, der virker indelukket og forknyt i børnehaven. Pædagogerne er bekymrede for pigens psykiske og sociale udvikling, og har et par gange oplevet, at moren lugtede af spiritus, når hun kom og hentede datteren. Det har man dog forbigået i stilhed, fordi det kan jo være, hun bare har drukket en fredagsøl sammen med kollegaerne, og det skal man jo ikke blande sig i. Faren og de to ældste børn skammer sig over, at deres familie har dette problem, så man holder det skjult for omverden. Man taler heller ikke om det indbyrdes. I familien bruger man omskrivninger. Når moren er beruset omtales det som, at mor er syg eller mor er træt. Derfor har den yngste heller intet sprog for, hvad der er galt derhjemme. Det er en velkendt hemmelighed blandt den udvidede familie, at der er et alkoholproblem, men alle er i vildrede og fornemmer, at den ramte familie vil klare det selv. Det kan den bare ikke sådan lige. Alle har tilpasset sig, alle lider og alle er med til at problemet kan bestå. Mobilen bevarer en eller anden form for skæv balancering, som er til skade for den enkeltes udvikling og for familien som helhed. Det er vigtigt, at der kommer nogle input udefra, så den fastlåste skæve mobile kan blive forstyrret.

5 5 Hvis man tager udgangspunkt i den strukturelle teori, kan man se, at familiens organisering er blevet uhensigtsmæssig for den enkelte og for familien som helhed. Der er omvending af hierarkiet, hvor den ældste datter har fået forældrefunktioner og moren er nederst i hierarkiet. Forældresubsystemet og søskendesubsystemet fungerer ikke godt. Mellem familiens medlemmer og mellem familien og omverden er der hermetisk lukkede rammer, som hindrer de nødvendige feedbackprocesser, hvis familien skal få mulighed for at ændre sig. Med en konstruktivistisk og socialkonstruktionistisk vinkel kan man have fokus på den måde, hvorpå de enkelte familiemedlemmer tænker om sig selv og deres alkoholproblem. Man kan se på de begrænsende historier, der er i familien og i den omgivende kontekst. Man kan også spørge sig selv om, hvorfra for eksempel denne skamfuldhed i forhold til problemet stammer fra? Hvor meget er individuelt betinget og hvor meget stammer fra de implicitte kulturelt betingede normer og dermed også andre menneskers holdning til problemet? Selv om det er mange år siden, vi formelt set tog afstand fra en moralsk opfattelse af alkoholproblemet og vendte os mod en mere bio-psyko-social opfattelse (note 8), er det mit hovedindtryk, at den moralske opfattelse stadig lever i bedste velgående, og at den måske er den allerstørste hindring for, at mennesker og familier med alkoholproblemer kan få hjælp, før det er gået gruelig galt. Hvordan bryde de onde cirkler? Lige som alle er med til at vedligeholde problemet, kan alle også være med til, at der kan starte en slags omvendt dominoeffekt i disse familier. Denne antagelse udspringer fra systemisk teori, men er også blevet bekræftet igen og igen via mine erfaringer med arbejdet med familier. Fordi jeg mener, at vi alle kan være med til at inspirere til ændringer, har jeg været nysgerrig på, hvad der får mennesker til at ønske ændring. Derfor har jeg spurgt hver og en, som har været i behandling om, hvad det var, der fik ham/hende/dem til at erkende problemet og søge hjælp. Svarene peger alle i samme retning. Hvad enten det er et af de involverede familiemedlemmer, nære eller fjerne familiemedlemmer, kollegaer, professionelle (lærere, pædagoger, praktiserende læger m.fl.), eller venner. Hvis bare én begynder at udfordre en eller flere af de fastlåsende onde cirkler åbnes mulighed for ændring. Hvilke onde cirkler er det så, der skal udfordres? Jeg har allerede nævnt en del, men skal her opsummere de væsentligste: Det er skamfuldt og flovt jeg/vi må bevare problemet som en hemmelighed, ingen taler om det det bliver mere og mere skamfuldt Det er svært og lidelsesfuldt jeg lader min vrede og frustration komme til udtryk i skolen det bliver sværere og sværere Alt er uberegneligt og kaotisk jeg må tage ansvar, have styr på det hele og kontrollere mine omgivelser og mig selv men situationen bliver mere og mere uholdbar Det er uoverskueligt og belastende min krop siger fra det bliver endnu mere uoverskueligt og belastende

6 6 I ovenstående tænkte, men også meget realistiske, case er der utrolig mange mennesker såvel fra familie, venskabskreds og job som fra det sociale system, der kunne være med til at bryde den vigtigste onde cirkel - tavsheden. De berørte familiemedlemmer kunne begynde at tale om problemet, som det, det er et alkoholproblem. Faren kunne give tilladelse til, at børnene talte med nogen udenfor familien. Familiemedlemmer fra den udvidede familie, kollegaerne, chefen kunne begynde at tale om problemet. Lærere og pædagoger kunne blive mere opmærksomme på, at et alkoholproblem kan ligge bag den adfærd barnet/den unge udviser. De praktiserende læger kunne blive bedre til at se bag om de symptomer, der præsenteres for dem og bringe alkoholforbruget på banen. Der kan være mange grunde til, at det er så svært at bryde tavsheden. Et alkoholproblem er stadig tabubelagt og betragtes som moralsk forkasteligt af mange. Det moralske syn ligger stadig implicit i vores måde at forstå problemet på. En anden hindring kan være de professionelles eget alkoholforbrug. Drikker vi nogen gange mere end godt er og kan derfor have svært ved at forholde os til andres alkoholforbrug? Eller har vi personlige erfaringer fra egen familie/eget netværk, som vi måske ikke er afklaret i forhold til, og/eller som vi har meget dårlige erfaringer med? Eller holder vi privatlivets fred i hævd på en måde, så vi tænker, at det er folks egen sag? Eller er vi bange for at blive mødt med vrede og afvisning? Eller kan vi måske være bange for ikke at være tilstrækkelig kompetente til at kunne tale med barnet, med familien, hvis der bliver åbnet op for problemet? Eller ved vi ikke, hvem der skal hjælpe barnet/familien, hvis vi får afdækket problemet? Fra mine mange kurser rundt omkring i landet, har jeg bedt hvert eneste hold om at nævne det (vel at mærke kun hvis de havde lyst ), hvis de havde erfaringer med alkoholproblemer på nært hold (familie, venner, nære kollegaer). Det har vist sig, at mellem 70 og 95% af alle deltagerne havde sådanne erfaringer! Jeg er klar over, at der ikke er tale om et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, men tankevækkende er det immervæk. For resten blev deltagerne meget forbavsede, men også tilfredse med at opdage, at de ikke var alene om at have disse erfaringer! Så jeg vil tillade mig at mene, at tabuet er vidt udbredt. Så med udgangspunkt i mine erfaringer er tabuet den første og væsentligste hindring for at bryde tavsheden. Og min påstand er, at tabuet primært opstår, fordi mange stadig mener, at et alkoholproblem opstår på grund af svag viljestyrke, egocentrisme, slap moral, dysfunktionelle familiemønstre etc. Eksternalisende tænkning (note 9,13) En måde, hvorpå man kan udfordre den moralske opfattelse og samtidig være med til at minimere skamfølelser og øge handlekraft hos de involverede parter, er ved at have en såkaldt eksternaliserende tænkning (note 9,13) i forhold til alkoholproblemet det er problemet, der er problemet og ikke personen, der er problemet. I forhold til den der har alkoholproblemet, vil det kunne resultere i en holdning, der kommer til udtryk i følgende udsagn: Enhver forælder ønsker det bedste for sit barn, men alkoholproblemet kommer til at forstyrre den gode hensigt. Alkoholproblemet går bag om ryggen på det enkelte menneske og kan sætte viljestyrken og den sunde fornuft ud af kraft. Alkoholproblemets indflydelse i personens liv kan være meget omfattende på et personligt, fysisk og socialt plan.

7 7 Den anden side af denne måde at adskille problem og person er, at man også fokuser på de undtagelser, de situationer, de perioder, hvor det er personen, der har styret problemet og ikke omvendt. Hermed får personen øje på og dermed styrket sine egne ressourcer og handlemuligheder, hvilket er nødvendigt, når alkoholproblemet skal tackles fremover. I forhold til børn og unge vil den eksternaliserende tænkning også mindske skamfølelser samt hjælpe dem til at få adskilt nogle ellers meget modsætningsfyldte og sammenfiltrede følelser. Børnenes store loyalitet vil endvidere blive nuanceret således, at loyaliteten ikke kommer til at omfatte alkoholmonstret. Eksempler på spørgsmål, der fremmer den eksternaliserende tænkning i forhold til børn og unge kan være: Interviewer: Det er som om, der kommer en anden personlighed frem, når ens mor drikker. Noget helt andet end det, man normalt kender sin mor for. Hvad kunne man kalde den mærkelige størrelse, der dukker op? Kan du finde et billede eller et øgenavn? Barnet vil her ofte have brug for god tid til at finde det, for ham/hende rigtige navn Barn/ung: Humørrøven! Interviewer: Okay Hvad forbinder du med Humørrøven? Hvordan har du det, når Humørrøven er der? Hvad gør du, når det er Humørrøven, der er derhjemme? I forhold til børn og unge fokuserer jeg ikke på, hvilken indflydelse de har på Humørrøven. Hermed kan fremkaldes skyldfølelser hos barnet, som ikke skal have ansvar for, om mor drikker eller ej. I stedet og med henblik på at finde positive identifikationsmuligheder, mildne barnets/den unges skamfølelser samt løsne barnet fra loyalitetskonflikten undersøges, hvordan den mor, der ikke drikker, er: Når Humørrøven ikke er der, så er mor sød og skæg, og er interesseret i mig. Så leger vi sammen, går i biografen og besøger familie. Min mor fortæller sjove historier og er god til at lave desserter. Det bliver meget lettere for barnet/den unge at åbne op for hemmeligheden, når man har øje for, at der også er en god mor, som altså af og til følges med Humørrøven. Det bliver også meget lettere at udtrykke vrede i forhold til Humørrøven, og det bliver befriende at kunne udtrykke sorg og savn i forhold til moren. Overfor voksne pårørende vil denne eksternaliserende tænkning også afhjælpe skamfølelser, adskille og differentiere modsatrettede og sammenfiltrede følelser samt medvirke til en øget klarhed over, hvad man vil være med til, og hvor ens grænser er for, hvad man vil udsætte sine børn og sig selv for. Man vil endvidere sammen med sin partner kunne få en oplevelse af at have en fælles fjende, man skal samarbejde om at gøre op med. Denne eksternaliserende tænkning er endvidere glimrende til at sætte fokus på de ressourcer, der er i familien. At få øje på disse er en nødvendig forudsætning for at kunne rejse sig igen. Hvis blot én i systemet starter en åbnende og respektfuld proces, og hvis der er nogle omkring familien, som kan

8 8 hjælpe med at få øje på ressourcerne hos den enkelte og i familien ja så øges mulighederne for, at der bliver startet nogle selvforstærkende gode cirkler. Der er i mit sind ingen tvivl om, at der findes rigtig mange ressourcer i disse familier, og at der ganske ofte dukker nogle meget spændende, kreative, kærlige, humoristiske og seje personer frem, når først alkoholproblemet er forsvundet. Her skal indføjes, at en del litteratur også fremhæver hvilke ressourcer og kompetencer børn og unge dels har, men også kan udvikle på trods af svære opvækstvilkår (note 1,2,3). Her pointeres dog også, at børnene og de unge har brug for f.eks. en kompenserende voksen. De tre K.er På spørgsmålet om, hvad der havde fået mine klienter til at se problemet i øjnene og ønske at gøre noget ved det, pegede alle svarene som tidligere nævnt i samme retning: Der var nogen, der brød tavshedens tyranni og satte ord på det forbudte. Men det er tilsyneladende ikke ligegyldigt, hvordan det blev gjort. Det kunne se ud til, at noget af det, der kendetegner holdningen hos de mennesker, som får mulighed for at gøre en forskel, der gør en forskel for familier med alkoholproblemer, er følgende: Holdningen er præget af forståelse, respekt, menneskelighed kald det kærlighed det første K. Man skal kunne sætte ord på alkoholproblemet uden omskrivninger et alkoholproblem, at drikke mere end godt er, forbruget løber løbsk, etc. problemet konfronteres - det andet K. Der skal også være en præcisering af drikkeriets konsekvenser og/eller de konsekvenser der vil være, hvis problemet fortsætter uforandret - det tredje K. Vi har alle et ansvar for at bearbejde egne erfaringer og holdninger, så vi kan udvise respekt og mod i forhold til de mange familier, der har brug for vores input. En del af disse familier vil selv kunne klare den videre proces uden nævneværdig indsats fra de professionelle. Nogle vil dog have brug for at få kigget på sikringssystemet sammen med professionelle rådgivere og behandlere. Heraf vil nogle have brug for social og økonomisk støtte. I forhold hertil er det mit håb, at den integrerede systemiske tænkning og familieperspektivet fortsat vil få en større udbredelse i det sociale system og i sundhedssystemet. Det er min påstand, at vores indsats hermed vil kunne få en mere forebyggende karakter. Dels i forhold til kommende generationers alkoholproblemer samt psykosociale problemer. Dels overfor pårørendes psykiske og psykosomatiske problemer. Og endelig vil flere blive hjulpet af med deres alkoholproblem. Det er muligt at finde artikler, boganmeldelser, kursusbeskrivelser, uddannelsesprogrammer etc. på min hjemmeside:

9 9 Litteratur 1. Christensen E. Børn i familier med alkoholproblemer. København, Sundhedsstyrelsen, Christensen E. Når mor eller far drikker. Interview med børn og forældre med alkoholmisbrug København,Socialforskningsinstituttet, Furman Ben Der er aldri for sent å få en lykkelig barndom, Pædagogisk Forum, Oslo Hårtveit H. Familien plus én; indføring i familiterapi, Klim, Lundby, Geir Historier og terapi, Tano Aschehoug, Minuchin C. Livets dans, Wahlstrøm& Widstrand, Trembacz B. & Benzen K. Den motiverende samtale i lægepraksis. Lægen nr. 4, april Trembacz B. & J. Hansen Alkohol og afhængighed, en psykosocial og neuropsykologisk synsvinkel. Gentofte, Videnscenter om alkohol. 9. Trembacz B. Familier med alkoholmonstre, Forståelse respekt forandring. Psykologisk Forlag, Trembacz B. Hjælp min familie har et alkoholmonster; Alles lidelse, ingens skyld. Psykologisk Forlag, Trembacz B. Det grønne alkoholmonster, Psykologisk Forlag, Trembacz B. Børn og unge er også pårørende STOF White M. Externalization of the Problem Dulwich Centre Newsletter, Øvreeide H. At tale med børn, Reitzel 2000

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen 1 Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen Ændring af livsstilsproblemer såsom rygning, fedme, alkoholafhængighed, hashmisbrug, benzodiazepinmisbrug

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Kursusprogram (Hold 5)

Kursusprogram (Hold 5) Kursusprogram (Hold 5) Familieorienteret Alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb på ni moduler á to dage fra 17. marts til 2. december 2015 1. Modul 17. og 18. marts 2015 Introduktion, definitioner og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

2. led BFR: team psyk eller soa

2. led BFR: team psyk eller soa Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere