FØRSKOLEBØRNS MOTORISKE NIVEAU OG DAGINSTITUTIONENS BETYDNING FOR DEN MOTORISKE UDVIKLING - ET TVÆRSNITSSTUDIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØRSKOLEBØRNS MOTORISKE NIVEAU OG DAGINSTITUTIONENS BETYDNING FOR DEN MOTORISKE UDVIKLING - ET TVÆRSNITSSTUDIE"

Transkript

1 FØRSKOLEBØRNS MOTORISKE NIVEAU OG DAGINSTITUTIONENS BETYDNING FOR DEN MOTORISKE UDVIKLING - ET TVÆRSNITSSTUDIE Motor Skills Among Preschoolers and the Influence of Kindergarten on Children s Motor Development a Cross Sectional Study Stine Strøm Lundsgård (FA11264) Vejleder: Liv Brodal Signe Friis Jakobsen (FA11257) Dorthe Dalstrup Jakobsen (FA11259) FA12VZ Juni 2015 Denne opgave er udarbejdet af studerende på VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jvf. lov om ophavsret af 31/05/1961

2 Resumé Baggrund: 29,2% af danske børn har ved indskolingsundersøgelsen bemærkninger til det motoriske niveau. I forbindelse med skolereformen fra 2014 stilles der større krav til børns motoriske evner ved skolestart. Børn med motoriske vanskeligheder har et lavt selvværd, er hæmmet fagligt og socialt samt har et lavere aktivitetsniveau. Det er derfor vigtigt at børn er motorisk alderssvarende ved skolestart. I Aarhus Kommune er børns motoriske niveau ved skolestart uvist, eftersom motorisk screening ved indskolingsundersøgelsen blev afskaffet i Flere studier viser en sammenhæng mellem regelmæssig struktureret fysisk aktivitet og motorisk udvikling. Førskolebørns motoriske niveau i Aarhus Kommune ønskes derfor undersøgt samt hvorvidt regelmæssig struktureret fysisk aktivitet i daginstitutionen har betydning for børns motoriske niveau. Metode: Dette bachelorprojekt er et kvantitativ tværssnitsstudie, som ved hjælp af Movement Assesment Battery for Children-2 vil undersøge førskolebørns motoriske niveau. Et spørgeskema er udarbejdet med det formål at kategorisere daginstitutioner efter dem som tilbyder regelmæssig struktureret fysisk aktivitet (gruppe A) og andre daginstitutioner (gruppe B). Studiets materiale består af fire daginstitutioner, 46 børn, 20 piger og 26 drenge med en gennemsnitsalder på 70 måneder. Resultat: Børnene har gennemsnitligt et tilfredsstillende motorisk niveau. 21,8% af børnene har motoriske vanskeligheder, hvoraf 17,4% har svære motoriske vanskeligheder. Studiet fandt ingen statistisk eller klinisk signifikant forskel (p=0,9807) på det motoriske niveau mellem gruppe A og gruppe B. Der kan derfor ikke påvises en sammenhæng mellem regelmæssig struktureret fysisk aktivitet i daginstitutionen og det motoriske niveau. Konklusion: Motorisk screening af børn i daginstitutioner er et nødvendigt tiltag for at kunne identificere motoriske vanskeligheder og dermed sikre børns udvikling fysisk, fagligt og socialt. Fysioterapeuter bør varetage den motoriske screening, og de kunne med fordel tilknyttes daginstitutioner. Udarbejdelsen af specifikke retningslinjer for det fysiske aktivitetsniveau i daginstitutioner, i Aarhus Kommune, er samtidig nødvendigt for at sikre børns fremtidige udvikling.

3 Abstract Background: At preschool 29,2% of Danish children has remarks concerning their motor skills. In context of the new education reform, a greater demand arises regarding children s motor skills when attending school. Studies show that children with motor difficulties have low self esteem, are inhibited academically as well as socially and has a lower level of physical activity. Therefore, it is important that children possess age related motor skills when attending school. Motor screening when attending school was abolished in 2009, and the motor level of pre-schoolers in Aarhus is currently unknown. Therefore, clarifying the motor level is crucial. Simultaneously several studies show a connection between regular structured physical activity and motor development. It is therefore extremely relevant to determine whether regular structured physical activity in the kindergarten affects children s motor level. Method: This Bachelor project is a quantitative cross sectional study. Movement Assessment Battery for Children-2 was used to measure children s motor level. A questionnaire was used to categorize the kindergartens into two groups; those who offer regular structured physical activity (group A) and other kindergartens (group B). The study includes four kindergartens, 46 children, 20 girls and 26 boys with an age average of 70 months. Results: Children s motor level is overall satisfying. 21,8% of the children has motor difficulties, of which 17,4% has severe motor difficulties. Measured by motor level, there were no statistically or clinically significant difference (p=0.9807) between group A and group B. Therefore there cannot be distinguished a connection between regular structured physical activity in the kindergarten and children s motor level. Conclusion: Early motor screening of children attending kindergarten is a necessary initiative when it comes to securing children s development physically, academically and socially. A physiotherapist, who beneficially could be assigned kindergartens, should carry out the fulfilment of this task. Drafting of specific guidelines concerning physical activity in kindergartens in Aarhus is simultaneously necessary to ensure children s future development.

4 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 6 FORMÅL... 7 PROBLEMFORMULERING... 7 NØGLEORD... 7 LÆSEVEJLEDNING... 8 BEGREBSAFKLARING... 8 TEORI MOTORISK UDVIKLING MOTORISK OG POSTURAL KONTROL MOTORISK LÆRING MOTORISKE VANSKELIGHEDER OG FYSIOTERAPEUTENS ROLLE METODE LITTERATURSØGNING DESIGN Udvælgelse af måleredskab DATAINDSAMLING Movement Assessment Battery for Children- 2: ETISKE OVERVEJELSER MATERIALE DATABEARBEJDNING Statistisk analyse RESULTAT MATERIALE PRÆSENTATION AF RESULTATER Førskolebørnenes motoriske niveau Daginstitutionens betydning for det motoriske niveau DISKUSSION METODEDISKUSSION Litteratursøgning Dataindsamling Movement Assesment Battery for Children Stikprøvens størrelse Etik OPSUMMERING AF RESULTATER RESULTATDISKUSSION Testsituationen Førskolebørns motoriske niveau Daginstitutionens betydning for det motoriske niveau KONKLUSION PERSPEKTIVERING Side 4 af 77

5 REFERENCER BILAG BILAG 1; SPØRGESKEMA BILAG 2; BREV TIL BØRNEHAVE BILAG 3; SAMTYKKEERKLÆRING BILAG 4; MAILKORRESPONDANCEN MED BØRN OG UNGE, AARHUS KOMMUNE BILAG 5; MAILKORRESPONDENSEN MED DEN VIDENSKABSETISK KOMITÉ BILAG 6; MOVEMENT ABC KURSUSBEVIS BILAG 7: F- TEST BILAG 8: BESKRIVELSE OG OPSTILLING MABC BILAG 9: LITTERATURSØGNING Side 5 af 77

6 Baggrund Sund livsstil og fysisk aktivitet har i de seneste år vundet større og større indpas i det danske samfund, og det står efterhånden klart, at fysisk aktivitet er effektivt i forebyggelse af livsstilssygdomme og for tidlig død. Dette fokus retter sig mod voksne, men i særdeleshed også mod børn (1). Fokus på børns sundhed kommer bl.a. til udtryk i skolereformen fra 2014, hvor 45 minutters daglig fysisk aktivitet skal integreres i undervisningen (2). Der stilles herved større krav til børns motoriske evner i skolen. Ifølge de nyeste tal fra Databasen for Børns Sundhed havde 29,2% af danske børn ved indskolingsundersøgelsen, i skoleåret 2012/13, mindst én bemærkning til det motoriske niveau (3). Ligeledes viste årsrapporten Motoriske vanskeligheder fra , at 30,2% havde mindst én bemærkning til det motoriske niveau, hvor henholdsvis 9,1% af drengene og 6,9% af pigerne havde svære motoriske vanskeligheder (4). Studier viser samtidig, at børn med motoriske vanskeligheder er hæmmede i den sociale udvikling, har emotionelle vanskeligheder samt forringet indlæringsevne og faglighed (5). Desuden viser studier, at børn med motoriske vanskeligheder har lavt selvværd samt en lavere grad af fornøjelse ved fysisk aktivitet, og dermed også et lavere aktivitetsniveau, sammenlignet med børn, der er motorisk alderssvarende (6-8). Som beskrevet har motoriske vanskeligheder store konsekvenser for børn fagligt og socialt. Disse konsekvenser sammenholdt med større krav til barnets motoriske evner, jævnfør skolereformen fra 2014, understreger vigtigheden af at børn er motorisk alderssvarende ved skolestart (2). Da hvert tredje barn i Danmark, ifølge Databasen for Børns Sundhed, har bemærkninger til motorikken (4), kan der opstå tvivl om hvorvidt den nuværende indsats, i forhold til at sikre børns motoriske udvikling, er tilstrækkelig. Samtidig er der evidens for at motoriske vanskeligheder ofte fortsætter gennem skoleårene og ind i det voksne liv, medmindre en intervention iværksættes (9,10). Ovenstående fremhæver vigtigheden af tidlig opsporing og indsats hos børn med motoriske vanskeligheder med henblik på at give børn bedre motoriske forudsætninger ved skolestart. To kvantitative studier fra henholdsvis Grækenland og Tyskland har påvist, at fysisk aktivitet er afgørende for den motoriske udvikling. I det græske studie fandt man et højere motorisk niveau hos børn som deltog i en fritidsaktivitet sammenlignet med børn, der ikke gjorde (p < 0,001) (11). Ligeledes fandt man i det tyske studie at Side 6 af 77

7 interventionsgruppen, der modtog regelmæssig struktureret fysisk aktivitet, overgik kontrolgruppen i den motoriske præstation (p < 0,001) (12). Dette er blot to ud af flere studier, der argumenterer for at regelmæssig struktureret fysisk aktivitet gavner den motoriske udvikling hos børn. I forbindelse med det aktuelle studies indledende undersøgelser fremgik det, at der for daginstitutioner i Aarhus Kommune aktuelt ikke findes specifikke retningslinjer for fysisk aktivitet. Ydermere har Aarhus Kommune i 2009 afskaffet motorisk screening ved indskolingsundersøgelsen (4) (bilag 4). Der findes således, i Aarhus Kommune, ikke data på børns nuværende motoriske niveau ved skolestart. Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvorvidt førskolebørn i Aarhus Kommune er rustet til at imødekomme de motoriske krav der stilles i forbindelse med skolereformen fra På baggrund af ovenstående afgrænses studiets population til førskolebørn i Aarhus Kommune. Formål Formålet med dette studie er at undersøge det motoriske niveau hos et udsnit af førskolebørn i Aarhus Kommune. Herudover ønskes det at undersøge, om børn der tilbydes regelmæssig struktureret fysisk aktivitet i daginstitutionen har et højere motorisk niveau. Dette ønskes undersøgt ved hjælp af Movement Assesment Battery for Children-2 (MABC-2). Problemformulering Hvordan er det motoriske niveau blandt førskolebørn i Aarhus Kommune målt med MABC-2? Hvilken betydning har regelmæssig struktureret fysisk aktivitet i daginstitutionen for børns motoriske niveau? Hypotese (H): Børn, der tilbydes regelmæssig struktureret fysisk aktivitet i daginstitutionen har et højere motorisk niveau, end børn der ikke tilbydes regelmæssig struktureret fysisk aktivitet i daginstitutionen. Nøgleord Motorisk niveau: Børns motoriske færdigheder vurderet på baggrund af scoren ved MABC-2. Side 7 af 77

8 Førskolebørn: Børn i 5-6 års alderen som skal starte i skole efter sommerferien Regelmæssig struktureret fysisk aktivitet: En times daglig struktureret fysisk aktivitet af moderat intensitet. Derudover 30 minutters struktureret fysisk aktivitet af høj intensitet tre gange ugentligt. Læsevejledning Denne læsevejledning har til formål at give læseren overblik over indholdet i det skriftlige produkt. Læsevejledningen vil indeholde en beskrivelse af afsnittene i det skriftlige produkt samt en begrebsafklaring, hvor begreber, centrale for forståelsen af opgaven, vil blive anskueliggjort. I det skriftlige produkt vil nedenstående afsnit indgå: Teoriafsnit indeholdende afsnit om motorisk udvikling, motorisk og postural kontrol, motorisk læring samt motoriske vanskeligheder og fysioterapeutens rolle. Metodebeskrivelse hvor det metodiske grundlag for dette studies opbygning vil blive beskrevet, herunder litteratursøgning, studiets design, dataindsamling, materiale, etiske overvejelser og databearbejdning. Resultatafsnit hvor alle relevante resultater vil blive beskrevet og analyseret. Diskussionsafsnit hvor studiets metode vil blive diskuteret med henblik på at vurdere studiets validitet. Desuden vil alle relevante resultater blive diskuteret med henblik på at vurdere studiets eksterne validitet. Konklusion hvor der vil blive konkluderet på resultater relevante for problemformuleringen. Perspektivering hvor den samfundsmæssige betydning af opgavens resultater vil blive belyst. Herudover vil det blive beskrevet, hvilke andre aspekter der kunne være interessante at undersøge fremover. Begrebsafklaring Gruppe A inkluderer de daginstitutioner, der opfylder inklusionskriterierne om regelmæssig struktureret fysisk aktivitet - dvs. en times daglig struktureret fysisk aktivitet af moderat intensitet. Derudover 30 minutters struktureret fysisk aktivitet af høj intensitet tre gange ugentligt. Gruppe B inkluderer de daginstitutioner, der ikke opfylder ovenstående kriterier om regelmæssig struktureret fysisk aktivitet. Side 8 af 77

9 Terapeut er benyttet til beskrivelse af de tre bachelorstuderende, som har udarbejdet dette skriftlige produkt. Førskolebørn er defineret som børn i 5-6 års alderen, som skal starte i skole efter sommerferien Børn vil blive benyttet om de førskolebørn, der deltager i studiet. Daginstitution benyttes som synonym for børnehaver og institutioner. Deltagere vil i afsnittet dataindsamling blive brugt om daginstitutioner. Deltagere vil i materialeafsnittet og etiske overvejelser dække over både daginstitutioner og børn. MABC-2 er en fysioterapeutisk test revideret i Denne test indeholder komponenter til undersøgelse af fin- og grovmotorik hos børn. Til denne test tilknyttes begreberne delkomponenter og delopgaver. I denne opgave benyttes testen målrettet aldersgruppen 3-6 år. Delkomponenter dækker over håndmotorik, boldfærdigheder samt statisk og dynamisk balance. Delopgaver beskriver de otte opgaver, der er fordelt under de tre delkomponenter. For en beskrivelse af delopgaver se bilag 8. Percentil skal forstås som percentil point, og er den anvendte score i MABC-2. Side 9 af 77

10 Teori I det følgende vil teorierne bag børns motoriske udvikling blive beskrevet, herunder motorisk og postural kontrol samt motorisk læring. Desuden vil den fysioterapeutiske rolle i forhold til motoriske vanskeligheder hos børn blive beskrevet. Teoriafsnittet har til formål at give læseren baggrundsviden om børns motoriske udvikling og forudsætninger for motorisk læring. Motorisk udvikling Motorisk udvikling blev tidligere betragtet som en lineær proces, der forekom i takt med at nervesystemet modnes og den cortikale kontrol øges (13). De motoriske milepæle, som beskriver bevægelser og stillinger barnet gennemgår det første år, er et eksempel på denne tankegang. Der er i dag en vejledende alder for hvornår et barn lærer forskellige færdigheder, men den teoretiske baggrund for udviklingen af motorisk kontrol er sidenhen blevet mere kompleks (14). Neurofysiolog Nicolai Bernstein gjorde i 1980 erne perspektivet på motorisk kontrol mere systemorienteret. Han betragtede i stedet motorisk udvikling som en spiralproces, der udvikles og påvirkes af gener og centralnervesystemets modning, såvel som muskuloskeletale faktorer, omgivelser og kultur (14). Ligeledes betragtede udviklingspsykolog Esther Thelen motorisk kontrol og læring som et dynamisk system. Hun tog afstand fra, at nervesystemet var den vigtigste faktor i den motoriske udvikling. Esther Thelen argumenterer i stedet for, at den motoriske udvikling påvirkes af mange ligeværdige subsystemer såsom kroppens biomekaniske udgangspunkt, nervesystemets udviklingsniveau og miljøet omkring barnet (13). På baggrund af bl.a. Nicolai Bernstein og Esther Thelens teorier, er der i dag en individuel tilgang til det enkelte barns motoriske udvikling. Endvidere er det vigtigt at pointere, at den motoriske udvikling ikke er forudbestemt, men kan ændres og påvirkes gennem aktiviteter, omgivelser og adfærd (13). Barnets motoriske udvikling begynder allerede i livmoderen (13) og selvom udviklingen af bevægelser og kontrol fortsætter hele livet, er flere børns motoriske færdigheder mangelfulde. Der er i disse tilfælde brug for en ekstra indsats, da kroppen er det fundamentale redskab for udvikling af fysiske, faglige og sociale kompetencer (1,5,15). Side 10 af 77

11 Motorisk og postural kontrol Motorisk kontrol er en overordnet beskrivelse og forståelse af barnets bevægelser (15), og er ifølge Shumway-Cook & Woollacott (16) defineret som: [...] the ability to regulate or direct the mechanisms essential to movement (side 3.) Bevægelse opstår i et sammenspil mellem individ, opgave og omgivelser. Essentielt for barnet, som individ, er perception, kognition og aktion. Den motoriske kontrol påvirkes af omgivelserne, som kan være regulatoriske eller non-regulatoriske, og opgaven kan have stabilitets, mobilitets eller manipulative elementer, som stiller krav til og udfordrer den motoriske kontrol (16). Postural kontrol er forudgående for motorisk kontrol og ses i forhold til postural orientering og postural stabilitet (16). Postural stabilitet er barnets evnen til at holde center of mass indenfor base of support, mens postural orientering er barnets evne til at kontrollere de forskellige kropssegmenter i forhold til hinanden og omgivelserne (16). Postural kontrol er altså med til at holde barnet stående og oprejst mod tyngden, og er dermed en forudsætning for al bevægelse (15). En nedsat postural kontrol ses bl.a., når barnet skal indgå i et sammenspil med andre børn, hvor der stilles krav til motoriske og sociale færdigheder. Dette kan f.eks. komme til udtryk i legen stopdans, hvor barnet, mens der er musik, ukontrolleret vælter ind i sine kammerater, og samtidig har svært ved at stå stille, når musikken stopper. Den posturale kontrol udvikles hos barnet i et sammenspil mellem syv konstant interagerende og afhængige subsystemer, som ligeledes påvirker den motoriske kontrol: Anticipatoriske mekanismer, adaptive mekanismer, muskuloskeletale komponenter, neuromuskulære synergier, sensoriske strategier, individuelle sensoriske systemer og den interne repræsentation (16). På baggrund af subsystemerne og via sensoriske input, feedbackmekanismer og kropslige erfaringer udvikler barnet et såkaldt kropsskema (15). Motorisk læring Bevægelse har som udgangspunkt altid et mål, og er dermed for barnet en problemløsende proces, der sker på baggrund af sensoriske stimuli fra kroppen selv og omgivelserne. Hos børn opnås motorisk læring gennem leg og aktiviteter, og barnet eksperimenterer og afprøver utallige variationer, før en motorisk strategi er Side 11 af 77

12 valgt. Når den rette strategi er valgt, kræves der desuden mange gentagelser, før motorisk læring er opnået (15). Ifølge Fitts & Posner er regelmæssighed og hyppige gentagelser nøglebegreber, når det handler om motorisk læring. I Fitts & Posners Three-Stage Model beskrives tre stadier for motorisk læring; det kognitive stadie, det associative stadie og det automatiserede stadie (16). Det kognitive stadie kræver en stor grad af opmærksomhed, og det er her barnet lærer at forstå opgaven. Barnet eksperimenterer og afprøver forskellige strategier, frasorterer efterhånden de dårlige strategier og beholder de gode. Det associative stadie kræver lidt mindre opmærksomhed end det kognitive stadie. Barnet har i det associative stadie valgt den bedste og mindst ressourcekrævende strategi, og arbejder her med finjustering af bevægelse. Det automatiserede stadie kræver en lille grad af opmærksomhed, da bevægelsen nu er automatiseret, og motorisk læring er dermed opnået. Ovennævnte tre stadier gennemgås hver gang en ny færdighed skal tillæres, og processen kan, afhængig af omstændighederne, strække sig fra dage til måneder (16). Ved omkring seks års alderen er de fleste børn i stand til sikkert at udføre de mest fundamentale bevægemønstre (13), og omkring 7-8 års alderen vurderes det, at barnets bevægemønster ligner den voksnes (15). I forbindelse med skolestart forventes det, at børn udviklingsmæssigt er på omtrent samme niveau. Det forventes, at børn har tillært sig færdigheder som at holde på en blyant, lyne jakken og sidde stille på en stol. Efter skolereformen fra 2014 er trådt i kraft, skærpes kravene til børns fysiske færdigheder ved skolestart. For flere børn er fysiske færdigheder som at hoppe, hinke og kaste/gribe udfordrende, og det kan derfor være svært at følge med, når fysisk aktivitet bliver en integreret del af undervisningen (13,15). Hvis f.eks. alfabetet skal hinkes, eller to-tabellen skal kaste/gribes, er der risiko for, at de børn, som ikke mestrer disse færdigheder, bliver hægtet af både fysisk, fagligt og socialt (15). Motoriske vanskeligheder og fysioterapeutens rolle I det fysioterapeutiske arbejde med motoriske vanskeligheder hos børn er det essentielt at inkludere barnets forældre i en familiecentreret praksis. Fysioterapeuten skal lytte til og respektere familiens værdier, tilpasse interventionen til deres ønsker og behov, samt gøre det muligt for dem at træffe kvalificerede beslutninger gennem viden og information (15). Før en intervention kan begynde, er det vigtigt at fysioterapeuten, gennem samtale og relevante undersøgelser, får et indblik i hele barnets situation. Med udgangspunkt i Side 12 af 77

13 barnet og den aktuelle problematik, arbejdes der, i de fleste tilfælde, enten med at forbedre de grundlæggende forudsætninger for bevægelse, eller med at lære en specifik færdighed. I praksis kombineres ofte flere behandlingsmetoder for at tilgodese det enkelte barns behov, hvoraf bl.a. sanseintegrationsmetoden og den kognitive metode kan nævnes. For at fremme læring bedst muligt skal en intervention være varieret, udfordrende og medvirke til succesoplevelser. Desuden skal opgaverne være meningsfulde og motiverende for barnet (14). I arbejdet med børn med motoriske vanskeligheder er kreativitet og brugen af flere forskellige interventionsstrategier vigtigt. Til at justere opgavers sværhedsgrad kan Gentiles taksonomi f.eks. anvendes (14). Metode I metodeafsnittet vil litteratursøgning, studiets design, udvælgelse af måleredskab, dataindsamling, MABC-2, materiale og etiske overvejelser blive beskrevet. Desuden vil databearbejdning, herunder valg af statistiske analytiske metoder, blive beskrevet. Litteratursøgning I det følgende vil metoden, hvormed litteraturen til dette studie er søgt, blive beskrevet. Det vil blive beskrevet, i hvilke søgemaskiner og videnskabelige databaser søgningerne er foretaget, samt hvilken fremgangsmåde der er benyttet. Herudover vil inklusions- og eksklusionskriterierne for artiklerne blive gennemgået. Litteraturen er søgt i perioden november 2014 til maj I studiets indledende fase blev søgemaskinen google.dk benyttet til at danne et overblik over emnets relevans, samt til bl.a. at få inspiration til dannelsen af en problemformulering. Der blev i den forbindelse benyttet søgeord som børn og motoriske vanskeligheder, børn og fysisk aktivitet og fysisk aktivitet og læring. Google.dk blev ligeledes benyttet til at finde udgivelser bl.a. publiceret af Sundhedsstyrelsen og til at søge andre ikke videnskabelige artikler. Efter udarbejdelse af problemformuleringen fortsatte søgningen i videnskabelige databaser. Af de videnskabelige databaser blev PubMed, CINAHL og PEDro benyttet. Disse databaser blev udvalgt, da de indeholder henholdsvis medicinske, sundhedsprofessionelle og fysioterapeutisk relevante artikler (17). Bibliotek.dk og fysio.dk blev benyttet til at søge andre relevante artikler og bøger. Side 13 af 77

14 I PubMed og CINAHL blev søgestrategier som PICO-modellen og bloksøgning anvendt. Ligeledes blev MeSH-termer og Headings benyttet med henblik på at systematisere søgningen (18). I bloksøgningen blev boolske operatorer (AND/OR) anvendt til at indsnævre søgningen. Herefter blev søgningen yderligere indsnævret ved at tilføje filtre som f.eks. publication date: 5 yr, humans, age: PICO-modellen og bloksøgningen blev ligeledes anvendt til søgning i bibliotek.dk. Det var ikke muligt at anvende hverken PICO-modellen eller bloksøgning i PEDro. I stedet blev udvalgte synonymer fra PICO-modellen, sammen med kriterier defineret af PEDro, anvendt i den avancerede søgning (18). Udvælgelsen af de videnskabelige artikler foregik i flere faser. I første fase blev udvælgelseskriterierne defineret. Dernæst blev artiklerne tilvalgt, hvis populationen ingen fysiske eller psykiske diagnoser havde, herunder cerebral parese, født præmature eller ADHD. Populationen skulle bestå af børn i alderen 3-10 år. Artiklerne skulle være udgivet tidligst i år 2000, være på dansk, norsk, svensk eller engelsk, og så vidt muligt blev europæiske studier foretrukket. Ligeledes fravalgtes artikler, der benytter måleredskaber, som ikke er sammenlignelige med MABC-2. Herefter fortsatte udvælgelsen på baggrund af titel og abstract. De artikler, som var interessante, blev gennemlæst, og brugbarheden blev vurderet. De brugbare artikler blev dernæst kritisk gennemgået ud fra tjeklister til vurdering af videnskabelig litteratur (19). I forbindelse med kritisk gennemgang af brugbare artikler blev der i nogle tilfælde foretaget kaskadesøgninger (20) for at søge inspiration hos andre forfattere samt for at efterstræbe anvendelse af primære kilder. For en detaljeret beskrivelse af litteratursøgningen se bilag 9. Design Dette studie er et fysioterapeutisk bachelorprojekt udarbejdet som et kvantitativt tværssnitsstudie. Studiets design består af et spørgeskema og MABC-2. Spørgeskemaets primære formål er at undersøge daginstitutioners fysiske aktivitetsniveau. MABC-2 anvendes til at undersøge førskolebørns motoriske niveau i Aarhus Kommune. Udvælgelse af måleredskab I det følgende vil valget af studiets måleredskab og begrundelse herfor blive beskrevet. Det anvendte måleredskab vil dernæst blive beskrevet i forhold til dennes Side 14 af 77

15 formål, indhold og målgruppe. Herudover beskrives det anvendte måleredskabs validitet og reliabilitet. Forinden udvælgelse af MABC-2 blev andre måleredskaber taget i betragtning. Testene Test of Gross Motor Development, Second Edition og Fysisk form hos børn blev foruden MABC-2 fundet relevante til studiets formål. Gross Motor Development, Second Edition er en standardiseret test, som indeholder en velbeskrevet testprotokol. Fysisk form hos børn derimod har en mangelfuld testprotokol, er ikke standardiseret og kan udføres uden relevant faglig baggrund. Begge test indeholder flere grovmotoriske komponenter end MABC-2, men de indeholder til gengæld ingen finmotoriske opgaver. Desuden inkluderer Test of Gross Motor Development, Second Edition og Fysisk for hos børn en smal aldersgruppe, sammenlignet med MABC-2 (21-23). MABC-2 er en international anerkendt test, som har høj reliabilitet (0,80) og validitet (0,79) udtrykt med kappa-koefficient (24). MABC-2 er udviklet til at assistere fysioterapeuter i diagnosticeringen af børn med motoriske vanskeligheder, og er ofte benyttet i studier omhandlende børn og motorisk udvikling (11). MABC-2 består af tre dele; en standardiseret test, en checkliste samt forslag til en intervention (24). MABC-2 inkluderer børn i alderen 3-16 år og er opdelt i tre aldersgrupper: 3-6 år, 7-11 år og år. Testen består af otte delopgaver, som er grupperede under tre delkomponenter; håndmotorik, boldfærdigheder samt statisk og dynamisk balance (24). For en deltaljeret beskrivelse af opstilling og udførsel af testen se bilag 8. MABC-2 producerer et kvantitativt datasæt. Herudover benyttes kvalitative observationer til at belyse, hvordan barnet udfører opgaven i forhold til f.eks. kropsholdning og kraftgraduering (24). Scoren for de tre delkomponenter og totalscoren benyttes. For en uddybende beskrivelse af scoren se afsnittet Movement Assesment Battery for Children-2. På baggrund af ovenstående beskrivelser er MABC-2 valgt som screeningsredskab med henblik på at besvare problemformuleringen. I dette studie fravælges de kvalitative observationer i MABC-2 på baggrund af studiets kvantitative metode. Checklisten fravælges, da denne har til formål at beskrive ADL-funktioner med henblik på videre undersøgelser med MABC-2. Ligeledes fravælges interventionsmanualen, da der i dette studie ikke interveneres (24). Side 15 af 77

16 Dataindsamling I det følgende vil metoden, hvorpå studiet er udarbejdet, blive beskrevet. Herunder vil inklusions- og eksklusionskriterier for valg af daginstitutioner, samt udarbejdelse af spørgeskema, samtykkeerklæring og informationsbrev til daginstitutionen blive beskrevet. Tilmed vil overvejelser i forhold til forberedelse og udførelse af MABC-2 blive beskrevet. Dataindsamlingen foregik i perioden april På Aarhus Kommunes hjemmeside blev der indhentet offentlige tilgængelige lister over kommunale og private daginstitutioner (25,26). Herfra foregik udvælgelsen af daginstitutioner randomiseret ved udtrækning. I udvælgelsen af daginstitutioner og børn blev der ikke taget højde for sociale og kulturelle forskelle. Daginstitutioner blev kontaktet indtil det ønskede antal deltagere var opnået. Til udvælgelsen af daginstitutioner blev et spørgeskema med inklusions- og eksklusionskriterier udarbejdet. Spørgeskemaet blev udarbejdet som et telefoninterview og indeholdt en introduktion til studiet og spørgsmålene samt lukkede spørgsmål (27). Se spørgeskemaet i bilag 1. Forinden indsamling af data blev spørgeskemaet afprøvet i to daginstitutioner udenfor Aarhus Kommune med henblik på at sikre spørgsmålenes præcision og entydige forståelse. I den forbindelse blev der efterfølgende foretaget rettelser i forhold til formulering af spørgsmålene for at optimere spørgeskemaet inden endelig brug. Daginstitutionen blev inkluderet, hvis der var børn i førskolealderen, og hvis et aflukket rum, hvor testen kunne foregå, var tilgængeligt. Hvis dette ikke var tilfældet, blev daginstitutionen ekskluderet. Daginstitutioner som opfyldte ovenstående inklusionskriterier blev derefter, gennem spørgeskemaet, inddelt i to grupper; daginstitutioner som tilbyder regelmæssig struktureret fysisk aktivitet (gruppe A) og andre daginstitutioner (gruppe B). Regelmæssig struktureret fysisk aktivitet defineres, i dette studie, som en times daglig struktureret fysisk aktivitet af moderat intensitet samt 30 minutters struktureret fysisk aktivitet af høj intensitet tre gange ugentligt. Kriteriet omhandlende en times fysisk aktivitet dagligt blev udarbejdet på baggrund af Shumway-Cook & Woollacotts teorier om motorisk kontrol samt Fitts & Posners teori om motorisk læring. Begge argumenterer for at daglig repetitiv træning, regelmæssighed og hyppige gentagelser er essentiel for den motoriske udvikling (16). Afgørende faktorer, i forhold til motorisk udvikling, er Side 16 af 77

17 ligeledes subsystemet muskuloskeletale komponenter, som knytter sig til postural kontrol. På baggrund af dette, og med udgangspunkt i træningsfysiologen, blev kriteriet vedrørende tre gange 30 minutters fysisk aktivitet af høj intensitet (>60% af VO 2 max) ugentligt udarbejdet. Desuden opfylder kriterierne tilsammen Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge i alderen 5-17 år (1). I alle tilfælde blev det, i forbindelse med telefoninterviewet, arrangeret, at samtykkeerklæring og informationsbrev til daginstitutionen ville blive sendt på mail. Personalet i den enkelte daginstitution fik dermed ansvaret for udlevering af samtykkeerklæring til de forældre, som har børn i førskolealderen. Samtykkeerklæring blev udarbejdet med inspiration fra den nationale videnskabsetiske komité (28). Samtykkeerklæringen (bilag 3) og informationsbrevet til daginstitutionen (bilag 2) indeholdt information om studiet samt rettigheder ved deltagelse. Herudover indeholdt informationsbrevet kontaktoplysninger på terapeuterne. En og samme terapeut har taget kontakt til alle daginstitutioner, mens to andre terapeuter har testet børnene. Der er på denne måde forsøgt blinding af terapeuterne, der testede børnene, i forhold til kategoriseringen af daginstitutioner. Den ene terapeut har gennemført et kursus i MABC-2 (bilag 6), og sammen har terapeuterne, der skulle teste, systematisk gennemgået testen. Forinden indsamling af data har terapeuterne, i en daginstitution udenfor Aarhus Kommune, prøvetestet fem børn hver med hinanden som observatør. Efter hver prøvetest evaluerede og diskuterede terapeuterne indbyrdes testens udførsel for at optimere udførelsens stringens og entydighed blandt terapeuterne. Prøvetest anbefales ifølge Pearson Assesment med det formål at gøre udførelse af MABC-2 så stringent som muligt (24). Dagen forinden daginstitutionen fik besøg, sendte terapeuten, som daginstitutionen tidligere havde haft kontakt til, en mail med påmindelse om morgendagens besøg og en forespørgsel om ikke at informere terapeuten om daginstitutionens rammer. Personalet udvalgte tilfældigt børnene på dagen, og børn med en psykisk eller fysisk diagnose samt andre funktionsnedsættelser blev ekskluderet. Dette fordi studiet ønsker at undersøge børn uden diagnoser, og fordi MABC-2 er udarbejdet til børn uden et handicap (24). I studiet tilstræbes det at teste lige mange drenge og piger. Det blev prioriteret, at alle børn blev testet om formiddagen, da det formodes, at børnene i dette tidsrum havde mest energi til at koncentrere sig om at udføre testen. Dette ønske efterkom Side 17 af 77

18 daginstitutionerne, da formiddagen samtidig var det mest passende tidspunkt for dem. Børnene blev testet i tidsrummet Movement Assessment Battery for Children- 2: I det følgende vil testprotokollen for MABC-2 blive beskrevet med udgangspunkt i Pearson Assesments beskrivelse (24). I testprotokollen beskrives det, at det ideelle testlokale er 4 6 meter, er fri for udefrakommende forstyrrelser, samt at gulvet har en hård og glat overflade. Til testen medfører to tasker med alt nødvendigt testmateriale. Taskerne indeholder bl.a. en sparebøsse, perler, måtter, en ærtepose samt materiale nødvendigt for opmåling og markering af afstande (24). Der skal i testlokalet være et bord og en stol som passer til barnets størrelse, således at bordet er i albuehøjde. Stolens størrelse skal være, så barnet kan have fødderne plantet solidt på gulvet. Det er vigtigt, at bordet og stolen placeres således, at barnet er skærmet for forstyrrelser. Terapeuten placeres ved siden af barnet. Kun terapeuten og barnet er til stedet i testsituationen (24). Som tidligere nævnt består testen af otte delopgaver, som er inddelt i tre delkomponenter. Testen starter med de håndmotoriske delopgaver, efterfulgt af boldfærdigheder og afsluttes med de statiske og dynamiske balanceopgaver. Testmaterialet arrangeres før barnet træder ind i lokalet (24). For at se den præcise testopstilling se bilag 8. Testen udføres uden fodtøj. Alle delopgaver skal demonstreres af terapeuten inden barnet begynder. Før hver opgave har barnet et prøveforsøg, hvor terapeuten kan korrigere eventuelle fejl. Barnet har op til to forsøg til at udføre opgaven, hvoraf det bedste resultat anvendes (24). Resultatet i delopgaverne noteres i enhederne sekunder og antal, dvs. en råscore. Ved hjælp af skemaer, til rådighed i testprotokollen, omregnes råscoren til en standardscore og herefter til percentil. Der udregnes en delscore i percentil for henholdsvis håndmotorik, boldfærdigheder, statisk og dynamisk balance samt en totalscore. Percentilen angiver den procentvise andel af scoren, som den er mindre end eller lig med, og varierer fra 0,1-99,9 percentil, hvor 99,9 percentil er maksimum score. En samlet score på f.eks. 15 percentil betyder således, at der er 15% af jævnaldrene børn, der scorer mindre end eller lig med denne score (24). Side 18 af 77

19 Ud fra totalscoren niveauinddeles børnene: 5 percentil Svære motoriske vanskeligheder 6 til 15 percentil Moderate motoriske vanskeligheder 16 percentil Tilfredsstillende motorik Testen tager minutter at gennemføre afhængig af barnets motoriske niveau. Etiske overvejelser I det følgende afsnit vil de etiske overvejelser omkring studiet og dets forløb blive beskrevet. De etiske overvejelser indeholder Helsinki-deklarationen, fysioterapeutens etiske retningslinjer, autonomi, samtykke, anonymisering, omtale af deltagere og den videnskabsetiske komité. Helsinki-deklarationen har til formål at beskytte deltagerne i et studie i forhold til integritet, værdighed, privatliv og helbred. Dette danner grundlag for tilgangen til deltagerne i det aktuelle studie (29). Fysioterapeutstuderende er desuden underlagt Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer. Disse retningslinjer har til formål at sikre, at fysioterapi i praksis udføres i respekt for og i solidaritet med borgeren. Samtidig indeholder retningslinjerne grundlæggende værdier som integritet, professionel troværdighed og menneskeligt ligeværd og værdighed (30). Ovenstående etiske retningslinjer er forsøgt opfyldt i studiet i samværet med børnene og i samtale og relation med personalet i daginstitutionerne. Valg af tidspunkt og sted for dataindsamling foregik på daginstitutionernes og børnenes præmisser. Tidspunktet for dataindsamling blev bestemt af personalet for at imødekomme børnenes og daginstitutionernes behov bedst muligt. Dataindsamling foregik i daginstitutionens kendte rammer, så børnene kunne føle sig trygge i testsituationen. For ikke at overvælde barnet, blev det bestemt at kun én terapeut og barnet skulle være til stede i testsituationen. Der er stort fokus på at terapeuterne udviser tålmodighed og forståelse samt skaber en god relation til barnet, således at barnet får en god oplevelse. Alle deltagere i studiet vil blive anonymiseret i det skriftlige produkt. Derforuden vil der blive indhentet samtykke til deltagelse i studiet fra daginstitutionernes ledelse og fra forældre/værge til børnene. Både daginstitutioner og forældre/værge vil få tilsendt et brev, som informerer om studiets formål, tidsramme, forventninger, metode samt at de til enhver tid, uden begrundelse og konsekvenser, kan trække sig fra studiet. Følgelig vil der blive informeret om, at alt indsamlet materiale vil blive behandlet fortroligt og destrueret efter bachelorprojektet Side 19 af 77

20 er afsluttet. Deltagerne i studiet vil i det skriftlige produkt blive præsenteret og omtalt efter people-first-language for at undgå diskriminering af deltagerne (31). Den videnskabsetiske komité blev i starten af forløbet kontaktet med henblik på at få afklaret om der var anmeldelsespligt af studiet (32). Videnskabsetisk komité vurderede, at anmeldelsespligt ikke var nødvendigt (bilag 5). Materiale I det følgende vil studiets deltagere blive beskrevet. Dertil vil børnene blive beskrevet i forhold til antal, køn og alder. I forbindelse med udvælgelsen takkede otte daginstitutioner nej og to daginstitutioner besvarede ikke telefonen. For at opnå et ligeligt antal børn i hver gruppe blev fem daginstitutioner ekskluderet, fordi de faldt ind under en gruppe, hvor det ønskede antal deltagere allerede var opnået. I alt deltog fire daginstitutioner. Der var i alt 71 førskolebørn i de fire udvalgte daginstitutioner. Forældre/værge til 58 børn indgav samtykke vedrørende barnets deltagelse. På grund af tidsrammen fastsat af hver enkelt daginstitution, var det ikke muligt at teste alle 71 børn. Ni børn ud af de 58, som indgav samtykke, blev pga. tidsrammen ekskluderet. Personalet i hver daginstitution berettede, at ingen af børnene havde en fysisk eller psykisk diagnose. Deltagerne i studiet er 47 børn, 24 børn i gruppe A og 23 børn i gruppe B. Et barn fra gruppe A blev på dagen ekskluderet af fysiske årsager. Nedenstående tabel er en oversigt over det endelige antal deltagere. Tabel 1: Data på børnene. Antal Piger Drenge Min. alder Maks. alder Middelværdi alder n= måneder 78 måneder 70 måneder Databearbejdning I det følgende vil de statistiske analysemetoder til bearbejdning af datasættet blive Håndmotorik Boldfærdigheder Balance Totalscore beskrevet. (n=46) (n=46) (n=46) (n=46) Middelværdi 46,1 59,0 47,1 49,9 Standardafvigelse 32,8 29,6 31,7 33,0 Analysen af datasættet er foretaget ved brug af STATA De ti prøvetestede børn, som blev testet i en daginstitution udenfor Aarhus Kommune, indgår ikke i det endelige n=46 datasæt. Antal Procent Samlet Totalscore 5 percentil 8 17,4 % 17,4% Totalscore 6 til 15 percentil 2 4,4 % 21,8% Totalscore 16 percentil 36 78,2 % 100,0% Antal Middelværdi Konfidensinterval Side 20 af 77 Gruppe A 23 49,7 35,9 63,6 Gruppe B 23 50,0 35,0 65,0 Difference ,1-19,6

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 / 43 Indledning Sammenligning af middelværdien i to grupper indenfor en stikprøve kan

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 Indledning 2 Ensidet variansanalyse 3 Blokforsøg 4 Vekselvirkning 1 Indledning 2 Ensidet

Læs mere

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling. Modul 12 FN2010s-C + D. Svarprocent 57% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? Målet er, at du efter modulet kan: - Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition Redskaber til identifikation af cerebral parese Introduktion til Bayley Scales of Infant and Toddler Development III 28 februar 2013 Ulla Haugsted FT Rigshospitalet General Movements Fidgety Movements.

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Resumé Baggrund Metode Resultat Konklusion

Resumé Baggrund Metode Resultat Konklusion Resumé Baggrund 8,1 % af de danske elever i indskolingen har motoriske vanskeligheder (7). Dette kan blive problematisk som en følge af den nye folkeskolereform, som inkluderer minimum 45 min. aktivitet

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Område Ydelsens lovgrundlag Målgruppe

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14

Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14 Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14 Opgave 1 a) Det første trin i opstillingen af en hypotesetest er at formulere to hypoteser, hvoraf den ene støtter den teori vi vil teste, mens den anden

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Konfidensintervaller og Hypotesetest

Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensinterval for andele χ -fordelingen og konfidensinterval for variansen Hypoteseteori Hypotesetest af middelværdi, varians og andele Repetition fra sidst: Konfidensintervaller

Læs mere

Kandidatspeciale Dato: 02.07-2012

Kandidatspeciale Dato: 02.07-2012 Bilag Indhold Bilag 1. Skriftlig deltagerinformation side: 2 Bilag 2. Samtykkeerklæring fra VEK side: 4 Bilag 3. Case Report Form (CRF) side: 5 Bilag 4. Testresultater, rådata side: 6 Bilag 5. Grafisk

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Afsnit E1 Konfidensinterval for middelværdi i normalfordeling med kendt standardafvigelse

Afsnit E1 Konfidensinterval for middelværdi i normalfordeling med kendt standardafvigelse Afsnit 8.3 - E1 Konfidensinterval for middelværdi i normalfordeling med kendt standardafvigelse Først skal normalfordelingen lige defineres i Maple, så vi kan benytte den i vores udregninger. Dette gøres

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Motorisk screening. ved skolestart. På Bellahøj Idrætsskole har fysioterapeuter de sidste to år gennemført en motorisk screening af børnene.

Motorisk screening. ved skolestart. På Bellahøj Idrætsskole har fysioterapeuter de sidste to år gennemført en motorisk screening af børnene. side 18 fysioterapeuten nr. 06 / april 2011 børn ResumÉ På Bellahøj Idrætsskole er der de seneste to skoleår lavet motorisk screening af alle børn i børnehaveklassen ved skolestart. Børnenes forældre og

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Dato: 10-03-2015 Revideret: 29-09-2015 Journalnr.: U0251-4-04-1-14 Ref.: ktho/tiht Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Jf. uddannelsens procedurebeskrivelse

Læs mere

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat θˆmed en tilhørende se

Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat θˆmed en tilhørende se Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag 5. februar 00 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. Type og type fejl Statistisk styrke Nogle speciale metoder: Normalfordelte data : t-test eksakte sikkerhedsintervaller

Læs mere

Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest(

Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest( Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest( Bachelorprojekt( Modul(14(>(Hold(12A( (Fysioterapeutuddannelsen(>(UC(Syddanmark(Esbjerg( Metode(vejleder:HeleneFuglsang+Damgaard

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Modul 11 Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling

Modul 11 Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling Modul 11 Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 1 Modulets tema Modulet retter sig mod hvordan fysioterapeuten gennem en analyserende og metarefleksiv tilgang til komponenter

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik viden eller tilfældighed MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere