BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSEN- VEJLEDNING (BMV)

Transkript

1 MAJ 2013 REGION NORDJYLLAND BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSEN- VEJLEDNING (BMV) MIDTVEJSEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MARTS 2013 REGION NORDJYLLAND BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSEN- VEJLEDNING (BMV) MIDTVEJSEVALUERING Budget-forbrug (% af budget) 38% Tidsforbrug (% af periode) 79% Målopnåelse (per d.d.) 45% 0% 20% 40% 60% 80% 100% PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MAWL KONTROLLERET NVBE GODKENDT NVBE

4

5 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) 5 INDHOLD 1 Resumé 7 2 Beskrivelse af projektet Formål og baggrund Vækst- og forandringsmodel Overordnet status Fremdrift i hovedaktiviteter 11 3 Konklusioner Målsætninger og målopnåelse Relevans Kvalitet Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til budget Effektfremskrivning 20 4 Udfordringer og anbefalinger Projektets udfordringer Centrale anbefalinger 22

6

7 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) 7 1 Resumé Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til de fire centrale evalueringsspørgsmål. Rationale BMV er et tilbud til alle ledige over 25 år om vejledning om karriereplanlægning med særligt fokus på at identificere og nedbryde de barrierer, som hindrer de ledige i at påbegynde en uddannelse. Et intenst tredages vejledningsforløb kombineret med et tilbud om individuel coaching skal motivere den ledige til at efteruddanne sig med blik for efterspørgselen efter kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Projektet vil således bidrage til afklaring og personlig planlægning, så deltagerne i projektet er motiveret til relevant uddannelse. Kurserne gennemføres lokalt i Thisted, Nykøbing og Brovst, så afstand og geografi ikke udgør en barriere for deltagerne heraf det 'mobile'. 1. Fremdrift 2. Organisation BMV-projektet er på evalueringstidspunktet cirka 80 % henne i projektforløbet og har realiseret lidt under halvdelen af sine kvalitative mål. Det er i praksis urealistisk, at projektet når sine målsætninger inden for projektperioden. Efter en vanskelig start på projektet, hvor partnerkredsens roller og aktiviteternes endelige udformning blev fastlagt, er projektet dog kommet godt i gang med kursus- og vejledningsforløb, og aktiviteterne har generelt en høj kvalitet med mulighed for visse forbedringer. Projektet bærer i sin afvikling præg af at være et pilotprojekt, og det er således naturligt, at der vil være relativt mange forbedringsmuligheder i et sådant projekt. For at få den nødvendige fremdrift har projektet måttet udvide sin målgruppe fra ufaglærte til at omfatte alle ledige, herunder højtuddannede, hvilket har påvirket relevansen af projektets aktiviteter negativt. Projektet er et samarbejde mellem jobcentre, fagforeninger og efteruddannelsesinstitutioner for voksne (EUC/VUC) koordineret af EUC Nordvest i Thisted. Efter en opstart med besværligheder ift. rollefordelingen i partnerkredsen er projektet nu godt kørende og præget af fin dialog og deltagelse fra alle partnere, dog med mulighed for at partnerne kan udnytte hinanden endnu bedre end det er tilfældet i dag. Projektet skiftede projektledelse under evalueringsrapportens udar-

8 8 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) bejdelse, og står således foran en vigtig afslutningsfase, hvor der vil være behov for fokus på projektledelse og læring i et delvist nyt setup. 3. Effektvurdering 4. Ændringer og tilpasninger Det er COWIs vurdering, at projektets arbejde med et bygge bro mellem ledige og uddannelsessystemetoverordnet set bliver grebet an på en velfungerende og betryggende måde. Det er desværre ikke muligt i øjeblikket at få dækkende statistik for, hvor godt projektet lykkes med at få ufaglærte i uddannelse.jobcentrenes vurdering (som har den tætteste kontakt til de ledige) er dog, at projektet rykker de ufaglærte. I COWIs øjne er det en udfordring for projektets potentielle effekter, at målgruppen er udvidet. Effekten af dette projekt forventes at være mindre for dem, der i forvejen er uddannede, mens der kan være et udmærket rationale i også at motivere til videreuddannelse for visse gruppe af faglærte. Fordi projektet er et pilotprojekt, og fordi der er en ny projektleder i spidsen for projektet har COWI udarbejdet et bredt udvalg af anbefalinger, der kan hjælpe projektet godt videre. Der er 7 overordnede anbefalinger, hvoraf nogle har flere delanbefalinger Forlæng projektperioden for at kunne nå kvantitative mål Diskuter og afgræns målgruppe for projektet yderligere og juster indhold dertil Styrk dokumentation og læring i projektet til brug for skærpelse og beskrivelse af koncept Skab endnu mere fokus på handlekraft i sammenhæng med motivation Afprøv nye tilgange til opfølgning på deltagerne efter kursus/vejledning Styrk sammenhængen med jobcentrenes arbejde yderligere Bring fokus på evaluering i projektets afsluttende faser Figur 1 Fremdriftsindikatorer Budget-forbrug (% af budget) 38% Tidsforbrug (% af periode) 79% Målopnåelse (per d.d.) 45% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse. I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug.

9 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) 9 2 Beskrivelse af projektet 2.1 Formål og baggrund 'Barrierebryderne mobil voksenvejledning' (BMV) var oprindeligt tænkt som en indsats over for ledige ufaglærte, som skulle imødekomme manglen på faglærte i fremtidens Nordjylland, som om femten år er anslået til at være Lokalt i Thisted, Morsø og Jammerbugt Kommune, som projektet geografisk afgrænser sig til, afspejler udfordringen sig i, at cirka 40 % af befolkningen er kortuddannede. I antal svarer det til personer i Thisted Kommune, personer i Morsø Kommune og i Jammerbugt Kommune. Arbejdsmarkedet i lokalområdet er kendetegnet ved, at der i særlig grad forsvinder arbejdspladser i produktionsvirksomhederne, som typisk er besat af de kortuddannede, hvorfor den generelle tendens er, at ledigheden for de kortuddannede stiger. BMV er et lokalt pilotprojekt i VEU-Center Nord-regi, hvorfra der skal uddrages viden fra den nyskabende indsats og samarbejdsform til nytte for resten af VEU- Center Nord og Region Nordjylland i det hele taget. Partnerne bag projektet vil i fællesskab udvikle og gennemføre et vejledningsforløb, som vil fokusere på at få kortuddannede motiveret til en kompetencegivende uddannelse. Projektets skal fungere som en komplementær indsats til det kommunalt forankrede 'Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som er et tilbud om erhvervs- og uddannelsesvejledning til unge til og med 25 år. UUs forpligtelser til vejledning over for den unge stopper, når en person fylder 26, hvormed en stor gruppe af voksne ledige, der ikke har fået taget en uddannelse efter endt folkeskole, efterlades uden en samlet koordineret vejledningsindsats. Detil kommer, at personer over 25 år ofte er mere 'låst' i en livssituation eller specialisering af kompetencer, som der kræver en motiverende støtte at bryde op med. Det er disse problematikker og huller, som projektet adresserer. 1 "Nordjylland de kommende år Brug for faglærte", Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010

10 10 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) Projektoplysninger for BMV Bevillingsgiver: Den Europæiske Socialfond Projektets fokusområde (REUS): Ansøger: EUC Nordvest Partnere: Jobcentre, fagforbund og EUC, VUC og SOSU i kommunerne Thisted, Jammerbugt og Mors. Budget: ca. 3,4 mio. DKK heraf udgør regionale udviklingsmidler fra Region Nordjylland 1,7 mio. DKK. Projektperiode: 1. marts juli Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af opstartsmøde og senere interviews med projektlederen. Modellen udgør den fælles forståelsesramme for aktiviteterne under denne bevilling og har dermed dannet grundlag for midtvejsevalueringen. Figur 2 nedenfor beskriver således de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. I vurderingen af relevansen af den konkrete vækst- og forandringsmodel vurderer vi modellen 'bagfra', dvs. stiller spørgsmålene: 1) Med udgangspunkt i de ønskede effekter, er det så nogle fornuftige og relevante resultater, man sigter mod at skabe? 2) For at opnå disse resultater, er det så de mest relevante aktiviteter, der gennemføres? Figur 2 Vækst og forandringsmodel Aktiviteter Resultater Effekter Oprettelse af mobilt vejledningscenter Planlægning og koordinering med partnere og skoler Opsøgende indsats og PR Vejledning herunder: Generel vejledning Individuel udd.planlægning Opfølgning og fastholdelse Nedbrydning af barrierer Formidling af lærepladssøgning Tast force ved afskedigelser Højere vidensniveau om uddannelsesmuligheder blandt ledige Lediges kendskab til egne kompetencer og barrierer for uddannelsesstart Motivering af ledige til (efter)uddannelse Ledige går i gang med uddannelse Konstruktivt samarbejde mellem hovedaktører på arbejdsmarkedet (udd. /fagforbund/ jobcentre). Færre ledige der falder ud af arbejdsmarkedet En mere kvalificeret arbejdsstyrke Forbedrede beskæftigelseschancer for den enkelte

11 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) Overordnet status Iværksættelsen af selve BMV-vejledningsforløbene blev noget forsinkede i forhold til det oprindeligt planlagte. Forsinkelsen skyldtes især, at der skulle opnås enighed om konceptet for forløbene, samt ansøges om en ændring i fordelingen af finansieringsmidlerne. Godkendelsen af det endelige BMV-koncept og budget kom i slutningen af december 2011 fra EBST og fra Regionen, hvorefter planlægningen af BMV-vejledningen fandt sted mellem de deltagende skoler i løbet af januar Første forløb fandt herefter sted i slutningen af januar Dette har skabt et vist tidspres i forhold til at nå det primære projektmål om deltagerantallet, og gjort udfordringer mere presserende med at identificere en fornuftig videreførelse af BMV-konceptet. Projektet er på ét andet område markant anderledes end det, der blev bevilget midler til fra Vækstforum. I forbindelse med den indledende rekruttering i januar/februar 2012, blev det tydeligt for jobcentrene, at det var svært at rekruttere tilstrækkeligt mange ufaglærte til den enkelte kursusgang. For at fastholde fremdrift i deltagerantallet blev det derfor besluttet at udvide målgruppen, så den omfatter ledige som samlet gruppe. 2.4 Fremdrift i hovedaktiviteter Projektet har et klart omdrejningspunkt i gennemførelsen af vejledningsforløbene og kan således siges kun at have én hovedaktivitet. I et forsøg på at nuancere billedet af projektets aktiviteter har vi dog opdelt aktiviteterne i flere mindre aktiviteter som illustreret i nedenstående figur: Profilering og markedsføring Rekruttering og visitering Tredages kursus Coaching og åben vejledning I praksis har påbegyndes projektets coachingdel allerede under kursusafholdelsen, og faserne er dermed ikke så tydeligt adskilt som vist herover Profilering og markedsføring Profileringen af projektet har primært været målrettet aktuelle og potentielle samarbejdsorganisationer så som jobcentrene, fagforbundene, virksomheder m.fl. Der er blevet udarbejdet informationsmateriale om BMV særligt til brug for jobcentrene. Projektet har desuden etableret en hjemmeside (bmvejledning.dk) og udsender elektroniske nyhedsbreve til partnere og det øvrige netværk. Som opsamling på projektet er der planlagt et afsluttende seminar til formidling af projektets fremgang og resultater. Den væsentligste profileringsindsats har dog været den løbende kontakt mellem projektleder og partnere, herunder planlægningsmøder og informationsmøder. I forhold til profilering over for potentielle deltagere til vejledningsforløbene har der ikke været gennemført egentlige markedsføringstiltag, idet kursusdeltagerne visiteres af jobcentrene. Dog har man finansieret en række radio-spots med det

12 12 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) overordnede formål at skabe en reference for jobcentrenes formidling af BMVtilbuddet til de ledige og dermed en forhåndsinteresse - uden det dog har været tænkt som egentlig markedsføring. Det er en selvstændig pointe, at kurserne netop ikke er foregået på jobcentrene, men derimod på de lokale EUC'er, for at skabe den rette forventningsafstemning blandt de ledige om, at kurserne har fokus på uddannelse og ligger uden for jobcentrenes typiske aktivitetspalette Rekruttering og visitering Som nævnt ovenfor foregår rekrutteringen af deltagere til vejledningsforløbene via jobcentrene og projektet indeholder således ikke en egentlig rekrutteringsindsats. Merværdien for jobcentrene ligger i, at der i projektet er bedre tid til at sætte sig ind i den enkeltes behov og udfordringer og dermed koble det til udvalget af uddannelsesmuligheder end der normalt gives i de korte samtaler mellem jobcentrenes sagsbehandler og den ledige. Jobcentrene visiterer på baggrund af projektets afgrænsning af målgruppen. En række overvejelser ligger bag afgrænsningen af projektets målgruppe: Oprindeligt var fokus på de ufaglærte ledige. Behovet for opkvalificering af ufaglærte til faglærte var særligt stort i forhold til fremtidens efterspørgsel på arbejdsmarkedet 2 kombineret med, at det særligt er blandt de ufaglærte, at man finder barrierer i forhold til at vælge og gennemføre et uddannelsesforløb. Fokus er dog siden blev fra ufaglærte til alle ledige (se afsnit 2.3). Efter udvidelsen af målgruppen opstod et ønske om at differentiere målgruppen i forhold til uddannelsesniveau og tilpasse de enkelte kursusforløb herefter. Dette er dog opgivet på grund af en manglende kritisk masse for den enkelete kursusgang. Projektets målgruppe er ledige over 25 år, da der i forvejen eksisterer en kommunal indsats for unge op til 25 år i form af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Projektet har primært relevans for ledige som betragtes som 'arbejdsmarkedsparate'. Blandt disse er dog en gruppe som ikke har tilstrækkeligt relevante kompetencer i forhold til fremtidens efterspørgsel på arbejdsmarkedet disse personer er BMV særligt relevant for. Endeligt bør det nævnes, at målgruppen geografisk er afgrænset til ledige i Thisted, Jammerbugt og Mors kommune. Som det fremgår senere i rapporten, har der på evalueringstidspunktet været visiteret 318 ledige til vejledningsforløbet. 2 Se publikationen "Nordjylland de kommende år. Brug for faglærte". Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010.

13 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) Tredages kursus De tredages vejledningsforløb adresserer de lediges motivation til uddannelse, samt hvordan barriererne for den enkelte kan overvindes personlige, økonomiske osv. Dag 1 har fokus på, hvilke kompetencer arbejdsgiverne efterspørger nu og i fremtiden (typisk eksterne oplægsholdere), hvilket følges op af diskussion af deltagernes egne kompetencer, behov, motivation og forventninger. Dagen afsluttes med gennemførelse af en FVU-test, som på konkret vis adresserer deltagernes kompetence- og uddannelsesbehov. På dag 2 fokuseres der på afdækning af uddannelsesmuligheder, der matcher den enkelte lediges behov og ønsker, herunder informationssøgning. Desuden arbejdes der med at give den enkelte kursist et realistisk billede af mulighederne for at starte, samt gennemføre den pågældende uddannelse, bl.a. gennem en SWOT-analyse. Dag 3 arbejder videre med elementerne fra dag 2, dvs. fokus på uddannelsesmuligheder for den enkelte kursist og tilføjer desuden øvelser i netværk. Det er vigtigt at tilføje, at den ovenfor skitserede lektionsplan er en skabelon med stor metodefrihed for underviserne i den praktiske sammensætning af kurset. Fokus er netop på at afprøve ideer og metoder og opsamle erfaring fra disse. På evalueringstidspunktet har kurserne som nævnt haft i alt 318 deltagere med et gennemsnitligt deltager antal på ledige på hvert kursusforløb Coaching og åben vejledning Som en obligatorisk del af kurset modtager deltagerne en individuel tilbagemelding på deres FVU-tests. Derudover indeholder vejledningsforløbet et frivilligt tilbud om en individuel samtale med en coach af cirka 45 minutters varighed (ofte længere i praksis). Coachen præsenteres typisk på dag 1 i kursusforløbet og står derefter til rådighed for samtaler på hele andendagen af kurset. Efter kurset vil der den efterfølgende tirsdag på samme sted være mulighed for at få en individuel coachsamtale. De individuelle samtaler har den fordel, at der skabes et mere fortroligt rum, hvor der er plads til at drøfte personlige barrierer for den ledige. Ifølge projektholdet har coach-forløbene særligt stor værdi i vejledningen, da den enkeltes barrierer mere direkte kan adresseres her. Derfor er det problematisk, at ikke alle deltagere få en samtale med coachen. Omvendt er det ifølge projektholdet et afgørende princip, at samtalen beror på frivillighed for kvaliteten og tilliden i dialogen. På evalueringstidspunktet havde der i alt været gennemført 175 individuelle samtaler, hvoraf cirka 15 har ligget uden for de tredages kursusforløb. Det vil sige, at omkring halvdelen (52 %) 3 af deltagerne har haft en coach-samtale. 3 Ca. 20 ledige har haft mere end én samtale. Dvs. de 175 samtaler er fordelt på ca. 165 deltager ud af de i alt 318 deltagere = 52 %.

14 14 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) 3 Konklusioner I dette afsnit præsenterer vi vores overordnede konklusioner om projektet. Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af projektets overordnede fremdrift (afsnit 2.3). Derefter præsenteres vores konklusioner i forhold til vores overordnede evalueringsparametre: Målopnåelse (afsnit 3.1) Relevans (afsnit 3.2) Kvalitet (afsnit 3.3) Målopnåelse i forhold til tidsforbrug (afsnit 3.4) Målopnåelse i forhold til budgetforbrug (afsnit 3.5) De mulige effekter af bevillingen (afsnit 3.6) Konklusionerne er baseret på vores dataindsamling gennem interviews med projektholdet, med partnere og med øvrige interessenter. Det var planlagt i forbindelse med fastlæggelsen af interviewdagen, at COWI skulle kunne komme ud til er kursus, der var under afholdelse og tale med deltagerne. Det viste sig desværre, at det ikke var muligt, og derfor er deltagernes synsvinkel ikke dækket i rapporten. Det blev samtidig vurderet urealistisk at få deltagerne til at svare på en e-survey, hvorfor en sådan ikke er gennemført. I Figur 3 nedenfor opsummeres projektets scorer på de fire centrale evalueringsparametre. Baggrunden for disse scorer gives i de følgende afsnit.

15 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) 15 Figur 3 Projektets score på de fire centrale vurderingsparametre 4 Målopnåelse ift. tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift. budgetforbrug 3.1 Målsætninger og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de kvantitative målsætninger, der er opsat i projektansøgningen ("målsætninger") samt en opgørelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter på evalueringstidspunktet ("målopnåelse"). Data er indhentet gennem projektets statusrapporter, interview med projektholdet samt beregninger foretaget af projektholdet. Figur 4 Målopnåelse for "BMV" - projektspecifikke Projektspecifikke målsætninger Slutmål Status Målopnåelse d.d. Antal deltagere på vejledningsforløbene % Note 1: Den oprindelige formulering af dette projektmål var "700 enkeltpersoner, ledige, har deltaget i gennemsnitligt 2 dages vejledning i BMV". I det reviderede koncept for BMV (oktober 2011) uddybes, hvordan dette resultatmål nås: "Det forventes, at de 3 jobcentre indkalder til forløb hver især med 25 personer på hvert hold. De 750 personer (f.eks. 3 jobcentre x 10 forløb x 25 pers), der gennemfører et 3- dages vejledning, sikrer således den kvantitative målsætning i projektet." 4 Se kvalitative forklaringer på scorerne 0-4 i Bilag A.

16 16 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) 3.2 Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og samarbejdspartnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Vurderingen af projektets relevans hviler på tre ben: a) relevans i forhold til Region Nordjyllands regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS), b) relevans for de deltagende interessenter, og c) relevans af aktiviteter i forhold til projektets vækst- og forandringsmodel (se afsnit 2.2). Disse beskrives nedenfor. Generelt finder vi, at BMV udgør et relevant bidrag til at adressere barriererne for at ledige og dermed den nordjyske arbejdsstyrke generelt opkvalificeres til fremtidens efterspørgsel. a) Relevans ift. REUS b) Relevans ift. interessenter Projektet adresserer en af de udfordringer under indsatsområdet "Efter og videreuddannelse" i den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi (REUS), nemlig opkvalificering af arbejdsstyrken. Hvor flere regionale initiativer adresserer opkvalificering af de beskæftigede i virksomhederne, som synes at være et primært fokus, er BMV projektet rettet mod de ledige. Gruppen af ledige er dog normalt et anliggende for det kommunale system enten ved at bringe dem i beskæftigelse (jobcentrene) eller motivere dem til uddannelse (UU). UU er dog kun rettet mod de yngre ledige op til og med 25 år, hvorfor BMV-projektet komplementerer de eksisterende indsatser ved at rette sig mod gruppen af ledige fra 26 år. Det er i REUS et af fokusområderne for perioden at "udvide den del af arbejdsstyrken, hvor der fremover tegner til at blive mangel på arbejdskraft". I denne sammenhæng understreger rapporten "Brug for faglærte" 5 fra 2010 relevansen af den indsats, der foretages i projektet. Projektet har overordnet fire grupper af interessenter: Uddannelsesinstitutionerne, jobcentrene, fagforbundene samt projektets målgruppe (ledige over 25 år). Projektets relevans for målgruppen vurderes som meget høj, dog særligt for de ufaglærte, der dog ikke som selvstændig gruppe har kunne mønstre en kritisk masse. Udbredelsen af målgruppen har isoleret set sænket projektets relevans for deltagerne, da barriererne for at videreuddanne sig (og behovet for at gøre det) er størst bland ufaglærte. Omvendt har projektet demonstreret en nytænkning i form af samarbejde mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner, som er vigtig for at kunne skabe en mere koordineret tilgang til opkvalificering af arbejdsstyrken. Projektets fokus på at nedbryde barrierer frem for blot at skubbe de ledige videre enten i uddannelse eller job bidrager med værdifuld erfaring til, hvordan man sikrer en bedre kobling mellem jobcentrenes vejledning af de ledige og uddannelsesinstitutionernes tilbud. Samtidig bidrager projektet til at skabe en mere bæredygtig beskæftigelse efterfølgende til gavn for den ledige og arbejdsmarkedet mere generelt. Efter vores vurdering har projektet haft mindst succes med at identificere en meningsfuld rolle for fagforbundene, som for nogles vedkommende havde forventet en større vægtning af BMV's "udrykker-funktion" ifm. virksomhedslukninger. 5 Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010.

17 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) 17 Der opbygges herigennem på projektniveau en mængde værdifuld læring om disse barrierer og hvilke virkemidler, der fungerer bedst i forhold til at nedbryde dem. En af projektets svagheder er dog, at der ikke skabes en tilstrækkelig systematisk opsamling af denne læring. Vi savner således en kortlægning af de mest almindelige barrierer og hvordan de kan adresseres, hvilket er vigtig viden for opfølgende indsatser efter projektperioden. Samtidig ville det være gavnligt med en mere eksplicit sammenfatning af de overvejelser om løbende ændringer i vejledningsforløbenes tilrettelæggelse, da disse i sig selv vil indeholde vigtig input til tilrettelæggelse af fremtidige, lignende indsatser. Sluttelig efterspørger vi en højere grad af opfølgning i forhold til de ledige, så der samles op på de refleksioner og overvejelser om karriereplanlægning (herunder valg/fravalg af uddannelse), som vejledningen sætc) Relevans ift. vækst- og forandringsmodel Det er overordnet vores opfattelse, at der er en fornuftig sammenhæng mellem de aktiviteter, der gennemføres i projektet og de resultat- og effektmål, som er opstillet for projektet. I forlængelse af målgruppe-problematikken nævnt ovenfor (pkt. b) er det dog samtidigt tydeligt, at projektets forandringslogik og fokus på nedbrydning af barrierer først og fremmest er baseret på den oprindeligt planlagte målgruppe af ufaglærte ledige. Dette betyder efter vores vurdering i praksis, at effektmålet om en opkvalificering af arbejdsstyrken primært vedrører en opkvalificering af ufaglærte til faglærte. Dette er der som sådan ikke noget problematisk i tværtimod er det særdeles relevant at adressere netop de ufaglærte ledige. Udvidelsen af målgruppen til alle ledige (for at opnå en kritisk masse) kræver, at projektet også tilpasses til til ledige med en kort, mellemlang eller længere uddannelse. De har ikke så stort et behov for barrierenedbrydning, og projektet har efter vores mening ikke i tilstrækkelig grad tilpasset aktiviteterne, så der skabes resultater og effekter for disse grupper af ledige. Samlet set vurderes relevansen til en score på 2,5, hvilket udtrykker en høj relevans af BMVs aktiviteter dog med behovfor nogle justeringer. 3.3 Kvalitet Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. Den samlede vurdering af kvaliteten i BMVs arbejde baserer sig på fem underparametre, som omhandler kvaliteten af henholdsvis aktiviteter, organisering, kommunikation, forankring af aktiviteterne og yderområdehensynet. Aktiviteter Det er vores overordnede opfattelse, at projektets hovedaktiviteter gennemføres med en høj kvalitet både hvad angår tilrettelæggelsen af kursusforløbenes indhold samt gennemførelsen. De ledige får gennem kurset nye indsigter i deres karrieremuligheder, set over hele livsforløbet, og får desuden mulighed for at arbejde med personlige barrierer og udfordringer. Vi vurderer, at arbejdet med de personlige barrierer gennem samtaler med projektets coach er særligt værdifuldt i forhold til at påvirke den lediges motivation til uddannelse. Der arbejdes således meget bevidst med motivation med udgangspunkt i den enkelte person og med et fokus på at identificere, adressere og nedbryde praktiske og mentale barrierer.

18 18 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) ter i gang hos den enkelte. Som det fremgår, omhandler vores kritik af projektets kvalitet dog overordnet en bedre dokumentation og opfølgning på en i øvrigt veludført og værdifuld indsats. På et enkelt punkt, er der dog yderligere grund til kritik. Det har ikke været muligt at få oplyst fra projektet eller jobcentrene, hvordan sammensætningen af deltagere er på kurserne. Specifikt er det opgjort, hvor stor en andel af deltagerne, der er ufaglærte. Det undrer os, at der ikke har været fokus på at følge op på dette, eftersom det var afgørende for projektets oprindelige rationale, at det skulle handle om ufaglærte. Når man ikke har fokus på deltagernes uddannelsesmæssige baggrund hindrer det en reel diskussion om, hvordan man bør målrette indholdet af kurserne til deres profiler. Organisering Projektet er organiseret med udgangspunkt i en partnerkreds af uddannelsesinstitutioner, jobcentre og fagforbund, som alle er repræsenteret i projektets styregruppe. Selve projektholdet består af projektlederen, der frem til tidspunktet for midtvejsevalueringen var Martin Hoxer (som dog nu har forladt stillingen til fordel for et andet job), en coach og en økonomimedarbejder. Projektets aktiviteter tilrettelægges i samarbejde med en arbejdsgruppe af undervisere og sagsbehandlere fra aktørerne i partnerkredsen. Derudover har projektet en referencegruppe bestående af undervisere, der ikke er tilknyttet projektet som sådan, men tilbyder sparring i forhold til undervisningsindholdet. Denne organisering synes at være velfungerende med relevante indsatser og input fra de forskellige grupper. En af projektets store styrker ligger i sammensætningen af projektets partnere, som i udgangspunktet har begrænset erfaring med indbyrdes samarbejde, men som i projektet hver især bidrager med vigtige elementer, om end de stadig er styret af forskelligartede incitamenter. Dog er det vores vurdering, at man ikke er lykkedes med at definere en meningsfuld generel rolle for fagforbundene med en mulig undtagelse i 3F, der har været tæt involveret i projektet. I forhold til fagforbundenes rolle har man ikke diskuteret tilstrækkeligt grundigt, hvordan de kan bidrage til yderligere uddannelsesmotivation og opfølgning med den ledige efter afsluttet kursus. Derudover mener vi, at projektet kunne styrkes ved at tilknytte flere end blot én coach af hensyn til at sikre så valide data som muligt i erfaringsopsamlingen, idet forskellige tilgange kan afprøves og der gives mulighed for supervision (se anbefalingsafsnittet). Kommunikation I kvalitetsvurderingen af projektets kommunikation skelner vi mellem den interne og den eksterne kommunikation. Vedrørende den interne kommunikation er det vores opfattelse, at projektledelsens strukturerede brug af styre-, arbejds- og referencegruppe bidrager til en tæt og værdifuld koordination mellem de involverede parter i projektet. Dog er der et vigtigt forbedringspotentiale i kontakten mellem underviserne på vejledningsforløbene og sagsbehandlerne på de kommunale jobcentre hvad angår opfølgningen på den enkelte ledige vejledningsforløb (se anbefalingerne). Projektet har i det hele taget ikke arbejdet systematisk nok med tilbagekoblingen fra kursusforløbet og til jobcentrenes dagligdag. Dette er projektledelsen opmærksom på og vi behandler det nærmere i anbefalingsafsnittet. Hvad angår den eksterne formidling er det vores opfattelse, at projektledelsen står for en professionel kommunikation med en god platform i hjemmesiden I forhold til formidlingen af selve projektets resultater og læring anbefaler vi dog

19 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) 19 projektet at styrke fokus på kortlægning og dokumentation af de observationer, der er gjort om generelle og personlige barrierer for uddannelse blandt de ledige og ikke mindst vejledningens evne til at påvirke målgruppens motivation og valg i denne forbindelse. Forankring Projektets aktiviteter er forankret hos få centrale aktører, der alle har en relevant berøringsflade med problematikken vedrørende lediges barrierer for at påbegynde en uddannelse. De erfaringer og metoder, som projektet genererer bør tænkes ind i en bredere kontekst, så de som minimum kommer hele Region Nordjylland til gode eventuelt resten af landet. På nuværende tidspunkt er projektet ikke langt i disse overvejelser, selvom styregruppen er opmærksom på udfordringen. Der er således på evalueringstidspunktet ikke identificeret en organisatorisk forankring af den nye type vejledningsforløb af ledige, som projektet har introduceret. Projektledelsen er opmærksom på vigtigheden af at finde en god løsning på dette, men vil skulle forholde sig til en række udfordringer så som geografisk spredning, modstridende økonomiske incitamenter, målgruppens bredde, samarbejde mellem partnere etc. Vi noterer os dog ikke mindst et ønske fra de involverede jobcentre om at finde en model for forankring af denne vejledning, da det er et værdifuldt ekstra redskab i deres værktøjskasse over for de ledige. Samlet set vurderes kvaliteten i målopnåelsen til 2,5, hvilket angiver en rimeligt høj kvalitet i projektets hovedaktiviteter med mulighed flere vigtige forbedringer. 3.4 Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid. Projektet forløber over en periode fra 1. marts 2011 til 31. juli 2013, dvs. i alt 29 måneder. På evalueringstidspunktet (5. februar 2013) er 23 af projektets 29 måneder gået svarende til et tidsforbrug på 79 %. På baggrund af en målopnåelse på 45 % og et tidsforbrug på 79 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 2, hvilket indikerer en målopnåelse en del under det forventede i forhold til den forbrugte tid. Dette skyldes primært, at projektet har haft en vis forsinkelse i starten, som direkte påvirker projektets målopnåelse i forhold til antal afholdte kurser og dermed deltagerantal. Det er urealistisk for projektet at nå i mål med det ønskede deltagerantal, og vil endvidere være meget svært inden perioden af opsamle den nødvendige læring, som et pilotprojekt som dette bør føre til. 3.5 Målopnåelse i forhold til budget Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler.

20 20 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) Projektets samlede budget er på 3,36 millioner kroner. Projektets forbrug på evalueringstidspunktet var på cirka 1,29 millioner kroner svarende til et procentvis forbrug på cirka 38 %. På baggrund af en målopnåelse på 45 % og et budgetforbrug på 38 % af budgetrammen vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en god målopnåelse ift. de forbrugte midler. Projektet har muligvis oprindeligt været tildelt et for stort budget, når man indregner det forhold, at målgruppen tidligere kun var ufaglærte ledige og nu er en større gruppe men med samme budget. 3.6 Effektfremskrivning For at BMV-projektet kan forventes at opnå sine ønskede effekter, er det nødvendigt at projektet først opnår de forventede resultater. Her er det vores vurdering med baggrund i midtvejsevalueringen, at projektet er godt på vej men at denne vurdering også indebærer en vis usikkerhed. Det er vores indtryk, at projektet lykkes med at højne vidensniveauet om uddannelsemuligheder blandt de ledige, at give dem kendskab til egne kompetencer og til oplevede og reelle barrierer for uddannelsesstart. Det er også vores klare indtryk, at BMV-projektet kan skabe begyndende uddannelsesmotivation hos mange af de ledige, der deltager. Vi kritiserer andetsteds i rapporten, at koblingen fra kurset tilbage til beskæftigelsessystemet (og fagforbundene) er for svag, og det er også på dette punkt, vores usikkerhed opstår i forhold til at være mere nagelfaste med hensyn til de forventede fremtidige effekter. I øjeblikket er opfølgningen på kurserne ikke så systematisk, som den kunne være, og vi har ikke tilgængelig statistik, der kan dokumentere, om det vigtigste resultat - at ledige går i gang med uddannelse er opnået. Vores indtryk fra interview med jobcentrene var, at kurserne hjælper til at bevidstgøre de ledige om deres uddannelsesmuligheder og til at gøre dem gennemsnitligt mere motiverede for at tage en uddannelse. De vurderer også, at flere går i gang med en uddannelse. Således er de bedste indikationer vi har, at projektet er på vej mod de ønskede effekter: Færre ledige, der falder ud af arbejdsmarkedet, forbedrede beskæftigelseschancer for den enkelte og en mere kvalificeret arbejdsstyrke. Som vores anbefalinger afspejler, er der dog rum for at justere projektet ved at koble bedre mellem kurset og jobcentrene, så man får skabt handling på baggrund af den begyndene uddannelsesmotivation. Disse justeringer vil give større sikkerhed for at opnå effekterne. Det vil være muligt på længere sigt at gennemføre brugbare og gode effektmålinger af BMV-projektet. Ved at anvende en simpel kontrolgruppemetode, hvor man matcher til personer med samme uddannelse og beskæftigelseshistorik. I øjeblikket kan en sådan kontrolgruppeundersøgelse ikke lade sig gøre, fordi Danmarks Statistik ikke har uddannelsesdata tilgængelige for projektperioden endnu. Jobcentrene har dog muligvis tal, der allerede nu kan give en god indikation af, om projektet er på rette vej i forhold til at få flere (ufaglærte) ledige i gang med en uddannelse. Se afsnittet om anbefalinger.

21 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) 21 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse. 4.1 Projektets udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke. Figur 5 Kortlægning af projektets primære udfordringer Interne barrierer Kan påvirke Hidtil en begrænset dokumentation af BMV-konceptets udvikling og af erfaringer og resultater høstet i projektet, herunder kortlægning af hyppige barrierer Kun én coach til at opsamle erfaringer fra coaching-forløb Kan ikke påvirke Ufaglærte ledige udgjorde ikke i sig selv en kritisk masse som målgruppe i de tre kommuner Eksterne barrierer Manglende systematik i jobcentrenes opfølgning med de ledige efter forløbet Ikke alle fagforbund er tilknyttet lige stærkt og meningsfuldt Jobcentre og uddannelsesinstitutionerne har forskellige økonomiske incitamenter i deres tilgang til de ledige.

22 22 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) 4.2 Centrale anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Mængden af anbefalinger til projektet afspejler ikke, at projektet har problemer med kvaliteten. Vi har været ekstra årvågne med hensyn til at identificere mulige forbedringer fordi pilotprojektet samlet har stort potentiale, og meget væsentligt fordi projektet skifter projektleder samtidig med evalueringen. Anbefalingerne understøtter således også overleveringen af projektet til en ny projektleder. Anbefaling 1: Forlæng projektperioden Anbefaling 2: Diskutér projektets målgruppe Helt overordnet anbefaler vi, at projektperioden for projektet forlænges med cirka seks måneder af følgende to grunde: For det første har projektet p.t. et efterslæb i målopnåelsen (antallet af deltagere). Det vil betyde, at projektet skal fokusere på at haste de sidste forløb igennem inden projektets afslutning, hvilket vil gå ud over den opsamling af læring, som er projektets langsigtede værdi. For det andet har vi i denne midtvejsevaluering en række forslag til justeringer og forbedringer i projektet, som for fleres vedkommende kun reelt vil kunne blive implementeret og afprøvet, hvis projektet gives lidt ekstra tid. Projektets ledelse og styregruppe har i flere omgange forholdt sig til projektets målgruppe, som i projektets nuværende udformning er alle ledige over 25 år. I projektets oprindelige idé var målgruppen alene ledige ufaglærte. Der kunne imidlertid ikke mønstres en tilstrækkelig kritisk masse af ufaglærte. Projektets raison d'être er dog stadig mest relevant for ufaglærte, der typisk oftest oplever barrierer i forhold til at påbegynde en uddannelse. Vi anbefaler derfor, at man som led i overvejelserne om videreførelse af vejledningsforløbet efter projektperioden også overvejer, om målgruppen skal indsnævres til ufaglærte ledige over 25 år og i stedet udbredes geografisk. Desuden anbefaler vi, at man i styregruppen overvejer at skelne mellem nyligt ledige og langtidsledige ud fra den betragtning, at kursets primære udbytte er forskelligt for disse to grupper. Over for de langtidsledige vil 'motivation' være det primære fokus for kurset, mens de nyledige i højere grad vil skulle hjælpes til at overskue mulighederne i forhold til efteruddannelse og jobs og på denne baggrund træffe det rigtige valg om f.eks. anvendelse af deres 6 ugers selvvalgte uddannelsesforløb. På denne baggrund kan der arbejdes videre med to 'hovedspor' af kurset. Anbefaling 3: Styrk dokumentationen af projektets metode og observationer Projektet er nytænkende og har derfor haft mulighed for at høste en række vigtige erfaringer med denne type indsats over for ledige. Anbefaling 3 adresserer i denne forbindelse to elementer, der skal styrke læringen fra projektet: Projektet har foretaget en række konceptuelle ændringer i løbet af projektperioden. Det er vores vurdering, at de fleste tilpasninger af projektets aktiviteter er gennemført efter gode og eksplicitte metodiske overvejelser. Denne midtvejsevaluering har afdækket enkelte af disse tilpasninger, men vi savner fra projektets side en større grad af dokumentation af disse 'mellemregninger' og beskrivelser af, hvordan og hvorfor projektet har truffet de konkrete valg om projekttilpasninger. Dette er vigtigt for at kunne videregive læring fra projektet til lignende initiativer og indsatser i Nordjylland eller andre steder i landet,

23 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) 23 så en lignende koncept bedre kan efterlignes uden at skulle genopfindes og igennem de samme 'børnesygdomme' og problematikker. I forbindelse med ovenstående punkt foreslår vi, at projektledelsen overvejer at inddrage flere 'coaches' end den ene, som projektet p.t. har tilknyttet. Det er vores opfattelse, at denne coach gør et glimrende stykke arbejde, men i forhold til erfaringsindsamling ville det være nyttigt, hvis flere personer kunne teste coach-forløbet i dette projekt af hensyn til konceptets validitet. En anden person ville formentlig have en lidt anden tilgang, hvilket kunne skabe et forbedret grundlag for intern diskussion af, hvad der virker og ikke virker i denne sammenhæng. Endelig vil vi stærkt anbefale, at projektet eksplicit kortlægger de typiske barrierer, som undervisere og coach identificerer hos deltagerne. Projektet har en unik mulighed for at samle denne type data og dermed skabe et bedre overblik, hvilke barrierer de ledige står over for i forhold til at tage en efteruddannelse og ikke mindst hvilke af disse barrierer, der oftest gør sig gældende. Desuden kunne man i projektet forsøge at registrere en sammenhæng mellem typer af barrierer og forskellige segmenter af målgruppen (uddannelsesbaggrund, alder, køn etc.), hvilket ligeledes vil være værdifuldt for indsatsen for de ledige helt generelt. Endelig ville det være interessant, hvis projektet forsøgte at notere, hvilke typer af barrierer, dette projekt havde størst succes med at adressere. Dette skal naturligvis ikke blive en alt for ressourcekrævende opgave, men som et pionérprojekt på området, vil det være en vigtig værdiskabelse at samle denne læring fra projektet. Anbefaling 4: Styrk den individuelle refleksion og handlekraft Projektets særlige styrke er, at det sætter nogle refleksioner i gang hos deltagerne, som kan modnes og skubbe dem i retning af at træffe fornuftige valg i forhold til job og uddannelse. Denne funktion kan dog efter vores mening skærpes yderligere. Vi foreslår derfor to konkrete tiltag: Vi oplever, at projektet i 3-dages forløbende arbejder meget fint med at skabe motivation med en række metoder. Man kan overveje, om man vil supplere den dialog- og undervisningsbaserede tilgang med en form for selv-test. Her kunne deltagerne ved at besvare spørgsmål om deres erfaring med skolesystemet, der forestillinger om fremtidige jobmuligheder inden for faget m.m. få en score eller en type, som kan lære dem noget om, hvor langt de er fra at være motiverede uddannelsesmæssige for eller tænke i uddannelsesmæssige baner. Dermed kan det medvirke til at give personerne et sprog, hvormed de kan tale om deres motivationsniveau/-type. Et sådant værktøj vil dog være svært at udarbejde, så det virker efter hensigten, og man ville skulle være sikker på, at det bidrager med noget, som giver synergi særligt til vejledningsindsatsen. Den afsluttende evaluering efter hvert kursusforløb kan spille en stor rolle som afsæt for deltagernes videre overvejelser og handlinger. Succeskriteriet fra kursusledelsens side er, at deltageren er i stand til at reflektere bedre over sin situation og på den baggrund (senere) at træffe valg. Derfor foreslår vi, at evalueringerne med deltagerne ikke fokuserer på kvaliteten i kursets aktiviteter, men derimod på deltagernes overvejelser om næste skridt efter kurset. Kort

24 24 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) sagt skal deltageres gå ud af døren med fokus på sig selv og sine muligheder og ansvar og ikke på kvaliteten af kurset. Anbefaling 5: Styrk opfølgningen ift. deltagerne Vi ser det som en svaghed, at deltagerne efter projektet 'slippes' således, at deltagerne ikke umiddelbart udfordres i forhold til de refleksioner og overvejelser, som deltageren tog med sig fra kurset. Vi foreslår her tre konkrete tiltag, som kunne foretages inden for rammerne af projektet (anbefaling 5 omhandler handlinger i samspil med jobcentrene), hvoraf den ene er at samle deltagerne til en opsamlende og social netværksseance et par eller en måned efter kursusafslutning. De to andre er: Den coaching af deltagerne, der gennemføres i kursusforløbet er baseret på 100 procents frivillighed fra deltagerens side, hvilket der er overbevisende argumenter for at fastholde. Imidlertid er det ikke alle kursets deltagere, der dermed får en individuel coaching-samtale, hvilket er en vigtig 'trigger' for videre handling. Vi foreslår derfor, at der i projektet indføres en standard om at kontakte alle kursusdeltagere, der ikke modtog coaching på kurset, telefonisk med henblik på en kort opfølgende snak om hendes/hans overvejelser samt tilbud om en opfølgende coaching-samtale. Der er i virkeligheden ganske få valg, som deltagerne reelt skal træffe om uddannelse, arbejde og ledighed og deltagerne skal motiveres til at træffe for dem selv. Disse valg kunne man overveje at eksplicitere mere tydeligt gennem eksempelvis et 'beslutningstræ', hvor det overordnede valg er, om de ønsker hurtigst muligt at komme tilbage i beskæftigelse eller at efteruddanne sig. Ift. jobsporet står valget så mellem enten inden for samme fag eller inden for et andet fag/branche. Med hensyn til uddannelsessporet kunne det indeholde valg mellem 1) FVU-relaterede kompetenceopgradering (fører efterfølgende tilbage til valget mellem job/efteruddannelse); 2) AMU-lignende kurser (truckfører o.l.), 3) Længerevarende uddannelse på SU og mange flere muligheder. Anbefaling 6: Skab bedre sammenhæng mellem projektet og jobcentrene Efter vores opfattelse mangler der i dag en god kobling mellem kurset og jobcentrene. Dette gør sig gældende på et overordnet og konkret plan: På det overordnede plan kunne man styrke projektets overlevering af kursistens situation og overvejelser ved at formalisere 'tilbagekoblingen' til jobcentrene. Dette kunne eksempelvis gøres gennem udarbejdelse af en kort spørgeguide (med 3-5 spørgsmål), som jobcentrene kan bruge som redskab i den opfølgende dialog med den ledige. Det er dog vigtigt, at denne dialog i størst mulig grad sker på den lediges egne vilkår og så åbent som muligt det vil sige med spørgsmål som Hvad fik du ud af det?, Hvordan tænker du i dag om dine uddannelsesmuligheder? og andre overordnede opfølgende spørgsmål til de tanker, der gerne skulle være sat i gang. På et mere konkret plan foreslår vi, at kursisterne ifm. tilbagemelding på de indledende FVU-tests systematisk opfordres til at medbringe resultatet til næste opfølgende samtale med jobcentret (fortsat baseret på frivillighed). Det bør være let at kommunikere til den ledige, at denne information er vigtig, så de sammen med jobcenteret kan træffe gode beslutninger. I denne forbindelse

25 MIDTVEJSEVALUERING AF BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSENVEJLEDNING (BMV) 25 kunne man også adressere og nedbryde et evt. tabu i forhold til, at den ledige har det svært med udsigten til et eventuelt skoleforløb. Anbefaling 7: Projektevaluering og formidling Selvom der kun er tale om en midtvejsevaluering, mener vi allerede nu, at projektledelsen bør forhold sig til, hvordan projektets resultater skal formidles. I denne sammenhæng har vi to korte input til overvejelse: Vi foreslår, at man meget proaktivt forsøger at formidle den læring, der opsamles i projektet særligt i forhold til de identificerede barrierer (se anbefaling 2, pkt. 3). Desuden vil der være vigtige erfaringer fra det unikke samarbejde mellem aktørerne i projektet (jobcentre og fagforeninger) i forhold til indsatsen over for ledige, som projektet bør videreformidle. Styregruppen kan allerede nu overveje formatet for dette, men en kronik i et større dagblad kunne være en oplagt mulighed. Det vil i denne forbindelse være en selvstændig pointe fra projektet, at der er behov for at fokusere på klargøring til fremtidens jobmarked ikke blot på arbejdsmarkedsparathed eller på at vende hurtigst muligt tilbage til nutidens arbejdsmarked. Derudover kunne det være værdiskabende og interessant, hvis man i projektet kunne finde midler til at dokumentere og evaluere projektet ved at få gennemført en analyse med brug af kontrolgruppe bestående af ledige, der ikke har medvirket som deltagere på BMV-kurserne. Hvis man kunne finde en forskel på gruppen af deltagere og ikke-deltagere, ville dette være et meget stærkt argument for projektets succes. Denne evaluering vil kunne foretages i samarbejde med regionen på projektets slutevalueringstidspunkt. Jobcentrene er i besiddelse af de p.t. bedste data til at vurdere, om projektet opnår sit ønskede resultat ift. at få flere ledige i uddannelse. COWI foreslår, at jobcentrene undersøger effekterne på følgende måde. På eksempelvis 1. maj 2013 opgør alle tre deltagende jobcentre en statistik, der fortæller, hvor mange ledige, der har deltaget på kurset, der nu er alle har været på en uddannelse. Dette tal sammenlignes med med de øvrige ledige i jobcentret. Statistikken deles endvidere op på ufaglærte og ikke-ufaglærte og opgøres for hhv. 3 og 6 månede efter afsluttet forløb. Dette er ikke lige så præcis en tilgang, som den ovenfor anbefalede, men kan give projektet og regionen en indledende pejling om, hvorvidt dette vigtige delmål opnås.