Forslaget har været offentlig fremlagt i perioden fra den 13. september 2006 til den 8. november 2006.

Transkript

1 Myndigheder, institutioner, foreninger med flere TekniskForvaltning Nytorv Kolding Telefon Telefax Lene Ohlmann Telefon direkte Mail Dato 27. juni 2007 Tillæg til Kommuneplan revideret rammedel Hermed fremsendes tillæg 58 til Kommuneplan , som Byrådet i tidligere Kolding Kommune har godkendt den 11. december Det godkendte tillæg omfatter hele rammedelen for tidligere Kolding Kommune. Forslaget har været offentlig fremlagt i perioden fra den 13. september 2006 til den 8. november Annoncering i forbindelse med den endelige vedtagelse er vedhæftet. Der er foretaget mindre redaktionelle ændinger i forhold til det offentliggjorte forslag. Flere oplysninger Kommuneplan for tidligere Kolding Kommune samt tillæg 58 kan ses på Teknisk Forvaltning, Nytorv 11, Kolding, på Koldingbibliotekerne og på Kolding Kommunes hjemmeside Venlig hilsen Lene Ohlmann Arkitekt

2 Kolding ugeavis Mette Schumacher TekniskForvaltning Nytorv Kolding Telefon Telefax Tillæg nr. 58 til Kommuneplan revideret rammedel Dato 21. juni 2007 Sagsbehandler Andrea Hansen Direkte telefon Byrådet har den 11. december 2006 vedtaget tillæg 58 - reviderede rammer til Kommuneplan Rammerne omhandler gammel Kolding Kommune. Der er foretaget mindre redaktionelle ændinger i forhold til forslaget, der har været offentlig fremlagt i perioden fra den 13. september 2006 til den 8. november Bindende Med den offentlige bekendtgørelse må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med tillæggets rammebestemmelser. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af nyt tillæg, Planlovens 12, stk. 2 og stk.3. Klagevejledning Man kan klage over afgørelsen til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K eller på e-post til nkn@nkn.dk. Man kan klage over retlige spørgsmål. Det vil sige, hvis man mener, at Kolding Kommune ikke har lov til at træffe afgørelsen. Man kan ikke klage, hvis man kun mener, at afgørelsen skal være anderledes. Naturklagenævnet skal modtage klagen inden 4 uger efter denne offentliggørelse. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af klagen, at man betaler et gebyr på 500 kr. Nævnet sender en opkrævning på gebyret, når klagen er modtaget. Naturklagenævnet begynder ikke behandling af klagen, før gebyret er betalt. Vejledning om gebyrordningen er på Naturklagenævnets hjemmeside Naturklagenævnet betaler gebyret tilbage, hvis klageren får helt eller delvist ret. Vil man anlægge retssag, skal man gøre det inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.

3 Flere oplysninger Kommuneplantillægget kan ses på Teknisk Forvaltning, Nytorv 11, Kolding, på Koldingbibliotekerne og på Kolding Kommunes hjemmeside Meddelelse og offentlig bekendtgørelse sker i henhold til planlovens 30 og 31 om offentliggørelse. TEKNISK FORVALTNING Side 2

4 Kolding Kommune Tillæg 58 til Kommuneplan revideret rammedel

5 TILLÆG NR. 58 Vedtaget af Kolding Byråd den 11. december 2006 KOMMUNEPLAN KOLDING KOMMUNE

6 2 INDHOLD Side SIGNATURER: SE BAGESTE SIDER FUNKTIONSOMRÅDER 3 GENERELLE BESTEMMELSER 5 00 CENTRALE BYDEL 9 01 NORDLIGE BYDEL HARTE MUNKEBO SYDLIGE BYDEL VONSILD FYNSVEJ NR BJERT STRANDHUSE ALMIND VIUF BRAMDRUPDAM SEEST SDR. BJERT SDR. STENDERUP BRÆNDKJÆR DALBY TVED 100 2

7 3

8 Funktionsområder Retningslinier for lokalplanlægningen Rammerne for lokalplanlægningen rummer de bestemmelser, der skal følges ved lokalplanlægning og byggesagsbehandling i kommunens enkelte områder. Bestemmelserne er regler, der skal følges, hvis udstykninger og bygge- og anlægsarbejder gennemføres. I bestemmelserne findes retningslinier for bl.a. bevaring, serviceforsyning og trafikbetjening i de enkelte dele af kommunen. Planloven giver endvidere mulighed for, at rammebestemmelserne kan udgøre et direkte administrationsgrundlag i en del sager om byggeri og anvendelse. Der er således mulighed for at nedlægge et konkret forbud mod tiltag, som ikke stemmer overens med rammebestemmelserne, uden at dette automatisk udløser et krav om udarbejdelse af lokalplan. Rammebestemmelserne for enkeltområderne er derfor søgt gjort konkrete, ikke for at lægge op til en strammere styring, men for at opnå større præcision, som i mange tilfælde giver en administrativ lettelse. I mange tilfælde vil det være muligt, ja ligefrem ønskeligt, at fravige generelle bestemmelser, når det kan medvirke til at skabe en ny og bedre helhed i lokalområderne. En sådan ny helhed 4

9 vil normalt være ensbetydende med udarbejdelse af lokalplan for et større eller mindre område. I en del ældre bydele indeholder rammerne forbud mod nedrivning eller ændring af bebyggelse. Formålet er at sikre, at de mange værdifulde bygninger ikke går tabt. Retningsgivende for udarbejdelse af disse bestemmelser har været det kommuneatlas, som Miljøministeriet og Planstyrelsen i 1991 har udarbejdet i samarbejde med Kolding Kommune og som peger på bevaringsværdige bygninger og sammenhænge i byen og på landet. Rammebestemmelserne henviser derfor også til Kommuneatlas Kolding 1991, og det er Byrådets mål, at atlasets anbefalinger og ønsker skal komme til udtryk i de kommende års lokalplanlægning og byfornyelsesarbejde. Såfremt man derfor har tanker om ændringer eller nyanlæg i disse områder, må det derfor anbefales, at forvaltningen kontaktes tidligt, så vi i fællesskab kan skabe grundlag for en hensynsfuld og harmonisk plan og udvikling. 5

10 Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser Bestemmelser i lokalplaner må ikke stride mod bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur, som fastlægger bymønstret. Det åbne land De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Hvor byggeri eller anlæg tillades, skal byggeriet besidde en høj arkitektonisk kvalitet og samspillet med landskabet prioriteres højt. Kystnærhedszonen Kystlandskaber skal beskyttes mod uhensigtsmæssig udnyttelse, i særdeleshed byggeri og tekniske anlæg. Kystnærhedszonen på 3 km, som fremgår af Regionplan 2005, skal som hovedregel friholdes for anlæg og bebyggelse. Inddragelse af arealer i byzone kan kun ske, hvis der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. I forbindelse med byudvikling inden for kystnærhedszonen skal det sikres, at der ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten. Planlægningen skal sikre offentligheden adgang til kysten. Der gælder i øvrigt særlige bestemmelser for planlægning i kystnærhedszonen. Grundvand Kommunen prioriterer grundvandsbeskyttelsen meget højt. Udlæg af nye områder for byudvikling, med undtagelse af grønne arealer til rekreativ anvendelse, vil som hovedregel ikke finde sted inden for de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser eller vandværkers indvindingsoplande. Undtaget herfra er indvindingsoplande, der ikke på længere sigt kan opretholdes. I områder med særlige drikkevandsinteresser (drikkevandsområder) må der som hovedregel ikke tillades placeret aktiviteter eller anlæg, der kan true grundvandet. Arealanvendelse, der sikrer godt grundvand, skal fremmes. I områder med almindelige drikkevandsinteresser skal etablering af aktiviteter eller anlæg, der medfører særlig risiko for grundvandet, så vidt muligt undgås. Gennem frivillige aftaler og samarbejdsprojekter vil Kommunen forsøge at reducere risikoen for grundvandsforurening. Kommunen vil via oplysning og rådgivning medvirke til, at andelen af økologisk drift og privat skovrejsning i drikkevandsområder øges, eller at driften omlægges ved hjælp af dyrkningsaftaler og braklægning til mere miljøvenlig drift. Under planlægning af spildevandsrensning i det åbne land tillades nedsivning ikke over sårbare grundvandsmagasiner. En løbende kortlægning af tidligere affaldsdeponeringer og gamle olie- og benzintanke er iværksat i områder med særlige drikkevandsinteresser. Trafik Der er i 2005 vedtaget en Trafikplan for den samlede trafikstruktur i Kolding Kommune. Trafikplanen danner grundlag for kommuneplanens rammebestemmelser for så vidt angår klassificering af byens veje, arealreservationer og mulige initiativer. Støjhensyn ved støjfølsomt område Omkring eksisterende og planlagte områder for støjfølsom anvendelse skal der udlægges et støjkonsekvensområde. Konsekvensområdet skal friholdes for støjende anvendelse, indtil der er foretaget støjmæssige undersøgelser, der dokumenterer, at det samlede støjniveau er acceptabelt i det støjfølsomme område. Støj fra veje Ved udlæg af områder til støjfølsom anvendelse i forhold til eksisterende eller planlagte veje skal det så vidt muligt sikres, at det beregnede ækvivalente støjniveau ikke overstiger 55 6

11 db(a) i hele det støjfølsomme område. Dog må støjniveauet i sommerhusområder og andre rekreative områder med overnatning ikke overstige 50 db(a). Støjniveauet beregnes ud fra den største forventede trafikbelastning i en fem års periode. Ved huludfyldning i sammenhængende bymæssig bebyggelse og mindre byfornyelse, hvor retningslinien om vejstøj ikke kan opfyldes i hele området, kan det accepteres, at støjgrænseværdien på 55 db(a) kun opfyldes på boligernes primære opholdsarealer og på mindst én af hver boligs facader. Jernbanestøj Ved udlæg af områder til støjfølsom anvendelse i forhold til eksisterende og planlagte jernbaner skal det så vidt muligt sikres, at det beregnede ækvivalente støjniveau ikke overstiger 60 db(a) i hele det støjfølsomme område. Dog må støjniveauet i sommerhusområder og andre rekreative områder med overnatning ikke overstige 50 db(a). Støjniveauet skal beregnes ud fra den største forventede trafikbelastning i en fem års periode. Ved huludfyldning i sammenhængende bymæssig bebyggelse og mindre byfornyelse, hvor retningslinien om jernbanestøj ikke kan opfyldes i hele området, kan det accepteres, at støjgrænseværdien på 60 db(a) kun opfyldes på boligernes primære opholdsarealer og på mindst én af hver boligs facader. For at undgå generende vibrationer i boliger må det målte vibrationsniveau ikke overstige 75 db(kb-vægtet accelerationsniveau) for strækninger med fjerntog, hvor der forekommer mere end 10 tog pr. døgn. Ved alle øvrige jernbanestrækninger skal der overholdes en mindsteafstand på 25 meter mellem spormidte og nærmeste boligområde. Beskyttede naturtyper, fortidsminder og grønne spredningskorridorer Moser, enge, overdrev, heder, strandenge, vandløb, søer samt større og værdifulde skove er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Fortidsminder, som f.eks. gravhøje, voldsteder, runesten og skibssætninger er beskyttet, fordi de har stor historisk værdi. De står også som tusindårige fristeder for vilde planter i agerlandet. Fortidsminder må ikke beskadiges. Inden for 2 meter fra fortidsmindet, må der ikke jordbehandles eller gødskes. Der må ikke plantes (heller ikke juletræer), bygges eller graves inden for 100 meter fra fortidsmindet. Sten- og jorddiger er omfattet af museumsloven. Diger må ikke fjernes eller beskadiges. Mere end 300 vilde planter vokser på diger i skel og hegn. Undgå afbrænding, gødskning og sprøjtning på diget. Grønne spredningskorridorer er områder, hvor vilde dyr og planter har mulighed for at leve og formere sig. En forudsætning for at vilde dyr og planter forbliver sunde og raske er, at de formerer sig med individer, som de ikke er nært beslægtede med. De grønne spredningskorridorer muliggør denne spredning af arvemateriale, således at man mindsker risikoen for indavl. Kolonihaver Kolonihaver kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Arealer, der efter 1. november 2001 er taget i brug som kolonihaveområde, betragtes som varige. I forbindelse med Folketingets vedtagelse af lov om kolonihaver i 2001 blev 5 af Koldings kolonihaveområder betegnet som varige. Herudover blev 2 områder - nemlig kolonihaverne ved stadion (Olympia) og ved Kolding Sygehus - ikke udpeget som varige af hensyn til udvidelsesmuligheder for begge institutioner. Kirkeomgivelser Retningslinier for kirkernes beskyttelseszoner i Regionplan 2005 bygger på registreringen: "Kirkernes omgivelser i Vejle Amt, 1989", som deler kirkernes omgivelser i tre kategorier, fjernomgivelse, næromgivelse og særligt kirkeområde. Tilsammen udgør de tre kategorier regionplanens beskyttelseszone omkring kirkerne. 7

12 Inden for beskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der kun opføres bygninger, tekniske anlæg mv., hvis det kan ske uden at hensynet til kirkernes landskabelige beliggenhed eller samspil med landsbymiljøet herved tilsidesættes - se rammekort med kirkeomgivelser. Detailhandel Detailhandelens samlede omsætning i Kolding er i perioden steget med hele 17 % til 3.8 mia. kr. svarende til 48 % større end forbruget blandt byens egne borgere. Der er således sket en stigning i detailhandelen, som er større end landsgennemsnittet, hvor væksten kun har været på 10 %. Den positive fremgang skyldes først og fremmest bymidtens og storcentrets butiksudbud og tiltrækningskraft. De to centre har tilsammen over 60 % af omsætningen i Kolding kommune, heraf alene over 70 % af udvalgsvarehandelen, som er i stand til at trække kunder over store afstande. I perioden har Kolding Storcenters fremgang betydet, at omsætning er flyttet fra centrum. I 1997 havde bymidten og Kolding Storcenter en lige stor andel af omsætningen i kommunen med ca. 30 % hver. I 2003 var disse andele ændret til 25 % for bymidten og 38 % for Storcentret. Det vurderes, at kommunens samlede detailhandel fortsat vil udvikle sig - dels som følge af den almindelige velfærdsstigning og befolkningstilvæksten, dels som følge af områdets dynamik og synergien mellem Kolding bymidte og Kolding Storcenter. BUTIKKER Der er i 2005/2006 udarbejdet et kommuneplantillæg for den samlede detailhandel i Kolding kommune. Tillægget, som ligger til grund for kommuneplanens rammebestemmelser, fastlægger en samlet arealramme på m 2 til butiksformål i hele Kolding kommune. Denne ramme omfatter eksisterende butiksarealer på m 2 samt en udbygningsramme på m 2 til nybyggeri og omdannelse til butiksformål i kommunens centerområder - herunder Kolding Storcenter (aflastningscenter), Kolding bymidte samt centerområder og lokalcentre rundt om i bydele og landsbyer. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper indgår ikke i den samlede arealramme. For hvert centerområde er der fastlagt en samlet arealramme med angivelse af den maksimale størrelse på de enkelte butikker. Uden for de udpegede centerområder kan der efter en konkret vurdering gives tilladelse til etablering af butikker på op til 200 m 2, som ikke indgår i arealrammen. I forbindelse med udbygning af detailhandel i Kolding kommune skal der løbende holdes regnskab med overholdelse af arealrammen. Butikker i bymidten og Kolding Storcenter (aflastningsområdet) samt butikker til særligt pladskrævende varegrupper uden for centerområderne skal betjene Koldings samlede handelsopland. Bydelscentre/lokalcentre skal primært betjene bydelens/lokalområdets egne beboere. I særligt udpegede erhvervsområder med god tilgængelighed for individuel og kollektiv trafik, fortrinsvis langs eller nær indfaldsveje, kan der udover den angivne arealramme sikres mulighed for placering af butikker med særligt pladskrævende varegrupper herunder biler, både, campingvogne, landbrugsmaskiner, trailere, tømmer, større bygningsmaterialer - herunder også byggemarkeder, der opføres i tilknytning til en tømmerhandel, og som udgør en integreret del af tømmerhandlen samt planter og havebrugsvarer i tilknytning til en planteskole. Den enkelte butik må maksimalt have et bruttoetageareal på m 2. I Kolding kan der dog placeres maksimalt 2 nye butikker til særligt pladskrævende varegrupper på mellem og m 2 bruttoetageareal. Butikkerne skal placeres i de udpegede områder til særlig pladskrævende varegrupper. TILGÆNGELIGHED God tilgængelighed skal sikres. I Kolding bymidte findes jernbanestation og busterminal, og området er let tilgængeligt med kollektiv trafik. Et p-søgesystem sikrer let adgang til bymidtens mange parkeringspladser. Aflastningscenter og områder med pladskrævende butikker betjenes af by- og oplandsbusser og er placeret ved indfaldsveje med god tilgængelighed fra motorvejsnettet. 8

13 Lokalcentre i bydele er placeret ved bydelenes overordnede veje med god tilgængelighed for alle trafikarter via bydelens veje og stier og med bybusbetjening og nødvendige parkeringspladser. MÅL Som del af Landsdelscenter Trekantområdet er det et vigtigt mål, at Kolding bymidte som egnscenter og Kolding Storcenter som aflastningsområde kan tilfredsstille det voksende handelsoplands forventninger til et varieret og spændende vareudbud. Det er ligeledes målet at skabe velfungerende centermiljøer med smukke og grønne byrum, bebyggelse i høj arkitektonisk kvalitet samt en sikker og velfungerende tilgængelighed, så afvikling af person- og varetransport kan ske med mindst mulig miljøbelastning. For byens egne borgere er det vigtigt, at der i alle bydele som minimum kan sikres et varieret dagligvareudbud til bydelenes egen forsyning. Målet skal sikres gennem arealudlæg i forbindelse med eksisterende og nye lokale centerområder, som styrkes ved placering af nødvendige offentlige institutioner. 9

14 00 Centrale Bydel KOLDINGS ældst bebyggede område knytter sig til åen, slottet og søen. Selve bykernen består overvejende af ældre og sluttet bebyggelse. Bykernen er kommunens hovedcenter mht. handel, service, liberale erhverv, offentlig administration og kulturelle tilbud. Bebyggelsen og miljøet har kvalitet og mulighed for udvikling. Det er væsentligt for funktionen som kommunens vigtigste besøgs-, arbejdsplads- og boligområde. I Bymidteplan 2000 er områder mellem Bredgade og Buen, hvad angår hovedstruktur, fastlagt som primært cityområde mens områder øst for Buen og vest for Bredgade er fastlagt som sekundært cityområde. ÅLYKKEKVARTERET er et mindre boligkvarter, vest for bykernen. Kvarteret rummer idræts- og fritidsområder (Stadion, kolonihaver). DYREHAVEGÅRDSVEJKVARTERET er ligeledes boligdomineret og knyttet til bykernen. Kvarteret kan udvikles i tilknytning til Byparken, med mulighed for boliger, liberale erhverv og idræt. HAVNEOMRÅDET er et af kommunens store erhvervs- og arbejdspladsområder. Herudover har havnen med de to lystbådehavne sin særlige funktion for friluftslivet. OMRÅDET MELLEM BUEN OG ØSTERBROGADE er udlagt til centerformål, med mulighed for omdannelse til blandt andet uddannelse, kontor- og serviceerhverv. Mellem banegården og Jens Holms Vej er der ankomst- og parkeringsområde med direkte adgang til perroner via gangtunnel. Detailhandel Bymidten er hjemsted for ca.180 butikker inden for stort set alle brancher. Et bredt spektrum af udvalgsvarebutikker udgør et attraktivt indkøbsmiljø midt i den historiske bymidte side om side med utallige spisesteder. I bymidten udgør det samlede butiksareal i dag ca m 2. Der er flere større konkrete udbygningsmuligheder inden for bymidteafgrænsningen, der inden for de kommende år kan realiseres til butikker. Det gælder f.eks. Klostergården, Holmsminde, Riberdyb samt på sigt området ved banegårdspladsen. Der fastlægges inden for bymidtens afgræsning til butikker en samlet ramme på m 2 bruttoareal til butiksformål. Rammen muliggør med det eksisterende butiksareal på m 2 en udvidelse af detailhandelsarealet i bymidten på m 2. Den maksimale butiksstørrelse for den enkelte butik er m 2 for dagligvarer og m 2 for udvalgsvarer. Kolding Kommune skal føre løbende regnskab med udbygningen. Natur og grønne områder Kolding Å forbinder ådalen i den vestlige del af den centrale bydel med naturområde i den østlige del, ved Skamlingvejen. I bydelen ligger Vifdam, Sct Jørgens Have, Slotsøen og Byparken som et bånd af varierede grønne områder med forbindelse til Marielundskoven. Sammen bryder de byens tæthed og danner forbindelseslinier til spredning for flora og fauna. 10

15 Trafik Kolding bymidte defineres i trafikal sammenhæng normalt som området afgrænset af trafikvejene Vestre Ringgade og Vejlevej i vest, Ndr Ringvej i nord, Slotssøvejen, Fredericiagade og Buen i øst samt Skamlingvejen, Sydbanegade og Tøndervej i syd. Slotssøvejen forlægges til Ejlersvej. Parkeringsudbudet kan bringes i balance med efterspørgslen ved hensigtsmæssig placering af p-pladser og eventuel etablering af P-huse. Bybusnettet består af 6 buslinier, alle med afgange hvert 20. minut på hverdage. Aftener og weekends er der afgang hver time. Buslinierne er såkaldte radiallinier, der kører gennem bykernen uden endestation med centralt omstigningssted. Linierne forbinder den nordlige bydel med den sydlige, og har ved banegården forbindelse med rutebiler og tog. Fodgængere har fortrin i den ældste del af bykernen, hvor gågadenettet er blevet udvidet.. Der er mulighed for at supplere med overdækkede gangforbindelser og gårdrum. Cyklisterne kan få eget rutenet, sammensat af cykelstier langs veje, separate stier og cykelmulighed i enkelte gågader. Ringgadesystemet kan blive fuldt udbygget med cykelstier. Trafikstruktur 11

16 00 Centrale Bydel Målestok cirka 1: Signaturer, se bagerst i hæftet. SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER 0011 City Vest Fra Bredgade mod øst skal området benyttes som primært cityområde og anvendes til detailhandel, restauranter, cafeer, underholdning, serviceerhverv samt boliger. Fra Bredgade mod vest skal området som sekundært cityområde forbeholdes kultur, offentlig og privat service - herunder blandt andet offentlig undervisningsvirksomhed - samt boliger. Stueetagerne skal fortrinsvis benyttes til detailhandelsbutikker. Ændring af butikker til restauranter eller til andet kundeorienteret erhverv med udstillingsbehov kan kun ske med Byrådets særlige tilladelse. Boliger i området i øvrigt skal opretholdes og der kan etableres nye boliger i forbindelse med eventuel nedlæggelse af erhvervslejligheder. BEBYGGELSENS ART, OMFANG OG PLACE- RING Sluttet bebyggelse i gadelinie med husdybde som svarer til den fremherskende for den enkelte karré. BEBYGGELSENS YDRE, BEVARING Eksisterende bebyggelse må kun fjernes som del af en samlet plan for en karré eller mere. Den sluttede bebyggelse må i sin ydre fremtræden kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. Der skal være udstillingsvinduer i stueetagen. Skiltning kun med tilladelse iht. Vejledning for facader og skilte i Kolding bykerne. KA bevaringsværdi side 17, 18, 21 og 27. NATUR, TRAFIK OG VAR- MEFORSYNING Rådhushaven og anlægget bag Helligkorsgade 18 (Turisthaven) bevares som offentlige byhaver. Forbindelsen Bredgade - Rendebanen udlægges som sekundær trafikvej. Divelshul tilsvarende. Helligkorsgade, Østergade, Torvegade, Jernbanegade, Slotsgade, Klostergade og Lille Brostræde udlægges som gågader. 12

17 00 Centrale Bydel SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER 0012 City Øst Området skal benyttes som primært cityområde og anvendes til detailhandel, restauranter, cafeer, underholdning, serviceerhverv samt boliger. Stueetagerne skal fortrinsvis anvendes til butikker. Ændring af butikker til restauranter eller til andet kundeorienteret erhverv med udstillingsbehov kan kun ske med Byrådets særlige tilladelse. Boliger i området i øvrigt skal opretholdes og der kan etableres nye boliger i forbindelse med eventuel nedlæggelse af erhvervslejligheder. BEBYGGELSENS ART, OMFANG OG PLACE- RING Sluttet bebyggelse i gadelinie med husdybde som svarer til den fremherskende for den enkelte karré. På Klostergårdsområdet mulighed for fritliggende bebyggelse. BEBYGGELSENS YDRE, BEVARING Eksisterende bebyggelse må kun fjernes som del af en samlet plan for en karré eller mere. Den sluttede bebyggelse må i sin ydre fremtræden kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. Der skal være udstillingsvinduer i stueetagen. Skiltning kun med tilladelse iht. Vejledning for facader og skilte i Kolding bykerne. KA bevaringsværdi side 17, 18 og 27. NATUR, TRAFIK OG VAR- MEFORSYNING I ny bebyggelse udlægges fælles opholdsareal i form af byhaver. Fredericiagade udlægges som primær trafikvej med forbedring af cykeltrafik. Buen kan nedprioriteres til busgade. Jernbanegade, Gråbrødregade, Klostergade og Lille Brostræde udlægges som gågader. Bybusterminalen flyttes til banen Banegården - Slotsmøllen Området skal som sekundært cityområde fortrinsvis anvendes til kultur, offentlig og privat service og boliger. Detailhandel kan etableres efter en nærmere vurdering af placering og indpasning. Der kan etableres småerhverv i det omfang det ikke er til gene for omgivelserne. Boliger langs Fredericiagade kan tillades overgå til liberale erhverv. Boliger i området i øvrigt skal opretholdes og der kan etableres nye boliger i forbindelse med eventuel nedlæggelse af erhvervslejligheder. Sluttet bebyggelse i gadelinie med husdybde som svarer til den fremherskende for den enkelte karré, bebyggelse mellem "Sneglen" og Behrensvej dog efter en samlet plan med etageareal højst m², bebyggelsesprocent højst 235, bygningshøjde indtil 5 etager og 17 meter målt ved hjørnet ved Banegårdspladsen, opholdsareal mindst som 2,5% af etagearealet. Eksisterende bebyggelse må kun fjernes som del af en samlet plan for en karré eller mere. Den sluttede bebyggelse må i sin ydre fremtræden ikke ændres uden tilladelse. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for skilte og facader i Kolding. KA, bevaringsværdi 1-4, side 13, 18 og 31. Træer og beplantning i området bevares og forbedres til gavn for ophold, undtaget dog ved samlet plan mellem Slotsalle og Behrensvej. Fredericiagade udlægges frem til Behrensvej som primær trafikvej. Buen kan nedprioriteres til busgade. Der anlægges ny busterminal ved banen Låsbygade-området Områdets ejendomme langs Låsbybanke og Låsbygade skal som primært cityområde anvendes til detailhandel, restauranter, cafeer, underholdning, serviceerhverv samt boliger. Stueetagerne skal fortrinsvis benyttes til butikker. Ejendommene langs Blæsbjerggade skal som sekundært cityområde fortrinsvis benyttes til kultur, offentlig og privat service og boliger. Områderne ved og omkring Slotssøbadet skal anvendes til kultur, offentlig park og turisme. Det øvrige område mellem Låsbygade og og Slotsøen skal anvendes til boliger og offentlig og privat service. Sluttet bebyggelse i gadelinie med husdybde som svarer til den fremherskende for den enkelte karré, og bebyggelse mod Slotsøen dog efter en samlet plan uden dette krav. Eksisterende bebyggelse må kun fjernes som del af en samlet plan for en karré eller mere. Den sluttede bebyggelse må i sin ydre fremtræden kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. Skiltning kun med tilladelse iht. Vejledning for facader og skilte i Kolding bykerne. KA, bevaringsværdi 1-4, side 16, 18, 27 og 30. Sct Jørgens Have og friarealer ved Slotssøbadet og Kolding Byferie udlægges som offentlig park, med store piletræer og sikring af udsigt til søen. Hospitalsgade og Låsbygade udlægges som sekundære trafikveje. Kærlighedsstien og Hyrdestræde udlægges som kombineret cykel- og gangsti. 13

18 00 Centrale Bydel SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER BEBYGGELSENS ART, OMFANG OG PLACE- RING 0015 Konsul Graus Gade-området Området skal fortrinsvis anvendes som boligområde. Andre funktioner kan efter særlig tilladelse etableres, hvis de ikke dominerer og generer i området. I ejendomme langs Låsbygade må i stueplan indrettes butiks- og servicevirksomhed. Etablering andre steder i området kun med særlig tilladelse Bypark Øst - Parkskolen Området skal fastholdes som udpræget boligområde. Grønt område udlægges som offentligt grønt område til brug for Parkskolen. I ejendomme langs Fynsvej, vest for Parkskolen, samt ejendomme øst for krydset Ndr Ringvej - Fynsvej tillades boliger at overgå til liberale erhverv. Sluttet bebyggelse i gadelinie med husdybde som svarer til den fremherskende for den enkelte karré. Bebyggelse i Nicolai-området dog efter en samlet plan uden dette krav. Øst for Parkskolen fritliggende bebyggelse. Nord for Parkskolen etageboligbebyggelse med indtil 4 etager og 12 meters højde. Vest for Parkskolen fritliggende bebyggelse, mod Fynsvej og Dyrehavegårdsvej dog sluttet bebyggelse med husdybde svarende til eksisterende. Etageboligområde mellem Fynsvej og Byparken må være iblandet tæt-lav bebyggelse og etageantallet må her variere fra 1 til 3 etager. Grønt område friholdes for bebyggelse, men eksisterende må bibeholdes når dens ydre udformning sikrer opnåelse af en god helhedsvirkning i forbindelse med omgivelserne. BEBYGGELSENS YDRE, BEVARING Eksisterende bebyggelse må kun fjernes som del af en samlet plan for en karré eller mere. Den sluttede bebyggelse må i sin ydre fremtræden kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. Skiltning kun med tilladelse iht. Vejledning for facader og skilte i Kolding bykerne. Bevaringsbestemmelser for Nicolai skole. KA, bevaringsværdi 1-4, side 16, 18 og 27. Karakteren af de enkelte bebyggelser skal fastholdes. Ny bebyggelse skal i form og materialevalg indordne sig den eksisterende bebyggelse. Eksisterende facader må kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. KA, bevaringsværdi 1-4, side NATUR, TRAFIK OG VAR- MEFORSYNING Grønt område udlægges som fælles opholds- og legeareal. Vestre Ringgade udlægges som primær trafikvej, med cykelstier, Katrinegade, Låsbygade og Blæsbjerggade udlægges som sekundære trafikveje. Der reserveres areal til udbygning af krydset Vestre Ringgade/Vejlevej. Grønt område bevares som offentligt naturområde med naturvenlig drift og vedligeholdelse. Ndr Ringvej udlægges som primær trafikvej med cykelstier, Fynsvej som sekundær trafikvej med cykelstier. Dyrehavegårdsvej tillades trafiksaneret men, bevares som busgade foreløbigt. Der udlægges areal til udvidelse af Ndr Ringvej, Fynsvej i forlængelse heraf og ombygning af krydset Skovvangen/Ndr Ringvej Bypark Vest - Slotsparken Området skal fastholdes som udpræget boligområde. Undtaget er området mellem Ejlersvej og Slotssøvejen, der er udlagt som primært cityområde. I ejendomme langs Fredericiagade tillades liberale erhverv i stueetage. Langs Dyrehavegårdsvej og Gråcksvej sluttet bebyggelse svarende til eksisterende. Karakteren af de enkelte bebyggelser skal fastholdes. Ny bebyggelse skal i form og materialevalg indordne sig den eksisterende bebyggelse. Eksisterende facader må kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. KA, bevaringsværdi side Grønt område udlægges som offentlig park med karakter af legeland. Forbindelse for plante- og dyreliv under Dyrehavegårdsvej tillades. Ndr Ringvej udlægges som primær trafikvej med cykelstier, Fynsvej som sekundær med cykelstier, Fredericiagade som primær trafikvej med forbedring for cykeltrafik. Slotssøvejen forlægges til Ejlersvej som primærvej med cykelstier. Dyrehavegårdsvej tillades trafiksaneret. Der udlægges areal til udvidelse af Ndr Ringvej og ombygning af krydset Skovvangen/Ndr Ringvej. 14

19 00 Centrale Bydel SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER 0023 Slotsø-området Området omkring Koldinghus udlægges som sekundært cityområde og skal anvendes til kultur, offentlig park og turisme. Området omkring Søgade skal fortrinsvis anvendes som boligområde. BEBYGGELSENS ART, OMFANG OG PLACE- RING Åben-lav og fritliggende bebyggelse, langs Søgades nordside dog sluttet bebyggelse. BEBYGGELSENS YDRE, BEVARING Karakteren af de enkelte bebyggelser skal fastholdes. Ny bebyggelse skal i form og materialevalg indordne sig den eksisterende bebyggelse. Eksisterende facader må kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. Skiltning kun med tilladelse iht. Vejledning for facader og skilte i Kolding bykerne. KA, bevaringsværdi 1-4, side NATUR, TRAFIK OG VAR- MEFORSYNING Grønt område bevares som offentlig park og forbindelseslinie for dyreliv. Ndr Ringvej udlægges som primær trafikvej med cykelstier. Koldingbjerg blot som sekundær trafikvej Vifdam-området Området skal fortrinsvis anvendes som boligområde. Andre funktioner kan efter særlig tilladelse etableres, hvis de ikke dominerer og generer i området. I ejendomme langs Låsbygade må der i stueplan indrettes butiks- og servicevirksomhed Ålykkekvarteret Offentligt område er forbeholdt undervisning og institutioner for yngre og ældre. Åben-lav, tæt-lav, etagebebyggelse og sluttet bebyggelse i gadelinie med husdybde som svarer til den fremherskende for den enkelte karré. Bebyggelse som eksisterende forhold. Haveboligbebyggelser skal være åben-lav som eksisterende. Sluttet bebyggelse i karréen Vejlevej, Vestre Ringgade, Marcus Alle og Skovbogade (Nørreportkarreen). Bebyggelse i offentligt område ved Aalykkeskolen kan tillades opført i 21 og 2 etage og 11 meter. Bebyggelsesprocent højest 105 for det offentlige område ved Aalykkeskolen. Eksisterende bebyggelse må kun fjernes som del af en samlet plan for en karré eller mere. Bebyggelsen må i sin ydre fremtræden kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. Ny bebyggelse skal indordne sig eksisterende bebyggelse mht. taghældning, materialevalg, facader mv. Skiltning kun med tilladelse iht. Vejledning for facader og skilte i Kolding bykerne. KA, bevaringsværdi 1-4, side 27, Karakteren af de enkelte bebyggelser skal fastholdes. Ny bebyggelse skal i form og materialevalg indordne sig den eksisterende bebyggelse. Eksisterende facader og tagbeklædning må kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. KA, bevaringsværdi 1-4, side 23, 30 og 36. Grønt område udlægges som naturområde med bevarelse af boldbane, til ubrudt vedligeholdelse ved sædvanlig pleje og fornyelse af allerede hjemmehørende arter. Ndr Ringvej udlægges som primær trafikvej med cykelstier. Hospitalsgade og Låsbygade udlægges som sekundære trafikveje og cykelruter. Grønt område ved Engstien udlægges som fælles opholds- og legeareal. Vejlevej, Ndr Ringvej og Vestre Ringgade udlægges som primære trafikveje, med cykelstier. Der reserveres areal til udbygning af Vejlevej til fire spor nord for krydset Vestre Ringgade/Vejlevej ved Nørreport. Trafiksanering af områdets veje i øvrigt. Der udlægges stiforbindelse på Marcus Alle mellem Skovbogade og Vestre Ringgade. 15

20 00 Centrale Bydel Målestok cirka 1: Signaturer, se bagerst i hæftet. 16

21 00 Centrale Bydel SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER BEBYGGELSENS ART, OMFANG OG PLACE- RING 0031 Vesterbrogade-området Området skal fortrinsvis anvendes som boligområde. Andre funktioner kan efter særlig tilladelse etableres, hvis de ikke dominerer og generer i området. Sluttet bebyggelse i gadelinie med husdybde som svarer til den fremherskende for den enkelte karré. BEBYGGELSENS YDRE, BEVARING Eksisterende bebyggelse må kun fjernes som del af en samlet plan for en karré eller mere. Den sluttede bebyggelse må i sin ydre fremtræden kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. Ny bebyggelse skal indordne sig eksisterende bebyggelse m.h.t. taghældning, materialevalg, facader mv. Skiltning kun med tilladelse iht. Vejledning for facader og skilte i Kolding bykerne. KA, bevaringsværdi 1-4, side 16 og 27. NATUR, TRAFIK OG VAR- MEFORSYNING Ubebyggede arealer udlægges fortrinsvis som fælles opholds- og legeareal. Vestre Ringgade udlægges som primær trafikvej med cykelstier, Katrinegade og Skolegade som sekundære trafikveje. Trafiksanering af områdets veje i øvrigt Ålegården Området skal som sekundært cityområde forbeholdes kultur, offentlig og privat service - herunder blandt andet offentlig undervisningsvirksomhed - samt boliger. Der kan langs Ålegården etableres parkeringshuse og p-pladser. Fritliggende bebyggelse i indtil 3 etager og 13meter med placering fri af gadelinie. Bebyggelse må ændres når den får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Skiltning kun med tilladelse iht. Vejledning for facader og skilte i Kolding bykerne. KA, bevaringsværdi 1-4, side 27. Grønt område udlægges som offentlig park med sti langs åen. Vestre Ringgade udlægges som primær trafikvej med cykelstier, Ålegården som sekundær trafikvej. Nytorv udlægges som fodgængerplads med parkering i form af handicappladser og korttidsparkering Tøndervej Området skal fortrinsvis anvendes som boligområde. Andre funktioner kan efter særlig tilladelse etableres hvis de ikke dominerer og generer i området. I stueetage langs Bredgade kan der tillades indrettet butikker og liberale erhverv. Sluttet bebyggelse i gadelinie med husdybde som svarer til den fremherskende for den enkelte karré, bebyggelse på hidtidigt remiseområde dog efter en samlet plan uden dette krav. Eksisterende bebyggelse må kun fjernes som del af en samlet plan for en karré eller mere. Den sluttede bebyggelse må i sin ydre fremtræden kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. Ny bebyggelse skal indordne sig eksisterende bebyggelse m.h.t. taghældning, materialevalg, facader mv. Skiltning kun med tilladelse iht. Vejledning for facader og skilte i Kolding bykerne. KA, bevaringsværdi 1-4, side 20 og 26. Ubebyggede arealer udlægges fortrinsvis som fælles opholds- og legeareal. Vestre Ringgade og Tøndervej udlægges som primære trafikveje med cykelstier, Bredgade som sekundær trafikvej med cykelstier syd for åen. Der udlægges areal til ombygning af krydset Vestre Ringgade/Tøndervej Riberdyb Ejendommene i karreerne langs Søndergade skal som primært cityområde anvendes til detailhandel, service, kontorer, boliger og kultur. Alle ejendomme øst for ejendommene i Søndergade skal som sekundært cityområde anvendes til detailhandel. service, kontorer, boliger og kultur. En helhedsplan for området kan tillades at åbne mulighed for anvendelse til bymæssige formål i sammenhæng med et grønt område ved åen. I Søndergadekarreerne sluttet bebyggelse i gadelinie med husdybde som svarer til den fremherskende for den enkelte karré. Sluttet bebyggelse ved Riberdyb og langs åen. Mulighed for fritliggende bebyggelse i området ved Kongebrogade/Sydbanegade. Bebyggelse skal placeres således, at der på hensigtsmæssig måde kan etableres gangstrøg langs åen. Eksisterende bebyggelse i Søndergadekarreerne må kun fjernes som del af en samlet plan for en karré eller mere. Den sluttede bebyggelse må i sin ydre fremtræden kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. Ny bebyggelse skal indordne sig eksisterende bebyggelse mht. taghældning, materialevalg, facader mv. Skiltning kun med tilladelse iht. Vejledning for facader og skilte i Kolding bykerne. KA, bevaringsværdi 1-4, side 28 og 29. Bredder langs åen udlægges med offentlig sti. Sydbanegade udlægges som primær trafikvej med cykelstier, Buen kan nedprioriteres til busgade 17

22 00 Centrale Bydel SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER BEBYGGELSENS ART, OMFANG OG PLACE- RING BEBYGGELSENS YDRE, BEVARING NATUR, TRAFIK OG VAR- MEFORSYNING 0035 Kongebro Området nord for åen skal fortrinsvis anvendes som boligområde. Centerområdet forbeholdes til uddannelsesog boligformål. Sluttet bebyggelse i gadelinie, langs åen dog fritliggende bebyggelse og langs Buen og Skamlingvejen tilbagetrukket eller fritliggende. Bebyggelsesprocent 120 for bebyggelse forbeholdt uddannelses- og erhvervsformål langs Buen og Skamlingvejen. Tilsvarende tillades bygningshøjde 5 etager og 21,5meter. Eksisterende bebyggelse må i sin ydre fremtræden kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. Skiltning kun med tilladelse iht. Vejledning for facader og skilte i Kolding bykerne. KA, bevaringsværdi 1-4, side 29. Ubebyggede arealer i område forbeholdt boligformål udlægges fortrinsvis som fælles opholds- og legeareal. Sydbanegade udlægges som primær trafikvej med cykelstier. Der sikres adgang til eventuelt p-hus ved Riberdyb. Ågade tillades lukket for gennemkørende trafik Buen - Inderhavnen Området skal som sekundært cityområde fortrinsvis benyttes til offentlig og privat service - herunder uddannelse og erhverv inden for IT. Detailhandel kan etableres efter en nærmere vurdering af placering og indpasning. Der kan etableres småerhverv i det omfang det ikke er til gene for omgivelserne. Ved Toldbodgade åbnes op for etablering af byggeri til liberalt erhverv og parkering 0041 Havnen Området udlægges til havneformål (industri med særlige beliggenhedskrav mht. støj, spildevand og nedsivning samt industri, engroshandel, håndværk, oplag mv., som har driftsmæssig tilknytning til havnen) og offentlige formål (offentlig og privat service, lystbådehavn mv.). Butikker til områdets forsyning, som har tilknytning til havnen (skibshandel, kiosk, bådeudstyr mv.), kan etableres med særlig tilladelse. Der udlægges støjkonsekvensområde til friholdelse for yderligere støjende anvendelse, indtil nærmere undersøgelser kan vise acceptabelt støjniveau i forhold til omgivende, støjfølsomme områder. Bebyggelsesprocent 400 for bebyggelse i Toldbodgade til liberalt erhverv og parkering, idet bebyggelse mod Buen kan opføres i 3 etager og 11,5 m, mod Sdr Havnegade i 4 etager og 15 meter og mod Toldbodgade punktvis 8 etager og 27,5 meter. Bebyggelsesprocent for området mellem Kolding Å, Buen, Østerbrogade og Skamlingvejen må højst være 120. Bygninger inden for dette område kan opføres i op til 10 etager og 35 meter. Opholdsareal 5 % af bruttoetageareal til liberalt erhverv. Bebyggelsens højde må ikke overstige 15 meter. Bygninger kan tillades opført i større højde, såfremt hensyn til virksomhedens indretning og drift nødvendiggør det, dog ikke højere end 75 meter. Trafikhavnens område opdeles i delområder. Inden for hvert delområde må bebyggelsens samlede rumfang ikke overstige 4 m 3 /m 2 grundareal, for private grunde dog 6 m 3 /m 2 nettogrundareal. Ved eventuel ny opfyldning i tilknytning til lystbådehavn overføres arealet til byzone. Bebyggelse skal have en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. KA, bevaringsværdi 1-4, side 29. Skiltning, lysinstallationer og lignende må ikke være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne og må kun ske med tilladelse iht. Skiltevejledning uden for Kolding bykerne. KA bevaringsværdi side 29. Træer og beplantning i området bevares og forbedres til gavn for ophold. Østerbrogade, Skamlingvejen og Jens Holms Vej udlægges som primære trafikveje med cykelstier. Buen kan nedprioriteres til busgade. Ågade tillades spærret for gennemkørende trafik. Der reserveres areal til udbygning af krydset Østerbrogade/Sdr Havnegade. Areal mellem Trindholmsgade og åen udlægges som naturlig bræmme. Jens Holms Vej udlægges som primær trafikvej med cykelstier. Der reserveres areal til ombygning af krydset Fynsvej/Jens Holms Vej. 18

23 00 Centrale Bydel SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER 0042 Kolding Åpark Centerområde forbeholdt uddannelses- og erhvervsformål uden anvendelse til bolig/overnatning. Grønt område udlægges som naturområde, park, og fritids- og legeområde. BEBYGGELSENS ART, OMFANG OG PLACE- RING Fritliggende bebyggelse. Mod Østerbrogade og Skamlingvejen kan tilbagetrukket, sluttet bebyggelse tillades. Bygningshøjde indtil 5 etager og 21,5 meter. Grønt område skal friholdes for bebyggelse. BEBYGGELSENS YDRE, BEVARING Bebyggelse skal have en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. NATUR, TRAFIK OG VAR- MEFORSYNING Grønt område udlægges vest for tidligere Sorte Bro som naturområde til styrkelse af den særprægede flora og fauna ved nænsom pleje efter samlet plan, eventuelt med hævet vandstand til gavn for fugle- og dyrelivet. Øst for Sorte Bro udlægges grønt område som offentlig park, til ubrudt vedligeholdelse ved sædvanlig pleje og fornyelse af allerede hjemmehørende arter. Skamlingvejen og Østerbrogade udlægges som primære trafikveje med cykelstier. 19

24 01 Nordlige Bydel Bydelen er bredt ud mellem Vejlevej og Troldhedestien, en oprindelig privatbanelinie. Bebyggelsen knytter sig til bykernen ved Ndr Ringvej, hvor der også oprindeligt var en banelinie. Mod nord danner golfbane og grønne områder overgang til villakvarterer og grønne områder i Bramdrupdam. Bydelens boligområder har blandet karakter i syd, på skråninger op til Dyrehavevej. Der er et udstrakt parcelhusområde helt til Lærkevej, hvor bydelens centerområde ligger med ensartet etageboligområder omkring. Øst for ligger sygehusområde og kongrescenter, vest for erhvervsområde. Længst mod nord møder uddannelsesområde og golfbane det regionale aflastningsområde Kolding Storcenter. Detailhandel Kolding Storcenter omfatter ca. 100 butikker - herunder Bilka samt en del større udvalgsvarebutikker omkring Egved Allé nord for centeret. Inden for området ligger der ca m 2 butiksareal, og der fastlægges en samlet arealramme på m 2, som muliggør en udvidelse på m 2 til yderligere detailhandel. Det forudsættes, at udvidelsen af detailhandelsarealet kan ske inden for rammerne af den eksisterende lokalplan , og således ikke kræver yderligere planlægning iht. planloven. I erhvervsområdet øst for Vejlevej (0131) kan der - inden for et særligt afgrænset område - etableres butikker til særligt pladskrævende varegrupper med et maksimalt bruttoareal på m 2 for den enkelte butik. For dele af området er der dog udarbejdet lokalplan og med mulighed for etablering af butikker på op til maksimalt m 2. Hjørneejendommen Vejlevej/Skovvangen er udpeget til at huse den ene af de i Regionplan 2005 tildelte butiksenheder til pladskrævende varegrupper med et bruttoareal på mellem m 2 og m 2. Herudover er der udlagt centerområder ved henholdvis Skovparken og på hjørnet af Vejlevej/Lærkevej med mulighed for etablering af butikker til områdernes daglige forsyning. Butiksetableringer kan kun ske inden for en særligt fastlagt arealramme for det enkelte centerområde. Natur og grønne områder Marielund med skrænter og skovbevoksning er udpeget til naturområde. Området danner sammen med Bramdrup Skov, Kolding Skov og græsningsarealer en sammenhængende grøn kile fra midtbyen til det åbne land. Den indeholder rekreative muligheder som golfbane, kolonihaveområder, naturskole og plads til skisport. Marielund er meget velbesøgt, med gode og fremkommelige stier. Trafik Trafik til Kolding Storcenter skal søges omlagt til primært at foregå via Skovvangen. Center Nord samt idræts- og uddannelsesområdet udbygges. Området er velforsynet med kollektiv trafik, idet bybuslinierne 1, 2, 3 og 5 passerer gennem området. Kolding Sygehus betjenes desuden af linie 6. Cykelstinettet er færdigt udført langs primærvejnettet. Herudover er der en direkte gang- og cykelstiforbindelse fra uddannelsesområdet (gymnasiet) via Skovparkens center, Dyrehaveskolen og Slotssøvejen til bykernen. 20

25 01 Nordlige Bydel Trafikstruktur 21

26 01 Nordlige Bydel Målestok cirka 1: Signaturer, se bagerst i hæftet. 22

27 01 Nordlige Bydel SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER BEBYGGELSENS ART, OMFANG OG PLACE- RING 0111 Rosenhaven - Norgesvej Bebyggelse langs sydsiden af Suomivej kan anvendes til butiksformål og parkering jf. lokalplan Offentligt område ved Ørnsborgvej skal anvendes til hotel/vandrerhjem. Grønt område skal anvendes som park. I Utzonsgades østlige del sluttet bebyggelse i gadelinie, som eksisterende. Mellem Islandsvej og offentlig område ved Norgesvej må længde af facader mod øst kun udgøre halvdelen af vejskels længde mod Norgesvej. Bygningshøjde i etageboligområde kan tillades som eksisterende. Grønt område skal friholdes for bebyggelse. BEBYGGELSENS YDRE, BEVARING Karakteren af de samlede og sluttede bebyggelser skal fastholdes og eventuel ny bebyggelse indordnes den eksisterende. Den sluttede bebyggelse må i ydre fremtræden kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. KA, bevaringsværdi 1-4, side 31 og 35. NATUR, TRAFIK OG VAR- MEFORSYNING Grønt område udlægges som naturområde, Tivolianlægget som park med bevarelse af udsigt over byen. Vejlevej - Ndr Ringvej udlægges som primære trafikveje med cykelstier, Gøhlmannsvej og Islandsvej som sekundære trafikveje Kikkenborg - Frydsvej Etablering af butikker kan kun ske med Byrådets særlige tilladelse. Sluttet bebyggelse i gadelinie langs dele af Koldingbjerg, Bakkevej, Frydsvej og Gramrolighed. Haveboligers afstand fra vej- og naboskel skal fastholdes ved oprindelig ensartet opførelse. Karakteren af etagebebyggelsen og den sluttede bebyggelse skal fastholdes og eventuel ny bebyggelse indordnes den eksisterende. Den sluttede bebyggelse må i ydre fremtræden kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik. KA, bevaringsværdi 1-4, side 19, 31 og 35. Ubebyggede arealer udlægges fortrinsvis som fælles opholds- og legeareal. Ndr Ringvej udlægges som primær trafikvej med cykelstier, Dyrehavevej, Koldingbjerg og Gøhlmannsvej som sekundære trafikveje, Koldingbjerg også som cykelrute Dyrehavevej - Lærkevej Områdets butiksforsyning skal placeres i centerområdet ved på hjørnet af Vejlevej og Lærkevej. Den samlede arealramme til butikker inden for centerområdet er m 2. Butikker må maksimalt have et bruttoetageareal på m 2 for dagligvarebutikker og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker. Tilladelse til nye butikker eller udvidelser forudsætter, at den samlede arealramme på m 2 ikke overskrides. I erhvervsområde ved Vejlevej kan der etableres butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må maksimalt være m 2. Offentligt område er forbeholdt kirke, menighedshus mv. Butiks- og erhvervsvirksomhed kun som allerede tilladt eller i lokaler oprindeligt opført til det. Bygningshøjde i etageboligområde kan tillades som eksisterende. De samlede bebyggelser Lindehaven, Svaneparken, Gøhlmannsvej, Spølrundevej og Udsigten må kun ændres med respekt for oprindelig byggeskik, og eventuel ny bebyggelse indordnes den eksisterende. KA, bevaringsværdi 1-4, side 35. Ubebyggede arealer udlægges fortrinsvis som fælles opholds- og legeareal. Langs Lærkevej udlægges areal til træplantning. Vejlevej udlægges som primær trafikvej med cykelstier, Lærkevej som sekundær, med cykelstier, Rylevej, Dyrehavevej og Gøhlmannsvej som sekundære trafikveje. 23