Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet 1. Herredskirke sogn kaldtes i ældre tid også Karleby eller Vester Karleby sogn nævnes Vor Frue alter i Herredskirke 3. Efter reformationen hørte kirken under kronen 4, indtil den i 1689 blev tilskødet baron Otto Helmuth von Winterfeld 5 og lagt under det af ham stiftede baroni Vintersborg. Med dettes hovedsæde blev den formodentlig ved afløsningen i 1801 solgt til grev C. H. A. Hardenberg og indlemmet i grevskabet Hardenberg 6, som kirken tilhørte, indtil den overgik til selveje 1. juli I Herredskirke holdtes indtil Christian 4.s tid de såkaldte præstekalenter 7. Kirken ligger på fladt terræn fjernt fra al bebyggelse. Kirkegården er vist udvidet til alle sider; den omgives af et nysat dige af kamp med låger i syd og vest krævedes ringmuren med piller repareret, efter at»portens mur«i 1804 blev betegnet som faldefærdig (syn). Kirkegården har således haft en muret portal. På en tegning af J. Kornerup fra 1864 (Nationalmuseet) er mod syd vist kampestensdige og køre- og ganglåge mellem tre murede piller.

2 574 LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 2. Herredskirke. Vestfaçade. 1:300. Målt af Peer Ohlsen Kirken består af romansk kor og skib, senromansk vesttårn og fra renaissancetiden et våbenhus på sydsiden, alt af mursten. Den romanske kirke er bygget af munkesten i munkeskifte med mange sorte bindere. Koret, der i plan er meget skævt, er bygget først og må, som de ret stærkt forvitrede fuger i vestgavlen viser, have stået som selvstændig bygning i en årrække. På nordsiden ses at være afsat fortanding til skibets mur, på sydsiden er den nederste del af skibet muret samtidig med kormuren og parallelt med denne. Ved den endelige opførelse af skibet er murens retning blevet ændret. Soklen er kun bevaret på østsiden, og der i en ret forvitret tilstand; den synes at være dannet af en vulst over en skråkant. På sydsiden er soklen erstattet af indlagte kampesten, på nordsiden er den cementpudset. Østgavlen har et blændet romansk vindue med stik af krumt løberskifte mellem to rulskifter og aftrappet sålbænk; derover et savskifte. Gavltrekanten, med små gavlkonsoller, er glat og sikkert omsat. Sydsiden har en tilmuret, rundbuet præstedør med stik af samme art som østvinduets og tre false, hvoraf den midterste har trekvartstav. Under sugfjælen ligger et savskifte, men iøvrigt er der ingen gesims. Nordsiden har et blændet romansk vindue og savskifte som på sydsiden. Vestgavlens top ses på kirkeloftet. Den har et stykke oppe et savskifte af vekslende sorte og røde sten, derover et rulskifte af sten på kant, som på siderne fortsættes som fladskifte. Gavltoppen har to udkragninger. Den underste er afrundet og dekoreret med hvide, kalkmalede skråstriber. Over den øverste ligger et kalket savskifte. Skibets østgavl har i toppen et savskifte under stående siksak-muring. Forhuggede gavlkonsoller, men nu ingen gavlkam. Sydportalen står i et kraftigt,

3 HERREDSKIRKE 575 Fig. 3. Herredskirke. Sydfaçade. 1:300. Målt af Rolf Graae Fig. 4. Herredskirke. Plan. 1:300. Målt af Peer Ohlsen meget forhugget fremspring, der har været vandret afsluttet. Døråbningens mange afvekslende runde og retkantede false har som vederlag en hulkehlprofil under de runde buer. Der synes ikke at have været baseprofiler. Den inderste fals er borthugget i siderne. Ind mod kirken står døråbningen i rundbuet spejl. Sydsiden har et blændet, bredt, romansk vindue, og øst for det moderne er spor af et lignende. Gesimsen dannes af en buefrise af krumme formsten på binderkonsoller profileret med rundet underkant og vandrette riller; derover et savskifte og et stærkt forvitret fremspring (fig. 3). Nordsidens tilmurede portal har ikke haft egentligt fremspring, men kun en rundbuet, fremspringende ramme. Over rammen er stikket muret bindig med væggen og består af et løberskifte mellem to rulskifter. Stenene i rulskifterne

4 576 LAALANDS NØRRE HERRED er vekslende røde og sorte. Døråbningens false er vistnok retkantede. Skibet har mod nord haft to vinduer som sydsidens, men noget smallere og med løberskifte omkring buen. Nordsiden har ingen gesims, men to savskifter med skæve tænder, der vender hver sin vej. Murlægten er synlig under en bred sugfjæl. Skibets vestgavl er nedtaget til rejsehøjde, men derunder ses det gamle murværk, hvis to øverste skifters fuger er mindre forvitrede end det underliggende murværks og måske har været beskyttet af en udkraget gavltrekant. Det indre. I koret står østvinduet som blænding, og der ses spor af nordvinduet. Korets overvægge er pudsede til murlægte. Korbuen er parabolsk forhugget. På skibets overvægge ses ved det romanske vindue, at murværket er let berappet og rødmalet med hvide fuger. Sømspor under en gammel bjælke synes at vise, at skibet har stået med fladt bræddeloft. Tårnet er en senromansk tilbygning opført på kampestenssyld af munkesten i munkeskifte med flad rygfuge. Det har skråkantafsluttede hjørnelisener af samme højde som skibets mure og tilsvarende midtlisener i nord og syd. Den søndre er ommuret på den nederste del, den nordre går halvvejs oppe over fra halvrund til retkantet form og afsluttes foroven med aftrappede afrundinger. På J. Kornerups tegning fra 1864 (Nationalmuseet) vises den halvrunde lisén med profileret base på firkantet plint, mens den nu går glat til jorden, og mellem lisenerne er vist en dobbeltsokkel, hvor der nu kun ses et skråkantled. I sydsidens østre fag sidder et lille, spidsbuet vindue, som i sin nuværende form er moderne. Vestsiden (fig. 2) har et portalfremspring, der afsluttes vandret med to afrundinger over to savskifter. Den nu fladbuede dør er udvidet. Over portalen står en dobbeltarkade med halvrund midtsøjle, hvis kapitæl har hjørneblade, og hvis bases stærkt fremtrædende hjørneknopper måske har været udformet som dyrehoveder. Over kapitælet sidder en lille figur (jfr. Skovlænge præstedør s. 420). Tårnrummet åbner sig mod skibet med en rund bue, der muligvis er moderne udhugget. Rummet dækkes af et krydshvælv uden vægbuer eller overribber. Overstokværket har i syd og nord retkantede, nu tilmurede glugger. Over sydsidens lille vindue til tårnrummet er en senere hugget, men atter tilmuret, rundbuet åbning uden stik i buen. Den har ført ind til rummet over tårnhvælvets sydøst-hjørne og har sandsynligvis i forbindelse med en udvendig stige givet adgang til tårnet, inden den nuværende lem blev indhugget i kappen i hvælvets nordvest-hjørne. Lidt højere end skibets gesims og indvendig markeret ved et tilbagespring i murtykkelsen har tårnets tre ydersider en udkragning, som i syd dannes af en spærfrise med vandret rillede eller på anden måde udsmykkede binderkonsoller under to savskifter. I vest er en lidt lavere liggende, ganske svagt fremspringende trappefrise under to savskifter; nordsiden er som sydsiden, idet dog her felterne over spærbenene er forsænkede. I vest

5 HERREDSKIRKE 577 Fig. 5. Herredskirke. Kalkmaleri på nordvæggen over hvælvene (s. 578), Aa. Rl over savskifterne en dobbeltsmiget, rund glug til mellemstokværket. Den er, i sammenligning med tårnunderdelens nette ydre, forbavsende plumpt muret. Ændringer og tilføjelser. I gotisk tid er tårnets top ændret, og klokkestokværket er opført af munkestensmurværk med ridsede fuger, efter at skibets gamle vestgavl er brudt ned. Klokkestokværket har til tre sider store, fladbuede glamhuller og mod øst et lille glamhul på hver side af skibets tag. Gesimsen i nord og syd dannes af tre udkragninger. Gavltrekanterne med kamme og toptinder er nyere. De har hver en lille fladbuet glug og er iøvrigt glatte. I koret er indbygget et gotisk, ottedelt hvælv med vægbuer og falsede hjørnepiller med eet skifte højt vederlagsbånd. Skibet har fået to stjernehvælv på falsede piller med meget høje vederlagsbånd, som ribbebundterne går glat ned i, og som delvis er overpudsning. Ingen af kirkens hvælv har overribber. Våbenhuset er antagelig fra renaissancetiden og er opført på kampestenssyld af små og store mursten. Sydgavlen har en indvendig dobbeltfalset, rundbuet dør, gavltrekanten og gesimsen er fra Indvendig er over en bænk på østsiden en lille, rundbuet blænding blev loftet over våbenhuset fornyet (syn). I kor og skib er indsat høje empirevinduer blev der krævet et vindue indsat vestligt i kirkens nordside, hvor der var et lukket herskabspulpitur 37

6 578 LAALANDS NØRRE HERRED med dør gennem kirkens ydermur, og året efter ønskede man et nyt, større vindue i nordsiden over for prædikestolen (syn) skulle ribberne»reguleres og sættes i kant«(syn), hvilket antagelig hentyder til den glatpudsning, der nu skæmmer interiøret. Tagværket over koret er af nyere fyr; en gammel egebjælke ved vestgavlen har haft spærstivere skarret til bjælken i trediedelspunkterne. Skibets tagværk er af eg og fyr med lange spærstivere og enkelt hanebånd. Tårnet har gotisk tagværk af eg på dobbelt murlægte, spærsko og spærstiver med nedhæng. Ved gavlene gennemgående bjælker med lange tænger til spær. Kirken står nu hvidkalket og teglhængt. Under mange lag hvidtekalk ses rød bemaling. Gulvet består i kor og skib af sorte og gule lerfliser, under stolestaderne dog af mursten og træ. Våbenhuset, der nu bruges til ligkapel, har gulv af gule mursten. KALKMALERIER Over hvælvene ses rester af kalkmalerier fra 1300'rnes første halvdel. I det romanske sydvindues lysning er et kalkmalet rankeslyng i mørkerødt. På nordvæggen er bevaret det øverste af en stor Kristoforus, der bærer et Jesusbarn, som med højre hånd holder ham i skægget og løfter venstre hånd til velsignelse (fig. 5). Billedet er fint, nærmest konturtegnet med rødt, barnets kjortel er dog grønmalet. Kristoforus's hoved er ca. 55 cm højt. INVENTAR Alterbord, sikkert middelalderligt, muret og pudset. I bagsiden en 34 cm høj, 76 bred og 29 dyb niche. Bordet står i en afstand af 81 cm fra østvæggen. Alterbordspanel af træ, nyere. Altertavle (fig. 7) i renaissance fra 1590'erne, beslægtet med Vestenskov og Horslunde altertavler, sidstnævnte fra 1594 (s. 298 og 554). Storstykket består af tre slanke fyldinger adskilt af joniske pilastre med kannelurer, som forneden er udfyldt af små rundstave, og flankerede af joniske storsøjler med kannelurer som pilastrene. De lodrette rammestykker bag storsøjlerne har forsænkede felter med kantprofiler. Postamentet har to fyldinger og to beslagværksprydede fremspring, som bærer storsøjlerne, samt oprindelig et mindre fremspring mellem fyldingerne, således at postamentets inddeling ikke gentager storstykkets gesims. Gesimsen er tredelt og har fire fremspring; de to midterste over storstykkets pilastre er formede som volutkonsoller og smykket med beslagværk, de andre er retkantede. Kronlisten er ret og bæres af tandsnit og æggestav. Topstykkets tredelte postament har en smallere midtfylding og fremspring med forsænkede profilfelter på forsiden, topfeltet flankeres af halspila-

7 HERREDSKIRKE 579 Fig. 6. Herredskirke. Indre, set mod ost. Aa. Rl 1941 stre, og den beslagværksprydede topgavl svarer i udsmykning til stor-, postament- og topvinger, af hvilke storvingerne dog har ørnehoved og kløer. Stafferingen er brun egetræsmaling med lidt guld, rimeligvis samtidig med storstykkets malerier af Kristus, Matthæus og Peter, signeret I. Hansen I topfeltet maleri af Troen med kors og kalk. I postamentfelterne religiøse frakturindskrifter var træværket forfaldent og uden maling eller billeder 8. Altersølv. Kalk i barok fra 1663, 18 cm høj. Sekstunget fod med profileret fodplade og kraftig vulst forneden, sekskantet skaft og stor, fladrund knop med tunger, hvorimellem er indprikket IESUS Bægeret har flad bund og stejle sider med udadbøjet rand samt en graveret versalindskrift, delvis ødelagt af en ny hældetud:»denne kalk och disch hafver Thoma[s M. H]oldentze foræret til Herrids kirke«; Københavns bymærke 1663 og mestermærke for Jacob Kitzerou (Boje 180). Disk, samtidig med kalken med rest af forgyldning. Glat, med cirkelkors på randen og på bagsiden våbenskjold og initialer for Thomas M. Holdentze omgivet af bladkrans. Ingen stempler. Vinkande og oblatæske fra 1844, sort, af københavnsk porcelæn. Alterstager (fig. 8) i barok fra 1673, af messingblik, 51 cm høje. Stor fod med 37*

8 580 LAALANDS NØRRE HERRED E. Skov 1949 fig. 7. Herredskirke. Altertavle (s. 578). graverede blomster på fodpladen, kanneleret standkant under vulst med drevne og graverede barokblomster. Kraftigt bladsmykket skaft med vaseled på midten og lyseskål svarende til foden, men lidt mindre. Nyere lysetorn af jern. På skaftet er graveret med versaler:»heridts kirke anno 1673«. Alterskranke fra o med drejede træbalustre. Døbefont fra 1200'rne; et gotlandsk eksportarbejde af keglestubtype. Bred fod med lodret standkant og konkav overgang til det keglestubformede skaft, der har rundstav under kummen, som er lav og bred, med næsten lodrette sider. Tvm. 71 cm. Gråmalet. (Mackeprang: Døbefonte, s. 15 og 413). Dåbsfad fra 1600'rne, af glat messing. Træskulptur (fig. 9).»Nådestol«, et smukt sengotisk arbejde fra o. 1480, forestillende Gudfader med den korsfæstede Kristus mellem sine knæ. Kompositionen er strengt symmetrisk opbygget. Gudfader har krone på hovedet og stort krøllet hår og skæg, omhyggeligt ordnet efter symmetriens regler. Han er iført en kappe, som er samlet med bånd over brystet og holder i hænderne korstræet, hvorpå den lille Kristusfigur er fastgjort med tre nagler. Kristus har snoet tornekrone og et smalt lændeklæde med midtsnip. Gruppen er egetræsmalet over grå maling. På triumfmuren.

9 Prædikestol, ny, egetræsmalet. I skibets nordøsthjørne. Prædikestol, i ungrenaissance, fra o Stolen bestod af to rækker fyldinger over hinanden flankerede af pilastre eller halvsøjler, snil. Løjtofte prædikestol (s. 590). Stolestader, nyere, med ældre gavle, hvorpå ses spor af døre. Degnestol i renaissance fra 1600'rnes begyndelse, men en del omdannet. Gavle svarende til de øvrige stolegavle, men den ene med udsavede sider. Pult med indridsede bogstaver og år samt gammel pengetavle, overmalet med egetræsfarve. I korbuens sydside. Præste- eller degnestol fra slutningen af 1500'rne, med tre fag ud mod kirken, hvert bestående af en stor og en lille retkantfylding med profileret rammeværk, hvoraf den vandrette fodplanke havde smig. Den øvre fylding i de to fag kunne ved hjælp af hængsler og lange beslag vippes udad. Ved korets nordvæg 10. HERREDSKIRKE 581 E. Skov 1949 Fig. 8. Herredskirke. Alterstage 1673 (s. 579). Skab, i barok, fra o Dør med rektangulær fylding, som på forsiden har et korsformet felt, dannet af profillister. Lodrette karmstykker med skællagte skiver og gesims med tandsnit og æggestav under kronlisten. Indvendigt tre rum, hvoraf det ene har haft særligt lukke. Samtidigt låsetøj med hjerteformet låseblik på forsiden. Egetræsmalet. Indmuret i korets nordmur. Dørfløj(?) fra 1660 med initialerne L.A.S. og B.N.D. for Lars Andersen og Bodild Nielsdatter, som bekostede en ny dør, efter at den gamle var ødelagt af svenskerne (præsteindb. 1756). Mellem kirke og våbenhus. Pulpitur og orgel er nye, det sidste skænket 1904 af proprietær Zacho, Gammeleje 11. Pulpitur, nævnt 1839, da dets stol forbedredes 8. Herskabspulpitur bestående af en lukket pulpiturstol, nævnt 1828, da det ønskedes fjernet. På kirkens nordside, med udvendig opgang 8 (sml. s. 577 f.). Pengeblok fra 1700'rne, af jernbunden eg, 99 cm høj, hvoraf mere end det halve er fodstykke. Låge med tre låsebeslag og nyere, stor pengetragt. Egetræsmalet. I skibet nord for vestdøren.

10 582 LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 9. Herredskirke.»Nådestol«(s. 580). O. N Pengetavle fra 1800'rne, fastgjort til degnestolens pult. Kirkeskib, tremastet fuldrigger fra Klokke fra 1584, støbt af Matthias Benninck, Lybæk. Om halsen bort af renaissanceornamenter og fabelvæsener og derunder toliniet indskrift med minuskier:»anno 1584 haffuer the erwerdige och erlige memner(!) wed naffen her Rasmus Mus pastor, Lauris Raedt och Iens Michelsen kirckewerige the Harrest kircke paa Laland effter theris befalinge thette ganske sognnis folck thenne klocke lade stue till Lubeck hoes Mattes Benninck«. Bøjlerne har tovstave, blade og mandshoveder. Tvm. 110 cm. Ophængt i samtidig klokkestol af eg med dobbelte skråstivere. Klokke, på fire et halvt skippund og to lispund (786 kg), afleveredes ved klokkeskatten 1528.

11 HERREDSKIRKE 583 GRAVMINDER Epitafium. O Niels Thomæsøn»landtcapitein og kirkeverger her paa steden«samt sognefoged over Herredts og Lille Løgetofte sogne, som boede og døde i Store Løgetofte 2. marts 1686 i sin alders 59. år. Epitafiet, som er opsat af hans enke Bodel Nielsdatter og broder Christen Thomæsøn i Karlebye, består af en 114 x 100 cm stor tavle med gravskrift og vers i gylden fraktur indrammet af en bred bølgeliste. På skibets sydmur. Gravsten. 1) O Over Lavris Andersen, foget på Adserupgaard, som boede og døde i Storre Løgtoft 26. aug i hans alders 35. år med sin kære hustru Boul Nielsdater, som døde 16.Gråbrun ølandsk kalksten, 167 x 105 cm, med reliefversaler. Størsteparten af stenen er en indskrifttavle med ramme af beslagværk og akantus. I hjørnerne cirkelslag med evangelistsymboler og navne; mellem de øverste et udslidt ovalt felt i stiv kartoucheramme under englehoved og mellem de nederste to symmetriske skjolde med initialerne L.A.S. og B.N.D. Religiøs randskrift. I tårnrummets sydmur. 2) Fragment af rød kalksten, ca. 50 x ca. 22 cm, med fordybede versaler. Anvendt som trinsten ved indgangsdøren. Gravsten. 1) O På stenen kunne kun læses Anno 1642 den 1. marts. I tårnrummet 12. 2) O Michel Jensen, som boede i Store Løgtofte og døde 22. nov En stor sten i tårnrummet 11. Begravelse. I kirken skal have været begravet en major ved navn P.Top 13, og over hans gravsted hang to faner og en kårde (præsteindb. 1756). KILDER OG HENVISNINGER Herredsbog 1571; provsteprotokol (provstearkivet, LA). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen og C. Engelhardt 1876, O. Norn og Gertrud Købke Knudsen 1948, Aa. Roussell V.Koch: Notesbog III S. 13 (NM). 1 Haugner: Lollands nørre Herred s. 42. Smst. s. 43; Larsen: Laaland Falster I, Ældste danske Archivregistraturer V, Fortegnelse og diverse Dokumenter vedkommende Kirker og Sognekald, (RA). Kronens Skøder III, 31 f. Fortegnelse over Kirker og deres Ejere, 1809 (RA), jfr. Trap udg. 7 Rohde I, Provsteprotokol. 9 Trap 4. udg. IV, Fotografi i NM. 11 Haugner s Smst. s Danske Atlas VI, 455. Fig. 10. Herredskirke

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. Fot. i NM. KØBELEV KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken var efter oplysninger fra 1700'rne i katolsk tid viet til S. Nikolai 1. Om dens historie i middelalderen er

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel

Læs mere

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. M. M.1911 AASTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i ældre tid også kaldtes Morsby (Moseby) efter præstegården, skal være viet til S. Anna 1, som dog næppe

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. Aa. Rl. 1941 LØJ TOFTE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der i ældre tid kaldtes Lille Lojtofte kirke efter sognebyen 1, er siden 1691 anneks til Herredskirke. Det

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens

Læs mere

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. NORDLUNDE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der siden 1687 har været anneks til Horslunde, var tidligere annekteret Vesterborg 1. Om dens historie i middelalderen

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED

Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. Aa. Rl. 1951 FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der er viet til S. Nicolaus (sml. kalkmaleri, s. 888), var oprindelig anneks til Fejø 1, men øens beboere opnåede 1527

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED

Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1944 BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i ældre tid siges viet til S. Dionysius 1, er anneks til Holeby, et forhold, som bestod allerede for reformationen

Læs mere

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Allinge. Ydre, set fra syd.

Fig. 1. Allinge. Ydre, set fra syd. Fig. 1. Allinge. Ydre, set fra syd. E. S. 1952 ALLINGE KIRKE Kirken, der 1569 kaldes»alende Capell«1, overgik ved reformationen fra ærkebispen til kronen, men er nu selvejende (sml. Rønne s. 36). Kirken

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Skrydstrup. Ydre, set fra sydvest. E. M. 1953 SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED D er findes ingen ældre tradition om, hvem kirken i katolsk tid var viet til 1 ; med nogen sandsynlighed tør man vel antage,

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby

Læs mere

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog

Læs mere

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Dollerup kirke. Link til hovedside med kirkeblad

Dollerup kirke. Link til hovedside med kirkeblad Link til hovedside med kirkeblad Dollerup kirke Kirken er altid åben. Gå bare ind i den og nyd det smukke, gamle kirkerum. Sæt dig på en af bænkene og lad tankerne løbe eller bed en bøn, eller gå op til

Læs mere

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Musse. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Musse. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Musse. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1952 MUSSE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er anneks til Døllefjælde, et forhold, som bestod allerede 1517, på hvilket tidspunkt kaldsretten tilhørte kronen 1. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1953 HORREBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken er anneks til Karleby, hvilket var forholdet allerede før reformationen 1 og indtil 1650, da den blev lagt

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1940 LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken er siden 1692 anneks til Torkilstrup, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen af 1688 Iøvrigt

Læs mere

El. M. 1954. Fig. 1. Brøns. Ydre, set fra syd. BRØNS KIRKE HVIDING HERRED

El. M. 1954. Fig. 1. Brøns. Ydre, set fra syd. BRØNS KIRKE HVIDING HERRED El. M. 1954 Fig. 1. Brøns. Ydre, set fra syd. BRØNS KIRKE HVIDING HERRED Kirken skal være viet S. Wilhadus 1. Til belysning af kirkens forhold i ældre tid kan nævnes, at Brøns forekommer i kong Valdemars

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

NØRRE NEBEL KIRKE VESTER HORNE HERRED

NØRRE NEBEL KIRKE VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Præstegården og kirken set fra nordøst. Tegning af H. C. Bloch 1832 i Varde Museum. Pfarrhof und Kirche von Nordosten gesehen. Zeichnung 1832. NØRRE NEBEL KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken er i

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

TØNNING KIRKE TYRSTING HERRED. Fig. 1. Tønning set fra vest. Ældre foto i Brædstrupegnens Hjemstavnsarkiv. - The village seenfrom the west.

TØNNING KIRKE TYRSTING HERRED. Fig. 1. Tønning set fra vest. Ældre foto i Brædstrupegnens Hjemstavnsarkiv. - The village seenfrom the west. Fig. 1. Tønning set fra vest. Ældre foto i Brædstrupegnens Hjemstavnsarkiv. - The village seenfrom the west. TØNNING KIRKE TYRSTING HERRED Landsbyen Tønning er tidligst omtalt 1409, 1 sognet er nævnt et

Læs mere

Fig. 1. Bregninge. Ydre, set fra sydvest. BREGNINGE KIRKE MUSSE HERRED

Fig. 1. Bregninge. Ydre, set fra sydvest. BREGNINGE KIRKE MUSSE HERRED Fig. 1. Bregninge. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1952 BREGNINGE KIRKE MUSSE HERRED Kirken har siden 1695 været anneks til Kettinge 1, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen 1688 2 ; tidligere var

Læs mere

Der er plads til to cykler i skuret, men det kan selvfølgelig laves bredere, så der kan blive plads til flere side om side.

Der er plads til to cykler i skuret, men det kan selvfølgelig laves bredere, så der kan blive plads til flere side om side. LeT Sværhedsgrad: e buede stykker til de to gavle er projektets sværeste del, så vær omhyggelig, når de tegnes op på spærtræet. tidsforbrug: Projektet kan klares på tre arbejdsdage. Pris: Skuret kan laves

Læs mere

Alle tiders tumleplads

Alle tiders tumleplads lle tiders tumleplads 10 Gør Det Selv 10/2001 Det -formede legehus har alt, hvad der skal til, når børnene leger. Det er spændende og en lille smule farligt alligevel er det en solid og billig konstruktion.

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED. lige udkant, ved vejen mod Allerslev og Lun Sognet, der har været anneks til Lunde antagelig

OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED. lige udkant, ved vejen mod Allerslev og Lun Sognet, der har været anneks til Lunde antagelig Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Die Kirche von Südosten gesehen. OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken, der skal være viet S. Bartholomæus, 1 blev med. 5 Et Vor Frue alter er nævnt 1613

Læs mere

HJERPSTED KIRKE. Fig. 1. Hjerpsted. Ydre, set fra sydøst. TØNDER-HØJER-LØ HERREDER

HJERPSTED KIRKE. Fig. 1. Hjerpsted. Ydre, set fra sydøst. TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Fig. 1. Hjerpsted. Ydre, set fra sydøst. L. L. 1955 HJERPSTED KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER K irken fra 1921»indtil videre«anneks til Emmerlev 1, der ifølge Haupt gjaldt for den ældste i egnen, omtales

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

SEEST KIRKE ANST HERRED

SEEST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordvest inden kirkegårdens udvidelse; i baggrunden skimtes Gierslev kirkes tårn. Poul Nørlund fot. 1922. - Church seen from the north-west prior to the enlargement of the churchyard;

Læs mere

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east.

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. HØJBY KIRKE ODS HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog er ansat til to mk., 1 havde 1365 egen præst og ligeså

Læs mere