Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED
|
|
- Steffen Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret Søllested blev det bragt i forslag, at kirken skulle nedbrydes, men biskop Kingo protesterede, og den kgl. forordning af 1688 foreskrev sammenlægningen af sognet med Søllested og Gurreby ved påkommende vacance 1. Kirken tilhørte efter reformationen kronen, indtil den i 1689 med Øllingsøgaard blev tilskødet fru Margrethe Giedde, enke efter vicekansler Holger Vind 2 (sml. alterkalk s. 423). Den kom siden under Gammelgaard, blandt hvis ejere nævnes Fr. v. Lützow, der efter den i kirken bevarede inskription udsmykkede såvel denne som de andre kirker på sit gods (sml. epitafium s. 426). Fra begyndelsen af 1800'rne skiftede kirken oftere ejer; i slutningen af århundredet og begyndelsen af 1900'rne tilhørte den slægten Raae, men overgik til selveje Efter et sagn skal to søstre være blevet uenige om hæderspladsen i kirken, hvorfor den ene flyttede til Gurreby og byggede kirken der (sml. Søllested). I modstrid med sandheden hævdede en gammel tradition, at den svenske general Magnus Stenbock var født i sognet og døbt i kirken 3. Kirken ligger på fladt terræn i spredt bebyggelse. Sin oprindelse kan den sikkert henføre til en middelalderlig adelsgård, hvis voldsted endnu kan spores 350 m øst-nord-øst for kirken. Kirkegården, der aldrig er blevet udvidet, hegnes af et træstakit og en længe af den smukke, gamle præstegård på syd- 27
2 418 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 2. Skovlænge. Plan. 1:300. Målt af Gerhardt Poulsen siden fandtes 33 favne planker om kirkegården, men 1734 og 1743 blev der klaget over manglende indhegning 4. Kirken består af romansk kor og skib med gotisk våbenhus på sydsiden, alt af munkesten; op mod kirkens nordside har stået et lille klokkehus. Den romanske kirke er trods sin lidenhed opført i to omgange, således at koret er ældst; men der er næppe stor tidsforskel mellem de to bygningsafsnit. Koret er bygget af en meget lille munkesten, 25 x 12 x 8 8½ cm, med mange sorte bindere og skårne rygfuger. En binder indvendig på østgavlen er før brændingen udformet med et kryds med midtrille i relief. Koret har hjørnelisener med et skråkanttilbagespring 8 9 skifter over soklen. Lisenerne ender foroven med gavlkonsoller med tre og fire afrundede udkragninger. Soklens nederste, cementpudsede del erstatter vistnok et oprindeligt skråkantfremspring, et to skifter derover liggende skråkantskifte er nymuret, men kopierer antagelig et gammelt. Østgavlen (fig. 3) har rundbuet tvillingvindue med helstens stik omgivet af et løberskifte. Den cementpudsede sålbænk har været muret med afrundet fremspring støttet af søjlestav. Over vinduet ligger to skæve savskifter og en spærfrise på konsoller af afrundede bindere. Derover er det meste af gavltrekanten udmuret med stående siksak indtil en ejendommelig topdekoration bestående af savskifter og en trappefrise. I gavlen er 1856 indhugget en glug for kirkeklokken (syn) blev kirkens gavlkamme udsat til ommuring (syn); de er nu alle forsvundne, og murværket nærmest taglinien er omsat. Korets sydside har en tilmuret, smuk præstedør med profilerede false i et lille fremspring (fig. 4). Indvendig er døren rundbuet med fals og smig. Vederlagsstenenes form kan på grund af forvitring ikke angives. Blændingssøjlen over døren har knopbase og vistnok bladkapitæl. Over portalfremsprin-
3 SKOVLÆNGE KIRKE 419 Fig. 3. Skovlænge. Østgavl. 1:100. Målt af Th. Henningsen get sidder en lille, primitivt udformet menneskefigur. Den rige gesims' buefrise hviler på binderkonsoller af afvekslende udformning, over hvert par bueben er indlagt en ekstra, krum buesten. Derover er gesimsen nymuret. Korets nordside har spor af et oprindeligt vindue øst for det moderne. Gesimsen er som sydsidens. Skibet er bygget af munkesten af sædvanlig størrelse. Østgavlen har en stump savskifte i rejsehøjde og er iøvrigt udmuret med siksak indtil et kort savskifte ved toppen. Sydsiden har brede hjørnelisener med tre små, afrundede udkragninger. Sokkel som koret. Sydportalens fremspring har fem savskifter og går til taget. Døråbningen er moderne udvidet. Øst for portalen sidder et 27*
4 420 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 4. Skovlænge. Præstedør i korets sydside. 1:50. Målt af Gerhardt Poulsen romansk vindue med lysningssten, tilmuret i lysningen. På indersiden ses falsens sten at være fint riffelhuggede med sildebensmønster i flere rækker på hver sten. Buens underside er pudset. Øst for dette vindue sidder et moderne vindue i en stor udhugning af uregelmæssig form, der antagelig rummer
5 SKOVLÆNGE KIRKE 421 rester af et oprindeligt vindue blev dette vindue og korets sydvindue udsat til fornyelse (syn). Gesimsen dannes af rulskiftetænder med rundet underside under et fremspring. Nordsiden har sokkel af kløvet kamp; vest for portalen er bevaret et stykke gammel skråkantsokkel. Portalfremspringet går til taget og har to savskifter, det øverste i højde med gesimsens tænder og af rulskiftesatte sten. Den tilmurede døråbnings overdel er ødelagt af et moderne vindue, der 1803 omtaltes som værende for lille (syn). Øst for portalen er et romansk vindue omdannet til opgang til loftet, og over det moderne vindue øst herfor ses et gammelt vinduesspor. Nordsiden har hjørnelisener og gesims som sydsidens. Vestgavlen har ikke haft sokkel. I rejsehøjde ligger et savskifte, og derover er gavlen ved savskifter delt i fire ligebenede trekanter, idet dog linierne langs taget mangler. I det indre står korets østvinduer som blændinger. På loftet ses det, at der på korets østvæg er pudset en stor rundbue med et kalkmaleri på hvidtekalklag. Korets overmure står iøvrigt blanke med en noget flygtig fugning. Pudsningen markerer måske en tøndehvælving af brædder, men pudsningen ses ikke at være ført op mod træ, og en tilsvarende rundbue findes ikke på vestvæggen. Skibets overvægge har til at begynde med stået blanke, men er dækkede af et senere pudslag, der skjuler den oprindelige puds på undersiden af vinduesbuerne. Over den runde korbue er korets og skibets lofter sat i forbindelse med hinanden ved en 50 x 123 cm rundbuet, falset døråbning. Ændringer og tilføjelser. I gotisk tid er i koret indbygget et seksdelt hvælv uden overribber, med kappesøm langs vægbuerne. Den nordøstre ribbe er forneden kvartstens. Hjørnepillerne er falsede og har bredt vederlagsbånd. Skibet har fået to krydshvælv uden overribber, det østre med topkvadrat. Vægpillerne er falsede, dog er den nordøstre erstattet med en som konsol indmuret kampesten lå fire ankerbjælker tværs gennem hvælvene (syn) var hvælvene blåmalede (syn). Våbenhus, gotisk, af munkesten på syld af store kampesten, der når højt op i muren. I øst sidder et moderne, rundt vindue. Ny gesims af et fremspringende rulskifte. Gavlen har en udvidet, fladbuet dør og tre spidse højblændinger, den midterste med glug med trappestik, under syv munketeglsafdækkede kamtakker. Indvendig har våbenhuset fire fladbuede sparenicher og bjælkeloft var der intet loft over våbenhuset (syn). Tagværkerne er nye. Kirken har nu støbejernsvinduer i falsede spidsbuer, kun skibets sydøstre vindue er af træ. Kirkens ydre er hvidkalket og hængt med vingetegl. Det indre er glatpudset med ribber og buer rødmalede med hvide fuger. Gulvene er af sorte og hvide fliser.
6 422 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 5. Skovlænge. Indre, set mod øst. E. Skov 1949 Klokkehus har været lille og af meget enkel konstruktion. Det beskrives 1719 som bestående af fire 5½ alen høje stolper og stående op mod kirkens nordmur 4. Klokken hang så lavt over jorden, at sognemændene ikke kunne høre den, og en forbedring af forholdene krævedes. Den samme klage blev fremført 1814 med forslag om at bygge et tårn, antagelig en tagrytter, på kirken (syn) blev det foreslået at anbringe klokken i en buet åbning i vestgavlen, men 1856 var denne ordning gennemført i korets østgavl (syn). KALKMALERIER På det pudsede buefelt på korets østmur ses på loftet malede vinger i rødbrun farve, formodentlig fra 1300'rne. De må tilhøre engle eller evangelisttegn, der iøvrigt er dækkede af hvælvet. Langs randen af buefeltet er malet en trappefrise i rødt. INVENTAR Alterbord, middelalderligt, muret af munkesten; 75 cm højt, 140 bredt og i en afstand af 45 cm fra østvæggen. I bagvæggen, som er den eneste synlige,
7 SKOVLÆNGE KIRKE 423 en 56 cm dyb niche med halvstens fals og jernstabler fra en låge. Nichen bliver større indad og er overdækket af en egeplanke. Alterbordspanel med renaissanceprofiler. På alle tre sider fyldinger i profilerede rammer og på forsiden spor af nu forsvundne arkader. Øverst glat frise. Umalet. Altertavle (fig. 6), et stort, rigt arbejde i sen-renaissance med bruskbarokke indslag fra o. 1630, bekostet af sognepræsten Jens Jacobsøn Riber og hustru Anna Due (sml. epitafium s. 426). Skåret af samme snedker som prædikestolen i Græshave (s. 369) med flere. Storstykket med dets fire søjler og postamentet er komponeret efter det sædvanlige arkitektoniske skema. Topstykket, der med den brudte gavl er næsten lige så højt som storstykke og postamentparti tilsammen, er stærkt dominerende og har en temmelig kompliceret opbygning, der er en forgrovet efterligning af Nykøbings tavle (s. 218); midtfeltet, med skåret krucifiksgruppe, rager op over sidefelterne og bærer den svære topgesims. Overalt på tavlen vrimler det med ornamentik: beslagværk, bruskbarokke kartoucher og sving, hermer, englehoveder, løvemasker, dragehoveder, frugtbundter og draperier. Topfeltet flankeres af to svævende engle med trompet og kors; på gesimserne står (nu ombyttede) figurer af Moses, Aron, Markus og Matthæus. Skæringerne er omhyggeligt udført, og selvom de ikke røber større kunstneriske evner, er de ikke uden lune, f. eks. i hermerne på siderne af storstykket (fig. 7 8). Storstykket har stærkt restaurerede oliemalerier på lærred. I midten nadveren flankeret af Moses og Kristus. I postamentfeltet 1. Kor. 10, 16 og i frisefeltet Joh. 1, 29 med gylden fraktur. Broget staffering fra 1907 domineret af mørk, brun bundfarve og uægte sølvbronzering 5. Altersølv. Kalk fra 1692, sml. Gurreby (s. 437). Rund fod med fodplade og platte over vulst, cylindrisk skaft med profilringe og flad, tredelt knop. Forhøjet bæger. På foden initialerne S H H W og F M G (salig hr. Holger Wind og fru Margrethe Giedde) og ægteparrets alliancevåben. På fodpladen to ens mestermærker, rimeligvis for Peter von Brockhusen, Nakskov (Bøje s. 298). Glat disk med cirkelkors, men uden stempler. Sygekalk fra slutningen af 1700'rne, 12 cm høj. Rund fod med fodplade og vulst, tvedelt knop og bæger med stejle sider. Samtidig, glat disk. Vinkande og oblatæske fra o. 1850, sort, af københavnsk porcelæn. Alterstager, sengotiske, 27,5 cm høje af forsølvet malm. Foden, som nu er vendt opad, har hulkehl. Svagt konisk skaft delt af tre skarpkantede ringe. Ny lysetorn af jern. Rester af to bøjler til lysepiber i den nuværende lyseskål. Døbefont, romansk, af granit. Cylinderformet kumme med tredobbelt, flad rundstav som mundingsprofil og dyb fure langs underkanten. Ny muret og pudset fod. Intet afløb. Kummens indvendige tvm. 52 cm.
8 424 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 6. Skovlænge. Altertavle (s. 423). O. N.1946 Dåbsfad, glat, af messing. Dåbskande, o. 1850, af tin, stemplet L. W. Buntzen. Fontehimmel, nævnt 1855, klodset og opmalet, men ikke restaureret (syn). *Korbuekrucifiks (fig. 9), et smukt og særpræget arbejde fra , af samme type som Elmelunde-krucifikset fra Møn (DK. Præstø a. s. 985), men langt bedre skåret. Spinkel, udmagret skikkelse med lange ben og fødder. Hovedet er faldet ned mod skulderen, så halsens sener træder stærkt frem. Ansigtet er udtryksfuldt og tragisk. Tornekronen og højre arm mangler, og venstre er sat sammen af to stykker. Stærkt fremtrædende ribben og stor sidevunde. Kort, stærkt foldet lændeklæde med sløjfe i venstre side. Fødderne er lagt over hinanden. Vistnok samtidigt korstræ med affasede kanter, cirkulær skive i skæringen og grenfremspring på den øvre del af træet. Rester af staffering. Lys hudfarve med blodpletter og blåt lændeklæde. Nu i stiftsmuseet, Maribo. Prædikestol (fig. 5), på overgangen mellem sen-renaissance og bruskbarok fra 1633, af samme mester som altertavlen (s. 423) og nøje svarende til Græshave prædikestol (s. 369). Fire fag ganske som i Græshave, men fodlisten har her hængestykker af kartoucher, hvoraf eet mangler. Lukket underbaldakin,
9 SKOVLÆNGE KIRKE 425 Fig Skovlænge. Detailler fra altertavlen (s. 423). G. K. K karnissvunget og endende i drejet knop. Samtidig opgang, hvis dør har to fyldinger og oprindelige gangjern. Indskrift med reliefversaler i frise med navnene på stolens givere»her Jens Jacobsøn Riber og Anna Due«og derover splitgavl og Kristusfigur, som måske har været topfigur på altertavlen. Opgangspanel med halvanden fylding og bredt frisefelt under håndlisten. Femsidet himmel, hvis frise har følgende indskrift med reliefversaler:»denne predekestol er gifvit af Her Jens Jacobsøn Riber, sogneprest til Skovlenge oc Gurby oc af hans hustru Anna Due til Guds ære, kirken til beprydelse oc Guds børn til it godt exempel, anno 1633«. Under frisen draperiguirlander med drueklaser i hjørnerne. Kronliste med pærestav og profilliste båret af oprindelig to løvehoved-krumknægte ved hvert hjørne. Øverst tre gavle med arkader i gennembrudt snitværk mellem halspilastre, som bærer gesims med splitgavl, på siderne støttet af drager. Foran arkaderne Frelseren og to engle på små konsoller. På himlens hjørner drejede vaser med blomster. Loftet har femsidet fylding med listeindfattet, gennembrudt plade i midten. Stol og himmel er stafferede som altertavlen, opgangen egetræsmalet. I stolens postamentfelter nye indskrifter med forgyldte versaler, og derunder spor af ældre indskrifter. På opgangspanelet Es. 52, 7 med fraktur. Pulpitur med bænke, nævnt 1814 (syn).
10 426 LAALANDS SØNDER HERRED Præsterækketavle for tidsrummet , ophængt ved prædikestolen 6. Pengeblok af eg med gammelt slidsebeslag, de øvrige beslag moderne. I våbenhuset. Lysekrone i renaissance fra beg. af 1600'rne. 2x6 -formede lysearme med bladskeder og rosetter. Mellem nederste rækkes arme delfinformede pyntebøjler. Stang med vasebaluster og skarpkantede profilringe. Nederst delfinbøjle i dobbelt løvehoved og øverst en løve, som siddende på halen holder et skjold med versalindskriften:»anno 1709 dend 12. Novemb. blef denne lysekrone forærret kierken til beprydelse af herr Mogens Rahr sognepræst til Sølested, Skowlenge og Gureby kierker og hans dyd-ædle og gudelskende hustru, Barbara Ane Myller, som ligger under alteret begravet«. I skibets østligste fag. Orgel fra Klokke fra 1400'rne. Minuskelindskrift om halsen mellem rammelinier:»maria virgo frater Iohannis G(!)tigoti capellano(!) hic«(»jomfru Maria. Broder Johannes Stigsøn(?), kapellan her«). Tvm. 63 cm. Muligvis støbt af Hans Ghyse eller Jacob Jode (Uldall 184). I korgavlen. Klokke. På halvfemte skippund (720 kg). Afleveret ved klokkeskatten GRAVMINDER Epitafium fra o over Jens Jacobsøn Riber, sognepræst til Skovlænge og Gurreby i 40 år, død 30. jan og hustru Anna Due, som begge i levende live har foræret prædikestol (s. 424) og altertavle (s. 423) i Skovlænge kirke og prædikestolen i Gurreby (s. 438). Det rektangulære storfelt flankeres af balusteragtige søjler med beslagværks prydbælter foroven og forneden, og en slags joniske kapitæler. Postament under tandsnitliste og med konsoller prydede med drager i fladsnit under søjlerne. Glat frise med bøjlekonsoller. Topstykke over højt postament. Råde pilastrene, der flankerer det kvadratiske felt, vingerne, postamentet, frisen og den kartouchefligede gavl er overbroderet med let fladsnit i form af drager, bøjler og beslagværk. Staffering fra 1708 med gyldne frakturindskrifter i storfelt, frise og postamentfelt, bekostede af Frederik Lützow til Gammelgaard, Lundsgaard og Jershave,»romerske kayserlig mayestets fordum Artilleri-oberst«, som lod sine fem kirker, Ryde, Landet, Aageby, Skovlænge og Gurreby udbedre og pryde. Da fandtes denne tavle, som berettedes at skulle være opsat som epitafium over Jens Riber. I postamentet mindevers og på frisen Joh. 5, 29. I topfeltet maleri af opstandelsen. Lysebrune ornamenter på mørkere grund og sortmarmorerede søjleskafter.
11 SKOVLÆNGE KIRKE 427 Fig. 9. Skovlænge. *Korbuekrucifiks (s. 424). O.N. 1943
12 428 LAALANDS SØNDER HERRED KILDER OG HENVISNINGER Synsprotokoller (stiftsøvrighedsarkivet, LA), (bispens arkiv, Nykøbing F.). Dokumenter og Breve for hele Stiftet div. år (stiftsøvrighedsarkivet, LA). Biskop Ramus' visitatsbog (bispearkivet, LA. Odense). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen og C. Engelhardt 1877, M. Clemmensen 1915, O. Norn og Gertrud Købke Knudsen 1946, Aa. Roussell S.Abildgaard: Notesbog I S. 49 (NM). M.Clemmensen: Notesbog III S. 80 ff. (NM). 1 Haugner: Sønder Herred, s. 117 f., jfr. Kirkehist. Saml. 3. R. VI, Kronens Skøder III, Danske Atlas VI, 462, jfr. J.Friis: Laaland-Falster I, 251 f. og optegnelse i Dansk Folkemindesamling. 4 Dok. og Breve Iflg. indskrift på bagsiden, af maler Julius Hansen, Søllested. 6 Thott 730, s. 386 v. (Kgl. Bibl.). Fig. 10. Skovlænge 1802.
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereFig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. NORDLUNDE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der siden 1687 har været anneks til Horslunde, var tidligere annekteret Vesterborg 1. Om dens historie i middelalderen
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereSystemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme
INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse
Læs mereFig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereFig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede
Læs mereFig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED
Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. Aa. Rl. 1942 FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er, i hvert fald fra 1536, anneks til Slemminge 1. 1536 sad kronen inde med kaldsretten 1, og dette forhold bestod, til
Læs mereFig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. Aa. Rl. 1941 LØJ TOFTE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der i ældre tid kaldtes Lille Lojtofte kirke efter sognebyen 1, er siden 1691 anneks til Herredskirke. Det
Læs mereFig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED
Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1944 BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i ældre tid siges viet til S. Dionysius 1, er anneks til Holeby, et forhold, som bestod allerede for reformationen
Læs mereFig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE
Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være
Læs mereFig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereFig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947
Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereFig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten
Læs mereFig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereFig. 1. Gloslunde. Ydre, set fra nordost. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Gloslunde. Ydre, set fra nordost. Aa. Rl. 1949 GLOSLUNDE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, om hvis ejerforhold i middelalderen intet er oplyst, hørte efter reformationen under kronen, indtil
Læs mereFig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms
Læs mereFig. 1. Musse. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Musse. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1952 MUSSE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er anneks til Døllefjælde, et forhold, som bestod allerede 1517, på hvilket tidspunkt kaldsretten tilhørte kronen 1. Kirken
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereFig. 1. Bregninge. Ydre, set fra sydvest. BREGNINGE KIRKE MUSSE HERRED
Fig. 1. Bregninge. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1952 BREGNINGE KIRKE MUSSE HERRED Kirken har siden 1695 været anneks til Kettinge 1, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen 1688 2 ; tidligere var
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereHistorien om Sundkirken
Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en
Læs mereFig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. Fot. i NM. KØBELEV KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken var efter oplysninger fra 1700'rne i katolsk tid viet til S. Nikolai 1. Om dens historie i middelalderen er
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle
Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som
Læs mereFig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.
Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af
Læs mereGuldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense
Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereFig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1940 LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken er siden 1692 anneks til Torkilstrup, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen af 1688 Iøvrigt
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereFig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1953 HORREBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken er anneks til Karleby, hvilket var forholdet allerede før reformationen 1 og indtil 1650, da den blev lagt
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. El. M. 1948 KAPPEL KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var i middelalderen viet den hellige trefoldighed og bevarede dette navn også efter reformationen 1. Den blev
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereFig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL
Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.
Læs mereFig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.
Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel
Læs mereKirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5
I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B
Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen
Læs mereFig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1942 ØNSLEV KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen allerede for reformationen havde kaldsretten, som biskop
Læs mereFig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog
Læs mereRUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning
RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af
Læs mereAf oprindelige ydre enkeltheder
Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereFig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. M. M. 1905 NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken hørte under kronen 1532, da Rasmus Olsen (sml. epitafium nr. 1, s. 1184) fik kongelig præsentats på kirken
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mere4928 LUNDE HERRED. genfinder såvel de kartoucheudfyldte felter under arkaderne, frise- og postamentfelternes ovale rulleværkskartoucher
4926 LUNDE HERRED Fig. 31. Dåbsfad og -kande, 2013, udført af guldsmed Anette Kræn, Otterup (s. 4925). Foto Arnold Mikkelsen 2018. Baptismal dish and jug, 2013, made by the goldsmith Anette Kræn, Otterup.
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereFig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED
Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. Aa. Rl. 1951 FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der er viet til S. Nicolaus (sml. kalkmaleri, s. 888), var oprindelig anneks til Fejø 1, men øens beboere opnåede 1527
Læs mere2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.
2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereFig. 1. Maribo domkirke, set fra nordvest over søsterklosterets fundamenter.
Fig. 1. Maribo domkirke, set fra nordvest over søsterklosterets fundamenter. Aa. Kl. 1947 MARIBO DOMKIRKE K irken, der er viet til Jomfru Maria og S. Birgitte, er opført som en del af det Birgittinerkloster,
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage
Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere
Læs mereFig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.
Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereFig. 1. Horbelev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Horbelev. Ydre, set fra sydøst. Aa. RI. 1953 HORBELEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var i katolsk tid viet til S. Peder 1 (sml. fig. 14). Kort før reformationen sad kongen inde med kaldsretten
Læs mereFig. 1. Avnede. Prospekt af kirken, set fra nord. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Avnede. Prospekt af kirken, set fra nord. Aa. Rl. 1946 AVNEDE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der muligvis i katolsk tid var viet til S. Laurentius (sml. nedenfor), er fra ældre tid, bortset
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage
Hæfte 4A Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Med indførelsen i 1890 erne af denne hustype afbrydes videreudviklingen og forfiningen af de traditionelle fagdelte længehuse. Husene
Læs mere