Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret Søllested blev det bragt i forslag, at kirken skulle nedbrydes, men biskop Kingo protesterede, og den kgl. forordning af 1688 foreskrev sammenlægningen af sognet med Søllested og Gurreby ved påkommende vacance 1. Kirken tilhørte efter reformationen kronen, indtil den i 1689 med Øllingsøgaard blev tilskødet fru Margrethe Giedde, enke efter vicekansler Holger Vind 2 (sml. alterkalk s. 423). Den kom siden under Gammelgaard, blandt hvis ejere nævnes Fr. v. Lützow, der efter den i kirken bevarede inskription udsmykkede såvel denne som de andre kirker på sit gods (sml. epitafium s. 426). Fra begyndelsen af 1800'rne skiftede kirken oftere ejer; i slutningen af århundredet og begyndelsen af 1900'rne tilhørte den slægten Raae, men overgik til selveje Efter et sagn skal to søstre være blevet uenige om hæderspladsen i kirken, hvorfor den ene flyttede til Gurreby og byggede kirken der (sml. Søllested). I modstrid med sandheden hævdede en gammel tradition, at den svenske general Magnus Stenbock var født i sognet og døbt i kirken 3. Kirken ligger på fladt terræn i spredt bebyggelse. Sin oprindelse kan den sikkert henføre til en middelalderlig adelsgård, hvis voldsted endnu kan spores 350 m øst-nord-øst for kirken. Kirkegården, der aldrig er blevet udvidet, hegnes af et træstakit og en længe af den smukke, gamle præstegård på syd- 27

2 418 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 2. Skovlænge. Plan. 1:300. Målt af Gerhardt Poulsen siden fandtes 33 favne planker om kirkegården, men 1734 og 1743 blev der klaget over manglende indhegning 4. Kirken består af romansk kor og skib med gotisk våbenhus på sydsiden, alt af munkesten; op mod kirkens nordside har stået et lille klokkehus. Den romanske kirke er trods sin lidenhed opført i to omgange, således at koret er ældst; men der er næppe stor tidsforskel mellem de to bygningsafsnit. Koret er bygget af en meget lille munkesten, 25 x 12 x 8 8½ cm, med mange sorte bindere og skårne rygfuger. En binder indvendig på østgavlen er før brændingen udformet med et kryds med midtrille i relief. Koret har hjørnelisener med et skråkanttilbagespring 8 9 skifter over soklen. Lisenerne ender foroven med gavlkonsoller med tre og fire afrundede udkragninger. Soklens nederste, cementpudsede del erstatter vistnok et oprindeligt skråkantfremspring, et to skifter derover liggende skråkantskifte er nymuret, men kopierer antagelig et gammelt. Østgavlen (fig. 3) har rundbuet tvillingvindue med helstens stik omgivet af et løberskifte. Den cementpudsede sålbænk har været muret med afrundet fremspring støttet af søjlestav. Over vinduet ligger to skæve savskifter og en spærfrise på konsoller af afrundede bindere. Derover er det meste af gavltrekanten udmuret med stående siksak indtil en ejendommelig topdekoration bestående af savskifter og en trappefrise. I gavlen er 1856 indhugget en glug for kirkeklokken (syn) blev kirkens gavlkamme udsat til ommuring (syn); de er nu alle forsvundne, og murværket nærmest taglinien er omsat. Korets sydside har en tilmuret, smuk præstedør med profilerede false i et lille fremspring (fig. 4). Indvendig er døren rundbuet med fals og smig. Vederlagsstenenes form kan på grund af forvitring ikke angives. Blændingssøjlen over døren har knopbase og vistnok bladkapitæl. Over portalfremsprin-

3 SKOVLÆNGE KIRKE 419 Fig. 3. Skovlænge. Østgavl. 1:100. Målt af Th. Henningsen get sidder en lille, primitivt udformet menneskefigur. Den rige gesims' buefrise hviler på binderkonsoller af afvekslende udformning, over hvert par bueben er indlagt en ekstra, krum buesten. Derover er gesimsen nymuret. Korets nordside har spor af et oprindeligt vindue øst for det moderne. Gesimsen er som sydsidens. Skibet er bygget af munkesten af sædvanlig størrelse. Østgavlen har en stump savskifte i rejsehøjde og er iøvrigt udmuret med siksak indtil et kort savskifte ved toppen. Sydsiden har brede hjørnelisener med tre små, afrundede udkragninger. Sokkel som koret. Sydportalens fremspring har fem savskifter og går til taget. Døråbningen er moderne udvidet. Øst for portalen sidder et 27*

4 420 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 4. Skovlænge. Præstedør i korets sydside. 1:50. Målt af Gerhardt Poulsen romansk vindue med lysningssten, tilmuret i lysningen. På indersiden ses falsens sten at være fint riffelhuggede med sildebensmønster i flere rækker på hver sten. Buens underside er pudset. Øst for dette vindue sidder et moderne vindue i en stor udhugning af uregelmæssig form, der antagelig rummer

5 SKOVLÆNGE KIRKE 421 rester af et oprindeligt vindue blev dette vindue og korets sydvindue udsat til fornyelse (syn). Gesimsen dannes af rulskiftetænder med rundet underside under et fremspring. Nordsiden har sokkel af kløvet kamp; vest for portalen er bevaret et stykke gammel skråkantsokkel. Portalfremspringet går til taget og har to savskifter, det øverste i højde med gesimsens tænder og af rulskiftesatte sten. Den tilmurede døråbnings overdel er ødelagt af et moderne vindue, der 1803 omtaltes som værende for lille (syn). Øst for portalen er et romansk vindue omdannet til opgang til loftet, og over det moderne vindue øst herfor ses et gammelt vinduesspor. Nordsiden har hjørnelisener og gesims som sydsidens. Vestgavlen har ikke haft sokkel. I rejsehøjde ligger et savskifte, og derover er gavlen ved savskifter delt i fire ligebenede trekanter, idet dog linierne langs taget mangler. I det indre står korets østvinduer som blændinger. På loftet ses det, at der på korets østvæg er pudset en stor rundbue med et kalkmaleri på hvidtekalklag. Korets overmure står iøvrigt blanke med en noget flygtig fugning. Pudsningen markerer måske en tøndehvælving af brædder, men pudsningen ses ikke at være ført op mod træ, og en tilsvarende rundbue findes ikke på vestvæggen. Skibets overvægge har til at begynde med stået blanke, men er dækkede af et senere pudslag, der skjuler den oprindelige puds på undersiden af vinduesbuerne. Over den runde korbue er korets og skibets lofter sat i forbindelse med hinanden ved en 50 x 123 cm rundbuet, falset døråbning. Ændringer og tilføjelser. I gotisk tid er i koret indbygget et seksdelt hvælv uden overribber, med kappesøm langs vægbuerne. Den nordøstre ribbe er forneden kvartstens. Hjørnepillerne er falsede og har bredt vederlagsbånd. Skibet har fået to krydshvælv uden overribber, det østre med topkvadrat. Vægpillerne er falsede, dog er den nordøstre erstattet med en som konsol indmuret kampesten lå fire ankerbjælker tværs gennem hvælvene (syn) var hvælvene blåmalede (syn). Våbenhus, gotisk, af munkesten på syld af store kampesten, der når højt op i muren. I øst sidder et moderne, rundt vindue. Ny gesims af et fremspringende rulskifte. Gavlen har en udvidet, fladbuet dør og tre spidse højblændinger, den midterste med glug med trappestik, under syv munketeglsafdækkede kamtakker. Indvendig har våbenhuset fire fladbuede sparenicher og bjælkeloft var der intet loft over våbenhuset (syn). Tagværkerne er nye. Kirken har nu støbejernsvinduer i falsede spidsbuer, kun skibets sydøstre vindue er af træ. Kirkens ydre er hvidkalket og hængt med vingetegl. Det indre er glatpudset med ribber og buer rødmalede med hvide fuger. Gulvene er af sorte og hvide fliser.

6 422 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 5. Skovlænge. Indre, set mod øst. E. Skov 1949 Klokkehus har været lille og af meget enkel konstruktion. Det beskrives 1719 som bestående af fire 5½ alen høje stolper og stående op mod kirkens nordmur 4. Klokken hang så lavt over jorden, at sognemændene ikke kunne høre den, og en forbedring af forholdene krævedes. Den samme klage blev fremført 1814 med forslag om at bygge et tårn, antagelig en tagrytter, på kirken (syn) blev det foreslået at anbringe klokken i en buet åbning i vestgavlen, men 1856 var denne ordning gennemført i korets østgavl (syn). KALKMALERIER På det pudsede buefelt på korets østmur ses på loftet malede vinger i rødbrun farve, formodentlig fra 1300'rne. De må tilhøre engle eller evangelisttegn, der iøvrigt er dækkede af hvælvet. Langs randen af buefeltet er malet en trappefrise i rødt. INVENTAR Alterbord, middelalderligt, muret af munkesten; 75 cm højt, 140 bredt og i en afstand af 45 cm fra østvæggen. I bagvæggen, som er den eneste synlige,

7 SKOVLÆNGE KIRKE 423 en 56 cm dyb niche med halvstens fals og jernstabler fra en låge. Nichen bliver større indad og er overdækket af en egeplanke. Alterbordspanel med renaissanceprofiler. På alle tre sider fyldinger i profilerede rammer og på forsiden spor af nu forsvundne arkader. Øverst glat frise. Umalet. Altertavle (fig. 6), et stort, rigt arbejde i sen-renaissance med bruskbarokke indslag fra o. 1630, bekostet af sognepræsten Jens Jacobsøn Riber og hustru Anna Due (sml. epitafium s. 426). Skåret af samme snedker som prædikestolen i Græshave (s. 369) med flere. Storstykket med dets fire søjler og postamentet er komponeret efter det sædvanlige arkitektoniske skema. Topstykket, der med den brudte gavl er næsten lige så højt som storstykke og postamentparti tilsammen, er stærkt dominerende og har en temmelig kompliceret opbygning, der er en forgrovet efterligning af Nykøbings tavle (s. 218); midtfeltet, med skåret krucifiksgruppe, rager op over sidefelterne og bærer den svære topgesims. Overalt på tavlen vrimler det med ornamentik: beslagværk, bruskbarokke kartoucher og sving, hermer, englehoveder, løvemasker, dragehoveder, frugtbundter og draperier. Topfeltet flankeres af to svævende engle med trompet og kors; på gesimserne står (nu ombyttede) figurer af Moses, Aron, Markus og Matthæus. Skæringerne er omhyggeligt udført, og selvom de ikke røber større kunstneriske evner, er de ikke uden lune, f. eks. i hermerne på siderne af storstykket (fig. 7 8). Storstykket har stærkt restaurerede oliemalerier på lærred. I midten nadveren flankeret af Moses og Kristus. I postamentfeltet 1. Kor. 10, 16 og i frisefeltet Joh. 1, 29 med gylden fraktur. Broget staffering fra 1907 domineret af mørk, brun bundfarve og uægte sølvbronzering 5. Altersølv. Kalk fra 1692, sml. Gurreby (s. 437). Rund fod med fodplade og platte over vulst, cylindrisk skaft med profilringe og flad, tredelt knop. Forhøjet bæger. På foden initialerne S H H W og F M G (salig hr. Holger Wind og fru Margrethe Giedde) og ægteparrets alliancevåben. På fodpladen to ens mestermærker, rimeligvis for Peter von Brockhusen, Nakskov (Bøje s. 298). Glat disk med cirkelkors, men uden stempler. Sygekalk fra slutningen af 1700'rne, 12 cm høj. Rund fod med fodplade og vulst, tvedelt knop og bæger med stejle sider. Samtidig, glat disk. Vinkande og oblatæske fra o. 1850, sort, af københavnsk porcelæn. Alterstager, sengotiske, 27,5 cm høje af forsølvet malm. Foden, som nu er vendt opad, har hulkehl. Svagt konisk skaft delt af tre skarpkantede ringe. Ny lysetorn af jern. Rester af to bøjler til lysepiber i den nuværende lyseskål. Døbefont, romansk, af granit. Cylinderformet kumme med tredobbelt, flad rundstav som mundingsprofil og dyb fure langs underkanten. Ny muret og pudset fod. Intet afløb. Kummens indvendige tvm. 52 cm.

8 424 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 6. Skovlænge. Altertavle (s. 423). O. N.1946 Dåbsfad, glat, af messing. Dåbskande, o. 1850, af tin, stemplet L. W. Buntzen. Fontehimmel, nævnt 1855, klodset og opmalet, men ikke restaureret (syn). *Korbuekrucifiks (fig. 9), et smukt og særpræget arbejde fra , af samme type som Elmelunde-krucifikset fra Møn (DK. Præstø a. s. 985), men langt bedre skåret. Spinkel, udmagret skikkelse med lange ben og fødder. Hovedet er faldet ned mod skulderen, så halsens sener træder stærkt frem. Ansigtet er udtryksfuldt og tragisk. Tornekronen og højre arm mangler, og venstre er sat sammen af to stykker. Stærkt fremtrædende ribben og stor sidevunde. Kort, stærkt foldet lændeklæde med sløjfe i venstre side. Fødderne er lagt over hinanden. Vistnok samtidigt korstræ med affasede kanter, cirkulær skive i skæringen og grenfremspring på den øvre del af træet. Rester af staffering. Lys hudfarve med blodpletter og blåt lændeklæde. Nu i stiftsmuseet, Maribo. Prædikestol (fig. 5), på overgangen mellem sen-renaissance og bruskbarok fra 1633, af samme mester som altertavlen (s. 423) og nøje svarende til Græshave prædikestol (s. 369). Fire fag ganske som i Græshave, men fodlisten har her hængestykker af kartoucher, hvoraf eet mangler. Lukket underbaldakin,

9 SKOVLÆNGE KIRKE 425 Fig Skovlænge. Detailler fra altertavlen (s. 423). G. K. K karnissvunget og endende i drejet knop. Samtidig opgang, hvis dør har to fyldinger og oprindelige gangjern. Indskrift med reliefversaler i frise med navnene på stolens givere»her Jens Jacobsøn Riber og Anna Due«og derover splitgavl og Kristusfigur, som måske har været topfigur på altertavlen. Opgangspanel med halvanden fylding og bredt frisefelt under håndlisten. Femsidet himmel, hvis frise har følgende indskrift med reliefversaler:»denne predekestol er gifvit af Her Jens Jacobsøn Riber, sogneprest til Skovlenge oc Gurby oc af hans hustru Anna Due til Guds ære, kirken til beprydelse oc Guds børn til it godt exempel, anno 1633«. Under frisen draperiguirlander med drueklaser i hjørnerne. Kronliste med pærestav og profilliste båret af oprindelig to løvehoved-krumknægte ved hvert hjørne. Øverst tre gavle med arkader i gennembrudt snitværk mellem halspilastre, som bærer gesims med splitgavl, på siderne støttet af drager. Foran arkaderne Frelseren og to engle på små konsoller. På himlens hjørner drejede vaser med blomster. Loftet har femsidet fylding med listeindfattet, gennembrudt plade i midten. Stol og himmel er stafferede som altertavlen, opgangen egetræsmalet. I stolens postamentfelter nye indskrifter med forgyldte versaler, og derunder spor af ældre indskrifter. På opgangspanelet Es. 52, 7 med fraktur. Pulpitur med bænke, nævnt 1814 (syn).

10 426 LAALANDS SØNDER HERRED Præsterækketavle for tidsrummet , ophængt ved prædikestolen 6. Pengeblok af eg med gammelt slidsebeslag, de øvrige beslag moderne. I våbenhuset. Lysekrone i renaissance fra beg. af 1600'rne. 2x6 -formede lysearme med bladskeder og rosetter. Mellem nederste rækkes arme delfinformede pyntebøjler. Stang med vasebaluster og skarpkantede profilringe. Nederst delfinbøjle i dobbelt løvehoved og øverst en løve, som siddende på halen holder et skjold med versalindskriften:»anno 1709 dend 12. Novemb. blef denne lysekrone forærret kierken til beprydelse af herr Mogens Rahr sognepræst til Sølested, Skowlenge og Gureby kierker og hans dyd-ædle og gudelskende hustru, Barbara Ane Myller, som ligger under alteret begravet«. I skibets østligste fag. Orgel fra Klokke fra 1400'rne. Minuskelindskrift om halsen mellem rammelinier:»maria virgo frater Iohannis G(!)tigoti capellano(!) hic«(»jomfru Maria. Broder Johannes Stigsøn(?), kapellan her«). Tvm. 63 cm. Muligvis støbt af Hans Ghyse eller Jacob Jode (Uldall 184). I korgavlen. Klokke. På halvfemte skippund (720 kg). Afleveret ved klokkeskatten GRAVMINDER Epitafium fra o over Jens Jacobsøn Riber, sognepræst til Skovlænge og Gurreby i 40 år, død 30. jan og hustru Anna Due, som begge i levende live har foræret prædikestol (s. 424) og altertavle (s. 423) i Skovlænge kirke og prædikestolen i Gurreby (s. 438). Det rektangulære storfelt flankeres af balusteragtige søjler med beslagværks prydbælter foroven og forneden, og en slags joniske kapitæler. Postament under tandsnitliste og med konsoller prydede med drager i fladsnit under søjlerne. Glat frise med bøjlekonsoller. Topstykke over højt postament. Råde pilastrene, der flankerer det kvadratiske felt, vingerne, postamentet, frisen og den kartouchefligede gavl er overbroderet med let fladsnit i form af drager, bøjler og beslagværk. Staffering fra 1708 med gyldne frakturindskrifter i storfelt, frise og postamentfelt, bekostede af Frederik Lützow til Gammelgaard, Lundsgaard og Jershave,»romerske kayserlig mayestets fordum Artilleri-oberst«, som lod sine fem kirker, Ryde, Landet, Aageby, Skovlænge og Gurreby udbedre og pryde. Da fandtes denne tavle, som berettedes at skulle være opsat som epitafium over Jens Riber. I postamentet mindevers og på frisen Joh. 5, 29. I topfeltet maleri af opstandelsen. Lysebrune ornamenter på mørkere grund og sortmarmorerede søjleskafter.

11 SKOVLÆNGE KIRKE 427 Fig. 9. Skovlænge. *Korbuekrucifiks (s. 424). O.N. 1943

12 428 LAALANDS SØNDER HERRED KILDER OG HENVISNINGER Synsprotokoller (stiftsøvrighedsarkivet, LA), (bispens arkiv, Nykøbing F.). Dokumenter og Breve for hele Stiftet div. år (stiftsøvrighedsarkivet, LA). Biskop Ramus' visitatsbog (bispearkivet, LA. Odense). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen og C. Engelhardt 1877, M. Clemmensen 1915, O. Norn og Gertrud Købke Knudsen 1946, Aa. Roussell S.Abildgaard: Notesbog I S. 49 (NM). M.Clemmensen: Notesbog III S. 80 ff. (NM). 1 Haugner: Sønder Herred, s. 117 f., jfr. Kirkehist. Saml. 3. R. VI, Kronens Skøder III, Danske Atlas VI, 462, jfr. J.Friis: Laaland-Falster I, 251 f. og optegnelse i Dansk Folkemindesamling. 4 Dok. og Breve Iflg. indskrift på bagsiden, af maler Julius Hansen, Søllested. 6 Thott 730, s. 386 v. (Kgl. Bibl.). Fig. 10. Skovlænge 1802.

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. NORDLUNDE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der siden 1687 har været anneks til Horslunde, var tidligere annekteret Vesterborg 1. Om dens historie i middelalderen

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED

Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1944 BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i ældre tid siges viet til S. Dionysius 1, er anneks til Holeby, et forhold, som bestod allerede for reformationen

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

Fig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. Aa. Rl. 1941 LØJ TOFTE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der i ældre tid kaldtes Lille Lojtofte kirke efter sognebyen 1, er siden 1691 anneks til Herredskirke. Det

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Bregninge. Ydre, set fra sydvest. BREGNINGE KIRKE MUSSE HERRED

Fig. 1. Bregninge. Ydre, set fra sydvest. BREGNINGE KIRKE MUSSE HERRED Fig. 1. Bregninge. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1952 BREGNINGE KIRKE MUSSE HERRED Kirken har siden 1695 været anneks til Kettinge 1, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen 1688 2 ; tidligere var

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1940 LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken er siden 1692 anneks til Torkilstrup, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen af 1688 Iøvrigt

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. Fot. i NM. KØBELEV KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken var efter oplysninger fra 1700'rne i katolsk tid viet til S. Nikolai 1. Om dens historie i middelalderen er

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Fig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. El. M. 1948 KAPPEL KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var i middelalderen viet den hellige trefoldighed og bevarede dette navn også efter reformationen 1. Den blev

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog

Læs mere

Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1953 HORREBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken er anneks til Karleby, hvilket var forholdet allerede før reformationen 1 og indtil 1650, da den blev lagt

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1942 ØNSLEV KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen allerede for reformationen havde kaldsretten, som biskop

Læs mere

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. M. M. 1905 NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken hørte under kronen 1532, da Rasmus Olsen (sml. epitafium nr. 1, s. 1184) fik kongelig præsentats på kirken

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Maribo domkirke, set fra nordvest over søsterklosterets fundamenter.

Fig. 1. Maribo domkirke, set fra nordvest over søsterklosterets fundamenter. Fig. 1. Maribo domkirke, set fra nordvest over søsterklosterets fundamenter. Aa. Kl. 1947 MARIBO DOMKIRKE K irken, der er viet til Jomfru Maria og S. Birgitte, er opført som en del af det Birgittinerkloster,

Læs mere

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I

Læs mere

Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED

Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. Aa. Rl. 1951 FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der er viet til S. Nicolaus (sml. kalkmaleri, s. 888), var oprindelig anneks til Fejø 1, men øens beboere opnåede 1527

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Hæfte 4A Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Med indførelsen i 1890 erne af denne hustype afbrydes videreudviklingen og forfiningen af de traditionelle fagdelte længehuse. Husene

Læs mere

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. M. M.1911 AASTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i ældre tid også kaldtes Morsby (Moseby) efter præstegården, skal være viet til S. Anna 1, som dog næppe

Læs mere

Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED

Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. L. L. 1955 TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Kirkens værnehelgen kendes ikke, thi maleriet på alterbordsforside af Anna Selvtredie og Kristus samt Maria og alle helgener,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Fig. 1. Horbelev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Horbelev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Horbelev. Ydre, set fra sydøst. Aa. RI. 1953 HORBELEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var i katolsk tid viet til S. Peder 1 (sml. fig. 14). Kort før reformationen sad kongen inde med kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west.

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED 6. september 1315 blev kirken af biskop Oluf af Roskilde henlagt til det samtidigt

Læs mere