Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret Søllested blev det bragt i forslag, at kirken skulle nedbrydes, men biskop Kingo protesterede, og den kgl. forordning af 1688 foreskrev sammenlægningen af sognet med Søllested og Gurreby ved påkommende vacance 1. Kirken tilhørte efter reformationen kronen, indtil den i 1689 med Øllingsøgaard blev tilskødet fru Margrethe Giedde, enke efter vicekansler Holger Vind 2 (sml. alterkalk s. 423). Den kom siden under Gammelgaard, blandt hvis ejere nævnes Fr. v. Lützow, der efter den i kirken bevarede inskription udsmykkede såvel denne som de andre kirker på sit gods (sml. epitafium s. 426). Fra begyndelsen af 1800'rne skiftede kirken oftere ejer; i slutningen af århundredet og begyndelsen af 1900'rne tilhørte den slægten Raae, men overgik til selveje Efter et sagn skal to søstre være blevet uenige om hæderspladsen i kirken, hvorfor den ene flyttede til Gurreby og byggede kirken der (sml. Søllested). I modstrid med sandheden hævdede en gammel tradition, at den svenske general Magnus Stenbock var født i sognet og døbt i kirken 3. Kirken ligger på fladt terræn i spredt bebyggelse. Sin oprindelse kan den sikkert henføre til en middelalderlig adelsgård, hvis voldsted endnu kan spores 350 m øst-nord-øst for kirken. Kirkegården, der aldrig er blevet udvidet, hegnes af et træstakit og en længe af den smukke, gamle præstegård på syd- 27

2 418 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 2. Skovlænge. Plan. 1:300. Målt af Gerhardt Poulsen siden fandtes 33 favne planker om kirkegården, men 1734 og 1743 blev der klaget over manglende indhegning 4. Kirken består af romansk kor og skib med gotisk våbenhus på sydsiden, alt af munkesten; op mod kirkens nordside har stået et lille klokkehus. Den romanske kirke er trods sin lidenhed opført i to omgange, således at koret er ældst; men der er næppe stor tidsforskel mellem de to bygningsafsnit. Koret er bygget af en meget lille munkesten, 25 x 12 x 8 8½ cm, med mange sorte bindere og skårne rygfuger. En binder indvendig på østgavlen er før brændingen udformet med et kryds med midtrille i relief. Koret har hjørnelisener med et skråkanttilbagespring 8 9 skifter over soklen. Lisenerne ender foroven med gavlkonsoller med tre og fire afrundede udkragninger. Soklens nederste, cementpudsede del erstatter vistnok et oprindeligt skråkantfremspring, et to skifter derover liggende skråkantskifte er nymuret, men kopierer antagelig et gammelt. Østgavlen (fig. 3) har rundbuet tvillingvindue med helstens stik omgivet af et løberskifte. Den cementpudsede sålbænk har været muret med afrundet fremspring støttet af søjlestav. Over vinduet ligger to skæve savskifter og en spærfrise på konsoller af afrundede bindere. Derover er det meste af gavltrekanten udmuret med stående siksak indtil en ejendommelig topdekoration bestående af savskifter og en trappefrise. I gavlen er 1856 indhugget en glug for kirkeklokken (syn) blev kirkens gavlkamme udsat til ommuring (syn); de er nu alle forsvundne, og murværket nærmest taglinien er omsat. Korets sydside har en tilmuret, smuk præstedør med profilerede false i et lille fremspring (fig. 4). Indvendig er døren rundbuet med fals og smig. Vederlagsstenenes form kan på grund af forvitring ikke angives. Blændingssøjlen over døren har knopbase og vistnok bladkapitæl. Over portalfremsprin-

3 SKOVLÆNGE KIRKE 419 Fig. 3. Skovlænge. Østgavl. 1:100. Målt af Th. Henningsen get sidder en lille, primitivt udformet menneskefigur. Den rige gesims' buefrise hviler på binderkonsoller af afvekslende udformning, over hvert par bueben er indlagt en ekstra, krum buesten. Derover er gesimsen nymuret. Korets nordside har spor af et oprindeligt vindue øst for det moderne. Gesimsen er som sydsidens. Skibet er bygget af munkesten af sædvanlig størrelse. Østgavlen har en stump savskifte i rejsehøjde og er iøvrigt udmuret med siksak indtil et kort savskifte ved toppen. Sydsiden har brede hjørnelisener med tre små, afrundede udkragninger. Sokkel som koret. Sydportalens fremspring har fem savskifter og går til taget. Døråbningen er moderne udvidet. Øst for portalen sidder et 27*

4 420 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 4. Skovlænge. Præstedør i korets sydside. 1:50. Målt af Gerhardt Poulsen romansk vindue med lysningssten, tilmuret i lysningen. På indersiden ses falsens sten at være fint riffelhuggede med sildebensmønster i flere rækker på hver sten. Buens underside er pudset. Øst for dette vindue sidder et moderne vindue i en stor udhugning af uregelmæssig form, der antagelig rummer

5 SKOVLÆNGE KIRKE 421 rester af et oprindeligt vindue blev dette vindue og korets sydvindue udsat til fornyelse (syn). Gesimsen dannes af rulskiftetænder med rundet underside under et fremspring. Nordsiden har sokkel af kløvet kamp; vest for portalen er bevaret et stykke gammel skråkantsokkel. Portalfremspringet går til taget og har to savskifter, det øverste i højde med gesimsens tænder og af rulskiftesatte sten. Den tilmurede døråbnings overdel er ødelagt af et moderne vindue, der 1803 omtaltes som værende for lille (syn). Øst for portalen er et romansk vindue omdannet til opgang til loftet, og over det moderne vindue øst herfor ses et gammelt vinduesspor. Nordsiden har hjørnelisener og gesims som sydsidens. Vestgavlen har ikke haft sokkel. I rejsehøjde ligger et savskifte, og derover er gavlen ved savskifter delt i fire ligebenede trekanter, idet dog linierne langs taget mangler. I det indre står korets østvinduer som blændinger. På loftet ses det, at der på korets østvæg er pudset en stor rundbue med et kalkmaleri på hvidtekalklag. Korets overmure står iøvrigt blanke med en noget flygtig fugning. Pudsningen markerer måske en tøndehvælving af brædder, men pudsningen ses ikke at være ført op mod træ, og en tilsvarende rundbue findes ikke på vestvæggen. Skibets overvægge har til at begynde med stået blanke, men er dækkede af et senere pudslag, der skjuler den oprindelige puds på undersiden af vinduesbuerne. Over den runde korbue er korets og skibets lofter sat i forbindelse med hinanden ved en 50 x 123 cm rundbuet, falset døråbning. Ændringer og tilføjelser. I gotisk tid er i koret indbygget et seksdelt hvælv uden overribber, med kappesøm langs vægbuerne. Den nordøstre ribbe er forneden kvartstens. Hjørnepillerne er falsede og har bredt vederlagsbånd. Skibet har fået to krydshvælv uden overribber, det østre med topkvadrat. Vægpillerne er falsede, dog er den nordøstre erstattet med en som konsol indmuret kampesten lå fire ankerbjælker tværs gennem hvælvene (syn) var hvælvene blåmalede (syn). Våbenhus, gotisk, af munkesten på syld af store kampesten, der når højt op i muren. I øst sidder et moderne, rundt vindue. Ny gesims af et fremspringende rulskifte. Gavlen har en udvidet, fladbuet dør og tre spidse højblændinger, den midterste med glug med trappestik, under syv munketeglsafdækkede kamtakker. Indvendig har våbenhuset fire fladbuede sparenicher og bjælkeloft var der intet loft over våbenhuset (syn). Tagværkerne er nye. Kirken har nu støbejernsvinduer i falsede spidsbuer, kun skibets sydøstre vindue er af træ. Kirkens ydre er hvidkalket og hængt med vingetegl. Det indre er glatpudset med ribber og buer rødmalede med hvide fuger. Gulvene er af sorte og hvide fliser.

6 422 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 5. Skovlænge. Indre, set mod øst. E. Skov 1949 Klokkehus har været lille og af meget enkel konstruktion. Det beskrives 1719 som bestående af fire 5½ alen høje stolper og stående op mod kirkens nordmur 4. Klokken hang så lavt over jorden, at sognemændene ikke kunne høre den, og en forbedring af forholdene krævedes. Den samme klage blev fremført 1814 med forslag om at bygge et tårn, antagelig en tagrytter, på kirken (syn) blev det foreslået at anbringe klokken i en buet åbning i vestgavlen, men 1856 var denne ordning gennemført i korets østgavl (syn). KALKMALERIER På det pudsede buefelt på korets østmur ses på loftet malede vinger i rødbrun farve, formodentlig fra 1300'rne. De må tilhøre engle eller evangelisttegn, der iøvrigt er dækkede af hvælvet. Langs randen af buefeltet er malet en trappefrise i rødt. INVENTAR Alterbord, middelalderligt, muret af munkesten; 75 cm højt, 140 bredt og i en afstand af 45 cm fra østvæggen. I bagvæggen, som er den eneste synlige,

7 SKOVLÆNGE KIRKE 423 en 56 cm dyb niche med halvstens fals og jernstabler fra en låge. Nichen bliver større indad og er overdækket af en egeplanke. Alterbordspanel med renaissanceprofiler. På alle tre sider fyldinger i profilerede rammer og på forsiden spor af nu forsvundne arkader. Øverst glat frise. Umalet. Altertavle (fig. 6), et stort, rigt arbejde i sen-renaissance med bruskbarokke indslag fra o. 1630, bekostet af sognepræsten Jens Jacobsøn Riber og hustru Anna Due (sml. epitafium s. 426). Skåret af samme snedker som prædikestolen i Græshave (s. 369) med flere. Storstykket med dets fire søjler og postamentet er komponeret efter det sædvanlige arkitektoniske skema. Topstykket, der med den brudte gavl er næsten lige så højt som storstykke og postamentparti tilsammen, er stærkt dominerende og har en temmelig kompliceret opbygning, der er en forgrovet efterligning af Nykøbings tavle (s. 218); midtfeltet, med skåret krucifiksgruppe, rager op over sidefelterne og bærer den svære topgesims. Overalt på tavlen vrimler det med ornamentik: beslagværk, bruskbarokke kartoucher og sving, hermer, englehoveder, løvemasker, dragehoveder, frugtbundter og draperier. Topfeltet flankeres af to svævende engle med trompet og kors; på gesimserne står (nu ombyttede) figurer af Moses, Aron, Markus og Matthæus. Skæringerne er omhyggeligt udført, og selvom de ikke røber større kunstneriske evner, er de ikke uden lune, f. eks. i hermerne på siderne af storstykket (fig. 7 8). Storstykket har stærkt restaurerede oliemalerier på lærred. I midten nadveren flankeret af Moses og Kristus. I postamentfeltet 1. Kor. 10, 16 og i frisefeltet Joh. 1, 29 med gylden fraktur. Broget staffering fra 1907 domineret af mørk, brun bundfarve og uægte sølvbronzering 5. Altersølv. Kalk fra 1692, sml. Gurreby (s. 437). Rund fod med fodplade og platte over vulst, cylindrisk skaft med profilringe og flad, tredelt knop. Forhøjet bæger. På foden initialerne S H H W og F M G (salig hr. Holger Wind og fru Margrethe Giedde) og ægteparrets alliancevåben. På fodpladen to ens mestermærker, rimeligvis for Peter von Brockhusen, Nakskov (Bøje s. 298). Glat disk med cirkelkors, men uden stempler. Sygekalk fra slutningen af 1700'rne, 12 cm høj. Rund fod med fodplade og vulst, tvedelt knop og bæger med stejle sider. Samtidig, glat disk. Vinkande og oblatæske fra o. 1850, sort, af københavnsk porcelæn. Alterstager, sengotiske, 27,5 cm høje af forsølvet malm. Foden, som nu er vendt opad, har hulkehl. Svagt konisk skaft delt af tre skarpkantede ringe. Ny lysetorn af jern. Rester af to bøjler til lysepiber i den nuværende lyseskål. Døbefont, romansk, af granit. Cylinderformet kumme med tredobbelt, flad rundstav som mundingsprofil og dyb fure langs underkanten. Ny muret og pudset fod. Intet afløb. Kummens indvendige tvm. 52 cm.

8 424 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 6. Skovlænge. Altertavle (s. 423). O. N.1946 Dåbsfad, glat, af messing. Dåbskande, o. 1850, af tin, stemplet L. W. Buntzen. Fontehimmel, nævnt 1855, klodset og opmalet, men ikke restaureret (syn). *Korbuekrucifiks (fig. 9), et smukt og særpræget arbejde fra , af samme type som Elmelunde-krucifikset fra Møn (DK. Præstø a. s. 985), men langt bedre skåret. Spinkel, udmagret skikkelse med lange ben og fødder. Hovedet er faldet ned mod skulderen, så halsens sener træder stærkt frem. Ansigtet er udtryksfuldt og tragisk. Tornekronen og højre arm mangler, og venstre er sat sammen af to stykker. Stærkt fremtrædende ribben og stor sidevunde. Kort, stærkt foldet lændeklæde med sløjfe i venstre side. Fødderne er lagt over hinanden. Vistnok samtidigt korstræ med affasede kanter, cirkulær skive i skæringen og grenfremspring på den øvre del af træet. Rester af staffering. Lys hudfarve med blodpletter og blåt lændeklæde. Nu i stiftsmuseet, Maribo. Prædikestol (fig. 5), på overgangen mellem sen-renaissance og bruskbarok fra 1633, af samme mester som altertavlen (s. 423) og nøje svarende til Græshave prædikestol (s. 369). Fire fag ganske som i Græshave, men fodlisten har her hængestykker af kartoucher, hvoraf eet mangler. Lukket underbaldakin,

9 SKOVLÆNGE KIRKE 425 Fig Skovlænge. Detailler fra altertavlen (s. 423). G. K. K karnissvunget og endende i drejet knop. Samtidig opgang, hvis dør har to fyldinger og oprindelige gangjern. Indskrift med reliefversaler i frise med navnene på stolens givere»her Jens Jacobsøn Riber og Anna Due«og derover splitgavl og Kristusfigur, som måske har været topfigur på altertavlen. Opgangspanel med halvanden fylding og bredt frisefelt under håndlisten. Femsidet himmel, hvis frise har følgende indskrift med reliefversaler:»denne predekestol er gifvit af Her Jens Jacobsøn Riber, sogneprest til Skovlenge oc Gurby oc af hans hustru Anna Due til Guds ære, kirken til beprydelse oc Guds børn til it godt exempel, anno 1633«. Under frisen draperiguirlander med drueklaser i hjørnerne. Kronliste med pærestav og profilliste båret af oprindelig to løvehoved-krumknægte ved hvert hjørne. Øverst tre gavle med arkader i gennembrudt snitværk mellem halspilastre, som bærer gesims med splitgavl, på siderne støttet af drager. Foran arkaderne Frelseren og to engle på små konsoller. På himlens hjørner drejede vaser med blomster. Loftet har femsidet fylding med listeindfattet, gennembrudt plade i midten. Stol og himmel er stafferede som altertavlen, opgangen egetræsmalet. I stolens postamentfelter nye indskrifter med forgyldte versaler, og derunder spor af ældre indskrifter. På opgangspanelet Es. 52, 7 med fraktur. Pulpitur med bænke, nævnt 1814 (syn).

10 426 LAALANDS SØNDER HERRED Præsterækketavle for tidsrummet , ophængt ved prædikestolen 6. Pengeblok af eg med gammelt slidsebeslag, de øvrige beslag moderne. I våbenhuset. Lysekrone i renaissance fra beg. af 1600'rne. 2x6 -formede lysearme med bladskeder og rosetter. Mellem nederste rækkes arme delfinformede pyntebøjler. Stang med vasebaluster og skarpkantede profilringe. Nederst delfinbøjle i dobbelt løvehoved og øverst en løve, som siddende på halen holder et skjold med versalindskriften:»anno 1709 dend 12. Novemb. blef denne lysekrone forærret kierken til beprydelse af herr Mogens Rahr sognepræst til Sølested, Skowlenge og Gureby kierker og hans dyd-ædle og gudelskende hustru, Barbara Ane Myller, som ligger under alteret begravet«. I skibets østligste fag. Orgel fra Klokke fra 1400'rne. Minuskelindskrift om halsen mellem rammelinier:»maria virgo frater Iohannis G(!)tigoti capellano(!) hic«(»jomfru Maria. Broder Johannes Stigsøn(?), kapellan her«). Tvm. 63 cm. Muligvis støbt af Hans Ghyse eller Jacob Jode (Uldall 184). I korgavlen. Klokke. På halvfemte skippund (720 kg). Afleveret ved klokkeskatten GRAVMINDER Epitafium fra o over Jens Jacobsøn Riber, sognepræst til Skovlænge og Gurreby i 40 år, død 30. jan og hustru Anna Due, som begge i levende live har foræret prædikestol (s. 424) og altertavle (s. 423) i Skovlænge kirke og prædikestolen i Gurreby (s. 438). Det rektangulære storfelt flankeres af balusteragtige søjler med beslagværks prydbælter foroven og forneden, og en slags joniske kapitæler. Postament under tandsnitliste og med konsoller prydede med drager i fladsnit under søjlerne. Glat frise med bøjlekonsoller. Topstykke over højt postament. Råde pilastrene, der flankerer det kvadratiske felt, vingerne, postamentet, frisen og den kartouchefligede gavl er overbroderet med let fladsnit i form af drager, bøjler og beslagværk. Staffering fra 1708 med gyldne frakturindskrifter i storfelt, frise og postamentfelt, bekostede af Frederik Lützow til Gammelgaard, Lundsgaard og Jershave,»romerske kayserlig mayestets fordum Artilleri-oberst«, som lod sine fem kirker, Ryde, Landet, Aageby, Skovlænge og Gurreby udbedre og pryde. Da fandtes denne tavle, som berettedes at skulle være opsat som epitafium over Jens Riber. I postamentet mindevers og på frisen Joh. 5, 29. I topfeltet maleri af opstandelsen. Lysebrune ornamenter på mørkere grund og sortmarmorerede søjleskafter.

11 SKOVLÆNGE KIRKE 427 Fig. 9. Skovlænge. *Korbuekrucifiks (s. 424). O.N. 1943

12 428 LAALANDS SØNDER HERRED KILDER OG HENVISNINGER Synsprotokoller (stiftsøvrighedsarkivet, LA), (bispens arkiv, Nykøbing F.). Dokumenter og Breve for hele Stiftet div. år (stiftsøvrighedsarkivet, LA). Biskop Ramus' visitatsbog (bispearkivet, LA. Odense). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen og C. Engelhardt 1877, M. Clemmensen 1915, O. Norn og Gertrud Købke Knudsen 1946, Aa. Roussell S.Abildgaard: Notesbog I S. 49 (NM). M.Clemmensen: Notesbog III S. 80 ff. (NM). 1 Haugner: Sønder Herred, s. 117 f., jfr. Kirkehist. Saml. 3. R. VI, Kronens Skøder III, Danske Atlas VI, 462, jfr. J.Friis: Laaland-Falster I, 251 f. og optegnelse i Dansk Folkemindesamling. 4 Dok. og Breve Iflg. indskrift på bagsiden, af maler Julius Hansen, Søllested. 6 Thott 730, s. 386 v. (Kgl. Bibl.). Fig. 10. Skovlænge 1802.

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE

Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE Nysted fik købstadsprivilegier i året 1409 1, på hvilket tidspunkt kirken må have eksisteret i adskillige år (bygningsbeskrivelse s. 173).

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church.

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. HYLKE KIRKE VOER HERRED I begyndelsen af 1300rne er Hylke nævnt flere gange i forbindelse med rigsråd Niels

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Saxo omtaler, at Svend Grathe efter en tvist med ærkebisp Eskil skænkede Lundekirken»en stor del af øen Bornholm«1, og af sammenhængen

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

6314 KIRKERNE I SILKEBORG

6314 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Kirken set fra sydøst med granitsteler af Erik Heide langs stien i forgrunden. Foto Hans Peter Jensen 2004. The church seen from the south east. ALDERSLYST KIRKE Oversigt. Kirken i Silkeborgs nordlige

Læs mere

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Rødovre Kirke Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Fotos (undtagen arkivfotos): Ida Magdalene Hotvedt Tryk: Litotryk Forsidebillede:

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

STRØ KIRKE STRØ HERRED

STRØ KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst 1. 1342 henlagde Roskildebispen

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche.

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED Sognet nævnes første gang ved midten af 1300'rne i håndskriftet Ribe Oldemoders kirkeliste, hvor det er

Læs mere

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase 1798 hatting herred Opbygningen, der i alt væsentligt er udført i gammeldags bruskbarok, danner fire høje fag, af hvilke de midterste udgør to fløjdøre. Fagene har forneden felter med bruskværksindfatning

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west.

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. MALLING KIRKE NING HERRED På et ukendt tidspunkt er Malling blevet inkorporeret i fællesbordet

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. 1655 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. stenderup kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i Kronens besiddelse, indtil

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. 1731 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. Løsning gamle kirke Hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i kongens eje, indtil den

Læs mere

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter,

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter, HALD KIRKE ALTERTAVLEN af tre kvinder: Marie Magdalene, den anonyme synderinde, der salvede Jesu fødder samt Maria i Bethania), Sanct Maternus (biskop af Köln) samt Elisabeth af Thüringen. Sidefløjene

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Region: Region Midtjylland. Kommune: Randers. Adresse: Hobrovej 84 B, 8920 Randers NV. Matr.nr.: 164M, RANDERS MARKJORD.

Region: Region Midtjylland. Kommune: Randers. Adresse: Hobrovej 84 B, 8920 Randers NV. Matr.nr.: 164M, RANDERS MARKJORD. Region: Region Midtjylland Kommune: Randers Adresse: Hobrovej 84 B, 8920 Randers NV Matr.nr.: 164M, RANDERS MARKJORD Ejer: Verdo A/S Kontaktperson: Verdo, Claus Nicolai Løvgreen e post: clo@verdo tlf.:

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE

HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE 644 HILLERØD HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE Sogne- og slotspræst, senere biskop Peder Hersleb og amtmand Friedrich von Gram havde stor andel i oprettelsen af det hospital i Hillerød,

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

GESTEN KIRKE ANST HERRED

GESTEN KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1991. Südostansicht der Kirche. GESTEN KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1329; 1 kirken var måske én af de fire nabokirker til Bække, som 1231 ydede en

Læs mere

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. VIBY KIRKE NING HERRED Kongen har sandsynligvis fra gammel tid haft patronatsretten over Viby kirke. 1 Byen var ifølge

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI)

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Kirken siges i katolsk tid at have været viet S. Jørgen, men det ældste kildested herfor er præsteindberetningen til Thurah

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Af Ole Færch I Vokslev kirke og på kirkegården findes 4 gravsten af stor ælde, nemlig 2 sten i sideskibet, en sten i tårnet og en sten på kirkegården ved flagstangen

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east.

HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east. HAMMER KIRKE VRADS HERRED Kirken, der er indviet til Maria Magdalene 1 (jfr. altertavlefigur), er nævnt første gang

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE TYRSTING HERRED Kirken, der nævnes første gang 1476, 1 hørte i middelalderen

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren.

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. 1333 Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. engbjerg kirke vandfuld herred Sognet (»Engæbyærgh«) er tidligst nævnt 1231 i Kong Valdemars Jordebog. 1 O. 1350 blev

Læs mere

XXX. EFTER: Det store rum er opdelt i

XXX. EFTER: Det store rum er opdelt i XXX EFTER: Det store rum er opdelt i to med en delvist åben skillevæg. På den ene side er der et ryddeligt og luftigt soveværelse. Og på den anden side en rummelig garderobe med masser af opbevaringsplads.

Læs mere

Facaderenovering og det der følger med

Facaderenovering og det der følger med Facaderenovering og det der følger med Indledning... 1 Afrensning og oppudsning... 2 Udbedring af revner... 9 Bærejern til indvendig trappe... 13 Kvisten: Råd og rust... 18 Gesimser, sålbænke, sokkel og

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN NEM HULE Byg EN NEM HULE Varighed: Langt forløb Denne hule kan du bygge derhjemme, evt. sammen med en voksen. Husk at få hjælp af en voksen, når der skal bruges stiksav og

Læs mere

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog

Læs mere

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Freja H0 Modeltog Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Færgegalgens ætsede plade Øverste ætsning Glyngøre Mors og nederste

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Ketting kirke. Sønderborg provsti Haderslev Stift

Ketting kirke. Sønderborg provsti Haderslev Stift Ketting kirke Sønderborg provsti Haderslev Stift 2 Velkommen i Ketting kirke Vi byder alle besøgende velkommen i Ketting kirke. Kirken er normalt åben på hverdage (mandag til lørdag) fra 8 til 16. Vi beder

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east.

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. SKT. JOHANNES KIRKE Oversigt. Kirken ved Boulevarden er opført 1939-41 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen

Læs mere

Forløbigt budget 2015

Forløbigt budget 2015 t budget drift Bakkendrup 334.625 Kalkning af kirken Ligning i alt: 334.625 334.625 Bregninge-Bjergsted-Alleshave. 2.297.355 Bregninge: Kalkning af kirken Kirken - autostyring af ur (også Alleshave) 50.000

Læs mere

Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke

Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke HELNÆS KIRKE Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke Indvielsen Den 1. maj 1618 indviede biskoppen over Fyn, der tillige var hofpræst hos Chr. IV, dr. Hans Mikkelsen, Helnis Kapel. Hermed havde de ca. 250 beboere

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

LØNNE KIRKE. Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot. 1980. Neue Kirche von VESTER HORNE HERRED

LØNNE KIRKE. Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot. 1980. Neue Kirche von VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot. 1980. Neue Kirche von Lønne, erbaut 1904. Von Südosten gesehen. LØNNE KIRKE VESTER HORNE HERRED Historisk indledning.

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET

SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET December 2013 Sønderborg Slotskirke Fliserne på pulpituret Udarbejdet af Kent Alstrup Slotte og Kulturejendomme December 2013 2 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og Fig. 1. Kirken set fra vest. HW fot. 1998. - Kirche von Westen. S. JOHANNES KIRKE Kirken i byens vestre del er indviet 27. nov. 1955, 1. søndag i advent. Den er tegnet af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness,

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! OPSKRIFTER PÅ LIDT AF HVERT TIL DEN NYFØDTE. Jeg håber at du må få glæde af dette udpluk af OPSKRIFTSBOGen og ønsker dig god fornøjelse. Med venlig hilsen JETTE STEEN

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere