Indholdsfortegnelse. Et partis livskraft beror på dets evne til at optage og tilegne sig nyt. Viggo Hørup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Et partis livskraft beror på dets evne til at optage og tilegne sig nyt. Viggo Hørup"

Transkript

1 Et partis livskraft beror på dets evne til at optage og tilegne sig nyt. Viggo Hørup Indholdsfortegnelse 1 Indledning Fremvæksten af det moderne demokrati Den borgerlige offentligheds form og indhold Principper for en rationel debat Habermas og Internet Borgerens mulighed for deltagelse Oligarkiets jernlov Socialdemokratiet i cyberspace Hjemmesidens struktur og indhold Information versus identitet Identitetssite Interaktion Høfligt design Grices maksimer for en høflig kommunikation Information i højsædet Konklusion Underskrift og dato Bibliografi Indholdsfortegnelse Side 1

2 1 Indledning Der findes mange forskellige holdninger til, hvad demokrati er, og ingen af dem er mere rigtige end andre. I Danmark vil mange nok mene, at det ikke er særlig "demokratisk", at George W. Bush, jr. blev valgt som præsident, selvom modkandidaten Al Gore fik flere stemmer end ham. Ligesom en nordmand vil synes, at det er forkert, at den danske statsminister kan udskrive folketingsvalg efter sit eget forgodtbefindende. Lige siden vi fik vores Grundlov i 1849, har vi haft politiske partier i Danmark. Selvom Grundloven egentlig ikke tillader dem, så kunne vi ikke forestille os, at de ikke var der; de udgør en af hovedhjørnestenene i det danske folkestyre. Partiernes funktion har ikke ændret sig synderligt i de sidste 150 år, men det har deres rolle i demokratiet. Frem til midten af det 20. århundrede var der fire store partier, som repræsenterede hver deres socioøkonomiske segment i befolkningen. Venstre var for landmænd, Socialdemokratiet for arbejdere osv. Denne opdeling holder ikke længere. Vi stemmer efter værdier, ikke efter socialklasser. Det betyder, at partierne ikke længere repræsenterer bestemte samfundsgrupper, men derimod nogle værdisæt. Partiernes rolle i et moderne demokrati er ikke enøjet at arbejde for at bedre en bestemt samfundsklasses forhold, men derimod at arbejde for nogle værdier, som deles af vælgere i flere samfundsklasser. Det betyder, at et parti skal kunne legitimere sin politik overfor dets vælgere. En arbejder stemmer ikke partout på Socialdemokratiet, men kan sagtens finde på at stemme på en konservativ, hvis hun mener, at det parti passer bedre sammen med hendes holdninger og værdier. Derfor bliver dialogen og kommunikationen mellem parti og vælgere essentiel for partiet - og for demokratiet som sådan. Denne opgave tager netop udgangspunkt i dette forhold. Med afsæt i en analyse af den demokratiske teoris historie samt Jürgen Habermas teorier om den borgerlige offentlighed, vil en række krav til det moderne parti blive formuleret. Analysen er særlig lagt an på Socialdemokratiet, og vil dermed se på, hvilke opgaver og pligter Socialdemokratiet som det største parti i Danmark har - specielt i forhold til vælgerne. Denne analyse bruges til at undersøge, hvordan partiet udfører sin rolle som "informator" med særligt henblik på dets hjemmeside. Hvis partiet skal kunne legitimere sin politik blandt vælgerne, må det først og fremmest informere om dets politik. Partiet har to hensyn at tage, når det handler om kommunikationen. For det første skal det fortælle, hvad det mener og hvorfor, og for det andet, skal dette budskab kommunikeres ud, så den størst mulige del af publikum forstår det og samtidig støtter såvel holdning som handling. Det er altså ikke nok, at partiet mener og gør det rigtige - vælgerbefolkningen skal også være enige i partiets dispositioner. Internettet giver enestående muligheder for netop at give den "almindelige vælger" den slags informationer. Derfor er det interessant at se på, hvordan Socialdemokratiet vælger at udnytte de muligheder, cyberspace giver det moderne parti. Bruger partiet nettet til at give vælgeren netop de informationer, hun har behov for og ønsker - eller er der lagt en anden strategi? Indledning Side 2

3 2 Fremvæksten af det moderne demokrati Den tyske filosof og sociolog, Jürgen Habermas (f. 1929), har i sin bog Strukturwandel der Öffentlichkeit. Untersuchungen zu einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft undersøgt, hvorledes ideen om en "borgerlig offentlighed" med en "offentlig mening", der kunne fungere som legitimeringsgrundlag for statens beslutninger og handlinger, blev udviklet sideløbende med den borgerlige klasses fremvækst i England, Frankrig og Tyskland i løbet af tallet, og hvordan den siden har mistet sin legitimeringskraft. Er Internettet redskabet, vi kan bruge til at få skabt et nyt legitimt grundlag for den offentlige myndigheds udøvelse af magt, eller med andre ord, et nyt demokrati? Og i så fald, hvilke krav stiller det til demokratiet, samfundet, borgerne og især til magthaverne? I det feudale Europa var magten koncentreret hierarkisk omkring kongen (som var staten), adelen, herremanden osv. Habermas kalder de feudale magthavere for repræsentativ offentlighed; kongen og hoffet repræsenterede landet og magten, ikke i en stedfortræderbetydning - de var landet og magten. Således kan de store fester og parader, som altid foregik i fuld offentlighed, ses som forestillinger ikke for folket, men foran folket, som udstillinger af magthavernes herredømme. 1 Under den feudale samfundsformation eksisterede der naturligvis handel med varer, men der var ikke tale om kapitalisme i moderne forstand, idet laugene udøvede streng kontrol med handelen. Det var først fra og med det 13. århundrede, at der fra de norditalienske byer bredte sig en egentlig handels- og finanskapitalisme over Vest- og Nordeuropa. Denne kapitalisme indeholdt elementer til en ny samfundsordning, men integreredes i begyndelsen uden de store vanskeligheder i det feudale magthierarki. Men i denne tidlige kapitalisme finder vi allerede de elementer, som danner grundlag for opløsningen af det feudale samfund og for fremvæksten af det borgerlige kapitalistiske samfund: Vare- og nyhedssamkvemmet, som skyldes den tidligkapitalistiske fjernhandel. 2 Omtrent samtidig med at de første børser opstod (den første var Amsterdam, 1531) etableredes fast kontakt og kommunikation i form af institutionaliseret post og presse. I begyndelsen var pressen ikke offentlig, men fungerede som et informationssystem internt mellem købmændene; det var først i slutningen af 1600-talet, at der blev tale om offentlig presse - og dermed i streng forstand om presse. Indtil da kunne det nye kapitalistiske system fungere sideløbende med det feudale system. 3 Som konsekvens af den stadigt øgende internationale handel voksede et statsligt bureaukrati frem, som bygger på finansforvaltning (forvaltning af skatter). Denne statslige myndighed kalder Habermas sfæren for den offentlige myndighed. Den offentlige myndighed, der gav sig udtryk i en permanent forvaltning og en stående hær, fungerede derigennem som et modstykke til den permanente kontakt i vare- og nyhedssamkvemmet. 4 De privatfolk, som ikke besad embede i det statslige bureaukrati, var udelukkede fra deltagelse i den offentlige myndighedsudøvelse. Det offentlige blev derfor synonymt med staten, som også kan kaldes "politi" efter det græske politeia: Statsforvaltning. Privatfolk, som altså var underordnet statens politi, kaldtes publikum, 1 Habermas, Jürgen: Strukturwandel der Öffentlichkeit - Untersuchungen zu einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft, s. 60f. 2 Ibid, s Ibid, s. 70f. 4 Ibid, s. 74. Konklusion Side 3

4 hvilket på latin betyder offentlig. Der var altså tale om en statslig offentlig myndighed og en privat offentlighed. I den private offentlighed udskilte sig efterhånden en gruppe af selvstændige ejendomsbesiddende borgere, den borgerlige offentlighed, som gjorde krav på at besidde en "offentlig mening". Den borgerlige offentlighed voksede frem, fordi de økonomiske betingelser for virksomheden lå uden for den enkelte husholdnings [økonomi kommer af det græske oikos, hus. Oikonomia betyder husholdning] grænser. Den private sfære fik med andre ord for første gang almen interesse. Og derfor fik de ejendomsbesiddende borgere stadig større interesse i at få indflydelse på den offentlige myndighed. 5 Udviklingen af den anden side af den tidlige kapitalistiske samkvemsorden, pressen, tog fart omkring midten af 1600-tallet, hvor de såkaldte politiske aviser begyndte at udkomme først ugentligt og snart dagligt. Aviserne havde til dels nyheder om handel, men de fleste af disse blev stadig udvekslet i de håndskrevne aviser internt mellem købmændene. Ellers bestod de af udlandsnyheder, hofnyheder og historier om mirakelkure, skybrud, mord osv. Snart fik den offentlige myndighed øje for muligheden for at bekendtgøre befalinger og forordninger, og det var først da, at den offentlige myndigheds adressater egentlig blev til "publikum". Indenfor dette publikum var de "dannede stænder" de egentlige adressater. De udgjordes af det lag af "borgerlige", som bestod af embedsmænd, især jurister, og af læger, præster, officerer og lærde. 6 Desuden var kapitalisterne, i form af handelsfolk, bankejere, forlæggere og manufakturejere en del af den borgerlige gruppe. 7 Det er disse mennesker, der begyndte at betragte sig selv og hinanden som publikum i den borgerlige offentlighed. De havde fælles interesse i, at den offentlige myndighed foretog dispositioner, der skabte bedst mulige betingelser for at markedet kunne udfolde sig frit, samtidig med at samfundet hævede det, der angik reproduktion af livet, op til et spørgsmål af offentlig interesse. Var der mangel på mad, var det den offentlige myndigheds opgave at finde en løsning. Overfor en sådan offentlig myndighed opstod nu en ræsonnerende kritisk offentlighed, den borgerlige offentlighed. Denne offentlighed udspandt sig i to fora. For det første i diskussioner i de fremspirende kaffehuse og i de borgerlige hjems saloner og stuer og for det andet i pressen. Den borgerlige gruppe var fra begyndelsen et læsepublikum, som diskuterede livets problemstillinger i saloner og offentliggjorde litterær kritik i tidsskrifter. Efterhånden som diskussionerne antog politisk karakter, gjorde artikler i aviser og tidsskrifter det også. For at have kontrol med, hvad der foregik, indførte kongerne rundt omkring i Europa censur fra begyndelsen af 1700-tallet. I dette spændingsfelt udviklede den borgerlige offentligheds selvforståelse som den rationelle offentlige mening sig. Den borgerlige offentlighed udgjorde i den borgerlige offentligheds selvforståelse et forum, hvor rigets interne og eksterne problemstillinger diskuteredes fordomsfrit og rationelt af ligemænd uden særinteresser, hvor meninger blev brudt for til sidst at udkrystallisere sig som rationelle løsninger på problemerne, løsninger der havde opnået konsensus i offentlig- 5 Habermas, Jürgen: Strukturwandel der Öffentlichkeit - Untersuchungen zu einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft, s Ibid, s. 79ff. 7 Begrebet borgerlig er i denne betydning defineret negativt som dem, der ikke var adelige, bønder eller af lavere bystand (det, der siden blev til arbejderklassen). Også præsten på landet og forvalteren på det fyrstelige slot var borgere i denne betydning. Se Habermas, Jürgen: Strukturwandel der Öffentlichkeit - Untersuchungen zu einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft, s. 81. Fremvæksten af det moderne demokrati Side 4

5 heden. De rationelle løsninger betød, i den borgerlige offentligheds selvforståelse, at den offentlige myndighed var tvunget til at finde sin legitimering i den offentlige mening Den borgerlige offentligheds form og indhold Den borgerlige offentlighed udviklede først i anden omgang en politisk offentlighed. Først voksede en litterær offentlighed frem, der kan betragtes som en udvidelse af den nye kernefamilies 9 intimsfære, hvor privatfolk (mænd og siden også kvinder) i en art selvoplysningsproces behandlede erfaringer fra kernefamiliens privathed litterært og diskuterede dem. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at den anden nye specifikt borgerlige videnskab, som opstod i 1700-tallet, udover den politiske økonomi, var psykologien. Den litterære (kulturelle) offentlighed byggede på, at kunsten antog varekarakter, blev til salg for et alment publikum. Den fandt sted i de læsesale, teatre, museer og koncertsale, som blev offentligt tilgængelige, og i de "salons", "Tischgesellschaften" og "coffeehouses" som i løbet af 1600-tallet skød op i de engelske, franske og tyske byer. I disse offentlige rum udviklede de borgerlige intellektuelle hoffets traditionelle selskabelige konversation til offentlig kritik, hvor idealet var, at argumentets autoritet hersker Principper for en rationel debat I de litterære offentligheder udvikledes tre af de principper, som blev så centrale for den politiske offentlighed og som den dag i dag ofte betragtes som ideale principper for en rationel debat. For det første: Alle mennesker kan udtale sig med lige god ret om det "blot menneskelige". Derfor fører kravet om argumentets autoritet til, at al status skal falde bort. Folk skal ikke være lige, men i diskussionen skal de se bort fra rangforskelle, ligesom økonomiske afhængighedsforhold bør være uvirksomme. For det andet kravet om, at alt principielt står til rationel debat. Og for det tredje at publikum principielt er uafsluttet. Der er altid andre i andre dele (andre kaffehuse) af det store borgerlige publikum, som muligvis kan bidrage med mere rationelle argumenter. 11 Den politiske offentlighed udviklede sig på baggrund af den selvforståelse, det borgerlige publikum havde udviklet i den litterære offentlighed. Der havde længe i Europa været kritik af de enevældige kongers magt, men med den politiske offentlighed voksede et alternativ til kongens herredømme over det umyndige folk frem. Det rationelle ræsonnement: ihrer Idee nach verlangt eine aus der Kraft des besseren Arguments geborene öffentliche Meinung jene moralisch prätentiöse Rationalität, die das Rechte und das Richtige in einem zu treffen sucht Ibid, s. 81ff. 9 Kernefamilien opstod sammen med den kapitalistiske samfundsformation. Dieser [kernefamilien] ist der Ort einer psychologischen Emanzipation, die der politisch-ökonomischen entspricht. Obschon die Sphäre des Familienkreises sich selbst als unabhängig, als von allen gesellschaftlichen Bezügen losgelöst, als Bereich der reinen Menschlichkeit wahrhaben möchte, steht sie mit der Sphäre der Arbeit und des Wahrenverkehrs in einem Verhältnis der Abhängigkeit noch das Bewußtsein der Unabhängigkeit läßt sich aus der tatsächlichen Abhängigkeit jenes intimen Bereichs von dem privaten des Marktes begreifen. Se Habermas, Jürgen: Strukturwandel der Öffentlichkeit - Untersuchungen zu einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft, s Ibid, s. 86ff. 11 Habermas, Jürgen: Strukturwandel der Öffentlichkeit - Untersuchungen zu einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft, s. 95ff. 12 Ibid, s. 119f. Fremvæksten af det moderne demokrati Side 5

6 På baggrund af dette retfærdige og rigtige resultat af argumenternes kamp kan legitime beslutninger om, hvad der er legalt, træffes. I den politiske kamp, der efterhånden tog fart i de store europæiske lande, for at den borgerlige offentligheds offentlige mening skulle komme til at fungere som legitimeringsgrundlag for den offentlige myndigheds beslutninger, spillede pressen en væsentlig rolle. I England etablerede pressen sig som kritisk organ for den politiske offentlighed - især med tidsskriftet Craftsman (1735). Fra da af blev kravet om offentlighed i myndighedsudøvelsen et stadig stærkere krav: Parlamentsforhandlinger og -debat, politiske intriger, statens forvaltning osv. blev efterhånden beskrevet og kritiseret i pressen. England oplevede aldrig en borgerlig revolution som Frankrig og Tyskland, men gennemgik en langsom bevægelse frem mod, at parlamentet blev hjemsted for den politiske offentligheds diskussioner. Ved overgangen til det 19. århundrede var det politiske ræsonnement organiseret i så udstrakt grad, at den politiske offentlighed var parlamentets delegeredes officielle diskussionspartner. Både i Frankrig og Tyskland skulle man igennem en periode med streng censur af pressen og voldelige revolutioner, før en lignende status var opnået. Efter disse udviklinger og revolutioner står vi tilbage med et samfund med parlamentarisk regeringsform, hvor offentligheden spiller en central rolle. Franskmanden G. Guizot formulerer i 1851 den ideale offentlige menings herredømme: C'est le plus le caractère du système qui n'admet nulle part la légitimité du pouvoir absolu d'obliger tous les citoyens à chercher sans cesse, et dans chaque occasion, la vérité, la raison, la justice, qui doivent régler le pouvoir de fait. C'est ce que fait le système représentatif: 1. par la discussion qui oblige les pouvoirs à chercher en commun la vérité; 2. par la publicité qui met les pouvoirs occupés de cette recherche sous les yeux des citoyens; 3. par la liberté de la presse qui provoque les citoyens euxmêmes à chercher la vérité et à la dire au pouvoir. 13 Den borgerlige offentlighed hentede altså sin legitimering i, at de, der var medlem af borgerskabet og derfor havde position og evner til at deltage i den offentlige diskussion, også havde reel adgang til det. Den offentlige mening var en mening, der var konsensus om, og som var rationel. Den borgerlige offentlighed kunne altså fungere som legitimering af, hvad og hvordan det var legalt at dele. 2.3 Habermas og Internet Når Habermas teorier er interessante i en analyse af, hvordan politik medieres via Internet, skyldes det især, at idealerne for en fri og demokratisk debat ikke har ændret sig synderligt siden 1700-tallets saloner. Nutidens magthavere - politikerne - skal stadig legitimere deres magtudøvelse i folket. Det betyder, at vælgerne skal have position og evner til at deltage i den offentlige diskussion samt have reel adgang til det, jf. ovenfor. Det er altså nødvendigt at etablere et rationelt tillidsforhold mellem politikere og vælgere. I 1700-tallet hyldede man den rationelle konsensus, der var opnået gennem en fri og åben debat mellem ligemænd. 13 G. Guizot: Histoire des origines du gouvernement representatif en Europe. Bruxelles, 1851, II, s. 10f. Citeret efter Habermas, Jürgen: Strukturwandel der Öffentlichkeit - Untersuchungen zu einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft,, s Fremvæksten af det moderne demokrati Side 6

7 Ofte bliver politikerne beskyldt for at være den indirekte årsag til den såkaldte "politikerlede". Der er færre og færre medlemmer af de politiske partier; når der dukker 20 mennesker op til et politisk debatmøde, er det en "succes", og det bliver sværere og sværere at finde egnede kandidater, fx ved lokalvalgene. Samtidig har udbredelsen af medierne gjort det langt lettere for vælgeren at fravælge at beskæftige sig med de politiske problemer. Hvor det i 1700-tallet var grundlæggende ting som fordelingen af mad, vand, tøj osv., der blev diskuteret, handler politik i dag om mere abstrakte og "virkelighedsfjerne" emner. Ikke at de er mindre relevante, det kræver blot et engagement ud over sin egen tilværelse. Der er således opstået en ny "borgerlig offentlighed" i det post-kapitalistiske videnssamfund. Videnssamfundet er strukturelt set ikke væsensforskelligt fra det industrisamfund, som det afløste. I modsætning til overgangen fra landbrugs- til industrisamfund, har overgangen fra industri- til videnssamfund ikke betydet en voldsom ændring i måden, vi har indrettet samfundet på. Selvom man taler om en "revolution" har der ikke været tale om en decideret omvæltning af samfundet. Det er således stadig det repræsentative demokrati, der er styreformen i såvel Danmark som i resten af den vestlige verden. Alligevel betyder opbygningen af et kapitalistisk samfund baseret på viden som handelsvare, at samfundsstrukturerne må ændres. Selvom der også findes "klasser" i marxistisk forstand i videnssamfundet, er det ikke klassekampen, der står i højsædet. Kampen kommer til at stå mellem dem, der har adgang til informationerne, og de, der ikke har adgang. Fremtidens fordelingspolitik kommer dermed - sat på spidsen - til at handle om, at man fra politisk hold tager stilling til, hvem der skal have adgang til hvilke informationer - og på hvilken måde. Videnssamfundets "borgerlige offentlighed" har altså adgang til de informationer, der er nødvendige for at træffe rationelle beslutninger. For at Habermas idealer (se ovenfor) er opnået, må borgeren desuden have evnerne og positionen samt mulighed for at deltage i debatten. Her er det især muligheden, der er interessant. 2.4 Borgerens mulighed for deltagelse For at forstå hvilke muligheder en borger har for at deltage i den demokratiske debat, er det nødvendigt at have et vist kendskab til den demokratiske teoris historie. Demokratiets grundlag er en lige og fair kommunikation mellem magthavere og borgere. For at realisere dette ideal, er det vigtigt, at der eksisterer en række velfungerende kanaler, hvorigennem borgernes krav og behov kan kommunikeres op til de styrende niveauer i samfundet. Den mest velkendte af disse kanaler benævnes den elektorale kanal. Denne kanal, som i et repræsentativt demokrati manifesteres gennem tilbagevendende valg, er selvsagt det repræsentative demokratis ultimative artikulation. I takt med det 19. århundredes borgerlige samfunds kompleksitet blev forøget som følge af den fremadskridende modernisering, skabtes et behov for at finde andre måder, hvorpå befolkningernes krav og behov kunne kommunikeres op til det politiske niveau. Det åbnede vejen for en anden kommunikationskanal, nemlig den korporative kanal. Denne udvikling skyldtes, at den elektorale kanal ikke sikrede en tilstrækkelig effektiv interessevaretagelse for de forskellige sam- Fremvæksten af det moderne demokrati Side 7

8 fundsinteresser - bønder, arbejdere, håndværkere, osv. - som efterhånden organiserede sig og stillede krav om at blive hørt i de fora, hvor de politiske beslutninger blev taget. I dag har begge disse kanaler fortsat stor betydning. Den elektorale kanal vedbliver at være ethvert repræsentativt demokratis definerende træk, men fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, landbrugsorganisationer m.fl. minder os om, at den korporative kanal stadig fungerer. Disse to kanaler har udgjort kernen i det politiske system indtil moderne tid. Sideløbende med disse to kanaler, har også en tredje faktor haft afgørende indflydelse: Medierne, og i særdeleshed aviserne. Frem til midten af det 20. århundrede knyttede aviserne sig til de politiske partier. I hver dansk købstad kunne man abonnere på en konservativ, radikal, socialdemokratisk eller liberal avis. I de større byer fandtes også kommunistiske aviser, men det var primært 4-parti-pressen, der var herskende. Med ophøret af partipressen samt især udbredelsen af de elektroniske medier, kom en ny kommunikationskanal. Medierne er af mange blevet kaldt den fjerde statsmagt, men bør i denne sammenhæng snarere betragtes som en tredje kommunikationskanal mellem befolkning og det politiske system. Medierne er i dag ikke redigeret ud fra ideologiske eller politiske idéer, men derimod ud fra en række nyhedskriterier, som i bund og grund er ens for alle medier. Mange politikere har i dag et ambivalent forhold til medierne. På den ene side er man i dag fuldstændig afhængig af at blive omtalt i medierne, hvis man ønsker at blive (gen-)valgt. På den anden side er de politiske emner i dag ofte så komplekse, at de ikke egner sig til at blive forklaret på 3-4 linjer eller i et 30 sekunders indslag i Tv-avisen. Siden den berømte tv-duel mellem Nixon og Kennedy i 1962, har tv-mediet haft den afgørende indflydelse på ethvert valgresultat. Vi ser det i ekstrem grad ved netop de amerikanske valg, hvor kandidaterne bruger formuer på tv-reklamer. Det er et magtfuldt medie, som kan betyde knald eller fald for enhver politiker. Det samme gør sig - i mindre udstrækning - gældende i Danmark. I Danmark er det fx ikke tilladt at reklamere for politiske partier på tv, hvilket betyder, at politikerne ikke kan købe sig til tv-tid, men derimod skal gøre eller sige ting, der passer ind i tv-journalisternes nyhedskrav. Men medierne har ikke øget borgerens/vælgerens mulighed for at deltage i den offentlige debat. Aviserne optager stadig læserbreve, og noget af det nyeste journalistisk - den såkaldte "public journalism" arbejder netop med at inddrage læserne i de beslutninger, som magthaverne tager. Men ikke desto mindre, så bringer medierne ikke i nævneværdig grad borgerne direkte ind i beslutningerne. De er snarere - som ordet ganske præcist udtrykker det - et medierende led mellem borgere og magthavere. Problemet ligger i, at medieringen ikke er gensidig. Ideelt set burde medierne overbringe holdninger mellem "ligemænd", dvs. borgernes holdninger skulle "fylde" lige så meget som magthavernes og være af samme værdi. Medierne skulle altså udfylde det rum, som salonerne udfyldte i 1700-tallet, som det sted, hvor meningerne blev lagt frem og debatteret. Fremvæksten af det moderne demokrati Side 8

9 Det betyder, at borgerens mulighed for at deltage i den offentlige debat ikke tilfredsstiller de krav, som Habermas stiller (se ovenfor). Der er altså brug for en anden "kanal", der kan viderebringe borgernes behov og holdninger til magthaverne - og det er her, Internettet kommer ind i billedet. Fremvæksten af det moderne demokrati Side 9

10 3 Oligarkiets jernlov Den tyske sociolog og socialdemokrat, Robert Michels, har i sin bog Zur Soziologie des Parteiwesens in der Modernen Demokratie 14 fremsat tesen om "oligarkiets jernlov". Begrebet "oligarki" (af græsk oligos: få samt arkein: at styre) bruges om en styreform, hvor der er nogle få, som sidder på al magt. Der er to betingelser, som indgår i definitionen: for det første, at det er en fåtallig gruppe, der styrer, og for det andet, at denne gruppe ikke bliver holdt ansvarlig overfor "de mange". Michels "jernlov" definerer han selv i en kort opsummering: It is organization which gives birth to the dominion of the elected over the electors, of the mandataries over the mandators, of the delegates over the delegators. Who says organization, says oligarchy 15 Michels har skrevet sin bog på baggrund af en analyse af det tyske socialdemokrati i tiden op til 1. verdenskrig. Bogen udkom første gang i 1911, og kom således til at stå som en del af debatten omkring den revolutionære contra den demokratiske vej. Michels selv var revolutionær 16, og mente at en oligarkisk, demokratisk organisation var kontrarevolutionær. Der er ganske få eksempler på, at forskere har forsøgt empirisk at bevise "oligarkiets jernlov"; man har a priori antaget, at den eksisterede, og i særlig grad i de politiske partier - en tese, de få undersøgelser, der er foretaget, i en vis grad underbygger. Det er fra flere sider blevet påpeget, at især de socialistiske partier har en særlig forpligtelse for at bekæmpe oligarkiet - både i samfundet, men især internt i partiet. De socialdemokratiske arbejderbevægelser, der blev skabt i slutningen af det 19. århundrede, var netop demokratiske massebevægelser. Kravene om lighed og solidaritet skulle ikke bare gælde i samfundet, men også internt i organisationerne. V.L. Allen har studeret britiske fagforeninger, og påpeger, at det oligarkiske system har indbygget en mekanisme, som straffer den leder, der misbruger sin magt eller hvis meninger afviger stærkt fra medlemmernes. Det skyldes, at medlemskab af en fagforening er frivilligt. En leder, som stilles overfor en trussel om at miste sine medlemmer, må nødvendigvis søge at imødekomme medlemmernes ønsker i en eller anden udstrækning. En tilsvarende mekanisme findes i politiske partier. Stemmetallet på valgdagen er den bedste målestok for, hvor vellykket en given partiledelse er. Den må sikre sig tilslutning til valgkampsarbejdet blandt de aktive i partiorganisationen samtidig med, at den appellerer til vælgerne. Derfor kan partiledelsen næppe indtage standpunkter som afviger stærkt fra opfattelsen blandt såvel vælgere som medlemmer. Denne kontrolmekansime har imidlertid sine begrænsninger. For det første skal et parti have en holdning til en lang række forskellige spørgsmål. Der kan være god overensstemmelse i holdningerne på et område, men afvigelser på et andet. For det andet er det også et spørgsmål om, hvilke reelle alternativer som foreligger. 14 Michels bog er udgivet i mange oplag og oversat til flere sporg. Her citeres refereres til den engelske udgave med titlen Poltical Parties, New York, Dover Publications, Michels, Robert: "Political Parties", s Jf. Henry Valen "Om Oligarkiets jernlov i nyere samfunnsforskning", s Oligarkiets jernlov Side 10

11 Det kan selvsagt forekomme, at medlemmerne er uenige med lederne i en given sag uden at en alternativ holdning er blevet formuleret og uden, at der findes potentielle ledere, som kan forfægte et afvigende syn. 17 Spørgsmålet er altså ikke, om oligarkiets jernlov eksisterer i et politisk parti, men derimod i hvilken grad trekantforholdet leder-medlem-vælger rejser et problem for en demokratisk (funderet) politik. Problemet melder sig først, når der påviseligt foreligger uenighed mellem to eller tre af de berørte parter. 17 Særligt S.M. Lipset har været optaget af denne problemstilling. Han peger på, at netop manglen på klare alternativer som medlemmerne kan tage stilling til, skaber forvirring i spørgsmålet om, hvor effektivt ledelsen repræsenterer medlemmernes interesser. Fraværet af fraktioner indenfor en organisation hindrer medlemmerne i at vælge en leder, som deler deres synspunkter. Se fx S.M. Lipset, M. Trow og J. Coleman: "Union Democracy", Glencoe, Ill. The Free Press, Oligarkiets jernlov Side 11

12 4 Socialdemokratiet i cyberspace Socialdemokratiet har siden midten af 1990 erne været repræsenteret på Internettet på Endvidere er partiet en del af det såkaldte NET-Dialog (www.net.dialog.dk), som er arbejderbevægelsens e-post og konference-system. Dette bruges primært til at diskutere politiske emner internt samt informere om møder, aktiviteter osv. Systemet 18 bruges i dag af mere end tillidsfolk fra fagbevægelse, parti samt forskellige ungdomsorganisationer, og det er gratis for alle medlemmer at blive koblet på. Netop fordi man fra partiets side tilbyder medlemmerne at komme gratis på NET-Dialog, har man nedprioriteret medlemsdelen af hjemmesiden. Alle lokale afdelinger og kandidater har godt nok tilbud om at få serverplads til en hjemmeside, men det er ene og alene op til den enkelte lokalafdeling at oprette og administrere en sådan. Resursemæssigt har man altså valgt at prioritere partiets hovedside højest. Samtidig har man ladet det være op til det enkelte folketingsmedlem at udforme og designe sin egen hjemmeside. Det betyder, at der ikke er et gennemgående tema på de socialdemokratiske hjemmesider. Der er således stor forskel på udseendet af Henrik Sass Larsens hjemmeside (www.stemsass.dk) og Socialdemokratiets hovedside. Går man til Socialdemokratiets primære "konkurrent", Venstre, kan man se, at der i langt højere grad er ensartethed i sidernes udseende. Dette kan have en fordel i form af genkendelse. Det ensartede udseende vidner om, at alle personerne tilhører det samme parti. På den anden side, så er det ikke muligt at give sin egen side et særligt præg og dermed "skille sig ud fra mængden" gennem designet. Ifølge web-master, Kim Larsen, er formålet med Socialdemokratiets hjemmeside delt i to: Formålet med Socialdemokratiets website kan deles op i 2 dele (i prioriteret rækkefølge): 1. Pressen samt div. samarbejdspartnere. Formålet er her primært at levere baggrundsmateriale. 2. Befolkningen. Formålet er her at give vælgerne den rene vare. Her kan man få Socialdemokratiets holdninger og politik præsenteret uden censur i modsætning til pressen, som fortolker, forstår, vinkler og lægger vægt på udvalgte dele. 19 Ifølge undersøgelser, som Kim Larsen har foretaget, fordeler de besøgende på hjemmesiden sig i tre grupper: 1. Professionelle brugere. Journalister, bibliotekarer, diverse sekretariater (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Fagligt Politisk Sekretariat, o.l.), faglige og politiske grupperinger (LO, DA og ansatte i de øvrige partier). Denne gruppe udgør godt og vel 1/3. 2. Skoler. Det er lige fra folkeskoler over erhvervs skoler og universiteterne. Udgør ca. 1/3. 3. Befolkningen i al almindelighed. Denne gruppe udgør knapt 1/3. 20 Der er altså en sammenhæng mellem typen af brugere og den linje, man fra partiets side har valgt at lægge 18 NET-Dialog er baseret på Centrinity s First Class-klient (www.firstclass.com), og dermed en slags BBS. NET-Dialog er bygget op omkring en række åbne og lukkede konferencer. De åbne konferencer har alle adgang til fra Internettet. Det drejer sig for eksempel om konferencen "Politik Generelt", som der også fungerer som debatforum på Socialdemokratiets hjemmeside. De lukkede konferencer kan kun bestemte brugere på NET-Dialog læse og skrive i. Det er for eksempel Socialdemokratiets interne medlemskonference, "Medlemsdialog", som kun de brugere, der er tilmeldt gennem Socialdemokratiet, har adgang til. Der er stor forskel på to typer konferencers indhold, og især på "tonen" i debatterne. 19 E-post fra Kim Larsen, Alle oplysninger fra Kim Larsen er som udgangspunkt fortrolige, og må ikke videregives uden dennes skriftlige tilladelse. 20 Ibid. Fagligt Politisk Sekretariat henviser til Arbejderbevægelsens Faglige Politisk Sekretariat, Socialdemokratiet i cyberspace Side 12

13 for hjemmesiden. 2/3 af brugerne henhører til den gruppe, som hjemmesiden primært henvender sig til. Tallene underbygges endvidere af nedenstående to grafer, som viser fordelingen af besøgende på en tilfældigt udvalgt dag/uge: Kilde: Kim Larsen, Socialdemokratiets web-master (se også bilag 1) Graferne viser, at det især er i dagtimerne på hverdage, at der er besøgende på hjemmesiden. De dage og tidspunkter (især weekender samt aftentimerne), hvor almindelige vælgere primært bruger tid på nettet, har de laveste værdier. Med andre ord er der flest brugere, der besøger siden i almindelig arbejdstid. 4.1 Hjemmesidens struktur og indhold Partiets hjemmeside er struktureret med to menuer og et stort tekstfelt Figur I: Socialdemokratiets hjemmeside, den 18. december 2000 Endvidere er det særlige logo placeret på den øverste del af flere af siderne. Fra forsiden er der tre overordnede måder at navigere på: Man kan enten klikke på et punkt i en af de to menuer eller ved at klikke på et af de fremhævede hyperlinks i brødteksten. Socialdemokratiet i cyberspace Side 13

14 Figur II: Menuer fra socialdemokratiet.dk Øverst på siden er placeret en sort kasse med seks statiske menupunkter. Denne menu ændres ikke, og er at finde på alle siderne. Den giver adgang til nogle grundlæggende funktioner på siden. Punkterne "Skriv til os", "Indmeldelse" og "Webmaster" giver alle adgang til hver deres formular, hvori man kan skrive en besked med forskelligt indhold. Punktet "Søg" giver adgang til en simpel søgefunktion, hvorfra man kan komme videre til en mere avanceret søgefunktion. "Links" sender brugeren til en side med relevante, eksterne hyperlinks til andre dele af arbejderbevægelsen samt den politiske verden. Endelig giver menuen "Publikationer" adgang til en oversigt over de rapporter, bøger, oplæg, pjecer mv., som man har lagt ud på siden. Hovedmenuen er placeret til venstre i billedet i en separat ramme, og udvides med undermenuer, når menupunkternes hyperlinks aktiveres. Dette gør navigationen simpel og giver samtidig brugeren et klart billede af, hvor på siden, hun er, samtidig med, at det er let at finde tilbage samt springe til helt andre dele af siden. Navigationen på siden fungerer altså relativt let og ubesværet. Det er let at komme tilbage til forsiden og topmenuen gør det let at finde nogle af de mest centrale dele af sitet uden at skulle klikke meget. Det interessante er i og for sig heller ikke hverken navigation, design eller teknik, men derimod indholdet, strukturen og målgruppen. Jeg vil i nedenstående analyse arbejde ud fra en tese, der er baseret på de forhold, som jeg nævnte i det indledende afsnit om Habermas og "oligarkiets jernlov", og udfra dette påvise, at Socialdemokratiet med den nuværende hjemmeside, ikke formår at udnytte de muligheder, som nettet giver for at leve op til den forpligtelse partiet har - især overfor sine vælgere, men også overfor demokratiet som sådan. En forudsætning for dette er, at partiet hænger fast i en oligarkisk position, men da det vil føre for vidt - og desuden ligger uden for opgavens rammer - at påvise dette, vil jeg a priori antage, at dette er sandt. 4.2 Information versus identitet Der er overordnet set to strategier, man kan følge, når man designer en hjemmeside, hvis formål er at skabe tillid mellem bruger og afsender. Jakob Nielsen behandler netop den tillidsskabende net-kommunikation indgående, og skriver bl.a., at der er fire ting, der designmæssigt skal være opfyldt for at skabe tillid 21 : kvalitetsdesign gennemsigtighed forståeligt, korrekt og opdateret indhold eksterne links 21 Nielsen, Jakob: Trust or bust: Communicating Trustworthiness in Web Design, useit.com. Socialdemokratiet i cyberspace Side 14

15 Disse ting er i stor udstrækning opfyldt på Sitet bliver ofte opdateret og fungerer samtidig som et arkiv, hvor man også kan finde ældre materiale. Designet er gennemgående og ændres ikke, hvilket giver en troværdig ramme omkring indholdet, og store dele af teksten underbygges af eksterne links, fx til rapporter fra ministerier, styrelser mv. Gennemsigtigheden er det eneste punkt, hvor man kan sige, at det fra tid til anden halter lidt. Det kan være svært for en almindelig bruger at skelne mellem de forskellige teksttyper. Hvad betyder begrebet "aftale", som benyttes to gange på forsiden den 18. december? Er indholdet af et "debat-oplæg" dækkende for partiets holdning til en konkret sag, eller forsøger man blot at skitsere nogle forskellige holdninger til et bestemt emne? Den professionelle bruger vil umiddelbart kunne afkode denne slags begreber, da de indgår i den sædvanlige politiske terminologi, hvorimod den almindelige vælger ikke anvender begreberne i den samme kontekst i hverdagen. Som nævnt tidligere forsøger partiet at "ramme" to vidt forskellige målgrupper med sitet: Både den professionelle bruger og den almindelige vælger. Den professionelle bruger har brug for et informationssite, der giver let adgang til alle oplysninger. Den almindelige vælger har brug for at få en præsentation af partiets politik, og kun sekundært et behov for uddybende informationer, som kan ligge i rapporter mv. Vælgerne har behov for at danne sig et overblik over partiets holdninger for derigennem at stykke dem sammen til et indtryk af den identitet, som hun vil forbinde partiet med. Der er tale om to forskellige strategier, der skal følges for at skabe tillid for hhv. et informations- og et identitetssite Identitetssite Et identitetssite skal opfylde brugerens behov og leve op til hendes forventninger. Det handler primært om at skabe tillid og samtidig "brande" partiets identitet. Rent designmæssigt kan det gøres ved at overholde nogle grundlæggende regler, der handler om: Respons, fleksibilitet, vejledning, hastighed, kvalitet, relevans, klarhed og høflighed. Især responsen er vigtig. Respons handler i cyberspace om muligheden for interaktion. Brugeren skal have mulighed for at komme af med sine holdninger til partiet. I modsætning til traditionelle medier, der kommunikerer envejs, forudsætter Internettet, at brugeren foretager selvstændige handlinger. Den mest grundlæggende er at klikke på et hyperlink med musen, men det kan også være at sende en , deltage i en afstemning, udfylde et spørgeskema, deltage i en quiz, deltage i en debat mv. På Socialdemokratiets hjemmeside har man ikke udnyttet alle disse muligheder for at inddrage brugeren. Man har mulighed for at sende en direkte fra siden. Endvidere har man mulighed for at deltage i en række politiske debat-fora. Men her ophører interaktiviteten. Hvis man ønsker at give sit besyv med, må man selv formulere sig - på skrift. Fordelen ved fx et spørgeskema eller en afstemning er, at brugeren kan tage stilling til nogle bestemte, prædefinerede svarmuligheder og erklære sig enig eller uenig i dem. Det er da også langt fra alle brugere, der gør brug af de interaktive muligheder på siden. Socialdemokratiet i cyberspace Side 15

16 4.2.2 Interaktion Donald A. Norman behandler i The Designs of Everyday Things netop spørgsmålet om feedback fra bruger til afsender, og understreger vigtigheden af, at brugeren på intet tidspunkt må få følelsen af at være "ladt i stikken". Det er vigtigt, at sitet viser, at det har "forstået" brugerens handlinger og ordrer. 22 Samtidig er det vigtigt, at brugeren har umiddelbar mulighed for at koble de informationer, hun læser, sammen med handling. Det bør altså være muligt umiddelbart at kunne reagere på et budskab. Internettets hypertekstualitet giver de optimale forhold for denne type respons. Hvis man fx læser et indlæg i en avis af en socialdemokratisk politiker, er det omstændeligt for vælgeren at give respons. Den traditionelle metode er at skrive et svar-indlæg til avisens debatredaktion, sekundært at skrive et brev til politikeren. Dette er en meget besværlig proces, og det er da også de færreste avis-læsere, der gør det jævnligt. Top-historien på den 18. december 2000 handler om den førtidspensionsreform, som netop var blevet lavet. På forsiden er placeret en kort tekst og til slut er der et link. Efter at have læst om reformen har brugeren naturligvis mulighed for at bruge en af de sædvanlige interaktive muligheder, og debatfora, som kan nås gennem menuerne. Det kræver dog, at brugeren ændrer fokus. Siden vejleder ikke brugeren om denne mulighed eksplicit. Det ville være oplagt, om man gav direkte mulighed for at kommentere teksten, fx med et link til den socialdemokratiske ordførers -adresse eller til det relevante debatforum. I stedet for at lægge vægt på at få brugerens respons, har man placeret informative links, der underbygger indholdet. I dette tilfælde linkes der til den fulde aftaletekst. Dette øger naturligvis tekstens tillid, men brugeren har ikke direkte mulighed for at kommentere på indholdet. De få interaktive muligheder er altså i høj grad tiltænkt den professionelle bruger, der har behov for at sende en samt sekundært deltage i en debat Høfligt design Et andet vigtigt element, når man skal designe et tillidsvækkende site handler som nævnt om høflighed. We don t all carry an etiquette handbook, but everyone seems to know good manners 23 Ovenstående citat illustrerer ganske godt fordelen ved at anvende en henvendelsesform, en tone, der har en høflig appel. Overalt, hvor vi kommer, uanset hvilken baggrund, vi har, er det gængs opfattelse, at en høflig tone er en positiv kommunikationsform. Hvordan den konkret udmønter sig, afhænger af det miljø, man befinder sig i, men under alle omstændigheder, er det en klar fordel at kommunikere i en personlig, høflig henvendelsesform. De signaler, en person eller en hjemmeside udsender, er vigtige i identifikationen af den afsender, der står bag et givent budskab. Reeves og Nass har udført en række brugerundersøgelser, der indikerer, at den høflighed, der er gængs i den interpersonelle kommunikationsform, også er dækkende i forholdet mellem menneske og computer, human- 22 Hovedmenuen på er konstrueret således, at den "foldes ud", når man klikker på et menupunkt. Dette giver både brugeren respons og er samtidig med til at vejlede brugeren om, hvor på sitet hun befinder sig p.t. 23 Reeves, B. og Nass, C.: The Media Equation, s. 19. Socialdemokratiet i cyberspace Side 16

17 computer interaction. De mener dermed at kunne dokumentere, at computere er så tæt på mennesker, at de genererer "social responses", og i forlængelse heraf udfærdiger de nogle grundlæggende "politeness rules". 24 Baggrunden for disse regler er antagelsen om, at brugeren vil reagere på en social kontekst så længe, der er tiltag, der peger i retning af social tilstedeværelse. Reaktionsmønstret er dog ikke udtryk for et bevidst valg, men for en ubevidst menneskeliggørelse, antropomorfisering, af computeren i den forstand, at kommunikationsformen er den samme som den, der foregår på både bevidst og ubevidst plan i mellemmenneskelig kommunikation. Den form for indlejret antropomofisering, Reeves og Nass hermed påstår findes i interaktionen mellem menneske og computer, er altså uomgængelig, fordi den ligger i selve kommunikationen og ikke i det medie, som transporterer budskabet. Man kan altså umiddelbart overføre det høfligheds-kodeks, der ligger til grund for høflig kommunikation mellem mennesker, til et høfligheds-kodeks for menneske-computer kommunikation: When a media violate social norms, such as by being impolite, the media are not viewed as technologically deficient, a problem to be resolved with a better central processing unit. Rather, when a technology (or a person) violates a politeness rule, the violation is viewed as social incompetence and it is offensive. This is why we think that the most important implication of the politeness studies is that media themselves need to be polite. It s not just a matter of being nice; it s a matter of social survival Grices maksimer for en høflig kommunikation Det handler altså om at undgå det uhøflige design. Grice opererer ifølge Reeves og Nass med fire maksimer, der kan generere en høflig kommunikationsform: kvalitet/sandhed kvantitet/økonomi relevans/interesse entydighed/klarhed Især det første punkt, kvalitet/sandhed, er vigtigt i forbindelse med skabelsen af tillid på nettet, idet sandhedsværdien er afgørende for den enkelte bruger i den tillidsvækkende fase. Forholdet mellem kvalitet og sandhed går begge veje, eftersom sandhedsværdien er med til at give et site kvalitet, og omvendt giver en høj kvalitet en fornemmelse af seriøsitet og dermed en øget sandhedsværdi. Dette forhold gælder såvel grafisk som tekstligt. I politik er sandhed en svær størrelse. Det handler om holdninger, og i den politiske verden er alle holdninger principielt lige valide, lige sande. En høj sandhedsværdi opnås derfor primært ved at undgå det usande, og ved at underbygge sine holdninger med troværdige argumenter og henvisninger. Det kan fx gøres ved at linke til undersøgelser, ministerier, styrelser mv. Eller ved at henvise til facts mv. Kvaliteten af politisk kommunikation på nettet hænger i høj grad sammen med konteksten. På Socialdemokratiets hjemmeside vægtes dette forhold særdeles højt. Man understøtter fx partiets holdninger med links til relevante ministeri- 24 Ibid, s Reeves, B. og Nass, C.: The Media Equation, s Socialdemokratiet i cyberspace Side 17

18 ers hjemmesider, og samtidig lægger man ofte de "rå" dokumenter ud på siden, så man fx kan finde hele teksten fra den politiske aftale om finansloven direkte på hjemmesiden. Sådanne links og dokumenter har en høj sandhedsværdi, og er dermed med til at understøtte sidens kvalitet. Det andet punkt, kvantitet/økonomi, er ligeledes vigtigt for partiet. Grices begreb skal forstås på et overordnet plan, som en slags "ressourcemæssig kapital". Den store mængde information, man kan finde på partiets hjemmeside udgør denne kapital. Samtidig er de hyppige opdateringer med til at give et positivt indtryk af partiet som en dynamisk organisation, der udvikler sig. De to sidste maksimer, relevans/interesse samt entydighed/klarhed, er også prioriteret højt på sitet. Man har forsøgt at skabe forskellige "rum", som den enkelte bruger kan benytte sig af. Dermed har man opdelt informationerne; fx er debat-sektionen adskilt fra publikationerne. Denne separation har både fordele og ulemper. Fordelene er primært, at en bruger, der ved, hvad hun leder efter, hurtigt kan finde det. Ønsker man fx at finde partiets holdning til et bestemt område, er det logisk at man skal benytte sig af menupunktet "Politik". Det er primært de professionelle brugere, der har denne tilgang til siden. Den almindelige bruger vil derimod ikke besøge siden med et enkelt eller flere adskilte formål, men derimod for en helhedsoplevelse. En almindelig bruger kan ønske at finde oplysninger om partiets holdning til kræftbehandling, men samtidig ønske at kommentere denne holdning og måske finde ud af, hvem der tegner partiet i denne sag. Som siden er økonomiseret nu, kræver det, at brugeren benytter sig af tre forskellige indgange, en til at finde oplysninger om partiets politik, "Politik", en til "Debat" og en til "Lidt om os", hvor den sundhedspolitiske ordførers hjemmeside mv. kan findes. Den høflige kommunikationsform er en integreret del af mellemmenneskelig kommunikation. I designprocessen bliver den et redskab til at opnå brugerens tillid ved at det genererer troværdighed. Grices maksimer benyttes af Reeves og Nass til at belyse vigtigheden af den høflige appel, der får kommunikation mellem computer og menneske til at ligne almindelige mellemmenneskelig kommunikation. Den form betyder dog også, at man må acceptere en vis antropomorfisering i designet, men den ligger i højere grad på det overordnede niveau end direkte på siderne. Det er vigtigt, at antropomorfiseringen holdes på det overordnede niveau, og ikke flyttes til fx det tekstuelle niveau. Ben Schneiderman påpeger fx i sin Designing the User Interface, at en henvendelsesform i første person, som er et udpræget antropomorft tegn, ikke virker tillidsvækkende hos brugeren. Tværtimod virker det som en barnliggørelse, der er direkte uhøflig og utroværdig. I tilfældet vil det derfor være forfejlet at skrive vi mener. En sådan formulering vil lægge vægten på mediet og fjerne fokus fra den egentlige afsender. 4.3 Information i højsædet Partiet har altså lagt stor vægt på at opbygge et informations-site frem for at forsøge at skabe et image hos vælgeren ved fx at opbygge et site, der kunne "brande" partiets identitet. Socialdemokratiet i cyberspace Side 18

19 Det er primært den professionelle gruppe, som benytter hjemmesiden til at finde informationer som rapporter, pressemeddelelser, talemanuskripter, -adresser osv. På den måde følger fordelingen af brugere det formål, som Kim Larsen definerer: Siden henvender sig primært til netop den professionelle gruppe, og kun sekundært til vælgerbefolkningen. Denne nedprioritering af den "ikke-professionelle" gruppe viser sig også tydeligt i sidens design og indhold. Man er tydeligvis klar over, at der findes forskellige typer brugere med hver deres behov og forudsætninger, men har kun valgt at prioritere to grupper: De professionelle samt (folke)-skoleelever, der skriver projektopgaver om partiet. Når man har at gøre med to veldefinerede målgrupper, og man har et udbredt kendskab til netop deres behov og ønsker, ville det være oplagt at dele informationerne op i to dele, der henvendte sig til hver af grupperne. Partiet har netop gjort dette i forhold til skoleleverne. Man har i navigationsmenuen indføjet et menupunkt, der hedder "Skole-web" (http://www.socialdemokratiet.dk/skole), der både i indhold og udformning adskiller sig væsentligt fra det øvrige site. Ligeledes kunne man have valgt at lave en særlig indgang alt efter, om man er "professionel bruger" eller almindelig vælger. Det betyder, at den opdeling i to målgrupper, som ligger til grund for redaktionen af siden, ikke genspejler sig i hverken design, navigation eller på andre - for brugeren - synlige måder. Den findes så at sige kun i konstruktørens og redaktørernes hoveder. Forsiden af hjemmesiden den 18. december 2000 giver et meget godt indblik i dette forhold. Top-historien om den ny førtidspensionsreform lyder: Løft til fremtidens førtidspensionister Man skal fokusere på, hvad folk kan fremfor, hvad de ikke kan. Det er grundtanken i den reform af førtidspensionen, som regeringen netop har forhandlet på plads. Reformen træder i kraft i 2003 og vil give fremtidens førtidspensionister større økonomisk tryghed, øget retssikkerhed og mere medindflydelse. Læs mere om aftalen her. 26 Klikker man på linket til slut i teksten skulle man forvente at komme til en side, hvor aftalens indhold blev forklaret. Men i stedet åbnes en side med den fulde, juridiske aftaletekst (http://www.socialdemokratiet.dk/- main/politik/pension/). Denne tekst indledes med: Der er indgået en aftale om en førtidspensionsreform og det rummelige arbejdsmarked mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Aftalepartierne ønsker at sikre, at personer, der har en arbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde Der er altså ikke tale om en forklarende artikel, der kort anskueliggjorde det politiske indhold, men derimod et dokument på hen ved 10 sider, som kun de færreste kan og vil læse. Endvidere følges dokumentet ikke af links til andre artikler, personer eller lignende. 26 Citat fra den 18. december Ibid. Socialdemokratiet i cyberspace Side 19

20 Noget lignende gør sig gældende for punktet nedenfor: Velfærdsløft til børn, unge og ældre. Dette punkt handler om finansloven for 2001: Med finanslovsaftalerne for 2001 gennemfører regeringen nu mærkbare velfærdsløft for de, som trænger allermest. Der er forbedringer i vente for børn og deres forældre, unge under uddannelse og ældre. Læs om aftalerne her. 28 Klikker man på linket, åbnes en side, hvor man har mulighed for at vælge mellem at læse partiets finanspolitiske ordfører Jan Petersens ordførertaler samt et link til aftaleteksten på Finansministeriets hjemmeside. Et godt eksempel på, at det et de "hårde" informationer, der står i højeste kurs. Et andet eksempel er kontakt-siden, (http://www.socialdemokratiet.dk/main/om/adr.shtml). Her kommer man til en side, der spejler den interne organisering af partiet. Brugeren stilles overfor fire forskellige instanser med hver deres e-post-adresse: "Partikontoret", "Folketingsgruppen", "Politisk-Økonomisk afdeling" samt "Socialdemokratiets NyhedsTjeneste (SNT) ". For den professionelle bruger kan denne opdeling virke logisk, men en vælger, der ønsker mere information om Socialdemokratiets politik vil efter alt at dømme være i tvivl om, hvad de forskellige betegnelser og afdelinger dækker over. 28 Ibid. Socialdemokratiet i cyberspace Side 20

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner Portfolioudvikling Line la Fontaine Multimediedesigner Indholdsfortegnelse - Designvalg s. 1-9 - Målgruppe s. 1 - Wireframes/skitser s. 1-5 - Informationsarkitektur s. 6-7 - Farver s. 8 - Typografi s.

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Vejledning til hjemmesiden

Vejledning til hjemmesiden Vejledning til hjemmesiden Menu I venstre side finder du menuen over hjemmesidens indhold. Når du aktiverer et menupunkt, vil det enten folde sig ud med undermenuer med nye valgmuligheder, eller du vil

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe Ide Designprocess I denne opgave har jeg udviklet et website for et feriehus. Kunden ønsker et site, som både fungere privat, men også som offentlig hjemmeside. Hele site skal være på dansk, tysk og engelsk.

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

På nettet med BørneIntra

På nettet med BørneIntra På nettet med BørneIntra Din institution går på nettet sammen med de andre børneinstitutioner i kommunen. Til det formål bruger I et program der hedder BørneIntra. Med BørneIntra får din institution et

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38 BRUGERMANUAL til Podio 23. februar 2015 Side 1 af 38 INDHOLDSFORTEGNELSE HVAD ER PODIO?... 3 HVAD KAN VI PÅ PODIO?... 4 Aktivitet... 4 Bestyrelsesmøder... 4 Arrangementer & aktiviteter... 5 Opslagstavle...

Læs mere

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Definitioner... 2 Generelt... 3 Oprettelse af en skabelon... 4 Sidetypeskabeloner... 5 Globale displaymoduler...

Læs mere

Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole

Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole Indhold 1. Hjemmesidens indhold og opbygning 2. Lokal informationsarkitektur 3. Funktionalitet 4. Teknik 5. Tilgængelighed 6. Design 7. Billeder 8. De lokale forsider

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning

Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning Version 1.1 10/08/2008 Indhold Indledning...1 Åbningsside...2 Login...5 Leder Info...5 Oprettelse af indhold...5 Oprettelse af artikel...5 Gem artikel...11 Hvem

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Hjælpeguide til Digitalisér.dk

Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hvad er Digitalisér.dk Digitalisér.dk er et socialt netværk og værktøj som du kan anvende på flere forskellige måder. Har du viden som du ønsker at dele og debattere med

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere