Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø"

Transkript

1 Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø Fælles vejledning

2 Indhold Vejledningen er udgivet i december 2008 af Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Finanssektorens Arbejdsgiverforening Store Kongensgade 81 C 1022 København K Tlf Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Applebys Plads 7, 1411 København K Telefon , Telefax Indledning Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø Baggrund for aftalen Samarbejdsudvalgets opgaver Selskaber uden samarbejdsudvalg Afgrænsning i FT andre organer Hvordan kan samarbejdsudvalget gribe opgaven an? Drøftelse af principper Forebyggelse Identifikation af problemer Afhjælpning af problemer Trivselspolitik? Trivselspolitik udformning af en eller flere politikker Synliggørelse af indsatsen Intranet/personalehåndbog/personaleblade Uddannelse af ledere Uddannelse af tillidsrepræsentanter Strategi for afhjælpning Selskabsniveau Afdelingsniveau Kortlægningsredskaber Indsamling af viden APV NFA s spørgeskema Trivsels- og medarbejdertilfredshedsundersøgelser Fra viden til handling gode råd Organisationernes rolle Flere oplysninger... Bagsiden 02 trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa

3 1. Indledning Den 1. april 2007 trådte aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø mellem FA og DFL i kraft. Aftalen har to formål. Den skal fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø, og den skal sikre, at problemer med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen bliver løst. Det skal ske i selskaberne. Lykkes det ikke, må FA og DFL inddrages. Formålet med vejledningen er at give ledelse og medarbejdere gode idéer og inspiration til arbejdet med at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø. Vejledningen redegør også for de muligheder, der er for at inddrage FA og DFL, hvis problemerne ikke kan løses i selskabet. Trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø er en fælles opgave for ledelse og medarbejdere. Selskabet har pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet både det fysiske og det psykiske - til enhver tid er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Derudover har selskaberne et naturligt incitament til at arbejde for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Det kan betyde lavere sygefravær, større motivation, mere engagement og højere jobtilfredshed og dermed bedre fastholdelse og lavere personaleomsætning. Det er ikke en opgave, som ledelsen kan løfte alene. Hvis indsatsen skal lykkes, er det nødvendigt, at også medarbejdere og medarbejderrepræsentanter er aktive og tager ansvar for arbejdet for bedre trivsel. Derfor er det naturligt, at selskabets indsats er forankret i samarbejdsudvalget (SU). trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa 03

4 2. Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø 2.1. Baggrund for aftalen Med 72 b i arbejdsmiljøloven har arbejdsmarkedets parter fået mulighed for at indgå aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets adgang til at tjekke om arbejdsmiljøreglerne overholdes. Virksomheder, der bliver omfattet af en aftale, har fortsat pligt til at efterleve arbejdsmiljølovens almindelige krav til arbejdsmiljøet. Aftalen mellem FA og DFL handler om reglerne for det psykiske arbejdsmiljø. FA og DFL har her overtaget Arbejdstilsynets opgave med at sikre, at selskaberne overholder bestemmelserne om det psykiske arbejdsmiljø. Aftalens pkt. 3 oplister de områder, hvor FA og DFL skal påse, at reglerne overholdes. Områderne er: krav til planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet krav om, at arbejdet skal udføres forsvarligt krav om, at der ved arbejdets udførelse skal tages hensyn til den ansattes forudsætninger regler for ensidigt belastende arbejde, arbejdstempo og isoleret arbejde krav om, at der ikke opstår risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på grund af mobning eller seksuel chikane. 04 trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa

5 Aftalen er godkendt af Arbejdstilsynet og baseret på, at den forpligter selskaberne til at opretholde et psykisk arbejdsmiljø på samme niveau, som er fastsat i arbejdsmiljøloven Samarbejdsudvalgets opgaver SU s opgaver er beskrevet i 10 i samarbejdsaftalen mellem FA og DFL. SU skal informeres om og drøfte principper og retningslinjer for en række forhold, som er af betydning for medarbejderne. Der skal tilstræbes enighed mellem A- og B-siden om principper og retningslinjer. Med aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø har SU erne fået nye opgaver. Efter pkt. 5 i aftalen skal SU drøfte principper og retningslinjer på det psykosociale område. Såvel A-siden som B-siden kan tage initiativ til drøftelsen. Drøftelsen angår forebyggelse, identifikation og afhjælpning af problemer med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. SU skal også drøfte, hvordan det sikres, at udvalgets medlemmer besidder de fornødne kompetencer til at løfte opgaven. Delegerer selskabet opgaverne med forebyggelse, identifikation og afhjælpning af problemer med psykisk arbejdsmiljø og trivsel ud i organisationen, drøftes ligeledes hvordan det sikres, at kompetencerne er til stede. Drøftelsen af kompetencespørgsmålet vil naturligt tage udgangspunkt i, hvordan selskabet har valgt at organisere indsatsen. Der tages stilling til, hvilke kompetencer selskabet i forvejen råder over og hvilke behov, der er for supplerende kompetencer hos de ledere og medarbejdere, som skal håndtere de konkrete opgaver. 2.3 Selskaber uden samarbejdsudvalg Selskaber uden SU har samme pligt til at sørge for et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø. Et selskab kan oprette et SU, selvom det ikke har 35 ansatte. Det kan ske, hvis medarbejderne eller virksomhedens ledelse foreslår det, og der er enighed om det. I mindre selskaber kan et alternativ til et SU for eksempel være et kontaktudvalg med to ledelsesrepræsentanter og to medarbejderrepræsentanter. Et kontaktudvalg fungerer efter principperne for SU. 2.4 Afgrænsning fra andre organer Ifølge arbejdsmiljøloven skal en virksomhed have et sikkerhedsudvalg (SiU), hvis den har mindst 20 ansatte. SiU skal planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, herunder sikkerhedsgruppernes arbejde. Et selskab kan vælge at sammenlægge SiU med SU. Det skal ske via en lokal aftale. Hvis samarbejds- og sikkerhedsudvalget er sammenlagt, har det nye organ både beføjelserne som SiU, jf. arbejdsmiljøloven, og som SU, jf. samarbejdsaftalen og trivselsaftalen. I et selskab med både SU og SiU har SiU fortsat til opgave at planlægge, lede og koordinere sikkerhedsarbejdet. SiU skal dermed stå for eksempelvis udarbejdelse eller revision af virksomhedens APV. Er der problemer i det fysiske arbejdsmiljø, er SiU det naturlige forum for planlægning og prioritering. Arbejdet med at forebygge og løse eventuelle problemer i relation til trivsel og psykisk arbejdsmiljø hører derimod hjemme i SU. trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa 05

6 3. Hvordan kan samarbejdsudvalget gribe opgaven an? 3.1 Drøftelse af principper Det er SU s opgave at drøfte principper og retningslinjer for, hvordan man i selskaberne vil forebygge, identificere og afhjælpe problemer med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Resultatet af drøftelsen kan for eksempel formuleres i en politik. Processen kan tage tid, da både ledelse og medarbejdere gerne skal føle ejerskab til politikken og den skal implementeres i hele organisationen. Er man nået frem til en politik, er det hensigtsmæssigt, at den jævnligt sættes på dagsordenen og tages op til revision: Holder den? Hvad er de positive og negative erfaringer med politikken? 3.2 Forebyggelse SU skal tage den overordnede drøftelse af, hvad man i selskabet forstår ved trivsel og psykisk arbejdsmiljø. En ekstern oplægsholder eller bøger/hæfter/hjemmesider (se litteraturlisten) kan være med til at fremme den fælles forståelse og medvirke til, at der bliver sat ord på, hvordan trivsel og psykisk arbejdsmiljø i selskabet opfattes af SU s medlemmer. SU kan også engagere ledelse og medarbejdere i processen og få dem til at bidrage med input til, hvad en politik skal omhandle. Der kan tages afsæt i, hvilke forhold i arbejdsmiljøet, der opfattes som fremmende, henholdsvis hæmmende for trivslen i selskabet. 3.3 Identifikation af problemer Problemer kan identificeres på forskellig måde. En arbejdspladsvurdering (APV) skal omhandle og afdække, om der er problemer i indeklimaet, i de ergonomisk/fysiske forhold og i det psykiske arbejdsmiljø. APVen skal også afdække, om der er forhold i arbejdsmiljøet, som medfører sygefravær. Der er udviklet redskaber i form af tjeklister til at afdække forholdene. En APV skal gennemføres hvert tredje år og i forbindelse med større omlægninger. Trivselsundersøgelser gennemføres med jævne mellemrum, hvert eller hvert andet år, i de fleste selskaber. Resultatet af en sådan undersøgelse er med til at give et billede af, hvordan det står til med trivslen og det psykiske arbejdsmiljø. Det daglige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i de enkelte teams, grupper og afdelinger, på personalemøder, samt ledelsens samarbejde med tillidsrepræsentanter og personaleforening, er relationer, som er vigtige i pejlingen af, hvordan det står til med trivslen og det psykiske arbejdsmiljø. Fremgår det af en APV, en trivselsundersøgelse eller i det daglige samarbejde, at der f.eks. er problemer med en for stor arbejdsmængde, mistillid mellem leder og medarbejdere, indbyrdes mellem medarbejderne eller at sygefraværet er højere i nogle afdelinger end i andre, så følger det af APV-reglerne, at der på en eller anden måde skal tages hånd om problemerne Se desuden afsnit 7 om kortlægningsredskaber. 3.4 Afhjælpning af problemer Flere aktører har opgaver i forbindelse med afhjælpning af problemerne. Ledelsen har det overordnede ansvar. SU skal drøfte, hvordan man sikrer, at problemerne bliver løst generelt i selskabet og lokalt i de enkelte afdelinger, grupper og teams. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at medarbejderne via SU referater, personaleblad, info fra ledelsen m.v. får tilbagemelding på, hvordan der bliver taget hånd om de undersøgelser, der gennemføres i selskaberne. Hvem sikrer, at der gøres noget ved problemerne og hvad vil man gøre? 06 trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa

7 Vision - Indsats- Succes i Købstædernes Forsikring Under overskriften Vision Indsats Succes (VIS) startede Købstædernes Forsikring i begyndelsen af 2007 et projekt. Projektets formål var, at alle skulle tage del i udvikling/afvikling af de enkelte afdelingers arbejdsmæssige opgaver og udfordringer. Alles deltagelse skulle give ejerskab til beslutningerne. I projektet arbejdede man med følgende vision: Vi vil behandle kunderne, så de vil anbefale os til andre. Opgaven bestod i at prioritere to handlinger inden for fire indsatsområder: Kunder, produkter/ydelser, økonomi og medarbejdere. Med VIS-projektet ville man skabe positive og vedvarende forandringer i kommunikationen og i den måde, medarbejdernes ressourcer og viden blev brugt på. Det blev udtrykt i følgende grundsætninger: Vi vil gerne være en virksomhed, der tager hånd om medarbejdernes udvikling i erkendelse af, at den er afgørende for virksomhedens overlevelse. Vi vil gerne gøre synligt, hvad hver enkelt medarbejders indsats betyder i forhold til vores kerneydelse, så alle føler sig værdifulde i arbejdet med at skabe vækst og lønsomhed i virksomheden. Vi vil gerne have en bedre kommunikation mellem afdelingerne, for når vi forstår hinandens arbejdsområder bedre, bliver vi også bedre til at hjælpe hinanden. Vi vil gerne blive bedre til at dele viden og erfaringer og til at bruge hinandens ressourcer på tværs. Vi tror, at vi derigennem kan blive bedre til at se nye sammen hænge og gøre plads til nye initiativer. Det kan vi gøre ved at skabe rum til videndeling og erfaringsudveksling i den daglige praksis. Som en udløber af Aftale om trivsel og psykisk arbejdsmiljø mellem FA og DFL kom trivsel med som et nyt indsatsområde. Med hjælp fra en ekstern coach kom en arbejdsgruppe frem til, at elementer som jobindhold, medindflydelse og udviklingsmuligheder var afgørende for trivsel i hverdagen. Desuden pegede arbejdsgruppen på, at vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø, og at trivsel derfor også er den enkeltes ansvar i forhold til, hvordan man behandler hinanden. Med afsæt i egen hverdag gik afdelingerne i foråret 2008 i gang med at definere nye indsatser i VIS-projektet indenfor trivselsområdet. I én afdeling vil fokus blive rettet mod sociale arrangementer med formålet at lære hinanden bedre at kende, at stoppe øv over småting i hverdagen, samt at bestræbe sig på at blive bedre til at vise og dele glæde over egne og andres succesoplevelser. En anden afdeling er primært optaget af, at de fysiske rammer og de tekniske faciliteter skal være perfekte, samt at få aftalt forretningsgange og samspil medarbejdergrupperne imellem, der kan fungere og overholdes. Trivsel som VIS-projekt er stadig nyt, men starten lover godt for fremtiden. trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa 07

8 4. Trivselspolitik? 4.1 Udformning af en eller flere politikker Det er normalt frivilligt for en virksomhed, om den vil fastsætte en eller flere politikker for medarbejderne. I få tilfælde kræver lovgivningen en politik. F.eks. skal virksomheder, der ønsker et arbejdsmiljøcertifikat, have en arbejdsmiljøpolitik som ramme for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Derudover skal alle virksomheder efter loven om røgfrie miljøer have en skriftlig rygepolitik. Hverken lovgivningen eller aftalerne mellem FA og DFL kræver, at selskaberne skal have en særlig trivselspolitik, stresspolitik, sundhedspolitik eller lignende. Nogle selskaber har valgt det efter drøftelse i SU, fordi en politik kan være en hensigtsmæssig ramme for indsatsen og fordi den kan afklare forventninger. En trivselspolitik kan supplere eller kombineres med selskabets personalepolitik, sygefraværspolitik eller andre interne politikker. Løsningen kan også være, at man i selskabet fravælger at udforme en særlig politik. Det kan have den fordel at give mere fleksibilitet at tage initiativer ud fra, hvad ledelse og medarbejdere aktuelt mener, at der er behov for. En tidlig indsats er vigtig overfor medarbejdere, der rammes af problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på eventuelle faresignaler. Det bør være afklaret, hvem der skal være opmærksom på disse forhold, og hvem der skal gribe ind for at få dem løst. 08 trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa

9 5. Synliggørelse af indsatsen 5.1 Intranet/personalehåndbog/ personaleblade Når SU har udformet en politik eller retningslinjer, er det vigtigt, at de bliver kommunikeret til ledelsen på samtlige niveauer og til alle medarbejderne. I en lille organisation kan det være lettere at gøre alle bekendt med, hvad der er foregået og vedtaget. I en større organisation skal flere have kendskab til, hvad der foregår og hvad der skal efterleves. For at forhold omkring trivsel og psykisk arbejdsmiljø skal være et naturligt element i selskabet, er det hensigtsmæssigt at bruge de kommunikationsformer, som anvendes i andre sammenhænge, når medarbejderne skal informeres om eksempelvis nye forsikringsprodukter, strategier eller lignende. I mange selskaber er det intranettet, der bruges til disse informationer. På intranettet kan personalehåndbogen med diverse politikker også være lagt ind. Et personaleblad kan være elektronisk og/eller i trykt form. Mange foretrækker den trykte form, så bladet kan tages med og læses på vej til eller fra arbejde. Lad informationsniveau og måde være et emne for SU. Målet er, at alle skal have ejerskab til beslutningerne. I en lederuddannelse indgår emner, som har med trivsel og psykisk arbejdsmiljø at gøre. Indfaldsvinklen og baggrunden for at beskæftige sig med trivsel og psykisk arbejdsmiljø kan være en anden. SU kan drøfte, om selskabets lederuddannelse er tilstrækkelig til, at lederne kan takle problematikker om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Lederne skal kunne tage hånd om problemstillinger i forhold til den enkelte og også problemstillinger på team-, gruppe- og afdelingsniveau. Det kan være, at lederuddannelsen skal suppleres med værktøjer til at takle problemer med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. SU s medlemmer bør også drøfte og vurdere, om de selv har den fornødne viden og om gamle ledere har behov for supplerende uddannelse for at sikre, at alle har den fornødne kompetence. Det kan i nogle sammenhænge være relevant at inddrage ekstern ekspertise. 5.3 Uddannelse af tillidsrepræsentanter I DFL s uddannelse af tillidsrepræsentanter indgår emner, som har med trivsel og psykisk arbejdsmiljø at gøre. Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø er også på agendaen. På temadage, seminarer m.m. er emnet på dagsordenen. Imidlertid kan der være behov for, at tillidsrepræsentanter får en mere indgående uddannelse i at kunne bistå den enkelte medlem eller ikke medlem i problematiske situationer. SU skal vurdere, om selskabets tillidsrepræsentanter har den fornødne viden og indsigt, eller om de skal have mere viden og træning for at kunne arbejde med problemerne. 5.2 Uddannelse af ledere trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa 09

10 6. Strategi for afhjælpning 6.1 Selskabsniveau På det overordnede plan i et selskab tages dagligt beslutninger, som i større eller mindre grad har betydning for medarbejderne og den daglige drift af selskabet. Beslutningerne kan medføre, at der er opgaver, som ikke længere skal udføres. Beslutningerne kan også medføre, at der skabes nye opgaver i selskabet. Konsekvenserne heraf vurderes, for at der ikke skabes problemer, som kunne være undgået. Der må i beslutningerne tages højde for og vurderes, om de fornødne ressourcer er til rådighed, herunder medarbejdere og kompetencer. 6.2 Afdelingsniveau På afdelingsniveau tages der også dagligt beslutninger af betydning for afdelingens funktion og liv. For at undgå, at der opstår problemer i forhold til trivsel og psykisk arbejdsmiljø, skal vurderingen af arbejdsopgaver og projekter i forhold til de tilstedeværende ressourcer være realistisk. Det sker, at en afdelingsleder, ofte bakket op af medarbejderne, giver tilbagemeldinger til den overordnede ledelse om, at nye arbejdsopgaver og projekter kan klares og gennemføres uden tilførsel af ressourcer. I nogle tilfælde går det godt, i andre mindre godt. En realistisk vurdering i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er derfor af stor betydning for at bevare og udvikle en god trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø i en afdeling. Psykisk arbejdsmiljø sat i fokus i Alm. Brand I Alm. Brand har aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø medført, at ledere på alle niveauer i organisationen har gennemgået en uddannelse, hvor der er sat fokus på, hvordan problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan håndteres i dagligdagen. Et af kursets formål er at give lederen en forståelse for, hvad stress er og hvilken betydning stress har for den enkelte og for det fælles. Et andet formål er at indgå aftaler for helt konkrete initiativer til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og reducering af stress for nogle af disse stresskilders vedkommende. Kurserne omhandler følgende emner: Hvad er stress? Hvilken effekt har stress på kroppen og hvorfor? Kilder til stress hvordan identificerer vi dem præcist? Symptomer - hvordan kender vi dem, hvilke har vi? De forskellige angrebsvinkler på stress: Hvilke kan vi bruge? Mental stresshåndtering: Hvad gør vi med hjernen? Fysisk stresshåndtering: Hvad kan vi gøre med kroppen? Hvad er det, der stresser mig som leder? Hvad er grundvilkårene, som ikke kan ændres og hvilke vilkår kan ændres? Hvordan kan vi støtte hinanden i hverdagen? Hvordan griber vi ind, når en medarbejder eller kollega er stresset? Hvis er ansvaret? Hvordan opstiller vi fælles holdninger til, hvordan det gribes an i fremtiden? Efterfølgende har tillidsrepræsentanterne i Alm. Brand gennemgået den samme uddannelse. 10 trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa

11 7. Kortlægningsredskaber 7.1 Indsamling af viden En indsats for at forbedre trivsel og psykisk arbejdsmiljø kan tilrettelægges på forskellige måder. Den skal naturligt bygge på en viden om medarbejdernes aktuelle psykiske arbejdsmiljø og trivselsniveau. Den indsamlede viden kan vise, hvor der eventuelt er brug for en indsats for at løse konkrete problemer eller hvor der er brug for en forebyggende indsats. Viden kan opnås på forskellige måder. Det kan eksempelvis ske gennem det uformelle samarbejde mellem leder og medarbejder i dagligdagen, MUS-samtalen mellem leder og medarbejder, afdelingsmøder mellem leder og medarbejdere eller ved undersøgelser i hele selskabet. Selskabet afgør selv, hvordan den nødvendige viden skal indsamles. 7.2 APV Arbejdsmiljøloven kræver, at virksomhederne skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV), som skal revideres hvert tredje år. APV en skal laves i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte. Det sker normalt i sikkerhedsorganisationen. APV en er virksomhedens eget redskab til at kortlægge, prioritere og løse arbejdsmiljøproblemer, herunder i det psykiske arbejdsmiljø. Det vil normalt være muligt at basere en indsats for at forbedre psykisk arbejdsmiljø og trivsel på den kortlægning, som i forvejen er sket i virksomhedens APV. Arbejdstilsynet har udarbejdet en branchetjekliste til kontorvirksomheder. Den findes på: checklister-apv/kontor-apv.pdf Har en virksomhed brug for en mere grundig afdækning af problemer i det psykiske arbejdsmiljø, kan den bruge en supplerende tjekliste, som findes på: Information/03-APV-checklister/Psykisk-APV.pdf Listen kan bruges til at finde ud af, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Der kan f. eks. ses på, om der stilles for store eller for små krav til medarbejderne, om medarbejderne har tilstrækkelig indflydelse på eget arbejde, om medarbejderne får støtte fra kolleger og ledelse, og om medarbejderne udsættes for mobning, seksuel chikane, vold eller trusler om vold på arbejdspladsen. Arbejdstilsynet har i en vejviser peget på, hvilke problemer der er typiske indenfor kontorområdet. Vejledningen findes på: Arbejdsmiljoevejvisere/2008/17-Kontor.pdf Heraf fremgår, at de typiske problemer i kontorvirksomheder findes indenfor ergonomisk arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø, indeklima, støj og risiko for ulykker. Metodefrihed Det enkelte selskab afgør, hvilken metode APV en skal gennemføres efter, herunder hvordan det psykiske arbejdsmiljø skal kortlægges. Her vil en række faktorer være afgørende. Det gælder f.eks. selskabets størrelse samt i hvilket omfang, der er brug for at forebygge og løse problemer. Valgfriheden gør det muligt at finde en metode, der passer til selskabets organisation, kultur og traditioner for samarbejde. Virksomheden kan eksempelvis hente ideer til metoder fra branchearbejdsmiljøråd (BAR) eller Arbejdstilsynet. Omfanget af en APV vil variere, alt efter hvilken metode selskabet vælger. Et spørgeskema eller interview med de ansatte kan være velegnet for et selskab, mens et andet selskab med fordel kan vælge at lade sikkerhedsgrupperne trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa 11

12 i de enkelte afdelinger kortlægge arbejdsmiljøforholdene. Den metode, som selskabet vælger, skal dog være egnet til at identificere de væsentligste arbejdsmiljøproblemer. 7.3 NFA s spørgeskema En mere omfattende mulighed for at kortlægge psykisk arbejdsmiljø og trivsel er det spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø, som er udviklet af Nationalt Center for Arbejdsmiljø (NFA). Skemaet findes på: Skemaet findes i en kort udgave til virksomheder med 40 spørgsmål fordelt på 23 dimensioner, og i en mellemlang udgave med 87 spørgsmål fordelt på 28 dimensioner til arbejdsmiljøprofessionelle. Begge skemaer giver virksomheder mulighed for at sammenligne sig selv med andre virksomheder, som bruger samme redskab (benchmarking). Samtidig kan virksomheden naturligvis følge udviklingen i egne medarbejderes trivsel og psykiske arbejdsmiljø over tid. Herudover giver skemaerne virksomheden de oplysninger, som er nødvendige for at opfylde lovkravet om at have kortlagt det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med APV. Ud over at arbejde med de seks guldkorn, som ses på den følgende side, er det væsentligt, at man også forholder sig til De tre diamanter : Tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Den seneste forskning fra NFA viser: at medarbejderne præsterer mere, når de oplever retfærdighed, eksempelvis i form af at tingene foregår på en ordentlig måde, og at de involverede bliver behandlet med respekt at retfærdighed fremmer tillid og tillid har betydning for tilfredshed og engagement, og det formodes samlet set at have indflydelse på produktiviteten at retfærdighed og tillid har betydning for helbredet. Jo bedre samspillet mellem tillid, retfærdighed og samarbejdsevne i virksomheden eller afdelingen er, jo lavere er stressniveauet hos de ansatte. 7.4 Trivsels- og medarbejder tilfredshedsundersøgelser Endelig tilbyder private virksomheder redskaber til at kortlægge virksomhedens psykiske arbejdsmiljø og trivsel. De måler typisk også på andre parametre end trivsel f.eks. motivation, tilfredshed og arbejdsglæde. 7.5 Fra viden til handling Undersøgelser skaber forventning om handling. Jo mere omfattende en kortlægning selskabet foretager, jo større kan forventningen om reelle indsatser blive. Kortlægningen kan imidlertid også vise, at der kun er få, små eller ingen væsentlige problemer. I så fald vil det være en fordel at kommunikere resultatet til medarbejderne hurtigt. Viser kortlægningen problemer i selskabets psykiske arbejdsmiljø, kan en udfordring være at fortolke resultaterne, herunder at vurdere, hvilken indsats, der er brug for. Det vil være nyttigt, at ledelse og medarbejderrepræsentanter drøfter fortolkningen af resultaterne, så man så vidt muligt har en fælles vurdering af, hvilke indsatser, der måtte være behov for. 12 trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa

13 De seks guldkorn Indflydelse Den enkelte har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. Det kan være arbejdstiden, hvem man arbejder sammen med, valg af redskaber eller procedurer, arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsstedets indretning osv. Mening i arbejdet Man kan se, hvordan det, man selv laver, har sammenhæng med det samlede produkt. Det er også sådan, at arbejdet har en mening ud over selve det at tjene penge. Her kommer værdier og mål også ind i billedet. Forudsigelighed Forudsigelighed handler om at få de relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Det vigtige her er at undgå uvished og ængstelse. Det er altså ikke meningen, at man skal kunne forudsige detaljerne i dagligdagen. Forudsigelighed handler om de store linjer. Social støtte Støtte kan være både praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer på det rigtige tidspunkt, hvor man har behov for det. Støtten kan komme fra såvel kolleger som ledere. Belønning Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt. Belønningen kan være løn, anseelse og påskønnelse eller muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med jobbet. Alle tre former for belønning har betydning for de ansatte. Krav Kravene i arbejdet er både kvantitative og kvalitative. De kvantitative krav skal være passende. Det betyder, at man hverken skal have for meget at lave eller for lidt. Også de kvalitative krav skal passe til personen. Endelig skal kravene være klare. Man skal altså vide, hvornår arbejdet er udført godt nok. trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa 13

14 8. 13 gode råd 13 gode råd Arbejdsmiljøforskere har efter gennemførelsen af den særlige VIPS-undersøgelse i 2008 formuleret 13 gode råd til virksomhedernes arbejde med psykisk arbejdsmiljø. 1. De langsomme forandringer er de hurtigste Psykisk arbejdsmiljø klares ikke med snuptagsløsninger, men gennem vedvarende opmærksomhed. 2. Det gode psykiske arbejdsmiljø skal genopfindes Nye udfordringer og betingelser kræver nye initiativer, handlinger og dialog. 3. Mistillid til andres motiver lammer processen Ledelse og medarbejdere skal vise hinanden tillid og anerkende hinandens roller. 4. Skab en professionel uenighedskultur Lyt til brokkehoveder og tvivlere der er som regel en kerne af sandhed i det, de siger. 5. Nej til kærlighed ja til anerkendelse og respekt Det er fællesskab om at udføre arbejdet, der skaber trivsel ikke følelsesmæssig omklamring. Det er fagligheden, som skal anerkendes på arbejdet. Personligheden skal respekteres. 6. Lederen som sekretær for medarbejderne Meningsfulde arbejdsopgaver fordrer, at ledelsen fjerner forhindringer og sikrer ressourcer og indflydelse. 7. Hvis vi bare kunne få lov til at passe vores arbejde Det er vigtigt, at processen med udvikling af trivsel og håndtering af stress kommer til at hænge sammen med det daglige arbejde. Ellers er der risiko for, at det bliver betragtet som en aktivitet, som ikke er vigtig og derfor let dør ud. 8. Inddragelse og dialog er godt, men ikke nok Møder og samtaler er nødvendige, men de skal føre til konkrete og synlige resultater. 9. Spørgeskemaer sætter dagsordenen - men løser ikke problemerne. En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skaber legitimitet og opmærksomhed, men skal omsættes til handling. 10. Se manglerne i øjnene og dyrk mulighederne Psykisk arbejdsmiljø handler både om at fjerne belastninger og om at skabe udvikling og mening i arbejdet. 11. Hold skruen i vandet, når bølgerne går højt Når store forandringer skyller ind over organisationen, kræver det noget særligt at sikre en indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø. 12. Ingenting kommer af ingenting Det kræver tid, penge og energi at skabe og opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø. Tænk på det som en nødvendig investering. 13. Meningen med arbejdet skabes i fællesskabet Fællesskabet om arbejdet er en stor del af meningen med at gå på arbejde. At miste meningen og fællesskabet er ødelæggende for et godt psykisk arbejdsmiljø. 14 trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa

15 9. Organisationernes rolle FA og DFL har på forskellige måder understøttet lokale indsatser for bedre psykisk arbejdsmiljø og mere trivsel. Eksempelvis udgav FA, DFL og Finansforbundet i 2005 en fælles vejledning om APV i den finansielle sektor. I 2006 udgav organisationerne en fælles vejledning om indsats mod sygefravær, herunder sygefravær betinget af stress eller andre problemer i det psykiske arbejdsmiljø. I 2007 udgav organisationerne den fælles vejledning: Stress - hvad kan der gøres? Vejledningerne findes på hjemmesiderne og I 2007 holdt FA og DFL en fælles konference, hvor flere selskaber orienterede om egne initiativer for at forbedre trivsel og psykisk arbejdsmiljø og erfaringerne hermed. I 2008 udsendes gennem BAR FOKA et nyt materiale Kort om stress. Det kan ses på: Behandling og løsning af konkrete sager Forebyggelse og løsning af problemer i en medarbejders psykiske arbejdsmiljø er først og fremmest en opgave, som påhviler selskabet. Af pkt. 5 i aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø fremgår, at man som udgangspunkt skal forsøge at løse eventuelle problemer mellem medarbejderen og den nærmeste leder. Tillidsrepræsentanten kan eventuelt inddrages. Lykkes det ikke at nå en løsning, kan problemet overgå til drøftelse mellem personaleforeningen og selskabets ledelse. af organisationerne indbringe sagen for faglig voldgiftsret i overensstemmelse med aftalen om regler for behandling af faglig strid. Rådgivning Et SU kan bede Samarbejdsrådet (nedsat af bl.a. FA og DFL) om rådgivning med henblik på at løse eller forebygge problemer på det psykosociale område. SU s medlemmer behøver ikke at være enige om anmodningen. Samarbejdsrådet skal herefter behandle sagen så hurtigt som muligt. FA og DFL udpeger hver især sekretariatsmedarbejdere, der har de fornødne forudsætninger for at behandle sagen og rådgive selskab og medarbejdere. Når FA og DFL skal rådgive de lokale parter, vil det så vidt muligt ske således, at A- og B-siden rådgives samlet af organisationsrepræsentanterne. FA og DFL kan også tilbyde SU erne i de enkelte selskaber oplæg og drøftelse af aftalens betydning. Kan de heller ikke finde en løsning, kan personaleforeningen overgive sagen til DFL, der herefter kan anmode FA om et organisationsmøde, hvor parterne vil forsøge at finde en løsning. Kan der ikke mellem FA og DFL opnås en løsning, kan hver trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa 15

16 10. Flere oplysninger

Vejledning om trivsel og forebyggelse af stress

Vejledning om trivsel og forebyggelse af stress Vejledning om trivsel og forebyggelse af stress Indhold 1. Trivsel og håndtering af stress en ny opgave for SU... 03 1.1 13 gode råd... 05 2. Hvordan kan SU gribe opgaven an?... 06 2.1 Forebyggelse...

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

KAB & arbejdsmiljøet

KAB & arbejdsmiljøet KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Auditering af psykisk arbejdsmiljø

Auditering af psykisk arbejdsmiljø Auditering af psykisk arbejdsmiljø Fokuspunkter, muligheder og begrænsninger Operation Manager Ruth Kjeldsmark Oktober 2008 Agenda 1. Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø i fokus for virksomheder med arbejdsmiljøledelse?

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær 1 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Sanne Nikolajsen, OAO Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Kortlægningsskema Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal en virksomhed som minimum benytte følgende

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE CUP Antal besvarelser: 25 TRIVSELSMÅLING 214 Svarprocent: 36% INDLEDNING 1 er en måling af trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. I denne rapport fremlægges enhedens

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN K E R N E O P G AV E N O G DET P S YKISKE AR B E J D S M I L J Ø 2 4. M A RT S, 2 0 1 5 O L E H. S Ø R E N S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn Dato: 13. januar 2012 Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Marlene Dupont Formålet med denne guide er at informere om trivsel og trivselsundersøgelser

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

TRIVSEL & BUNDLINJE EN FÆLLES VINDERSAG

TRIVSEL & BUNDLINJE EN FÆLLES VINDERSAG TRIVSEL & BUNDLINJE EN FÆLLES VINDERSAG Samarbejdsrådet for Finanssektoren Maj 2015 INDHOLD En fælles vindersag 5 God trivsel kan ses på bundlinjen 6 Hvad definerer den gode trivsel? 8 Fælles opgave forskellige

Læs mere

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 2. dag - Modul 1A Samarbejdssystem Ansættelse Frokost (kl. 12.30-14) Løn Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystem September 2015 10-09-2015 SIDE

Læs mere

Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse

Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ hver dag Inspiration til en systematisk indsats DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdstilsynet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere