Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø"

Transkript

1 Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø Fælles vejledning

2 Indhold Vejledningen er udgivet i december 2008 af Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Finanssektorens Arbejdsgiverforening Store Kongensgade 81 C 1022 København K Tlf Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Applebys Plads 7, 1411 København K Telefon , Telefax Indledning Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø Baggrund for aftalen Samarbejdsudvalgets opgaver Selskaber uden samarbejdsudvalg Afgrænsning i FT andre organer Hvordan kan samarbejdsudvalget gribe opgaven an? Drøftelse af principper Forebyggelse Identifikation af problemer Afhjælpning af problemer Trivselspolitik? Trivselspolitik udformning af en eller flere politikker Synliggørelse af indsatsen Intranet/personalehåndbog/personaleblade Uddannelse af ledere Uddannelse af tillidsrepræsentanter Strategi for afhjælpning Selskabsniveau Afdelingsniveau Kortlægningsredskaber Indsamling af viden APV NFA s spørgeskema Trivsels- og medarbejdertilfredshedsundersøgelser Fra viden til handling gode råd Organisationernes rolle Flere oplysninger... Bagsiden 02 trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa

3 1. Indledning Den 1. april 2007 trådte aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø mellem FA og DFL i kraft. Aftalen har to formål. Den skal fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø, og den skal sikre, at problemer med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen bliver løst. Det skal ske i selskaberne. Lykkes det ikke, må FA og DFL inddrages. Formålet med vejledningen er at give ledelse og medarbejdere gode idéer og inspiration til arbejdet med at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø. Vejledningen redegør også for de muligheder, der er for at inddrage FA og DFL, hvis problemerne ikke kan løses i selskabet. Trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø er en fælles opgave for ledelse og medarbejdere. Selskabet har pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet både det fysiske og det psykiske - til enhver tid er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Derudover har selskaberne et naturligt incitament til at arbejde for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Det kan betyde lavere sygefravær, større motivation, mere engagement og højere jobtilfredshed og dermed bedre fastholdelse og lavere personaleomsætning. Det er ikke en opgave, som ledelsen kan løfte alene. Hvis indsatsen skal lykkes, er det nødvendigt, at også medarbejdere og medarbejderrepræsentanter er aktive og tager ansvar for arbejdet for bedre trivsel. Derfor er det naturligt, at selskabets indsats er forankret i samarbejdsudvalget (SU). trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa 03

4 2. Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø 2.1. Baggrund for aftalen Med 72 b i arbejdsmiljøloven har arbejdsmarkedets parter fået mulighed for at indgå aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets adgang til at tjekke om arbejdsmiljøreglerne overholdes. Virksomheder, der bliver omfattet af en aftale, har fortsat pligt til at efterleve arbejdsmiljølovens almindelige krav til arbejdsmiljøet. Aftalen mellem FA og DFL handler om reglerne for det psykiske arbejdsmiljø. FA og DFL har her overtaget Arbejdstilsynets opgave med at sikre, at selskaberne overholder bestemmelserne om det psykiske arbejdsmiljø. Aftalens pkt. 3 oplister de områder, hvor FA og DFL skal påse, at reglerne overholdes. Områderne er: krav til planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet krav om, at arbejdet skal udføres forsvarligt krav om, at der ved arbejdets udførelse skal tages hensyn til den ansattes forudsætninger regler for ensidigt belastende arbejde, arbejdstempo og isoleret arbejde krav om, at der ikke opstår risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på grund af mobning eller seksuel chikane. 04 trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa

5 Aftalen er godkendt af Arbejdstilsynet og baseret på, at den forpligter selskaberne til at opretholde et psykisk arbejdsmiljø på samme niveau, som er fastsat i arbejdsmiljøloven Samarbejdsudvalgets opgaver SU s opgaver er beskrevet i 10 i samarbejdsaftalen mellem FA og DFL. SU skal informeres om og drøfte principper og retningslinjer for en række forhold, som er af betydning for medarbejderne. Der skal tilstræbes enighed mellem A- og B-siden om principper og retningslinjer. Med aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø har SU erne fået nye opgaver. Efter pkt. 5 i aftalen skal SU drøfte principper og retningslinjer på det psykosociale område. Såvel A-siden som B-siden kan tage initiativ til drøftelsen. Drøftelsen angår forebyggelse, identifikation og afhjælpning af problemer med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. SU skal også drøfte, hvordan det sikres, at udvalgets medlemmer besidder de fornødne kompetencer til at løfte opgaven. Delegerer selskabet opgaverne med forebyggelse, identifikation og afhjælpning af problemer med psykisk arbejdsmiljø og trivsel ud i organisationen, drøftes ligeledes hvordan det sikres, at kompetencerne er til stede. Drøftelsen af kompetencespørgsmålet vil naturligt tage udgangspunkt i, hvordan selskabet har valgt at organisere indsatsen. Der tages stilling til, hvilke kompetencer selskabet i forvejen råder over og hvilke behov, der er for supplerende kompetencer hos de ledere og medarbejdere, som skal håndtere de konkrete opgaver. 2.3 Selskaber uden samarbejdsudvalg Selskaber uden SU har samme pligt til at sørge for et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø. Et selskab kan oprette et SU, selvom det ikke har 35 ansatte. Det kan ske, hvis medarbejderne eller virksomhedens ledelse foreslår det, og der er enighed om det. I mindre selskaber kan et alternativ til et SU for eksempel være et kontaktudvalg med to ledelsesrepræsentanter og to medarbejderrepræsentanter. Et kontaktudvalg fungerer efter principperne for SU. 2.4 Afgrænsning fra andre organer Ifølge arbejdsmiljøloven skal en virksomhed have et sikkerhedsudvalg (SiU), hvis den har mindst 20 ansatte. SiU skal planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, herunder sikkerhedsgruppernes arbejde. Et selskab kan vælge at sammenlægge SiU med SU. Det skal ske via en lokal aftale. Hvis samarbejds- og sikkerhedsudvalget er sammenlagt, har det nye organ både beføjelserne som SiU, jf. arbejdsmiljøloven, og som SU, jf. samarbejdsaftalen og trivselsaftalen. I et selskab med både SU og SiU har SiU fortsat til opgave at planlægge, lede og koordinere sikkerhedsarbejdet. SiU skal dermed stå for eksempelvis udarbejdelse eller revision af virksomhedens APV. Er der problemer i det fysiske arbejdsmiljø, er SiU det naturlige forum for planlægning og prioritering. Arbejdet med at forebygge og løse eventuelle problemer i relation til trivsel og psykisk arbejdsmiljø hører derimod hjemme i SU. trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa 05

6 3. Hvordan kan samarbejdsudvalget gribe opgaven an? 3.1 Drøftelse af principper Det er SU s opgave at drøfte principper og retningslinjer for, hvordan man i selskaberne vil forebygge, identificere og afhjælpe problemer med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Resultatet af drøftelsen kan for eksempel formuleres i en politik. Processen kan tage tid, da både ledelse og medarbejdere gerne skal føle ejerskab til politikken og den skal implementeres i hele organisationen. Er man nået frem til en politik, er det hensigtsmæssigt, at den jævnligt sættes på dagsordenen og tages op til revision: Holder den? Hvad er de positive og negative erfaringer med politikken? 3.2 Forebyggelse SU skal tage den overordnede drøftelse af, hvad man i selskabet forstår ved trivsel og psykisk arbejdsmiljø. En ekstern oplægsholder eller bøger/hæfter/hjemmesider (se litteraturlisten) kan være med til at fremme den fælles forståelse og medvirke til, at der bliver sat ord på, hvordan trivsel og psykisk arbejdsmiljø i selskabet opfattes af SU s medlemmer. SU kan også engagere ledelse og medarbejdere i processen og få dem til at bidrage med input til, hvad en politik skal omhandle. Der kan tages afsæt i, hvilke forhold i arbejdsmiljøet, der opfattes som fremmende, henholdsvis hæmmende for trivslen i selskabet. 3.3 Identifikation af problemer Problemer kan identificeres på forskellig måde. En arbejdspladsvurdering (APV) skal omhandle og afdække, om der er problemer i indeklimaet, i de ergonomisk/fysiske forhold og i det psykiske arbejdsmiljø. APVen skal også afdække, om der er forhold i arbejdsmiljøet, som medfører sygefravær. Der er udviklet redskaber i form af tjeklister til at afdække forholdene. En APV skal gennemføres hvert tredje år og i forbindelse med større omlægninger. Trivselsundersøgelser gennemføres med jævne mellemrum, hvert eller hvert andet år, i de fleste selskaber. Resultatet af en sådan undersøgelse er med til at give et billede af, hvordan det står til med trivslen og det psykiske arbejdsmiljø. Det daglige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i de enkelte teams, grupper og afdelinger, på personalemøder, samt ledelsens samarbejde med tillidsrepræsentanter og personaleforening, er relationer, som er vigtige i pejlingen af, hvordan det står til med trivslen og det psykiske arbejdsmiljø. Fremgår det af en APV, en trivselsundersøgelse eller i det daglige samarbejde, at der f.eks. er problemer med en for stor arbejdsmængde, mistillid mellem leder og medarbejdere, indbyrdes mellem medarbejderne eller at sygefraværet er højere i nogle afdelinger end i andre, så følger det af APV-reglerne, at der på en eller anden måde skal tages hånd om problemerne Se desuden afsnit 7 om kortlægningsredskaber. 3.4 Afhjælpning af problemer Flere aktører har opgaver i forbindelse med afhjælpning af problemerne. Ledelsen har det overordnede ansvar. SU skal drøfte, hvordan man sikrer, at problemerne bliver løst generelt i selskabet og lokalt i de enkelte afdelinger, grupper og teams. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at medarbejderne via SU referater, personaleblad, info fra ledelsen m.v. får tilbagemelding på, hvordan der bliver taget hånd om de undersøgelser, der gennemføres i selskaberne. Hvem sikrer, at der gøres noget ved problemerne og hvad vil man gøre? 06 trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa

7 Vision - Indsats- Succes i Købstædernes Forsikring Under overskriften Vision Indsats Succes (VIS) startede Købstædernes Forsikring i begyndelsen af 2007 et projekt. Projektets formål var, at alle skulle tage del i udvikling/afvikling af de enkelte afdelingers arbejdsmæssige opgaver og udfordringer. Alles deltagelse skulle give ejerskab til beslutningerne. I projektet arbejdede man med følgende vision: Vi vil behandle kunderne, så de vil anbefale os til andre. Opgaven bestod i at prioritere to handlinger inden for fire indsatsområder: Kunder, produkter/ydelser, økonomi og medarbejdere. Med VIS-projektet ville man skabe positive og vedvarende forandringer i kommunikationen og i den måde, medarbejdernes ressourcer og viden blev brugt på. Det blev udtrykt i følgende grundsætninger: Vi vil gerne være en virksomhed, der tager hånd om medarbejdernes udvikling i erkendelse af, at den er afgørende for virksomhedens overlevelse. Vi vil gerne gøre synligt, hvad hver enkelt medarbejders indsats betyder i forhold til vores kerneydelse, så alle føler sig værdifulde i arbejdet med at skabe vækst og lønsomhed i virksomheden. Vi vil gerne have en bedre kommunikation mellem afdelingerne, for når vi forstår hinandens arbejdsområder bedre, bliver vi også bedre til at hjælpe hinanden. Vi vil gerne blive bedre til at dele viden og erfaringer og til at bruge hinandens ressourcer på tværs. Vi tror, at vi derigennem kan blive bedre til at se nye sammen hænge og gøre plads til nye initiativer. Det kan vi gøre ved at skabe rum til videndeling og erfaringsudveksling i den daglige praksis. Som en udløber af Aftale om trivsel og psykisk arbejdsmiljø mellem FA og DFL kom trivsel med som et nyt indsatsområde. Med hjælp fra en ekstern coach kom en arbejdsgruppe frem til, at elementer som jobindhold, medindflydelse og udviklingsmuligheder var afgørende for trivsel i hverdagen. Desuden pegede arbejdsgruppen på, at vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø, og at trivsel derfor også er den enkeltes ansvar i forhold til, hvordan man behandler hinanden. Med afsæt i egen hverdag gik afdelingerne i foråret 2008 i gang med at definere nye indsatser i VIS-projektet indenfor trivselsområdet. I én afdeling vil fokus blive rettet mod sociale arrangementer med formålet at lære hinanden bedre at kende, at stoppe øv over småting i hverdagen, samt at bestræbe sig på at blive bedre til at vise og dele glæde over egne og andres succesoplevelser. En anden afdeling er primært optaget af, at de fysiske rammer og de tekniske faciliteter skal være perfekte, samt at få aftalt forretningsgange og samspil medarbejdergrupperne imellem, der kan fungere og overholdes. Trivsel som VIS-projekt er stadig nyt, men starten lover godt for fremtiden. trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa 07

8 4. Trivselspolitik? 4.1 Udformning af en eller flere politikker Det er normalt frivilligt for en virksomhed, om den vil fastsætte en eller flere politikker for medarbejderne. I få tilfælde kræver lovgivningen en politik. F.eks. skal virksomheder, der ønsker et arbejdsmiljøcertifikat, have en arbejdsmiljøpolitik som ramme for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Derudover skal alle virksomheder efter loven om røgfrie miljøer have en skriftlig rygepolitik. Hverken lovgivningen eller aftalerne mellem FA og DFL kræver, at selskaberne skal have en særlig trivselspolitik, stresspolitik, sundhedspolitik eller lignende. Nogle selskaber har valgt det efter drøftelse i SU, fordi en politik kan være en hensigtsmæssig ramme for indsatsen og fordi den kan afklare forventninger. En trivselspolitik kan supplere eller kombineres med selskabets personalepolitik, sygefraværspolitik eller andre interne politikker. Løsningen kan også være, at man i selskabet fravælger at udforme en særlig politik. Det kan have den fordel at give mere fleksibilitet at tage initiativer ud fra, hvad ledelse og medarbejdere aktuelt mener, at der er behov for. En tidlig indsats er vigtig overfor medarbejdere, der rammes af problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på eventuelle faresignaler. Det bør være afklaret, hvem der skal være opmærksom på disse forhold, og hvem der skal gribe ind for at få dem løst. 08 trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa

9 5. Synliggørelse af indsatsen 5.1 Intranet/personalehåndbog/ personaleblade Når SU har udformet en politik eller retningslinjer, er det vigtigt, at de bliver kommunikeret til ledelsen på samtlige niveauer og til alle medarbejderne. I en lille organisation kan det være lettere at gøre alle bekendt med, hvad der er foregået og vedtaget. I en større organisation skal flere have kendskab til, hvad der foregår og hvad der skal efterleves. For at forhold omkring trivsel og psykisk arbejdsmiljø skal være et naturligt element i selskabet, er det hensigtsmæssigt at bruge de kommunikationsformer, som anvendes i andre sammenhænge, når medarbejderne skal informeres om eksempelvis nye forsikringsprodukter, strategier eller lignende. I mange selskaber er det intranettet, der bruges til disse informationer. På intranettet kan personalehåndbogen med diverse politikker også være lagt ind. Et personaleblad kan være elektronisk og/eller i trykt form. Mange foretrækker den trykte form, så bladet kan tages med og læses på vej til eller fra arbejde. Lad informationsniveau og måde være et emne for SU. Målet er, at alle skal have ejerskab til beslutningerne. I en lederuddannelse indgår emner, som har med trivsel og psykisk arbejdsmiljø at gøre. Indfaldsvinklen og baggrunden for at beskæftige sig med trivsel og psykisk arbejdsmiljø kan være en anden. SU kan drøfte, om selskabets lederuddannelse er tilstrækkelig til, at lederne kan takle problematikker om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Lederne skal kunne tage hånd om problemstillinger i forhold til den enkelte og også problemstillinger på team-, gruppe- og afdelingsniveau. Det kan være, at lederuddannelsen skal suppleres med værktøjer til at takle problemer med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. SU s medlemmer bør også drøfte og vurdere, om de selv har den fornødne viden og om gamle ledere har behov for supplerende uddannelse for at sikre, at alle har den fornødne kompetence. Det kan i nogle sammenhænge være relevant at inddrage ekstern ekspertise. 5.3 Uddannelse af tillidsrepræsentanter I DFL s uddannelse af tillidsrepræsentanter indgår emner, som har med trivsel og psykisk arbejdsmiljø at gøre. Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø er også på agendaen. På temadage, seminarer m.m. er emnet på dagsordenen. Imidlertid kan der være behov for, at tillidsrepræsentanter får en mere indgående uddannelse i at kunne bistå den enkelte medlem eller ikke medlem i problematiske situationer. SU skal vurdere, om selskabets tillidsrepræsentanter har den fornødne viden og indsigt, eller om de skal have mere viden og træning for at kunne arbejde med problemerne. 5.2 Uddannelse af ledere trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa 09

10 6. Strategi for afhjælpning 6.1 Selskabsniveau På det overordnede plan i et selskab tages dagligt beslutninger, som i større eller mindre grad har betydning for medarbejderne og den daglige drift af selskabet. Beslutningerne kan medføre, at der er opgaver, som ikke længere skal udføres. Beslutningerne kan også medføre, at der skabes nye opgaver i selskabet. Konsekvenserne heraf vurderes, for at der ikke skabes problemer, som kunne være undgået. Der må i beslutningerne tages højde for og vurderes, om de fornødne ressourcer er til rådighed, herunder medarbejdere og kompetencer. 6.2 Afdelingsniveau På afdelingsniveau tages der også dagligt beslutninger af betydning for afdelingens funktion og liv. For at undgå, at der opstår problemer i forhold til trivsel og psykisk arbejdsmiljø, skal vurderingen af arbejdsopgaver og projekter i forhold til de tilstedeværende ressourcer være realistisk. Det sker, at en afdelingsleder, ofte bakket op af medarbejderne, giver tilbagemeldinger til den overordnede ledelse om, at nye arbejdsopgaver og projekter kan klares og gennemføres uden tilførsel af ressourcer. I nogle tilfælde går det godt, i andre mindre godt. En realistisk vurdering i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er derfor af stor betydning for at bevare og udvikle en god trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø i en afdeling. Psykisk arbejdsmiljø sat i fokus i Alm. Brand I Alm. Brand har aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø medført, at ledere på alle niveauer i organisationen har gennemgået en uddannelse, hvor der er sat fokus på, hvordan problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan håndteres i dagligdagen. Et af kursets formål er at give lederen en forståelse for, hvad stress er og hvilken betydning stress har for den enkelte og for det fælles. Et andet formål er at indgå aftaler for helt konkrete initiativer til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og reducering af stress for nogle af disse stresskilders vedkommende. Kurserne omhandler følgende emner: Hvad er stress? Hvilken effekt har stress på kroppen og hvorfor? Kilder til stress hvordan identificerer vi dem præcist? Symptomer - hvordan kender vi dem, hvilke har vi? De forskellige angrebsvinkler på stress: Hvilke kan vi bruge? Mental stresshåndtering: Hvad gør vi med hjernen? Fysisk stresshåndtering: Hvad kan vi gøre med kroppen? Hvad er det, der stresser mig som leder? Hvad er grundvilkårene, som ikke kan ændres og hvilke vilkår kan ændres? Hvordan kan vi støtte hinanden i hverdagen? Hvordan griber vi ind, når en medarbejder eller kollega er stresset? Hvis er ansvaret? Hvordan opstiller vi fælles holdninger til, hvordan det gribes an i fremtiden? Efterfølgende har tillidsrepræsentanterne i Alm. Brand gennemgået den samme uddannelse. 10 trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa

11 7. Kortlægningsredskaber 7.1 Indsamling af viden En indsats for at forbedre trivsel og psykisk arbejdsmiljø kan tilrettelægges på forskellige måder. Den skal naturligt bygge på en viden om medarbejdernes aktuelle psykiske arbejdsmiljø og trivselsniveau. Den indsamlede viden kan vise, hvor der eventuelt er brug for en indsats for at løse konkrete problemer eller hvor der er brug for en forebyggende indsats. Viden kan opnås på forskellige måder. Det kan eksempelvis ske gennem det uformelle samarbejde mellem leder og medarbejder i dagligdagen, MUS-samtalen mellem leder og medarbejder, afdelingsmøder mellem leder og medarbejdere eller ved undersøgelser i hele selskabet. Selskabet afgør selv, hvordan den nødvendige viden skal indsamles. 7.2 APV Arbejdsmiljøloven kræver, at virksomhederne skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV), som skal revideres hvert tredje år. APV en skal laves i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte. Det sker normalt i sikkerhedsorganisationen. APV en er virksomhedens eget redskab til at kortlægge, prioritere og løse arbejdsmiljøproblemer, herunder i det psykiske arbejdsmiljø. Det vil normalt være muligt at basere en indsats for at forbedre psykisk arbejdsmiljø og trivsel på den kortlægning, som i forvejen er sket i virksomhedens APV. Arbejdstilsynet har udarbejdet en branchetjekliste til kontorvirksomheder. Den findes på: checklister-apv/kontor-apv.pdf Har en virksomhed brug for en mere grundig afdækning af problemer i det psykiske arbejdsmiljø, kan den bruge en supplerende tjekliste, som findes på: Information/03-APV-checklister/Psykisk-APV.pdf Listen kan bruges til at finde ud af, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Der kan f. eks. ses på, om der stilles for store eller for små krav til medarbejderne, om medarbejderne har tilstrækkelig indflydelse på eget arbejde, om medarbejderne får støtte fra kolleger og ledelse, og om medarbejderne udsættes for mobning, seksuel chikane, vold eller trusler om vold på arbejdspladsen. Arbejdstilsynet har i en vejviser peget på, hvilke problemer der er typiske indenfor kontorområdet. Vejledningen findes på: Arbejdsmiljoevejvisere/2008/17-Kontor.pdf Heraf fremgår, at de typiske problemer i kontorvirksomheder findes indenfor ergonomisk arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø, indeklima, støj og risiko for ulykker. Metodefrihed Det enkelte selskab afgør, hvilken metode APV en skal gennemføres efter, herunder hvordan det psykiske arbejdsmiljø skal kortlægges. Her vil en række faktorer være afgørende. Det gælder f.eks. selskabets størrelse samt i hvilket omfang, der er brug for at forebygge og løse problemer. Valgfriheden gør det muligt at finde en metode, der passer til selskabets organisation, kultur og traditioner for samarbejde. Virksomheden kan eksempelvis hente ideer til metoder fra branchearbejdsmiljøråd (BAR) eller Arbejdstilsynet. Omfanget af en APV vil variere, alt efter hvilken metode selskabet vælger. Et spørgeskema eller interview med de ansatte kan være velegnet for et selskab, mens et andet selskab med fordel kan vælge at lade sikkerhedsgrupperne trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa 11

12 i de enkelte afdelinger kortlægge arbejdsmiljøforholdene. Den metode, som selskabet vælger, skal dog være egnet til at identificere de væsentligste arbejdsmiljøproblemer. 7.3 NFA s spørgeskema En mere omfattende mulighed for at kortlægge psykisk arbejdsmiljø og trivsel er det spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø, som er udviklet af Nationalt Center for Arbejdsmiljø (NFA). Skemaet findes på: Skemaet findes i en kort udgave til virksomheder med 40 spørgsmål fordelt på 23 dimensioner, og i en mellemlang udgave med 87 spørgsmål fordelt på 28 dimensioner til arbejdsmiljøprofessionelle. Begge skemaer giver virksomheder mulighed for at sammenligne sig selv med andre virksomheder, som bruger samme redskab (benchmarking). Samtidig kan virksomheden naturligvis følge udviklingen i egne medarbejderes trivsel og psykiske arbejdsmiljø over tid. Herudover giver skemaerne virksomheden de oplysninger, som er nødvendige for at opfylde lovkravet om at have kortlagt det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med APV. Ud over at arbejde med de seks guldkorn, som ses på den følgende side, er det væsentligt, at man også forholder sig til De tre diamanter : Tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Den seneste forskning fra NFA viser: at medarbejderne præsterer mere, når de oplever retfærdighed, eksempelvis i form af at tingene foregår på en ordentlig måde, og at de involverede bliver behandlet med respekt at retfærdighed fremmer tillid og tillid har betydning for tilfredshed og engagement, og det formodes samlet set at have indflydelse på produktiviteten at retfærdighed og tillid har betydning for helbredet. Jo bedre samspillet mellem tillid, retfærdighed og samarbejdsevne i virksomheden eller afdelingen er, jo lavere er stressniveauet hos de ansatte. 7.4 Trivsels- og medarbejder tilfredshedsundersøgelser Endelig tilbyder private virksomheder redskaber til at kortlægge virksomhedens psykiske arbejdsmiljø og trivsel. De måler typisk også på andre parametre end trivsel f.eks. motivation, tilfredshed og arbejdsglæde. 7.5 Fra viden til handling Undersøgelser skaber forventning om handling. Jo mere omfattende en kortlægning selskabet foretager, jo større kan forventningen om reelle indsatser blive. Kortlægningen kan imidlertid også vise, at der kun er få, små eller ingen væsentlige problemer. I så fald vil det være en fordel at kommunikere resultatet til medarbejderne hurtigt. Viser kortlægningen problemer i selskabets psykiske arbejdsmiljø, kan en udfordring være at fortolke resultaterne, herunder at vurdere, hvilken indsats, der er brug for. Det vil være nyttigt, at ledelse og medarbejderrepræsentanter drøfter fortolkningen af resultaterne, så man så vidt muligt har en fælles vurdering af, hvilke indsatser, der måtte være behov for. 12 trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa

13 De seks guldkorn Indflydelse Den enkelte har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. Det kan være arbejdstiden, hvem man arbejder sammen med, valg af redskaber eller procedurer, arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsstedets indretning osv. Mening i arbejdet Man kan se, hvordan det, man selv laver, har sammenhæng med det samlede produkt. Det er også sådan, at arbejdet har en mening ud over selve det at tjene penge. Her kommer værdier og mål også ind i billedet. Forudsigelighed Forudsigelighed handler om at få de relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Det vigtige her er at undgå uvished og ængstelse. Det er altså ikke meningen, at man skal kunne forudsige detaljerne i dagligdagen. Forudsigelighed handler om de store linjer. Social støtte Støtte kan være både praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer på det rigtige tidspunkt, hvor man har behov for det. Støtten kan komme fra såvel kolleger som ledere. Belønning Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt. Belønningen kan være løn, anseelse og påskønnelse eller muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med jobbet. Alle tre former for belønning har betydning for de ansatte. Krav Kravene i arbejdet er både kvantitative og kvalitative. De kvantitative krav skal være passende. Det betyder, at man hverken skal have for meget at lave eller for lidt. Også de kvalitative krav skal passe til personen. Endelig skal kravene være klare. Man skal altså vide, hvornår arbejdet er udført godt nok. trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa 13

14 8. 13 gode råd 13 gode råd Arbejdsmiljøforskere har efter gennemførelsen af den særlige VIPS-undersøgelse i 2008 formuleret 13 gode råd til virksomhedernes arbejde med psykisk arbejdsmiljø. 1. De langsomme forandringer er de hurtigste Psykisk arbejdsmiljø klares ikke med snuptagsløsninger, men gennem vedvarende opmærksomhed. 2. Det gode psykiske arbejdsmiljø skal genopfindes Nye udfordringer og betingelser kræver nye initiativer, handlinger og dialog. 3. Mistillid til andres motiver lammer processen Ledelse og medarbejdere skal vise hinanden tillid og anerkende hinandens roller. 4. Skab en professionel uenighedskultur Lyt til brokkehoveder og tvivlere der er som regel en kerne af sandhed i det, de siger. 5. Nej til kærlighed ja til anerkendelse og respekt Det er fællesskab om at udføre arbejdet, der skaber trivsel ikke følelsesmæssig omklamring. Det er fagligheden, som skal anerkendes på arbejdet. Personligheden skal respekteres. 6. Lederen som sekretær for medarbejderne Meningsfulde arbejdsopgaver fordrer, at ledelsen fjerner forhindringer og sikrer ressourcer og indflydelse. 7. Hvis vi bare kunne få lov til at passe vores arbejde Det er vigtigt, at processen med udvikling af trivsel og håndtering af stress kommer til at hænge sammen med det daglige arbejde. Ellers er der risiko for, at det bliver betragtet som en aktivitet, som ikke er vigtig og derfor let dør ud. 8. Inddragelse og dialog er godt, men ikke nok Møder og samtaler er nødvendige, men de skal føre til konkrete og synlige resultater. 9. Spørgeskemaer sætter dagsordenen - men løser ikke problemerne. En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skaber legitimitet og opmærksomhed, men skal omsættes til handling. 10. Se manglerne i øjnene og dyrk mulighederne Psykisk arbejdsmiljø handler både om at fjerne belastninger og om at skabe udvikling og mening i arbejdet. 11. Hold skruen i vandet, når bølgerne går højt Når store forandringer skyller ind over organisationen, kræver det noget særligt at sikre en indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø. 12. Ingenting kommer af ingenting Det kræver tid, penge og energi at skabe og opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø. Tænk på det som en nødvendig investering. 13. Meningen med arbejdet skabes i fællesskabet Fællesskabet om arbejdet er en stor del af meningen med at gå på arbejde. At miste meningen og fællesskabet er ødelæggende for et godt psykisk arbejdsmiljø. 14 trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa

15 9. Organisationernes rolle FA og DFL har på forskellige måder understøttet lokale indsatser for bedre psykisk arbejdsmiljø og mere trivsel. Eksempelvis udgav FA, DFL og Finansforbundet i 2005 en fælles vejledning om APV i den finansielle sektor. I 2006 udgav organisationerne en fælles vejledning om indsats mod sygefravær, herunder sygefravær betinget af stress eller andre problemer i det psykiske arbejdsmiljø. I 2007 udgav organisationerne den fælles vejledning: Stress - hvad kan der gøres? Vejledningerne findes på hjemmesiderne og I 2007 holdt FA og DFL en fælles konference, hvor flere selskaber orienterede om egne initiativer for at forbedre trivsel og psykisk arbejdsmiljø og erfaringerne hermed. I 2008 udsendes gennem BAR FOKA et nyt materiale Kort om stress. Det kan ses på: Behandling og løsning af konkrete sager Forebyggelse og løsning af problemer i en medarbejders psykiske arbejdsmiljø er først og fremmest en opgave, som påhviler selskabet. Af pkt. 5 i aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø fremgår, at man som udgangspunkt skal forsøge at løse eventuelle problemer mellem medarbejderen og den nærmeste leder. Tillidsrepræsentanten kan eventuelt inddrages. Lykkes det ikke at nå en løsning, kan problemet overgå til drøftelse mellem personaleforeningen og selskabets ledelse. af organisationerne indbringe sagen for faglig voldgiftsret i overensstemmelse med aftalen om regler for behandling af faglig strid. Rådgivning Et SU kan bede Samarbejdsrådet (nedsat af bl.a. FA og DFL) om rådgivning med henblik på at løse eller forebygge problemer på det psykosociale område. SU s medlemmer behøver ikke at være enige om anmodningen. Samarbejdsrådet skal herefter behandle sagen så hurtigt som muligt. FA og DFL udpeger hver især sekretariatsmedarbejdere, der har de fornødne forudsætninger for at behandle sagen og rådgive selskab og medarbejdere. Når FA og DFL skal rådgive de lokale parter, vil det så vidt muligt ske således, at A- og B-siden rådgives samlet af organisationsrepræsentanterne. FA og DFL kan også tilbyde SU erne i de enkelte selskaber oplæg og drøftelse af aftalens betydning. Kan de heller ikke finde en løsning, kan personaleforeningen overgive sagen til DFL, der herefter kan anmode FA om et organisationsmøde, hvor parterne vil forsøge at finde en løsning. Kan der ikke mellem FA og DFL opnås en løsning, kan hver trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fælles vejledning december 2008 dfl fa 15

16 10. Flere oplysninger

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling v/arbejds- og Organisationspsykolog, Aut. Signe Ferrer-Larsen 17-11-2015 Kontakt Signe Ferrer-Larsen Arbejds- og Organisationspsykolog, aut.

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Vejledning om trivsel og forebyggelse af stress

Vejledning om trivsel og forebyggelse af stress Vejledning om trivsel og forebyggelse af stress Indhold 1. Trivsel og håndtering af stress en ny opgave for SU... 03 1.1 13 gode råd... 05 2. Hvordan kan SU gribe opgaven an?... 06 2.1 Forebyggelse...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Kære medarbejdere og ledere i regionerne

Kære medarbejdere og ledere i regionerne op med nærværet Kære medarbejdere og ledere i regionerne Der er regionalt og lokalt iværksat mange gode tiltag for at øge trivslen og nærværet. Det er dette arbejde, disse gode tanker, ideer og initiativer

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Målrettet arbejde med trivsel på arbejdspladsen betaler sig fordi:

Målrettet arbejde med trivsel på arbejdspladsen betaler sig fordi: 1 1399.152 Trivsel i arbejdet - mere arbejdsglæde, øget kvalitet og lavere sygefravær Derfor vejledning om trivsel Trivsel og sundhed på arbejdspladsen er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Regionernes

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

APV: Det psykiske arbejdsmiljø

APV: Det psykiske arbejdsmiljø 1 TEMA: Arbejdsmængde Tidspres, modsatrettede krav, håndtering af følelsesmæssige krav, kvalitet mm. 2 TEMA: Interne relationer Samarbejde, støtte fra leder og kolleger, faglige uenigheder, omgangstone,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk

Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008 Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv hhv@teamarbejdsliv.dk Baggrunden for stressaftalen Arbejdsmarkedets parter i EU: Stressaftale 2004 DK kommunale parter:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

APV Transport quick-guide

APV Transport quick-guide APV Transport quick-guide Arbejder du indenfor transport- og engrosbranchen, og skal du i gang med APV? APV Transport hjælper dig gennem hele APV-arbejdet i 4 enkle skridt Inden du går i gang med arbejdet

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

Forebyggelses- og trivselspolitik

Forebyggelses- og trivselspolitik Forebyggelses- og trivselspolitik For Psykiatri og Social Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri & Social 2 Forebyggelses- og trivselspolitik for Psykiatri & Social, Region Midtjylland Indledning

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene i LO Tekstidé og konsulent:

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Arbejdsmiljø j og Ejerskab?

Arbejdsmiljø j og Ejerskab? Arbejdsmiljø j og Ejerskab? CBS 30. august 2012 Workshop 1 - Tema 5: Problems Hvordan klarer HR arbejdsmiljøet? Eksempler fra dagligdagen.! Masser af forbedringsmuligheder g Svend-Erik Hermansen Arbejdsmiljøkonsulent

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hvad er social kapital?

Hvad er social kapital? Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne

Læs mere