Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen"

Transkript

1 Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Der er, efter at have haft en del forskellige klasser til tysk, særlig en klasse jeg husker specielt godt. Det er ubetinget den klasse, der har været den største udfordring at få til at sige noget på tysk. Det er vel 6 år siden jeg mødte klassen første gang. 7. årgang er som regel lidt af en udfordring på mange måder. Hormonerne raser og det er oftest ikke de tyske verber, der interesserer eleverne mest. På trods af det, har jeg altid synes, at det er sjovt at starte med et nyt hold, som, hvis man rammer dem de rigtige steder, sagtens kan motiveres til at lære tysk. Denne klasse var sammensat af 4 gamle klasser og det var vel det, vi lærere brugte som forklaring på, hvorfor eleverne var så stille. De skulle nok lige lære hinanden at kende osv. De elskede ark, skriftlige opgaver, hvor de ikke skulle sige noget på tysk, men som de kunne sidde alene med. Engelsklæreren havde de samme oplevelser, så det var altså ikke fordi sproget var nyt. Jeg vekslede mellem at forsøge at være pauseklovn og stille en masse underholdning på benene, og at blive irriteret på eleverne, fordi de ikke sagde noget. Klassen var karakteriseret ved, at der var en stor gruppe meget dygtige elever, både piger og drenge, der altid var velforberedte og som kunne deres stof. Men som altså ikke havde lyst til at deltage mundtligt. Havde jeg da bare kendt til Cooperative Learning på det tidspunkt i mit lærerliv Med Cooperative Learning (CL) er der ingen elever, der ikke får muligheden for at være aktive. Alle får taletid og fokus flyttes fra læreren til eleverne. Det er jo den som taler, der lærer. Allerede den første gang jeg afprøvede en CL struktur i en klasse, kunne jeg mærke, at der skete noget. Eleverne blev mere aktive, de var gladere og frem for alt steg deres andel af taletid i en lektion. Cooperative Learning er på få år blevet utroligt populært i Danmark. CL er ikke nyt, der har været arbejdet med Cooperative Learning i de sidste 40 år i mange lande. Alle steder begejstres lærere over det, der sker med eleverne og deres læring, når læreren tilrettelægger undervisningen i en struktureret form, som skaber aktivitet. Hvad er CL? Spencer Kagan i har sammenfattet de såkaldte SPIL-principper: Samtidig interaktion alle (mange) elever er i gang på en gang Positiv indbyrdes afhængighed Ingen konkurrence, man leder efter det positive svar Individuel ansvarlighed man står selv til ansvar for sit eget bidrag Lige deltagelse alle deltager på lige fod Når en øvelse eller en struktur sættes i gang med ovennævnte principper som basis er det Cooperative Learning. Kagan kalder øvelserne i bogen Cooperative Learning undervisning med samarbejdsstrukturer ii for strukturer og de er blevet en del af sproget, når lærere taler om CL.

2 Begynderundervisning Lad os tage et eksempel fra den tidlige sprogundervisning. Det kunne lige så godt være tysk som engelsk eller fransk. Eleverne har lært nogle ord og sætninger til at fortælle om sig selv. Jeg hedder, jeg er 13 år, min far hedder, jeg bor i Typisk for begynderundervisningen tager det udgangspunkt i det nære, elevernes egen hverdag. I starten er det vigtigt, at eleverne får oplevelsen af, at de kan noget, at de allerede har noget sprog at kommunikere med. Læreren har på nogle små kort skrevet nogle af de typiske spørgsmål, som hun ville stille til eleverne. Nederst på kortene står der et forslag til svaret. Wie heißt du? Ich heiße. Eleverne går nu rundt i mellem hinanden og stiller det spørgsmål, de har på deres kort til en klassekammerat. Hvis klassekammeraten har svært ved at svare, så hjælper den, der står med kortet. Når begge elever har stillet deres spørgsmål, bytter de kort og går videre til en ny makker. Hele seancen tager måske minutter og eleverne har stort set talt på fremmedsproget hele tiden. Strukturen hedder Quiz og byt. iii Hvis vi vender tilbage til SPIL-principperne, så er alle 4 principper tilgodeset her. Samtidig interaktion alle er i gang, ingen venter på nogen, man enten spørger eller svarer. Positiv indbyrdes afhængighed opgaven er først løst, hvis makkeren svarer på spørgsmålet, man hjælper, hvis det er svært. Individuel ansvarlighed den enkelte må gøre sit til at svare rigtigt på det spørgsmål, vedkommende får stillet. Lige deltagelse alle elever er med, både de stærke og de svage og der er lige meget tid til alle elever. Jeg er sikker på, at hvis jeg fra starten havde fået eleverne i den før-omtalte klasse op af stolene og i gang med at tale med hinanden uden, at hele klassen skulle høre hvad, der blev sagt, så havde jeg haft større succes med at få dem aktive.

3 Puslespillet Efter den første tid, hvor kommunikationen er det allervigtigste, bliver det på et tidspunkt nødvendigt for eleverne at tilegne sig længere tekster fx for at nå målet om at kende til kultur og samfundsforhold de lande, hvor fremmedsproget tales. For mange elever er det en stor mundfuld at skulle læse en lang tekst på et fremmedsprog og hvad så egentlig, når den er læst? Hvad gør man så med de informationer, som er læst? Puslespillet iv fungerer sådan, at alle elever involveres i stoffet og samtidig har ansvaret for at skulle formidle noget af det, de selv har tilegnet sig. En tekst deles i tre eller fire afsnit. Klassen er delt i grupper på tre eller fire. Hvert gruppemedlem har et nummer og får en tekstdel, der passer til deres nummer. Elev nr. 1 får tekstdel 1, nr. 2 får tekstdel 2 osv. Eleverne opsøger nu de elever, der har det samme nr. som dem selv. I disse nye grupper læses teksten og indholdet tilegnes. Parterne aftaler, hvilke dele af teksten der er vigtige at få formidlet til deres egen gruppe, når de vender tilbage. De øver sig i at formidle stoffet. Eleverne vender nu tilbage til deres egen stamgruppe og har her følgende opgaver: 1. Lær de andre i gruppen, det I har lært. 2. Lær det, de andre underviser jer i. 3. Lav en kort sammenfatning af helheden En lang tekst bliver mere overskuelig at skulle igennem, når den brydes op på denne måde. Alle elever er aktive, fordi de har et ansvar for at skulle formidle noget af stoffet til deres kammerater. Den svage elev bliver hjulpet til at finde de vigtige punkter i teksten, når han eller hun sidder sammen en gruppe, der alle har det samme mål Forforståelse Der er mange forskellige måder at aktivere elevernes forforståelse på. Uanset hvilken måde man vælger, er der en ting, der er fælles det er uendeligt vigtigt at arbejde med forforståelsen Jeg har valgt at fremhæve tre strukturer her, som er velegnede til at bruge som optakt til et emne Formuler-del-lyt-udarbejd v eller Tænk-par-del vi, er meget simple måder at organisere undervisningen på, så vi sikrer, at alle får tid til at overveje alene, før emnet deles med klassen.

4 14. Vi giver et emne eller et område, som klassen skal i gang med at arbejde med, fx Neue Deutsche Geschichte. Eleverne får et passende antal minutter til hver for sig at skrive stikord til det, de ved om ny tysk historie. Når tiden er gået, har alle skrevet noget, eller i hvert fald tænkt nogle tanker. Nu skal de dele tankerne og noterne med en makker og til slut med hele teamet. 15. Afslutningsvis kan man samle op på tavlen. Grupperne skiftes til at sige et ord fra deres liste, samtidig beder man eleverne om at markere de ting, der bliver sagt, som de allerede har stående på deres liste for at undgå gentagelser og for at give eleverne en opgave at lytte til det, de andre siger mens ordene kommer på tavlen Giv en få en vii. Eleverne starter med at få et ark udleveret med to kolonner: giv en og få en. Teamet starter med at brainstorme på mulige ideer til det givne emne. De hjælper hinanden med at få fyldt giv en -siden ud med gode ideer. Fx Essen i tysk eller food i engelsk. Når alle har fået fyldt giv en - siden ud med ord eller vendinger, rejser alle sig op og går rundt imellem hinanden. Nu skal eleverne møde en partner, der ikke er fra deres eget team og bytte en ide. Eleven giver en ide fra giv en -siden og får en ide fra kammeraten, ideen skrives nu i få en -siden. Øvelsen kan laves på tid, eller til alle har fået fyldt deres ark det bestemmer læreren. 18. Når eleverne vender tilbage til deres eget team, udveksler de nu de ideer, de har fået undervejs Team-ordspind viii Lad os sige, at det næste emne i engelsk er Australia. I stedet for at lave en fælles mind-map på tavlen, sætter man eleverne til, fælles, på et stort stykke papir eller karton at skrive Australia i midten. Derudover besluttes 4 underpunkter fx history, animal life, cities og famous Australians. Hvert teammedlem skriver nu på hvert sit underpunkt, alle de ting, som han eller hun kan komme i tanker om. Det er tilladt for alle teammedlemmer at skrive overalt i ordspindet. Man kan evt. dreje planchen undervejs. 22. Social gevinst Det er ikke kun den faglige indlæring, der bliver større, når der arbejdes med CL. Det sociale miljø i klassen ændres også. Det bliver helt naturligt for eleverne at arbejde sammen på kryds og tværs i klassen, og det er meget mere trygt at udfolde sig på fremmedsproget, når det foregår i små grupper, eller når mange taler på en gang, og eleven står over for en kammerat, frem for at hele klassen er stille, mens en elev taler. Eleverne opdager, at alle kammerater har noget at byde ind med, og at alle er vigtige, for at opgaven skal lykkes.

5 Noget af det der kan volde problemer i starten, når man kaster sig over CL, er netop de sociale aspekter. I de fleste klasser vil størstedelen af eleverne synes, at CL er sjovt. Langt de fleste børn vil nyde at få lov til at tale mere i timerne, ligesom de vil nyde at få lov til at bevæge sig i undervisningen. Men vi kender også til de elever, der ikke vil. Enten fordi alt nyt er farligt, og de bliver usikre, eller fordi de generelt ikke er så vilde med skolen. Det er de elever, der er udfordringen. Og det er vigtigt at holde fast. Hvis man som lærer har en ide om, at det her virker, og at elevernes læring kan optimeres, så må man ikke give op. Langt de fleste lærere kan med det samme se fordelene for de svageste elever, der hjælpes til at få mere fokus på sproget, til at få flere ord og mere taletid. Men undervisning er ikke kun for at til gode se de svageste elever, det er i lige så høj grad for at tilgodese de stærke elever. Jeg oplever ofte, at de stærkeste elever i en klasse, hver dag lider under deres egne forventninger. De skal være helt oppe på mærkerne konstant, altid række hånden op og altid gøre læreren opmærksom på, at de er der. På et af mine tyskhold, var der for et par år siden en elev, der var sådan, hver dag. Eleven var ved at bukke under for alle de krav, hun stillede til sig selv. Det var jo ikke kun i skolen, men også i fritiden derhjemme, at hun forventede maksimal indsats. For hende var det en lettelse, at få så meget taletid i hver time. Hun havde alle muligheder for at bruge det tyske sprog, hun var jo naturligvis altid velforberedt. Det var ikke længere et pres at skulle række hånden op, hver gang jeg stillede et spørgsmål, for hun vidste godt, at jeg havde hørt rigtig meget af det, hun bidrog med i gruppen, når de var sat i gang med en opgave. Det er nemlig også en af gevinsterne ved undervisningen. Som lærer får man utroligt meget tid til at lytte, til at observere eleverne og til at følge med i, hvordan de klarer sig. Jeg har ikke på noget tidligere tidspunkt følt, at jeg havde så godt styr på, hvor eleverne befandt sig fagligt. Samarbejde skal læres Det er ikke givet, at alle elever kommer i skole med evnen til samarbejde. Vi har ofte bedt eleverne om at arbejde i grupper om et bestemt emne. Vi har brugt tid på at lave grupperne, så ingen stod tilbage uden en gruppe og vi fik splittet de elever, som vidste ikke var så gode sammen. Alligevel har vi observeret, hvorledes nogle grupper fungerede rigtig godt, delte arbejdet mellem sig, lod alle komme til orde og fik lavet et fantastisk resultat. Andre gange har vi måttet konstatere, at det ikke gik, at eleverne i gruppen fik lavet mindre end, hvis de havde arbejdet hver for sig. Det er det begreb, som Johnson og Johnson kalder pseudogrupper ix. Altså der hvor gruppens samlede arbejde er mindre end, hvis de havde arbejdet alene. Vi er simpelt hen nødt til at lære eleverne samarbejde, vi er nødt til at sætte dem i situationer, hvor de har mulighed for at prøve at samarbejde på en måde, så alle har en rolle, og hvor alle kommer til orde. Kun på den måde erfarer de fordelene ved et godt gruppearbejde, hvor alle tager del i opgaveløsningen. Det tager tid! Dels tager det tid i undervisningssituationen at instruere eleverne i måden at løse en opgave på, det er dog kun til de kender og har prøvet strukturen nogle gange. Dels tager det tid for eleverne at vænne sig at skulle interagere med hinanden uden falde i snak, der ikke er faglig, og det tager tid for eleverne at finde ud af, at alle kammerater har noget at byde ind med.

6 Der vil uden tvivl være tider, hvor man tænker, at det er nemmere at gå tilbage den måde at undervise på, som man kender. Der er ingen nemme løsninger, kun at forsætte og at blive ved. Min erfaring er, at det kommer stille og roligt. Sammen går det nemmere Som sproglærer i en klasse, hvor man måske kun har de tre eller fire timers sprogundervisning om ugen, er det sin sag at komme ind og vende op og ned på bordopstillingen, eller flytte rundt på eleverne. Det er klart, at hvis alle klassens lærere er enige om, at det er denne måde, der skal arbejdes på, så går det nemmere. Ikke mindst med det sociale. Eleverne bliver hurtigere vænnet til måden at samarbejde på, og der går ikke tid med at flytte rundt i klassen. Er man den eneste lærer i klassen, som synes, at CL er sagen (eller har de andre bare ikke opdaget det endnu), så behøver man ikke at opgive. Der er masser af muligheder for at organisere undervisningen alligevel. Parøvelserne kan man jo sagtens lave. Øvelserne/strukturerne, hvor eleverne bevæger sig rundt i klassen og taler sammen alle sammen på kryds og tværs er også mulige. Ønsker man at lave øvelser i små grupper, så må man lade eleverne flytte rundt. Det kan jo blive en konkurrence om hvor hurtigt og hvor lydløst, de kan finde deres samarbejdsgrupper. I foråret udkom på forlaget Dafolo en bog x, der giver gode anvisninger på, hvordan man kan arbejde med de sociale færdigheder. Bogen foreslår at arbejde ud fra et socialt katalog, hvor der sættes fokus på en social færdighed ad gangen. Sproglæreren kan bruge dette i sin undervisning til at sætte fokus på de sociale omgangsformer på fremmedsproget. Hvis ugens sociale færdighed er at takke eller at rose, så er det jo oplagt at sætte fokus på de mange forskellige måder, man kan gøre dette på fremmedsproget. Afslutning Indledningsvis startede jeg med at sige, at jeg ville ønske, at jeg havde kendt til Cl tidligere i mit lærerliv. Det er også sådan jeg har det, fordi jeg så meget mere bevidst ville have kunnet organisere min undervisning, så omtalte klasse var blevet mere aktiv. Når det er sagt, tror jeg også, at rigtig mange sproglærere vil kunne nikke genkendende til mange af elementerne i CL. Elevaktivitet, kommunikation, mange i gang på samme tid osv. Med Cooperative Learning får vi lige den sidste sløjfe, der gør, at pakken bliver fuldendt. God fornøjelse!

7 i Kagan, Spencer og Stenlev, Jette: Cooperative learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer. Alinea ii Kagan, Spencer og Stenlev, Jette: Cooperative learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer. Alinea iii Quiz og byt s. 134 i Kagan og Stenlev iv Pahlberg, Pasi og Leppilampen, Asko: Samarbejde om læring en introduktion til Cooperative Learning. Akademisk forlag. S.106 v Johnson og Johnson vi Kagan og Stenlev s.166 vii Kagen og Stenlev s. 106 viii Kagan og Stenlev s.156 ix Johson and Johnson: The nuts and bolts of Cooperative Learning x Weidner, Margit: Kooperativ Læring i undervisningen. Dafolo

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard

Læs mere

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 At lære i fællesskab Om CL i praksis Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 Fortæl mig det, og jeg glemmer lær mig det, og jeg husker inddrag mig, og jeg lærer Benjamin Franklin

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

18 High Street. Forløbet er tilrettelagt således, at det henvender sig til 4.-5. klasse, da tekstmængden er begrænset og opgaverne forenklede.

18 High Street. Forløbet er tilrettelagt således, at det henvender sig til 4.-5. klasse, da tekstmængden er begrænset og opgaverne forenklede. 18 High Street Niveau 4. klasse Varighed 8-10 lektioner Om forløbet Forløbet 18 High Street tager udgangspunkt i et hus, hvor eleverne møder to forskellige familier. De får et indblik i de forskellige

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Målgruppe: mellemtrinnet

Målgruppe: mellemtrinnet Nyheder til dansklærerne i Grønland COOPERATIVE LEARNING med novellelæsning I dette nummer af Dansk 2000 er der fokus på cooperative learning I forbindelse med novelle læsning målgruppen er sidst på mellemtrinnet

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indhold

TIL GENNEMSYN. Indhold Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1: De 24 styrker... s. 5 Øvelse 2: Styrkespillet... s. 9 Øvelse 3: Find styrker i personerne

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre med Cooperative Learning viden og værktøjer 1 Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre viden og værktøjer 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indhold

TIL GENNEMSYN. Indhold Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1-6: De 24 styrker... s. 6 Øvelse 1: De Blå Styrker... s. 6 Øvelse 2: De Grønne Styrker...s.

Læs mere

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Guds engle -1 Mål: At give børnene et bibelsk syn på engle. Læs bilaget Info igennem, så du kan besvare børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias ser en engel). Visualisering: Pynt rummet med

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

De forenklede mål for faget tysk:

De forenklede mål for faget tysk: 1 Faglig årsplan for 4. klasse Formål for faget tysk: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde

Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Udarbejdet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Nedenstående eksempel viser, hvordan manglende overvejelser over skriftlig kommunikation, indhold og organisering

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse

Læs mere

oktober 2009 Af Kirsten Krogh-Jespersen og lærerteam klasse på Fjerritslev skole

oktober 2009 Af Kirsten Krogh-Jespersen og lærerteam klasse på Fjerritslev skole Man kan lære af hinanden og man kan få venner Af Kirsten Krogh-Jespersen og lærerteam 4.-7. klasse på Fjerritslev skole Af forskellige grunde dannede lærerne på 4. og på 7. klassetrin team i skoleåret

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole ipads og mundtlighed i tysk og engelsk Skovbyskolen Mål Vi ønsker at undersøge, om vi ved at arbejde systematisk og målrettet med lyd og billeder

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Merry Christmas. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem om at slå gloserne fra, når de læser teksterne.

Merry Christmas. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem om at slå gloserne fra, når de læser teksterne. Merry Christmas Niveau 4. - 5. klasse Varighed 2-4 lektioner Om forløbet Forløbet Merry Christmas er centreret omkring emnet jul og juletraditioner. Eleverne får mulighed for at opfriske og udvide deres

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING Cooperative Learning til matematik i overbygningen

LÆRERVEJLEDNING Cooperative Learning til matematik i overbygningen LÆRERVEJLEDNING Cooperative Learning til matematik i overbygningen Learnhow v/rikke Josiasen Dygtige elever, aktive elever, engagerede elever, sociale elever eller ikke Ved at bruge strukturerne fra cooperative

Læs mere

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

Benedicte Clausen

Benedicte Clausen 1. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

10 teknikker til mere synlig læring

10 teknikker til mere synlig læring 10 teknikker til mere synlig læring Ved dine elever, hvad de har lært, når I afslutter et emne, en time, en skoledag? Kan de forklare det? Og kan de huske det ugen efter? For at opnå god læring, har eleverne

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk VIA University College 45 Dansk natur-teknikundervisning på engelsk Tekst og fotos: Lise Knattrup og Rikke Vestergaard, lærere Det er på mange måder en helt almindelig onsdag. Rikke, 2.b s natur- og tekniklærer,

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse årgang

Undervisningsmiljøundersøgelse årgang Side 1 af 7 Undervisningsmiljøundersøgelse 7. - 9. årgang Målgruppen for undersøgelsen var elever i 08A, 8B, 9A, 9A, 10A Undersøgelsesperiode: 16-01-2007 til 23-01-2007 Antal besvarelser ialt: Er du dreng

Læs mere

Case: genreskrivning og responsgivning

Case: genreskrivning og responsgivning Case: genreskrivning og responsgivning Det er først i februar. 6. klasse er i gang med et forløb i dansk, hvor de har læst eksempler på eventyr og i lektionerne før disse to i dag begyndte eleverne på

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

UMV 6. - 9. kl. 2010. 1 Er du glad for din skole? Ja 86 Nej 1 Ved ikke 12. 2 Er du glad for dine lærere? Ja 81 Nej 3 Ved ikke 14

UMV 6. - 9. kl. 2010. 1 Er du glad for din skole? Ja 86 Nej 1 Ved ikke 12. 2 Er du glad for dine lærere? Ja 81 Nej 3 Ved ikke 14 UMV 6. - 9. kl. 21 Lavet af AT 21 1 Er du glad for din skole? Ja 86 Nej 1 Ved ikke 12 2 Er du glad for dine lærere? Ja 81 Nej 3 Ved ikke 14 3 Er du glad for den klasse du går i? Ja 9 Nej 2 Ved ikke 6 4

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser X.20 Attraktive arbejdspladser Projektopsamling for Udvikling af ny teamstruktur på Odense Tekniske Gymnasium Skole: Odense Tekniske Gymnasium, Syddansk Erhvervsskole 1 Beskrivelse I skoleåret 2010-2011

Læs mere

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: Anvendelse af talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog

Læs mere

FÆLLES MÅL 2009 - i praksis

FÆLLES MÅL 2009 - i praksis FÆLLES MÅL 2009 - i praksis FOKUSPUNKTER MATERIALER UCN.DK - KURSER- KURSUSMATERIALER Husk. Et redskab til den professionelle lærer, der ikke lader sig styre af materialer og forlag, men har øje for undervisnings-

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Zivilcourage. Om forløbet. Forfatter. Niveau. Varighed. Lisebet Svanøe klasse. 3-5 lektioner

Zivilcourage. Om forløbet. Forfatter. Niveau. Varighed. Lisebet Svanøe klasse. 3-5 lektioner Zivilcourage Forfatter Lisebet Svanøe Niveau 9.-10. klasse Varighed 3-5 lektioner Om forløbet Forløbet Zivilcourage er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne delvist kan arbejde

Læs mere