rettigheder og 2016 MEDborGErSKAb Forløb 10. KlASSE

Transkript

1 RETTIGHEDER OG 2016 MEDBORGERSKAB Forløb 10. KLASSE

2 indhold introduktion 3 Fakta om lovgivning 5 Øvelser de seksuelle rettigheder 6 sandt eller falsk. 13 forsvar retten til fri abort. 18 Landet på genius 23 Uge Sex 2016 Sex & Samfund, 2016 ISBN nr Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Lone Smidt og Morten Emmerik Wøldike Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Stephen Monaghan, Fotosearch, Piotr Bromblik, Claudia Kent og Lars Nybøll Illustrationer og fotos s. 25: LibertyManiacs.com, To Russia with Love Denmark, Lee Wolfe og Lars Nybøll Layout: Marianne & Robin, Studio Rabies Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 2

3 Introduktion Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kærester med, og hvem der må se deres private billeder eller beskeder på mobilen. Børn og unge har også ret til ikke at blive mobbet og drillet for eksempel på grund af deres køn, deres seksualitet eller deres udseende. Kendskab til rettigheder er således et vigtigt element, både når det handler om at forebygge krænkelser, overgreb og mobning, og når det handler om at styrke børn og unges kompetencer til at kunne reagere, hvis de oplever, at deres egne eller andres rettigheder krænkes. Kendskab til rettigheder har også et demokratisk og medborgerskabsperspektiv. For at kunne deltage i det demokratiske fællesskab er det vigtigt, at man kender sine rettigheder og ved, hvordan man ad demokratisk vej kan ændre på forhold, som man ikke er tilfreds med, eksempelvis i skolen, i lokalmiljøet og i samfundet generelt. Hvis eleverne eksempelvis oplever, at der på deres skole, i lokalmiljøet eller i samfundet generelt er behov for en indsats for at reducere diskrimination i forhold til køn og seksualitet, er det vigtigt, de kender både retten til at blive hørt og retten til ikke at blive diskrimineret, og at de kender de handlemuligheder de har, hvis de gerne vil skabe forandringer på skolen, i lokalmiljøet eller i samfundet. I dette forløb sættes fokus på rettigheder og medborgerskab med afsæt i de seksuelle rettigheder og de handlemuligheder, man har, hvis man som ung vil skabe positive forandringer i forhold til krop, køn, sex og seksualitet i de små og store fællesskaber, man indgår i. Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 3

4 Fakta om lovgivning rettighedsmodellen FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDER Indeholder 30 artikler, der beskriver universelle rettigheder, som alle mennesker i hele verden har. Artiklerne dækker borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Erklæringen blev vedtaget af FN i Artiklerne er ikke juridisk bindende for landene i FN, men landene er forpligtet på at arbejde for, at alle mennesker får overholdt deres menneskerettigheder. FN s menneskerettighedsråd er med til at overvåge, om landene opfylder deres forpligtelser. FN s BØRNERETTIGHEDS- KONVENTION Børnekonventionen består af 54 artikler, der beskriver konkrete rettigheder, som børn og unge i hele verden har. Rettighederne præciserer, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer. Lande, der har underskrevet og ratificeret* konventionen, har forpligtet sig på overholde og sikre børns rettigheder gennem lovgivningen og den måde, som myndighederne (eksempelvis politi, daginstitutioner, skoler, socialforvaltninger) arbejder på. Konventionen blev vedtaget af FN i Danmark ratificerede* konventionen i DEN EUROPÆISKE MENNESKE- RETTIGHEDSKONVENTION Indeholder en række centrale borgerlige og politiske rettigheder, som er juridisk bindende for de stater, der har ratificeret* konventionen. Konventionen er et eksempel på, hvordan landene i Europarådet har forpligtet hinanden på at sikre de grundlæggende menneskerettigheder for deres borgere. Konventionen blev vedtaget i 1950 af Europarådet. En domstol er med til at kontrollere, at medlemslandene overholder menneskerettighederne. DE SEKSUELLE RETTIGHEDER De seksuelle rettigheder er formuleret af en international organisation, der hedder IPPF (International Planned Parenthood Federation ). IPPF er en global organisation, der blandt andet arbejder for at sikre og fremme seksuelle rettigheder for alle. ¹ En konvention er en traktat, som indgås mellem forskellige stater. Når en stat har ratificeret en international konvention, har staten forpligtet sig på at overholde konventionen og sikre, at landets lovgivning ikke er i modstrid med konventionens rettigheder. En konvention bliver på den måde bindende for den enkelte stat. Lande, der ikke overholder en konvention, udsætter sig for kritik fra FN og måske andre medlemslande i FN, men også egne borgere, interessegrupper og medier kan kritisere regeringen, hvis den ikke lever op til de menneskerettigheder, staten har tilsluttet sig. De seksuelle rettigheder tager udgangspunkt i Børne- og Menneskerettighederne og handler om rettigheder i forhold til krop, sex, seksualitet, privatliv og familieliv. De seksuelle rettigheder er altså også rettigheder, som de lande, der har underskrevet FN s Menneskerettighedskonvention og ratificeret¹ Børnekonventionen, er forpligtet på at sikre. Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 4

5 Fakta om lovgivning Fortsat fra forrige side Henvisninger til undervisere Engelsksproget hjemmeside for International Planned Parenthood Federation Læs om IPPF s erklæring om de seksuelle rettigheder på Læs om Menneskerettighedserklæringen, Børnekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med videre. Henvisninger til elever Læs om børn og unges rettigheder, og hvad rettighederne betyder for børn og unge i deres hverdag. Red Barnets skolewebsite om børn og unges rettigheder. Søg på seksuelle rettigheder. Find opslag om de seksuelle rettigheder i Sexikon og film om de seksuelle rettigheder under Film og Seksuelle rettigheder. Brug sexfordig.dk Inddrag sexfordig.dk i arbejdet med de seksuelle rettigheder. Eleverne kan eksempelvis gennemføre en quiz om de seksuelle rettigheder, finde informationer om rettigheder i Sexikon og se film om de seksuelle rettigheder under Film og kategorien Rettigheder. I Debatten kan eleverne selv deltage med spørgsmål eller kommentarer. I kategorien Projekt kan eleverne arbejde handlingsorienteret med et projekt om at forebygge sexmobning og skabe positive forandringer i forhold til trivslen på skolen. DE SEKSUELLE RETTIGHEDER Artikel 1: Ret til lighed, lige beskyttelse af loven og frihed fra diskrimination baseret på køn og seksualitet Det betyder: At unge har ret til ikke at blive diskriminerede på grund af deres køn og deres seksualitet, for eksempel ved at andre taler om dem i et nedsættende sprog. Artikel 2: Ret til medbestemmelse for alle, uanset køn eller seksualitet Det betyder: At unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. Artikel 3: Ret til at leve, frihed, personlig sikkerhed og kropslig integritet Det betyder: At unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. Artikel 4: Ret til privatliv Det betyder: At unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre ikke blander sig i uden væsentlig grund. Artikel 5: Ret til personlig autonomi og til retslig anerkendelse Det betyder: At unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. Og at unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Artikel 6: Ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed Det betyder: At unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. Artikel 7: Ret til sundhed og til at nyde godt af fordelene af videnskabelige fremskridt Det betyder: At unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme, og at de for eksempel har ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. Artikel 8: Ret til uddannelse og information Det betyder: At unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og at unge har ret til at kunne finde oplysninger om sex, sexsygdomme, prævention, abort mv., for eksempel på nettet. Artikel 9: Ret til selv at vælge, om man vil indgå ægteskab eller ej, om man vil stifte familie samt ret til at bestemme, om man vil have børn, hvordan, hvornår og med hvem Det betyder: At unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og at unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. Artikel 10: Ret til at staten lever op til sit ansvar Det betyder: At unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. Kilde: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 ( Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund. Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 5

6 De seksuelle rettigheder Prioriteringsøvelse Diskussionen om, hvordan de enkelte rettigheder skal placeres, er den væsentlige. Er eleverne uenige, skal de derfor opfordres til at argumentere og eventuelt søge kompromisser, de kan være tilfredse med. Dette opnås også lettere ved, at eleverne kan placere for eksempel tre eller fire retlæringsmål At eleverne kan give eksempler på, hvad de seksuelle rettigheder betyder for børn og unge. At eleverne kan give eksempler på situationer, hvor børn og unges seksuelle rettigheder henholdsvis respektereres og ikke respekteres. fag Dansk, samfundsfag, engelsk. Beskrivelse tid og materialer Tidsforbrug 1 lektion Materialer Arbejdsark med rettighedsmodel til hver elev. Arbejdsark med rettigheder til hver gruppe. En saks til hver gruppe. Underviseren forklarer eleverne, at de skal arbejde med en øvelse, der handler om seksuelle rettigheder. Indledningsvist introduceres eleverne kort til de seksuelle rettigheder og relationen mellem de seksuelle rettigheder og FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Dette gøres med afsæt i arbejdsarket med rettighedsmodellen. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper à 4-5 personer. Hver gruppe får uddelt en kopi af arbejdsarket med de 10 rettigheder, som klippes ud, så hver gruppe har 10 kort med en rettighed på hvert kort. Grupperne læser rettighederne igennem og diskuterer, hvad hver rettighed betyder. (Dette kan eventuelt gøres i fællesskab i klassen). I gruppen skal eleverne nu diskutere sig frem til, hvilke af rettighederne de finder mest væsentlige for unges liv i Danmark. Gruppen skal prioritere rettighederne i en pyramideform : Øverst lægges papiret med den rettighed, gruppen mener, er vigtigst. Herunder lægges to stykker papir, dernæst tre stykker papir og nederst fire stykker papir. Rettighederne på den nederste række er altså dem, der opleves som mindst relevant for de unges liv. tigheder ved siden af hinanden, som det er tilfældet med pyramideformen. Når alle grupper er færdige, præsenterer de deres pyramider for hinanden, og man diskuterer i fællesskab ligheder og forskelle mellem grupperne. Underviseren stiller uddybende spørgsmål til elevernes overvejelser og prioriteringer. Øvelsen afrundes med, at underviseren faciliterer en fælles dialog om børn og unges seksuelle rettigheder. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Er dette rettigheder, som alle unge i Danmark har i dag? Gælder disse rettigheder kun for unge eller for alle mennesker? Er der nogen rettigheder, I synes, der mangler? Hvilke af disse rettigheder oplever eleverne oftest bliver overtrådt i deres eget liv? Hvilke af disse rettigheder oplever unge i Danmark, at de i særlig grad får opfyldt? Hvad kan man gøre for at sikre, at unge ikke får overtrådt deres seksuelle rettigheder? Abort er lovligt i Danmark, men ikke i alle andre lande. Hvad tænker I om det? Homoseksualitet er ulovligt i nogle lande. Hvad tænker I om det? Fortsættes på næste side Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 6

7 de seksuelle rettigheder. Prioriteringsøvelse Fortsat fra forrige side Hvis unge har ret til at bestemme over deres egen krop, betyder det så også, at de har ret til at bestemme, hvilket tøj de går i, eller om de vil pierces/tatoveres/ have fjernet hår på ben, kønsdele med videre? Hvis unge har ret til et privatliv, betyder det så også, at forældrene ikke må kigge i deres børns mails/telefoner/chatprofiler eller gå Hvilke handlemuligheder har man som ung, hvis man oplever, at ens egne eller andres rettigheder bliver krænket? (Tag eventuelt ét eksempel ad gangen for eksempel, hvis retten til at bestemme over egen krop bliver krænket). tips til underviseren På sexfordig.dk under Film og kategorien Rettigheder findes film om de seksuelle rettigheder, som eleverne kan arbejde sammen om i mindre grupper. Øvelsen kan kombineres med øvelsen Dine rettigheder fra forløbet "Grænser". Øvelsen tager afsæt i to korte film om rettigheder, som findes på sexfordig.dk. Til at fortsætte dialogen om retten til privatliv kan klippene Unge værner om privatlivet på Facebook og Forældre holder øje på Facebook fra dr.dk/grænser inddrages. Øvelsen om rettigheder kan indgå i et projektforløb i fagene samfundsfag og engelsk, hvor eleverne kan undersøge og sammenligne fakta om de unges seksuelle vilkår, rettigheder og handlemuligheder i Danmark og engelsksprogede lande i Europa eller Afrika. Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 7

8 de seksuelle rettigheder. Prioriteringsøvelse ARBEJDSARK de seksuelle rettigheder 1. Unge har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af deres køn og deres seksualitet. 2. Unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. 4. Unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre eller andre voksne ikke blander sig i uden væsentlig grund. 3. Unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. 5. Unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Det betyder eksempelvis, at unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. Fortsættes på næste side Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 8

9 de seksuelle rettigheder. Prioriteringsøvelse Fortsat fra forrige side 6. Unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. 9. Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. 7. Unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme. De har også ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. 10. Unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. 8. Unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og unge har ret til at kunne finde oplysninger om blandt andet sex, sexsygdomme, prævention og abort, for eksempel på nettet. Kilde: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 ( Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund. Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 9

10 de seksuelle rettigheder. Prioriteringsøvelse ARBEJDSARK de seksuelle rettigheder Fakta om de seksuelle rettigheder Alle børn og unge i Danmark har en række rettigheder, som den danske stat har forpligtet sig til at overholde og sikre eksempelvis gennem lovgivningen og gennem den måde, myndighederne arbejder på. Disse rettigheder er beskrevet i Børnekonventionen. Børnekonventionen og Børns Rettigheder udspringer af FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder, som er rettigheder alle mennesker over hele verden har. På baggrund af Børne- og Menneskerettighederne har organisationen IPPF (International Planned Parenthood Federation) formuleret det, der kaldes de seksuelle rettigheder. De seksuelle rettigheder er rettigheder, der handler om krop, seksualitet, sundhed, privatliv og familieliv. De seksuelle rettigheder er også forankret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som modsat FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder er juridisk bindende for Danmark og de andre lande i Europarådet. Hvis du vil vide mere om børn og unges rettigheder Du kan læse mere om de seksuelle rettigheder på: Søg på seksuelle rettigheder. Find opslag om de seksuelle rettigheder i Sexikon, og se film om de seksuelle rettigheder under Film og Seksuelle rettigheder. Du kan læse mere om Børnekonventionen på: I Rettighedsmodellen i dette afsnit har vi skitseret sammenhængen mellem FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, Børnekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og De seksuelle rettigheder. Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 10

11 de seksuelle rettigheder. Prioriteringsøvelse rettighedsmodellen FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDER Indeholder 30 artikler, der beskriver universelle rettigheder, som alle mennesker i hele verden har. Artiklerne dækker borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Erklæringen blev vedtaget af FN i Artiklerne er ikke juridisk bindende for landene i FN, men landene er forpligtet på at arbejde for, at alle mennesker får overholdt deres menneskerettigheder. FN s menneskerettighedsråd er med til at overvåge, om landene opfylder deres forpligtelser. FN s BØRNERETTIGHEDS- KONVENTION Børnekonventionen består af 54 artikler, der beskriver konkrete rettigheder, som børn og unge i hele verden har. Rettighederne præciserer, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer. Lande, der har underskrevet og ratificeret* konventionen, har forpligtet sig på overholde og sikre børns rettigheder gennem lovgivningen og den måde, som myndighederne (eksempelvis politi, daginstitutioner, skoler, socialforvaltninger) arbejder på. Konventionen blev vedtaget af FN i Danmark ratificerede* konventionen i DEN EUROPÆISKE MENNESKE- RETTIGHEDSKONVENTION Indeholder en række centrale borgerlige og politiske rettigheder, som er juridisk bindende for de stater, der har ratificeret* konventionen. Konventionen er et eksempel på, hvordan landene i Europarådet har forpligtet hinanden på at sikre de grundlæggende menneskerettigheder for deres borgere. Konventionen blev vedtaget i 1950 af Europarådet. En domstol er med til at kontrollere, at medlemslandene overholder menneskerettighederne. DE SEKSUELLE RETTIGHEDER De seksuelle rettigheder er formuleret af en international organisation, der hedder IPPF (International Planned Parenthood Federation ). IPPF er en global organisation, der blandt andet arbejder for at sikre og fremme seksuelle rettigheder for alle. ¹ En konvention er en traktat, som indgås mellem forskellige stater. Når en stat har ratificeret en international konvention, har staten forpligtet sig på at overholde konventionen og sikre, at landets lovgivning ikke er i modstrid med konventionens rettigheder. En konvention bliver på den måde bindende for den enkelte stat. Lande, der ikke overholder en konvention, udsætter sig for kritik fra FN og måske andre medlemslande i FN, men også egne borgere, interessegrupper og medier kan kritisere regeringen, hvis den ikke lever op til de menneskerettigheder, staten har tilsluttet sig. De seksuelle rettigheder tager udgangspunkt i Børne- og Menneskerettighederne og handler om rettigheder i forhold til krop, sex, seksualitet, privatliv og familieliv. De seksuelle rettigheder er altså også rettigheder, som de lande, der har underskrevet FN s Menneskerettighedskonvention og ratificeret¹ Børnekonventionen, er forpligtet på at sikre. Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 11

12 de seksuelle rettigheder. Prioriteringsøvelse DE SEKSUELLE RETTIGHEDER Artikel 1: Ret til lighed, lige beskyttelse af loven og frihed fra diskrimination baseret på køn og seksualitet Det betyder: At unge har ret til ikke at blive diskriminerede på grund af deres køn og deres seksualitet, for eksempel ved at andre taler om dem i et nedsættende sprog. Artikel 2: Ret til medbestemmelse for alle, uanset køn eller seksualitet Det betyder: At unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. Artikel 3: Ret til at leve, frihed, personlig sikkerhed og kropslig integritet Det betyder: At unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. Artikel 4: Ret til privatliv Det betyder: At unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre ikke blander sig i uden væsentlig grund. Artikel 5: Ret til personlig autonomi og til retslig anerkendelse Det betyder: At unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. Og at unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Artikel 6: Ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed Det betyder: At unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. Artikel 7: Ret til sundhed og til at nyde godt af fordelene af videnskabelige fremskridt Det betyder: At unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme, og at de for eksempel har ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. Artikel 8: Ret til uddannelse og information Det betyder: At unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og at unge har ret til at kunne finde oplysninger om sex, sexsygdomme, prævention, abort mv., for eksempel på nettet. Artikel 9: Ret til selv at vælge, om man vil indgå ægteskab eller ej, om man vil stifte familie samt ret til at bestemme, om man vil have børn, hvordan, hvornår og med hvem Det betyder: At unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og at unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. Artikel 10: Ret til at staten lever op til sit ansvar Det betyder: At unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. Kilde: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 ( Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund. Fortsættes på næste side Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 12

13 Sandt eller falsk om unges rettigheder Spil læringsmål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne kan give eksempler på handlemuligheder, hvis børn og unges rettigheder krænkes. fag Dansk, samfundsfag. Forberedelse Arbejdsarkene kopieres. Underviseren kan eventuelt klippe spørgsmålskort og sandt-/falsk-kort ud på forhånd. tid og materialer Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Papir og blyant til hver spilleder. Sakse til hver gruppe. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de i grupper skal spille et spil, der hedder Sandt eller falsk om børn og unges rettigheder. Inden spillet sættes i gang, taler underviseren med eleverne, om de kender til Børnekonventionen og børn og unges rettigheder. Eleverne skal vide, at Børnekonventionen består af en lang række rettigheder, som børn og unge har, og som størstedelen af FN s medlemslande har forpligtet sig til at overholde. Rettighederne præciserer, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer. Dette spil handler om de af Børnekonventionens rettigheder, der siger noget om børn og unges rettigheder i forhold til kroppen, sundhed, sex og seksualitet. Spillet handler også om nogle af de love, der kan relateres til børns rettigheder og temaerne omkring krop, sex og seksualitet. I hver gruppe skal der være én spilleder og 2-4 spillere. Spillederen får udleveret arbejdsarket med spørgsmålskortene, og spillerne får udleveret arbejdsarket med sandt-/falsk-kort. Kortene klippes ud, så hver spiller har et sandt-kort og et falskkort. Spillederen klipper spørgsmålskortene ud. Spørgsmålskortene lægges i en bunke med teksten nedad. Spillet indledes med, at spillederen vender et spørgsmålskort og læser udsagnet på kortet højt. Spillerne vurderer, om udsagnet er sandt eller falsk, og hver spiller markerer sin stillingtagen ved at lægge det kort, der svarer til deres vurdering, midt på bordet. Underviseren gør opmærksom på, at spillerne skal lægge deres kort med teksten nedad, indtil alle har vurderet, hvorefter alle vender deres kort på én gang. Spillederen fortæller spillerne, om udsagnet er sandt eller falsk og læser den tilhørende tekst højt. Spillederen noterer 1 point til de spillere, der svarede rigtigt, og 0 point til de spillere, der svarede forkert. Til hvert spørgsmål er der knyttet en opgave, der lægger op til refleksion og dialog omkring rettighederne og lovgivningen og de handlemuligheder man har, hvis rettighederne krænkes. Efter at spillederen har noteret spillernes point, læser spillederen opgaven højt. Fortsættes på næste side tips til underviseren Øvelsen handler om Børnekonventionen og De seksuelle rettigheder. Som en del af denne øvelse kan eleverne undersøge, hvilke artikler i Børnekonventionen og De seksuelle rettigheder, der relateres til i øvelsen. I det indledende afsnit til emnet om medborgerskab og rettigheder kan du finde henvisninger til Børnekonventionen og De seksuelle rettigheder for både undervisere og elever. Dialogen omkring de opgaver, der er knyttet til spørgsmålene, kan være med til at styrke arbejdet med øvelsens mål omkring øget kendskab og handlemuligheder i forhold til Børnekonventionen. For at kvalificere elevernes arbejde med opgaverne kan ansvaret for at fremlægge overvejelser over de enkelte opgaver fordeles blandt grupperne, inden spillet går i gang. Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 13

14 sandt eller falsk om unges rettigheder. spil Fortsat fra forrige side Spillederen tager noter til gruppens diskussion med henblik på at præsentere overvejelserne for resten af klassen i en opsamlende dialog. Herefter læses et nyt udsagn op, og spillet fortsætter efter samme procedure, til alle spørgsmålskort er læst højt. Den eller de spillere, der har fået flest point, har vundet spillet. Som afslutning på spillet samles der op i plenum. Underviseren kan vælge at gennemgå alle spørgsmål og opgaver eller udvælge de spørgsmål og opgaver, som underviseren finder mest relevant at tale om i fællesskab. Herudover kan der i opsamlingen tages afsæt i følgende spørgsmål: Var der nogle svar, der overraskede jer? Hvilke nye ting om indholdet i Børnekonventionen, har I lært i dag? Hvilke overvejelser over betydningen af Børnekonventionen, synes I, er særlig vigtige? Hvilke eksempler på, hvordan børn og unge kan bruge rettighederne i deres hverdag kan I nævne? Hvilke eksempler på, at børn og unge ikke får respekteret deres rettigheder, tænker I, der er i Danmark? Hvilke handlemuligheder har man, hvis man oplever, at én selv eller nogen, man kender, får krænket sine rettigheder? Hvilke handlemuligheder har man, hvis man som ung gerne vil påvirke lovgivningen i Danmark med henblik på at styrke børn og unges rettigheder? Hvad kan I som unge i Danmark gøre for at være med til at sikre, at børn og unges rettigheder respekteres og overholdes? (I klassen, skolen, lokalmiljøet, samfundet?) Hvilke udfordringer og dilemmaer tænker I, der er i forhold til overholdelse af børn og unges rettigheder i andre dele af verden? Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 14

15 sandt eller falsk om unges rettigheder. spil arbejdsark Sandt eller falsk om unges rettigheder Børnekonventionen er en lov. Er det sandt eller falsk? Svar: Falsk Børnekonventionen er ikke en lov, der fortæller, hvad det enkelte menneske må og ikke må inden for lovens rammer. Børnekonventionen er en international traktat, som giver retningslinjer for, hvordan lande i verden skal behandle børn. Danmark har forpligtet sig til at overholde Børnekonventionens retningslinjer i den danske lovgivning. Det betyder også, at Danmark eksempelvis er forpligtet til at lave love, der sikrer, at Børnekonventionen overholdes. Lande, der ikke overholder Børnekonventionen, kan fordømmes og kritiseres af andre lande og af Børnekomitéen. Børnekomitéen består af internationale børneeksperter, der vejleder landene i at ændre og forbedre forhold, som ikke er i overensstemmelse med Børnekonventionen. Opgave: Hvilke konkrete eksempler på børnerettigheder kender I? Forældre må kigge i unges mobilbeskeder og profiler på nettet, hvis de er nysgerrige efter at vide, hvem de unge skriver med. Er det sandt eller falsk? Svar: Falsk. Ifølge Børnekonventionen har børn og unge ret til privatliv. Forældre må derfor ikke kigge i deres børns telefoner, bare fordi de er nysgerrige, eller fordi de vil blande sig i, hvad deres børn laver. Forældre må dog gerne rådgive og vejlede deres børn i forhold til børnenes privatliv eksempelvis for at forhindre, at børnene gør noget, der er farligt eller ulovligt. Retten til privatliv rejser nogle dilemmaer, for børn og unge har også ret til beskyttelse mod for eksempel misbrug og overgreb, og forældre har pligt til at beskytte deres børn. I særlige situationer, hvor forældre har en begrundet mistanke om, at børnene har brug for støtte eller hjælp til at håndtere en kommunikation, kan det derfor være i orden, at forældre tjekker deres børns mobilbeskeder. Opgave: Find på to gode råd til forældre om, hvordan de kan vejlede og tale med deres børn omkring god kommunikation på mobilen og internettet. 3. Børn og unge har ret til seksualundervisning og rådgivning om sex, seksualitet og prævention. Er det sandt eller falsk? Svar: Sandt. Retten til seksualundervisning kommer til udtryk i Folkeskoleloven. Ifølge den er der lovpligtig seksualundervisning i klasse. Børnekonventionen fastslår desuden, at børn og unge har ret til information og oplysning. Børn og unge har også ret til viden om sundhed og til at få støtte i at bruge denne viden. Rådgivning om sex, seksualitet og prævention er viden, der skal være med til at sikre børn og unges seksuelle sundhed. Opgave: Find én konkret ide til, hvad børn og unge i Danmark selv kan gøre for at sikre, at de får opfyldt deres ret til seksualundervisning. 4. Danmark er det land i Norden, hvor børn og unge har det største kendskab til deres rettigheder? Er det sandt eller falsk? Svar: Falsk. Ifølge en UNICEF-undersøgelse fra 2010 er Finland det land i Norden, hvor børn og unge har det bedste kendskab til børns rettigheder, mens Danmark er det nordiske land, hvor børnene har det dårligste kendskab til deres rettigheder. Opgave: Giv to gode grunde til, at børn og unge bør kende deres rettigheder. Fortsættes på næste side... Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 15

16 sandt eller falsk om unges rettigheder. spil Fortsat fra forrige side Ifølge Børnekonventionen skal man være 15 år, før man må have sex? Er det sandt eller falsk? Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. Er det sandt eller falsk? Svar: Falsk. I Børnekonventionen står der ikke noget om forholdet mellem alder og sex. Det gør der derimod i den danske straffelov. I straffeloven står der, at den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år. Det vil sige, at hvis man er under 15 år og går i seng med én, der er over 15 år, så har personen, der er over 15 år, gjort noget ulovligt. Denne lov er lavet for at beskytte børn mod seksuelle overgreb. Det er forbudt for en voksen, der står i et autoritetsforhold til en ung under 18 år, at have sex med den unge. Dette gælder for eksempel, hvis man er den unges forælder, stedforælder, plejeforælder, værge, lærer, pædagog, træner og så videre. Det gælder også, hvis den unge er over 15 år og selv gerne vil have sex med den voksne. Opgave: Giv to eksempler på situationer, hvor det er vigtigt, man som ung kender til straffelovens bestemmelser om den seksuelle lavalder. Svar: Sandt. Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. Det betyder blandt andet, at børn og unge har ret til at sætte egne grænser for, hvem der må røre ved deres krop. I følge Børnekonventionen har staten (eksempelvis regeringen, folketinget, kommunen, skolen, politiet) pligt til at beskytte børn og unge mod enhver form for krænkelse, fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb. Opgave: Find to eksempler på situationer, hvor det er vigtigt at børn og unge kender retten til at bestemme over egen krop. 7. Ifølge Børnekonventionen må forældre gerne slå deres børn, hvis de har god grund til det. Er det sandt eller falsk? Svar: Falsk. I Danmark er det strafbart at slå børn. Hverken forældre eller nogen anden må altså slå børn. Ifølge Børnekonventionen er staten (eksempelvis regeringen, folketinget, kommunen, skolen, politiet) forpligtet til at forebygge og beskytte barnet mod alle former for mishandling. Opgave: Giv eksempler på, hvem man kan tale med, hvis man som ung finder ud af, at børn eller unge, man kender, bliver slået eller behandlet dårligt af deres forældre eller andre voksne. 8. I Danmark kan man selv bestemme, om man vil have abort, hvis man er 15 år og bliver uønsket gravid. Er det sandt eller falsk? Svar: Falsk. I Danmark kan man få en abort inden for de første 12 uger af graviditeten. Men er man under 18 år, skal man have sine forældres samtykke det vil sige forældrenes tilladelse. Der er dog en helt særlig mulighed for, at unge under 18 år kan søge om tilladelse til abort uden forældrenes samtykke. Det er typisk tilfælde, hvor man ikke har kontakt til sine forældre, eller man ikke tør fortælle det til sine forældre, fordi man er bange for at blive udstødt af familien eller blive udsat for fysisk eller psykisk vold. Er man i den situation, kan man eksempelvis tale med en sundhedsplejerske på skolen eller med sin læge. De har begge tavshedspligt og må derfor ikke sige noget til forældrene. Opgave: Giv to eksempler på, hvilke andre voksne, man kan tale med, hvis man selv eller ens kæreste er blevet uønsket gravid, og man ikke har lyst til at tale med sine forældre. Fortsættes på næste side... Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 16

17 sandt eller falsk om unges rettigheder. spil Fortsat fra forrige side Unge har ret til selv at bestemme, hvem de vil være kærester med. Er det sandt eller falsk? Børn og unge har ret til at blive inddraget i situationer, der handler om deres sundhed. Er det sandt eller falsk? Svar: Sandt. Som ung har man selv ret til at bestemme, om man vil have en kæreste og i så fald, hvem man vil være kærester med. Forældre må dog gerne vejlede én i forhold til, hvordan man er kærester, og hvad man laver sammen med sin kæreste. Retten til selv at bestemme, hvem man vil være kærester med, betyder også, at man selv må bestemme, om man vil være kærester med én af eget køn eller med én af det andet køn. Børnekonventionen præciserer i den forbindelse, at unge har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af deres seksualitet, eksempelvis ved, at andre taler om dem i et nedsættende sprog. Opgave: Giv et eksempel på, hvordan man på jeres skole kan sikre, at alle unge selv kan bestemme, hvem de vil være kærester med uden at de bliver drillet eller diskrimineret. Svar: Sandt. Børn og unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til spørgsmål, der handler om deres sundhed. Ifølge Børnekonventionen har børn og unge desuden ret til adgang til sundhedsydelser og lægehjælp, der kan styrke deres sundhed og trivsel. Det gælder også den seksuelle sundhed og trivsel. Retten til at blive inddraget gælder også i andre vigtige beslutninger, der har betydning for børn og unges liv. Eksempelvis i situationer, hvor myndighederne skal træffe afgørelser, der har betydning for børn og unges liv. Opgave: Giv to eksempler på, hvorfor det er vigtigt, at børn og unge bliver hørt, når det gælder deres egen sundhed. 11. Unge har ret til at udforske deres seksualitet. Er det sandt eller falsk? Svar: Sandt. Alle børn og unge har ret til at være den, de er og den, de føler sig som. Ifølge Børnekonventionen har alle børn og unge ret til et privatliv også på det seksuelle område. Det betyder, at man som ung har ret til at udforske sin seksualitet og at lære sig selv bedre at kende på det seksuelle område. Opgave: Giv et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at sikre unges ret til at udforske deres seksualitet. 12. Forældre, værger og andre voksne medlemmer af familien skal sikre, at børns rettigheder overholdes. Er det sandt eller falsk? Svar: Falsk. Børnekonventionen er ikke bindende for eksempelvis forældre eller andre medlemmer i familien. Det er staten, det vil sige regeringen, folketinget og myndighederne (for eksempel kommunen, skolen og politiet), der har ansvaret for, at Børnekonventionen overholdes. Hvis man som barn eller ung synes, at Børnekonventionen ikke bliver overholdt, kan man eksempelvis ringe eller skrive til Børnekontoret hos Ombudsmanden. Opgave: Find et andet eksempel på, hvad man som ung kan gøre, hvis man oplever, at ens egne eller andres rettigheder ikke overholdes. Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 17

18 Forsvar retten til fri abort Gruppearbejde læringsmål At eleverne kan give eksempler på, hvad retten til fri abort har betydet for kvindens ret til at bestemme over sin egen krop. At eleverne kan udtrykke deres egne holdninger til abort på baggrund af faktuel viden om abort herunder abortlovgivningens historie i Danmark. fag Dansk, samfundsfag, naturfag, engelsk. tid og materialer Tidsforbrug Cirka 1-2 lektioner Materialer Arbejdsark til øvelsen. Beskrivelse Eleverne inddeles i mindre grupper, og alle elever får et eksemplar af arbejdsarket med artiklen Abort under ansvar. I grupperne læser eleverne artiklen igennem og understreger alle argumenter for og imod abort. Gruppen gennemgår herefter argumenterne i fællesskab. De kan eventuelt skrive argumenterne for og imod på henholdsvis højre og venstre side af et papir, som de har foldet på midten. På baggrund af gruppearbejdet skal hver elev skrive 2-3 linjer, der udtrykker elevens syn på retten til fri abort. Eleverne fremlægger deres synspunkter for hinanden i gruppen eller for hele klassen, og synspunkterne hænges eventuelt op i klassen. Herefter gennemgår underviseren artiklens hovedpointe om, at argumenterne i abortdebatten hænger sammen med den aktuelle samfundsmæssige situation. Der kan eventuelt tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Overrasker denne sammenhæng eleverne? Hvilke dilemmaer er der i abortdebatten i dag? Hvordan tror eleverne, at loven om den fri abort ser ud om 30 år, hvis den fortsat hænger sammen med den samfundsmæssige situation på det tidspunkt? Efter diskussionen uddeles øvelsens andet arbejdsark til eleverne, og opgaven på arket gennemgås. Med udgangspunkt i deres viden fra artiklen og fra faktaboksene på arbejdsarket skal eleverne herefter i grupper forestille sig, at de er en politiker, der skal forsvare retten til fri abort i et brev til en abortmodstander. Underviseren kan eventuelt sætte nogle rammer op for arbejdet med brevet, for eksempel længde, form, tid til skrivningen med videre. Når alle grupper er færdige, læser de deres breve højt for hinanden. Underviseren samler op på brevene med spørgsmål som for eksempel: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem politikernes argumenter? Oplevede I nogen udfordringer i forhold til at skulle skrive et svar til en abortmodstander? Hvilke? Fortsættes på næste side tips til underviseren Det er vigtigt, at der er plads til forskellige holdninger til abort i klassen. Det er underviserens opgave at udfordre og stille nysgerrige spørgsmål til eleverne ikke at pådutte dem en bestemt holdning. Det er derfor også vigtigt at skelne mellem den del af øvelsen, hvor eleverne skal give udtryk for deres egne holdninger, og den del af øvelsen, hvor eleverne skal agere politikere, der forsvarer den danske lovgivning. På tværs af dansk, engelsk og samfundsfag kan der arbejdes videre med retten til den fri abort i et historisk og globalt perspektiv: Hvordan ser abortlovgivningen ud i andre lande? Hvordan hænger abortlovgivningen i andre lande sammen med den aktuelle samfundsmæssige situation i disse lande? Hvad betyder manglen på retten til fri abort for kvinders situation i andre lande? Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 18

19 Forsvar retten til fri abort. Gruppearbejde Fortsat fra forrige side Ville I have svaret anderledes, hvis det var jer selv, der skulle tage stilling til de spørgsmål, abortmodstanderen skriver? Hvilke dilemmaer, synes I, er de mest centrale dilemmaer at være opmærksom på i abortdebatten? Hvilke pointer fra abortdebatten gennem tiden, synes I, er allervigtigst at huske, når man diskuterer retten til fri abort? Har arbejdet med denne opgave ændret noget i forhold til det syn på abort, I skrev i det indledende arbejde? Hvad og hvorfor? tips til underviseren Find inspiration i temaet om abort på og søg information på Sex & Samfunds hjemmeside om abort Find film og undervisningsmateriale om abortens og abortlovgivningens historie i Danmark på er Aarhus Universitets hjemmeside med tilgængelig viden om Danmarkshistorien. Her findes artikler og andet kildemateriale, der kan kvalificere et historisk og samfundsfagligt perspektiv på debatten om retten til den fri abort. Find flere atikler om abort på Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 19

20 Forsvar retten til fri abort. Gruppearbejde arbejdsark Forsvar retten til fri abort Abort under ansvar Af Michael G. Madsen, Sex & Samfund Debatten om abort har ændret sig gennem tiden. I 1930 erne handlede det om at få født så mange gode og sunde samfundsborgere som muligt og derfor undgå børn med mentalt eller fysisk handicap. I 1970 erne begyndte man at se på moderens sociale baggrund og barnets opvækstmuligheder, og i vore dage er det især argumentet om det ufødte barns ret til liv, der præger abort-debatten. Historien viser kort sagt, at alting ændrer sig, så retten til abort i Danmark kan ikke tages for givet, mener historiker Sniff Andersen Nexø. Umiddelbart lyder den 1. oktober 1973 som enhver anden dato, men for danske kvinder har denne dato en helt særlig betydning. Det var nemlig den dag, at den danske abortlov trådte i kraft og gjorde det lovligt at få abort til og med 12. uge i graviditeten. - For kvinder, der var i den fødedygtige alder i 1973, kom loven som en kæmpe lettelse. De slap for at skulle føde uønskede børn, men kunne i stedet beslutte, at denne her graviditet ikke var meningen. Og samtidig kunne de nyde deres seksualitet og sexliv uden angst og bæven for at blive gravide, forklarer historiker Sniff Andersen Nexø fra Københavns Universitet. Hun har lavet et forskningsprojekt om dansk abortpolitik i 1970 erne og 1930 erne. I den forbindelse har hun studeret debatten og de politiske dagsordener, som var i Danmark forud for den første svangerskabslov, som kom i 1937, og abortloven, som kom i Og argumenterne i abort-debatten har klart ændret sig gennem tiden, mener hun erne: Vi ønsker sunde samfundsborgere I 1930 erne handlede debatten om graviditet og eventuel abort blandt andet om at undgå, at der blev født børn med handicap. Desuden var man stærkt bekymret over de faldende fødselsrater. Man talte direkte om en befolkningskrise og mente, at det ville blive endnu værre, hvis der blev åbnet op for nemmere adgang til abort. - Dengang anså man det nærmest som givet fra naturens hånd, at alle kvinder var skabt til at blive mødre og havde modergenet i sig. Den slags var slet ikke til diskussion. Til gengæld var man fra en samfundsmæssig betragtning interesserede i, at der blev født så mange sunde og gode børn som muligt, som kunne være til gavn for samfundet. Derfor gav man blandt andet adgang til abort, hvis barnet havde et fysisk eller mentalt handicap. På den måde var debatten om abort klart præget af de teorier om racehygiejne (se faktaboksen), som herskede på den tid, forklarer Sniff Andersen Nexø erne: Barnet skal have en sund opvækst I 1970 erne var abort-debatten imidlertid vendt fra det rent fysiske og mentale til det sociale. - Man mente nu, at det ikke var nok, at barn blev født uden handicap. For at blive en god samfundsborger skulle det også have en god opvækst og vokse op i et godt miljø, siger Sniff Andersen Nexø. Hun er ikke i tvivl om, at friheds-aspektet spillede en stor rolle for kvinderne, da Abortloven endelig blev gennemført i 1973: - I virkeligheden hed loven jo Lov om adgang til svangerskabsforebyggelse, men i daglig tale omtales det altid som Lov om fri abort, fordi den af mange forbindes med en kæmpe frihed. Hvis man for eksempel kigger på kvindebevægelsen, så handlede loven jo netop om frihed for kvinderne til at bestemme over deres egen krop herunder deres egen reproduktivitet, fastslår Sniff Andersen Nexø. For politikerne handlede 1973-loven imidlertid om andet end bare frihed. - På den ene side ønskede man at give mere frihed på området, men det var en frihed forbundet med ansvar. Friheden skulle følges af ansvarlighed og familieplanlægning, så enhver graviditet var velplanlagt og velovervejet. Med abortloven fulgte derfor en række samfundsbestemte forestillinger om, at der er masser af situationer, hvor en kvinde ikke bør sætte et barn i verden. - Det kunne være, at der manglede en far til barnet, at kvinden ikke havde økonomi, bolig eller uddannelse til at kunne have et barn, eller at hun ikke havde kærlighed eller moderskabsevner i forhold til at få et barn. Og selv i vore dage har mange af disse normer overlevet i kvinders måde at forklare deres abort på, forklarer Sniff Andersen Nexø. Fortsættes på næste side Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 20

21 Forsvar retten til fri abort. Gruppearbejde Fortsat fra forrige side 2011: Fædrene er blevet synlige i abort-debatten Til gengæld var argumentet om fosterets/barnets ret til liv ikke en del af abort-debatten hverken i 1930 erne eller 1970 erne. - Det er først nu, at dét argument har fået en central rolle. En stor del af forklaringen er uden tvivl den moderne ultralydsteknik, der gør, at man allerede på et tidligt tidspunkt ret tydeligt kan se fostret derinde i maven. Det er et meget kraftfuldt billede, som hele den amerikanske Pro-Life bevægelsen har udnyttet, mener Sniff Andersen Nexø. Pro-Life er en talstærk amerikansk bevægelse, som alene i 2011 har medvirket til at få gennemført 162 nye anti-abortlove i amerikanske stater. Endvidere har mændene fået langt større vægt i abortdebatten. - I 30 erne var det udelukkende et økonomisk forsørgelsesproblem, hvis en mand ikke ville vedkende sig barnet. Og i 70 erne var fraværet af en far noget, der indikerede abort, fordi det ville give barnet en dårligere social opvækst. - Nu oplever man imidlertid, hvordan mændene træder frem med argumentet om, at godt nok sker graviditeten i kvindens mave, men at det også er deres barn og gener. Det er noget, som jeg tror, vil fylde meget mere i debatten fremover, ligesom fædres rettigheder også i stigende grad fylder i skilsmissesager, siger Sniff-Andersen Nexø. Abortretten er ikke en naturlov Selv om retten til abort har været en realitet i Danmark i over 38 år, mener Sniff Andersen Nexø ikke, at man skal tage den for givet. - Som historiker er jeg pinligt bevidst om, at ingenting kommer af sig selv. Abortretten er ikke givet fra naturens hånd. Den skabes i det samfundsmæssige og kulturelle spil. Så den er der, fordi nogle har kæmpet aktivt for den, men den er der kun så længe, at der er et politisk flertal for den. Så selv om den på den ene side er en meget normbestemt størrelse, så viser historien jo, at alting også normer forandrer sig over tid, konkluderer hun. RACEHYGIEJNE Teorierne om racehygiejne går kort fortalt ud på, at man forsøger at forbedre eller forædle en hel befolkning. Det sker ved at begrænse forskellige grupper, man betragter som uønskede, i at få børn. Det kan for eksempel være mennesker med et handicap, alkoholikere eller homoseksuelle. Og omvendt opfordrer man så de grupper, man gerne vil have videreudvikler sig, til at få børn. Teorierne om racehygiejne var ikke mindst fremme i første halvdel af 1900-tallet, hvor de blandt andet blev brugt som grundlag for nazisternes jødeudryddelser. I 1933 indførte Tyskland således en lov, som gav staten ret til at tvangssterilisere blandt andet arveligt syge (for eksempel blinde, døve, folk med epilepsi med mere). Man regner med at over blev tvangssteriliseret som følge af loven. I 1935 indførte Tyskland yderligere en lov, der pålagde folk at blive undersøgt hos lægen og få bekræftet, at de ville kunne få raske børn, inden de fik tilladelse til at gifte sig. Det hører også med til historien, at Danmark faktisk var det første europæiske land, der åbnede for legal adgang til racehygiejnisk sterilisation. Det skete allerede i 1929 altså flere år før de tyske love. Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 21

22 Forsvar retten til fri abort. Gruppearbejde arbejdsark Forsvar retten til fri abort Kære Politiker! Hvordan kan retten til at bestemme over sin egen krop være vigtigere end retten til liv? Og hvad med den mand, der er far til det barn, som ikke bliver født, fordi kvinden vælger en abort? Har han ikke noget at skulle have sagt? Hvad nu hvis han gerne vil være far? Jeg ser frem til at høre dit svar Med venlig hilsen En abortmodstander Opgave: Skriv et svar! Forestil jer, at I er en dansk politiker, der går ind for retten til fri abort, fordi I mener, at man som kvinde har ret til at bestemme over sin egen krop. I bakker derfor op om den danske abortlov fra I har modtaget et brev fra en abortmodstander, som I som politiker skal svare på. Skriv et brev til abortmodstanderen, hvor I besvarer hans spørgsmål. I skal argumentere for jeres svar med konkrete eksempler på, hvorfor I mener, det er vigtigt at bevare retten til den fri abort. I skal lægge særlig vægt på, hvad retten til fri abort har betydet for kvinders ret til at bestemme over sin egen krop. I kan hente inspiration i artiklen Abort under ansvar og i faktaboksene her på arket. Svangerskabsloven af 1937 For første gang blev det muligt at få fortaget en legal abort, hvis: Graviditeten betød alvorlig fare for kvindens liv eller helbred. Kvinden var blevet gravid i forbindelse med en voldtægt. Der var risiko for, at barnet var arveligt belastet med et psykisk eller fysisk handicap. Lov om svangerskabsafbrydelse af 13. juni 1973 Alle kvinder har ret til at få foretaget abort inden udgangen af graviditetens 12. uge. Hvis man er under 18 år, skal forældrene give deres samtykke. Hvis graviditeten medfører fare for kvindens liv og helbred, kan en abort foretages efter graviditetens 12. uge. Et særligt samråd kan give tilladelse til abort efter graviditetens 12. uge, hvis der for eksempel er fare for, at barnet får en alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, hvis graviditeten skyldes voldtægt eller incest, eller hvis moren af forskellige årsager ikke kan give barnet omsorg på en forsvarlig måde. Det mener Sex & Samfund Den private organisation Sex & Samfund forsvarer retten til abort både i Danmark og i resten af verden. Abort er en del af kvinders ret til at bestemme over deres egen krop. Alle kvinder bør have adgang til legale, sikre aborter. Abort handler om at beslutte, om man vil være forældre ikke om at vælge et foster fra på grund af handicaps, forkert køn og så videre. Derfor støtter Sex & Samfund den danske abortgrænse på 12 uger. Det er vigtigt, at alle unge undervises i prævention og abort, hvis antallet af aborter skal begrænses. Værd at vide om abort Ifølge gældende dansk lovgivning betragtes det ufødte barn først som et barn efter 22. uge. Før retten til den fri abort blev indført i 1973, blev der foretaget et stort antal illegale aborter i Danmark, som i mange tilfælde blev udført under risikable og utrygge forhold. De kunne betyde alvorlige mén og i de værste tilfælde døden for kvinden. Der findes mange lande i verden, hvor man ikke har ret til abort. Det fører til et stort antal illegale og usikre aborter. Hvert år dør kvinder, og flere hundrede tusinder får varige mén rundt om i verden som følge af usikre aborter. Uge Sex Rettigheder og medborgerskab klasse 22