Evaluering af Videnscenter om Alkohol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Videnscenter om Alkohol"

Transkript

1 Evaluering af Videnscenter om Alkohol 2002 Birgit Munkholm Dabney Bo Ertmann

2 2 Hvad er viden i en centertankegang kontra viden i praksistankegang? Kan behovet for at sprede viden konverteres til behovet for viden? Amtslig forebyggelseskonsulent

3 3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Kort beskrivelse af Videnscenter om Alkohol Baggrund for evaluering Evalueringsdesign og metode Kommentarer til metoden Baggrundsbeskrivelse af Videnscenter om Alkohol Historik Kontekst Videnscentrets vedtægter og Udviklingsplan Videnscentrets bestyrelse & personale Videnscentrets centrale aktiviteter Videnscentrets etablering Den sociale dimension Videnscentrets organisation Det interne samarbejde Samspillet med bestyrelsen Videnscentret som struktur og metode Videnscentrets profil & prioriteringer Målgruppens billede af Videnscentret Videnscentrets profil Videnscentrets prioriteringer Videncentrets formidling & faglighed Videnscentrets formidlingsstrategi Videnscentrets målgruppedefinition Videnscentrets faglighed Videnscentrets synlighed, rækkevidde & nytteværdi Synlighed og rækkevidde Nytteværdi & relevans... 86

4 4 9. Perspektiver på Videnscentrets fremtid Perspektiver på fremtidig profil Perspektiver på fremtidig målgruppestrategi Perspektiver på fremtidig formidlingsstrategi Perspektiver på synlighed Forslag til konkrete opgaver/ændringer i fremtiden Perspektiver på fremtidige organisation og struktur Opsamling, perspektivering & anbefalinger Bilag I: Spørgeguide til medarbejder- og lederinterview Bilag II: Spørgeguide til målgruppeinterview Bilag III: Spørgeskema inkl. følgebrev Bilag IV: Oversigt over respondentgruppen for spørgeskemaundersøgelsen Bilag V: Selvevaluering v. Videnscenter om Alkohol, medarbejdere og leder Bilag VI: Baggrunds- og pressemateriale for kommuneundersøgelsen v. Videnscenter om Alkohol Bilag VII: Videnscenter om Alkohols interne hjemmesidestatistik Bilag VIII: Oversigt over eksempler på Videnscenter om Alkohols deltagelse i den offentlige alkoholdebat fra september 1998 til og med juli 2001, inkl. eksempel på artikel fra dagspresse Bilag IX: Eksempler på artikler i dagspressen baseret på kontakt til Ritzau

5 5 Forord Videnscenter om Alkohol er etableret som et projekt for en fireårig periode, finansieret af satspuljemidler. Denne periode udløber ultimo år Med henblik på at skabe et kvalificeret grundlag for en vurdering af centrets fremtid har Socialministeriet ønsket Videnscentrets aktiviteter evalueret af en ekstern evaluator. Evalueringens formål er at give centrale beslutningstagere et grundlag for en vurdering af kvaliteten og relevansen af de vedtægtsbestemte aktiviteter, som Videnscentret har gennemført, samt at få en vurdering af nytteeffekten af aktiviteterne. Evalueringen har endvidere til formål at støtte en afklaring af centrets fremtidige prioriteringer og opgaver. Fremtidsperspektivet indtager derfor en fremtrædende plads i evalueringen. Evalueringen er gennemført af Teori og Metodecentret i Frederiksborg Amt ved cand.mag. Birgit Munkholm Dabney og forskningsleder Bo Ertmann. I forbindelse med evalueringen har der været nedsat en følgegruppe, som har haft repræsentation fra Socialministeriet ved fuldmægtig Eigil Andersen fra 7. kontor, Den Sociale Sikringsstyrelse ved afdelingsleder Jens Morten Vig, fra 4. kontor, og Videnscenter om Alkohol repræsenteret ved centerlederen. Følgegruppen skal hermed takkes for deres medvirken i forbindelse med evalueringen. I evalueringens slutfase har Teori og Metodecentret - med afsæt i den viden, som evalueringens forskellige dele genererede samlet medarbejderne fra Videnscentret og udvalgte aktører fra centrets faglige målgruppe i et dialogmøde. Deltagerne i dette dialogmøde skal hermed takkes for deres medvirken. Hillerød, den 8. februar 2002 Bo Ertmann

6 6 1. Indledning 1.1 Kort beskrivelse af Videnscenter om Alkohol Videnscenter om Alkohol (VIA) er en landsdækkende, selvejende institution under Socialministeriet, etableret for en fireårig periode fra den 1. januar til den 31. december I sin Administrationsinstruks for centret, opsummerer Den Sociale Sikringsstyrelse Videnscentrets formål således: Videnscentrets formål er at bidrage til indsatsen mod alkoholmisbrug. Videnscentret indsamler, bearbejder og formidler viden om forebyggelse, behandling og efterbehandling inden for alkoholområdet med vægt på den sociale og tværfaglige side af alkoholproblematikken. Videnscentret medvirker til dannelse af netværk på tværs af sektorer og fagområder og til samarbejde og koordination med aktører på området, herunder mellem amter, kommuner og frivillige organisationer. 2 I Videnscentrets vedtægter defineres centrets målgruppe som alle aktører, myndigheder og organisationer, der er aktive på alkoholområdet, men med hovedvægten på amter, kommuner og frivillige organisationer. 3 I praksis betyder denne definition ifølge centrets Udviklingsplan, 4 at målgruppen breder sig i en vifte af professionelle inden for forebyggelse, behandling og efterbehandling, institutioner, frivillige medarbejdere, forskere, undervisere, politikere og embedsmænd fra amter og kommuner. VIA yder ifølge Udviklingsplanen ikke personlig rådgivning. 5 Af den foreliggende dokumentation fremgår det, at VIA s vidensindsamling og formidling udmønter sig i forskellige praksis- og serviceformer: Elektronisk vidensbank Specialbibliotek Publikationer, tidsskrifter, rapporter Konferencer, temadage og seminarer Offentlig debatskabelse Medvirken i nationale og internationale netværk 1.2 Baggrund for evaluering VIA er etableret som et projekt for en fireårig periode, finansieret af satspuljemidler. Perioden udløber ultimo år Efter denne periode skal det vurderes, hvorvidt VIA skal fortsætte sin aktivitet og i givet fald på hvilken måde. Med henblik på at skabe et kvalificeret grundlag for en vurdering af centrets fremtid ønskede Socialministeriet VIA s aktiviteter evalueret af en ekstern evaluator. 1 Den Sociale Sikringsstyrelse (1999): Administrationsinstruks for Videnscenter om Alkohol. 2 Den Sociale Sikringsstyrelse, op.cit. 3 Ibid. 4 Videnscenter om Alkohol (1999): Udviklingsplan , p Videnscenter om Alkohol, op.cit., p. 4.

7 7 Formål Evalueringens formål er at give centrale beslutningstagere et grundlag for en vurdering af kvaliteten og relevansen af de vedtægtsbestemte aktiviteter, som VIA har gennemført, samt at få en vurdering af nytteeffekten af aktiviteterne. Evalueringen har endvidere til formål at støtte en afklaring af centrets fremtidige prioriteringer og opgaver. Fokus Evalueringen fokuserer på fire områder: 1. En undersøgelse af den vidensopsamlende indsats, centret har gennemført 2. En undersøgelse af den formidling, som centret har leveret til sine målgrupper 3. En undersøgelse af den netværksdannelse (professionelle, frivillige mm), som er sket indtil dato, herunder kvaliteten af denne netværksdannelse 4. En perspektivering af centrets mulige fremtidige opgaver med vægt på den sociale dimension af alkoholproblematikken herunder hvilke opgaver, der ikke udføres, men som fremover bør tages op, eller aktiviteter, der bør styrkes. Følgende spørgsmål indgår i evalueringen: Har centret i funktionsperioden formået at etablere sig som Videnscenter på alkoholområdet med fokus på den sociale indsats? Har centret fået kontakt til målgruppen af kommuner, amter og frivillige organisationer? (fokus på centrets synlighed, brugbarhed, tilgængelighed, relevans samt dialog med målgruppen) I hvilken grad - og på hvilken måde - har centret formidlet viden til centrets målgruppe? Hvordan vurderer brugerne den formidlede viden og erfaring? Her tænkes særligt på viden om den sociale indsats i relation til forebyggelse, behandling og efterbehandling af alkoholproblemer Er det lykkedes centret at medvirke til dannelse af netværk og samarbejde på området og i så fald hvordan? I hvilken forstand har centret kunnet tilføre sine målgrupper merværdi i relation til den økonomi, centret opererer med? Hvilke indsatsområder bør centret især prioritere i det fremtidige arbejde? 1.3 Evalueringsdesign og metode Teori og Metodecentret har prioriteret at opbygge størstedelen af evalueringen omkring en dybdegående og perspektiverende kvalitativ analyse på baggrund af 17 kvalitative interview med fokus på VIA s profil, prioriteringer, strategier, gennemslagskraft og fremtidige profilering. Ud af de 17 kvalitative interview er der foretaget 5 med medarbejdere, leder og bestyrelsesformand og 12 med målgruppe- og samarbejdsrepræsentanter. Den kvalitative analyse i evalueringen står dog ikke alene,

8 8 men nuanceres og underbygges af dels en analyse af allerede foreliggende dokumentation og viden i organisationen, men også en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med fokus på den faglige brugerflades kendskab til og brug af VIA. Som vidensplatform for evalueringen beskriver Teori og Metodecentret indledningsvist VIA s historik og kontekst. Hvad var baggrunden for oprettelsen af VIA? I hvilke sammenhænge indgår VIA på alkoholområdet? Herudover redegøres for VIA s hidtidige aktiviteter på baggrund af eksisterende dokumentation i form af eksempelvis interne registreringer, udviklingsplaner og årsskrift. Dette perspektiv nuanceres på baggrund af kvalitative, semi-strukturerede interviews med medarbejdere, leder og bestyrelsesformand. 6 Herudover har VIA s leder og medarbejdere på Teori og Metodecentrets foranledning udarbejdet en skriftlig selvevaluering, som også indgår som baggrundsmateriale i evalueringen. 7 Sigtepunkterne i evalueringen af VIA kan opstilles i to overordnede perspektiver: 1. Brugerperspektiv 2. Fremtidsperspektiv Brugerperspektiv Helt afgørende for udvikling af vidensgrundlag med henblik på vurdering af VIA s indsats, er, at der i evalueringen fokuseres på brugervinklen. Er der sammenfald mellem den metodiske tilgang til målsætningerne, centrets praksis og brugernes anerkendelse af og brug af VIA? Dette sigtepunkt betyder, at der i evalueringens kvalitative del med vægt indgår interviews med såvel VIA s ledelse, bestyrelse, medarbejdere som med VIA s faglige målgruppe. For at belyse brugerperspektivet har Teori og Metodecentret udvalgt repræsentanter fra VIA s faglige målgruppe og samarbejdspartnere til kvalitative interviews, i alt 12 interviews. De kvalitative interviews belyser de forskellige målgrupperepræsentanters tilfredshed med og udbytte af kontakten til VIA, men også deres kritik, krav og visioner for centrets fremtidige virke. 8 Målgrupperepræsentanterne er udvalgt således, at de repræsenterer flere af de faglige målgrupper, Videnscentret sigter mod: Socialministeriet Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen Amtslig behandling Privat behandling Frivillige organisationer Amtslig forebyggelse samt social- og misbrugsforvaltning Kommunal social- og misbrugsforvaltning Forskningsverdenen Det politiske niveau 6 Spørgeguiden til medarbejder- og lederinterviewene findes i bilag I. 7 Jf. bilag V. 8 Spørgeguiden til målgruppeinterviewene findes i bilag II.

9 9 Fire af de interviewede har eller har haft bestyrelsesposter i Videnscentret og to af disse var ligeledes oprindeligt blandt initiativtagerne til Videnscentret. Interviewpersonerne citeres i anonymiseret form i evalueringen. Af hensyn til en kildekritisk analyse vil der ved hvert citat være indsat fodnote, der præciserer, hvilket fagligt bagland interviewpersonen repræsenterer. Efter ønske fra formanden for centrets bestyrelse og centrets leder, vil der i teksten ikke bringes direkte citater fra interviewene med disse, men alene refereres fra interviewene. Med interviewene som platform har Teori og Metodecentret formuleret tematikker til en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. 9 I henhold til VIA s kontaktflade til den faglige målgruppe er spørgeskemaundersøgelsen sendt til 598 respondenter 10, som repræsenterer følgende grupper. Spørgeskemaundersøgelsen var anonym: 126 spørgeskemaer er sendt til kommunepersoner fra Storstrøms Amt, Københavns Amt, Fyns Amt, Sønderjyllands Amt og Frederiksborg Amt, som Videnscentret har været i kontakt med i forbindelse med kommuneundersøgelsen 8 spørgeskemaer er sendt til Faggruppen for socialrådgivere ansat i alkoholbehandling, som Videnscentret har siddet i arbejdsgruppe med 9 spørgeskemaer er sendt til den boligsociale netværksgruppe, hvor Videnscentret er repræsenteret 40 spørgeskemaer er sendt til de amtslige alkohol- og narkotikakonsulenter. Videnscentret har dels haft konkret samarbejde med nogle af A/N-konsulenterne, og har derudover deltaget i et møde i A/N-forum 20 spørgeskemaer er sendt til det tidligere Alkoholpolitisk Kontaktudvalg, hvis medlemmer dels repræsenterer en del af det politiske niveau bag satspuljemidlerne, og dels har været med til at bevilge Videnscentret projektmidler 4 spørgeskemaer er sendt til forskningsinstitutioner, som enten selv har henvendt sig til Videnscentret, eller som Videnscentret har hentet viden fra 16 spørgeskemaer er sendt til frivillige organisationer med kontakt til Videnscentret 19 spørgeskemaer er sendt til de centrale amtslige forebyggelseskonsulenter 356 spørgeskemaer er sendt ud til de amtslige, private og frivillige behandlingssteder, der beskrives på Alkoholguiden, og som Videnscentret har kontakt til, inklusiv Fagligt Forum for ledere af behandling Respondentgruppen består således af faglige målgruppeaktører, som formodes i større eller mindre udstrækning at have haft en form for kontakt til VIA. Spørgeskemaundersøgelsen har genereret kvantitative data om den faglige målgruppes kendskab til samt brug og udbytte af VIA s tilbud. 9 Spørgeskemaet findes i bilag III. 10 Jf. også bilag IV.

10 10 Ud af de 598 udsendte spørgeskemaer modtog Teori og Metodecentret 312 besvarede spørgeskemaer. Dette giver en svarprocent på 52 %. Svarprocenten skal ses i lyset af, at der, grundet den korte tidsramme for evalueringen, kun blev udsendt én skriftlig erindringsskrivelse. Set i forhold til respondenternes stilling, fordeler besvarelserne af spørgeskemaet sig således 11 : Uoplyst Stilling Frivillig Andet Socialarb. Leder Konsulent Sundhedsarb. MF Forsker Fuldmægtig Set i forhold til de sektorer/fagområder, som respondenterne repræsenterer, fordeler besvarelserne af spørgeskemaerne sig på følgende måde: 11 Af hensyn til rapportens læsevenlighed medtages i teksten kun grafiske illustrationer. Disse refererer alle til tabelmaterialet bagerst i rapporten.

11 11 Inden for hvilken sektor/fagområde Andet Uoplyst Forskning Kommunal medarb Frivillig Politiker Sundhedsmin. Privat beh. Amtslig medarb. På baggrund af evalueringen, har Teori og Metodecentret genereret en kvalitativ analyse af brugernes perspektiv på VIA s formål og indsats med følgende fokuspunkter: Når VIA ud til de ønskede aftagere/brugere? Hvad er nytteværdien af målgruppens kontakt til og samarbejde med VIA i forhold til deres daglige virke? Stemmer VIA s målsætninger overens med målgruppens behov og udbytte? Ligger målgruppens billede af VIA på linie med VIA s selvforståelse og målbeskrivelser? Fremtidsperspektiv Fremtidsperspektivet udgør evalueringens anden centrale undersøgelsestema og indtager en fremtrædende plads i evalueringen. På baggrund af de kvalitative interviews med såvel VIA s interne aktører som målgruppeaktører undersøges de fremadrettede ønsker for VIA s indsats. I evalueringens slutfase har Teori og Metodecentret - med afsæt i den viden, som interviewene og spørgeskemaundersøgelsen har genereret - samlet medarbejderne fra VIA og udvalgte aktører fra den faglige målgruppe i et dialogmøde. Dialogmødets hovedtemaer indgår i evalueringens afsluttende opsamling og anbefalinger. Evalueringens organisering Evalueringen er gennemført af Teori og Metodecentret i Frederiksborg Amt ved cand.mag. Birgit Munkholm Dabney og forskningsleder Bo Ertmann.

12 12 Til evalueringen blev nedsat en følgegruppe med deltagelse af Socialministeriets fagkontor (fuldmægtig Eigil Andersen, 7. kontor), Den Sociale Sikringsstyrelse (afdelingsleder Jens Morten Vig, 4. kontor), Videnscenter om Alkohol (centerlederen) og Teori og Metodecentret (forskningsleder Bo Ertmann og cand.mag. Birgit Munkholm Dabney). 1.4 Kommentarer til metoden Den kvalitative del af evalueringen af Videnscenter om Alkohol er baseret på 17 kvalitative interview. Det drejer sig om 5 interview med leder, medarbejdere og bestyrelsesformanden for VIA og derudover 12 interviews med udvalgte repræsentanter for den faglige målgruppe og samarbejdspartnere. De kvalitative interviews bidrager med en væsentlig nuancering af vurderingen af og perspektivet med Videnscentret, da de indfanger både brugernes og medarbejdernes subjektive vurderinger af og fremtidsperspektiver på Videnscentrets profil, aktiviteter, nytteværdi og rækkevidde. Det er målgrupperepræsentanternes egne erfaringer med Videnscentret og deres opfattelser af behov, relevans og nytteværdi, der i høj grad ligger til grund for evalueringen. Der ligger både styrker og begrænsninger i dette perspektiv. Det er en styrke, i forhold til Videnscentrets fremtidige profilering og prioritering at indhente brugernes og samarbejdspartnernes synsvinkler på, erfaringer med og udbytte af Videnscentret, idet de hjælper med til både at nuancere evalueringen og stille skarpt på Videnscentrets betingelser, muligheder og begrænsninger. Der er imidlertid også begrænsninger knyttet til at operere med bruger- og samarbejdsfladen som empirisk grundlag. For det første er respondenterne selv aktører i forløbet - nogle af dem er tæt knyttet til eller har på anden måde relationer til Videnscentret. Således kan vurderingerne hvad enten de er overvejende positive eller negative udspringe af, at de involverede parter har forskellige personlige interesser i at fremstille Videnscentret i et særligt lys. For det andet udgør interviewpersonerne kun dele af Videnscentrets kontekst. Alkoholområdet omfatter et væld af aktører, der kan formodes at have andre vurderinger af og erfaringer med Videnscentret eller andre principielle holdninger til Videnscentrets metode, struktur og organisation. Det kvalitative datagrundlag kan imidlertid støtte sig op ad de kvantitative data, som udspringer af spørgeskemaundersøgelsen. Ved at koble de to datasæt åbner der sig muligheder for at forholde de subjektive udsagn til tendenser i det statistiske materiale. På den måde kan det kvantitative materiale illustrere det kvalitative materiales generaliserbarhed. I udsendelsen af spørgeskemaerne prioriterede Teori og Metodecentret at inddrage den del af den faglige målgruppe, som havde haft kontakt med Videnscentret.

13 Hvad angår størstedelen af kontaktfladen, såsom behandlingsinstitutioner, frivillige organisationer, centerledere, ol., synes der ikke at have været problemer med at afdække de personer, Videnscentret mentes at have haft kontakt til. Hvad angår Videnscentrets kontaktflader i kommunerne, var det sværere at nå frem til de rette kontaktpersoner. I forbindelse med kommuneundersøgelsen havde Videnscentret haft kontakt til samtlige kommuner i fem amter og efterfølgende udsendt spørgeskemaer til udvalgte kontaktpersoner. Kontaktpersonerne var registreret på en liste hos Videnscentret, hvorudfra Teori og Metodecentret udarbejdede adresselabels til sin spørgeskemaundersøgelse. Det viste sig imidlertid senere, at de personer, der havde besvaret spørgeskemaet i forbindelse med kommuneundersøgelsen, ikke i alle tilfælde var de kontaktpersoner, VIA har haft den indledende kontakt med. Det kan formodes, at kontaktpersonerne i visse tilfælde har vurderet, at en anden person i kommunen besad større viden om kommunens måde at håndtere alkoholproblematikker på, og de dermed har overladt det til vedkommende at besvare spørgeskemaet i kommunerunden. Listen over, hvilke personer, der reelt havde udfyldt kommuneundersøgelsens spørgeskemaer, kunne Videnscentret først udarbejde og udlevere til Teori og Metodecentret, efter at evalueringens spørgeskemaer var udsendt. Teori og Metodecentrets spørgeskemaer er dog stadig, som ønsket, udfyldt af de personer, Videnscentret har haft indledende kontakt med. 13

14 14 2. Baggrundsbeskrivelse af Videnscenter om Alkohol 2.1 Historik Ifølge en af initiativtagerne til VIA er oprettelsen af Videnscentret grundet i bemærkningerne til Lov om foranstaltninger mod alkoholmisbrug 12 fra 1993, som åbnede op for muligheden for etablering af videnscentre. Efter at muligheden for oprettelse af videnscentre var blevet indføjet i bemærkningerne, lå processen stille i en årrække, indtil en initiativgruppe, Kooperativt Idécenter (KIC), i 1997 tog ideen op igen. Kooperativt Idécenter bestod af forskellige kredse inden for alkoholområdet, flere af dem med baggrund i afholdsbevægelsen. Initiativgruppen, KIC, satte sig for at undersøge, hvordan man med afsæt i bemærkningen kunne etablere et Rådgivnings- og videnscenter om alkohol. På dette tidspunkt var idégrundlaget med Rådgivnings- og videnscentret mere orienteret mod undervisning, projekter og rådgivning end egentlig vidensformidling. Initiativgruppen afholdt indledningsvist et seminar, hvor de inviterede forskellige repræsentanter fra alkoholområdet til en debat om behovet og mulighederne for et Rådgivnings- og videnscenter. På samme tidspunkt ansatte de en bibliotekar til at være sekretariat og iværksætter. Parallelt arbejdedes der frem imod bevillinger fra Folketingets satspulje. Ifølge et notat udarbejdet af Den Sociale Sikringsstyrelses Institutionskontor 13 kom Rådgivnings- og videnscentret på baggrund af satspuljeforliget for 1997 på finansloven for 1998, Tilskud til Rådgivnings- og videnscenter om alkoholmisbrug, hvor der afsættes 3.5 mio. kr. i 1998 til tilskud til oprettelse af et Rådgivnings- og videnscenter om alkoholmisbrug i løbet af I løbet af foråret og sommeren 1998 var Videnscentret under etablering i lokaler hos Overførstergården i Gentofte, og udgifterne hertil blev afholdt af KIC. I maj 1998 indledtes forhandlinger mellem Socialministeriet og Sundhedsministeriet om etablering og afgrænsning af Videnscentret. Socialministeriet inddrog i juni 1998 Den Sociale Sikringsstyrelses Institutionskontor for at drage nytte af Institutionskontorets erfaringer med bl.a. at lave vedtægter for selvejende institutioner og oprette bestyrelser. Institutionskontoret tog herefter første formel kontakt til Overførstergårdens bestyrelse. I august 1998 beskikkede Socialministeriet direktøren for KIC som midlertidig bestyrelsesformand for Videnscentret indtil 31. december Samtidig orienteredes satspuljepartierne i forbindelse med satspuljeforhandlingerne i 1998 om modellen for Videnscentret, som på daværende tidspunkt arbejdede med et budget for 1998 på 1,7 mio. kr. og i 1999 på 1,8 mio. kr. 12.Folketinget ( ): Lovforslag nr. L 109, Forslag til Lov om foranstaltninger mod alkoholmisbrug. 13 Den Sociale Sikringsstyrelse (1999): Notat om Etablering af Videnscenter om Alkohol. 14 Den Sociale Sikringsstyrelse, op.cit.

15 15 August 1998 fremsendte Institutionskontoret første rate på den vedtagne bevilling for 1998, og i oktober 1998 var den første struktur, herunder bestyrelsens sammensætning, for Videnscentret som selvejende institution på plads. I november 1998 blev det foreslået at udvide centrets bestyrelse med repræsentant for LO, Dansk Arbejdsgiverforening, og Boligselskabernes Landsforening, hvilket Socialministeren godkendte i december Samtidig orienterede Institutionskontoret Videnscentrets bestyrelse om, at VIA over satspuljeforhandlingerne i 1998 ville få en treårig forlængelse af bevillingen fra 1999 til Socialministeriet udpegede på samme tidspunkt ny bestyrelsesformand, i samarbejde med Kommunernes Landsforening. Den nuværende centerleder tiltrådte i marts Centerlederen underviste oprindeligt på seminarier og var i en årrække ansat i en kommune, før han via frivilligt arbejde i Maria- og Nikolajtjenesten bevægede sig ind på misbrugsområdet. Han åbnede en skole for stofmisbrugere og arbejdede i nogle år med daghøjskolevirksomhed for stofmisbrugere i behandling. Herefter var han forstander på et behandlingshjem under Blå Kors for senere i samarbejde med andre at opbygge to institutioner, et pleje-omsorgshjem og et behandlingshjem. I marts 1999 udpegede Socialministeriet den endelige bestyrelse med sin nuværende repræsentation. Denne bestyrelse vedtog centrets Udviklingsplan, hvori centrets formål blev nedfældet i vedtægterne. Centret fremtrådte fra dette tidspunkt udelukkende som et Videnscenter om Alkohol, idet projekt- og rådgivningsdelen formelt blev nedprioriteret til fordel for videns- og formidlingsdelen. Samtidig blev den sociale dimension indarbejdet i vedtægterne i tråd med Socialministeriets faglige fokusering i forhold til alkoholproblematikker. Bevillinger til foranalyse, etablering og drift Ifølge notatet udarbejdet af Den Sociale Sikringsstyrelses Institutionskontor bevilgede Socialministeriet i kr. til en foranalyse af mulighederne for etablering af Videnscenter om Alkohol. Denne analyse blev gennemført fra sommeren 1997 frem til sommeren Senere samme år blev der ved satspuljeforhandlingerne bevilget 3,5 mill. kr. til etablering i VIA (1,7 mio. kr. i 1998 og 1,8 mio. kr. i 1999). Dette blev fulgt op ved satspuljeforhandlingerne i 1998, hvor der bevilgedes 3.5 mio. kr. hvert af de efterfølgende fire år ( ) til drift af VIA Ifølge notatet vurderer Institutionskontoret, at de er inddraget for sent i etableringsforløbet af VIA, og at etableringen af VIA ikke har fulgt en hensigtsmæssig rutine, bl.a. med indførsel af tilsyn og kontrol af de givne bevillinger. Den Sociale Sikringsstyrelse, op.cit. 16 Den Sociale Sikringsstyrelse (1999): Notat om Etablering af Videnscenter om Alkohol.

16 Kontekst Videnscenter om Alkohol indgår som institution i et bredt facetteret alkoholområde. Videnscentret kan således ikke anskues isoleret, men må forstås som en del af den kontekst, det indgår i. Ikke blot i forhold til de mange andre involverede parter, men også i forhold til alkoholområdets særegne diskurs. Alkoholområdet bliver ofte karakteriseret som et kompleks felt med mange modsatrettede ideologier, sandheder og myter og med en stor mangel på systematiseret viden og dokumentation. Ikke mindst er alkoholområdet domineret af en kamp om definitioner, metoder og tilgange mellem dels de sundhedsfagligt orienterede og de socialfagligt orienterede instanser og aktører, og dels de frivillige og private organisationer og institutioner og den amtslige behandling. Herudover karakteriseres samarbejdet omkring misbrugsproblematikker mellem amter og kommuner i mange tilfælde af vanskeligheder og barrierer. Flere af interviewpersonerne i evalueringen har forsøgt at beskrive alkoholområdets sammensathed og dets særegne og ofte uigennemskuelige status: Der er også mange myter. Der er mange skyttegrave om, hvordan verden ser ud. Hvor narkoområdet jo er af nyere dato, så der er ikke de samme mastodonter til stede på området. 17 En anden interviewperson påpeger på samme måde, at på alkoholområdet er det: nærmest religiøst at snakke i metodetilgang. 18 Samme interviewperson peger ligeledes på det skisma, der efter hans mening er mellem alkoholproblemet og dets konsekvensers størrelse, og hvor lidt det bliver prioriteret: Og hvis vi siger, at der er ca , der har et behandlingsbehov. Vi ved, at langt de fleste børneanbringelser faktisk sker med afsæt i alkoholproblemer. Vi ved, at alkohol fylder utroligt meget i mange sociale sager. Vi ved, at alkoholforbruget bliver mere og mere knyttet til særlige sociale grupper. Kun 5 % af kvinderne og 2 % af mændene har ikke indenfor et år rørt spiritus. Spiritus er en integreret del af vores samfund. Og det har altså nogle ret store sociale og økonomiske konsekvenser. Amterne bruger i dag ca millioner kr. på den egentlige alkoholbehandling. Vi bruger 210 millioner på stofmisbrugsområdet. Så der er ligesom ingen sammenhæng mellem indsatsen og problemets omfang. 19 Samtidig er alkoholområdet på trods af problemets tyngde præget af manglende systematik og dokumentation. Eksempelvis er der stor forskel på, hvilke traditioner, der dominerer i de forskellige amter. I nogle amter er der tradition for at gå videnskabeligt til værks i behandlingen af misbrugere. Andre amter går på tværs af problematikkerne bag misbruget og kigger således snarere på de sociale aspekter i misbrug. Atter andre amter samarbejder med universiteter og forskningsinstitutioner. 17 Medarbejder, VIA. 18 Amtsrådsforeningen. 19 Amtsrådsforeningen.

17 17 En af interviewpersonen påpeger, hvordan den historisk set manglende samlede dokumentation på alkoholområdet nærmest har bestyrket modpolerne på alkoholområdet på bekostning af erfaringsopsamling, udveksling og koordination: Og det er utroligt vigtigt, når du skal ind og diskutere fx forholdene mellem døgn- og ambulant behandling imellem forskellige indsatsområder, som kan supplere hinanden. Der er det utrolig vigtigt at have dokumentation.. Og derfor har vi så brændende behov for at få skabt dokumentation for det, vi gør. ( ) Vi kommer meget nemt i en diskussion om, om det er det ene eller det andet. 20 En interviewperson fremhæver ligeledes, at alkoholområdets kompleksitet ikke kun er betinget af de mange forskellige interessenter, tilgange, ideologier og den manglende dokumentation. Lovmæssigt er alkoholområdet også splittet, hvilket selvfølgelig igen hænger sammen med problemets kompleksitet: Også dér er alkoholområdet noget være rod, fordi vi hører under Sundhedsministeriet. Vores behandling i amterne hører under social- og sundhedsudvalget og ikke under sygehusudvalget, men lovgivningsmæssigt hører vi under sygehuslovgivningen. Men efterhånden med en frygtelig masse referencer til de sociale lovgivninger. Så heller ikke der er der orden i tingene. 21 Endelig er alkoholområdet præget af de mange instanser og institutioner, der findes indenfor eksempelvis lovgivning, amtslig behandling, privat behandling, forebyggelse, efterbehandling, omsorgstilbud, frivillig indsats, afholdsbevægelse, osv. For blot at give et rids af dette, kan nævnes: Folketinget, Satspuljepartierne, Kontaktgruppen vedrørende Alkoholpolitik, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, de amtslige behandlingscentre, ambulatorier og forsorgshjem, de private behandlingsinstitutioner, forsorgshjem og væresteder, den amtslige og kommunale forebyggelse, de frivillige organisationer, afholdsselskaberne, forskningscentrene, universiteterne, formidlingscentrene, de praktiserende læger, sygehusvæsenet, pårørendegrupperne, osv., osv. 2.3 Videnscentrets vedtægter og Udviklingsplan Videnscentrets formål, opgaver og målgrupper I Den Sociale Sikringsstyrelses Administrationsinstruks for Videnscenter om Alkohol er centrets vedtægter formuleret. Vedtægterne præciserer følgende formål, opgaver og målgrupper for centret: Videnscentrets formål er at bidrage til indsatsen mod alkoholmisbrug. Det kan ske ved: Indsamling og bearbejdning af eksisterende viden fra ind- og udland med social dimension af forebyggende, behandlingsmæssig samt efterbehandlingsmæssig karakter, samt formidle denne viden så bredt som muligt og medvirken til dannelse af 20 Amtsrådsforeningen. 21 Privat behandling.

18 18 netværk på tværs af sektorer og fagområder og til samarbejde og koordination med aktører på området, herunder mellem amter, kommuner og frivillige organisationer Videnscentret kan påtage sig opgaver mod evt. betaling, der måtte blive tilbudt af andre, eksempelvis Socialministeriet, Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen, amter eller kommuner. Målgruppen for videnscentrets arbejde er i princippet alle myndigheder og organisationer, der er aktive på området, men med hovedvægt på amter, kommuner og frivillige organisationer. 22 I praksis vil målgruppen ifølge Udviklingsplanen være et bredt spektrum af: Leverandører af viden og erfaring på alkoholområdet Professionelle og frivillige medarbejdere Repræsentanter fra frivillige organisationer Medarbejdere fra institutioner Undervisere og forskere Embedsmænd fra stat, amter og kommuner Politikere 23 Udmøntning af Videnscentrets formål og opgaver Udviklingsplanen præciserer Videnscentrets indsats på følgende måde: Videnscentret koncentrerer sin indsats om at indsamle, bearbejde og formidle viden om alkoholproblematikker, først og fremmest eksisterende viden. Den viden, der indsamles, bearbejdes og formidles, har social dimension. Det er således ikke den kliniske, medicinske og lægelige viden, der er i centrum for centrets opgaver. Vægten i centrets arbejde lægges på den sociale indsats forbundet med forebyggelse, behandling og efterbehandling, der blandt andet foregår indenfor amter og kommuner, i det frivillige sociale arbejde og blandt private organisationer. Centret formidler fx ikke alene medicinske/lægelige forskningsresultater, og centret ser ikke alene isoleret på fx de praktiserende lægers indsats med tidlig opsporing. Derimod kan de praktiserende lægers samarbejde med de sociale behandlingstilbud og øvrige tværgående samarbejde være et område for VIA, så længe den videns- og formidlingsbærende idé er i centrum. I det omfang centret beskæftiger sig med grænseområder til sundhedssektoren, er det centrets opgave at tilføje den sociale dimension. Samtidig er det centrets opgave at medvirke aktivt til koordinering og samarbejde mellem fagområder, herunder social- og sundhedssektoren. 22 Den Sociale Sikringsstyrelse (1999): Vedtægter for Videnscenter om Alkohol, in Administrationsinstruks for Videnscenter om Alkohol. 23 Videnscenter om Alkohol (1999): Udviklingsplan , p. 4.

19 19 Videns- og formidlingsarbejdet sker både skriftligt og mundtligt, afhængigt af forum. I centrets udgivelsespolitik er det forudsat, at den sociale dimension er tilstede. Som følge heraf er første nummer af centrets skriftserie, Alkohol og hjernen, blevet udbygget med et afsnit om den behandlingsmæssige indsats i en social sammenhæng. Centret kan deltage i eller stimulere til oprettelse af netværk, gerne på tværs af sektorer, med henblik på metodeudvikling og vidensformidling, aktørerne imellem. Samtidig sker der en overføring af viden/ny viden om alkoholproblematikken til centret med henblik på videre bearbejdning, metodeudvikling og formidling. Videnscentret påtager sig normalt ikke tovholder /sekretariatsfunktioner, men forholder sig alene til projekter som vidensopsamler, vidensformidler og til styrkelse af samarbejde og koordination i en sådan sammenhæng. For eksempel er centret inviteret til samarbejde omkring udviklingshæmmede og alkoholmisbrug som deltagere i en forberedelsesgruppe med deltagelse af Københavns Amt, Københavns og Frederiksberg kommuner, Formidlingscenter Øst, Blå Kors Danmark samt nogle handicapforeninger, LEV og ULF. VIA støtter, at området afdækkes for så vidt angår vidensdelen. FC-Øst og VIA forestår en opsamling og formidling af en temadag om emnet, som arbejdsgruppen arrangerer. Centret kan støtte indsamling af viden om alkoholmisbrug. Det kan være inden for forebyggende, behandlende og efterbehandlende områder. Nye teorier og metoder kan tages op med henblik på at få foretaget en videreformidling til en bredere kreds. Videreformidling af viden omkring alkoholproblematikkens forskellige sider til en bredere offentlighed er også en af centrets opgaver. Dette vil ske fx i form af indlæg til dagspressen og på Internettet, hvor centret vil medvirke til at holde indsatsen mod alkoholmisbrug på den offentlige dagsorden. Videnscentret besvarer både skriftlige-, telefoniske- og forespørgsler. Dog yder centret ikke rådgivning i enkeltsager om personlige forhold. 24 Mål og handlingsplan for samarbejdet med brugerne Udviklingsplanen præciserer ligeledes målene for Videnscentrets samarbejde med målgruppen: Målet for samarbejdet er: At sikre den bedst mulige formidling til centrets brugere af viden om den sociale dimension af forebyggelse-, behandlings- og efterbehandlingsmæssig karakter. Omsat til praksis indebærer det, at centret har som mål ved slutningen af denne udviklingsplan ultimo år 2001 at opfylde de vidensbehov, som brugerne har givet udtryk for i de første 2½ år af centrets drift. Det er også målet, at centret gennem en bearbejdning af indsamlet viden efterhånden kan give brugerne en bredere faglig kompetent service. Formidlingen skal være differentieret og let tilgængelig med henblik på en bred modta- 24 Videnscenter om Alkohol, op.cit., pp. 5-6.

20 20 gerkreds. Målet med deltagelse i netværk mm. er at medvirke i metodeudvikling, vidensformidling og samarbejde mellem aktører på området og gerne på tværs af sektorer. Sådanne relationer kan skabe overførsel af viden/ny viden til en videre formidlingsproces. Centret arbejder også med det internationale netværk. 25 Af Udviklingsplanen fremgår også handlingsplanen for Videnscentrets samarbejde med målgruppen. For den indledende driftsfase i 1999 lød handlingsplanen: Der vil blive igangsat en undersøgelse, vurdering og præcisering af behovet for viden/ny viden på baggrund af drøftelser med centrale myndigheder, amter, kommuner og organisationer, herunder frivillige organisationer. Deltagelse i konferencer og møder mv. for at lokalisere videns- og formidlingsbehov. Kontakter til a&n forum (misbrugskonsulenterne). Etablering af database- og Internet service. Forberedelse af formidlingskonference. Deltagelse i to netværksarbejder. 26 For driftsåret 2000 lød handlingsplanen: Formidlingskonference tema 2000, Familie og alkohol. Udbygning af databaserne og Internetservice. Udgivelse af tidsskrift. Udgivelse af oversigt over hvilke rapporter, der findes på alkoholområdet. Anden skriftlig kommunikation til omverdenen (debatindlæg mv.) Udbygning af samarbejdsfladerne Ibid. p Ibid. p Ibid. p. 12.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Nummer Beskrivelse SER/OVF SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget i alt SER -1,2-1,2-1,2-1,2

Nummer Beskrivelse SER/OVF SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget i alt SER -1,2-1,2-1,2-1,2 Socialudvalget Effektiviseringsforslag, Socialudvalget Nummer Beskrivelse SER/OVF 2016 2017 2018 2019 SU01 Omlægning af ydelser i SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Principper for organiseringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri

Principper for organiseringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri Principper for organiseringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri Socialministeren har i sit brev af 18. august 2010 besluttet, at de 13 videnscentre og 3 vidensnetværk på området for handicap

Læs mere

Alkoholpolitikker og handleplaner

Alkoholpolitikker og handleplaner Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S E N H J E R N E S K A D E - O M R Å D E T

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S E N H J E R N E S K A D E - O M R Å D E T K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S E N H J E R N E S K A D E - O M R Å D E T D E C E M B E R 2 0 1 1 Revideret kommissorium 20. december 2011 Baggrund Senhjerneskadeområdet har været

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Projektleder og kontaktperson Projekt-medarbejdere Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Frederiksborg Amts Børnerådgivning

Læs mere

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Området er karakteriseret ved at omfatte foranstaltninger rettet mod generelle socialpolitiske

Området er karakteriseret ved at omfatte foranstaltninger rettet mod generelle socialpolitiske REGNSKAB 2004 Bevillingsområde 5.59. Øvrige sociale formål Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Udvalgets sammenfatning og vurdering Området er karakteriseret ved at omfatte foranstaltninger rettet mod generelle

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Videnscenter om Alkohol. Videncentrets kommuneundersøgelse. Kommunerne er aktive aktører Indsatsen i forhold til alkohol er stor, s.

Videnscenter om Alkohol. Videncentrets kommuneundersøgelse. Kommunerne er aktive aktører Indsatsen i forhold til alkohol er stor, s. Nummer 4 1. årgang december 2001 Videncentrets kommuneundersøgelse Kommunerne er aktive aktører Indsatsen i forhold til alkohol er stor, s. 3 Kommuner har mål og handling Mange kommuner laver handleplaner

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Sundhedsudvalget. Torsdag 03.03.2011 kl. 16:00. Referat fra ordinært møde Morten WInges kontor. Følgende sager behandles på mødet Side

Sundhedsudvalget. Torsdag 03.03.2011 kl. 16:00. Referat fra ordinært møde Morten WInges kontor. Følgende sager behandles på mødet Side Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Morten WInges kontor Torsdag 03.03.2011 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Redegørelse for alkoholbehandling i Hørsholm 3 Fremtidig

Læs mere

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge Handleplaner til Alkoholpolitisk strategi Med udgangspunkt i den Alkoholpolitiske strategi er udarbejdet en række forslag til konkrete handleplaner, der forankres fælles på tværs af alle direktørområder

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik erfardrikker.dk

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik  erfardrikker.dk Alkoholpolitik Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning. En opgave der tidligere lå i amterne. Samtidig er også ansvaret for

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen fra 2013 er der afsat 112 mio. kr. i perioden

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Aftale om evaluering af Praksiskonsulentordningen

Aftale om evaluering af Praksiskonsulentordningen Aftale om evaluering af Praksiskonsulentordningen Nærværende aftale er en revideret udgave af den indgåede aftale af 24.10.2012. Ændringer i aftalen vedrører de respondenter, der indgår i undersøgelsen,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E D E C E M B E R 2 0 1 1 Revideret den 20. december 2011 Baggrund Socialministeren

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2013 2014 Mål for 2013 Evaluering af mål A: Implementering af den narrative teori og metode Personalegruppen i DSI NETTET I og II er gennem tre år

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere