Fonden for Træer og Miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fonden for Træer og Miljø"

Transkript

1 2009 Fonden for Træer og Miljø

2 Indholdsfortegnelse Picea breweriana, sørgegran Den gamle Park i Gerlevparken. Foto: Willy F. Hansen, 1980 Tekst til omslag: Forside: Stendyssen i Gerlevparken. Bagside: Crataegus micro phylla, tjørn. Fotos af Willy F. Hansen, Udgivet af Fonden for Træer og Miljø Reg. nr. i Fondsregistret: Disposition / layout: Henni Steffensen Grafisk opsætning: LeneSpies.dk Tryk: Centraltrykkeriet Vordingborg A/S ISSN Repræsentantskabsmøde den 15. maj Ny i repræsentantskabet... 9 Havefredning, hvorfor og hvordan Herregårdsalléer En landskabelig herlighed eller et driftproblem? Ledreborg Allé, fredning og plejeplan Brumleby hvad er det præcist man freder år som formand for Fondens repræsentantskab Gerlevparken 30 år. Fotos: Willy F. Hansens fra Den nye Poulsen Rose Look Good... Feel Better De jyske Hede, oplæg til Fondens årsmøde 2010 i Viborg Mindeord for Jakob Himmelstrup Mindeord for Poul Holm Udvalgte begivenheder i Fonden Personer og organisationer, der står bag Fonden Temaet på Fondens årsmøde var: Fredning og hvad så? I årsskriftet bringer vi fire indlæg, der behandler dette emne. I tekst og billeder vises styning/ beskæring af herregårdsalléer, en handling, der bringer tankerne hen på en udtalelse i et tidligere årsskift: Træer har det ligesom børn, for at blive vellykkede, skal de passes godt, og det er ikke så enkelt, som man skulle tro. Vi har vel alle set forskårne træer på parkeringspladser eller i alléer, helt ødelagte træer på grønne områder ved beboelsesejendomme. Når sådanne træer hyppigt er mishandlede skyldes det næppe ond vilje, snarere manglende viden. I Fondens arkiv er en samling dias, som fhv. distriktsgartner ved Københavns Kommune Willy F. Hansen har fotograferet i Gerlevparken i Det er en glæde at bringe disse flotte billeder i årsskriftet. 2

3 Repræsentantskabsmøde 2009 Formandens beretning ved Erik Hoffmeyer Fredag den 15. maj 2009 i Kunstindustrimuseet, København Dagsorden 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Spørgsmål til beretningen 5. Regnskabet Spørgsmål til regnskabet 7. Valg til repræsentantskabet 8. Valg til forretningsudvalget 9. Eventuelt Repræsentantskabets formand, dr.polit. Erik Hoffmeyer bød velkommen til de ca. 50 deltagere, der var samlet i Kunstindustrimuseets store sal. Formand for forretningsudvalget Tove C. Asby blev valgt som dirigent. Det blev konstateret at repræsentantskabet var lovligt indkaldt, og at man var beslutningsdygtige. Til stede var: Fra Dansk Dendrologisk Forening: Erik Hoffmeyer, Anders Korsgaard Christensen, Erik Dahl Kjær og Jette Dahl Møller Fra Dansk Planteskoleejerforening: Torben Leisgaard Jensen Fra Danske Anlægsgartnere: Leif Rasmussen Fra Danske Landskabsarkitekter: Lone van Deurs Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: Ole Rasmus Byrgesen Fra Kommunale Park- og Naturforvaltere: Hans Ove Pedersen Fra Slots- og Ejendomsstyrelsen: Niels Mellergaard Og af enkeltmedlemmer: Tove Christensen Asby, Niels Riegels og Peter Wagner Afbud modtaget fra og fraværende: Fra Dansk Dendrologisk Forening: Niels Juhl Bundgaard Christensen og Jerry W. Leverenz Fra Danmarks Naturfredningsforening: Poul Holm Fra Dansk Skovejerforening og Skovhistorisk Selskab: Peter de Neergaard Fra Det Danske Rosenselskab: Henning Elsmark Fra Haveselskabet: Jørn Bendtz Hansen Fra Hedeselskabet: Christian Als Fra enkeltmedlemmer: Jørgen Holm og Ib Tyregod Vi har i år valgt at afholde repræsentantskabsmødet som et eftermiddagsmøde. For et par år siden besluttede forretningsudvalget, at der skulle veksles mellem denne mødetype og det gennem flere år traditionelle årsmøde med ekskursion over fredag/lørdag, som afholdes forskellige steder i landet. Når valget er faldet på Kunstindustrimuseets lokaler hænger det sammen med, at Fonden i 2008 modtog en ansøgning om støtte til professionel rådgivning til udarbejdelse af en langsigtet plejeplan for vedligeholdelse og fornyelse af museets have Grønnegården. En plan der blev aktuel i forlængelse af den lyste fredning i Dette skete på baggrund af et fredningsforslag rejst af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Have- og Landskabsudvalget. Grønnegården udgør en meget væsentlig del af den samlede helhed i det fredede bygningsanlæg. Haven er et kulturhistorisk vigtigt element i det tidligere Frederiks Hospital, hvor patienterne som en del af behandlingen blev bragt herud for at få lys og luft. Haverummet er symmetrisk anlagt med den grønne græsflade, et omhyggeligt mønster af klippede lindetræer samt brostensbelægning langs facaderne og i to langsgående stier. Grønnegården er af de få tilbageværende vidnesbyrd om Frederiksstadens førhen så talrige haveanlæg. I 1991 donerede Fonden 6 lindetræer til Grønnegården. Forretningsudvalget besluttede hurtigt at imødekomme ansøgningen om udarbejdelse af en plejeplan. Opgaven blev overdraget til landskabsarkitekt Lone van Deurs. Eksemplarer heraf er fremlagt og kan beses senere. Stynede lindetræer i Grønnegården Skodsborg observationsog behandlingshjem Blandt andre ansøgninger vi har modtaget og som Forretningsudvalget har været enige i at støtte i 2008 vil jeg nævne Skodsborg Observations- og behandlingshjem. Institutionen modtager børn i alderen 0 til 6 år, der har været ofre for omsorgssvigt. De mindste børn kommer direkte fra hospitalet, hvor de er født, og de er børn af alkohol- og stofmisbrugende mødre. De ældre børn kommer hjemmefra, hvor omsorgssvigtet har stået på i kortere eller længere tid, eller fra plejefamilier, som ikke har kunnet magte opgaven. Fonden deltog i renovering af haven ved institutionen i 1999, og nu ønskede man, da der ikke har været stabil hjælp til haven, at få råd og vejledning samt økonomisk støtte til en grundig gennemgang af haven. 5

4 Græssende kvæg i Gerlevparken. Foto: Henni Steffensen Tove Asby og anlægsgartner Jens Cramer Kristensen udarbejdede et udkast til ændringer og tiltag og Jens Cramer Kristensen fik overdraget arbejdet, som Fonden støttede økonomisk. Haven står nu igen flot og kræver mindre vedligeholdelse. FDF-spejderne i Tønder FDF-spejderne i Tønder søgte om støtte til plantning af ca nye planter på en stor lejrgrund. Den eksisterende beplantning her var efterhånden nedslidt og bestod af mange udgåede træer og krat, der gjorde området mindre attraktivt. HedeDanmark skulle stå for plantevalg og plantning, og Fonden imødekom delvis ansøgningen med tildeling af kr Selleberg Fra herregården Selleberg ved Marslev på Fyn ønskede man at plante en række lindetræer (Tilia platyphyllos Ørebro ) på en strækning på ca. 200 meter langs vejen. Træarten er valgt efter nøje overvejelser, idet der i selve indkørselsalléen i forvejen er storbladet lind. Selleberg nævnes første gang i 1200-tallet under Kong Valdemar Sejrs jordebog. Gården har tilhørt samme slægt siden 1826 og ejes i dag af ansøgeren, der er 6. generation på ejendommen. Den gamle Kertemindevej mellem Odense og Kerteminde går lige forbi gården. Med mange besøgende på ejendommen og mange trafikanter på vejen vil tiltaget med den nye beplantning blive til glæde for mange og forretningsudvalget besluttede at donere de 28 træer, der nu danner trærækken. Døstrup Døstrup Landsbyråd ved Hobro, der tidligere har modtaget støtte fra Fonden fik i store bøgetræer til plantning på et ca. 1 tdr. land stort areal som Hobro Kommune har tildelt Landsbyrådet dispositionsret over. Arealet er beliggende ved Døstrup Bæk og der er nu etableret samlingssted til rekreation og ophold med fiskemulighed i bæk og mølledam. Fonden har også i 2008 modtaget mange ansøgninger og vi er meget taknemmelige for, at den støtte vi selv modtager fra andre fonde og legater. Disse donationer og medlemskontingentet fra Støttekredsen har gjort det muligt at donere planter til de forskelligartede projekter. Også Frederikssund Kommune, der efter kommunesammenlægningen har arvet os fra Jægerspris Kommune takker vi for den uundværlige støtte til Rosariet i Gerlevparken. Her i 2009 er det netop 35 år siden en kreds i Dendrologisk Forening tog initiativ til oprettelse af Fonden. Gerlevparken Gerlevparken er vel nok den største opgave som Fonden for Træer og Miljø har beskæftiget sig med gennem årene. I år er det 30 år siden arbejdet ved Møllehøjgaad blev påbegyndt. De daværende ejere af Møllehøjgaard Grethe og Aage Kann Rasmussen skænkede i 1979 og over en 10 årlig periode midlerne til køb af de 10 tdr. land, der i dag udgør Gerlevparken. Efter forhandlinger med Statens Jordlovsudvalg, Hovedstadsrådet og Naturfredningsforeningen blev landbrugspligten på arealet ophævet således at området kunne bruges til Fondens formål. I dag er det mærkeligt at tænke på, at Fonden for Træer og Miljø egentlig begyndte med at ødelægge noget af jorden i Gerlevparken. Lic. agro. Jens Dragsted gennemførte de afgørende undersøgelser af saltpåvirkningen på forskellige træarter. Undersøgelserne resulterede i Saltrapporten, som Fonden udsendte til de daværende 275 kommuner i hele Danmark og efterfølgende reducerede mange kommuner dog også af økonomiske grunde saltspredningen på vintervejene. I 1984 altså for 25 år siden påbegyndte Fonden tilplantningen af Den Danske Træsamling. En træsamling, der i dag repræsenterer næsten alle vedplanter, der anses for naturligt indvandret i Danmark efter sidste istid for ca år siden. I 1985 blev Valdemar Petersens samling af historiske roser flyttet til Gerlevparken og i 1987 fulgte samlingen af Poulsens Roser. I denne sidste samling er bedene flere gange blevet udvidet, idet Pernille og Mogens Olesen hvert år skænker deres nye rosensorter til Gerlevparken. Rosensamlingerne besøges skønsmæssigt af besøgende hvert år, men Den danske Træsamling, der nu virkelig har opnået en alder, så man ikke kan se skoven for bare træer! er også et besøg værd. Uden de rigtig gode naboer til Gerlevparken nu i anden generation ville det være vanskeligere for Fonden at passe Gerlevparken. Willy Jørgensen og hans søn Jens Jørgensen skylder vi stor tak for det gode naboskab. Anlægsgartnermester Jens Cramer Kristensen har forestået vedligeholdelsen af hele parken og det til vores fulde tilfredshed. Tidligere anlægsgartnermester Knud Riise Bundgaard bistår stadig Fonden med gode råd om de forskellige større vedligeholdelsesprojekter i Gerlevparken. Alle takkes for den store interesse og kærlighed til Gerlevparken. Inden jeg slutter årets beretning vil jeg takke forretningsudvalget: Tove Asby, Jette Dahl Møller, Lone van Deurs, Poul Holm og Erik Dahl Kjær for et godt og engageret arbejde i årets løb. Også en stor tak til Fondens sekretær Henni Steffensen og tak til Lene Spies, der vederlagsfrit står for den grafiske opsætning af Fondens årsskrift. Rundvisning i Den Danske Træsamling ved professor Erik Dahl Kjær. Foto: Henni Steffensen 6

5 Ny i repræsentantskabet Regnskabet Ved formand for forretningsudvalget Tove C. Asby Normalt plejer Poul Holm at forelægge regnskab, men da han har bedt sig fritaget for hvervet i år på grund af sygdom, vil jeg tillade mig at gøre det selv. Hele årsrapporten 2008 (eller regnskabet) blev sammen med indkaldelsen udsendt til repræsentantskabets medlemmer den 21. april. Kortfattet kan jeg sige at Fonden i 2008 har haft indtægter for knap 1.2 mio.kr. og vi har brugt ca kr. til uddelinger og vedligeholdelse af Gerlevparken. Vores administrationsudgifter til sekretariat, husleje, revision udgør ca kr. Det betyder at årets resultat er på knap kr., som forretningsudvalget foreslår overført til næste regnskabsår. Fondens egenkapital er på kroner. Konklusionen på revisorpåtegningen er: Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt at resultatet af Fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar- 31.december 2008 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Spørgsmål til regnskabet Birgitte Degener spurgte hvor mange medlemmer der er i Fondens Støttekreds. Der er for tiden ca. 300 betalende medlemmer. Det blev foreslået, at kontingentet blev sat op. det er ikke sket siden Det er en glæde for os, at flere indbetaler større beløb end det fastsatte kontingent. Valg til repræsentantskabet Repræsentantskabets medlemmer vælges for en 4-årsperiode med mulighed for genvalg. Følgende er på valg i 2009 Fra Dansk Dendrologisk Forening: Niels Juhl Bundgaard Jensen og Jette Dahl Møller. Begge modtager genvalg. Fra Dansk Skovforening: Peter de Neergaard modtager genvalg. Fra Danske Landskabsarkitekter: Lone van Deurs modtager genvalg. Fra Det Danske Rosenselskab: Henning Elsmark udtræder og Jens Riis indtræder. Fra Slots- og ejendomsstyrelsen: Niels Mellergaard modtager genvalg. Af enkeltmedlemmer er Ib Thyregod på valg. Ib Thyregod har været med i repræsentantskabet siden fondens start i 1974 og ønsker at trække sig tilbage. Vi er ham taknemmelige for den indsats han har ydet i Fonden tak. Valg til forretningsudvalget Forretningsudvalget består i dag af Tove Christensen Asby, formand, Poul Holm, sekretær, Jette Dahl Møller Lone van Deurs og Erik Dahl Kjær Alle er villige til genvalg. Repræsentantskabet genvalgte forretningsudvalget. Herefter fik Tove C. Asby ordet: Tak for valget og da det jo er det samme forretningsudvalg, som det der har arbejdet i detforgangne år, så vil jeg benytte lejligheden til at takke jer alle for godt arbejde i året og håbe, det vil fortsætte også i dette år. Jeg mener vi er en god blanding af travle pensionister, travle universitetsfolk og travle private firmaer i forretningsudvalget. Vi kunne af og til ønske et mere regelmæssigt fremmøde tilvore møder, men moderne teknologi med mail gør at alle som regel får deres besyv med ved behandling af ansøgninger og andre beslutninger i Fondens forretningsudvalg. Der skal også lyde en stor tak til vores sekretariat med Henni Steffensen for dit utrættelige arbejde og engagement i Fondens arbejde. Det er tryge og dejligt at vide, at du er med i arbejdet. Der var intet under punktet eventuelt. Herefter var dagsordenen udtømt og formanden takkede for god ro og orden. Jens Riis Pensioneret apoteker. Repræsentant for Det danske Rosenselskab. Jens Riis, der er født på Bornholm i 1940, har, som opvokset på landet, altid interesseret sig for naturen og særlig meget for planter og træer. tog matematisk naturvidenskabelig studentereksamen fra statsskolen i Rønne i 1958 og var allerede i skoletiden medlem af Bornholms Naturhistoriske forening. blev cand. pharm. i 1964 og arbejdede på apotek på Bornholm indtil 1980, hvor han flyttede til Jylland til Juelsminde Kommune. blev i 1983 udnævnt til apoteker i Vamdrup ved Kolding. gik på pension i har altid haft interesse for have og i de sidste årtier specielt for roser. har i mange år deltaget i aktiviteter i regi af Det Danske Rosenselskab. blev i 2009 valgt som suppleant til bestyrelsen for Det Danske Rosenselskab. 9

6 Havefredning, hvorfor og hvordan Indlæg ved Fondens årsmøde af cand.scient. Peter Wagner. For nogle år siden, vistnok i 2006, fremkom planer om at udvide Kunstindustrimuseet ved at anlægge en udstillingssal under Grønnegården, et arbejde, der ville medføre, at store dele af haven blev opgravet. Dette vakte venteligt nok en del protester og opfordringer til at frede haven. Et fredningsforslag udarbejdedes af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, og efter en høringsfase meddelte Kulturarvsstyrelsen i en skrivelse dateret 13. december 2007 Kunstindustrimuseet, at samme styrelse havde besluttet at udvide den eksisterende bygningsfredning på ejendommen til også at omfatte den indre have kaldet Grønnegården. Spørgsmålet er så: Hvad betyder det? At man kan frede en bygning og dermed sikre, at den beholder det udseende, man ønsker, hvad enten det så er det udseende, den har på fredningstidspunket, eller man ved bestemmelser fører den tilbage til en tidligere tilstand, er ikke vanskeligt at forstå. En bygning kan holdes i en statisk tilstand. Det kan en have som bekendt ikke, den er dynamisk. Da loven ikke foreskriver, hvad der specielt forståes ved fredning af en have, er det intet under, at Kunstindustrimuseets direktion under høringsrunden i september spurgte efter en plejeplan og mere specifikt ønskede besked om hvilke tiltag skal der fx ske, når gamle træer dør og hvilken brug må der gøres af haven m.v.? I plejeplanen skal desuden tages hensyn til den økonomi, som museet råder over. Kulturarvstyrelsen svarede med henvisning til Bygningsfredningsloves 10 at der skal søges om tilladelse til f. eks. fældning af træer og kunne anbefale, at der udarbejdes en plejeplan for haven, men styrelsen yder ikke tilskud hertil, såfremt museet modtager et driftstilskud på over 50% fra stat eller kommune. Planer for vedligeholdelse Det kan vist uden vanskelighed kaldes et ikke-svar. Hvilken bureaukrat tør vel afslå en anmodning om tilladelse til at fælde et træ, der er gået ud? Styrelsen undlader ganske at tage stilling til det reelle problem: Hvordan skal Grønnegården vedligeholdes og/eller udvikles og hvad koster det? Den anmoder end ikke om at se, for ikke at sige godkende, en plejeplan. Der er næppe tvivl om, at det, man har haft i tankerne, er en slags status quo-fredning haven skal se ud, som den ser ud nu. Styrelsen begrunder fredningen af Grønnegården med, at den udgør en meget væsentlig del af den samlede helhed i det fredede bygningsanlæg. Haven er som et centralt placeret, udendørs, grønt rum, et kulturhistorisk vigtigt element i det tidligere Frederiks Hospital, hvor patienterne som en del af behandlingen blev bragt herud for at få lys og luft. G.N. Bandts nyfortolkning af det grønne anlæg som museumshave med et enkelt, symmetrisk udtryk og et tredimensionalt mønster af græs, lindetræer og brolægning indgår elegant i samspillet med Eigtveds stramt symmetriske bygningsanlæg, hvortil kommer, at Grønnegården set i et større perspektiv markerer sig som et af de få tilbageværende vidnesbyrd om Frederiksstadens forhen så talrige haveanlæg. Næppe nogen vil bestride, at haven har været en hospitalshave, at den er et minde om de haver, der var mange af i Frederiksstaden, og at den er et væsentligt element i bygningskompleksets helhed, men nogen forbindelse til de patienter, der blev båret ud i den, ses ikke. Af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs fredningsforslag fremgår, at det, denne forening ønsker at frede, er G.N. Brandts have. Et perspektiv i forsla- get er, at haven, der var anlagt for at give patienterne lys og luft, var G.N. Brandts udgangspunkt. Mange af træerne fra den oprindelige have stod endnu, en del af brolægningen ligeledes og repræsenterer genius loci. Et gesamtkunstwerk Forslaget fortsætter: Klint og Bentsen så klart værdien af Grønnegården, og lod havearkitekten G.N. Brandt anlægge gårdhaven. Museum og gårdhave er således planlagt til at skulle virke sammen. Den stramme arkitektur, den følsomme ombygning, og den sublime indretning af haven gør oplevelsen af dette sted til noget ganske særligt. Således udgør museet, forarealerne og gårdhaven intet mindre end et gesamtkunstwerk. Senere hedder det, at Brandts arbejde sammen med Kaare Klints og Ivar Bentsens ombygning udgør et ganske enestående eksempel på en ombygning, hvor nye og eksisterende forhold tilsammen danner en smuk og harmonisk helhed. Ved enkle og nænsomme kunstneriske greb er der opnået noget ganske storslået. Det er lidt pudsigt, at samtidig med, at man altså ønsker Brandt cum Klint et Bentsen fredet, slår man på, at Kunstindustrimuseet, Frederiks Hospital er et af rokokoens fornemste bygningsanlæg i Frederiksstaden. Det var jo ombygningen og den Brandtske have, der skulle fredes, et ønske Kulturarvstyrelsen fulgte, og denne nævner også det oprindelige anlæg

7 Lægerne ønskede i 1754 Spatzeergange til rekreation for patienterne. Hvad mente Brandt selv? Dette er ganske godt dokumenteret. En del af opmålingerne og renoveringsplanerne findes i Kunstindustrimuseets arkiv og Brandt har selv skrevet om haven. I Havekunst fra 1931 beskriver han, hvorledes haven så ud, da han blev bedt om at sætte den i stand. Hvor træerne ikke tog lyset, var der spredte bede, herunder rosenbede, etårige planter og vedbend, der var også græs. Og så var der træerne. Dem kortlagde og kvalitetskarakteriserede han på forbilledlig vis, fjernede nogle, plantede nogle andre, fjernede en del af brolægningen og reorganiserede resten. En mængde jord blev fjernet, træerne beskåret og den have, vi kender i dag, blev resultatet. Et smukt resultat. Men hvordan så den oprindelige have ud, og hvorledes forholdt den sig til Eigtveds Grønnegård, der ikke var den samme som Klints og Bentsens? Som nogle vil vide, tegnede Eigtved i hospitalet, uden at lægerne blev spurgt, hvad der afstedkom megen uro. Den centrale gård, som Eigtved ville have udlagt som køkkenhave, ønskede lægerne i 1754 udlagt med Spatzeergange til rekreation for patienterne. I 1757 konstaterede direktøren for Chirurgien, Simon Crüger, at gården var i en så slet forfatning, at han måtte forlange den frie adgang til sygestuerne sat i stand. Den 28. marts 1760 besluttede direktionen, at der skulle plantes træer i de indre gårde (gården var nemlig som bekendt delt i to) til spadseregange, men først 22. januar 1762 fik direktionen forelagt en plan, udarbejdet af gartner Christian Hansen. To år før havde man besluttet at plante elm, men der må have været problemer, for nu skulle der plantes elm eller lind, hvilken af Deelene bequemmeligst kan skaffes. Ifg. bevarede regninger indkøbtes 142 Stammlinden, der plantedes mellem 20. marts og 26. juni At det blev linde og ikke elm skyldes altså, at man ikke kunne skaffe elm, et bevidst valg var der ikke tale om. Da den tegning, Christian Hansen fik betaling for, ikke er bevaret, ved vi ikke, hvorledes den oprindelige tilplantning har været. Der er ikke ifg. regninger foretaget andet end plantning af træer. Der meldes intet om anlæg af en have i almindelighed og regnskabskilderne forbliver det meste af hospitalets funktionstid herom ret indholdsløse. I Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs indstilling til fredning er havens historie fremstillet, som den fremgår af A.G. Drachmanns beskrivelse fra 1886 om havens udseende omkring 1820, af O.L. Bangs beskrivelse fra 1840 og Gredsteds jubilæumsskrift fra De givne beskrivelser passer godt med det bevarede billedmateriale i Kunstindustrimuseets arkiv og Det kongelige Biblioteks billedsamling. Jeg kan tilføje, at der omkring 1907 også var en barak, et såkaldt Döckersk telt i Grønnegården, der var Röntgenklinik. Kort sagt, den var kraftigt ændret siden Hansen plantede træerne, men der foreligger ingen beskrivelse af eller plan for en ændring af haven. Med andre ord, der er tale om ad hoc tilpasninger, ikke tale om en tegnet have. Den have, G.N. Brandt ved minimale, men velgennemtænkte ændringer restaurerer eller skaber, er skabt på grundlag af en beplantning på 142 Lindetræer, og som gennemløber en række forandringer, herunder fjernelse af en mur og en kraftig påfyldning af jord og som i 1922 består af 60 træer. Den virkning. han ønskede at opnå, beskrev han selv. De museumsgenstande, der var anbragt i gården, skulle rangeres ind i Trærækkerne paa en Maade, der dæmper Samlingens Uensartethed, så de ikke som i museumshaven i Cluny rager op som Vragstumper i et Hav af Vedbend Ikke et ord om rokokko, Eigtved eller Thurah eller genskabelse af deres have. Men Brandt troede også, at træerne var plantet senere, efter murens nedrivning. Barok og Rokokkohaver (i hvert fald de dele, der lå huset nær) var karakteriseret ved, at træerne stod med små klippede kroner, og Brandt vidste udmærket, at det havde træerne i Grønnegården også haft. Han har både tegnet det og nævnt det i sin artikel. Men han valgte det fra. Han fremhævede at netop de lave nedhængende Grene giver Museets Grønnegaard en let Lukkethed, og de dæmper det grelt overskuelige i Pladsen mellem de fire Mure.. Rent bortset fra, at Brandt altså åbenbart ikke har syntes, at gården i sig selv var særlig smuk, har han i sin udformning af haven brugt et ideal, som var barok- og rokokohaven fuldstændig fremmed. Nu er det ikke usædvaneligt, at f. eks. herregårde som følge af moden, har omlagt haver, således, at havens stilideal er tidsforskudt i forhold til bygningsanlægget. Det er derfor heller ikke nødvendigvis forkert at frede en gårdhave, selvom dens stil er en anden end den, det omliggende hus er opført i, men jeg finder det forkasteligt at gøre det uden at undersøge, om det er betimeligt. Om ikke af andre grunde, så fordi det er nødvendigt, hvis der skal udarbejdes en 12 13

8 Kraftig facadebeplantning. plejeplan. Brandt nævnte selv et af problemerne: Det kraftige løv ødelægger vækstbetingelserne for græsset, hvorimod en høj opskæring af løvet giver bedre vækstbetingelser for det, men gør haven for åben og overskuelig. Ejendommeligt nok var Brandt klar over, at hans løsning ikke var holdbar. Han skrev selv, at træerne efter den tilbageskæring han lod foretage, voksede så stærkt, at Lysforholdene i Museet en Dag vil være truede, og senere: Men en Gang kommer Valget; Grene eller Græs. Ser man på haven i dag, konstaterer man, at træerne rent faktisk bliver stammet op, hvad der ikke er i overensstemmelse med Brandts hensigt om at dæmpe det grelt overskuelige. Gennemgår man den bevaringsplan, som Lone van Deurs har udarbejdet, støder man på nok et problem facadebeplantningerne. Facadebeplantninger Disse slører de facader, som Brandt åbenbart ikke kunne lide, så effektivt, at Lone van Deurs bemærker: Kraftig plantevækst opløser facadernes bygningsmæssige udtryk og belyser det med flere billeder. Hun foreslår en udtynding af facadebeplantningen, men skal man fortolke fredningen som en hensigt om at bevare det synsindtryk, Brandt ønskede, må dette være forkert. Hans ønske om at sløre bygningen ved dunkelhed er et haveideal, der udvikles i løbet af det 19. århundrede, afsluttende med den edwardianske have, hvis ideal nærmest var, at huset så helt tilgroet ud. Synes man, at dette er det rette, må den beskæring og opstamning, der i dag finder sted af træerne, der nu ingen nedhængende grene har, være ligeså forkert som tilbageskæring af facadebeplantningen. På den anden side forudså Brandt altså nødvendigheden af opstamning og beskæring. Brandts egne udtalelser giver intet eentydigt fingerpeg om, hvorledes haven skal vedligeholdes. Nu kan man så spørge, om man kan kalde den have, Brandt ønskede, for et af de få tilbageværende vidnesbyrd om Frederiksstadens forhen så talrige haver, når den udformes, så den slører Eigtveds stramt symmetriske bygningsanlæg som Kulturarvsstyrelsen skriver. For datidens byhaver var meget åbne (jævnfør f.eks den bevarede del af haveplanen for Thurah s hus i Frederiksstaden), og lægernes forslag om Spatzeergange for patienterne i hospitalet har givet referet til datidens alléer, kranset af træer med små klippede kroner. Lægerne har ønsket patienterne motion, ikke at sengene skulle flyttes ud i gården. Selv udtrykket. Eigtveds stramt symmetriske bygningsanlæg kan diskuteres. Eigtveds anlæg var ikke så strengt, som det vi nu ser. I Eigtveds gårdrum var der dels en nu forsvundet mur, og i huset var antallet af vinduer på langsiderne omtrent det halve af, hvad det nu er. Kun hver anden blænding havde et vindue. Først i midten af det 19. århundrede indsatte H.C. Stilling vinduer i alle blændinger. Ved ombygningen i 1920erne fjernede Klint yderligere nogle døre fra sygestuerne ud til gården, så variationen i længerne blev mindre. Strengheden er mere Klint end Eigtved. Altså: den oprindelige eigtvedske gård er kraftigt ændret. Træernes oprindelige orden er ukendt, men valget af art var tilfældigt. En hensigtsmæssig fredning G.N. Brandt s restaurering med minimale ændringer af den eksisterende træplantning tilstræber en tilsløring eller mildning af gårdens stramme, eller som han skriver grelle udseende og isolering af de enkelte kunstværker. Dette kan næppe kaldes et Gesamtkunstwerk, som Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur gør det. Man kan ikke bevare Brandts have og samtidig hævde, at den er et minde om rokokoens haver, sådan kan den ikke vedligholdes Skønt jeg anser en fredning af Grønnegården for en hensigtsmæssig handling og sådan set heller ikke er modstander af, at man har fredet Brandt s have, finder jeg det uansvarligt at gennemføre en sådan fredning uden at undersøge, hvad man i virkeligheden freder, for derved at kunne udarbejde en plejeplan, der gør det rimeligt let for museets ledelse og de havekyndige, som museet måtte ansætte hertil, at fortolke fredningen korrekt. Det gælder også andre havefredninger. En have kan i praksis ikke status quo fredes, man må, som Deborah Devonshire sagde, forandre for at kunne bevare, altså beskytte havens udtryk ved udarbejdelse af en plejeplan (eller udviklingsplan, om man vil), hvad der forudsætter omhyggelige forarbejder og overvejelser. Det vil muligvis være taktløst at erindre om, at National Trust i England og Skotland, når de overtager en have, gennemfører en nøjagtig opmåling af haven, undersøger dens historie og derefter udarbejder en plan for, hvilket stadium i havens historie, man ønsker at udvikle haven til og endog beslutter, om den skal se velplejet, nogenlunde velholdt eller forfalden ud. Man kunne ønske sig, at Kulturarvsstyrelsen ville gøre sig den ulejlighed at gøre det samme. Jeg skal for at undgå misforståelser gøre opmærksom på. at det her sagte ikke skal opfattes som en kritik af den udarbejdede plejeplan

9 Herregårdsalléer En landskabelig herlighed eller et driftsproblem? Skullerupholm Allé før og efter styningen. Foto: Palle Bruselius. Artiklen bygger på et indlæg fra Fonden for Træer og Miljøs årsmøde 15. maj Af landskabsarkitekt Karen Attwell. Herregårdsalléerne i det åbne land er en del af vores fælles kulturarv. De er med til at tegne et historisk billede af herregårdenes magt og rigdom på godt og ondt i datidens samfund. Men samtidig er alléerne en værdifuld del af et nutidigt billede af det danske landskab. De trækker linier ud i landskabet og danner med deres grønne vægge ydre og indre rum. De værdsættes af os, der færdes i bil, på cykel og til fods, som en herlighed, der beriger vores oplevelse af det åbne land. Men alléernes tilstand og levetid hænger tæt sammen med, hvordan de plejes. Her er en historie om, hvor galt det kan gå, når koblingen mellem den faglige viden, den nødvendige økonomi og beslutningsgangen svigter. Det stod i avisen I perioden 25. november 2008 til 6. oktober 2009 kunne man i lokalavisen Midtsjællands Folkeblad følge en sag om styning/beskæring af herregårdsalléer i en sjællandsk kommune. Alle strækninger ligger langs veje, der i dag er offentlige. Plejen af træerne ligger derfor i kommunalt regi til trods for, at alléerne fremtræder som en del af herregårdsanlæggene. Den 25. nov stod der: De smukke gamle træer på alléen ned mod Aastrup Kloster er blevet stynet. Artiklen beskriver, hvordan to andre herregårdsalléer i kommunal forvaltning skal igennem samme tur. Alléerne indgår i landskabsfredninger. Indgrebene er derfor behandlet i Fredningsnævnet, som har godkendt dem, men nævnet har ikke forholdt sig til plejemetoden. Afslutningsvis står der i artiklen, at Styning vil have en livsforlængende effekt på træerne. På den måde beholdes de gamle stammer, som ud over deres store landskabelig værdi også har en stor naturmæssig værdi. Aastrup Allé før og efter styningen. Foto: Palle Bruselius. Den 2. dec kom sagen på lokalavisens forside under Forkert styning på alléer. En beboer ved en af alléerne har stillet spørgsmål over for kommunen om beskæringsformen. Artiklen gennemgår udtalelser fra Skov og Landskab, KU, og fra kommunen. Skov og Landskabs ekspert påpeger, at det er 40 år siden, man lavede den slags fejltagelser som følge af manglende faglig viden. Han er oprørt over sagen. Formanden for Udvalget for Teknik og Miljø går ud fra, at kommunens folk ved, hvordan opgaven skal løses, men har dog indstillet arbejdet indtil videre. Den 9. dec stod det at læse Styning på plads. Det er igen udtalelser fra eksperten fra Skov og Landskab, der stilles over for kommunens udtalelser og beslutning. Eksperten udtaler, at yderligere styninger skal standses, fordi beskæringen svækker træerne, og fordi der dannes vanris i mængder, der kan blive et trafikalt og sikkerhedsmæssigt problem, med mindre der ydes en stor beskæringsindsats. Den fungerende tekniske direktør udtaler, at de mange syge træers nedstyrtende grene var/er et sikkerhedsmæssigt problem, og at styning er en kulturhistorisk rigtig metode, som retfærdiggør det fortsatte arbejde uanset at han ikke sætter spørgsmålstegn 16 17

10 Resultat af motorsavsbeskæring ved pleje af Ledreborg Allés unge træer. Omhuen voksede tilsyneladende efter henvendelse fra Fonden for Træer og Miljø, der som en del af projektstøtten har udarbejdet en plejevejledning, som enten er tilsidesat eller glemt i kommunesammenlægningen. De grønne fags rolle For styningerne af alléerne ved Aastrup og Skullerupholm skinnede det igennem, at en lokal foreningsmand med tvivlsom vived den fremførte ekspertviden? Udvalget for Teknik og Miljø havde derfor 2. dec. på baggrund af kommunens eget notat vedtaget at fortsætte styningen på alléen ved Skullerupholm, som er en hovedgård under Ledreborg. Artiklen omtaler derefter, at borgmesteren følgende og efter anmodning fra den lokalt boende borger havde udsat styningen, indtil der d. 4. dec. var afholdt et møde mellem de involverede parter på stedet. I mødet deltog en større forsamling: Artiklen nævner udvalgsformand, fungerende teknisk direktør, eksperten fra Skov og Landskab, KU, ejeren af det entreprenørfirma, der udførte styningen, den lokale beboer, greveparret fra Ledreborg Gods og den person, der repræsenterede både Lokalhistorisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening. Det blev besluttet at kronereducere alléen ved Skullerupholm med 3-4 m for at reducere faren for nedstyrtende grene m.m. samtidig med, at udtrykket blev fastholdt. Samtidig blev det besluttet, at man ville arbejde for en komplet renovering eller nyplantning af alléen. Det vil kunne ske i løbet af fem til syv år. Den 29. dec er sagen igen på forsiden. Formanden for Dansk Træplejeforening har besigtiget alléerne. Det udførte arbejde er uansvarligt og uprofessionelt, og indgrebet så grelt, at det vil blive brugt som skrækeksempel fremover. Der bør som minimum foreligge en undersøgelse af træernes vitalitet som beslutningsgrundlag for eventuelle indgreb. De træer, formanden har besigtiget på de to lokaliteter er sunde og friske. Den 29. januar 2009 skriver lokalavisen: Motorsaven i gang igen. Kommunen har ikke taget ved lære af eksperterne, står der. Denne gang er det den nye del af Ledreborg Allé, der er emnet. Hovedparten af de 1200 lindetræer står i ovennævnte kommune, resten i nabokommunen. Der blev brugt stangmotorsav med forkert anlagte snit og barkskader til følge. Det er beskrevet i artiklen, at formanden for forretningsudvalget i Fonden for Træer og Miljø henvendte sig til borgmesteren for at få metoden ændret og koordineret med nabokommunens mere nænsomme beskæring. Omhuen voksede tilsyneladende efter henvendelsen, men arbejdet fortsatte. Den 12. maj 2009 skriver lokalavisen, at de klodsede alléstyninger vil blive et emne på årsmødet for Fonden for Træer og Miljø med henblik på at diskutere, hvordan lignende tilfælde kan undgås i fremtiden. I artiklen findes også forklaringen på, hvorfor styningen af alléen ved Skullerupholm blev gennemført på trods af udvalgsformandens understregning af den fælles mødebeslutning om kun at kronereducere: Det skete, efter en borger havde henvendt sig og udtrykt bekymring for trafiksikkerheden, hvis ikke træerne blev skåret hårdt ned. Man traf herefter beslutning om, at den metode kaldet topkapning kommunen havde ønsket at anvende, trods aftalen alligevel skulle bruges. Den 6. oktober 2009 dukker styningssagen op i lokalavisen igen: Vanris forringer trafiksikkerheden., står der. Styningen og ekspertens udsagn om effekterne af styningen i form af problematisk vanris trækkes frem. Det, der ikke stod i avisen Nu skal man jo i H.C. Andersens hjemland ikke nødvendigvis tro på alt, hvad der står i avisen, men med et indgående kendskab til alléstyningerne kan jeg kun sige, at der er refereret korrekt og så fyldigt, at man næsten kan aflæse journalistens egen holdning til sagen. Der er alligevel en del pointer, der ikke kom frem i avisartiklerne, måske fordi de er for specifikke for bladets almindelige læsere. Der har desuden været en del mellemspil, som journalisten ikke har kendt, men som kan være med til at belyse sagens forløb. Mellem de hændelser, der er beskrevet i de to førstnævnte artikler, har der været udført et stort kædesøgningsarbejde for at finde ud af, hvem der stod bag det pludselige behov for nedskæring af træerne, for alléerne havde tilsyneladende ikke været beskåret eller på anden måde plejet i de seneste år. Afsøgningen afklarede mange forhold, men efterlod lige så mange spørgsmål om, hvem der havde besluttet hvad på hvilket grundlag. Et andet interessant indslag i det lange møde kom fra greveparret på Ledreborg. Her tilses og beskæres godsets egen, gamle del af Ledreborg Allé hvert år med henblik på sikkerhed for de mange besøgende. Dette for at bevare den fantastiske grønne katedral så længe som muligt. Ligesom gamle familiemedlemmer, skal gamle træer plejes nænsomt og ikke amputeres, blev det sagt, så de kan dø med værdighed, inden de erstattes med en samlet nyplantning. Alléer og andre træer som et driftsproblem? Historien rejser mange spørgsmål. Der er dels de forvaltningsmæssige om lige ret for alle borgere, om sagsgangen og beslutningsprocesserne i kommunen og hos fredningsmyndighederne, dels den politiske håndtering for at følge en enkelt, meget vred borger. Og så er der alle de underliggende fornemmelser af, at styningerne blev udført, fordi det lige nu var den billigste måde at klare problemerne på. Men det, som der skal fokuseres på her, er de spørgsmål, der berører, hvordan man kan undgå lignende ødelæggelser af gamle og unge alléer i vores herregårdslandskaber. Fredningsmyndighedernes rolle Som tidligere nævnt er de omtalte alléer del af landskabsfredninger. Med udgangspunkt i Ledreborgfredningens ordlyd beskriver landskabsfredninger ikke herregårdsalléerne som et vigtigt landskabeligt element, og slet ikke hvordan de skal fremtræde eller plejes. En opgradering af fredningsmyndighedernes sagsbehandling er ønskelig, så den faglige kvalitet af tilladelserne tilgodeses. Man kunne måske tænke sig, at anmodninger om fredningsmyndighedernes accept af såvel større beskæringsindsatser som af nyplantninger af alléer under landskabsfredninger blev mødt med krav om beskrivelse af en faglig begrundelse og af vejledning for den langsigtede pleje? Uden en ændring i den nuværende sagsbehandling ligger alléerne, som det er beskrevet, fortsat under for de plejeansvarliges afbalancering af herlighedsværdien i forhold til driften, og så kan de, som historien antyder og i ordets bogstaveligste forstand, blive reduceret til et driftsproblem

11 den inden for træpleje havde været hovedrådgiveren for kommunen. Men derudover figurerede personer med uddannelser inden for de grønne fag, specielt skovsiden, som havde deltaget i beslutningen om styningerne. Det stiller spørgsmål ved, om uddannelsesinstitutionerne har nok fokus på viden om træpleje- og beskæring i det mindste til et niveau, hvor man ved, hvad man ikke ved og derfor søger faglig ekspertise. Jeg har i et par andre tilfælde siden alléstyningerne forespurgt firmaer i gang med tvivlsomme træbeskæringer ved lokale kirker, om deres faglige baggrund og mål med beskæringerne. Jeg kan kun sige, at skovrelaterede uddannelser tilsyneladende hos menigmand borger for ekspertviden om træbeskæring, men at det samtidig har været menighedsrådenes ikke faglige ønsker, der efterkommes, for så har vi da arbejde her om fem år igen. Det må vække eftertanke hos uddannelsesinstitutionerne. Derudover har de grønne fag i bred forstand også ansvaret for udtrykket farlige træer. Både i de beskrevne tilfælde og generelt er udtrykket blevet det bedste alibi for topkapning eller træfældning, der ønskes af andre årsager. Folk ved godt, at det med skyggen ikke gælder som argument, men farligheden gør. Det tør ingen politiker eller statslig styrelse sidde overhørig til trods for, at personskader og død som følge af nedstyrtende grene og væltede træer er uendelig få i sammenligning med andre årsager, f.eks. trafikken. Jeg mener ikke, man skal tilsidesætte sikkerhed. Jeg synes derimod, at man skal føre tilsyn med og pleje træer, så de ikke udvikler sig til at udgøre en risiko. Men at udråbe træer som generelt farlige, fordi træer reagerer, som træer gør, og fordi plejen er forsømt i årevis, er mildest talt en uheldig udvikling. Det omformulerer driftsproblemet til en generel angst for træer. Det må også vække eftertanke på de grønne fags uddannelses- og forskningsinstitutioner. Fonden for Træer og Miljø i front Fonden for Træer og Miljø har støttet plantning af alléer ved godser og herregårde landet over, herunder Ledreborg Allé. Det er investeringer, der kun kan bifaldes på alle måder. Men uanset hvor optimalt plantningerne gennemføres, er de nyplantede træer kun den spæde start på de store, statelige alléer, der er målet. Man må derfor spørge til, hvordan Fonden sikrer sig, at investeringerne plejes, så de ikke udvikler sig til driftsproblemer for modtagerne, men derimod giver det bedst mulige afkast i form af træernes vækst og udvikling over de følgende mange årtier? Når man tager de ovennævnte fejlbehandlinger i betragtning og de er ikke unikke forekommer det nødvendigt at stille betingelser til den løbende pleje af alléerne som forudsætning for Fondens støtte. Plejevejledninger har som hovedmål at beskrive den faglige indsats, men de har desuden den vigtige effekt, at de klarlægger, at det er afgørende at afsætte økonomiske midler til den nødvendige, løbende pleje. Med et lidt omformuleret billede: Hvis man kun har midler til at servicere en Folkevogn, skal man jo ikke modtage en Rolls Royce. Det er her beskrevet, hvordan plejevejledningen for Ledreborg Allé blev glemt. For at imødegå, at en vejledning bliver væk og glemmes, kan det være en mulighed at understrege dens betydning ved at tinglyse den. De grønne fag har traditionelt en meget blød tilgang til tingene, men opstramning fra en plejevejledning, som man kan vælge fra, til en tinglyst plejeinstruks med minimumskrav, der skal følges, var måske en overvejelse værd. Under alle omstændigheder må de grønne fagorganisationer og personer, der stort set alle er repræsenteret i Fonden for Træer og Miljø, stå sammen om at formidle budskabet, at alléer skal plejes, hvis de ikke over tid skal udvikle sig til et driftsproblem. Som det er beskrevet i avisartiklen af 12. jan. 2009, er Fonden for Træer og Miljø gået ind i sagen om beskæringsindsatsen på den nye del af Ledreborg Allé. Som en mere uvildig part end de fagorganisationer, den repræsenterer, med den viden, den gennem fagorganisationerne kan trække på, og med den gennem årene oparbejdede pondus i samfundet opfordres Fonden til fremover på lignende måde at bruge flere kræfter på at: Stå markant frem i offentligheden Være offensivt opsøgende Gå i dialog med de statslige, kommunale og private, der er med til at forvalte den herlighedsværdi for os alle, som herregårdenes store alléer og andre træplantninger udgør; både i de tilfælde, hvor Fonden yder støtte, og generelt. Den grønne katedral. Godsets egen del af Ledreborg Allé

12 Ledreborg Allé Tekst og fotos af landskabsarkitekt Lone van Deurs I 1747 blev plantet en allé i tilknytning til det fine nye Ledreborg Slot. 450 meter vest for slottet og 5300 meter øst for slottet. Man ønskede, som det anføres i fredningskendelsen af 28. februar 1942, at tilvejebringe en bedre kommunikationsforbindelse. Tja, tiderne har ændret sig en del, i dag vil ingen nok umiddelbart tænke på en allé som en kommunikationsforbindelse. I Erik Pontoppidans Danske Atlas fra 1764 nævnes at den er beplantet med Castanie, Linde, Eske og andre træer og omtales som en af de allersmukkeste veje her til lands. Alléen blev i 1942 fredet på grund af historiske hensyn og på grund af den store skønhed. En plejeplan blev nedskrevet: Godset foretager forstlige tilsyn, passer og fornyer allèen. Der må ikke foretages fastgørelse af hegn, ledninger og lignende til træerne og søm må ikke slåes i. Fastbinden af heste og kreaturer bør ikke ske. Der afholdes hvert år af godset et syn af træerne og en beskrivelse indføres i en særlig synsprotokol. Den virkelige historie var så vidt Knud Holstein, at godset var bange for, at bønderne i de brændselsfattige tider ville fælde træerne. I 1977 blev ca. 100 asketræer fældet, enkelte var faldet i en storm og man var bange for, at de tilbageblevne kunne være farlige. Det blev den gamle allés endeligt. I 1986 blev lyst nyt fredningsdokument i forbindelse med den påtænkte genplantning. Det er vilkår i Fredningsnævnets tilladelse At projektet gennemføres i sin helhed At alléen i fremtiden vedligeholdes af Lejre og Roskilde kommuner. De to kommuner satte som krav, at der skulle plantes lind på hele strækningen, dvs. en af de oprindelige herlighedsbetragtninger blev opgivet til fordel for lindens karisma og adelsglans. Man søgte at skabe et udtryk som det, den oprindelige lindeallé ved Slottet nu har vokset sig til efter utallige beskæringer. Den færdigplantede allé blev ved årsskriftet 1991/1992 overdraget til Lejre og Roskilde kommune og dermed også til deres gartnertekniske omsorg

13 Brumleby hvad er det præcist man freder Af landskabsarkitekt Lone van Deurs Det er spændende historie og et spændende boligområde i København. Lægeforeningen engagerede G. Bindesbøll til at tegne et forslag til en bebyggelse for ubemidlede familier og i 1853 forelå det første forslag til bebyggelsen. Det skulle fremstå som mønsterboliger, både hvad grunden, afløbet, omgivelserne, den indbyrdes afstand, luften, lyset, vandet, renligheden og hyggeligheden angik. I 1950 erne var det nedrivningstruet, men blev lykkeligvis indstillet til fredning og den 1. april 1959 blev fredningen stadfæstet og husene var sikrede, men ikke bare sådan lige, for hvem skulle betale vedligeholdelse og modernisering? I næsten tre årtier bølgede bevaringskampen, som heldigvis mundede ud i, at G. Bindesbølls tegning fra 1850 erne der blev foretaget en omhyggelig og meget vellykket renovering af samtlige huse. Da arbejdet med både bygninger og friarealer var afsluttet, var der bred enighed om, at bygningsfredningen skulle suppleres med en fredning af friarealerne. Skov- og Naturstyrelsen/kulturhistorisk kontor, som det dengang hed, gik meget engageret og velvilligt ind i fredningsarbejdet, som udmøntede sig i en række bestemmelser og nogle kortbilag. Meget forskelligt blev fredet for at fastholde det Brumlebyske denne helt særlige toneart, som ikke er noget oprindeligt, men som er formet gennem tiderne, men med god fornemmelse for stedets karakter. Det væsentligste er træerne, men måske også det mest problematiske for træer giver skygge og en masse svineri kalder nogen det, når bladene falder eller bladlusene er aktive. Tanker om fremtiden Men vi er der endnu, os som var med fra starten af renoveringen, og vi har taget det på os, som en kær opgave at sikre træernes fortsatte eksistens. En gang om året mødes vi og kigger på træernes tilstand og beslutter, hvad der skal fornys nu og hvad, der kan vente. Men en dag er vi der ikke mere, andre tager over, Hvem er de, hvordan bliver de vejledt, hvem holder dem i hånden og formidler hovedprincipperne, planerne for beskæring og nyplantning etc. Hvordan sikres det, at alle træerne bliver genplantede? Hvem har det engagement, der skal til? Pludselig begyndte jeg at spekulere på, hvad det egentlig var, vi passede så omhyggeligt på, det jeg selv havde arbejdet på at frede. Var vi ofre for en nostalgisk tankegang, havde vi låst noget fast, som måske skulle have lov til at udvikles eller ændres? Et fotografi fra 1917 viser tydeligt, at der også tidligere har været en konflikt mellem de mange lindetræer og ønsket om lys og luft. Jeg læste endnu engang de gamle overvejelser, som lå til grund for denne nytænkning indenfor boligbyggeriet og kiggede på Bindesbølls lille snittegning, som så tydeligt viser en bebyggelse med høje slanke popler. Lys og luft var netop to af tidens nyopdagelser i forhold til sundhed og hygiejne, og så plantede man lind! Jeg tillod mig at foreslå nytænkning i forhold til den lyste fredning, væk med alle lindetræerne og en plantning af popler. Vi lever i et dynamisk samfund, vækst er dynamisk, men fredninger er statiske. Det giver for mig ingen mening. hvis der ikke samtidig med fredning af vækst også laves en grundig beskrivelse af, hvordan udviklingen skal foregå, hvad det præcist er man freder. Er det det eksisterende individ, et formsprog, som repræsenterer en bestemt stilperiode, eller historiske sammenhæng, det at der står et træ et bestemt sted??? Den omhyggelige og meget vellykkede renovering af samtlige huse, blev foretaget i 1980 erne. Fotos: Lone van Deurs 24 25

14 30 år i Fonden for Træer og Miljø I anledning af Victor Borges 80 års fødselsdag i 1991, blev der udviklet en ny Poulsen-rose Victor Borge. Fra plantningen i Gerlevparken ses her fra venstre Pernille Olesen (Poulsen Roser), Victor Borge og bagved Erik Hoffmeyer og Jens Asby. På et besøg i Australien i 1967 havde jeg fået den ide, at skaffe frø af Norfolk Pine, der virkede så monumental. Jeg ringede til Bent Søegaard på Arboretet i Hørsholm. Han ville forsøge, men der kom ikke noget ud af det. Der var nok opstået en misforståelse undervejs. Henvendelsen var måske anledning til at jeg blev bedt om, at afløse højesteretsdommer Helga Pedersen, som formand for repræsentantskabet fra Jeg husker endnu Helga Pedersens forsvar for at skabe en privat grøn stemme, selvom det offentlige blandede sig i så mange miljøområder. Hun var med til at skabe beplantningsplaner for triste stationsbyer og for saltforsøgene. Vi har senere skabt Gerlevparken med Den danske Træsamling som jeg drøftede med Søegaard, og i de efterfølgende år kom de to rosensamlinger til. Når man gennemgår de udvalgte begivenheder er de nok stærkest præget af ryk i den almindelige bevisthed: Plant et træ kampagnen, alléer i landskabet, sansehaver for retarderede, bedre landsbymiljøer o.s.v. Hvis det lykkes glider Fonden i baggrunden, men virkningen har været værdifuld. Det har været en lang række engagerede mennesker og begivenhedsrige sammenkomster bl.a. i Gerlevparken samt det løbende arbejde i Fondens forretningsudvalg, og dets sekretær ikke at forglemme. Det har været en rigdom at beskæftige sig med alle initiativerne uanset om skridtene har været store eller små. Erik Hoffmeyer 26 27

15 Pinus peuce, silkefyr i Den gamle Park. Gerlevparken Ved sekretariatsleder Henni Steffensen Oprettelsen af Gerlevparken skyldes først og fremmest, at Grethe og Aage Kann Rasmussen i 1979 overdrog et areal på ca. 10 hektar til Fonden for Træer og Miljø. På dette område havde de i en lang årrække gennemført en tilplantning, herunder udvidelse af tidligere beplantning, som er udformet på en sådan måde, at den har kunnet danne grundlag for og baggrund for de aktiviteter, Fonden siden bidrog med. I den del af parken vi kalder Den gamle park findes både almindelige danske træarter og mere sjældne, indførte træer, der ellers mest findes i botaniske haver, offentlige parker og herregårdshaver. I 2006 blev et forvokset ellekrat mellem rosenhaverne og søen i Den gamle Park ryddet, så nu kan man opleve udsigten til søen fra stien til rosenhaven. De græskarper og dammuslinger, som blev udsat i søen, har gjort deres positive arbejde for en sundere og renere sø, der nu indgår som et synligt element i parken. I Den gamle Park findes forskellige birkearter, en del philadelphus, (populært kaldet uægte jasmin) flere ege- og poppelarter samt en del forskellige tjørn. I de senere år er der i tæt samspil med de eksisterende landskabstræk træer, buske, vand, stier, terræn forsøgt at finde fornyelse. Der er foretaget udtynding af den stedsegrønne afdeling, og der blev frisat mange smukke rhododendroner, som tidligere var gemt og der blev skabt fine dybe kig. Rhododendron og duetræet har allerede kvitteret med masser af blomster. Det er Fondens største projekt at vedligeholde og formidle rosenhaverne og Den danske Træsamling. Projektet omfatter også, at der hver vinter foretages beskæring og udtynding af de store læhegn rundt om og i parken. Driftsudgifterne til Gerlevparken fylder meget i Fondens økonomi, og vi må derfor sige, at parken, hvis den skal opfylde de hensigter, der ligger bag anlæggene, kun kan blive en herlighed og fortsætte med at være en herlighed, hvis der er vilje til at skabe den nødvendige økonomiske baggrund for driften. De fleste af de ting, der virkelig betyder noget, kan der ikke sættes en pris på, men det er sjældent, at skønhed er helt gratis. Billederne på dette opslag er taget af Willy F. Hansen i Crataegus, tjørn rosa blomster Tjørnerække i Den gamle Park i 1980 Cartaegus, tjørn gul blomsterrig 28 29

16 Etta Cameron sang efter dåben If I can help somebody. Rosendåb af Look Good Feel Better Ved sekretariatsleder Henni Steffensen (uddrag af Vibeke Klüvers artikel i Rosen Nyt december 2008 samt rosenbeskrivelse og billeder stillet til rådighed af Poulsen Roser A/S) Samlingen af Poulsen Roser i Gerlevparken repræsenterer fire generationers indsats inden for rosenforædlingen, der fik sit gennembrud i Flere resultater har været af banebrydende karakter. Poulsen Roser har opnået mange internationale topplaceringer. Denne samling er et nationalt klenodie og en værdifuld genbank. Samlingen, der består af alle de tilgængelige rosensorter, udbygges løbende, efterhånden som nye roser introduceres. En af de nye roser der kom til samlingen i 2008 er rosen Look Good Feel Better. Så vidt vides, er det første gang, en rose opkaldes efter en humanitær forening. Foreningen Look Good Feel Better er en international humanitær forening, som har til formål at hjælpe kvinder i behandling for kræft gennem at få dem til at føle sig bedre tilpas ved at se godt ud. Hjælpen består i at afholde gratis hudpleje- og makeupkurser for de berørte kvinder. Her i landet drives foreningen af otte af kosmetikbranchens virksomheder, og kurserne foregår på otte hospitaler landet over. Her- lev Hospital var det første til at indgå samarbejde i januar Foreningen driver sit virke i mere end 19 lande. Ideen om at udvælge og opkalde en rose efter Look Good Feel Better opstod i forbindelse med arbejdet på at skabe den fine udstilling Parfumeflakoner Magi og Skønhed på Rudersdal Museer i sommeren Udstillingen blev til i samarbejde med Look Good Feel Better. Poulsen Roser A/S besluttede da at donere en af sine nye roser til den humanitære forening som en anerkendelse af dens arbejde. Rosendåben fandt sted i Søllerød Kirkes Sognegård i august Højdepunktet i den festlige begivenhed var selve dåben, der blev forestået af sangerinden Etta Cameron, som med omhu og ynde hældte de vinøse dråber over roserne. Hun valgte i stedet for at tale, at synge sangen: If I can help somebody. Look Good Feel Better håber naturligvis, at rosen med foreningens navn kan skabe glæde og opmærksomhed om foreningens humanitære arbejde, en velplaceret og medmenneskelig indsats og så er det virkelig en smuk rose. Et gammeldags look Look Good Feel Better er en buketrose med fyldige mellemrøde blomster. Rosen har de populære antikke rosers gammeldags look med runde firdelte Thudor blomsterhoveder. Rosen er særdeles blomsterrig og rosens duft er let og frugtagtig. Planten er tæt og busket med en god kompakt vækst og mørkegrønt og skinnende løv. Blomstringen starter medio juni og fortsætter lige til frosten sætter ind. Som alle Slots -roser, er rosen her meget hårdfør og sund og derfor modstandsdygtig overfor de fleste sygdomme. Rosen bliver cm høj og er derfor velegnet til terrassen, men også i bede

17 Den jyske hede Af sekretariatsleder Henni Steffensen Endnu henimod 1800 var store dele af Jylland præget af den sorte hede. Mange steder, ikke mindst på de store sandsletter havde den bredt sit dække over stadig større og større områder. Heden var en farlig nabo at have, det var, som om den hele tiden lå på lur for at erobre mere plads. Særligt farlige var forholdene, når krig eller farsot gjorde det svært for bønderne at få markerne dyrket, at få dem pløjet og gødet. Og mange skove gik til under krigene, udplyndret af fjendens lejetropper eller måske af bønderne selv, og havde man gjort vold på en skov, var lyngen rede til at erstatte de faldne stammer med sit brune tæppe. Heden og bonden Hen i 1700-årene satte der en kamp ind mod heden; den skulle udryddes, agermarker og skove skulle tage dens plads. De bønder, som boede på heden og fik deres udkomme her, var slet ikke så glade ved tanken om, at de skulle miste deres hede, den der ofte lå dér lige uden for huset. Måske tilhørte den bonden, så langt øjet rakte. Her var han vant til at leve, måske var han vokset op på dette sted, og selvom tilværelsen herude kunne være slidsom nok, udbyttet af den lange arbejdsdag beskeden, så fik han dog føden, klæder og varme. Det var mest i heden han hentede de mange goder, som sikrede hans tilværelse, på en måde gav den indhold og mening. Når han søgte søvn i alkoven efter dagens slid, var bunden fyldt med lyngbuske, tæt sammenpresset med roden nedefter og toppen i vejret. Og så sagde man endda, at dette sengeunderlag havde den fordel, at rotter og mus ikke brød sig om at logere her. Hedebonden havde altid brændsel nok, lyngbuskens og dens stærke ved gav fortræffelig varme, f.eks. i bageovnen. Man brændte også lyng for at bruge asken til gødning, når man prøvede at drive agerbrug på hedejorden. Kreaturerne fandt æde på lyngoverdrevene, og det gjaldt ikke mindst de tusinder af får, der levede hele deres liv ude i heden og trodsede al slags vejr. Mange af dem blev dog et bytte for de talrige ulve, som fårehyrden ikke altid kunne værne dem imod. Fåret gav ikke kun kød, men også uld, vigtigt for bøndernes egen beklædning, men også for den hjemmeindustri, binding af hoser m.m. som i så mange egne fik stor betydning. Også produktionen af jydepotter, udvinding af kalk m.m. reddede mangen en bonde fra at bukke under for den totale forarmelse, som truede så mange. Kampen mod heden Bønderne anså lyngen for umistelig, og de var fast overbevist om, at der måtte vidtstrakt hede til, hvis befolkningen her ikke skulle sulte og fryse ihjel. Hos dem, der havde magt og ansvar, var der mange, som mente, at heden burde opdyrkes. Så tidligt som i 1723 udstedte Kong Frederik IV en forordning, som bestemte, at de, der ville bygge og nedsætte sig på heden i Jylland, skulle være fri for at betale skatter og afgifter i 20 år. Der kom ikke noget ud af det forsøg. Heden og kunstnerne Gennem sin digtning førte Steen Steensen Blicher og senere Jeppe Aakjær hedebonden ind i kunsten. Danske malere blev i løbet af 1800-årene mere og mere optaget af de rige kunstneriske muligheder, som skildringen af mennesker i gård og hytte kunne give. Jeppe Aakjær var født ind i det fattige jyske bondemiljø og beskriver i digt sit barndomshjem. Inde var kun lavt til loftet månen kasted lys i stuen bedstefar i lædertrøjen stavred om ved skorstensgruen. Bad vi da i lys fra månen som kun børn og bønder beder medens tunge stjerner tændes over brede, tavse heder. Et citat fra Poul Hansens bog Landet, der skabtes om fra 1945 beskriver hedebondens tilværelse: Mange trælsomme års utrættelige slid og savn, en fattigdom så dyb og trist, at vi, der er født i den lysere tid, knap kan begribe den, vi, der også stiller krav til nogle daglige glæder. I hedens småbrug måtte alle deltage i arbejdet. Fondens årsmøde 2010 Årsmødet 2010 afholdes i Viborg. Repræsentantskabsmødet foregår i Hedeselskabets lokaler. På lørdagens ekskursion vil vi bl.a. besøge Kongenshus Mindepark, et af de få områder, hvor man stadig kan se de vidtstrakte, lyngklædte områder, og vi vil høre om det enorme projekt, det var at skabe landet om. Årsmødets program fremsendes i marts måned Vi håber at rigtig mange vil deltage i dette arrangement

18 Mindeord Mindeord Jakob Himmelstrup Lige inden julen i 2008 modtog vi det triste budskab, at Jakob Himmelstrup var afgået ved døden. Kort før Jakob Himmelstrup i 1995 gik på pension fra sin stilling som stadsgartner i Thisted afholdt Fonden for Træer og Miljø sit årsmøde i Thisted. Fonden og Jakob Himmelstrup havde i mange år haft et forbilledligt samarbejde specielt omkring Eshøj plantage. Eshøj Plantage rundede netop i år, plantagen rummer en usædvanlig righoldig samling af træer over 200 arter og er i sin tid blevet til på initiativ af en kreds af Thisteds borgere. De første plantninger bestod overvejende af bjergfyr og hvidgran samt enkelte steder ædel-, sitkaog douglasgran. Over tid og ikke mindst takket være Jakob Himmelstrups indsats, er Eshøj Plantage forvandlet til en dendrologisk seværdighed med mange eksotiske træer. Samarbejdet mellem Jakob Himmelstrup og Fonden medførte en interesse fra Arboretet og Institut for landskabsplanter i Hornum for Eshøj og mange nye arter blev plantet ind i plantagen via disse kontakter. Endnu et meget positivt udbytte fik Fonden for Træer og Miljø ud af sit årsmøde i Thisted, nemlig at Jakob Himmelstrup blev Fondens uforlignelige konsulent for forretningsudvalgets bedømmelse af ansøgninger fra Jylland. Jakob tog ofte sin dejlige kone Ulla med på konsulentbesøg rundt om i landsdelen og jeg ved at de begge værdsatte fortsat at kunne yde en indsats for træer og miljø til glæde for beboere i det jyske. Hele Jakobs liv var i høj grad præget af hans kærlighed til naturen og ikke mindst til hans store kendskab til planterne. Det var altid en stor fornøjelse og berigelse at tale med Jakob om naturen og ikke mindst høre historier om planter og folk, som Jakob kunne knytte til de mange forskellige lokaliteter, som han kendte godt. Som kollega var Jakob altid parat til at dele ud af sin enorme viden om planter og deres livsbetingelser, altid var hans humør i top når vi var sammen på kurser, seminarer og det var en stor glæde for mig personligt at han engagerede sig så dybt i Fonden for Træer og Miljø s arbejde, så kunne vi til stadighed mødes og udveksle synspunkter og ikke mindst historier. En ting tilgav Jakob dog aldrig det var at jeg ved én enkelt lejlighed vandt over ham i L hombre. Tove C. Asby Poul Holm Den 18. november fik vi meddelelsen om, at Poul Holm ikke havde klaret kampen mod den lungekræft, som så helt ufatteligt havde ramt ham. Poul havde en så sund levevis aldrig røget, altid spist sundt i mange år som vegetar, kørte hellere på cykel end i bil, Poul foretrak altid den sundeste løsning, så det virkede meget urimeligt, at netop han skulle rammes af den forfærdelige sygdom. I al sin færden var Poul naturelsker. Han begyndte sit virke for Fonden for Træer og Miljø i 1994, hvor han blev valgt til repræsentantskabet som Danmarks Naturfredningsforenings repræsentant. I 2000 blev Poul Holm valgt ind i forretningsudvalget, hvor han hurtigt engagerede sig i opgaverne. Hans kontaktflader var store og han lagde mange kræfter i at løse de opgaver, han påtog sig, hvad enten de var af juridisk eller fredningsmæssig art. Poul sørgede endvidere for al det kedelige, men nødvendige papirarbejde ved Fondens salg af en tidligere gartnerbolig ved Gerlevparken. Også når der var sager, hvor kendskab til forsikringsverdenen var påkrævet, arbejdede Poul hurtigt og præcist for Fonden. Poul var altid velforberedt til forretningsudvalgets møder og han deltog ivrigt og livligt i debatten omkring behandlingen af ansøgninger og dagsordenens øvrige punkter. Endnu en side af Pouls mange talenter oplevede vi ved årsmødet i 2005, hvor Poul viste deltagerne rundt i Frederiksberg Have og levende fortalte om havens historier og gengav mange af de muntre anekdoter, som er knyttet til haven. Poul havde næsten altid en munter indgangsvinkel og en underfundig bemærkning til de sager, vi behandlede i forretningsudvalget. Vi vil savne hans lune og gode historier. Tove C. Asby 34 35

19 Udvalgte begivenheder Fonden for Træer og Miljø stiftet Højesteretsdommer Helga Pedersen er formand for repræsentantskabet 1975 Fonden repræsenteret i to udvalg under Ministeriet for Offentlige Arbejder, dels om vejsaltning og dels om beplantning langs offentlige veje Fondens kamp for genetablering af Ledreborg Allé påbegyndt. Morten Klint/Lone van Deurs udarbejdede projekt 1976 Grønne Planer, Dansk Byplanlaboratoriums skriftserie. Beplantningsplaner for tre byer: Bramming, Ringe og Helsinge Beskæring af lindealléerne ved Dronninglund Slot 1977 Fonden projekterer retableringen af Øster Mølle Sø i Dronninglund Kommune Fonden medarrangør af beskærings- og beplantningskurser på Vilvorde 1978 Fonden støtter praktisk og økonomisk Claus Berings film: Træer og Miljø 1979 Gerlevparken overtages af Fonden Nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer ny formand for repræsentantskabet Hendes Majestæt Dronning Ingrid bliver Fondens protektor 1980 Midterrabat på Geels Bakke ved Holte beplantes med egetræer Beplantningsplan og planter til den retablerede Klokkerholm Møllesø 1981 Forsøg med vejsalts indvirkning på 4 vejtræarter påbegyndt i Gerlevparken ved lic.agro. Jens Dragsted Beplantning af 1200 egetræer ved Egtvedpigens fundsted 1982 Bevarende beskæring af lindealléerne ved Rosenholm Slot Beplantning i Pistolstræde i København ægte børn af Kongeegen plantet ved Øster Mølle sø i Dronninglund til ære for Fondens protektor Hendes Majestæt Dronning Ingrid, for Fondens første formand for repræsentantskabet, højesteretsdommer Helga Pedersen og for en af initiativtagerne til Fonden, arboretforstander, dr.agro. Carl Syrach Larsen 1983 Plant et træ kampagnen påbegyndes og i løbet af tre år plantes 1,25 mio. træer over hele landet Fonden skænker vej- og allétræer til Broager Kommune 1984 Etableringen af Den Danske Træsamling i Gerlevparken påbegyndt 1985 Valdemar Petersens samling af historiske roser etableret i Gerlevparken Simon Spies Alléen plantet i Vestskoven ved Herstedøster Plantning af marineege i Nyboder i København 1986 Efter 11 års kamp påbegyndes retablering af Ledreborg Allé 1987 Samlingen af Poulsens roser etableret i Gerlevparken Støttet Tønder forskønnelsesudvalg med 50 egetræer til allé siders rapport ved lic.agro Jens Dragsted vedr. resultatet af saltforsøget udsendes til samtlige kommuner og amter i Danmark Sansehave ved institutionen Birkebakken i Brabrand projekt og beplantning 1989 Rådgivning i forbindelse med etablering af Bangsbo Botaniske Have Projekt til sø og beplantning ved Clausholm i Klokkerholm/Hjallerup 1990 Plant Danmark-Dagen. Over træer plantet overalt i Danmark Blindehave skænket til Pindstrup-centret på Djursland store lind til Kunstindustrimuseets Grønnegård Rådgivning i forbindelse med vedligeholdelse af Skærvad Hovedgaard 1992 Asketræer til institutioner i forb. med Hjørrings 750 års købstadsjubilæum Efter 17 år bliver den genplantede 7 km lange Ledreborg Allé indviet 1993 Beplantning til Byfolden i Køng, Glamsbjerg Kommune 1994 Plant Danmark Dagen. Ca løvtræer plantet overalt i Danmark Skænket 75 store lindetræer til retablering af allé ved Lerchenborg Gods 1995 Åstrup Kloster ved Tølløse, genskabelse af park og anlæg af rhododendronbed 1996 Rådgivning og naturgenopretning til Nørre Wosborg ved Ringkøbing 1997 Beplantning til sansehave ved Aalborgskolens institution for døvblinde 1998 Projekt og beplantning til have for senil demente i Vejlby Lokalcenter, Århus Rådgivning og egetræer til retablering af Maglemer Alléen ved Knuthenborg Påbegyndt renovering af den gamle park og skov i Gerlevparken 1999 Fonden for Træer og Miljø bliver 25 år 2000 Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra bliver Fondens protektor Rådgivning og træer til alléer ved 5 godser på Lolland Sansehave ved Skodsborg Observations- og Behandlingshjem 2001 Spejdercenter: Kredshuset Høwringen ved Højer Bytræarboretet ved Landbohøjskolens Forskningscenter i Hørsholm 2002 Alléer ved Holgershaab ved Nørre Alslev, ved Marienlyst ved Vordingborg, Nybøllegaard ved Stege og ved Sandholt på Fyn Søren Ødums plantninger i Grønland 2003 Planer og beplantning til sansehave ved Rønnehuset i Nykøbing Falster Håstrup Bylaug, 100 rødtjørne plantet som alléer ved indfaldsvejene til byen 2004 Allé ved Rynkebygaard på Fyn og allé ved Sekkelundgård ved Christiansfeldt 52 egetræer til vejtræer ved Eliselund ved Tranekær 2005 Allébeplantning gennem landsbyen Fredsted ved Haderslev Udplantning af vejtræer i Eberts Villaby på Amager Ejerlauget Manstrup Gadekær ved Fjerritslev forslag og beplantning 2006 Rådgivning og planter til aktivitets- og legeplads i Vindum ved Rødkjærsbro Lindeallé ved Vesterbygaard, Jerslev på Sjælland 2007 Alléplantning ved Aagaard Gods i Vestsjælland Plantninger ved landsbyerne Døstrup ved Hobro og Ndr. Skringstrup ved Skals 2008 Korinth Bypark på Fyn og Byhave i Nordby på Samsø Allé ved Avnbølgaard i Sønderjylland 2009 Udarbejdelse af plejeplan til Grønnegården ved Kunstindustrimuseet Lindetræer til vejstrækning ved Selleberg Gods på Fyn 36 37

20 Fondens Støttekreds Fonden for Træer og Miljø Fonden for Træer og Miljø er af Skat godkendt som berettiget til i henhold til Ligningslovens 8A at modtage gaver med den virkning, at giveren kan frætrække disse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst inden for de i loven fastsatte grænser d.v.s. det samlede gavebeløb til den enkelte forening skal udgøre mindst 500 kr. i løbet af indkomståret, og af giverens samlede gavebeløb kan den del fradrages, der overstiger 500 kr. I året 2007 modtog vi en kontant-arv på kr. Hvis man ønsker at støtte Fondens arbejde, kan man ved testamente bestemme, at Fonden skal indgå som hel eller delvis arving. Støttekredsmedlem Som medlem af støttekredsen modtager man Fondens Årsskrift og bliver indbudt til at overvære det årlige repræsentantskabsmøde. Kontingentet er årligt 95 kr. for private og 285 kr. for virksomheder, institutioner m.m. Yderligere oplysninger om fondens arbejde, medlemskab af støttekredsen m.m. Den Grønne pris er tildelt følgende: Arkitekt Hakon Stephensen, 1976 Forfatter Ole Vinding, 1976 Fhv. borgmester Christian Hansen, Gerå, 1978 Civilingeniør Georg Christiansen, 1979 Professor C.Th. Sørensen, 1979 Klokkerholm Samvirke, 1982 Fhv. distriktsgartner Willy F. Hansen, 1984 Civilingeniør A. Kann Rasmussen, 1985 Anders og Dot Fønss Nielsen, Hjallerup, 1989 Skovrider Henrik Staun, 1998 Pernille Olesen, 1999 Professor Sven-Ingvar Andersson, 2000 Havearkitekt Jørgen Holm, 2001 Forfatter Helge V. Qvistorff, 2002 Statsskovrider Bo Holst-Jørgensen, 2003 Professor Jørn Palle Schmidt, 2008 Kvindefigur af J.C. Petzold Fondens repræsentantskab: Formand: Tidl. nationalbankdirektør, dr.polit. Erik Hoffmeyer Fra Dansk Dendrologisk Forening: chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen, statsskovrider Niels Juhl Bundgaard Jensen, professor Erik Dahl Kjær, lektor Jerry W. Leverenz og universitetslektor, cand.scient. Jette Dahl Møller Fra Danmarks Naturfredningsforening: vakant Fra Dansk Planteskoleejerforening: planteskoleleder Torben Leisgaard Jensen Fra Dansk Skovforening og Skovhistorisk Selskab: advokat Peter de Neergaard Fra Danske Anlægsgartnermestre: anlægsgartnermester Leif Rasmussen Fra Danske Landskabsarkitekter, landskabsarkitekt Lone van Deurs Fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: arboretmester Ole Rasmus Byrgesen Fra Det Danske Rosenselskab: pensioneret apoteker Jens Riis Fra Haveselskabet: ingeniør Jørn Bendtz Hansen Fra Hedeselskabet: regionschef Christian Als Fra Kommunale Park- og Naturforvaltere: landskabsarkitekt Hans Ove Pedersen Fra Slots- og Ejendomsstyrelsen: chefkonsulent, landskabsarkitekt Niels Mellergaard Enkeltmedlemmer: Landskabsarkitekt Tove Christensen Asby Havearkitekt Jørgen Holm Direktør Niels Riegels Universitetslektor, cand.scient. Peter Wagner Forretningsudvalg: Tove Christensen Asby, formand Jette Dahl Møller Lone van Deurs Erik Dahl Kjær Sekretariatsleder: Henni Steffensen Revisor: Revisionsfirmaet A. Rolf Larsen, statsautoriserede revisorer a.s Sekretariat: Bentzonsvej 52, Postboks 92, 2000 Frederiksberg Telefon: (mandag-torsdag kl ) Mail: Postgiro: Fondsregister nr

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 3. juni 2002 Referat af den ordinære generalforsamling 22. maj 2002. Der var fremmødt 37 medlemmer inklusiv bestyrelsen. Formand Arnold Bruun bød velkommen. Ad. 1 Valg af dirigent Efter indstilling fra

Læs mere

3. marts 2010. Afdelingsmøde afd. 9, Nørreløkke, Stagehøjvej og Hjulmagervej, Bov

3. marts 2010. Afdelingsmøde afd. 9, Nørreløkke, Stagehøjvej og Hjulmagervej, Bov 1 Dato 8.marts 3. marts 2010 Afdelingsmøde afd. 9, Nørreløkke, Stagehøjvej og Hjulmagervej, Bov Mødet fandt sted på Bov Kro. Fremmødte beboere: 22 beboere Endvidere deltog fra administrationen Jens Chr.

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 30. april 2014 Referat af ordinær generalforsamling 2. april 2014 Der var til generalforsamlingen fremmødt 17 medlemmer samt 6 fra bestyrelsen. Følgende dagsorden var udsendt: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens

Læs mere

Grundejerforeningen i Lodshaven

Grundejerforeningen i Lodshaven Dato 21. marts Side 1 af 7 Referat fra generalforsamling 18. marts 2010 Mødested Fælleshuset Referent: Per Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning 4. Forelæggelse

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN

GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN Højbjerg, den 25. juni 2012 Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 30. maj 2012 kl. 19.00 i Ravnsbjergkirkens mødelokale. Dagsorden ifølge vedtægterne: a. Valg

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Kalleruphuse Grundejerforening

Kalleruphuse Grundejerforening Kalleruphuse Grundejerforening Gelskovvænget. Tybrindvænget. Ølstedgårdvej. Odense M. CVR-nr 12 94 40 39 www.kalleruphuse.dk e-mail: post@kalleruphuse.dk MEDLEMSINFORMATION BESTYRELSEN: Bestyrelsen har

Læs mere

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 7. juni 2009

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 7. juni 2009 7. juni 2009 Referat af den ordinære generalforsamling 17. maj 2000. Formand Arnold Bruun bød velkommen. Ad. 1 Valg af dirigent. Foreningens revisor Hans-Georg Christensen blev valgt og konstaterede ud

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Sted: Klubhuset, Snekkersten Havn Dagsorden jf udsendt indkaldelse. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 (ref. fra ekstraordinær generalforsamling 16/4 nederst i dette referat) Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 husstande (16 personer inkl.

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Dansk Pæon Selskab. Generalforsamling. Den 23. februar 2013 kl. 15.30. Det Biovidenskabelige Fakultet. Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C

Dansk Pæon Selskab. Generalforsamling. Den 23. februar 2013 kl. 15.30. Det Biovidenskabelige Fakultet. Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Dansk Pæon Selskab Generalforsamling Den 23. februar 2013 kl. 15.30 Det Biovidenskabelige Fakultet Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Der var incl. bestyrelsen 24 personer til stede (15 året før).

Læs mere

Grundejerforeningen Bæveren II Støvring Ådale

Grundejerforeningen Bæveren II Støvring Ådale Grundejerforeningen Bæveren II Støvring Ådale Regnskab for perioden fra 14. december 2012 til 31. december 2013 1. regnskabsår Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger... 3 Formandens beretning... 4 Bestyrelsens

Læs mere

Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger:

Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger: Viborg Kommune Teknik & Miljø, Trafik og Veje Prinsens Alle 5 8800 Viborg Vurdering af rønneallé ved Møldrup Undertegnede har d. 4. juli 2012 foretaget registreringer i alleen vedrørende dens sammensætning

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Håndbold Foreningen MORS

Håndbold Foreningen MORS Håndbold Foreningen MORS CVR. NR. 15171294 www.hfmors.dk hf@mors.dk Referat fra generalforsamlingen i HF Mors mandag den 28. marts 2011 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012.

Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012. Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012. Den 24. Oktober 2012 afholdtes den ordinære generalforsamling i Vængernes Beboerlaug. Oldermanden bød velkommen og gik herefter

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Grundlovs-ege og andre særlige minde-egetræer i Aakirkeby

Grundlovs-ege og andre særlige minde-egetræer i Aakirkeby Grundlovs-ege og andre særlige minde-egetræer i Aakirkeby Livet må leves forfra, men skal i reglen læres bagfra var noget af det væsentlige i Søren Kirkegårds tankegang, og sådan kan man også opfatte kendskabet

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Golfparken Den 15. april 2015 kl. 20.00 reststaurant Svanelunden.

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Golfparken Den 15. april 2015 kl. 20.00 reststaurant Svanelunden. ANDELSBOLIGFORENINGEN GOLFPARKEN Referat af ordinær generalforsamling i A/B Golfparken Den 15. april 2015 kl. 20.00 reststaurant Svanelunden. Dagsorden: Pkt. 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN ISELINGEN. Referat GENERALFORSAMLING

GRUNDEJERFORENINGEN ISELINGEN. Referat GENERALFORSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN ISELINGEN Referat GENERALFORSAMLING Tid : Tirsdag den 28. april 2009 kl. 19.00. Sted : Medborgerhuset, 4760 Vordingborg. Formand Preben Schou bød velkommen. A: VALG AF DIRIGENT Poul

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

KOPI. Fredningsnævnet for Vestsjælland. Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø. Att. Janus Storland Høhne F 65/2013

KOPI. Fredningsnævnet for Vestsjælland. Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø. Att. Janus Storland Høhne F 65/2013 Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø Fredningsnævnet for Vestsjælland Vestensborg Allé 8 4800 Nykøbing F. Att. Janus Storland Høhne Tlf. 99 68 44 68 vestsjaelland@fredningsnaevn.dk

Læs mere

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer.

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer. Byplan og Vej Teknik og Miljøcenteret Rønnedeven 9 4100 Ringste Dato: 28. november 2016 Tilladelse til fældning og genplantning af Allétræerne på Sct. Knudsgade Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september

Læs mere

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening 2007. Generalforsamling den 16. marts 2007

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening 2007. Generalforsamling den 16. marts 2007 Den ordinære generalforsamling blev indkaldt til afvikling fredag den 16. marts 2007 kl. 19.00 i Strib Sognegård. 1. Dagsordenen: 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Regnskab 2006 5. Indkomne

Læs mere

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Mandag den 22. april 2013 kl. 19.00 Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve Dagsorden. 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af regnskab til

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Formandsberetning i HBH 2014.

Formandsberetning i HBH 2014. Formandsberetning i HBH 2014. Velkommen til ordinær genf. i HBH. Før vi går i gang med genf., skal vi mindes et af vore medlemmer, nemlig Gunnar Moff Andersen, som desværre afgik ved døden i begyndelsen

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN Til stede var: Bestyrelsen undtaget Ib Nielsen der er sygemeldt. Der var afbud fra begge suppleanter Kristian Legaard

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 28. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 28. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 28. JANUAR. 2016. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN Til stede var: Bestyrelsen undtaget Niels Chr. Nielsen der skulle på job. Der var mødt 41 medlemmer op til generalforsamlingen,

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR»

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR» Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR» Dato: 16. april 2015 Sted: Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, 6800 Varde Dagsorden for generalforsamlingen: 1. Valg

Læs mere

Det blev meddelt, at der på generalforsamlingen, ud over hvad der var oplyst på indkaldelsen, skulle vælges en kasserer samt en revisorsuppleant.

Det blev meddelt, at der på generalforsamlingen, ud over hvad der var oplyst på indkaldelsen, skulle vælges en kasserer samt en revisorsuppleant. Referat af grundejerforeningens generalforsamling, 26.04.2010. Der var mødt ca. 23 deltagere op på generalforsamlingen. Bestyrelsen så med glæde, at en del af dem var unge, formentlig nytilflyttede, beboere

Læs mere

Bedre Beboermøder 2012. Et oplæg til debat på det fælles afdelingsbestyrelsesmøde den 9.2.2012

Bedre Beboermøder 2012. Et oplæg til debat på det fælles afdelingsbestyrelsesmøde den 9.2.2012 Bedre Beboermøder 2012 Et oplæg til debat på det fælles afdelingsbestyrelsesmøde den 9.2.2012 Fastsæt dato for mødet Fastsættes i samarbejde med administrationen, der skal kunne levere bl.a. regnskab og

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

DHF generalforsamling lørdag d. 1. feb.2014. Godkendelse af dagsorden, samt indkaldelsen. Godkendt af de 11 fremmødte. Inkl. Bestyrelsen.

DHF generalforsamling lørdag d. 1. feb.2014. Godkendelse af dagsorden, samt indkaldelsen. Godkendt af de 11 fremmødte. Inkl. Bestyrelsen. DHF generalforsamling lørdag d. 1. feb.2014 1.Valg af dirigent. Thor Rasmussen blev valgt. Godkendelse af dagsorden, samt indkaldelsen. Godkendt af de 11 fremmødte. Inkl. Bestyrelsen. 2. Beretninger fra

Læs mere

GENERALFORSAMLING I KILDEN OMRÅDETS GRUNDEJERFORENING ONSDAG D. 31. MAJ 2006

GENERALFORSAMLING I KILDEN OMRÅDETS GRUNDEJERFORENING ONSDAG D. 31. MAJ 2006 GENERALFORSAMLING I KILDEN OMRÅDETS GRUNDEJERFORENING ONSDAG D. 31. MAJ 2006 Der var mødt 22, som deltog i generalforsamlingen. Formanden bød velkommen og vedtog at tobaksrygning skulle foregå udenfor

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Referat fra den ordinære Generalforsamling

Referat fra den ordinære Generalforsamling Referat fra den ordinære Generalforsamling SAS Fotoklub DANMARK Torsdag den 10 Februar 2011. kl: 1900 Dagsorden. iht. vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren fremlægger

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Varmemester Claus Kæstel, Freddy R., Mads G., Sussie T., Knud P., Svend Erik B., Aase B. S.

Varmemester Claus Kæstel, Freddy R., Mads G., Sussie T., Knud P., Svend Erik B., Aase B. S. DIRIGENT: MADS AD. 1 Fremmødte / Fraværende. Varmemester Claus Kæstel, Freddy R., Mads G., Sussie T., Knud P., Svend Erik B., Aase B. S. AD. 2. Godkendelse af referat nr. 4. Godkendt, ingen bemærkninger.

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007 Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007 med følgende dagsorden uddelt d. 20. august 2007: 1. Velkomst. 2. Valg af dirigent. 3. Valg af referent. 4. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret

Læs mere

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:

Læs mere

Referat fra grundejerforeningen Birkely s ordinære generalforsamling, torsdag den 29. marts 2007, i selskabslokalet, Herlufsholmvej 24, 2720 Vanløse.

Referat fra grundejerforeningen Birkely s ordinære generalforsamling, torsdag den 29. marts 2007, i selskabslokalet, Herlufsholmvej 24, 2720 Vanløse. Referat fra grundejerforeningen Birkely s ordinære generalforsamling, torsdag den 29. marts 2007, i selskabslokalet, Herlufsholmvej 24, 2720 Vanløse. Stemmeberettigede: 25 incl. 1 fuldmagt. Dagsorden i

Læs mere

Kommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat:

Kommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat: Evaluering af generalforsamlingens reaktion den 23.05.09 på bestyrelsens ændringsforslag til ordensreglement i henhold til dagsordenens pkt. 5 - samt bestyrelsens videre tiltag i forbindelse med håndhævelsen

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Grundejerforeningen Pilevangen Generalforsamling lørdag d. 11. juli 2015

Grundejerforeningen Pilevangen Generalforsamling lørdag d. 11. juli 2015 Punkt 1: Valg af ordstyrer Bestyrelsen foreslår Per Therkelsen, som vælges. Han konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt varslet i henhold til foreningens vedtægter. Punkt 2: Formandens beretning

Læs mere

Referat nr. 41. Referat fra LVA Seniorklubbens generalforsamling d. 21. oktober 2008, kl på Vitus Bering, Vejlevej 150, 8700 Horsens

Referat nr. 41. Referat fra LVA Seniorklubbens generalforsamling d. 21. oktober 2008, kl på Vitus Bering, Vejlevej 150, 8700 Horsens Referat nr. 41 Referat fra LVA Seniorklubbens generalforsamling d. 21. oktober 2008, kl. 13.00 på Vitus Bering, Vejlevej 150, 8700 Horsens Formanden (Harry) bød velkommen til vores årlige generalforsamling.

Læs mere

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal.

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal. Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal. Dagsorden: 1: Valg af dirigent 2: Bestyrelsens beretning 3: Det reviderede regnskab forelægges

Læs mere

Herfølge-hallen. Virksomhedsplan 2009

Herfølge-hallen. Virksomhedsplan 2009 Herfølge-hallen Virksomhedsplan 2009 2 INDHOLD Forord 3 Sammenfatning 4 Opgaver og Organisationsforhold 5 Ydelser og arbejdsområde 5 Struktur og ledelse 5 Personale oversigt og ændringer siden sidst 6

Læs mere

Nibe Ældreboligselskab Referat af ordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 1. marts 2012 Kl. 13.30, i fælleshuset, Munchs Vej 7 i Nibe.

Nibe Ældreboligselskab Referat af ordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 1. marts 2012 Kl. 13.30, i fælleshuset, Munchs Vej 7 i Nibe. Nibe Ældreboligselskab Referat af ordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 1. marts 2012 Kl. 13.30, i fælleshuset, Munchs Vej 7 i Nibe. Dagsorden: Side 1 Valg af dirigent... 2 2 Aflæggelse af bestyrelsens

Læs mere

dk-tug s revision 2015

dk-tug s revision 2015 dk-tug s revision 2015 Arne Jørgensen Revisionen er foretaget 11.-18. september 2015 1. Indledende bemærkninger Normalt og efter vedtægterne skal jeg som foreningens revisior gennemgå regnskabet for det

Læs mere

Grundejerforeningen Thorup Strand Øst

Grundejerforeningen Thorup Strand Øst Generalforsamling 2011 Sted: Klim Bjerg Dato: 23. april 2011 Efter at formanden havde budt velkommen gik man straks over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent. Til dirigent blev valgt Jørgen Pedersen, som

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

REFERAT AF GENERALFORSAMLING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 10. JUNI 2006 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent for året 2007

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Referat generalforsamling 08.05.07 Gug plejehjem

Referat generalforsamling 08.05.07 Gug plejehjem Referat generalforsamling 08.05.07 Gug plejehjem Der var fremmødt 25 personer repræsenterende 18 parceller. Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent Bestyrelsen pegede på Hans Østergaard nr. 84.

Læs mere

Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver

Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Helt tilbage på generalforsamlingen i 2013 blev det foreslået, at der blev holdt et møde, hvor anvendelse, indretning

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen afholdt den 22.10.2004 i forsamlingshuset, Lild

Referat fra generalforsamlingen afholdt den 22.10.2004 i forsamlingshuset, Lild Grundejerforeningen Svenstibakkevej Lild Referat fra generalforsamlingen afholdt den 22.10.2004 i forsamlingshuset, Lild Valg af dirigent: Ib Horsmark - indkaldelse er i henhold til vedtægterne og lovlig

Læs mere

Grundejerforeningen Ryhøjen

Grundejerforeningen Ryhøjen Grundejerforeningen Ryhøjen Referat fra ordinær generalforsamling den 25.2.2009 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Budget og kontingentfastsættelse

Læs mere

Afdeling 0205, Vester Hassing. Referat fra afdelingsmødet den 21. august 2014, kl. 19,00. I mødet deltog: Beboere 32

Afdeling 0205, Vester Hassing. Referat fra afdelingsmødet den 21. august 2014, kl. 19,00. I mødet deltog: Beboere 32 Side 1/5 Afdeling 0205, Vester Hassing Referat fra afdelingsmødet den 21. august 2014, kl. 19,00. I mødet deltog: Beboere 32 Fra organisationsbestyrelsen: Hans Bøyen Christensen Fra administrationen: Peter

Læs mere

www.grundejerforeningen-mariesminde.dk Kolding, den 19. februar 2015

www.grundejerforeningen-mariesminde.dk Kolding, den 19. februar 2015 www.grundejerforeningen-mariesminde.dk Kolding, den 19. februar 2015 Referat af : Ordinær generalforsamling torsdag den 19. februar 2015 kl. 20.15 i Spejderhuset, Mariesmindevej 4. Dagsorden: 1 Valg af

Læs mere

Der meddeles samtidigt dispensation fra skovbyggelinjen jf. naturbeskyttelseslovens 17, stk. 2, nr. 5.

Der meddeles samtidigt dispensation fra skovbyggelinjen jf. naturbeskyttelseslovens 17, stk. 2, nr. 5. ARKITEKTFIRMAET MERETE LIND MIKKELSEN ApS Store Kongensgade 75B. 5.tv 1264 København K 18-12-2014 Sags id.: 14/630 Sagsbehandler: Lars Kronborg Bak Landzonetilladelse til opførelse af atelier Du har på

Læs mere

Torslunde-Ishøj Idrætsforenings Støtteforening afholder bestyrelsesmøde torsdag den 8. januar 2015 kl. 17.00 i klubhuset på Torbens Vænge 10.

Torslunde-Ishøj Idrætsforenings Støtteforening afholder bestyrelsesmøde torsdag den 8. januar 2015 kl. 17.00 i klubhuset på Torbens Vænge 10. Torslunde-Ishøj Idrætsforenings Støtteforening afholder bestyrelsesmøde torsdag den 8. januar 2015 kl. 17.00 i klubhuset på Torbens Vænge 10. Fremmødte: Keld, Erik, Vibeke, Ole, Gerner, Peter og Ivan.

Læs mere

Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab

Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab År 2010, den 17. maj blev der afholdt ordinær generalforsamling i med følgende dagsorden: E/F Nordlyset 1. Valg af dirigent og referent. 2. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne

Læs mere

Referat generalforsamling 28.05.13. Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling.

Referat generalforsamling 28.05.13. Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling. Referat generalforsamling 28.05.13 Gug plejehjem Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent Bestyrelsen havde taget

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Grundejerforeningen Østergårdsparken

Grundejerforeningen Østergårdsparken Grundejerforeningen Østergårdsparken Ordinær generalforsamling den 27. marts 2008. Rasmus Kjærgaard bød velkommen og orienterede om, at både formanden og næstformanden var blevet forhindrede i at deltage,

Læs mere

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d. 22.3.2015 kl. 10.15

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d. 22.3.2015 kl. 10.15 Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d. 22.3.2015 kl. 10.15 Søren Arensberg (fungerende formand) bød velkommen, og gik til første punkt på dagsorden. Punkt 1. Valg af dirigent. Som dirigent

Læs mere

Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand

Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand Årsberetningen 2014. Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand Så mødes vi atter til den årlige generalforsamling. Indledningsvis vil jeg gerne takke for den fine orientering, vi fik af direktionen

Læs mere

Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB

Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB Referat fra kredsgeneralforsamling i kreds 2, d. 23.02.2015 Mødet startede med en præsentationsrunde, da mange af lokalforeningerne

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset.

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset. Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset. Lone bød velkommen, og deltagerne startede med at ære de 3, Mogens, Keld og Ulla,

Læs mere

Dagsordenens punkt 2: Bestyrelsens beretning for det senest forløbne år.

Dagsordenens punkt 2: Bestyrelsens beretning for det senest forløbne år. 10. maj 2014 Referat af generalforsamling i Virumbo IV den 22. april 2014 Birgit Kjeldsen, Lise Bonde, Birthe Mikkelsen, Ib Højbjerg, Lise Mundt, Lars Friis, Anders, Martin Hou, Keld Greenaae, Jakob Tønnesen,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR. 2017 KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN Til stede var: Bestyrelsen Der var mødt 37 medlemmer op til generalforsamlingen. Henry bød velkommen. Morten Fabrin

Læs mere

Vedtægt for Foreningen OVNHUS

Vedtægt for Foreningen OVNHUS Vedtægt for Foreningen OVNHUS 1. Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er Foreningen OVNHUS. Stk. 2 Foreningens hjemsted er Odsherred Kommune 2. Formål Foreningens formål er: a. Primært en gang årligt

Læs mere

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning Kommunalbestyrelsen 2010 Punkt: 55 Acadre sagsnr.: 09/23973 Journalnr.: 01.10.00G00 Sagsforløb: TMU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 25.01.2010 Sagsansvarlig enhed: Hørsholm Kommune Sagsbehandler: Lise Ørberg

Læs mere

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, 25. oktober, 2014 Referat Repræsentantskabsmøde 2014 Tid: Lørdag d. 25. oktober 2014 kl. 13.00 17.30 Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, Dagsorden ifølge vedtægterne:

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Referat af SMIP Generalforsamling den 3. april 2013

Referat af SMIP Generalforsamling den 3. april 2013 Sammenslutningen af Medlemmer af IBM Pensionsfond Referat af SMIP Generalforsamling den 3. april 2013 11.april 2013 Kai Adelhorst bød velkommen til årets generalforsamling og håbede på et godt og dialogrigt

Læs mere

Endelig dagsorden. Fra organisationsbestyrelsen deltog: (7 repræsentanter iht. vedtægterne)

Endelig dagsorden. Fra organisationsbestyrelsen deltog: (7 repræsentanter iht. vedtægterne) Boligselskabet Futura Fredericia Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde mandag den 27. juni 2011 kl. 19.00. Mødet blev holdt i fælleshuset Thygesmindevej 81, 7000 Fredericia, og startede med spisning.

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Referat fra Lind Borgerforenings generalforsamling 02.februar Velkommen til Lind Borgerforenings 55 års generalforsamling 2017

Referat fra Lind Borgerforenings generalforsamling 02.februar Velkommen til Lind Borgerforenings 55 års generalforsamling 2017 Referat fra Lind Borgerforenings generalforsamling 02.februar 2017. Velkommen til Lind Borgerforenings 55 års generalforsamling 2017 1. Valg af dirigent Folmer Christiansen er valgt. 2. Formandens beretning.

Læs mere

KFK Generalforsamling 2014. Referat

KFK Generalforsamling 2014. Referat 1 KFK Generalforsamling 2014. Referat Tilstede fra bestyrelsen: Henry Pedersen Torben Lund Jensen Per Knudsen Dan Saugstrup Ole Bruun Thomas Stark Afbud fra bestyrelsen: Jens Behrens Antal stemmeberettigede:

Læs mere

Kirkegården under udvikling og afvikling

Kirkegården under udvikling og afvikling Kirkegården under udvikling og afvikling De sidst to måneder har man dårligt kunnet åbne en avis eller tænde for sin radio uden at støde ind i overskrifter der handlede om folkekirkens resurseforbrug.

Læs mere

TELE Veteran. Veteranklubben i Tele-post Greenland. Referat af. Generalforsamlingen d. 1. september 2012 KOBÆK STRAND KONFERENCECENTER

TELE Veteran. Veteranklubben i Tele-post Greenland. Referat af. Generalforsamlingen d. 1. september 2012 KOBÆK STRAND KONFERENCECENTER TELE Veteran Veteranklubben i Tele-post Greenland Referat af Generalforsamlingen d. 1. september 2012 på KOBÆK STRAND KONFERENCECENTER Generalforsamlingen blev påbegyndt lidt over 1500 efter indtagelse

Læs mere