Forord. Af Christine Kousholt, Sundhedschef i Århus Kommune

Transkript

1

2 Forord Af Christine Kousholt, Sundhedschef i Århus Kommune Århus har i fået et KRAM i form af Århus Kommunes sundhedspolitik - "Vi vil gi' Århus et KRAM". Med denne rapport gives en status på de igangværende initiativer, der er inden for sundhedsområdet i hele Århus Kommune. Den første sundhedspolitik har været et vigtigt redskab for at skabe opmærksomhed om kerneområdet inden for den borgerrettede forebyggelse, trivsel og KRAM (kost, rygning, alkohol og motion). De mange konkrete tiltag som fremlægges i sundhedsstatus vidner om, at der er mange forskellige indsatser og initiativer inden for de enkelte magistratsafdelinger. Det tværgående sigte i sundhedsarbejdet er forankret i en tværmagistratslig styregruppe med deltagelse af Borgmesterens Afdeling og samtlige magistratsafdelinger. Formidlingen til borgerne koordineres, styrkes og er l integreret i strukturen i den nye hjemmeside for Århus Kommune, som er gået i luften i marts På praksis.dk har patienter og læger ligeledes adgang til oversigten over alle sundhedstilbud. Det styrkede samarbejde med Region Midtjylland om den patientrettede forebyggelse i sundhedsaftalen integreres i en kommende sundhedspolitik. Borgernes sundhed og trivsel i bred forstand er en integreret del af kommuneplanen, Børn og Unge-politikken, Sports- og fritidspolitikken og flere andre politikker. Men disse fungerer ikke tilsammen som et styringsredskab for sundhedsområdet, og det anbefales derfor, at der bl.a. på baggrund af sundhedsstatussen formuleres en ny sundhedspolitik. En kommende sundhedspolitik der styrker helhedsledelsen, byudviklingsstrategien og omfatte hele den kommunale virksomhed med klare mål for indsatser, ydelser og effekter. Arbejdet med en ny sundhedspolitik bygger på anbefalinger fra WHO, Forebyggelseskommissionens betænkning, Regeringens "Sundhedspakke 2009" indeholdende en national handleplan for forebyggelse, Det nationale forebyggelsesråds rapport Det er tid til handling Forebyggelse er en politisk vindersag samt sundhedsøkonomiske incitamentsstrukturers betydning for styrkelse af sundheds- og forebyggelsesfokus. Formålet er at styrke århusianernes sundhed mest muligt gennem styrket fokus på at integrere sundhed i hverdagen og de kommunale kerneopgaver i samarbejde med andre sektorer og bysamfundet i Århus. Sundhedsstatus

3 Sundhedsstatus Indholdsfortegnelse 1. Sundhed i de Kommunale strategier og politikker s Sundhed i Kommuneplan 2009 s Sports- og Fritidspolitikken s Integrationspolitikken s Børn og Unge-politikken s Rusmiddelpolitikken s Personalepolitikken s Kompetenceudvikling hos personalet s Samarbejdet mellem magistratsafdelingerne s Folkesundheden i Århus Kommune s Sundhedsprofildata s Ulighed i sundhed s Status på Sundhedspolitikken s Kys og KRAM-indsatserne s Indsatser på Århus Kommunes Sundhedscentre s Status på budgetmål s Sundhedsaftale og medfinansiering s Konklusion s. 45 Sundhedslov 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved vedtagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren mv. samt rådgivning mv. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Strukturreformen og den nye sundhedslov definerer fire sundhedsopgaver. 1. Sundhedsfremme og forebyggelse er et kommunalt hovedansvar. 2. Sundhedsaftaler mellem kommuner og regioner sikrer koordination mellem hospitaler, praktiserende læger og kommunens service. 3. Århus Kommune medfinansierer det regionale sundhedsvæsen. 4. Genoptræning skal i større udstrækning foregå i kommunerne. Sundhedsstatus

4 1. Sundhed i de kommunale strategier og politikker Sundhedspolitikken er en integreret del af Århus kommunens overordnede visioner. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem prioritering af temaet sundhed i kommunens øvrige politikker, planer og beslutninger inden for en lang række områder, hvis primære fokus ikke er sundhed. Disse politikker, planer og beslutninger er også en del af fundamentet for en byudviklingsstrategi, selvom de ikke nødvendigvis kan aflæses direkte heraf Sundhed i Kommuneplan 2009 Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i en kommune som helhed. Planen beskriver, hvordan bolig-, erhvervs-, service- og rekreative områder skal placeres i forhold til hinanden. En kommuneplan er redskabet til at give overblik og sikre sammenhæng i byudviklingen samt til at afveje de forskellige interesser over for hinanden. De største potentialer for udviklingen af sundhed i Århus hænger sammen med byudviklingsstrategien, som hviler på 4 bærende principper; en miljø- og energimæssig by, en social by, en økonomisk bæredygtig by og endelig en sund by. Sundhed handler om størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende om gode levevilkår og sund livsstil. Byudviklingen understøtter en fortsat udvikling af en sikker, tryg og sund by. Derfor indeholder kommuneplanen forslag om at: Der udlægges ha nye områder til skovrejsning, der både skaber områder til rekreative formål og samtidig sikrer rent grundvand til et fremtidigt Århus Der arbejdes med friluftsplaner i en ring omkring de enkelte byområder for efterhånden at kunne tilbyde flere rekreative muligheder Der etableres et grønt rutenet, der skal sikre, at det er muligt og attraktivt at bevæge sig i byen til fods eller på cykel, uden at det skal ske på befærdede gader og veje Der etableres et blåt bånd for at skabe vigtige rekreative knudepunkter, hvor borgerne kan nyde friluftslivet Der etableres et cykelrutenet, så cykeltrafikken bliver et alternativ til privatbilismen og derved også motiverer til øget motion Sundhedsstatus

5 1.2. Sports og Fritidspolitikken Århus Kommune har en stærk tradition for folkeoplysende aktiviteter, idræt og bevægelse. Derfor er sundhed også en central del af sports- og fritidspolitikken. Sports- og fritidspolitikken indeholder en lang række initiativer, som skal understøtte hovedmålene om Aktiv deltagelse og Attraktive faciliteter, bl.a. at: Der iværksættes en række tiltag, som retter sig mod særlige målgrupper; herunder unge, borgere med handicap, borgere med etnisk minoritetsbaggrund og motionsuvante Der ansættes en KRAM-koordinator, som i et samarbejde med Sundhed og Omsorg skal sikre den bedst mulige forebyggende sundhedsindsats via motion Faciliteterne både til den organiserede og den selvorganiserede idræt forbedres. Eksempelvis etableres flere boldbaner samt motionsruter. Der er øget fokus på sundhed i aftenskolerne 1.3. Integrationspolitikken Århus Kommunes integrationspolitik tager udgangspunkt i, at århusianske borgere med en anden etnisk baggrund end dansk også føler et aktivt medborgerskab. En del af denne målsætning er, at disse borgere skal have samme muligheder som etniske danskere. Derfor indeholder integrationspolitikken forslag om, at der er mulighed for servicedifferentiering, dvs. at man målretter ydelser til borgere med specielle behov. I forlængelse af servicedifferentieringen er der blandt andet: Oprettet et sundhedscenter Vest, som skal ses i sammenhæng med, at de århusianske borgere med anden etnisk baggrund end dansk generelt ryger mere og har større problemer med diabetes end de etniske danskere Iværksat informationskampagner om sundhed målrettet de århusianske borgeres kulturelle baggrund Sundhedsstatus

6 1.4. Børn og Unge politikken Århus Kommunes Børn og Unge-politik tager udgangspunkt i, at der skal ske en øget helhedstænkning i alle indsatser vedrørende Børn og Unge. En af de vigtigste faktorer for at børn og unge kan udvikle sig og udnytte deres potentiale er, at børnene sundhedsmæssigt fungerer. Århus Kommunes Børn og Unge-politik indeholder forslag om at: Børn og Unge skal udvikle sig til glade og sunde børn og unge med selvværd Børn jf. FN s børnekonvention har ret til at opnå den højest mulige grad af sundhed Der skal være øget fokus på den tidlige indsats og dagtilbudenes vigtige rolle i forhold til børn og unges trivsel, sundhed, læring og udvikling Der skabes sundhedsfremmende rammer og miljøer for barnet og den unge Sundhed og trivsel fremmes ved at udvikle de unges handlekompetencer, så de i fællesskab og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed Der sikres støtte til børn og unge med særlige psykiske, fysiske og sociale behov Der udvikles og formidles ny viden om sundhed Der koordineres, udvikles og afprøves sundheds- og trivselsfremmende indsatser for børn og unge og deres familier 1.5. Rusmiddelpolitikken Brugen af rusmidler er en af de faktorer, der oftest blokerer for et godt og sundt liv. Århus byråd har derfor vedtaget en Rusmiddelpolitik for Børn og Unge. Visionen for politikken er, at der skal skabes forudsætninger for, at alle børn og unge i Århus Kommune kan få et godt liv i et stærkt og sundt netværk. Århus Kommunes Rusmiddelpolitik indeholder forslag om at: Forældre har pligt til dialog med deres egne børn og unge om bl.a. rusmidler Århus Kommunes indsats mod rusmidler bygger på inddragelse af de unge og deres forældre Delmålene med politikken er: o At de skadelige både sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, forårsaget af rusmidler, nedsættes o At unges tilgængelighed til rusmidler nedsættes o At unges forbrug af rusmidler nedsættes Sundhedsstatus

7 1.6. Personalepolitikken Århus Kommunes personalepolitik tager udgangspunkt i Århus Kommunes tre værdier: troværdighed, respekt og engagement. Borgerne skal kunne have tillid til Århus Kommune, ledere, medarbejdere og kollegaer til hinanden. Der skal være respekt mellem ledere, medarbejdere og kollegaer, og når den enkelte medarbejder eller leder træffer beslutninger, der lever op til værdigrundlaget, skal de kunne forvente opbakning. Ledere og medarbejdere skal være fagligt engagerede og motiverede i opgaveudførelsen. Derfor ønsker Århus Kommune at: Skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø fysisk såvel som psykisk, hvilket bygger på tryghed og trivsel i jobbet. I Århus Kommune arbejdes der derfor systematisk med sundhedsfremme og arbejdsfastholdelse, som en forudsætning for et godt arbejdsmiljø og for nedbringelse af sygefraværet Skabe en mangfoldig og rummelig arbejdsplads med forskellighed og ligeværdige arbejds- trivsels- og udviklingsbetingelser for alle uanset køn, alder, handicap, fag, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse. Der tilstræbes en mere ligelig fordeling af begge køn og fra etniske minoriteter inden for alle arbejdsfunktioner, fag- og stillingsgrupper 1.7 Kompetenceudvikling hos personalet Det er vigtigt, at personalet i Århus Kommune har kompetencerne til at give gode råd og vejledning til borgerne, således at en sund livsstil opretholdes eller skabes. Derfor ønsker Århus Kommune at: Der gennem kompetenceudviklingen af personalet sikres, at sundhed bliver en del af hverdagen for alle borgere Udviklingsprojektet Tanker til tiden indarbejdes i forbindelse med Sundhedscenter Vest i kompetenceudviklingen af personalet, således at personalet styrkes i at lære børn og unge sunde vaner, og dermed også agerer som rollemodeller Sundhedsstatus

8 1.8. Samarbejdet mellem magistratsafdelingerne Samarbejdet mellem magistratsafdelingerne foregår dels i regi af den tværmagistratslige styregruppe for sundhed, men samtidig er der ved at blive lavet samarbejdsaftaler på sundhedsområdet. Indtil nu har magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice indgået en aftale om en fælles motionskoordinator. Den tværmagistratslige styregruppe for Sundhed Styregruppen for sundhed består af forvaltningschefer eller andre i organisationen med den fornødne beslutningskompetence i forhold til politikområdet. Der er udpeget en repræsentant pr. magistratsafdeling. Styregruppen for sundhed forventer bl.a. at levere følgende ydelser: Koordinering og samarbejdsaftaler Strategisk koordinering og ledelse af sundhedsområdet bl.a. gennem samarbejdsaftaler med eksterne parter som eksempelvis de praktiserende læger og hospitalerne, bl.a. i regi af sundhedsaftalen. Også samarbejdsaftaler med forskningsmiljøer og WHO s internationale healthy cities network. Internt mellem magistratsafdelingerne udvikles ligeledes konkrete samarbejdsaftaler på sundhedsområdet for områder som er i krydsfelter mellem afdelingerne. Styregruppefunktioner Aktuelt for Sundhedscenter Vest samt rammeindsats for alkoholområdet. Gennemførelse af sundhedspolitikken Ved at udarbejde en sundhedsstatus til Århus Byråd, som gør status over, hvor langt vi er med implementeringen, men samtidig også peger på eventuelle manglende indsatser i forhold til KRAM-faktorer og målgrupper. Sundhedsstatus

9 Eksempler på tværmagistratligt samarbejde Århus Kommunes sundhedspolitik er bygget op om KYS og KRAM-faktorerne og bekæmpelse af uligheden i sundhed. Nogle af projekterne og indsatserne kører imidlertid i et tværmagistratsligt samarbejde. Det er meningen at dette samarbejde på sigt skal formaliseres og systematiseres. De følgende eksempler er derfor til illustration og inspiration for det fremadrettede samarbejde. Fælles motionskoordinator Sundhedspolitikken lægger op til, at der gøres en særlig indsats for at udvikle motionstilbud til dem, som er inaktive, og som ikke er medlem af en idrætsforening. Generelt set er idrætsforeningernes almindelige tilbud til voksne målrettet mod dem, som allerede er aktive. Hvis man ikke har dyrket motion i mange år, kræves der stor personlig motivation for at komme ind på veletablerede idrætshold. Der er derfor behov for tilbud, som er målrettet personer, der skal have et ekstra skub for at komme i gang med at dyrke motion. Dette kan dels ske i aftenskoler, idrætsforeninger samt i særlige projekttilbud På baggrund af erfaringer fra lignende projekter vurderes det, at en indsats på arbejdspladserne vil være effektiv i forhold til at få flere til at gå fra at være inaktiv til at være aktiv. Fra arbejdspladserne spores der allerede en stor interesse for at indgå i projekter, der fremmer medarbejdernes sundhed. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice er derfor gået sammen om at finansiere en fælles motionskoordinator. Det er meningen fremadrettet, at magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg vil tage initiativ til at etablere flere samarbejdsaftaler med magistratsafdelingerne. Aktiv Århus Det skal være let, attraktivt og spændende at bevæge sig i Århus. De tre magistratsafdelinger Sundhed og Omsorg, Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice har afsat 9 millioner kroner til at fremme sundheden i Århus via aktiviteter. Pengene skal bruges til idrætsforeninger, fællesråd og andre borgergrupper, der skaber en sundere by. Konkrete indsatser Der eksisterer desuden en række konkrete indsatser, hvis drift fungerer i et tværmagistratsligt samarbejde. Her kan som eksempler nævnes Byens natteliv i Århus, hvor der sættes fokus på at skabe et trygt natteliv for de unge i Århus. Seniorsvømning, hvor Sundhed og Omsorg og Sport og Fritid samarbejder om aktiviteter for de ældre borgere. Sundhedshus for unge har brugt Mindspot, Hovedbibliotekets ungdomsprojekt, som fysisk ramme for lancering af en internetkampagne vedrørende unges forhold til prostitution. De enkelte eksempler og flere konkrete tværmagistratslige indsatser er uddybet og beskrevet i afsnit 3. Sundhedsstatus

10 2. Folkesundheden i Århus Kommune 2.1. Sundhedsprofildata Viden om borgernes sundhedstilstand afspejler sig blandt andet i selvrapporterede helbredsundersøgelser, hvor en udvalgt stikprøve på 3500 borgere i Århus Kommune i 2006 indgik i den regionale undersøgelse, Hvordan har du det? 1. Denne type undersøgelser bliver obligatorisk og landsdækkende, første gang i Kost Samlet har omkring 11 % af borgerne i Århus Kommune et usundt kostmønster. Borgere med et usundt kostmønster er kendetegnet ved en stor andel mænd, borgere med et lavt uddannelsesniveau og borgere der bor alene. Borgere med et usundt kostmønster er desuden kendetegnet ved en stor andel med lav indkomst, et dårligt selvvurderet helbred, et højt stressniveau samt dårlig trivsel og livskvalitet. Rygning Samlet er omkring 23 % af borgerne i Århus Kommune dagligrygere. Gruppen er kendetegnet ved en stor andel borgere over 45 år, borgere med et lavt eller middel uddannelsesniveau og borgere der bor alene. Dagligrygerne er desuden kendetegnet ved en stor andel borgere med en indkomst under kr./år og borgere med et dårligt selvvurderet helbred. Lejlighedsrygerne i Århus Kommune er kendetegnet ved en stor andel årige borgere og borgere med middel eller højt uddannelsesniveau. Alkohol Samlet har omkring 25 % af borgerne i alderen mellem 25 og 79 år i Århus Kommune mindst én risikabel alkoholadfærd 2. Borgere med mindst én risikabel alkoholadfærd er kendetegnet ved en stor andel mænd, årige borgere og borgere uden hjemmeboende børn. Borgere med mindst én risikabel alkoholadfærd er desuden kendetegnet ved en stor andel med en høj indkomst. Motion og fysisk aktivitet Samlet er omkring 10 % af borgerne i Århus Kommune fysisk inaktive, og over halvdelen af borgerne i Århus Kommune lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet helst alle ugens dage. De fysisk inaktive er kendetegnet ved en stor andel borgere, der er ældre end 64 år, borgere med et lavt uddannelsesniveau, borgere der bor alene og borgere uden arbejde. Fysisk inaktive borgere er desuden kendetegnet ved en stor andel med en lav indkomst, et dårligt selvvurderet helbred, et højt stressniveau, dårlig trivsel og livskvalitet samt kroniske sygdomme. 1 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Finn Breinholt Larsen, Louise Nordvig, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, De tre former for risikabelt alkoholforbrug er: a) Drikker fem genstande eller flere ved én enkelt lejlighed (rusdrikkeri) b) Et ugentligt forbrug, der ligger over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser 14/21 (storforbrug) c) Tegn på alkoholafhængighed Sundhedsstatus

11 2.2. Ulighed i sundhed Uddannelse og indkomst Borgere med lavt uddannelsesniveau er kendetegnet ved en stor andel med et usundt kostmønster, dagligrygere og fysisk inaktive. Borgere med et middel uddannelsesniveau er kendetegnet ved en stor andel dagligrygere og en mindre andel med et usundt kostmønster. Borgere med et højt uddannelsesniveau er kendetegnet ved en mindre andel borgere med usundt kostmønster, dagligrygere og fysisk inaktive borgere. Borgere med indkomst på kr./år er kendetegnet ved en stor andel med et usundt kostmønster og en stor andel fysisk inaktive borgere. Borgere med indkomst på kr./år er kendetegnet ved en stor andel dagligrygere og en lille andel fysisk inaktive borgere. Borgere med indkomst over kr./år er kendetegnet ved en stor andel borgere med mindst én risikabel alkoholadfærd og en mindre andel borgere med et usundt kostmønster og dagligrygere. Etniske minoriteter Etniske minoriteter er ikke repræsenteret i Hvordan har du det? Der er udarbejdet en rapport om etniske minoriteters sundhed 3, der også inkluderer borgere fra Århus Kommune. Udvalgte resultater fra etniske minoriteters sundhed viser: % indvandrere har dårligt selvvurderet helbred mod 10 % etniske danskere Blandt indvandrere er der en større andel med langvarig sygdom sammenlignet med etniske danskere Indvandrere og efterkommere oplever dårligere psykisk sundhed end etniske danskere % indvandrere fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina og Tyrkiet ryger dagligt sammenlignet med 25 % etniske danskere 43 % efterkommere fra Tyrkiet ryger dagligt mod 21 % etniske danskere i alderen år % indvandrere fra Libanon/Palæstina, Iran, Pakistan og Irak går højst 30 minutter om dagen sammenlignet med 24 % etniske danskere % indvandrere dyrker fysisk aktivitet højst én gang pr. uge sammenlignet med 25 % etniske danskere % indvandrere fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina, Pakistan, Irak og Tyrkiet er svært overvægtige mod 11 % blandt etniske danskere 3. Status på Sundhedspolitikken Århus Kommune vedtog i 2008 en fælles sundhedspolitik for hele kommunen. Sundhedspolitikken tog udgangspunkt i Kys og KRAM-faktorerne (seksuel sundhed, kost, rygning, alkohol og motion) og den mulige ulighed i sundhed Kys og Kram indsatserne I sundhedspolitikken er der for hver af faktorerne angivet en række Det vil vi punkter. Nedenfor ses en status over indsatserne i forhold til KRAM-faktorerne. Inden for hver faktor er der givet et rids af de gennemførte eller igangværende indsatser. Tabellerne repræsenterer hovedindsatserne, ikke de mange lokale indsatser under disse overordnede indsatser. 3 Etniske minoriteters sundhed. John Singhammer, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, 2008 Sundhedsstatus

12 KOST Det vil Århus Kommune: Opfordre til udarbejdelse af lokale kostpolitikker og handleplaner At alle institutioner, dagtilbud og skoler inden udgangen af 2008 vedtager en kost- og motionspolitik Gøre det sunde valg til det lette valg Videreudvikle projektet Århus har en fed plan Målgruppe Indsats i 2008 og 2009 Børn Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Børn og Unge Handleplaner for mad og måltider Alle kommunale skoler, dagtilbud og fritids- og ungdomstilbud har udarbejdet lokale handleplaner for mad og måltider. Der gennemføres ekstern evaluering af arbejdet med handleplaner. Evalueringen foreligger ultimo Ressourcepersoner for mad og måltider Der er uddannet 13 ressourcepersoner med et modul af en diplomuddannelse. Disse understøtter arbejdet med mad og måltider i kommunens dagtilbud. Det obligatoriske frokostmåltid i dagtilbud Alle daginstitutioner har pr. 1. august 2009 indført det lovpligtige frokostmåltid. Skolekantiner Alle kommunale skoler har et decentralt organiseret kantinetilbud. Mælk, vand og frisk frugt i skolebutikken Elever eller forældre på Århus Kommunes skoler kan via nettet i Din Skolebutik købe kold mælk, kildevand og frisk frugt i abonnement. Århus har en fed plan Århus har en fed plan er et modelprojekt, der har til formål at bidrage til en bevidsthed og kultur i befolkningen, som fremmer en normal vægtudvikling. Der gennemføres delprojekter, der omfatter kompetenceudvikling af fagpersoner. Desuden er der sat generelle og specifikke indsatser i gang målrettet børn, unge og forældre. Udstillinger og kost til daginstitutioner og skoler Tandplejen Århus udlåner miniudstillinger til daginstitutioner og skoler om fx sukker i drikkevarer - kager og slik - ideer til madpakker - forslag til sunde mellemmåltider til børn. Udstillingerne består af laminerede plancher, som er nemme at sætte op på en ledig væg eller dør. Sundhedsstatus

13 Børn Magistrafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse Sund og varieret kost til børnene I samarbejde med Socialcenter Syd tilbyder Søndervangskolen gratis morgenmad alle skoledage. Tilbuddet er fra 0.- til 4. klasse og er startet i marts Unge Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Børn og Unge Fedt for fight Fedt for fight er en telefonlinje for børn og unge, der gerne vil tabe sig. Man kan ringe til en telefonlinje eller sende en SMS med ordet FEDT, så bliver man ringet op førstkommende torsdag. Magistrafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse Afholdelse af sundhedsdage Som en tværgående aktivitet for både medarbejdere og borgere, har ArbejdsMarkedsCenter Midt i 2009 afholdt sundhedsdage, hvor der har været fokus på sundhed og trivsel. Temaer og aktiviteter indenfor kost har bl.a. været kroppens reaktioner på det søde, D-vitaminmanglens følger og symptomer, hvordan sammensætter man et måltid ud fra tallerkenmodellen, film om kost og psyke og tilberedning af sunde måltider. Behandlingshjemmet Dalgaarden Dalgaarden har udarbejdet en kostpolitik, som tager udgangspunkt i de 8 kostråd. Formålet med kostpolitikken er: At børnene får en sund og varieret kost, og at børnene er mætte hele dagen. Udover hovedmåltiderne skal børnene have adgang til frisk frugt, vand og groft brød dagen igennem. Dalgaardens kostpolitik er tilgængelig på alle afdelingerne og i skolen. Magistrafdelingen for Kultur og Borgerservice Voksne Borgerrettede sundhedsaktiviteter på bibliotekerne På flere biblioteker er der opstillet vandautomater, som brugerne kan anvende. De er især populære hos børn, men også hos bibliotekernes øvrige brugere. På lokalbibliotekerne kan der ligeledes være forskellige arrangementer fx æblefestival/mostdag hvor emnet relaterer til sund kost. Sundhedsfremmende elementer i kommunens idrætshaller I rigtig mange idrætshaller, hvor der sælges mad og drikkevarer, sikres et udbud af sundere alternativer. De mange klubber og foreninger, der bruger fritids- og sportsfaciliteterne, har fået et langt større fokus på sund kost. Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Sund mad på kommunens botilbud På forvaltningens mange botilbud til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse er der opmærksomhed på at tilbyde sund og varieret mad. På Lyngåkollegiet har de en økologisk kostpolitik med fokus på sundhed. Som noget nyt har skolen indført liniefaget sundhed og idræt. Center for Specialundervisning for Voksne tilbyder borgere med psykiske lidelser et kostvejledningsforløb. Der undervises to gange af tre timer ugentligt. Sundhedsstatus

14 Voksne Tilbud hos TrivselsGruppen Ringe i søen Væsentlige elementer i tilbuddet er kost og bevægelse. Målgruppen er kendetegnet ved at være langt fra arbejdsmarkedet, at være præget af angst, depression eller social fobi. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejds-markedet. I perioden 1. januar juli 2009 har i alt 93 borgere deltaget i tilbudet. Tilbud hos TrivselsGruppen CSL De væsentligste elementer i dette tilbud er bevægelse, motion og kostvejledning. Målgruppen har krops- og kostrelaterede problemstillinger, smerter, depression og lider af udbrændthed. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejdsmarkedet. I perioden 1. januar juli 2009 har i alt 185 borgere deltaget i tilbudet. Tilbud på Idrætsdaghøjskolen 3M Motivation, motion og mad De væsentligste elementer i dette tilbud er motion i forbindelse med f.eks. badminton, step, løb, gymnastik, boksning, cirkeltræning og morgenmotion. Målgruppen er borgere langt fra arbejdsmarkedet, men med stor lyst til at arbejde med motion, træning, afspænding og bevægelse samt sundhedspsykologi, sundhedslære, kost og ernæring. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejdsmarkedet. I perioden 1. januar juli 2009 har i alt 297 borgere deltaget i tilbudet. Café Monroe Væsentlige elementer i dette tilbud er kost, sundhed og madlavning. Deltagerne står sammen med den projektansvarlige for den daglige drift af en økologisk frokostcafe. Målgruppen er unge kvinder, fortrinsvis med børn. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejdsmarkedet. I perioden 1. januar juli 2009 har i alt 38 borgere deltaget i tilbudet. Kost som tema i Udførerafdelingen I udførerafdelingen er kost altid et tema enten som led i den individuelle vejledning eller som et undervisningstema i samarbejdet med den enkelte borger. Sundhed og Trivsel I den administrative og tekniske afdeling blev der i marts 2009 indledt projekt sundhed og trivsel. Der planlægges temamøder om kroppen på job, dvs. at vi bl.a. skal blive kloge på, hvordan man via kosten bevarer energiniveauet hele dagen, hvordan man kan styrke sit immunforsvar og kan få fælles gode vaner. Tilbud til psykiatribrugere Tilbud til psykiatribrugere i Lokalpsykiatri Centrum (såvel region som kommune), fredag formiddag (hvert forløb strækker sig over 10 gange), undervisning i sund kost og livsstil, samt efterfølgende stavgang, 4-8 deltagere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Godt Arbejdsliv Århus har i 2008 afholdt to kantinekonferencer i samarbejde med Kantinediplomet. Målgruppen var offentlige og private kantinemedarbejdere. Der deltog i alt 200 personer fordelt på de to konferencer Kantinediplomet Der er mulighed for at erhverve Kantinediplomet til at kvalitetssikre at maden, der serveres i kantinen overholder anbefalingerne. I 2009 har kantinen på Frichvej fået diplom som den første kommunale kantine. Kostkurser Der er mulighed for gennem Godt Arbejdsliv Århus at afholde fælles madlavningskurser for ansatte og for borgere, for at øge fokus på sund kost. Sundhedsstatus

15 Voksne Madteater Et tilbud til arbejdspladser, foreninger og organisationer. Et teaterstykke om mad. Efter forestillingen laver skuespilleren sund mad sammen med publikum. Maden bliver tilberedt efter enkle og lette principper, hvor alle kan være med. Varighed: 2-3 timer. Kostudstilling Madpakkeudstilling: En sund og en usund madpakke bliver udstillet. Mængden af fedt, fibre og kalorier i de to madpakker sammenlignes. Udstillingen behøver ikke at være bemandet, men det bedste resultat opnås, hvis en kostkonsulent er til stede, da vedkommende kan svare på spørgsmål. Indsatser rettet mod medarbejderne Magistrafdelingen for Sundhed og Omsorg I 2008 kørte Midtbyens Lokalcenter et pilotprojekt, hvor de tilbød gratis salatbar til deres ansatte x 2 ugentligt. Tilbuddet kører nu i drift. I 2009 og 2010 har alle lokalcentre samdrifter mulighed for at søge midler til lignede salatprojekt I slutningen af 2009 opstartes et pilotprojekt Tag skeen i den anden hånd tilbud til overvægtige medarbejdere på tre udvalgte lokalcentre. Projektet løber over 1 år med lokale tovholdere, og en ernæringsekspert koblet på. Der blev i 2009 afviklet to fyraftensmøder målrettet medarbejdere på lokalcentrene Kom godt i gang med fokus på KRAM områderne. Der deltog i alt 600 medarbejdere. Magistrafdelingen for Kultur og Borgerservice Sundhed og trivsel i personalepolitikken Som led i den personalepolitiske proces blev der arbejdet med indsatsområdet Sundhed og trivsel. Som en del af denne indsats besluttede chefgruppen, at der årligt afsættes kr. til hver medarbejder, som anvendes til at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladserne. En del af disse midler anvendes til fælles sundhedsordninger, mens en anden bruges på sundhedsordninger, der aftales i forvaltningerne. På de arbejdspladser, hvor der er kantine det gælder bl.a. Hovedbiblioteket og i Vestergade 55, hvor flere forvaltninger har til huse - arbejdes der løbende på at sikre et så alsidigt og sundt kosttilbud til medarbejderne som muligt. Fælles for magistratsafdelingerne Ældre Frugt og vandordninger På en lang række arbejdspladser på tværs i afdelingerne er der etableret frugt- og vandordninger. Indsatser rettet mod borgerne Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Kostvejledning på lokalcentrene Sundhedsklinikkerne på lokalcentrene i Århus Kommune tilbyder kostvejledning til brugerne af lokalcentrene. Øget antal ernæringsassistenter Sundhed og Omsorg har i 2009 oprettet og står for undervisningen af 10 elevpladser for ernæringsassistenter. Initiativet skal støtte rekrutteringen af ernæringsassistenter til lokalcentrene. Nyt madhus i Trige I 2009 er der indviet et nyt madhus i Trige. Samarbejde med Servicestyrelsen, KL, medarbejdere og eksterne interessenter Sundhed og Omsorg har formaliseret samarbejdet med at indføre nye kvalitetstiltag på ernæringsområdet. Sundhedsstatus

16 RYGNING Det vil Århus Kommune: Fremme rygestop ved et varieret udbud af rygestopkurser Forebygge rygestart blandt børn og unge Systematisere og koordinere motiverende samtaler i samarbejde med praktiserende læger og sygehusafdelinger Det vil vi på sigt arbejde hen imod: o Kommunens institutioner, bygninger og materiel er røgfrie o Ansatte må ikke udsættes for passiv rygning i arbejdstiden og ikke selv ryge i arbejdstiden o Århus Kommune arbejder på, at Århus som bysamfund bliver røgfrit Målgruppe Indsats i 2008 og 2009 Børn Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Børn og Unge Røgfrie miljøer Sundhedsplejerskerne tilbyder i følge lov om forebyggende sundhedsydelser hjemmebesøg i barnets første leveår. I den forbindelse drøftes betydningen af passiv rygning med særlig fokus på eget hjem - med forældrene. MBU + MSB + MSO, DTO - Det tværgående områdesamarbejde/ssp, Lokalråd Århus Social pejling i 5. klasse Projekt rettet mod 5. klasses elever og deres forældre, der har til formål at forebygge risikoadfærd som fx brug af tobak og alkohol, kriminalitet m.m. Der har været gennemført 28 klasseforløb i første halvår 2009, og der er planlagt 35 klasseforløb i andet halvår Unge Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Børn og unge i døgntilbud Børn og unge i døgntilbud må ikke ryge på deres værelser. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Rygestopvejledning til Unge Der er i 2009 uddannet tre unge til X-hale rådgiver til ungeindsatsen. Der er udarbejdet en tobaksmonolog, der tilbydes skoler m.m. Indsatsen er ny, og tænkes fleksibel, idet erfaringerne er at man ikke kan fastholde de unge i et kursusforløb. Der gøres brug af sms, mails, og der er oprettet en særlig rygestoptelefon. Derudover er der tilbud til unge om individuel rådgivning. I efteråret 2009 er der opstartet forløb på et par uddannelsessteder, ligeledes er der event på Århus Akademi d. 18. november 2009, hvor 400 elever skal høre tobaksmonologen. Efterfølgende er der mulighed for at få målt kulilte og lungefunktion og tilmelding til rygestopforløb. I foråret 2009 blev der afviklet lignede event på en af produktionsskolerne. Sundhedsstatus

17 Voksne Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Supplerende rygepolitik for borgere, der modtager hjælp i eget hjem Socialforvaltningen har udarbejdet en særskilt rygepolitik gældende for alle medarbejdere, der supplerer den kommunedækkende rygepolitik. En del medarbejdere har arbejdsopgaver i borgernes eget hjem. Her kan forvaltningen efter et sæt retningslinier pålægge borgeren ikke at ryge, mens der er medarbejdere i hjemmet. Forebyggende indsats mod rygning For borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse indgår arbejdet med at forebygge rygning som en del af den pædagogiske indsats, ligesom f.eks. Center for Specialundervisning for Voksne afholder rygestopkurser for borgere med psykiske lidelser. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Rygestoprådgivning Der er mulighed for at få hjælp til rygestop både i gruppeforløb og som individuel forløb. Rygestoprådgivning til borgerne tilbydes på 6 apoteker, der har samarbejde med Folkesundhed Århus. Ligeledes har borgeren mulighed for at få hjælp til rygestop hos SundhedsCenter Århus og Folkesundhed Århus. Derudover har offentlige og private arbejdspladser beliggende i kommunen mulighed for at rekvirere en rygestoprådgiver til at køre gruppeforløb for medarbejdere på arbejdspladsen. I 2008 modtog 249 borgere hjælp til rygestop. I 2009 modtog 306 hjælp til rygestop via arbejdspladserne gennem tilbudet Godt arbejdsliv Århus, rygestopkurser i Sundhedscenter Århus, Folkesundhed Århus eller gennem tilbuddene på apotekerne. I slutningen af 2009 etablerer Folkesundhed sig i Bazaren. Formålet er at komme direkte ud til målgruppen og tilbyde hjælp til rygestop. Kontoret bliver bemandet med en sundhedsformidler, der får til opgave at italesætte og give hjælp til rygestop. Rygestoprådgivning for etniske minoriteter Til den nationale KOL dag i 2008 og 2009 blev der i samarbejde med lungemedicinsk afd. Århus Sygehus afviklet en event i Bazar Vest. Der var mulighed for at få målt lungefunktion og kulilte. 100 personer fik målt lungefunktion og 200 fik målt kulilte. Efterfølgende var der mulighed for at deltage i et rygestopforløb. Trods interesse for dette var det meget svært at få deltagerne til at møde frem. Rygestophjemmeside I forbindelse med rygestopkampagnen i uge 12 i 2009 blev hjemmesiden etableret Rygestoptelefonen Etableret i Borgerne kan ringe ind og snakke med en uddannet rygestoprådgiver. Måling af kulilte og lungefunktion Tilbud til bl.a. arbejdspladser om at få målt medarbejdernes mængde af kulilte i lungerne. Måling af kulilte er en god indgangsvinkel til at tale om tobak. Målingen viser, hvor mange procent af blodet der blokeres af kulilte som følge af rygning. Målingen kan foregå i frokostpausen eller efter fyraften. Kan evt. kombineres med måling af blodtryk og lungefunktion. Både i 2008 og i 2009 har der været afvikles events på arbejdspladser, i det offentlige rum samt til messer og konferencer. I 2009 har der været afviklet 18 events, hvor der har været mulighed for at få målt kulilte, lungefunktion og nogle gange blodtryk. I 2009 har der været kontakt til mellem 250 og 350 personer. Sundhedsstatus

18 Voksne Indsatser rettet mod medarbejderne Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Rygestopkurser til medarbejdere I overensstemmelse med udmøntningen af kommunens personalepolitik i Kultur og Borgerservice er der mulighed for at tilbyde rygestopkurser til ansatte, der ønsker at holde op med at ryge. Nærmere aftale om dette indgås mellem leder og medarbejder. Fælles for alle magistratsafdelinger Forbud mod at ryge indendørs i kommunens bygninger Der er et generelt forbud mod at ryge indendørs. Medarbejdere, der ryger, anvises egnede steder, hvor der ikke er kontakt til pågældende tilbud i kommunen. Ældre Indsatser rettet mod borgerne Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Rygestopvejledning på lokalcentrene I november 2009 tilbydes uddannelse af rygestoprådgivere på alle 13 sundhedsklinikker. Målet er at tilbyde hjælp til rygestop både til borgerne og til egne ansatte Sundhedsstatus

19 ALKOHOL & STOFFER Det vil Århus Kommune: Fremme alkoholfrie miljøer bl.a. gennem alkoholfrie begivenheder Fremme mådehold i alkoholindtagelsen bl.a. gennem projektet Byens natteliv i Århus Forebygge alkoholafhængighed ved rådgivning, vejledning og misbrugsbehandling Målgruppe Indsats i 2008 og 2009 Børn Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Børn og Unge Børn i familier med alkoholproblemer Pilotprojekt i samarbejde med socialforvaltningens alkoholbehandling, hvor dagtilbud, skoler og fritidstilbud arbejder målrettet med tidlig opsporing og håndtering af problemer omkring børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer. MBU + MSB + MSO, DTO - Det tværgående områdesamarbejde/ssp, Lokalråd Århus Social pejling i 5. klasse Projekt rettet mod 5. klasses elever og deres forældre der har til formål at forebygge risikoadfærd som fx brug af tobak og alkohol, kriminalitet m.m. Der har været gennemført 28 klasseforløb i første halvår 2009, og der er planlagt 35 klasseforløb i andet halvår Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Unge Børn og unge i familier med alkoholproblemer Socialcentrene deltager i projektet: Børn og unge i familier med alkoholproblemer i Formålet med projektet er at få en bedre tværfaglig indsats i forhold til børn og unge i familier med alkoholproblemer. Der er blevet afholdt en temadag som startskuddet til en proces om etablering af et endnu bedre samarbejde omkring disse børn. På temadagen blev der sat fokus på følgende emner: Tidlig opsporing, tilbud om støtte og samarbejde på tværs. Efterfølgende arbejdes der bl.a. med følgende emner: Hvordan systematiseres et alkoholfokus i forbindelse med børnene? Og hvordan understøttes et alkoholfokus på sigt? Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen Børn og Unge Alkoholfrie begivenheder - Big Dance : To-dages alkoholfrit danse/musikarrangement afholdt i januar Gellerap : Udendørs alkoholfrit musikarrangement afholdt i maj måned med ca deltagere. Sundhedsstatus

20 Unge - Uddeling af vand til sidste skoledag - Magistratsafdelingen for Børn og Unge arrangerer i samarbejde med Århus Festuge 6 alkoholfrie koncerter med aktuelle bands, for målgruppen år. Byens natteliv i Århus Netværk blandt restauratører, Østjyllands Politi og Århus Kommune, hvor der gennem certificering udarbejdes fælles standarder for strategier i forhold til håndtering af bl.a. udskænkning, vold og illegale stoffer. Kampagne under festugen, hvor der gennem events, sms-konkurrence og hjemmeside formidles tryghedsbudskaber og anbefalinger til hensigtsmæssig adfærd i festmiljøet. Projektejerskab og projektledelse er i 2009 overdraget til Sundhed og Omsorg Århus Kommunes politik vedr. unge og rusmidler Koordineret rusmiddelindsats der rummer følgende 6 indsatsområder: Grundskolen Ungdomsuddannelser områdesamarbejdet særlige boligområder individuelle indsatser. Foruden festmiljøindsatsen fokuseres der i 2009 på udarbejdelse af beredskab til håndtering af rusmiddelproblemer i regi af områdesamarbejdet. Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Mini-institutionerne (døgntilbud for børn og unge i Socialforvaltningen): Som udgangspunkt kan det ikke tillades, at børn og unge indtager alkohol i Miniinstitutionerne, heller ikke til fester i regi af tilbuddet. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres, så unge over 16 år indtager 2-3 genstande. Dette kan ske i tilfælde hvor en ung har max. 2-3 gæster. Dispensationen kan kun gives, såfremt der er indhentet tilladelse fra de øvrige tilstedeværendes forældre. Voksne Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Pædagogisk indsats for borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse For borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse indgår arbejdet med at forebygge alkoholmisbrug som en del af den pædagogiske indsats. Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen driver en række tilbud i forhold til både dag- og døgntilbud for alkoholmisbrugere. Alkoholbehandlingen har også Rådgivningscafeen Aros og Aros Bostøtte-tilbud. Begge tilbuddene ligger i Grønnegade. I Cafeen er der støtte og mulighed for socialt samvær. I Bostøtten gives rådgivning og mulighed for at bo i et alkoholfrit miljø. Henvistning til Cafe og Bostøtte foregår via alkoholbehandler. Der ydes herunder særlige til børnefamilier med alkoholproblemer, der ønsker at skabe forandring. Familieforløbet er et individuelt sammensat pakketilbud, som kan bestå af: Individuelle samtaler, parsamtaler, familiesamtaler, familieundervisning samt deltagelse i hhv. børnegruppe, ungdomsgruppe og voksengruppe. I 2008 var der i alt 807 borgere, der modtog behandling. Projekt målrettet gravide: Alkoholbehandlingen har i 2009 udvidet sit familieperspektiv yderligere gennem et forøget fokus på gravide kvinder. I den forbindelse er der i 2009 opstartet et projekt, som i de kommende tre år skal udvikle metoder til tidligere opsporing af gravide med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug samt forebygge at kvinder drikker alkohol under graviditet Center for misbrugsbehandling Center for Misbrugsbehandling tilbyder rådgivning og behandling til personer over 18 år, der har et stofmisbrug. Man kan henvende sig direkte fra gaden eller blive visiteret hertil af f.eks. egen læge, sagsbehandler mv.. Tilbuddet består af rådgivning, social behandling, medicinsk behandling og sundhedsfaglig behandling. Behandlingsforløbet bliver individuelt tilrettelagt og struktureret efter, om man ønsker at blive stoffri, om du ønsker øget livskvalitet og stabilisering af dit misbrug (med metadon eller lign.) eller familiebehandling. Familiehuset Spanien er et særligt tilbud Sundhedsstatus

21 Voksne til gravide stofmisbrugere og stofmisbrugere med børn, hvor der også er mulighed for anonyme samtaler. Det stoffrie behandlingstilbud kan suppleres med et døgnbehandlingsforløb, der inkluderer forbehandling, døgnophold på en behandlingsinstitution og efterbehandlingstilbud f.eks. i vores halvvejshus. Derudover tilbydes et gruppebehandlingstilbud til dem, der har et hashmisbrug. Sundhedsklinik for misbrugere Alle med misbrugsproblemer i Århus kan frit henvende sig på Sundhedsklinikken. Klinikkens personale hjælper bl.a. med: - sårpleje og skiftning af forbindinger - at få kontakt til læger, sygehuse m.fl. - at vejlede om kost og livsstil - at vejlede om andre sundhedstilbud - social rådgivning Tilbuddene tilpasses individuelt efter borgerens aktuelle behov. Sundhedsklinikken er åben i dagtimerne fra mandag til fredag. Dog kan klinikken være ubemandet, da personalet kan være på hjemmebesøg eller udføre andet arbejde uden for klinikken, men kan kontaktes på telefon. Klinikken er bemandet med to sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent. Der er også knyttet en læge og en socialrådgiver til klinikken. Indsatser rettet mod medarbejderne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Alkohol- og misbrugspolitik Sociale forhold og Beskæftigelse har udarbejdet en alkohol- og misbrugspolitik, der er gældende for alle medarbejdere. Denne politik tillader f.eks. kun indtag af alkohol i arbejdstiden ved særlige lejligheder (receptioner mv.). Endvidere pålægger politikken lederen af konkrete tjenestesteder en pligt til at handle i forhold til arbejdsmæssige konsekvenser af et evt. misbrug. Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Fælles retningslinjer vedr. alkohol og rusmidler I Personalehåndbogen findes de fælles retningslinjer vedr. alkohol og rusmidler, der gælder for hele magistratsafdelingen. Retningslinjerne angiver bl.a. rammerne for indtagelse af alkohol på arbejdspladsen, rammen for indgriben mod misbrug og det behandlingsforløb, som kan iværksættes efter aftale mellem lederen og den ansatte. Fælles for alle magistratsafdelinger Ældre Ordninger om arbejdsgiverbetalte ydelser Alle magistratsafdelinger er omfattet af den ordning vedr. arbejdsgiverbetalte ydelser til alkoholafvænning, som gælder hele Århus Kommune (vedtaget 2002). Alkoholkonference Styregruppen for Sundhed har i 2009 afholdt en konference som optakt til en fælles alkoholplan for Århus Kommunes medarbejdere. Alkoholbehandlingen Den førnævnte alkoholbehandling gælder også for de ældre borgere. Sundhedsstatus

22 MOTION Det vil Århus Kommune: Fremme muligheder og vilkår for kommunens idrætsforeninger og andre frivillige foreninger for at skabe motions- og idrætstilbud til alle borgere Tage initiativer, der fremmer bevægelse, glæde og leg Udvikle nye motionstilbud til dem, som er inaktive og ikke medlem af en idrætsforening Målgruppe Indsats i 2008 og 2009 Børn Indsatser rettet mod borgerne Magistratsafdelingen for Børn og Unge Handleplaner for bevægelse Alle skoler, dagtilbud og fritids- og ungdomstilbud har udarbejdet lokale handleplaner for bevægelse. Der gennemføres ekstern evaluering af arbejdet med handleplaner. Evalueringen foreligger ultimo Ressourcepersoner for bevægelse Der er uddannet 13 ressourcepersoner med et modul af en diplomuddannelse. Disse understøtter arbejdet med bevægelse i kommunens dagtilbud. Århus har en fed plan Århus har en fed plan er et modelprojekt, der har til formål at bidrage til en bevidsthed og kultur i befolkningen, som fremmer en normal vægtudvikling. Der gennemføres delprojekter, der omfatter kompetenceudvikling af fagpersoner. Desuden foretages der generelle og specifikke indsatser målrettet børn, unge og forældre. Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Borgerrettede sundhedsaktiviteter på bibliotekerne Lokalbibliotekerne tilbyder henover året flere forskellige aktiviteter med fokus på rytmik for små eller lidt større børn, hvor både musik, ord og bevægelse er temaer. Sport for overvægtige børn og unge Hercules Sport for drenge og Afrodite Sport for piger er en afdeling under AGF, der tilbyder overvægtige og inaktive børn en mulighed for at prøve et større udvalg af såvel etablerede som nyere sportsgrene. I disse bestræbelser er der tæt kontakt med adskillige lokale idrætsforeninger. En af idéerne med Hercules og Afrodite Sport er, at deltagerne kan afprøve nogle sportsgrene, hvor vægten ikke er en hindring for at være med - hvor det måske endda kan være en fordel at veje mere. Hercules og Afrodite Sport kan ses som et springbræt til at komme i gang med at dyrke idræt i en forening. Babysvømning i varmtvandsbassin Som forældre kan man tage barnet med i svømmehallen. Det er professionelle instruktører, der underviser i babysvømning. En svømmelektion varer typisk 30 minutter. Sundhedsstatus

23 Unge Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Ferieaktiviteter for børn og unge Socialcentrene deltager i en række forskellige sommerferieaktiviteter for børn og unge mange af disse aktiviteter har forskellige former for bevægelse, leg og sport som omdrejningspunkt. Aktiviteterne har eksisteret i både 2008 og 2009 og er blevet etableret gennem samarbejde med bl.a. Børn og Unge, boligforeninger og de lokale fritidsforeninger. Behandlingshjemmet Dalgaarden Dalgaarden har indtil januar 2011 et samarbejde med AGF Sportszonen. Formålet med projektet er dels det sundhedsfremmende og dels inklusion. Der er to ugentlige træningsgange, hvor børnene bliver præsenteret for forskellige idrætsgrene. Planen er på sigt at få børnene inkluderet i de lokale sportsklubber. Unge & Voksne Magistrafdelingen for Kultur og Borgerservice Sport og fritid Det er blandt Sport & Fritids (S&F) kerneopgaver at tilbyde, understøtte og udvikle motionstilbud i Århus Kommune. Det gør S&F på forskellig vis: S&F yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for idrætsforeninger, spejderforeninger, aftenskoler m.v. S&F ønsker derigennem at give de bedste betingelser for, at alle borgere i Århus kan tage del i et aktivt og udviklende fritidsliv. Ca foreninger er godkendt efter folkeoplysningsloven. I alt har foreningerne over medlemmer. Foreningerne modtager aktivitetsstøtte til børn og unge mellem 5 og 24 år (man kan deltage i flere foreninger). 52 aftenskoler gennemfører kurser og foredrag for i alt ca deltagere (man kan være deltager i flere kurser/foredrag). Ca deltagere i aftenskolekurser inden for kategorien "sundhed". Foreninger og aftenskoler tilbyder forskellige aktiviteter, hvoraf en stor del bidrager til bedre motion. Selvfølgelig primært idrætsforeningerne, men der foregår også meget motion i aftenskoleregi og hos spejderne. S&F driver svømmehaller, skøjtehallen og den udendørs skøjtebane - borgerrettet med direkte motionseffekt. Bl.a. har S&F i forskellige svømmehaller et samarbejde med Sundhed og Omsorg om seniorsvømning, hvilket mange seniorer benytter sig af. Nedenstående tabel viser antallet af gæster på idrætsanlæg med offentlig åbningstid Antal gæster på idrætsanlæg med offentlig åbningstid Århus Svømmehal - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Lyseng Svømmebad - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Århus Svømmestadion - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Århus Skøjtehal R2007 R2008 B , , , Sundhedsstatus

24 Unge & Voksne - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Den udendørs skøjtebane * - Antal skøjteudlån i alt - Antal udlån pr. åbningstime - Antal gæster i alt (anslået) - Antal gæster pr. åbningstime (anslået) Gellerupbadet - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Total - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime , , , , , , ,7 * Den udendørs skøjtebane har åbent ca. 10 uger hver sæson. R2008 dækker over sæsonen 2007/8 osv. Antal gæster registreres ikke, men det anslås, at der er 3,5 gæster, hver gang der er ét skøjteudlån. Åbningstimer henviser til skøjteudlejningens åbningstid. Banen er åben for benyttelse hele døgnet. Det bemærkes, at nogle anlæg primært benyttes til foreninger. Andre benyttes primært til betalende gæster. S&F har tilbud om babysvømning, yoga og vandgymnastik i Gennem "Århus i forening", som er en sammenslutning af DGI, Idrætssamvirket, ÅUF og Sport & Fritid, arbejder S&F for at kompetenceudvikle de frivillige ledere i foreningerne. S&F gør en særlig indsats for at integrere borgere med etnisk minoritetsbaggrund i fritids- og foreningslivet. Det sker først og fremmest i GLOBUS1, som ligger på grænsen mellem Gellerupparken og Åbyhøj. GLOBUS1 indeholder idrætsfaciliteter, og fungerer desuden som være- og mødested. S&F bidrager til at stille faciliteter til gratis rådighed for selvorganiseret motion og idræt: - Pentanque-baner - Skaterbanen ved Sct. Annagade - Den Permanente og Ballehage - Speedskaterbanen - Anlæg til beachvolley og strandhåndbold - Træningspavilionen ved Tangkrogen - Århus Disc Golf Bane Voksne Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Teknik og Miljø (Børn, Unge, Voksne, Ældre og handicappede) Hasle Bakker Hasle bakker er et unikt kreativt område med et kuperet terræn, som ligger 105 m over havet. Der er b. la mulighed for traveture og for at køre mountainbike. Skjoldhøjkilen som er en del af området tilbyder forskellige faciliteter til leg, IT læring, motion og rekreative oplevelser. Der er etableret træningspavilloner samt løberuter i området Projekt Ørnerede Naturcenter Ørnereden er under udvikling. Et af hovedtemaerne er motion og at inspirere borgere til at bruge område og naturen aktivt. Der er i samarbejde med Sundhedsstatus

25 Voksne Moesgaard Museum i 2010 lavet en spændende GPS-skattejagt i området. Og ultimo 2010 indvies en ny naturlegeplads med fokus på motion og læring. I 2011 laves en udstilling og flere ruter, samt digital læring med fokus på bevægelse. Stedet er samtidig pitstop/udgangspuntk for motionister i området. Skovene i Århus I 2009 blev Skovudviklingsplan for vedtaget. Heri indgår en plan for udvikling af de rekreative faciliteter i skovene. Status er at: o der er etableret motionsplads i Riis skov o mountainbikeruten er forlænget o indhegnet hundeskov i Mollerup Skov o etableret aktivitets- og løberute i Gjellerup Skov o der er udlagt stilleskove, forbeholdt den stille naturoplevelse, som fremmer sundhed gennem ro og fordybelse. Natur og Miljø har løbende fokus på vedligehold og opgradering af de mange rekreative faciliteter i skovene. Århus Kommunes attraktive skove ligger bynært og antallet af besøgende skønnes til min. 3 mio om året - og antallet er stigende. Skovene benyttes til en meget bred vifte af aktiviteter. Daglige gåture, løbeture, picnic, orienteringsløb, rollespil, overnatning i det fri, hundeluftning, geo-cashing, træklatring, ridning, skiløb, kælketure, mountainbiking, skole- og institutionsaktiviteter er nogle af de aktiviteter der foregår i skovene. Også store motionsløb og konkurrencer foregår i skovene. Shelters og bålpladser i skovene bookes gennem og benyttes især af skoler og institutioner men også af private og idrætsklubber m.fl. Antallet af bookinger er fordoblet de seneste to år. Cykelstier i skovene er forbundet med kommunens øvrige cykelnetværk og benyttes som transportkorridorer mellem bydele. Fornyelse af parker I foråret 2010 blev Parkprogram for Århus vedtaget af Århus byråd. Målet er det gode liv for mennesker, dyr og planter i grønne områder. Dette mål skal nåes i samarbejde mellem Århus Kommune og borgerne. Århus Kommune afholder derfor i de kommende år workshops i de forskellige lokalområder. Her får borgeren direkte adgang til at påvirke udviklingen af de grønne omåder i deres lokalområder. Der er på nuværende tidspunkt bl.a. gennemført pilotprojekt i Harlev Bypark hvor der er blevet etableret nyt stiforløb og løberute samt en skaterrampe. I Lystrup lokalområde anlægges et lege- og bevægelsesforløb kaldet Bevægelsespark Lystrup Parkprogrammet og udarbejdelse af delplaner for lokalsamfundene gennemføres i perioden Solstråler over Århus Solstråler over Århus er et projektsamarbejde mellem Naturhistorisk Museum og Natur og Miljø med økonomisk støtte fra Friluftsrådet. Projektets hovedformål er gennem etablering af en række interessante ruteforløb at motivere befolkningen til at bevæge sig fra byens asfaltjungle ud i naturen - på cykel, i løb eller i gang, at øge befolkningens interesse, kendskab og engagement i relation til den bynære natur, at øge borgernes interesse for forvaltningen af den bynære natur, og at motivere til fysisk aktivitet gennem naturoplevelser og dermed forbedre borgernes almene sundhed. I løbet af 2009 og 2010 etableres syv ruter, som på forskellig vis bringer byens borgere ud i den fantastiske natur, der omkranser Århus. Ruterne vil stråle ud fra Århus by som stråler fra solen. Bevæg Århus Det offentlige uderum kan være med til at danne rammen for aktiv rekreation for den ikke-organiserede idræt, og styrke borgernes sundhed og livskvalitet. Det tværmagistratslige forum "Bevæg Århus " skal bidrage til at virkeliggøre denne målsætning. Projektets mål er at øge bevågenheden på de muligheder, der eksisterer for at være fysisk aktiv i det offentlige uderum, og se mulighederne i nye sammenhænge. Der igangsættes konkrete projekter der inddrager borgerne. Sundhedsstatus

26 Voksne Vandreture - Ud i Naturen Der gennemføres månedlige naturvandringer, som gennemføres af Natur og Miljøs naturvejledere samt grønne foreninger med tilknytning til Århus. Handicappede har også mulighed for at få ture specielt tilpasset deres behov. Egå Engsø Egå Engsø er et rekreativt område, hvor der er anlagt stier, der gør det muligt at cykle eller gå hele vejen rundt om søen. Der er etableret en 5 km hjerte- og løberute rundt om søen. Der er anlagt en aktivitetsplads med sheltere, legeplads, bådplads og toilet, opsat bænke langs stierne og etableret et fugletårn med udsigt over hele søen. Årslev Engsø Årslev Engsø: er et rekreativt område, hvor der er etableret en natursti og et ridespor rundt om søen. Der er etableret fugletårne nord og syd for søen, hvor det er muligt at betragte det rige fugleliv. Cykelhandlingsplan Århus Byråd vedtog i september 2007 en ambitiøs cykelhandlingsplan, som skal medvirke til at gøre det både mere attraktivt og sikkert at cykle i Århus. Målet med planen er at få markant flere århusianere til at vælge cyklen frem for bilen som transportmiddel. I Århus Kommunes budget 2008 er der afsat 50 mio. kr. over de kommende 5 år til realisering af dele af cykelhandlingsplanens aktiviteter. Pengene skal sikre, at planen kommer godt fra start. Cykelhandlingsplanen udpeger 7 indsatsområder, som skal have særligt fokus for at nå målet. Der er tale om en flerstrenget strategi for at øge cykeltrafikken, hvor alle indsatser i princippet er lige vigtige. I oversigten er opridsede de tiltag, der er iværksat i Indsatsområder Sammenhængende cykelrutenet Hurtige, direkte og sikre cykelruter. Dels eksisterende, dels nye ruter, og en klassificering vil udgøre grundlaget for nettets fremtidige standard og udbygning. 2. Fremkommelighed i kryds Lettere, hurtigere og mere sikkert at færdes på cykel. 3. Trafiksikkerhed Indtænkes i alle indsatser, så antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister nedbringes. Der er etableret nye hovedruter mod sydvest (cykelsti under ringgadebroen) og syd (på Hans Broges Gade). Ændrede vigepligtsforhold ved Skolegade/Mindebrogade. Der er arbejdet med udpegning af sorte pletter på baggrund af registreringer foretaget af Skadestuen. Der er ligeledes gennemført forsøg med højresvingende lastbiler. 4. Parkeringsforhold Flere og bedre organiserede parkeringsmuligheder. 5. Kombinationsrejser Lettere at kombinere cyklen med andre transportmidler så flere cykler og cyklens aktionsradius øges. Der er etableret udvidede muligheder for cykelparkering ved Århus Hovedbanegård samtidig med dette er der gennemført en oprydningskampagne i de cykler, der har været parkeret omkring banegården. Der er ligeledes etableret højklasset cykelparkering på Fredensgade. Og endelig er der udarbejdet en cykelparkeringsplan. Der er lavet en modernisering af terminaler med cykelparkering i Beder. Sundhedsstatus

27 Voksne 6. Drift og vedligeholdelse Det skal være mere komfortabelt og sikkert at cykle. 7. Information og dialog Bedre information, mere dialog med foreninger og fællesråd samt kampagner skal få flere til at benytte sig af tilbudene. Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Der arbejdes med forbedret renhold og snerydning på cykelstierne. Der er ved at blive lagt sidste hånd på en samlet strategi for branding af Århus som cykelby. Samtidig er der opstillet cykelbarometer i Frederiksgade ved Rådhuset, der viser antallet af cykellister, ligesom der arbejdes med udformning af et cykelregnskab. Idræt på banen Idræt på banen, som er tilknyttet Aktivitetscenter Annagade, er et idrætstilbud til borgere med psykiske lidelser. Aktiviteterne tæller bl.a. svømning, fodbold, volleyball, badminton, stavgang, styrketræning og chi-ball. Det er muligt at møde op til aktiviteterne uden aftale. Aktiviteterne tilpasses deltagernes ønsker og formåen, og instruktørerne tilstræber gennem motivering og vejledning at give deltagerne en oplevelse af succes. Dette kan eventuelt bane vejen for deltagelse i konventionel foreningsidræt. Formålet er ligeledes at skabe rammerne for andre samværsformer med baggrund i idræt herunder idrætsstævner, sportsrejser og events. Center for Specialundervisning for Voksne og Center for Dagområdet Dagtilbud og undervisningstilbud i begge centre bruger målrettet glæde ved bevægelse og samvær om idræt som en integreret del af arbejdet med psykosocial rehabilitering for mennesker med sindslidelser. Tilbud på Idrætsdaghøjskolen Idræt og Trivsel De væsentligste elementer i dette tilbud er udvikling af personlige, sociale og idrætsfaglige kompetencer med vægt på bevægelse og motion. Målgruppen er borgere langt fra arbejdsmarkedet, men med lyst til at dyrke og arbejde med idræt. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejdsmarkedet. I perioden 1. januar juli 2009 har i alt 65 borgere deltaget i tilbudet. Dag- og døgntilbud i voksenhandicap Socialforvaltningen tilbyder en lang række aktivitetstilbud til voksne med handicap, f.eks. løb og vandreture, boccia, forskellige former for fitness så som spinning mv. Derudover drives aktivitetscentrene Havkærparken, Bøgeskovgaard og Frederiksbjerg, der har forskellige former for udendørsaktiviteter, herunder som noget nyt en fodboldgolfbane. Desuden arrangeres der andre former for motion. Gågruppe: Tilbud til psykiatribrugere i Lokalpsykiatri Centrum (såvel region som kommune) om at få motion sammen med andre. Gåtur af 2 timeres varighed (samt en kaffepause midtvejs) hver mandag eftermiddag. Mellem 3 og 10 deltagere benytter sig af tilbuddet, som har eksisteret i 5 år. Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Svømning i varmtvandsbassin for gravide Gravide kan svømme i varmtvandsbassinet og blive undervist af professionelle instruktører. Svømningen foregår hos Lokalcenter Møllestien eller på Marselisborgcentret (arrangeret af FO Århus). Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Motion på arbejdspladsen Tilbud til arbejdspladser og foreninger/organisationer. Der sættes gang i motionen på arbejdspladsen ved at hyre en motionskonsulent. Konsulenten kan hjælpe med at sætte konkrete aktiviteter i gang. Man kan også få lavet en konditest og få udarbejdet en kort motionsprofil og sat mål op for sin fremtidige træningsindsats. Konditesten gentages efter 3 6 mdr. for at se, om der er sket forbedringer. Der kan evt. laves konkurrencer internt på arbejdspladsen, hvor afdelinger konkurrerer om at have det bedste gennemsnitlige kondital. Sundhedsstatus

28 Voksne Rygtræning på arbejdspladsen Gruppeforløb på arbejdspladser for både administrativt personale og produktionsmedarbejdere. Konsulenten ser på deltagernes kropsholdning og giver konkrete rygstyrkende øvelser til den enkelte. Afspænding og massage Tilbud til arbejdspladser om at hyre en massør eller en afspændingspædagog. I efteråret 2009 er der igangsat et projekt på en privat arbejdsplads til motionsuvante mænd i samarbejde med Hello Fittness. Ecco Walkathon glade århusianere gik lørdag den 13. juni kr. ind med fødderne til de tre velgørenhedsorganisationer Street Kids International, WWF Verdensnaturfonden og Hjerteforeningens Hjertebarnsfond. Indsatser rettet mod medarbejderne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Sundhedstilbud til medarbejderne Der er tilbud til medarbejderne om deltagelse i f.eks. DHL stafet, ligesom der for visse medarbejdergrupper er tilbud om fysioterapi og lignende i arbejdstiden eller adgang til motionsrum i fritiden. Lokalt arbejdes der med en lang række sundhedsfremmetiltag rettet mod medarbejderne, herunder også sund kost og motions/aktivitetstilbud. Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Sundhedsfremmepulje. Puljen er delt i tre områder: - Personligt klippekort til selvvalgt sundhedsfremmeaktivitet massage, fysioterapi, træning, zoneterapi etc. - En trivselspulje, som de enkelte MED-udvalg administrerer kan være f.eks. fælles undervisning i afspænding, frugtordninger og sund mad. - En fælles pulje for hele magistratsafdelingen med tilbud om sundhedsprofil og influenzavaccinationer til alle ansatte. Derudover mulighed for at blive sendt til Sund i arbejde hvis man har fået en skade, som kræver hjælp til øvelser, smertelindring, fysioterapi eller nyindretning af arbejdspladsen. Den fælles personalepulje finansierer desuden en række motionsudgifter, f.eks. deltagelse i DHL-stafetten (100 %) og Marselisløbet (50 %). - Medarbejderne tilbydes endvidere de generelle tilbud under personalegodeprojektet, som indeholder gratis adgang til kommunens svømme-og isanlæg samt rabatordninger på fitness. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Giv cheferne baghjul Fra august til november 2009 har 160 ansatte dyrket motion. De har fået udleveret løbesko, og har kunnet vælge mellem flere forskellige motionsprogrammer. Fælles for alle magistratsafdelinger Personalegoder Der er gennem de fælles personalegoder i Århus Kommune etableret gratis adgang til 4 svømmebade samt skøjtehallen i Århus for Århus Kommunes medarbejdere. Samtidig er der etableret rabatter på en række fitnessordninger. Sundhedsstatus

29 En fælles pulje for hele magistratsafdelingen med tilbud om sundhedsprofil og influenzavaccinationer til alle ansatte. Derudover mulighed for at blive sendt til Sund i arbejde hvis man har fået en skade, som kræver hjælp til øvelser, smertelindring, fysioterapi eller nyindretning af arbejdspladsen. Den fælles personalepulje finansierer desuden en række motionsudgifter, f.eks. deltagelse i DHL-stafetten (100 %) og Marselisløbet (50 %). Ældre Indsatser rettet mod borgerne Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Motionsvejledning på lokalcentrene Sundhedsklinikkerne på lokalcentrene i Århus Kommune tilbyder motionsvejledning og aktiviteter til brugerne af lokalcentrene. Motionstilbud Der er etableret forskellige tilbud til ældre, bl.a. svømning, stavgang mv. Faldforebyggelse Der samarbejdes med Århus Sygehus om en faldforebyggelsesenhed. Få lagt et gratis træningsprogram Tilbud om motion i træningslokalet i Folkeoplysningens Hus i Vester Allé 8. Fysioterapeuter fra SundhedsCenter Århus instruerer den 1. og den 3. torsdag i måneden fra kl nye motionister. Svømning i varmtvandsbassin for mennesker med helbredsmæssige problemer Alle, der er bosat i Århus Kommune, som er knæopererede, hofteopererede, brystopererede, har haft en apoplexi, har ryg- eller kredsløbsproblemer kan deltage. En fysioterapeut underviser. Svømmetiden er 30 minutter. Svømning i varmtvandsbassin for førtidspensionister Alle yngre pensionister bosat i Århus Kommune kan deltage. Svømmetiden er 30 minutter. Svømning for pensionister i varmtvandsbassin Alle pensionister bosat i Århus Kommune kan deltage. Svømmetiden er 30 minutter. Motionsven Hvis man savner at røre sig, men har svært ved det pga. nedsat fysisk funktionsevne, så kan en motionsven være en mulighed. Motionsvennen kommer og laver lettere motionsøvelser med borgeren. Det kan være alt fra en gåtur til gymnastik. Tilbuddet henvender sig til ældre. Som motionsven modtager man et kursus om ældre og træning. Sundhedsstatus

30 Kys og KRAM Det vil Århus Kommune: Skabe øget dialog om sundhed med unge gennem koordineret sundhedsformidling og rådgivning Fremme oplysning, åbenhed og holdningsdannelse om sund seksualitet i hverdagslivet og forebygge seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet Styrke sammenhængen mellem rusmiddelpolitikken og sundhedsindsatsen, så der udvikles og gennemføres systematiske, koordinerede indsatser Målgruppe Indsats i 2008 og 2009 Indsatser rettet mod borgerne Unge Magistrafdelingen for Børn og Unge Sammenhæng mellem rusmiddelpolitik og sundhedsindsats Rusmiddelkoordinatoren indgår i Sundhedshus for Unges kvalitetssikringsgruppe og koordinerer indsatserne med Alkoholkoordinatoren, Folkesundhed Århus. Seksualundervisning I folkeskolen gives seksualundervisning, fortrinsvis af lærere og sundhedsplejersker. Videncenter for Sundhed og Trivsel og Videncenter for Pædagogisk udvikling samarbejder med bl.a. Sundhedshus for unge og Sex og Samfund om udvikling af fremtidens seksualundervisning. Børn og Unge varetager den obligatoriske seksualundervisning, mens Sundhed og Omsorg varetager den supplerende seksualundervisning. Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Indsats på arbejdsmarkedscentrene På ungeprojekter på arbejdsmarkedscentrene afholdes temadage om rusmidler og afhængighed, ligesom emnet tages op efter behov i individuelle vejledningssamtaler. Flere medarbejdere har efteruddannelseskurser indenfor misbrugsområdet. Vejledning af voksne udviklingshæmmede Der arbejdes med at vejlede voksne udviklingshæmmede i deres egen seksualitet i de forskellige dag- og døgntilbud. Drives under Socialforvaltningen. Heimdal På Heimdal har Århus Kommune en ekspert ude og tale omkring seksualitet med målgruppen (unge med autismespektrumforstyrrelser), så personalet kan skabe en åben dialog omkring dette. Heimdal uddanner en personale som sexualvejleder, så der på Heimdal hele tiden kan være fokus og dialog på emnet. Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Mindspot Biblioteksprojekt rettet mod unge har i 2009 samarbejdet med Sundhed og Omsorg om en informations- og dialogkampagne (villedu.dk) om unge og prostitution. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Unge taler med unge om sex Sexløberne er en gruppe unge, som inviterer skoler og ungdomsuddannelser ned for at tale med eleverne om sex, den første gang og følelser. Målet er at få eleverne til at reflektere over det gode ungdomsliv og mærke deres egne grænser. Læreren henvender sig for at få Sexløberne ud i klasserne. 47 dialogforløb fra august 2008 til juni % af skolerne bruger tilbuddet. Sundhedsstatus

31 Unge Supplerende seksualundervisning Århus Kommunes Sundhedshus for unge inviterer til en snak om den spirende seksualitet, det første kys og følelser. Tilbuddet henvender sig til elever i 7. klasse. Læreren retter henvendelse til Sundhedshus for unge. 38 undervisningsforløb fra august 2008 til juni Kondomeri Kondomeriet er et pædagogisk tilbud, der har til formål at forebygge seksuelt overførte infektioner og uønsket graviditet blandt unge. Ud fra et sundhedspædagogisk formål skaber kondomeriet rammerne for læring om kondombrug, så kondomer bliver aftabuiseret og "almindeliggjorte", og kondomkøb bliver erfaringsbaseret, sjovt og "ikke-klinisk". Kondomeriet henvender sig til unge i alderen år, dvs. den "yngste" del af Sundhedshus for unges målgruppe, idet det forventes at den "ældre" del af af målgruppe i aldersgruppen år kan selv. Pr. 1. januar 2009 ophørte detailhandelssalg af kondomer fra kondomeriet. Teater for unge og fagfolk Walk'n'talk er en kort monolog med mulighed for efterfølgende debat. Der er udviklet en monolog om sex og en monolog om rygning. Teateret er fleksibelt og kan opføres for fra én til flere klasser eller større grupper. Teateret er også en god illustration af metode og formidling om ungdomsliv til fagfolk og forældre. 30 forestillinger fra august 2008 til juni 2009 Online klubhus for børn og unge Cyberhus.dk rådgiver via chat og børn og unge om alt fra sex, stoffer, alkohol til det gode ungdomsliv. På Cyberhus.dk kan du chatte med en voksen rådgiver, som er vant til at tale med børn og unge. Cyberhus.dk er skabt ud fra de unges egne præmisser og behov, og man kan vælge at være anonym. Medarbejderne i Cyberhus.dk har tavshedspligt, så man kan tale med dem om alt. Ville Du kampagne Sundhedshus for unge har efter byrådsbeslutning august 2007 udviklet og lanceret internetsiden som sætter fokus på gråzoneprostitution blandt unge. Sitet indeholder bl.a. 4 filmspots. I kampagneperioden fra august til december 2008 var der ca hits på hver af de 4 film. Sitet er udformet, så det efter behov kan blive opdateret med flere filmspots for derefter at blive relanceret. Ældre Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Besøgsven En besøgsven har tid og overskud til at være noget for et andet menneske. Man får typisk besøg af besøgsvennen en gang om ugen, hvor man kan snakke, drikke en kop kaffe, gå en tur, spille kort, eller hvad man nu har lyst til. Sundhedsstatus

32 ULIGHED I SUNDHED Det vil Århus Kommune: Fremme generel trivsel, livsglæde og selvværd Analysere borgernes sundhedsoplysninger i regionens sundhedsprofil Kortlægge borgernes sundhed Iværksætte målrettede indsatser til de særligt udsatte eller sårbare grupper Være opsøgende i det forebyggende arbejde Målgruppe Indsats i 2008 og 2009 Børn Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Børn og Unge Uddannelse Uddannelse er en stærk indikator for et sundt liv. Alle lokale tiltag i dagtilbud og skoler, der understøtter at børn og unge uddanner sig, har dermed betydning for den enkeltes sundhed. Der er endvidere et nært samarbejde mellem Børn og Unge og projektet Ungdomsuddannelse til alle om at nå målet for 2015: At 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Mobning Antimobbestrategi Pr. 1. august 2009 er det lovpligtigt for alle folkeskoler at have en antimobbestrategi. Fri for Mobberi undervisning Århus Kommune, Børn og Unge gennemfører kurser for fagpersoner, der arbejder med børn i alderen 3-8 år. Kortlægning af sundhedsstatus Kvalitetsrapporter og effektmål Børn og Unge leverer årligt en række sundheds- og trivselsdata til de formaliserede kvalitetsrapporter og til regnskabets effektmål. Fraværsregistrering Bekymrende fravær blandt skoleeleverne registres systematisk og skolerne udarbejder individuelle handleplaner. Unge Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Indsats på Ungdomscentret Nogle udsatte unge har særlige vanskeligheder i form af misbrug, angst, depression, belastningsreaktioner, selvskadende adfærd eller andre psykiske vanskeligheder, som de selv og nærmiljøet ikke umiddelbart kan hjælpe med. Socialforvaltningens Ungdomscenter har som en opgave at tilbyde disse unge en indsats, der erfaringsmæssigt viser sig effektiv. Der er tilknyttet forebyggende og kompetencegivende aktiviteter, og indsatserne bygger på samarbejde og koordination. Sundhedsstatus

33 Unge Projekt Det motiverende udrykningshold Det motiverende udrykningshold er et tilbud til ansatte i Århus Kommune, der har kontakt med unge med et bekymrende rusmiddelbrug. Projektet er forankret under Ungdomscentret. De ansatte kan kontakte Det motiverende udrykningshold, hvis de finder det svært at få den unge til at modtage hjælp. En medarbejder fra Det motiverende udrykningshold tilbyder at deltage i et møde med den ansatte og den unge, hvor der arbejdes med de barrierer og den ambivalens, der forhindrer den unge i at modtage den nødvendige hjælp. Voksne Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Indsats på forsorgshjemmene På forsorgshjemmene Tre Ege (Kirkens Korshær) og Østervang er der stor opmærksomhed på, at beboerne tilbydes en sund og varieret kost. Østervang har kostfaglært personale ansat for at tilgodese særlige behov. Der tilbydes endvidere individuel kostvejledning efter ønske og behov. Østervang har et træningskøkken hvor der undervises i at forberede og tilberede lettere madlavning. Træningskøkkenet har primært et sundhedspædagogisk sigte, som skal støtte den enkelte i at blive bedre til at købe ind og lave mad. Afrusningsenheden på Østervang afholder ved hver indlæggelse samtale med brugerne med fokus på sund livsstil. Her er der særlig fokus på alkohol, aktivitet/motion og kost. På begge forsorgshjem har man en stor problematik med alkohol- og stofmisbrug. Østervang har en alkoholpolitik der indeholder total forbud mod opbevaring og indtagelse af alkohol både for brugere og medarbejdere. Tre Ege, Kirkens Korshær deltager i Frem Aktiv s motions- og idrætsaktiviteter. Endvidere deltager brugerne i forskellige sportsarrangementer, som udbydes indenfor målgruppen af socialt udsatte. Tre Ege har et motionsrum, hvor der sammen med en fysioterapeut kan lægges et fast motionsprogram med opfølgning. Medarbejderne kan deltage i forskellige firmasportsgrene. Forsorgshjemmet Østervang tilbyder brugerne fastlagte motionsformer, petanque, boccia, badminton, fodbold, træning i motionsrum. Træningen foregår under vejledning af en ergoterapeut. Motionsrummet kan anvendes af brugere og medarbejdere på alle tider af døgnet. Hvert år afholdes der OL på Østervang for brugere og medarbejdere. I OL på Østervang inviteres brugere og medarbejdere fra lignende tilbud. Projekt Frem-Aktiv Projektet Frem-Aktiv har som mål at øge socialt udsattes livskvalitet via øget fokus på idræt og sundhedsfremme. Projektets målgruppe er socialt udsatte i bred forstand: Misbrugere, sindslidende med eller uden diagnose, hjemløse og generelt alle i en socialt udsat position, der ikke udnytter mulighederne for idræt i de sædvanlige institutioner og sammenhænge. Målgruppen svarer til matchgruppe 4 og 5 samt førtidspensionister, der er tilsvarende langt fra arbejdsmarkedet. Målet er på sigt at gøre fysisk aktivitet og sundhedsfremme til en integreret del af socialt udsatte borgeres dagligdag. Projektet er 4-årigt og løber fra Det er finansieret af Fælles Ansvar 2 regeringens handlingsprogram for de svageste grupper. Frem-Aktiv har 5 medarbejdere to idrætsmedarbejdere, to sundhedsvejledere og en projektstøtte. Projektet arbejder tæt sammen med Sundhedscenter Århus, hvor projektets to sundhedsvejledere er ansat til at sætte særligt fokus på socialt udsatte. Sundhedsstatus

34 Voksne Rehabiliteringscenter for flygtninge Der er undervisning i sund kost for alle brugere fire gange om året. Undervisningen foregår en gang om ugen i tre uger. Desuden vejleder pædagoger og fysioterapeuter jævnligt brugerne individuelt om sund kost og levevis, ligesom der er individuel vejledning i forhold til alkohol. I det sidste halve år er der på værkstedet blevet lavet sunde retter fra brugernes hjemlande. Brugerne bliver vejledt i hvordan de kan bevare deres nationale retter og stadigvæk holde den sunde linje. Information om rygning indgår også i centrets undervisning. Der er etableret motionshold for henholdsvis mænd og kvinder. I 2008 var det et tilbud en gang om ugen. I 2009 er det udvidet til tre gange om ugen. Desuden bliver brugerne vejledt individuelt af fysioterapeuter og pædagoger. I forbindelse med undervisning i sundhed fire gange om året, bliver alle brugere undervist i motionens betydning for sundheden. Sociallægeinstitutionen Sociallægeinstitutionens sundhedsfaglige personale formidler løbende viden til de mest svage og udsatte borgere om KRAM-faktorernes betydning for sundhed og funktionsevne. Formidlingen sker ved det konkrete møde med borgere med helbredsproblemer og funktionsevnenedsættelser, herunder forbundet med overvægt, hjertekarfunktioner samt nedsat lungefunktion. Denne formidling sker tillige til borger og sagsbehandler i de handlingsplaner der udarbejdes. Sund livsstil forudsætter et vist overskud for at kunne prioritere denne. Før det er realistisk at arbejde på livsstilsændringer behøver borgerne oftest betydelig psykosocial støtte. I forhold til alkoholproblemer er det en særlig problemstilling at italesætte forbruget som et problem. Sociallægeinstitutionens læger og psykologer arbejder derfor i de konkrete situationer på at finde ud af, hvorledes det for den enkelte er muligt at skabe forandring, der muliggør skridt til kostændringer. Videre bidrager Sociallægeinstitutionen til alkohol-misbrugsbehandlingen ved at stille lægefaglig kompetence til rådighed for Socialforvaltningens institution på Østervang. Sociallægeinstitutionen har haft gode erfaringer med at gennemføre et projekt for borgere med smerter. I projektet er opbygget et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg, Sociale Forhold og Beskæftigelse samt eksterne aktører. Projektet har gjort det muligt i praksis at gennemføre forløb, med individuelt tilpasset udgangspunkt og øget fysisk aktivitet som middel til øget deltagelse i arbejdslivet. Det er lykkedes at få fysisk aktivitet implementeret som en del af hverdagen for en stor del af projektets deltagere Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Særlig indsats over for etniske minoriteter Sprogversionering på engelsk og arabisk af dele af Borgerservices hjemmeside med informationer om og kontaktoplysninger til bl.a. erhvervelse af sundhedskort, misbrugsbehandling, læge- og tandlægebehandling, sundhed og prævention, graviditet, demens, rygning og dødsfald er etableret i Det er med til øge tilgængeligheden af og ligheden i tilgangen til nødvendig information på sundhedsområdet i Århus Kommune. Gellerup Bibliotek indeholder Sundhedshuset hvor borgerne kan komme i kontakt med sundhedsplejersker, jordemødre og tandplejere - uden at have bestilt tid. Sundhedsstatus

35 Voksne Gratis digital signatur på USB-nøgle Borgerservice tilbyder gratis digitalsignatur på USB-nøgle, hvilket giver adgang til digitale selvbetjeningsløsninger. Ligeledes giver det mulighed for adgang til via Sundhed.dk egne sundhedsdata så som e-journal, livstestamente, medicinprofil, oversigt over sygehusbehandlinger i Danmark samt afgivne samtykker i forhold til sundhedspersonale. Særlig indsats overfor udsatte børn og unge Socialministeriet har for perioden 1. august december 2009 bevilget Århus Kommune et tilskud til forsøg med Fritidspas for udsatte børn og unge. Forsøget omfatter børn og unge mellem kl. Formålet er at give børn og unge fra familier med meget begrænsede økonomiske forhold mulighed for aktivt at deltage i aktiviteterne i en børne-, ungdoms- eller idrætsforening efter eget valg. Tilbuddet gælder for børn i familier med en husstandsindkomst i 2009 til og med kr. I forsøgsperioden vil disse børn og unge få betalt kontingentet på op til kr. pr. periode til fritidstilbud. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Mens Health Week 2008 og 2009 Folkesundhed har været aktiv de sidste to år i Mens Health Week. Der har været afholdt events på arbejdspladser og i det offentlige rum for at få mænd i tale om sundhed og trivsel. Der har begge år været afholdt fyraftensmøder mhv 110 og 90 deltagere. I 2009 deltog bl.a. Sundhedsministeren i fyraftensmødet. Teaterforestilling om mænds sundhed Teaterforestillingen Man o Man er en fortælling om manden. En monolog krydret med billeder, lydbilleder og fakta på storskærm. Forestillingen henvender sig til alle, der har interesse for mænds vilkår og mænds sundhed. Målgruppen er voksne - både mænd og kvinder. Formålet er at skabe debat om manden som køn og de problematikker, der møder mænd i denne tid. Blandt forestillingens mange temaer er: Mænd og sundhed. Mænd og kvinder. Mandens seksualitet. Faderrollen. Kropsidealer. Sport. Psyke. Depression. Livsspørgsmål. Ældre Ensomme ældre og sindslidende der ikke er i behandling Der findes en gruppe af ensomme ældre og sindslidende, der ikke er i behandling. Disse to målgrupper behandles bl.a. af sundhedsklinikkerne, og dette arbejde videreudvikles i forbindelse med sundhedsklinikkernes omorganisering i Borgere i gråzonen mellem socialafdelingen og omsorgsafdelingen er i fokus i samarbejdet mellem de to afdelinger. Dette samarbejde revitaliseres i Sundhedsstatus

36 Øvrig forebyggelse Der arbejdes videre på andre forebyggelsessuccesseer på bl.a. hygiejne-, miljø- & brandforebyggelsesområdet Indsats i 2008 og 2009 Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Teknik og Miljø Nedgravning af skraldespande skraldespande er i 2008 erstattet af 450 nedgravede affaldscontainere i Århus Midtby. Erfaringerne herfra er rigtig gode. Dagrenovation gemt væk i nedgravede containere har bevirket: - At lugtgener fra skraldespande er forsvundet - At der er dårligere vilkår for rotter dermed færre rotter - At der er mindre smitterisiko - At der er fornyet mulighed for at etablere grønne gårdmiljøer - At torvene bliver åbne og pæne uden affaldsøer - At lastbilerne er kortere tid i gaderne for tømning ca. en halvering af tømningstid mindre støj, mindre dieselos (CO2) og mindre gener for den øvrige trafik - At mange beboere får kortere vej til container for glas og batterier med den nye løsning - At de nedgravede containere må også anvendes til småt brændbart. I 2009 og 2010 fortsætter arbejdet. Der etableres yderligere 300 nedgravede affaldscontainere. Brandforebyggelsen Statistikken viser, at der på landsplan er 78 branddøde pr. år, og i 2007 var der på landsplan 90 branddøde. Klart størst risiko for ældre over 67 år. Risikoen for at brænde inde stiger med alderen 2/3 af dødsbrande rammer ældre over 67 år. Samtidig er ældre den gruppe i samfundet, der har færrest alarmer. De unge indtager andenpladsen med næstfærrest alarmer. I 2008 tog Århus Brandvæsen initiativ til en kampagne rettet mod unge i alderen år. Den blev til i samarbejde med 6 andre brandvæsener og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Kampagnens mål: "med kampagnen ville vi slå flere fluer med et smæk: Vi ville forsøge at få en røgalarm op hos de ældre, der ikke selv køber en alarm; vi ville gøre de unge opmærksomme på, at der er noget, der hedder en røgalarm, og at den kan redde liv og endelig ville vi hjælpe de unge med et tilbagevendende problem: at finde billige, men opfindsomme og personlige julegaver til bedsteforældrene. Ren by holdningskampagne og drift Århus Kommune har vedtaget en 3-årig Ren By-holdningskampagne med et budget på kr. om året. Kampagnen gik i gang i 2008 og er fulgt op af en specifik indsats ift. den driftsmæssige skralde- og affaldsbekæmpelse senest ved budgetforliget for Sundhedsstatus

37 Rent miljø og plads til motion En vigtig brik i grundlaget for sundheden i kommunen er et rent miljø og gode rammer for rekreative aktiviteter, Århus Kommune har besluttet, at kommune inden 2030 skal fordoble sit naturareal. Desuden er Århus Kommune via skovrejsning ved at fordoble sit skovareal. Dette sker samtidig med, at kommuneplanen lægger op til en udvidelse af byområderne og en vækst på op til nye indbyggere. Dette giver store udfordringer i forhold til en af kommunens vigtigste naturressourcer rent drikkevand baseret på rent grundvand. Samtidig giver det store udfordringer i forhold til den nuværende arealudnyttelser. Disse udfordringer tages op sammen, og der arbejdes på at kombinere beskyttelse og benyttelse af naturen og naturessourcerne. Nuværende landbrugsjord skal give plads til natur og grundvandsbeskyttelse og samtidig skabe plads til motion. Konkret arbejder kommunen følgende agendaer: - Gennemførelse af handleplaner indenfor vand og natur, f.eks. randzoner, mindre vedligeholdelse af vandløb, etablering af vådområder, ekstensivering af landbrugsproduktion og afgræsning, - vandet tilbage i landskabet, f.eks. separering af regnvand og spildevand i byerne, lokal håndtering af regnvand og mere nedsivning af overfladevand, - grundvandsbeskyttelse og CO2-binding gennem skovrejsning, - hensigtsmæssig anvendelse af 1½ km zoner rundt om de nye byvækstområder til bl.a. rekreative anlæg, - fokus i myndighedsarbejdet på mere natur, mere skov og bedre vandbeskyttelse, - stop for den intensive landbrugsudnyttelse på kommunens egne arealer og opmærksomhed på muligheder for nye tiltag i Grøn Vækst. Sundhedsstatus

38 Opsummering KOST Samlet vurdering Rækkevidde Der er etableret en grundlæggende infrastruktur for indsatserne på kostområdet for børn og unge. Der er handleplaner og ressourcepersoner til rådighed, og der er mulighed for et alternativt sundt valg til det usunde. Udfordringen fremover er udviklingen i indsatser og øget kvalitet. Embedslægetilsynet påpeger, at det halter med indsatsen rettet mod de ældre borgere. 20 % af de ældre spiser for lidt og 10 % spiser for meget. Aktivitetsniveau Der er et moderat aktivitetsniveau, når der ses på, hvor mange borgere, der gør brug af kommunens tilbud. Anbefaling Fokus på ernæring skal opprioriteres, når det gælder vores ældre borgere. De gode indsatser til børn og unge skal videreudvikles, så børn vokser op med sunde vaner. For den voksne målgruppe er det nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at få målgruppen til at benytte sig af kommunens tilbud. RYGNING Rækkevidde Der er etableret en del indsatser for borgerne, og det gælder også på tværs af målgrupperne. Indsatserne henvender sig både til unge, der er i risikogruppen for at starte med at ryge, og til den gruppe af borgere, der allerede ryger. Det er meget positivt, at det er lykkedes at bryde tabuet i forhold til rygningen. Borgerne ser det ikke længere som utidig indblanding, at kommunen stiller ressourcer og indsatser til rådighed til at hjælpe borgere med at stoppe med at ryge eller rådgive om risikoen ved rygning. Aktivitetsniveau Antallet af borgere, der benytter sig af kommunens tilbud, er stødt stigende. Det er dog ikke ensbetydende med, at aktivitetsniveauet er tilfredsstillende. Der er stadig brug for, at flere borgere benytter sig af kommunens tilbud. Der er stadig en for stor andel af befolkningen, som kommunen ikke er i kontakt med. Anbefaling Indsatserne i forhold til at mindske antallet af rygere viser, at det er muligt at ændre befolkningens holdning i en sundhedsmæssig hensigtsmæssig retning. Antallet af rygere er faldende over tid i Danmark. Der er brug for, at kommunen udvikler indsatserne, da der er en stor andel af de borgere, som ryger, som kommunen ikke er i kontakt med. Det er primært de ressourcestærke borgere, som selv henvender sig. Derfor er der brug for, at kommunen fortsætter sit opsøgende arbejde, især i udsatte bydele. Tilgangen af nye rygere bør forebygges i grundskolen, som et element i fremme af sundhed og trivsel og forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsstatus

39 ALKOHOL & STOFFER Rækkevidde Der er etableret en del indsatser på misbrugsområdet. Der er dog mange af indsatserne, især i forhold til børn i misbrugsfamilier og indsatserne i forhold til tidlig opsporing, der kører i projektregi. Den største udfordring er imidlertid, at det modsat på rygeområdet ikke er lykkedes at bryde tabuet på alkoholområdet. Alkohol ses stadig som en privat sag, man ikke snakker om, og hvor det ikke på samme måde som andre områder er bredt accepteret i befolkningen, at kommunen blander sig. Aktivitetsniveau At alkoholområdet er tabubelagt viser sig også i det antal borgere, som kommunen er kontakt med. Det anslås, at kommunen er i kontakt med under 2 % af de borgere, der har et alkoholproblem. Anbefaling Det anbefales, at indsatserne og fokus på alkoholområdet opprioriteres. Der er brug for at få omsat noget af projektarbejdet til reel drift. Det gælder især i forhold til den tidlige opsporing og arbejdet med børn i misbrugsfamilier. Hovedudfordringen er dog at få brudt tabuet på alkoholområdet. Der er derfor brug for at kommunen opprioriterer arbejdet med at kommunikere og informere borgerne om de skadelige konsekvenser af et for stort alkoholforbrug og går forrest som kommunens største arbejdsplads med en klar alkoholplan. Efter afholdt byrådskonference i 2009 og andre opmærksomhedsskabende aktiviteter, anbefales det at styrke det alkoholpolitiske indhold og fokus i den kommende sundhedspolitik. MOTION Rækkevidde Der er mange kommunale indsatser, når det gælder de organiserede motionsaktiviteter. Der er til gengæld relativt få aktiviteter, når det gælder den uorganiserede idræt. Der er indgået et fælles samarbejde mellem Kultur og Borgerservice og Sundhed og Omsorg med opstart 2010 om en motionskoordinator, der skal styrke arbejdet med at øge andelen af fysisk aktive borgere. Aktivitetsniveau En stor del af de århusianske borgere dyrker i dag en eller anden form for idræt. Den største udfordring er imidlertid, at der er en forholdsvis stor gruppe af motionsuvante borgere, der ikke er aktive. Gruppen anslås til at udgøre omkring voksne borgere i Århus Kommune. Anbefaling Det er vigtigt, at Århus Kommunes fremtidige indsats på motionsområdet målrettes de motionsuvante. Det er derfor også vigtigt, at mere fleksible og mindre tidskrævende motionstilbud overvejes. Uorganiserede motionstilbud bør opprioriteres. Motion i hverdagen og på arbejdspladserne bør være temaer, som kommunen arbejder videre med. Sundhedsstatus

40 Rækkevidde Kys og KRAM Aktivitetsniveau Anbefaling Rækkevidde Ulighed i sundhed Århus Kommune har en række indsatser i forhold til seksuel sundhed. Indsatser er efterhånden omdannet til reel drift gennem konkrete indsatser og tilbud til borgerne. Samarbejdet mellem skolerne og kommunens indsatser i forhold til den seksuelle sundhed er inde i en positiv udvikling. Det anbefales, at man fortsætter udviklingen. Det er især vigtigt, at samarbejdet med kommunes skoler udvikles yderligere, så endnu flere skoler benytter sig af den faglige ekspertise, som Århus Kommune har på området. Unge har generelt en større interesse seksuel sundhed end de øvrige KRAM-temaer, og det er derfor en god indgangsvinkel til dialog. Ulighed i sundhed er især i de seneste år blevet en del af debatten i kommunerne. Indsatserne har forskellig karakter, hvilket afspejler udforingen i forhold til at definere, hvad ulighed i sundhed bør omfatte. Aktivitetsniveau Der er relativt mange indsatser, men den manglende systematik afspejles også i, at der sker for lidt systematisk opfølgning i forhold til kommunens indsatser. Anbefaling Der er brug for en styrket vidensbasering af de sundhedsfaglige indsatser, når det gælder indsatserne i forhold til ulighed i sundhed. Der er brug for at indkredse udfordringerne og få styrket kommunens viden i forhold til, hvilke indsatser, der har en positiv effekt. Især helhedsplanerne, hvor der sker større koordinerede og strukturerede tiltag, er vigtige. Der er brug for at få sat fokus på de fire målgrupper: 1) Borgere i udsatte boligområder uden uddannelse 2) Børn og unge, der vokser op i udsatte boligområder eller under vanskelige sociale og familiemæssige vilkår. 3) Etniske minoriteter i udsatte boligområder uden uddannelse, beskæftigelse, danskkundskaber og med beskedent eller manglende indtægtsgrundlag 4) Særligt socialt udsatte, herunder hjemløse, brugere af forsorgshjem, væresteder osv. MILJØ Rækkevidde Aktivitetsniveau Anbefaling Det er positivt, at der er øget fokus på, at den sundhedsfaglige del har overlap til mange andre områder i kommunen. Således er der øget fokus på, at de sundhedsmæssige udfordringer og de miljømæssige udfordringer hænger sammen. Dette afspejles også ved, at sundhed indgår som et af fokusområderne i kommuneplanen. Det er positivt, at der fortsat arbejdes på at videreudvikle Århus Kommunes mangeårige indsats i forhold til affaldshåndtering, rent drikkevand og brandsikkerhed. Der skal arbejdes videre med systematiske tiltag til sundhed og sundhedsaspekter i planlægningen i forhold til arbejdet med kommuneplaner, klimaplaner, affaldsplaner og lign. Sundhedsstatus

41 3.2. Indsatser på Århus Kommunes Sundhedscentre SundhedsCenter Århus Århus Kommune etablerede pr. 1. november 2006 SundhedsCenter Århus som et projekt løbende frem til 31. januar Efter projektperiodens udløb videreføres sundhedscentret med en basisbevilling og yderligere puljemidler til det fortsatte udviklingsarbejde. Organisatorisk er SundhedsCenter Århus en del af Afdelingen for Sundhed og Forebyggelse, som har det overordnede tværgående koordinationsansvar for sundhed i Århus Kommune. Ansvaret for udvikling og afholdelse af lægehenviste forløb er placeret hos Sundhedscentrets chef. Nogle af indsatserne er allerede beskrevet under KRAM-faktorerne i forrige afsnit, men derudover har SundhedsCenter Århus en række indsatser. Det lægevisiterede sundhedskursus Sundhedscentrets primære tilbud er det lægehenviste sundhedskursus. Kurset er tværfagligt og henvender sig til borgere med KOL, hjerte-/karsygdomme og diabetes type 2. Deltagelse i kursusforløbet forudsætter en henvisning fra egen læge. Sundhedskurset er kommunens implementering af forløbsprogrammer for borgere med kroniske sygdomme og under udvikling. I sin nuværende form strækker forløbet sig over 12 uger og består af en ugentlig undervisningssektion med undervisning, refleksion og dialog samt fysisk træning i et motionslokale. I hovedoverskrifter indeholder kursusforløbet følgende elementer: Opstilling af mål og strategier med udgangspunkt i egen situation Introduktion til personlige strategier og motivationsafklaring Dialog om vaner og refleksive processer i forhold til forandringer Teoretisk og praktisk introduktion til træning Fysiske test Handlekompetencer ift. kost (læsning af varedeklarationer, kostråd mv.) Opbygning af ressourcer og rammer for at skabe det gode liv Opdeling af diagnosespecifikke hold ved undervisning i sygdommen og medicin Opmærksomhed på psykiske reaktioner i forbindelse med kroniske sygdomme Fastholdelse og udvikling af sunde vaner i hverdagen Fra november 2006 december 2007 har 243 borgere været igennem forløbet, i borgere og i 2009 var næsten 300 borgere igennem den lægevisiterede sundhedskursus. Øvrige tilbud på SundhedsCenter Århus SundhedsCenter Århus kerneopgave er det lægehenviste sundhedskursus. De øvrige tilbud beskrives kort i de følgende med fokus på tilbuddenes indhold og omfang af aktiviteter. Aktiv smertehåndtering Tværmagistratslig indsats målrettet langtidssyge i alderen 18 til 65 år med kroniske smerter. Sociallægerne kan henvise til et 8-ugers forløb. Sundhedsstatus

42 Fra september 2008 til december 2008 er der afholdt 3 kurser med 5-8 borgere på hvert kursus. Formålet er at lære at håndtere og leve bedre med smerter. SundhedsCenter Århus bidrager med holdundervisning, fysisk træning og individuelle samtaler. Forebyggelseskursus Forebyggelseskurset - over 10 uger, for motionsuvante borgere, som har BMI over 30, og som ikke selv magter at ændre sundhedsvaner - og derfor i risiko for at pådrage sig livsstilsrelateret, kronisk sygdom (diabetes, hjerte/kar sygdom etc.) Individuelt forløb Individuelle forløb tilbydes nogle borgere, der ikke påbegynder det lægehenviste sundhedskursus eller stopper før kursets afslutning. Borgere der henvender sig i det åbne tilbud kan ligeledes efter vurdering tilbydes et individuelt forløb med samtaler og vejledning hos fx diætist, socialrådgiver, fysioterapeut eller sygeplejerske. Stanford Stanford - lær at leve med kronisk sygdom. Underviserne er selv patienter. Her kan alle med kroniske smerter eller en kronisk lidelse komme med. - Her er det ikke mennesker med de traditionelle (KRAM) livsstilsrelaterede sygdomme, men i højere grad gigt, fibromyalgi, wipplas, sclerose, migræne, rygsmerter og kroniske smerter. Fra september 2008 til december 2008 har 23 gennemført. Der var 5 kurser i Åbne sundhedskurser I foråret 2009 opstartes et forløb for borgere med risici for at få livsstilsrelaterede kroniske sygdomme. Der oprettes løbende hold. Åbent tilbud Sundhedsborgerservice Sundhedsborgerservice, hvor alle kan henvende sig og få en bred, motiverende sundhedssamtale - både i SundhedsCenter Århus og i SundhedsCenter Århus Vest (beskrevet senere). Fra december 2006 til december 2008 har ca. 450 borgere benyttet det åbne tilbud, dertil kommer 4 åbent hus arrangementer, hvor ca. 300 borgere har deltaget. Måling og vejledning SundhedsCenter Århus samarbejder med Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Gigtforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Osteoporoseforeningen, FO, Ældresagen og DGI om afvikling af events nogle gange årligt. Siden november 2006 har over 1000 borgere bl.a. fået lavet fysiske test og deltaget i sundhedssamtaler. Fastholdelse Magistraten for Sundhed og Omsorg har indgået en samarbejdsaftale med FO og Ældresagen, som bl.a. indebærer at fysioterapeuter fra SundhedsCenter Århus har instrueret over 150 personer i brug af fitnessudstyr. I samarbejde med DGI afvikles et månedligt arrangement for alle tidligere, nuværende og kommende kursister. Formålet er fastholdelse af netværk samt erfaringsudveksling. Der er afholdt 10 kursistdage fra februar 2008 til december Sundhedsstatus

43 SundhedsCenter Århus Vest Århus byråd vedtog i budgettet for 2009, at der skal etableres et sundhedscenter i Vestbyen. I Vestbyen er der jævnfør den etniske sundhedsprofil en række sundhedsforhold, som kalder på særlige indsatser. Det er især en diabetesepidemi, som rammer borgere med anden etnisk baggrund. Det er også folkesygdomme som rygerlunger og hjertekarsygdomme. Risikofaktorer er dobbelt så udbredte i vestbyen, fx rygning og manglende motion. Med et lokalt sundhedscenter i Vestbyen vil det være muligt at rekruttere borgere med anden etnisk baggrund, som er sundhedsmæssigt udfordrede. Disse målgrupper er vanskelige at rekruttere til traditionelle forebyggelsestilbud, og der er et påtrængende behov. Andre kommunale afdelinger vil med fordel kunne samarbejde om tilbud og aktiviteter på sundhedscentret. Sundhedscentrets kompetencer og rammer understreger fokus på borgerens trivsel. Sundhedscenteret i Vest er under etablering og kommer til at bestå af følgende tilbud: Lægevisiteret patientskole Nyt hold på 10 deltagere starter hver måned (12 ugers forløb). På årsbasis ca. 100 deltagere. Åbent tilbud med råd og vejledning Her vil der blive givet råd og vejledning i forhold til KRAM-faktorerne, dvs. råd og vejledning om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. For familier med overvægtige børn tilrettelægges en indsats for normal vægtudvikling. Forventninger til rygestopforløb: 1 gruppe på 8 deltagere starter hver 2. måned, 8 grupper pr. år, i alt 64 rygestoppere samt 16 individuelle rygestopforløb. Opsøgende aktiviteter 1-2 opsøgende aktiviteter med 8-15 borgere pr. uge, på årsbasis 50 aktiviteter. De opsøgende aktiviteters rækkevidde: 300 borgere. Udvikling af nye tilbud SundhedsCenter Århus Vest som ramme vil fungere som katalysator for kommunale afdelingers arbejde med borgernes trivsel. Mange af de borgere der gennemfører forløb på Sundhedscentret vil desuden fungere som ambassadører for sundhed i Vestbyen. Sundhedsstatus

44 4. Status på budgetmål Det fremgår af sundhedspolitikken Vi vil gi Århus et KRAM, at magistratsafdelingerne skal indarbejde sundhed i budgetmålene. Sundhedspolitikken blev vedtaget af byrådet i sommeren På dette tidspunkt var budgetmålene for 2009 i praksis allerede udarbejdet, dvs. først fra budget 2010, kan det forventes, at sundhed er indarbejdet systematisk i budgetmålene. Nogle afdelinger havde imidlertid igangsat formuleringen af sundhedsmål, hvorfor disse fremhæves i det følgende som eksempler. Temaet sundhed spænder vidt. Det handler såvel om ulykkesforebyggelse og begrænsning af antallet af dræbte og kvæstede i trafikken til fremme af cyklisme, fra bedre behandlingstilbud i sundhedsvæsenet til forebyggelse af tilgang af nye, unge rygere i folkeskolen og fremme af sundhed og trivsel. Udvikling af indikatorer for sundhed og trivsel pågår. Eksempel 1: Vi vil fremme sundheden for alle borgere i kommunen. Her er ét af delmålene, at man skal skabe de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse. Som indikator på dette mål, opgøres gennemsnitsalderen ved død for Århus Kommune. Målet er, at gennemsnitsalderen ved død i Århus Kommune øges med mindst 3 år i løbet af de næste 10 år. Nedenfor vises i graf hvorledes dette mål har udviklet sig fra 2003 til Gennemsnitsalder ved død, 2003 til ,0 78,0 Alder ved død 76,0 74,0 72,0 70,0 68,0 66, Kvinder 77,9 77,5 77,7 78,7 77,7 78,3 78,7 Mænd 71,0 70,6 72,1 71,9 71,1 71,7 71,7 I alt 74,5 74,2 75,1 75,4 74,6 75,3 75,4 År Kvinder Mænd I alt Sundhedsstatus

45 Eksempel 2: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst mulig. Her er ét af delmålene f.eks., at forbruget af cigaretter og alkohol blandt eleverne i 9. klasse skal falde. Forbrug af cigaretter og alkohol i 9. klasse. R2006 R 2007 B 2008 B 2009 B 2010 B 2011 B2012 Andel af daglige rygere i Piger 6,1 % 6,0 % 5,7 % 5,4 % 5,1 % 4,8 % 4,5 % 9. klasse Drenge 6,8 % 7,2 % 6,9 % 6,6 % 6,3 % 6,0 % 5,7 % Andelen af elever i 9. klasse, Piger 4,2 % 3,3 % 3,0 % 2,7 % 2,4 % 2,1 % 1,8 % der indtager mere end 14 genstande pr. uge Drenge 8,9 % 9,0 % 8,7 % 8,4 % 8,1 % 7,8 % 7,5 % Eksempel 3: Flere anbringelser i familier. Magistratsafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse har et fagligt og økonomisk begrundet ønske om, at en større andel af anbringelserne af børn og unge sker i familier. Andel pladser i familier ud af samtlige anbringelser. R 2005 R2006 R 2007 B 2008 B 2009 B 2010 B 2011 B2012 Andel pladser i 31,4 % 31,9 % 32,7 % 32,3 % 36 % 35,4 % 34,8 % 34,2 % plejefamilier Andel pladser i 0,4 % 0,9 % 5,3 % 1,6 % 2,2 % 2,7 % 3,3 % netværksfamilier I alt 31,4 % 32,3 % 33,6 % 37,6 % 37,6 % 37,6 % 37,6 % 37,6 % Eksempel 4: Brugere på sports- og fritidsområdet skal være tilfredse med forvaltningens ydelser, tilbud, service og samarbejde. Her har magistratsafdelingen for kultur og borgerservice via brugerundersøgelser opstillet følgende mål, der kan sige noget om tilfredsheden med de faciliteter kommunens giver for forskellige sundhedstilbud. Andel tilfredse i idrætsanlæg og svømmehaller R2006 R 2007 B 2008 B 2009 B 2010 B 2011 B2012 Betalende gæster 86 % 86 % 86 % 86 % Foreninger og institutioner 88 % 88 % 88 % 88 % Undersøgelsen gennemføres kun hvert 2. år Eksempel 5: På beskæftigelsesområdet er der opstillet som overordnet mål, at indsatsen skal være tidlig, resultatorienteret og realistisk. Indsatsen skal primært sigte mod beskæftigelse på det private arbejdsmarked, sekundært mod beskæftigelse på særlige vilkår. Et af delmålene på dette område er, at 85 % af en ungdomsårgang skal påbegynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen eller 10. klasse. Da uddannelse er en meget vigtig forudsætning for sundhed er dette også et relevant mål. Sundhedsstatus

46 R 2006 R 2007 B 2008 B 2009 B 2010 B 2011 B2012 Andel påbegyndt ungdomsudannelse 93 % 89 % 85 % 85 % 85 % 85 % 85 % Eksempel 6: På Veje og trafik området er et delmål, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i Århus Kommune skal reduceres i et samarbejde mellem bl.a. stat og kommune. R 2006 R 2007 B 2008 B 2009 B 2010 B 2011 B2012 Dræbte + alv. tilskadekomne 142 * *: foreligger medio 2008 Ovenstående viser således at sundhed inddrages på mange forskellige områder og i mange forskellige indsatser, når der opstilles budgetmål. Det er meningen, at Århus Kommune fremadrettet i endnu højere grad vil inddrage sundhed i de budgetmål, der bliver opstillet. Dette viser også de to aspekter i de sundhedsfremmende initiativer. Dels folkesundhedsaspektet, hvor Århus Kommune ønsker at folkesundheden forbedres, men også det økonomiske aspekt, hvor en sundere livsstil på sigt vil kunne gøre, at de penge der spares vil kunne bruges på endnu flere forebyggende initiativer. Anbefaling: Sigtet med målarbejdet er at have et styringsredskab til prioritering af indsatser og ressourcer. De aktuelle eksempler på mål viser de meget forskellige tilgange der til målarbejde på sundhedsområdet. Det anbefales at koordinering på tværs af afdelinger vedr. fælles sundhedsmål sker enten i de årlige revisioner af budgetmål i de enkelte afdelinger eller i forbindelse med en eventuel større fremtidig revision af kommunens budgetmål. Sundhedsstyregruppen vil udarbejde forslag til eventuelle fælles sundhedsmål. Sundhedsstatus

47 5. Sundhedsaftale og medfinansiering Med strukturreformen er det blevet obligatorisk for region og kommuner at indgå en sundhedsaftale. Der skal indgås en sundhedsaftale hvert 4. år (i hver valgperiode). Sundhedsaftalten skal godkendes i hhv. byråd og regionsråd og skal derefter endeligt godkendes i Sundhedsstyrelsen. Den første sundhedsaftale mellem Århus Kommune og Region Midtjylland trådte i kraft 1. december Den næste er under forhandling og skal fremsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen ultimo januar 2011 og forventes at træde i kraft d Implementeringen af sundhedsaftalen Formålet med at indgå sundhedsaftaler er bl.a. at medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og at sikre en klar arbejdsdeling på de sundhedsopgaver, hvor der er et delt ansvar mellem region og kommune. Det gælder f.eks. i forhold til den patientrettede forebyggelse. Sundhedsaftalerne skal som minimum omfatte aftaler på følgende 6 indsatsområder: Samarbejde om indlæggelse og udskrivelse, træningsområdet, hjælpemiddelområdet, sundhedsfremme- og forebyggelseområdet; herunder den patientrettede forebyggelse, indsatsen for mennesker med sindslidelser og patientsikkerhed. Sundhedsaftalen omfatter en politisk, en administrativ og en sundhedsfaglig del. I samarbejdet mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen er der udarbejdet en pixi-håndbog af sundhedsaftalen målrettet det sundhedsfaglige personale. Der afholdes fælles temaeftermiddage målrettet sundhedsfagligt personale fra hospitalerne, fra visitationskontorerne samt fra lokalcentrene. Samtidigt er der nedsat arbejdsgrupper, der skal konkretisere, udmønte og iværksætte de nye samarbejdsformer både internt i Århus Kommune og eksternt i tæt samarbejde med hospitaler og praktiserende læger. Den nuværende medfinansieringsmodel giver kun indirekte kommunerne økonomisk incitament til forebyggelse. Regeringen har i regeringsgrundlaget 2010 tilkendegivet, at dette bør ændres. Det forventes drøftet i.f.m. de økonomiske forhandlinger med de regionale og kommunale parter i sommeren Der knytter sig nogle forudsætninger til ændringerne af medfinansieringsmodellen, såfremt den skal styrke kommunernes incitament til at igangsætte initiativer der forebygger eller udgør et alternativ til indlæggelse. Det er i skrivende stund uvist, hvornår eventuelle ændringer vil træde i kraft, det formodes tidligst at blive i Region Midtjylland og Århus Kommune bør styrke samarbejdet om den ældre medicinske patient og rehabilitering af borgere med kronisk sygdom, med henblik på udvikling af viden, erfaring og modelforsøg. De direkte udgifter i sundhedsvæsenet er størst blandt ældre og investeringer i forebyggelse for ældre vil på kort sigt være omkostningseffektivt. Forebyggelsespotentialet er størst blandt børn og unge, beregnet såvel i fremtidige besparelser i sundhedsvæsenet og antal vundne leveår. Dermed opnås den største omkostningseffektivitet på lang sigt ved investeringer i forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge. Sundhedsstatus

48 6. Konklusion Status på Århus Kommunes sundhedspolitik viser, at der allerede findes mange indsatser med en sundhedsmæssig forebyggende vinkel. Nogle er integreret i hverdagsdrift, mens andre er nye og selvstændige sundhedstilbud til forskellige målgrupper. Udfordringen er derfor en øget fokusering og at styrke forskellige tiltags sammentænkning på tværs af afdelingerne, så der kan opnås den størst mulige effekt af den sundhedsmæssige indsats for borgerne. Det vurderes at kommunerne har et stort forebyggelsespotentiale, som forventes at kunne indfris i højere grad, såfremt de økonomiske incitamentsstrukturer for mere forebyggelse styrkes. Der pågår aktuelt en nationalpolitisk debat om en ændring af medfinansieringsmodellen. Det er også muligt at styrke incitamentsstruktur for øget sundhedsfokus gennem målstyring. Det er en udfordring, at sundhed og trivsel har så bredt et sigte, at mange af kommunens politikker, planer og beslutninger er af væsentlig betydning for udviklingen af sundhed og trivsel, selvom det ikke nødvendigvis kan aflæses direkte. Direktørgruppen arbejder aktuelt med en helhedsorienteret tilgang til kommunens fremtidige målstyring, hvoraf sundhed vil være et element. Fokus på KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) er et nødvendigt fokus også fremover. Det er også vigtigt at udvikle muligheder for, at alle borgere har mulighed for et sundt liv, herunder et fokus på strukturelle barrierer og rammer i hverdagen, som Århus Kommune har indflydelse på i planlægningen af de kommunale opgaver. I sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og Århus Kommune er der bl.a. enighed om fokus på rehabiliteringsforløb for borgere med kroniske sygdomme (rygerlunger, sukkersyge og hjerte-kar sygdomme). Rehabilitering og helhed i patientforløb bør integreres i en kommende sundhedspolitik. Volumen af indsatserne i forhold til de målgrupper og kram-indsatsområder, hvor der i sundhedsstatus er gjort opmærksom på, at behovet ikke dækkes, bør øges. Her tænkes eksempelvis på at mindske en stigende ulighed i sundhed, styrket ernæringsindsats især i forhold til ældre, at motivere flere til rygestopvejledning, alkoholrådgivning og behandling samt at øge andelen af fysisk aktive. Sundhedsstatus

49 Sundhed der mærkes for århusianeren I forbindelse med Sundhedspolitikken blev der udviklet et mindre katalog med konkrete sundhedstilbud til den enkelte borger. Kataloget er delt rundt til kommunens biblioteker og til venteværelserne hos de privatpraktiserende læger. Fokus er på tilbud for alle KRAM-områder og for alle borgere: børn, unge, voksne, ældre. Den kan rekvireres ved henvendelse til Sundhedsstaben, [email protected], Tilbuddene fra kataloget kan du finde online på Her opdateres løbende nye tilbud, og hvert 2. år udgiver Århus Kommune en revideret pjece. Her kan du få råd og vejledning om sundhed Sundhedsplejen. Hos Sundhedsplejen kan gravide og småbørnsfamilier få råd og vejledning. Du kan ringe til Sundhedsplejens telefonvagt på Mandag - fredag kl og fredag, lørdag, søndag og helligdage kl Hjemmeside: Sundhedshus for unge, Kannikegade 18, arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse målrettet de årige. Sundhedshus for unge bruger kreative formidlingsformer og gruppeprocesser i arbejdet med at nå de unge, fx teater, ung-til-ung-dialog, rådgivning, film og undervisning. Hjemmeside: SundhedsCenter Århus, Jægergårdsgade 97, har sundhedskurser for lægehenviste borgere med kroniske sygdomme. Derudover er alle borgere velkomne i sundhedscenteret til en bred sundhedssamtale, og der er mulighed for deltagelse i et rygestopkursus. Århus Kommunes sundhedsklinikker yder sygepleje og sundhedsfremme til borgere som har brug for hjemmesygepleje eller ønsker at fremme deres sundhed og tage hånd om sygdomsmæssige problemer. Du finder sundhedsklinikkerne på lokalcentrene. Sundhedsstatus