Forord. Af Christine Kousholt, Sundhedschef i Århus Kommune

Transkript

1

2 Forord Af Christine Kousholt, Sundhedschef i Århus Kommune Århus har i fået et KRAM i form af Århus Kommunes sundhedspolitik - "Vi vil gi' Århus et KRAM". Med denne rapport gives en status på de igangværende initiativer, der er inden for sundhedsområdet i hele Århus Kommune. Den første sundhedspolitik har været et vigtigt redskab for at skabe opmærksomhed om kerneområdet inden for den borgerrettede forebyggelse, trivsel og KRAM (kost, rygning, alkohol og motion). De mange konkrete tiltag som fremlægges i sundhedsstatus vidner om, at der er mange forskellige indsatser og initiativer inden for de enkelte magistratsafdelinger. Det tværgående sigte i sundhedsarbejdet er forankret i en tværmagistratslig styregruppe med deltagelse af Borgmesterens Afdeling og samtlige magistratsafdelinger. Formidlingen til borgerne koordineres, styrkes og er l integreret i strukturen i den nye hjemmeside for Århus Kommune, som er gået i luften i marts På praksis.dk har patienter og læger ligeledes adgang til oversigten over alle sundhedstilbud. Det styrkede samarbejde med Region Midtjylland om den patientrettede forebyggelse i sundhedsaftalen integreres i en kommende sundhedspolitik. Borgernes sundhed og trivsel i bred forstand er en integreret del af kommuneplanen, Børn og Unge-politikken, Sports- og fritidspolitikken og flere andre politikker. Men disse fungerer ikke tilsammen som et styringsredskab for sundhedsområdet, og det anbefales derfor, at der bl.a. på baggrund af sundhedsstatussen formuleres en ny sundhedspolitik. En kommende sundhedspolitik der styrker helhedsledelsen, byudviklingsstrategien og omfatte hele den kommunale virksomhed med klare mål for indsatser, ydelser og effekter. Arbejdet med en ny sundhedspolitik bygger på anbefalinger fra WHO, Forebyggelseskommissionens betænkning, Regeringens "Sundhedspakke 2009" indeholdende en national handleplan for forebyggelse, Det nationale forebyggelsesråds rapport Det er tid til handling Forebyggelse er en politisk vindersag samt sundhedsøkonomiske incitamentsstrukturers betydning for styrkelse af sundheds- og forebyggelsesfokus. Formålet er at styrke århusianernes sundhed mest muligt gennem styrket fokus på at integrere sundhed i hverdagen og de kommunale kerneopgaver i samarbejde med andre sektorer og bysamfundet i Århus. Sundhedsstatus

3 Sundhedsstatus Indholdsfortegnelse 1. Sundhed i de Kommunale strategier og politikker s Sundhed i Kommuneplan 2009 s Sports- og Fritidspolitikken s Integrationspolitikken s Børn og Unge-politikken s Rusmiddelpolitikken s Personalepolitikken s Kompetenceudvikling hos personalet s Samarbejdet mellem magistratsafdelingerne s Folkesundheden i Århus Kommune s Sundhedsprofildata s Ulighed i sundhed s Status på Sundhedspolitikken s Kys og KRAM-indsatserne s Indsatser på Århus Kommunes Sundhedscentre s Status på budgetmål s Sundhedsaftale og medfinansiering s Konklusion s. 45 Sundhedslov 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved vedtagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren mv. samt rådgivning mv. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Strukturreformen og den nye sundhedslov definerer fire sundhedsopgaver. 1. Sundhedsfremme og forebyggelse er et kommunalt hovedansvar. 2. Sundhedsaftaler mellem kommuner og regioner sikrer koordination mellem hospitaler, praktiserende læger og kommunens service. 3. Århus Kommune medfinansierer det regionale sundhedsvæsen. 4. Genoptræning skal i større udstrækning foregå i kommunerne. Sundhedsstatus

4 1. Sundhed i de kommunale strategier og politikker Sundhedspolitikken er en integreret del af Århus kommunens overordnede visioner. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem prioritering af temaet sundhed i kommunens øvrige politikker, planer og beslutninger inden for en lang række områder, hvis primære fokus ikke er sundhed. Disse politikker, planer og beslutninger er også en del af fundamentet for en byudviklingsstrategi, selvom de ikke nødvendigvis kan aflæses direkte heraf Sundhed i Kommuneplan 2009 Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i en kommune som helhed. Planen beskriver, hvordan bolig-, erhvervs-, service- og rekreative områder skal placeres i forhold til hinanden. En kommuneplan er redskabet til at give overblik og sikre sammenhæng i byudviklingen samt til at afveje de forskellige interesser over for hinanden. De største potentialer for udviklingen af sundhed i Århus hænger sammen med byudviklingsstrategien, som hviler på 4 bærende principper; en miljø- og energimæssig by, en social by, en økonomisk bæredygtig by og endelig en sund by. Sundhed handler om størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende om gode levevilkår og sund livsstil. Byudviklingen understøtter en fortsat udvikling af en sikker, tryg og sund by. Derfor indeholder kommuneplanen forslag om at: Der udlægges ha nye områder til skovrejsning, der både skaber områder til rekreative formål og samtidig sikrer rent grundvand til et fremtidigt Århus Der arbejdes med friluftsplaner i en ring omkring de enkelte byområder for efterhånden at kunne tilbyde flere rekreative muligheder Der etableres et grønt rutenet, der skal sikre, at det er muligt og attraktivt at bevæge sig i byen til fods eller på cykel, uden at det skal ske på befærdede gader og veje Der etableres et blåt bånd for at skabe vigtige rekreative knudepunkter, hvor borgerne kan nyde friluftslivet Der etableres et cykelrutenet, så cykeltrafikken bliver et alternativ til privatbilismen og derved også motiverer til øget motion Sundhedsstatus

5 1.2. Sports og Fritidspolitikken Århus Kommune har en stærk tradition for folkeoplysende aktiviteter, idræt og bevægelse. Derfor er sundhed også en central del af sports- og fritidspolitikken. Sports- og fritidspolitikken indeholder en lang række initiativer, som skal understøtte hovedmålene om Aktiv deltagelse og Attraktive faciliteter, bl.a. at: Der iværksættes en række tiltag, som retter sig mod særlige målgrupper; herunder unge, borgere med handicap, borgere med etnisk minoritetsbaggrund og motionsuvante Der ansættes en KRAM-koordinator, som i et samarbejde med Sundhed og Omsorg skal sikre den bedst mulige forebyggende sundhedsindsats via motion Faciliteterne både til den organiserede og den selvorganiserede idræt forbedres. Eksempelvis etableres flere boldbaner samt motionsruter. Der er øget fokus på sundhed i aftenskolerne 1.3. Integrationspolitikken Århus Kommunes integrationspolitik tager udgangspunkt i, at århusianske borgere med en anden etnisk baggrund end dansk også føler et aktivt medborgerskab. En del af denne målsætning er, at disse borgere skal have samme muligheder som etniske danskere. Derfor indeholder integrationspolitikken forslag om, at der er mulighed for servicedifferentiering, dvs. at man målretter ydelser til borgere med specielle behov. I forlængelse af servicedifferentieringen er der blandt andet: Oprettet et sundhedscenter Vest, som skal ses i sammenhæng med, at de århusianske borgere med anden etnisk baggrund end dansk generelt ryger mere og har større problemer med diabetes end de etniske danskere Iværksat informationskampagner om sundhed målrettet de århusianske borgeres kulturelle baggrund Sundhedsstatus

6 1.4. Børn og Unge politikken Århus Kommunes Børn og Unge-politik tager udgangspunkt i, at der skal ske en øget helhedstænkning i alle indsatser vedrørende Børn og Unge. En af de vigtigste faktorer for at børn og unge kan udvikle sig og udnytte deres potentiale er, at børnene sundhedsmæssigt fungerer. Århus Kommunes Børn og Unge-politik indeholder forslag om at: Børn og Unge skal udvikle sig til glade og sunde børn og unge med selvværd Børn jf. FN s børnekonvention har ret til at opnå den højest mulige grad af sundhed Der skal være øget fokus på den tidlige indsats og dagtilbudenes vigtige rolle i forhold til børn og unges trivsel, sundhed, læring og udvikling Der skabes sundhedsfremmende rammer og miljøer for barnet og den unge Sundhed og trivsel fremmes ved at udvikle de unges handlekompetencer, så de i fællesskab og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed Der sikres støtte til børn og unge med særlige psykiske, fysiske og sociale behov Der udvikles og formidles ny viden om sundhed Der koordineres, udvikles og afprøves sundheds- og trivselsfremmende indsatser for børn og unge og deres familier 1.5. Rusmiddelpolitikken Brugen af rusmidler er en af de faktorer, der oftest blokerer for et godt og sundt liv. Århus byråd har derfor vedtaget en Rusmiddelpolitik for Børn og Unge. Visionen for politikken er, at der skal skabes forudsætninger for, at alle børn og unge i Århus Kommune kan få et godt liv i et stærkt og sundt netværk. Århus Kommunes Rusmiddelpolitik indeholder forslag om at: Forældre har pligt til dialog med deres egne børn og unge om bl.a. rusmidler Århus Kommunes indsats mod rusmidler bygger på inddragelse af de unge og deres forældre Delmålene med politikken er: o At de skadelige både sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, forårsaget af rusmidler, nedsættes o At unges tilgængelighed til rusmidler nedsættes o At unges forbrug af rusmidler nedsættes Sundhedsstatus

7 1.6. Personalepolitikken Århus Kommunes personalepolitik tager udgangspunkt i Århus Kommunes tre værdier: troværdighed, respekt og engagement. Borgerne skal kunne have tillid til Århus Kommune, ledere, medarbejdere og kollegaer til hinanden. Der skal være respekt mellem ledere, medarbejdere og kollegaer, og når den enkelte medarbejder eller leder træffer beslutninger, der lever op til værdigrundlaget, skal de kunne forvente opbakning. Ledere og medarbejdere skal være fagligt engagerede og motiverede i opgaveudførelsen. Derfor ønsker Århus Kommune at: Skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø fysisk såvel som psykisk, hvilket bygger på tryghed og trivsel i jobbet. I Århus Kommune arbejdes der derfor systematisk med sundhedsfremme og arbejdsfastholdelse, som en forudsætning for et godt arbejdsmiljø og for nedbringelse af sygefraværet Skabe en mangfoldig og rummelig arbejdsplads med forskellighed og ligeværdige arbejds- trivsels- og udviklingsbetingelser for alle uanset køn, alder, handicap, fag, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse. Der tilstræbes en mere ligelig fordeling af begge køn og fra etniske minoriteter inden for alle arbejdsfunktioner, fag- og stillingsgrupper 1.7 Kompetenceudvikling hos personalet Det er vigtigt, at personalet i Århus Kommune har kompetencerne til at give gode råd og vejledning til borgerne, således at en sund livsstil opretholdes eller skabes. Derfor ønsker Århus Kommune at: Der gennem kompetenceudviklingen af personalet sikres, at sundhed bliver en del af hverdagen for alle borgere Udviklingsprojektet Tanker til tiden indarbejdes i forbindelse med Sundhedscenter Vest i kompetenceudviklingen af personalet, således at personalet styrkes i at lære børn og unge sunde vaner, og dermed også agerer som rollemodeller Sundhedsstatus

8 1.8. Samarbejdet mellem magistratsafdelingerne Samarbejdet mellem magistratsafdelingerne foregår dels i regi af den tværmagistratslige styregruppe for sundhed, men samtidig er der ved at blive lavet samarbejdsaftaler på sundhedsområdet. Indtil nu har magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice indgået en aftale om en fælles motionskoordinator. Den tværmagistratslige styregruppe for Sundhed Styregruppen for sundhed består af forvaltningschefer eller andre i organisationen med den fornødne beslutningskompetence i forhold til politikområdet. Der er udpeget en repræsentant pr. magistratsafdeling. Styregruppen for sundhed forventer bl.a. at levere følgende ydelser: Koordinering og samarbejdsaftaler Strategisk koordinering og ledelse af sundhedsområdet bl.a. gennem samarbejdsaftaler med eksterne parter som eksempelvis de praktiserende læger og hospitalerne, bl.a. i regi af sundhedsaftalen. Også samarbejdsaftaler med forskningsmiljøer og WHO s internationale healthy cities network. Internt mellem magistratsafdelingerne udvikles ligeledes konkrete samarbejdsaftaler på sundhedsområdet for områder som er i krydsfelter mellem afdelingerne. Styregruppefunktioner Aktuelt for Sundhedscenter Vest samt rammeindsats for alkoholområdet. Gennemførelse af sundhedspolitikken Ved at udarbejde en sundhedsstatus til Århus Byråd, som gør status over, hvor langt vi er med implementeringen, men samtidig også peger på eventuelle manglende indsatser i forhold til KRAM-faktorer og målgrupper. Sundhedsstatus

9 Eksempler på tværmagistratligt samarbejde Århus Kommunes sundhedspolitik er bygget op om KYS og KRAM-faktorerne og bekæmpelse af uligheden i sundhed. Nogle af projekterne og indsatserne kører imidlertid i et tværmagistratsligt samarbejde. Det er meningen at dette samarbejde på sigt skal formaliseres og systematiseres. De følgende eksempler er derfor til illustration og inspiration for det fremadrettede samarbejde. Fælles motionskoordinator Sundhedspolitikken lægger op til, at der gøres en særlig indsats for at udvikle motionstilbud til dem, som er inaktive, og som ikke er medlem af en idrætsforening. Generelt set er idrætsforeningernes almindelige tilbud til voksne målrettet mod dem, som allerede er aktive. Hvis man ikke har dyrket motion i mange år, kræves der stor personlig motivation for at komme ind på veletablerede idrætshold. Der er derfor behov for tilbud, som er målrettet personer, der skal have et ekstra skub for at komme i gang med at dyrke motion. Dette kan dels ske i aftenskoler, idrætsforeninger samt i særlige projekttilbud På baggrund af erfaringer fra lignende projekter vurderes det, at en indsats på arbejdspladserne vil være effektiv i forhold til at få flere til at gå fra at være inaktiv til at være aktiv. Fra arbejdspladserne spores der allerede en stor interesse for at indgå i projekter, der fremmer medarbejdernes sundhed. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice er derfor gået sammen om at finansiere en fælles motionskoordinator. Det er meningen fremadrettet, at magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg vil tage initiativ til at etablere flere samarbejdsaftaler med magistratsafdelingerne. Aktiv Århus Det skal være let, attraktivt og spændende at bevæge sig i Århus. De tre magistratsafdelinger Sundhed og Omsorg, Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice har afsat 9 millioner kroner til at fremme sundheden i Århus via aktiviteter. Pengene skal bruges til idrætsforeninger, fællesråd og andre borgergrupper, der skaber en sundere by. Konkrete indsatser Der eksisterer desuden en række konkrete indsatser, hvis drift fungerer i et tværmagistratsligt samarbejde. Her kan som eksempler nævnes Byens natteliv i Århus, hvor der sættes fokus på at skabe et trygt natteliv for de unge i Århus. Seniorsvømning, hvor Sundhed og Omsorg og Sport og Fritid samarbejder om aktiviteter for de ældre borgere. Sundhedshus for unge har brugt Mindspot, Hovedbibliotekets ungdomsprojekt, som fysisk ramme for lancering af en internetkampagne vedrørende unges forhold til prostitution. De enkelte eksempler og flere konkrete tværmagistratslige indsatser er uddybet og beskrevet i afsnit 3. Sundhedsstatus

10 2. Folkesundheden i Århus Kommune 2.1. Sundhedsprofildata Viden om borgernes sundhedstilstand afspejler sig blandt andet i selvrapporterede helbredsundersøgelser, hvor en udvalgt stikprøve på 3500 borgere i Århus Kommune i 2006 indgik i den regionale undersøgelse, Hvordan har du det? 1. Denne type undersøgelser bliver obligatorisk og landsdækkende, første gang i Kost Samlet har omkring 11 % af borgerne i Århus Kommune et usundt kostmønster. Borgere med et usundt kostmønster er kendetegnet ved en stor andel mænd, borgere med et lavt uddannelsesniveau og borgere der bor alene. Borgere med et usundt kostmønster er desuden kendetegnet ved en stor andel med lav indkomst, et dårligt selvvurderet helbred, et højt stressniveau samt dårlig trivsel og livskvalitet. Rygning Samlet er omkring 23 % af borgerne i Århus Kommune dagligrygere. Gruppen er kendetegnet ved en stor andel borgere over 45 år, borgere med et lavt eller middel uddannelsesniveau og borgere der bor alene. Dagligrygerne er desuden kendetegnet ved en stor andel borgere med en indkomst under kr./år og borgere med et dårligt selvvurderet helbred. Lejlighedsrygerne i Århus Kommune er kendetegnet ved en stor andel årige borgere og borgere med middel eller højt uddannelsesniveau. Alkohol Samlet har omkring 25 % af borgerne i alderen mellem 25 og 79 år i Århus Kommune mindst én risikabel alkoholadfærd 2. Borgere med mindst én risikabel alkoholadfærd er kendetegnet ved en stor andel mænd, årige borgere og borgere uden hjemmeboende børn. Borgere med mindst én risikabel alkoholadfærd er desuden kendetegnet ved en stor andel med en høj indkomst. Motion og fysisk aktivitet Samlet er omkring 10 % af borgerne i Århus Kommune fysisk inaktive, og over halvdelen af borgerne i Århus Kommune lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet helst alle ugens dage. De fysisk inaktive er kendetegnet ved en stor andel borgere, der er ældre end 64 år, borgere med et lavt uddannelsesniveau, borgere der bor alene og borgere uden arbejde. Fysisk inaktive borgere er desuden kendetegnet ved en stor andel med en lav indkomst, et dårligt selvvurderet helbred, et højt stressniveau, dårlig trivsel og livskvalitet samt kroniske sygdomme. 1 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Finn Breinholt Larsen, Louise Nordvig, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, De tre former for risikabelt alkoholforbrug er: a) Drikker fem genstande eller flere ved én enkelt lejlighed (rusdrikkeri) b) Et ugentligt forbrug, der ligger over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser 14/21 (storforbrug) c) Tegn på alkoholafhængighed Sundhedsstatus

11 2.2. Ulighed i sundhed Uddannelse og indkomst Borgere med lavt uddannelsesniveau er kendetegnet ved en stor andel med et usundt kostmønster, dagligrygere og fysisk inaktive. Borgere med et middel uddannelsesniveau er kendetegnet ved en stor andel dagligrygere og en mindre andel med et usundt kostmønster. Borgere med et højt uddannelsesniveau er kendetegnet ved en mindre andel borgere med usundt kostmønster, dagligrygere og fysisk inaktive borgere. Borgere med indkomst på kr./år er kendetegnet ved en stor andel med et usundt kostmønster og en stor andel fysisk inaktive borgere. Borgere med indkomst på kr./år er kendetegnet ved en stor andel dagligrygere og en lille andel fysisk inaktive borgere. Borgere med indkomst over kr./år er kendetegnet ved en stor andel borgere med mindst én risikabel alkoholadfærd og en mindre andel borgere med et usundt kostmønster og dagligrygere. Etniske minoriteter Etniske minoriteter er ikke repræsenteret i Hvordan har du det? Der er udarbejdet en rapport om etniske minoriteters sundhed 3, der også inkluderer borgere fra Århus Kommune. Udvalgte resultater fra etniske minoriteters sundhed viser: % indvandrere har dårligt selvvurderet helbred mod 10 % etniske danskere Blandt indvandrere er der en større andel med langvarig sygdom sammenlignet med etniske danskere Indvandrere og efterkommere oplever dårligere psykisk sundhed end etniske danskere % indvandrere fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina og Tyrkiet ryger dagligt sammenlignet med 25 % etniske danskere 43 % efterkommere fra Tyrkiet ryger dagligt mod 21 % etniske danskere i alderen år % indvandrere fra Libanon/Palæstina, Iran, Pakistan og Irak går højst 30 minutter om dagen sammenlignet med 24 % etniske danskere % indvandrere dyrker fysisk aktivitet højst én gang pr. uge sammenlignet med 25 % etniske danskere % indvandrere fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina, Pakistan, Irak og Tyrkiet er svært overvægtige mod 11 % blandt etniske danskere 3. Status på Sundhedspolitikken Århus Kommune vedtog i 2008 en fælles sundhedspolitik for hele kommunen. Sundhedspolitikken tog udgangspunkt i Kys og KRAM-faktorerne (seksuel sundhed, kost, rygning, alkohol og motion) og den mulige ulighed i sundhed Kys og Kram indsatserne I sundhedspolitikken er der for hver af faktorerne angivet en række Det vil vi punkter. Nedenfor ses en status over indsatserne i forhold til KRAM-faktorerne. Inden for hver faktor er der givet et rids af de gennemførte eller igangværende indsatser. Tabellerne repræsenterer hovedindsatserne, ikke de mange lokale indsatser under disse overordnede indsatser. 3 Etniske minoriteters sundhed. John Singhammer, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, 2008 Sundhedsstatus

12 KOST Det vil Århus Kommune: Opfordre til udarbejdelse af lokale kostpolitikker og handleplaner At alle institutioner, dagtilbud og skoler inden udgangen af 2008 vedtager en kost- og motionspolitik Gøre det sunde valg til det lette valg Videreudvikle projektet Århus har en fed plan Målgruppe Indsats i 2008 og 2009 Børn Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Børn og Unge Handleplaner for mad og måltider Alle kommunale skoler, dagtilbud og fritids- og ungdomstilbud har udarbejdet lokale handleplaner for mad og måltider. Der gennemføres ekstern evaluering af arbejdet med handleplaner. Evalueringen foreligger ultimo Ressourcepersoner for mad og måltider Der er uddannet 13 ressourcepersoner med et modul af en diplomuddannelse. Disse understøtter arbejdet med mad og måltider i kommunens dagtilbud. Det obligatoriske frokostmåltid i dagtilbud Alle daginstitutioner har pr. 1. august 2009 indført det lovpligtige frokostmåltid. Skolekantiner Alle kommunale skoler har et decentralt organiseret kantinetilbud. Mælk, vand og frisk frugt i skolebutikken Elever eller forældre på Århus Kommunes skoler kan via nettet i Din Skolebutik købe kold mælk, kildevand og frisk frugt i abonnement. Århus har en fed plan Århus har en fed plan er et modelprojekt, der har til formål at bidrage til en bevidsthed og kultur i befolkningen, som fremmer en normal vægtudvikling. Der gennemføres delprojekter, der omfatter kompetenceudvikling af fagpersoner. Desuden er der sat generelle og specifikke indsatser i gang målrettet børn, unge og forældre. Udstillinger og kost til daginstitutioner og skoler Tandplejen Århus udlåner miniudstillinger til daginstitutioner og skoler om fx sukker i drikkevarer - kager og slik - ideer til madpakker - forslag til sunde mellemmåltider til børn. Udstillingerne består af laminerede plancher, som er nemme at sætte op på en ledig væg eller dør. Sundhedsstatus

13 Børn Magistrafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse Sund og varieret kost til børnene I samarbejde med Socialcenter Syd tilbyder Søndervangskolen gratis morgenmad alle skoledage. Tilbuddet er fra 0.- til 4. klasse og er startet i marts Unge Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Børn og Unge Fedt for fight Fedt for fight er en telefonlinje for børn og unge, der gerne vil tabe sig. Man kan ringe til en telefonlinje eller sende en SMS med ordet FEDT, så bliver man ringet op førstkommende torsdag. Magistrafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse Afholdelse af sundhedsdage Som en tværgående aktivitet for både medarbejdere og borgere, har ArbejdsMarkedsCenter Midt i 2009 afholdt sundhedsdage, hvor der har været fokus på sundhed og trivsel. Temaer og aktiviteter indenfor kost har bl.a. været kroppens reaktioner på det søde, D-vitaminmanglens følger og symptomer, hvordan sammensætter man et måltid ud fra tallerkenmodellen, film om kost og psyke og tilberedning af sunde måltider. Behandlingshjemmet Dalgaarden Dalgaarden har udarbejdet en kostpolitik, som tager udgangspunkt i de 8 kostråd. Formålet med kostpolitikken er: At børnene får en sund og varieret kost, og at børnene er mætte hele dagen. Udover hovedmåltiderne skal børnene have adgang til frisk frugt, vand og groft brød dagen igennem. Dalgaardens kostpolitik er tilgængelig på alle afdelingerne og i skolen. Magistrafdelingen for Kultur og Borgerservice Voksne Borgerrettede sundhedsaktiviteter på bibliotekerne På flere biblioteker er der opstillet vandautomater, som brugerne kan anvende. De er især populære hos børn, men også hos bibliotekernes øvrige brugere. På lokalbibliotekerne kan der ligeledes være forskellige arrangementer fx æblefestival/mostdag hvor emnet relaterer til sund kost. Sundhedsfremmende elementer i kommunens idrætshaller I rigtig mange idrætshaller, hvor der sælges mad og drikkevarer, sikres et udbud af sundere alternativer. De mange klubber og foreninger, der bruger fritids- og sportsfaciliteterne, har fået et langt større fokus på sund kost. Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Sund mad på kommunens botilbud På forvaltningens mange botilbud til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse er der opmærksomhed på at tilbyde sund og varieret mad. På Lyngåkollegiet har de en økologisk kostpolitik med fokus på sundhed. Som noget nyt har skolen indført liniefaget sundhed og idræt. Center for Specialundervisning for Voksne tilbyder borgere med psykiske lidelser et kostvejledningsforløb. Der undervises to gange af tre timer ugentligt. Sundhedsstatus

14 Voksne Tilbud hos TrivselsGruppen Ringe i søen Væsentlige elementer i tilbuddet er kost og bevægelse. Målgruppen er kendetegnet ved at være langt fra arbejdsmarkedet, at være præget af angst, depression eller social fobi. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejds-markedet. I perioden 1. januar juli 2009 har i alt 93 borgere deltaget i tilbudet. Tilbud hos TrivselsGruppen CSL De væsentligste elementer i dette tilbud er bevægelse, motion og kostvejledning. Målgruppen har krops- og kostrelaterede problemstillinger, smerter, depression og lider af udbrændthed. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejdsmarkedet. I perioden 1. januar juli 2009 har i alt 185 borgere deltaget i tilbudet. Tilbud på Idrætsdaghøjskolen 3M Motivation, motion og mad De væsentligste elementer i dette tilbud er motion i forbindelse med f.eks. badminton, step, løb, gymnastik, boksning, cirkeltræning og morgenmotion. Målgruppen er borgere langt fra arbejdsmarkedet, men med stor lyst til at arbejde med motion, træning, afspænding og bevægelse samt sundhedspsykologi, sundhedslære, kost og ernæring. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejdsmarkedet. I perioden 1. januar juli 2009 har i alt 297 borgere deltaget i tilbudet. Café Monroe Væsentlige elementer i dette tilbud er kost, sundhed og madlavning. Deltagerne står sammen med den projektansvarlige for den daglige drift af en økologisk frokostcafe. Målgruppen er unge kvinder, fortrinsvis med børn. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejdsmarkedet. I perioden 1. januar juli 2009 har i alt 38 borgere deltaget i tilbudet. Kost som tema i Udførerafdelingen I udførerafdelingen er kost altid et tema enten som led i den individuelle vejledning eller som et undervisningstema i samarbejdet med den enkelte borger. Sundhed og Trivsel I den administrative og tekniske afdeling blev der i marts 2009 indledt projekt sundhed og trivsel. Der planlægges temamøder om kroppen på job, dvs. at vi bl.a. skal blive kloge på, hvordan man via kosten bevarer energiniveauet hele dagen, hvordan man kan styrke sit immunforsvar og kan få fælles gode vaner. Tilbud til psykiatribrugere Tilbud til psykiatribrugere i Lokalpsykiatri Centrum (såvel region som kommune), fredag formiddag (hvert forløb strækker sig over 10 gange), undervisning i sund kost og livsstil, samt efterfølgende stavgang, 4-8 deltagere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Godt Arbejdsliv Århus har i 2008 afholdt to kantinekonferencer i samarbejde med Kantinediplomet. Målgruppen var offentlige og private kantinemedarbejdere. Der deltog i alt 200 personer fordelt på de to konferencer Kantinediplomet Der er mulighed for at erhverve Kantinediplomet til at kvalitetssikre at maden, der serveres i kantinen overholder anbefalingerne. I 2009 har kantinen på Frichvej fået diplom som den første kommunale kantine. Kostkurser Der er mulighed for gennem Godt Arbejdsliv Århus at afholde fælles madlavningskurser for ansatte og for borgere, for at øge fokus på sund kost. Sundhedsstatus

15 Voksne Madteater Et tilbud til arbejdspladser, foreninger og organisationer. Et teaterstykke om mad. Efter forestillingen laver skuespilleren sund mad sammen med publikum. Maden bliver tilberedt efter enkle og lette principper, hvor alle kan være med. Varighed: 2-3 timer. Kostudstilling Madpakkeudstilling: En sund og en usund madpakke bliver udstillet. Mængden af fedt, fibre og kalorier i de to madpakker sammenlignes. Udstillingen behøver ikke at være bemandet, men det bedste resultat opnås, hvis en kostkonsulent er til stede, da vedkommende kan svare på spørgsmål. Indsatser rettet mod medarbejderne Magistrafdelingen for Sundhed og Omsorg I 2008 kørte Midtbyens Lokalcenter et pilotprojekt, hvor de tilbød gratis salatbar til deres ansatte x 2 ugentligt. Tilbuddet kører nu i drift. I 2009 og 2010 har alle lokalcentre samdrifter mulighed for at søge midler til lignede salatprojekt I slutningen af 2009 opstartes et pilotprojekt Tag skeen i den anden hånd tilbud til overvægtige medarbejdere på tre udvalgte lokalcentre. Projektet løber over 1 år med lokale tovholdere, og en ernæringsekspert koblet på. Der blev i 2009 afviklet to fyraftensmøder målrettet medarbejdere på lokalcentrene Kom godt i gang med fokus på KRAM områderne. Der deltog i alt 600 medarbejdere. Magistrafdelingen for Kultur og Borgerservice Sundhed og trivsel i personalepolitikken Som led i den personalepolitiske proces blev der arbejdet med indsatsområdet Sundhed og trivsel. Som en del af denne indsats besluttede chefgruppen, at der årligt afsættes kr. til hver medarbejder, som anvendes til at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladserne. En del af disse midler anvendes til fælles sundhedsordninger, mens en anden bruges på sundhedsordninger, der aftales i forvaltningerne. På de arbejdspladser, hvor der er kantine det gælder bl.a. Hovedbiblioteket og i Vestergade 55, hvor flere forvaltninger har til huse - arbejdes der løbende på at sikre et så alsidigt og sundt kosttilbud til medarbejderne som muligt. Fælles for magistratsafdelingerne Ældre Frugt og vandordninger På en lang række arbejdspladser på tværs i afdelingerne er der etableret frugt- og vandordninger. Indsatser rettet mod borgerne Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Kostvejledning på lokalcentrene Sundhedsklinikkerne på lokalcentrene i Århus Kommune tilbyder kostvejledning til brugerne af lokalcentrene. Øget antal ernæringsassistenter Sundhed og Omsorg har i 2009 oprettet og står for undervisningen af 10 elevpladser for ernæringsassistenter. Initiativet skal støtte rekrutteringen af ernæringsassistenter til lokalcentrene. Nyt madhus i Trige I 2009 er der indviet et nyt madhus i Trige. Samarbejde med Servicestyrelsen, KL, medarbejdere og eksterne interessenter Sundhed og Omsorg har formaliseret samarbejdet med at indføre nye kvalitetstiltag på ernæringsområdet. Sundhedsstatus

16 RYGNING Det vil Århus Kommune: Fremme rygestop ved et varieret udbud af rygestopkurser Forebygge rygestart blandt børn og unge Systematisere og koordinere motiverende samtaler i samarbejde med praktiserende læger og sygehusafdelinger Det vil vi på sigt arbejde hen imod: o Kommunens institutioner, bygninger og materiel er røgfrie o Ansatte må ikke udsættes for passiv rygning i arbejdstiden og ikke selv ryge i arbejdstiden o Århus Kommune arbejder på, at Århus som bysamfund bliver røgfrit Målgruppe Indsats i 2008 og 2009 Børn Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Børn og Unge Røgfrie miljøer Sundhedsplejerskerne tilbyder i følge lov om forebyggende sundhedsydelser hjemmebesøg i barnets første leveår. I den forbindelse drøftes betydningen af passiv rygning med særlig fokus på eget hjem - med forældrene. MBU + MSB + MSO, DTO - Det tværgående områdesamarbejde/ssp, Lokalråd Århus Social pejling i 5. klasse Projekt rettet mod 5. klasses elever og deres forældre, der har til formål at forebygge risikoadfærd som fx brug af tobak og alkohol, kriminalitet m.m. Der har været gennemført 28 klasseforløb i første halvår 2009, og der er planlagt 35 klasseforløb i andet halvår Unge Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Børn og unge i døgntilbud Børn og unge i døgntilbud må ikke ryge på deres værelser. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Rygestopvejledning til Unge Der er i 2009 uddannet tre unge til X-hale rådgiver til ungeindsatsen. Der er udarbejdet en tobaksmonolog, der tilbydes skoler m.m. Indsatsen er ny, og tænkes fleksibel, idet erfaringerne er at man ikke kan fastholde de unge i et kursusforløb. Der gøres brug af sms, mails, og der er oprettet en særlig rygestoptelefon. Derudover er der tilbud til unge om individuel rådgivning. I efteråret 2009 er der opstartet forløb på et par uddannelsessteder, ligeledes er der event på Århus Akademi d. 18. november 2009, hvor 400 elever skal høre tobaksmonologen. Efterfølgende er der mulighed for at få målt kulilte og lungefunktion og tilmelding til rygestopforløb. I foråret 2009 blev der afviklet lignede event på en af produktionsskolerne. Sundhedsstatus

17 Voksne Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Supplerende rygepolitik for borgere, der modtager hjælp i eget hjem Socialforvaltningen har udarbejdet en særskilt rygepolitik gældende for alle medarbejdere, der supplerer den kommunedækkende rygepolitik. En del medarbejdere har arbejdsopgaver i borgernes eget hjem. Her kan forvaltningen efter et sæt retningslinier pålægge borgeren ikke at ryge, mens der er medarbejdere i hjemmet. Forebyggende indsats mod rygning For borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse indgår arbejdet med at forebygge rygning som en del af den pædagogiske indsats, ligesom f.eks. Center for Specialundervisning for Voksne afholder rygestopkurser for borgere med psykiske lidelser. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Rygestoprådgivning Der er mulighed for at få hjælp til rygestop både i gruppeforløb og som individuel forløb. Rygestoprådgivning til borgerne tilbydes på 6 apoteker, der har samarbejde med Folkesundhed Århus. Ligeledes har borgeren mulighed for at få hjælp til rygestop hos SundhedsCenter Århus og Folkesundhed Århus. Derudover har offentlige og private arbejdspladser beliggende i kommunen mulighed for at rekvirere en rygestoprådgiver til at køre gruppeforløb for medarbejdere på arbejdspladsen. I 2008 modtog 249 borgere hjælp til rygestop. I 2009 modtog 306 hjælp til rygestop via arbejdspladserne gennem tilbudet Godt arbejdsliv Århus, rygestopkurser i Sundhedscenter Århus, Folkesundhed Århus eller gennem tilbuddene på apotekerne. I slutningen af 2009 etablerer Folkesundhed sig i Bazaren. Formålet er at komme direkte ud til målgruppen og tilbyde hjælp til rygestop. Kontoret bliver bemandet med en sundhedsformidler, der får til opgave at italesætte og give hjælp til rygestop. Rygestoprådgivning for etniske minoriteter Til den nationale KOL dag i 2008 og 2009 blev der i samarbejde med lungemedicinsk afd. Århus Sygehus afviklet en event i Bazar Vest. Der var mulighed for at få målt lungefunktion og kulilte. 100 personer fik målt lungefunktion og 200 fik målt kulilte. Efterfølgende var der mulighed for at deltage i et rygestopforløb. Trods interesse for dette var det meget svært at få deltagerne til at møde frem. Rygestophjemmeside I forbindelse med rygestopkampagnen i uge 12 i 2009 blev hjemmesiden etableret Rygestoptelefonen Etableret i Borgerne kan ringe ind og snakke med en uddannet rygestoprådgiver. Måling af kulilte og lungefunktion Tilbud til bl.a. arbejdspladser om at få målt medarbejdernes mængde af kulilte i lungerne. Måling af kulilte er en god indgangsvinkel til at tale om tobak. Målingen viser, hvor mange procent af blodet der blokeres af kulilte som følge af rygning. Målingen kan foregå i frokostpausen eller efter fyraften. Kan evt. kombineres med måling af blodtryk og lungefunktion. Både i 2008 og i 2009 har der været afvikles events på arbejdspladser, i det offentlige rum samt til messer og konferencer. I 2009 har der været afviklet 18 events, hvor der har været mulighed for at få målt kulilte, lungefunktion og nogle gange blodtryk. I 2009 har der været kontakt til mellem 250 og 350 personer. Sundhedsstatus

18 Voksne Indsatser rettet mod medarbejderne Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Rygestopkurser til medarbejdere I overensstemmelse med udmøntningen af kommunens personalepolitik i Kultur og Borgerservice er der mulighed for at tilbyde rygestopkurser til ansatte, der ønsker at holde op med at ryge. Nærmere aftale om dette indgås mellem leder og medarbejder. Fælles for alle magistratsafdelinger Forbud mod at ryge indendørs i kommunens bygninger Der er et generelt forbud mod at ryge indendørs. Medarbejdere, der ryger, anvises egnede steder, hvor der ikke er kontakt til pågældende tilbud i kommunen. Ældre Indsatser rettet mod borgerne Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Rygestopvejledning på lokalcentrene I november 2009 tilbydes uddannelse af rygestoprådgivere på alle 13 sundhedsklinikker. Målet er at tilbyde hjælp til rygestop både til borgerne og til egne ansatte Sundhedsstatus

19 ALKOHOL & STOFFER Det vil Århus Kommune: Fremme alkoholfrie miljøer bl.a. gennem alkoholfrie begivenheder Fremme mådehold i alkoholindtagelsen bl.a. gennem projektet Byens natteliv i Århus Forebygge alkoholafhængighed ved rådgivning, vejledning og misbrugsbehandling Målgruppe Indsats i 2008 og 2009 Børn Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Børn og Unge Børn i familier med alkoholproblemer Pilotprojekt i samarbejde med socialforvaltningens alkoholbehandling, hvor dagtilbud, skoler og fritidstilbud arbejder målrettet med tidlig opsporing og håndtering af problemer omkring børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer. MBU + MSB + MSO, DTO - Det tværgående områdesamarbejde/ssp, Lokalråd Århus Social pejling i 5. klasse Projekt rettet mod 5. klasses elever og deres forældre der har til formål at forebygge risikoadfærd som fx brug af tobak og alkohol, kriminalitet m.m. Der har været gennemført 28 klasseforløb i første halvår 2009, og der er planlagt 35 klasseforløb i andet halvår Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Unge Børn og unge i familier med alkoholproblemer Socialcentrene deltager i projektet: Børn og unge i familier med alkoholproblemer i Formålet med projektet er at få en bedre tværfaglig indsats i forhold til børn og unge i familier med alkoholproblemer. Der er blevet afholdt en temadag som startskuddet til en proces om etablering af et endnu bedre samarbejde omkring disse børn. På temadagen blev der sat fokus på følgende emner: Tidlig opsporing, tilbud om støtte og samarbejde på tværs. Efterfølgende arbejdes der bl.a. med følgende emner: Hvordan systematiseres et alkoholfokus i forbindelse med børnene? Og hvordan understøttes et alkoholfokus på sigt? Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen Børn og Unge Alkoholfrie begivenheder - Big Dance : To-dages alkoholfrit danse/musikarrangement afholdt i januar Gellerap : Udendørs alkoholfrit musikarrangement afholdt i maj måned med ca deltagere. Sundhedsstatus

20 Unge - Uddeling af vand til sidste skoledag - Magistratsafdelingen for Børn og Unge arrangerer i samarbejde med Århus Festuge 6 alkoholfrie koncerter med aktuelle bands, for målgruppen år. Byens natteliv i Århus Netværk blandt restauratører, Østjyllands Politi og Århus Kommune, hvor der gennem certificering udarbejdes fælles standarder for strategier i forhold til håndtering af bl.a. udskænkning, vold og illegale stoffer. Kampagne under festugen, hvor der gennem events, sms-konkurrence og hjemmeside formidles tryghedsbudskaber og anbefalinger til hensigtsmæssig adfærd i festmiljøet. Projektejerskab og projektledelse er i 2009 overdraget til Sundhed og Omsorg Århus Kommunes politik vedr. unge og rusmidler Koordineret rusmiddelindsats der rummer følgende 6 indsatsområder: Grundskolen Ungdomsuddannelser områdesamarbejdet særlige boligområder individuelle indsatser. Foruden festmiljøindsatsen fokuseres der i 2009 på udarbejdelse af beredskab til håndtering af rusmiddelproblemer i regi af områdesamarbejdet. Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Mini-institutionerne (døgntilbud for børn og unge i Socialforvaltningen): Som udgangspunkt kan det ikke tillades, at børn og unge indtager alkohol i Miniinstitutionerne, heller ikke til fester i regi af tilbuddet. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres, så unge over 16 år indtager 2-3 genstande. Dette kan ske i tilfælde hvor en ung har max. 2-3 gæster. Dispensationen kan kun gives, såfremt der er indhentet tilladelse fra de øvrige tilstedeværendes forældre. Voksne Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Pædagogisk indsats for borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse For borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse indgår arbejdet med at forebygge alkoholmisbrug som en del af den pædagogiske indsats. Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen driver en række tilbud i forhold til både dag- og døgntilbud for alkoholmisbrugere. Alkoholbehandlingen har også Rådgivningscafeen Aros og Aros Bostøtte-tilbud. Begge tilbuddene ligger i Grønnegade. I Cafeen er der støtte og mulighed for socialt samvær. I Bostøtten gives rådgivning og mulighed for at bo i et alkoholfrit miljø. Henvistning til Cafe og Bostøtte foregår via alkoholbehandler. Der ydes herunder særlige til børnefamilier med alkoholproblemer, der ønsker at skabe forandring. Familieforløbet er et individuelt sammensat pakketilbud, som kan bestå af: Individuelle samtaler, parsamtaler, familiesamtaler, familieundervisning samt deltagelse i hhv. børnegruppe, ungdomsgruppe og voksengruppe. I 2008 var der i alt 807 borgere, der modtog behandling. Projekt målrettet gravide: Alkoholbehandlingen har i 2009 udvidet sit familieperspektiv yderligere gennem et forøget fokus på gravide kvinder. I den forbindelse er der i 2009 opstartet et projekt, som i de kommende tre år skal udvikle metoder til tidligere opsporing af gravide med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug samt forebygge at kvinder drikker alkohol under graviditet Center for misbrugsbehandling Center for Misbrugsbehandling tilbyder rådgivning og behandling til personer over 18 år, der har et stofmisbrug. Man kan henvende sig direkte fra gaden eller blive visiteret hertil af f.eks. egen læge, sagsbehandler mv.. Tilbuddet består af rådgivning, social behandling, medicinsk behandling og sundhedsfaglig behandling. Behandlingsforløbet bliver individuelt tilrettelagt og struktureret efter, om man ønsker at blive stoffri, om du ønsker øget livskvalitet og stabilisering af dit misbrug (med metadon eller lign.) eller familiebehandling. Familiehuset Spanien er et særligt tilbud Sundhedsstatus