Forord. Af Christine Kousholt, Sundhedschef i Århus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Af Christine Kousholt, Sundhedschef i Århus Kommune"

Transkript

1

2 Forord Af Christine Kousholt, Sundhedschef i Århus Kommune Århus har i fået et KRAM i form af Århus Kommunes sundhedspolitik - "Vi vil gi' Århus et KRAM". Med denne rapport gives en status på de igangværende initiativer, der er inden for sundhedsområdet i hele Århus Kommune. Den første sundhedspolitik har været et vigtigt redskab for at skabe opmærksomhed om kerneområdet inden for den borgerrettede forebyggelse, trivsel og KRAM (kost, rygning, alkohol og motion). De mange konkrete tiltag som fremlægges i sundhedsstatus vidner om, at der er mange forskellige indsatser og initiativer inden for de enkelte magistratsafdelinger. Det tværgående sigte i sundhedsarbejdet er forankret i en tværmagistratslig styregruppe med deltagelse af Borgmesterens Afdeling og samtlige magistratsafdelinger. Formidlingen til borgerne koordineres, styrkes og er l integreret i strukturen i den nye hjemmeside for Århus Kommune, som er gået i luften i marts På praksis.dk har patienter og læger ligeledes adgang til oversigten over alle sundhedstilbud. Det styrkede samarbejde med Region Midtjylland om den patientrettede forebyggelse i sundhedsaftalen integreres i en kommende sundhedspolitik. Borgernes sundhed og trivsel i bred forstand er en integreret del af kommuneplanen, Børn og Unge-politikken, Sports- og fritidspolitikken og flere andre politikker. Men disse fungerer ikke tilsammen som et styringsredskab for sundhedsområdet, og det anbefales derfor, at der bl.a. på baggrund af sundhedsstatussen formuleres en ny sundhedspolitik. En kommende sundhedspolitik der styrker helhedsledelsen, byudviklingsstrategien og omfatte hele den kommunale virksomhed med klare mål for indsatser, ydelser og effekter. Arbejdet med en ny sundhedspolitik bygger på anbefalinger fra WHO, Forebyggelseskommissionens betænkning, Regeringens "Sundhedspakke 2009" indeholdende en national handleplan for forebyggelse, Det nationale forebyggelsesråds rapport Det er tid til handling Forebyggelse er en politisk vindersag samt sundhedsøkonomiske incitamentsstrukturers betydning for styrkelse af sundheds- og forebyggelsesfokus. Formålet er at styrke århusianernes sundhed mest muligt gennem styrket fokus på at integrere sundhed i hverdagen og de kommunale kerneopgaver i samarbejde med andre sektorer og bysamfundet i Århus. Sundhedsstatus

3 Sundhedsstatus Indholdsfortegnelse 1. Sundhed i de Kommunale strategier og politikker s Sundhed i Kommuneplan 2009 s Sports- og Fritidspolitikken s Integrationspolitikken s Børn og Unge-politikken s Rusmiddelpolitikken s Personalepolitikken s Kompetenceudvikling hos personalet s Samarbejdet mellem magistratsafdelingerne s Folkesundheden i Århus Kommune s Sundhedsprofildata s Ulighed i sundhed s Status på Sundhedspolitikken s Kys og KRAM-indsatserne s Indsatser på Århus Kommunes Sundhedscentre s Status på budgetmål s Sundhedsaftale og medfinansiering s Konklusion s. 45 Sundhedslov 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved vedtagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren mv. samt rådgivning mv. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Strukturreformen og den nye sundhedslov definerer fire sundhedsopgaver. 1. Sundhedsfremme og forebyggelse er et kommunalt hovedansvar. 2. Sundhedsaftaler mellem kommuner og regioner sikrer koordination mellem hospitaler, praktiserende læger og kommunens service. 3. Århus Kommune medfinansierer det regionale sundhedsvæsen. 4. Genoptræning skal i større udstrækning foregå i kommunerne. Sundhedsstatus

4 1. Sundhed i de kommunale strategier og politikker Sundhedspolitikken er en integreret del af Århus kommunens overordnede visioner. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem prioritering af temaet sundhed i kommunens øvrige politikker, planer og beslutninger inden for en lang række områder, hvis primære fokus ikke er sundhed. Disse politikker, planer og beslutninger er også en del af fundamentet for en byudviklingsstrategi, selvom de ikke nødvendigvis kan aflæses direkte heraf Sundhed i Kommuneplan 2009 Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i en kommune som helhed. Planen beskriver, hvordan bolig-, erhvervs-, service- og rekreative områder skal placeres i forhold til hinanden. En kommuneplan er redskabet til at give overblik og sikre sammenhæng i byudviklingen samt til at afveje de forskellige interesser over for hinanden. De største potentialer for udviklingen af sundhed i Århus hænger sammen med byudviklingsstrategien, som hviler på 4 bærende principper; en miljø- og energimæssig by, en social by, en økonomisk bæredygtig by og endelig en sund by. Sundhed handler om størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende om gode levevilkår og sund livsstil. Byudviklingen understøtter en fortsat udvikling af en sikker, tryg og sund by. Derfor indeholder kommuneplanen forslag om at: Der udlægges ha nye områder til skovrejsning, der både skaber områder til rekreative formål og samtidig sikrer rent grundvand til et fremtidigt Århus Der arbejdes med friluftsplaner i en ring omkring de enkelte byområder for efterhånden at kunne tilbyde flere rekreative muligheder Der etableres et grønt rutenet, der skal sikre, at det er muligt og attraktivt at bevæge sig i byen til fods eller på cykel, uden at det skal ske på befærdede gader og veje Der etableres et blåt bånd for at skabe vigtige rekreative knudepunkter, hvor borgerne kan nyde friluftslivet Der etableres et cykelrutenet, så cykeltrafikken bliver et alternativ til privatbilismen og derved også motiverer til øget motion Sundhedsstatus

5 1.2. Sports og Fritidspolitikken Århus Kommune har en stærk tradition for folkeoplysende aktiviteter, idræt og bevægelse. Derfor er sundhed også en central del af sports- og fritidspolitikken. Sports- og fritidspolitikken indeholder en lang række initiativer, som skal understøtte hovedmålene om Aktiv deltagelse og Attraktive faciliteter, bl.a. at: Der iværksættes en række tiltag, som retter sig mod særlige målgrupper; herunder unge, borgere med handicap, borgere med etnisk minoritetsbaggrund og motionsuvante Der ansættes en KRAM-koordinator, som i et samarbejde med Sundhed og Omsorg skal sikre den bedst mulige forebyggende sundhedsindsats via motion Faciliteterne både til den organiserede og den selvorganiserede idræt forbedres. Eksempelvis etableres flere boldbaner samt motionsruter. Der er øget fokus på sundhed i aftenskolerne 1.3. Integrationspolitikken Århus Kommunes integrationspolitik tager udgangspunkt i, at århusianske borgere med en anden etnisk baggrund end dansk også føler et aktivt medborgerskab. En del af denne målsætning er, at disse borgere skal have samme muligheder som etniske danskere. Derfor indeholder integrationspolitikken forslag om, at der er mulighed for servicedifferentiering, dvs. at man målretter ydelser til borgere med specielle behov. I forlængelse af servicedifferentieringen er der blandt andet: Oprettet et sundhedscenter Vest, som skal ses i sammenhæng med, at de århusianske borgere med anden etnisk baggrund end dansk generelt ryger mere og har større problemer med diabetes end de etniske danskere Iværksat informationskampagner om sundhed målrettet de århusianske borgeres kulturelle baggrund Sundhedsstatus

6 1.4. Børn og Unge politikken Århus Kommunes Børn og Unge-politik tager udgangspunkt i, at der skal ske en øget helhedstænkning i alle indsatser vedrørende Børn og Unge. En af de vigtigste faktorer for at børn og unge kan udvikle sig og udnytte deres potentiale er, at børnene sundhedsmæssigt fungerer. Århus Kommunes Børn og Unge-politik indeholder forslag om at: Børn og Unge skal udvikle sig til glade og sunde børn og unge med selvværd Børn jf. FN s børnekonvention har ret til at opnå den højest mulige grad af sundhed Der skal være øget fokus på den tidlige indsats og dagtilbudenes vigtige rolle i forhold til børn og unges trivsel, sundhed, læring og udvikling Der skabes sundhedsfremmende rammer og miljøer for barnet og den unge Sundhed og trivsel fremmes ved at udvikle de unges handlekompetencer, så de i fællesskab og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed Der sikres støtte til børn og unge med særlige psykiske, fysiske og sociale behov Der udvikles og formidles ny viden om sundhed Der koordineres, udvikles og afprøves sundheds- og trivselsfremmende indsatser for børn og unge og deres familier 1.5. Rusmiddelpolitikken Brugen af rusmidler er en af de faktorer, der oftest blokerer for et godt og sundt liv. Århus byråd har derfor vedtaget en Rusmiddelpolitik for Børn og Unge. Visionen for politikken er, at der skal skabes forudsætninger for, at alle børn og unge i Århus Kommune kan få et godt liv i et stærkt og sundt netværk. Århus Kommunes Rusmiddelpolitik indeholder forslag om at: Forældre har pligt til dialog med deres egne børn og unge om bl.a. rusmidler Århus Kommunes indsats mod rusmidler bygger på inddragelse af de unge og deres forældre Delmålene med politikken er: o At de skadelige både sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, forårsaget af rusmidler, nedsættes o At unges tilgængelighed til rusmidler nedsættes o At unges forbrug af rusmidler nedsættes Sundhedsstatus

7 1.6. Personalepolitikken Århus Kommunes personalepolitik tager udgangspunkt i Århus Kommunes tre værdier: troværdighed, respekt og engagement. Borgerne skal kunne have tillid til Århus Kommune, ledere, medarbejdere og kollegaer til hinanden. Der skal være respekt mellem ledere, medarbejdere og kollegaer, og når den enkelte medarbejder eller leder træffer beslutninger, der lever op til værdigrundlaget, skal de kunne forvente opbakning. Ledere og medarbejdere skal være fagligt engagerede og motiverede i opgaveudførelsen. Derfor ønsker Århus Kommune at: Skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø fysisk såvel som psykisk, hvilket bygger på tryghed og trivsel i jobbet. I Århus Kommune arbejdes der derfor systematisk med sundhedsfremme og arbejdsfastholdelse, som en forudsætning for et godt arbejdsmiljø og for nedbringelse af sygefraværet Skabe en mangfoldig og rummelig arbejdsplads med forskellighed og ligeværdige arbejds- trivsels- og udviklingsbetingelser for alle uanset køn, alder, handicap, fag, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse. Der tilstræbes en mere ligelig fordeling af begge køn og fra etniske minoriteter inden for alle arbejdsfunktioner, fag- og stillingsgrupper 1.7 Kompetenceudvikling hos personalet Det er vigtigt, at personalet i Århus Kommune har kompetencerne til at give gode råd og vejledning til borgerne, således at en sund livsstil opretholdes eller skabes. Derfor ønsker Århus Kommune at: Der gennem kompetenceudviklingen af personalet sikres, at sundhed bliver en del af hverdagen for alle borgere Udviklingsprojektet Tanker til tiden indarbejdes i forbindelse med Sundhedscenter Vest i kompetenceudviklingen af personalet, således at personalet styrkes i at lære børn og unge sunde vaner, og dermed også agerer som rollemodeller Sundhedsstatus

8 1.8. Samarbejdet mellem magistratsafdelingerne Samarbejdet mellem magistratsafdelingerne foregår dels i regi af den tværmagistratslige styregruppe for sundhed, men samtidig er der ved at blive lavet samarbejdsaftaler på sundhedsområdet. Indtil nu har magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice indgået en aftale om en fælles motionskoordinator. Den tværmagistratslige styregruppe for Sundhed Styregruppen for sundhed består af forvaltningschefer eller andre i organisationen med den fornødne beslutningskompetence i forhold til politikområdet. Der er udpeget en repræsentant pr. magistratsafdeling. Styregruppen for sundhed forventer bl.a. at levere følgende ydelser: Koordinering og samarbejdsaftaler Strategisk koordinering og ledelse af sundhedsområdet bl.a. gennem samarbejdsaftaler med eksterne parter som eksempelvis de praktiserende læger og hospitalerne, bl.a. i regi af sundhedsaftalen. Også samarbejdsaftaler med forskningsmiljøer og WHO s internationale healthy cities network. Internt mellem magistratsafdelingerne udvikles ligeledes konkrete samarbejdsaftaler på sundhedsområdet for områder som er i krydsfelter mellem afdelingerne. Styregruppefunktioner Aktuelt for Sundhedscenter Vest samt rammeindsats for alkoholområdet. Gennemførelse af sundhedspolitikken Ved at udarbejde en sundhedsstatus til Århus Byråd, som gør status over, hvor langt vi er med implementeringen, men samtidig også peger på eventuelle manglende indsatser i forhold til KRAM-faktorer og målgrupper. Sundhedsstatus

9 Eksempler på tværmagistratligt samarbejde Århus Kommunes sundhedspolitik er bygget op om KYS og KRAM-faktorerne og bekæmpelse af uligheden i sundhed. Nogle af projekterne og indsatserne kører imidlertid i et tværmagistratsligt samarbejde. Det er meningen at dette samarbejde på sigt skal formaliseres og systematiseres. De følgende eksempler er derfor til illustration og inspiration for det fremadrettede samarbejde. Fælles motionskoordinator Sundhedspolitikken lægger op til, at der gøres en særlig indsats for at udvikle motionstilbud til dem, som er inaktive, og som ikke er medlem af en idrætsforening. Generelt set er idrætsforeningernes almindelige tilbud til voksne målrettet mod dem, som allerede er aktive. Hvis man ikke har dyrket motion i mange år, kræves der stor personlig motivation for at komme ind på veletablerede idrætshold. Der er derfor behov for tilbud, som er målrettet personer, der skal have et ekstra skub for at komme i gang med at dyrke motion. Dette kan dels ske i aftenskoler, idrætsforeninger samt i særlige projekttilbud På baggrund af erfaringer fra lignende projekter vurderes det, at en indsats på arbejdspladserne vil være effektiv i forhold til at få flere til at gå fra at være inaktiv til at være aktiv. Fra arbejdspladserne spores der allerede en stor interesse for at indgå i projekter, der fremmer medarbejdernes sundhed. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice er derfor gået sammen om at finansiere en fælles motionskoordinator. Det er meningen fremadrettet, at magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg vil tage initiativ til at etablere flere samarbejdsaftaler med magistratsafdelingerne. Aktiv Århus Det skal være let, attraktivt og spændende at bevæge sig i Århus. De tre magistratsafdelinger Sundhed og Omsorg, Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice har afsat 9 millioner kroner til at fremme sundheden i Århus via aktiviteter. Pengene skal bruges til idrætsforeninger, fællesråd og andre borgergrupper, der skaber en sundere by. Konkrete indsatser Der eksisterer desuden en række konkrete indsatser, hvis drift fungerer i et tværmagistratsligt samarbejde. Her kan som eksempler nævnes Byens natteliv i Århus, hvor der sættes fokus på at skabe et trygt natteliv for de unge i Århus. Seniorsvømning, hvor Sundhed og Omsorg og Sport og Fritid samarbejder om aktiviteter for de ældre borgere. Sundhedshus for unge har brugt Mindspot, Hovedbibliotekets ungdomsprojekt, som fysisk ramme for lancering af en internetkampagne vedrørende unges forhold til prostitution. De enkelte eksempler og flere konkrete tværmagistratslige indsatser er uddybet og beskrevet i afsnit 3. Sundhedsstatus

10 2. Folkesundheden i Århus Kommune 2.1. Sundhedsprofildata Viden om borgernes sundhedstilstand afspejler sig blandt andet i selvrapporterede helbredsundersøgelser, hvor en udvalgt stikprøve på 3500 borgere i Århus Kommune i 2006 indgik i den regionale undersøgelse, Hvordan har du det? 1. Denne type undersøgelser bliver obligatorisk og landsdækkende, første gang i Kost Samlet har omkring 11 % af borgerne i Århus Kommune et usundt kostmønster. Borgere med et usundt kostmønster er kendetegnet ved en stor andel mænd, borgere med et lavt uddannelsesniveau og borgere der bor alene. Borgere med et usundt kostmønster er desuden kendetegnet ved en stor andel med lav indkomst, et dårligt selvvurderet helbred, et højt stressniveau samt dårlig trivsel og livskvalitet. Rygning Samlet er omkring 23 % af borgerne i Århus Kommune dagligrygere. Gruppen er kendetegnet ved en stor andel borgere over 45 år, borgere med et lavt eller middel uddannelsesniveau og borgere der bor alene. Dagligrygerne er desuden kendetegnet ved en stor andel borgere med en indkomst under kr./år og borgere med et dårligt selvvurderet helbred. Lejlighedsrygerne i Århus Kommune er kendetegnet ved en stor andel årige borgere og borgere med middel eller højt uddannelsesniveau. Alkohol Samlet har omkring 25 % af borgerne i alderen mellem 25 og 79 år i Århus Kommune mindst én risikabel alkoholadfærd 2. Borgere med mindst én risikabel alkoholadfærd er kendetegnet ved en stor andel mænd, årige borgere og borgere uden hjemmeboende børn. Borgere med mindst én risikabel alkoholadfærd er desuden kendetegnet ved en stor andel med en høj indkomst. Motion og fysisk aktivitet Samlet er omkring 10 % af borgerne i Århus Kommune fysisk inaktive, og over halvdelen af borgerne i Århus Kommune lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet helst alle ugens dage. De fysisk inaktive er kendetegnet ved en stor andel borgere, der er ældre end 64 år, borgere med et lavt uddannelsesniveau, borgere der bor alene og borgere uden arbejde. Fysisk inaktive borgere er desuden kendetegnet ved en stor andel med en lav indkomst, et dårligt selvvurderet helbred, et højt stressniveau, dårlig trivsel og livskvalitet samt kroniske sygdomme. 1 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Finn Breinholt Larsen, Louise Nordvig, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, De tre former for risikabelt alkoholforbrug er: a) Drikker fem genstande eller flere ved én enkelt lejlighed (rusdrikkeri) b) Et ugentligt forbrug, der ligger over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser 14/21 (storforbrug) c) Tegn på alkoholafhængighed Sundhedsstatus

11 2.2. Ulighed i sundhed Uddannelse og indkomst Borgere med lavt uddannelsesniveau er kendetegnet ved en stor andel med et usundt kostmønster, dagligrygere og fysisk inaktive. Borgere med et middel uddannelsesniveau er kendetegnet ved en stor andel dagligrygere og en mindre andel med et usundt kostmønster. Borgere med et højt uddannelsesniveau er kendetegnet ved en mindre andel borgere med usundt kostmønster, dagligrygere og fysisk inaktive borgere. Borgere med indkomst på kr./år er kendetegnet ved en stor andel med et usundt kostmønster og en stor andel fysisk inaktive borgere. Borgere med indkomst på kr./år er kendetegnet ved en stor andel dagligrygere og en lille andel fysisk inaktive borgere. Borgere med indkomst over kr./år er kendetegnet ved en stor andel borgere med mindst én risikabel alkoholadfærd og en mindre andel borgere med et usundt kostmønster og dagligrygere. Etniske minoriteter Etniske minoriteter er ikke repræsenteret i Hvordan har du det? Der er udarbejdet en rapport om etniske minoriteters sundhed 3, der også inkluderer borgere fra Århus Kommune. Udvalgte resultater fra etniske minoriteters sundhed viser: % indvandrere har dårligt selvvurderet helbred mod 10 % etniske danskere Blandt indvandrere er der en større andel med langvarig sygdom sammenlignet med etniske danskere Indvandrere og efterkommere oplever dårligere psykisk sundhed end etniske danskere % indvandrere fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina og Tyrkiet ryger dagligt sammenlignet med 25 % etniske danskere 43 % efterkommere fra Tyrkiet ryger dagligt mod 21 % etniske danskere i alderen år % indvandrere fra Libanon/Palæstina, Iran, Pakistan og Irak går højst 30 minutter om dagen sammenlignet med 24 % etniske danskere % indvandrere dyrker fysisk aktivitet højst én gang pr. uge sammenlignet med 25 % etniske danskere % indvandrere fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina, Pakistan, Irak og Tyrkiet er svært overvægtige mod 11 % blandt etniske danskere 3. Status på Sundhedspolitikken Århus Kommune vedtog i 2008 en fælles sundhedspolitik for hele kommunen. Sundhedspolitikken tog udgangspunkt i Kys og KRAM-faktorerne (seksuel sundhed, kost, rygning, alkohol og motion) og den mulige ulighed i sundhed Kys og Kram indsatserne I sundhedspolitikken er der for hver af faktorerne angivet en række Det vil vi punkter. Nedenfor ses en status over indsatserne i forhold til KRAM-faktorerne. Inden for hver faktor er der givet et rids af de gennemførte eller igangværende indsatser. Tabellerne repræsenterer hovedindsatserne, ikke de mange lokale indsatser under disse overordnede indsatser. 3 Etniske minoriteters sundhed. John Singhammer, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, 2008 Sundhedsstatus

12 KOST Det vil Århus Kommune: Opfordre til udarbejdelse af lokale kostpolitikker og handleplaner At alle institutioner, dagtilbud og skoler inden udgangen af 2008 vedtager en kost- og motionspolitik Gøre det sunde valg til det lette valg Videreudvikle projektet Århus har en fed plan Målgruppe Indsats i 2008 og 2009 Børn Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Børn og Unge Handleplaner for mad og måltider Alle kommunale skoler, dagtilbud og fritids- og ungdomstilbud har udarbejdet lokale handleplaner for mad og måltider. Der gennemføres ekstern evaluering af arbejdet med handleplaner. Evalueringen foreligger ultimo Ressourcepersoner for mad og måltider Der er uddannet 13 ressourcepersoner med et modul af en diplomuddannelse. Disse understøtter arbejdet med mad og måltider i kommunens dagtilbud. Det obligatoriske frokostmåltid i dagtilbud Alle daginstitutioner har pr. 1. august 2009 indført det lovpligtige frokostmåltid. Skolekantiner Alle kommunale skoler har et decentralt organiseret kantinetilbud. Mælk, vand og frisk frugt i skolebutikken Elever eller forældre på Århus Kommunes skoler kan via nettet i Din Skolebutik købe kold mælk, kildevand og frisk frugt i abonnement. Århus har en fed plan Århus har en fed plan er et modelprojekt, der har til formål at bidrage til en bevidsthed og kultur i befolkningen, som fremmer en normal vægtudvikling. Der gennemføres delprojekter, der omfatter kompetenceudvikling af fagpersoner. Desuden er der sat generelle og specifikke indsatser i gang målrettet børn, unge og forældre. Udstillinger og kost til daginstitutioner og skoler Tandplejen Århus udlåner miniudstillinger til daginstitutioner og skoler om fx sukker i drikkevarer - kager og slik - ideer til madpakker - forslag til sunde mellemmåltider til børn. Udstillingerne består af laminerede plancher, som er nemme at sætte op på en ledig væg eller dør. Sundhedsstatus

13 Børn Magistrafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse Sund og varieret kost til børnene I samarbejde med Socialcenter Syd tilbyder Søndervangskolen gratis morgenmad alle skoledage. Tilbuddet er fra 0.- til 4. klasse og er startet i marts Unge Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Børn og Unge Fedt for fight Fedt for fight er en telefonlinje for børn og unge, der gerne vil tabe sig. Man kan ringe til en telefonlinje eller sende en SMS med ordet FEDT, så bliver man ringet op førstkommende torsdag. Magistrafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse Afholdelse af sundhedsdage Som en tværgående aktivitet for både medarbejdere og borgere, har ArbejdsMarkedsCenter Midt i 2009 afholdt sundhedsdage, hvor der har været fokus på sundhed og trivsel. Temaer og aktiviteter indenfor kost har bl.a. været kroppens reaktioner på det søde, D-vitaminmanglens følger og symptomer, hvordan sammensætter man et måltid ud fra tallerkenmodellen, film om kost og psyke og tilberedning af sunde måltider. Behandlingshjemmet Dalgaarden Dalgaarden har udarbejdet en kostpolitik, som tager udgangspunkt i de 8 kostråd. Formålet med kostpolitikken er: At børnene får en sund og varieret kost, og at børnene er mætte hele dagen. Udover hovedmåltiderne skal børnene have adgang til frisk frugt, vand og groft brød dagen igennem. Dalgaardens kostpolitik er tilgængelig på alle afdelingerne og i skolen. Magistrafdelingen for Kultur og Borgerservice Voksne Borgerrettede sundhedsaktiviteter på bibliotekerne På flere biblioteker er der opstillet vandautomater, som brugerne kan anvende. De er især populære hos børn, men også hos bibliotekernes øvrige brugere. På lokalbibliotekerne kan der ligeledes være forskellige arrangementer fx æblefestival/mostdag hvor emnet relaterer til sund kost. Sundhedsfremmende elementer i kommunens idrætshaller I rigtig mange idrætshaller, hvor der sælges mad og drikkevarer, sikres et udbud af sundere alternativer. De mange klubber og foreninger, der bruger fritids- og sportsfaciliteterne, har fået et langt større fokus på sund kost. Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Sund mad på kommunens botilbud På forvaltningens mange botilbud til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse er der opmærksomhed på at tilbyde sund og varieret mad. På Lyngåkollegiet har de en økologisk kostpolitik med fokus på sundhed. Som noget nyt har skolen indført liniefaget sundhed og idræt. Center for Specialundervisning for Voksne tilbyder borgere med psykiske lidelser et kostvejledningsforløb. Der undervises to gange af tre timer ugentligt. Sundhedsstatus

14 Voksne Tilbud hos TrivselsGruppen Ringe i søen Væsentlige elementer i tilbuddet er kost og bevægelse. Målgruppen er kendetegnet ved at være langt fra arbejdsmarkedet, at være præget af angst, depression eller social fobi. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejds-markedet. I perioden 1. januar juli 2009 har i alt 93 borgere deltaget i tilbudet. Tilbud hos TrivselsGruppen CSL De væsentligste elementer i dette tilbud er bevægelse, motion og kostvejledning. Målgruppen har krops- og kostrelaterede problemstillinger, smerter, depression og lider af udbrændthed. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejdsmarkedet. I perioden 1. januar juli 2009 har i alt 185 borgere deltaget i tilbudet. Tilbud på Idrætsdaghøjskolen 3M Motivation, motion og mad De væsentligste elementer i dette tilbud er motion i forbindelse med f.eks. badminton, step, løb, gymnastik, boksning, cirkeltræning og morgenmotion. Målgruppen er borgere langt fra arbejdsmarkedet, men med stor lyst til at arbejde med motion, træning, afspænding og bevægelse samt sundhedspsykologi, sundhedslære, kost og ernæring. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejdsmarkedet. I perioden 1. januar juli 2009 har i alt 297 borgere deltaget i tilbudet. Café Monroe Væsentlige elementer i dette tilbud er kost, sundhed og madlavning. Deltagerne står sammen med den projektansvarlige for den daglige drift af en økologisk frokostcafe. Målgruppen er unge kvinder, fortrinsvis med børn. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejdsmarkedet. I perioden 1. januar juli 2009 har i alt 38 borgere deltaget i tilbudet. Kost som tema i Udførerafdelingen I udførerafdelingen er kost altid et tema enten som led i den individuelle vejledning eller som et undervisningstema i samarbejdet med den enkelte borger. Sundhed og Trivsel I den administrative og tekniske afdeling blev der i marts 2009 indledt projekt sundhed og trivsel. Der planlægges temamøder om kroppen på job, dvs. at vi bl.a. skal blive kloge på, hvordan man via kosten bevarer energiniveauet hele dagen, hvordan man kan styrke sit immunforsvar og kan få fælles gode vaner. Tilbud til psykiatribrugere Tilbud til psykiatribrugere i Lokalpsykiatri Centrum (såvel region som kommune), fredag formiddag (hvert forløb strækker sig over 10 gange), undervisning i sund kost og livsstil, samt efterfølgende stavgang, 4-8 deltagere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Godt Arbejdsliv Århus har i 2008 afholdt to kantinekonferencer i samarbejde med Kantinediplomet. Målgruppen var offentlige og private kantinemedarbejdere. Der deltog i alt 200 personer fordelt på de to konferencer Kantinediplomet Der er mulighed for at erhverve Kantinediplomet til at kvalitetssikre at maden, der serveres i kantinen overholder anbefalingerne. I 2009 har kantinen på Frichvej fået diplom som den første kommunale kantine. Kostkurser Der er mulighed for gennem Godt Arbejdsliv Århus at afholde fælles madlavningskurser for ansatte og for borgere, for at øge fokus på sund kost. Sundhedsstatus

15 Voksne Madteater Et tilbud til arbejdspladser, foreninger og organisationer. Et teaterstykke om mad. Efter forestillingen laver skuespilleren sund mad sammen med publikum. Maden bliver tilberedt efter enkle og lette principper, hvor alle kan være med. Varighed: 2-3 timer. Kostudstilling Madpakkeudstilling: En sund og en usund madpakke bliver udstillet. Mængden af fedt, fibre og kalorier i de to madpakker sammenlignes. Udstillingen behøver ikke at være bemandet, men det bedste resultat opnås, hvis en kostkonsulent er til stede, da vedkommende kan svare på spørgsmål. Indsatser rettet mod medarbejderne Magistrafdelingen for Sundhed og Omsorg I 2008 kørte Midtbyens Lokalcenter et pilotprojekt, hvor de tilbød gratis salatbar til deres ansatte x 2 ugentligt. Tilbuddet kører nu i drift. I 2009 og 2010 har alle lokalcentre samdrifter mulighed for at søge midler til lignede salatprojekt I slutningen af 2009 opstartes et pilotprojekt Tag skeen i den anden hånd tilbud til overvægtige medarbejdere på tre udvalgte lokalcentre. Projektet løber over 1 år med lokale tovholdere, og en ernæringsekspert koblet på. Der blev i 2009 afviklet to fyraftensmøder målrettet medarbejdere på lokalcentrene Kom godt i gang med fokus på KRAM områderne. Der deltog i alt 600 medarbejdere. Magistrafdelingen for Kultur og Borgerservice Sundhed og trivsel i personalepolitikken Som led i den personalepolitiske proces blev der arbejdet med indsatsområdet Sundhed og trivsel. Som en del af denne indsats besluttede chefgruppen, at der årligt afsættes kr. til hver medarbejder, som anvendes til at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladserne. En del af disse midler anvendes til fælles sundhedsordninger, mens en anden bruges på sundhedsordninger, der aftales i forvaltningerne. På de arbejdspladser, hvor der er kantine det gælder bl.a. Hovedbiblioteket og i Vestergade 55, hvor flere forvaltninger har til huse - arbejdes der løbende på at sikre et så alsidigt og sundt kosttilbud til medarbejderne som muligt. Fælles for magistratsafdelingerne Ældre Frugt og vandordninger På en lang række arbejdspladser på tværs i afdelingerne er der etableret frugt- og vandordninger. Indsatser rettet mod borgerne Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Kostvejledning på lokalcentrene Sundhedsklinikkerne på lokalcentrene i Århus Kommune tilbyder kostvejledning til brugerne af lokalcentrene. Øget antal ernæringsassistenter Sundhed og Omsorg har i 2009 oprettet og står for undervisningen af 10 elevpladser for ernæringsassistenter. Initiativet skal støtte rekrutteringen af ernæringsassistenter til lokalcentrene. Nyt madhus i Trige I 2009 er der indviet et nyt madhus i Trige. Samarbejde med Servicestyrelsen, KL, medarbejdere og eksterne interessenter Sundhed og Omsorg har formaliseret samarbejdet med at indføre nye kvalitetstiltag på ernæringsområdet. Sundhedsstatus

16 RYGNING Det vil Århus Kommune: Fremme rygestop ved et varieret udbud af rygestopkurser Forebygge rygestart blandt børn og unge Systematisere og koordinere motiverende samtaler i samarbejde med praktiserende læger og sygehusafdelinger Det vil vi på sigt arbejde hen imod: o Kommunens institutioner, bygninger og materiel er røgfrie o Ansatte må ikke udsættes for passiv rygning i arbejdstiden og ikke selv ryge i arbejdstiden o Århus Kommune arbejder på, at Århus som bysamfund bliver røgfrit Målgruppe Indsats i 2008 og 2009 Børn Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Børn og Unge Røgfrie miljøer Sundhedsplejerskerne tilbyder i følge lov om forebyggende sundhedsydelser hjemmebesøg i barnets første leveår. I den forbindelse drøftes betydningen af passiv rygning med særlig fokus på eget hjem - med forældrene. MBU + MSB + MSO, DTO - Det tværgående områdesamarbejde/ssp, Lokalråd Århus Social pejling i 5. klasse Projekt rettet mod 5. klasses elever og deres forældre, der har til formål at forebygge risikoadfærd som fx brug af tobak og alkohol, kriminalitet m.m. Der har været gennemført 28 klasseforløb i første halvår 2009, og der er planlagt 35 klasseforløb i andet halvår Unge Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Børn og unge i døgntilbud Børn og unge i døgntilbud må ikke ryge på deres værelser. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Rygestopvejledning til Unge Der er i 2009 uddannet tre unge til X-hale rådgiver til ungeindsatsen. Der er udarbejdet en tobaksmonolog, der tilbydes skoler m.m. Indsatsen er ny, og tænkes fleksibel, idet erfaringerne er at man ikke kan fastholde de unge i et kursusforløb. Der gøres brug af sms, mails, og der er oprettet en særlig rygestoptelefon. Derudover er der tilbud til unge om individuel rådgivning. I efteråret 2009 er der opstartet forløb på et par uddannelsessteder, ligeledes er der event på Århus Akademi d. 18. november 2009, hvor 400 elever skal høre tobaksmonologen. Efterfølgende er der mulighed for at få målt kulilte og lungefunktion og tilmelding til rygestopforløb. I foråret 2009 blev der afviklet lignede event på en af produktionsskolerne. Sundhedsstatus

17 Voksne Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Supplerende rygepolitik for borgere, der modtager hjælp i eget hjem Socialforvaltningen har udarbejdet en særskilt rygepolitik gældende for alle medarbejdere, der supplerer den kommunedækkende rygepolitik. En del medarbejdere har arbejdsopgaver i borgernes eget hjem. Her kan forvaltningen efter et sæt retningslinier pålægge borgeren ikke at ryge, mens der er medarbejdere i hjemmet. Forebyggende indsats mod rygning For borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse indgår arbejdet med at forebygge rygning som en del af den pædagogiske indsats, ligesom f.eks. Center for Specialundervisning for Voksne afholder rygestopkurser for borgere med psykiske lidelser. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Rygestoprådgivning Der er mulighed for at få hjælp til rygestop både i gruppeforløb og som individuel forløb. Rygestoprådgivning til borgerne tilbydes på 6 apoteker, der har samarbejde med Folkesundhed Århus. Ligeledes har borgeren mulighed for at få hjælp til rygestop hos SundhedsCenter Århus og Folkesundhed Århus. Derudover har offentlige og private arbejdspladser beliggende i kommunen mulighed for at rekvirere en rygestoprådgiver til at køre gruppeforløb for medarbejdere på arbejdspladsen. I 2008 modtog 249 borgere hjælp til rygestop. I 2009 modtog 306 hjælp til rygestop via arbejdspladserne gennem tilbudet Godt arbejdsliv Århus, rygestopkurser i Sundhedscenter Århus, Folkesundhed Århus eller gennem tilbuddene på apotekerne. I slutningen af 2009 etablerer Folkesundhed sig i Bazaren. Formålet er at komme direkte ud til målgruppen og tilbyde hjælp til rygestop. Kontoret bliver bemandet med en sundhedsformidler, der får til opgave at italesætte og give hjælp til rygestop. Rygestoprådgivning for etniske minoriteter Til den nationale KOL dag i 2008 og 2009 blev der i samarbejde med lungemedicinsk afd. Århus Sygehus afviklet en event i Bazar Vest. Der var mulighed for at få målt lungefunktion og kulilte. 100 personer fik målt lungefunktion og 200 fik målt kulilte. Efterfølgende var der mulighed for at deltage i et rygestopforløb. Trods interesse for dette var det meget svært at få deltagerne til at møde frem. Rygestophjemmeside I forbindelse med rygestopkampagnen i uge 12 i 2009 blev hjemmesiden etableret Rygestoptelefonen Etableret i Borgerne kan ringe ind og snakke med en uddannet rygestoprådgiver. Måling af kulilte og lungefunktion Tilbud til bl.a. arbejdspladser om at få målt medarbejdernes mængde af kulilte i lungerne. Måling af kulilte er en god indgangsvinkel til at tale om tobak. Målingen viser, hvor mange procent af blodet der blokeres af kulilte som følge af rygning. Målingen kan foregå i frokostpausen eller efter fyraften. Kan evt. kombineres med måling af blodtryk og lungefunktion. Både i 2008 og i 2009 har der været afvikles events på arbejdspladser, i det offentlige rum samt til messer og konferencer. I 2009 har der været afviklet 18 events, hvor der har været mulighed for at få målt kulilte, lungefunktion og nogle gange blodtryk. I 2009 har der været kontakt til mellem 250 og 350 personer. Sundhedsstatus

18 Voksne Indsatser rettet mod medarbejderne Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Rygestopkurser til medarbejdere I overensstemmelse med udmøntningen af kommunens personalepolitik i Kultur og Borgerservice er der mulighed for at tilbyde rygestopkurser til ansatte, der ønsker at holde op med at ryge. Nærmere aftale om dette indgås mellem leder og medarbejder. Fælles for alle magistratsafdelinger Forbud mod at ryge indendørs i kommunens bygninger Der er et generelt forbud mod at ryge indendørs. Medarbejdere, der ryger, anvises egnede steder, hvor der ikke er kontakt til pågældende tilbud i kommunen. Ældre Indsatser rettet mod borgerne Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Rygestopvejledning på lokalcentrene I november 2009 tilbydes uddannelse af rygestoprådgivere på alle 13 sundhedsklinikker. Målet er at tilbyde hjælp til rygestop både til borgerne og til egne ansatte Sundhedsstatus

19 ALKOHOL & STOFFER Det vil Århus Kommune: Fremme alkoholfrie miljøer bl.a. gennem alkoholfrie begivenheder Fremme mådehold i alkoholindtagelsen bl.a. gennem projektet Byens natteliv i Århus Forebygge alkoholafhængighed ved rådgivning, vejledning og misbrugsbehandling Målgruppe Indsats i 2008 og 2009 Børn Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Børn og Unge Børn i familier med alkoholproblemer Pilotprojekt i samarbejde med socialforvaltningens alkoholbehandling, hvor dagtilbud, skoler og fritidstilbud arbejder målrettet med tidlig opsporing og håndtering af problemer omkring børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer. MBU + MSB + MSO, DTO - Det tværgående områdesamarbejde/ssp, Lokalråd Århus Social pejling i 5. klasse Projekt rettet mod 5. klasses elever og deres forældre der har til formål at forebygge risikoadfærd som fx brug af tobak og alkohol, kriminalitet m.m. Der har været gennemført 28 klasseforløb i første halvår 2009, og der er planlagt 35 klasseforløb i andet halvår Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Unge Børn og unge i familier med alkoholproblemer Socialcentrene deltager i projektet: Børn og unge i familier med alkoholproblemer i Formålet med projektet er at få en bedre tværfaglig indsats i forhold til børn og unge i familier med alkoholproblemer. Der er blevet afholdt en temadag som startskuddet til en proces om etablering af et endnu bedre samarbejde omkring disse børn. På temadagen blev der sat fokus på følgende emner: Tidlig opsporing, tilbud om støtte og samarbejde på tværs. Efterfølgende arbejdes der bl.a. med følgende emner: Hvordan systematiseres et alkoholfokus i forbindelse med børnene? Og hvordan understøttes et alkoholfokus på sigt? Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen Børn og Unge Alkoholfrie begivenheder - Big Dance : To-dages alkoholfrit danse/musikarrangement afholdt i januar Gellerap : Udendørs alkoholfrit musikarrangement afholdt i maj måned med ca deltagere. Sundhedsstatus

20 Unge - Uddeling af vand til sidste skoledag - Magistratsafdelingen for Børn og Unge arrangerer i samarbejde med Århus Festuge 6 alkoholfrie koncerter med aktuelle bands, for målgruppen år. Byens natteliv i Århus Netværk blandt restauratører, Østjyllands Politi og Århus Kommune, hvor der gennem certificering udarbejdes fælles standarder for strategier i forhold til håndtering af bl.a. udskænkning, vold og illegale stoffer. Kampagne under festugen, hvor der gennem events, sms-konkurrence og hjemmeside formidles tryghedsbudskaber og anbefalinger til hensigtsmæssig adfærd i festmiljøet. Projektejerskab og projektledelse er i 2009 overdraget til Sundhed og Omsorg Århus Kommunes politik vedr. unge og rusmidler Koordineret rusmiddelindsats der rummer følgende 6 indsatsområder: Grundskolen Ungdomsuddannelser områdesamarbejdet særlige boligområder individuelle indsatser. Foruden festmiljøindsatsen fokuseres der i 2009 på udarbejdelse af beredskab til håndtering af rusmiddelproblemer i regi af områdesamarbejdet. Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Mini-institutionerne (døgntilbud for børn og unge i Socialforvaltningen): Som udgangspunkt kan det ikke tillades, at børn og unge indtager alkohol i Miniinstitutionerne, heller ikke til fester i regi af tilbuddet. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres, så unge over 16 år indtager 2-3 genstande. Dette kan ske i tilfælde hvor en ung har max. 2-3 gæster. Dispensationen kan kun gives, såfremt der er indhentet tilladelse fra de øvrige tilstedeværendes forældre. Voksne Indsatser rettet mod borgerne Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Pædagogisk indsats for borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse For borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse indgår arbejdet med at forebygge alkoholmisbrug som en del af den pædagogiske indsats. Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen driver en række tilbud i forhold til både dag- og døgntilbud for alkoholmisbrugere. Alkoholbehandlingen har også Rådgivningscafeen Aros og Aros Bostøtte-tilbud. Begge tilbuddene ligger i Grønnegade. I Cafeen er der støtte og mulighed for socialt samvær. I Bostøtten gives rådgivning og mulighed for at bo i et alkoholfrit miljø. Henvistning til Cafe og Bostøtte foregår via alkoholbehandler. Der ydes herunder særlige til børnefamilier med alkoholproblemer, der ønsker at skabe forandring. Familieforløbet er et individuelt sammensat pakketilbud, som kan bestå af: Individuelle samtaler, parsamtaler, familiesamtaler, familieundervisning samt deltagelse i hhv. børnegruppe, ungdomsgruppe og voksengruppe. I 2008 var der i alt 807 borgere, der modtog behandling. Projekt målrettet gravide: Alkoholbehandlingen har i 2009 udvidet sit familieperspektiv yderligere gennem et forøget fokus på gravide kvinder. I den forbindelse er der i 2009 opstartet et projekt, som i de kommende tre år skal udvikle metoder til tidligere opsporing af gravide med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug samt forebygge at kvinder drikker alkohol under graviditet Center for misbrugsbehandling Center for Misbrugsbehandling tilbyder rådgivning og behandling til personer over 18 år, der har et stofmisbrug. Man kan henvende sig direkte fra gaden eller blive visiteret hertil af f.eks. egen læge, sagsbehandler mv.. Tilbuddet består af rådgivning, social behandling, medicinsk behandling og sundhedsfaglig behandling. Behandlingsforløbet bliver individuelt tilrettelagt og struktureret efter, om man ønsker at blive stoffri, om du ønsker øget livskvalitet og stabilisering af dit misbrug (med metadon eller lign.) eller familiebehandling. Familiehuset Spanien er et særligt tilbud Sundhedsstatus

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Ishøj, en sund kommune for alle

Ishøj, en sund kommune for alle 1 Vision Ishøj Kommunes Sundhedspolitik bygger på følgende vision: I Ishøj Kommune vil arbejde for at forbedre folkesundheden. I samarbejde med borgerne vil vi gøre det nemt at træffe det sunde valg og

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 21. maj 2008 Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 21. maj 2008 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 21. maj 2008 Århus Kommune Sundhedsstaben Sundhed og Omsorg 1. Resume Indstillingen vedrører endelig vedtagelse af en sundhedspolitik for

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Ishøj, en sund kommune for alle

Ishøj, en sund kommune for alle 1 Vision Ishøj Kommunes Sundhedspolitik bygger på følgende vision: I Ishøj Kommune vil arbejde for at forbedre folkesundheden. I samarbejde med borgerne vil vi gøre det nemt at træffe det sunde valg og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12 April 2012 Sundhedsstrategi 2012-2014 Endelig version, doknr. 117996-12 Indledning I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi sunde, engagerede borgere med god livskvalitet. For at sikre, at alle arbejder i samme

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Indstilling. Status på den sundhedspolitiske indsats og anbefalinger til ny sundhedspolitik Resume

Indstilling. Status på den sundhedspolitiske indsats og anbefalinger til ny sundhedspolitik Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 29. september 2010 Status på den sundhedspolitiske indsats 2008-09 og anbefalinger til ny sundhedspolitik -2014 Århus Kommune Sundhedsstaben

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Handleplan 2017 2018 Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse

Læs mere

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge Handleplaner til Alkoholpolitisk strategi Med udgangspunkt i den Alkoholpolitiske strategi er udarbejdet en række forslag til konkrete handleplaner, der forankres fælles på tværs af alle direktørområder

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG Lighedsplan Hvad er ulighed i sundhed? Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen og nedarves fra én generation til den næste. Lighed i sundhed fremmes gennem tidlig og rettidig indsats i et

Læs mere