RusmiddelRådgivning. Årsrapport 2013

Transkript

1 RusmiddelRådgivning Årsrapport 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Fakta... 3 Organisationsdiagram... 4 Arbejdsopgaver Kompetence og kvalitet... 6 Pårørende med i behandlingen... 7 Fokus på dobbeltbelastning... 9 Ny behandlingsstruktur... 9 Akkreditering Effektmåling Feedback Informed Treatment Økonomi Nettobudget Nøgletal Antal ansatte/årsværk Kapacitets produktionstal Statistik

3 Indledning Fra 2011 blev det besluttet, at RusmiddelRådgivning skulle drive ambulant misbrugsbehandling for Rudersdal Kommunes borgere. RusmiddelRådgivnings aktiviteter fremlægges i en årsrapport. Her opsummeres fakta, opgaver og aktiviteter, som i året har været i fokus. Statistik for RusmiddelRådgivning viser i 2013 igen en vækst i antal af borgere og behandlingsforløb. Gennemsnits forløbslængden ligger omkring 230 dage. For fremtidigt at kunne håndtere fortsat vækst og et flow i ind-og udskrivning, som for de seneste tre år har været tæt ved 500 borgere, er der arbejdet på en ny struktur i behandlingen. I foråret 2014 udvides tilbuddet med flere forskellige gruppeforløb. Sundhedsprofil 2013 vil snart blive præsenteret, og den viser en positiv udvikling i den primære forebyggelse vedrørende alkohol. Det er dog status quo for de borgere, som viser indikation af afhængighedsproblemer. En bredere kommunikativ indsats i 2014 af RusmiddelRådgivning forventes at kunne bringe flere borgere til at søge rådgivning og behandling. Den overordnede indsats i Rudersdal Kommune for alkoholforebyggelse med opkvalificering på tværs af professionelle funktioner (frontpersonale) forventes også på sigt at give en større tilgang af borgere, som søger Rusmiddel- Rådgivning. 1. Fakta RusmiddelRådgivning er et gratis ambulant tilbud til voksne borgere herunder pårørende, som søger rådgivning eller behandling ved skadelig rusmiddelbrug. Unge under 18 år kan modtage rådgivning. Hvis den unge efter to samtaler skønnes at have brug for yderligere rådgivning eller behandling, inddrages Forebyggelse og Rådgivning under Skole og Familieområdet, der er myndighedsansvarlige for unge under 18 år. RusmiddelRådgivning er placeret i et erhvervsområde i Trørød, Vedbæk i diskrete selvstændige lejede kontorlokaler. Der er 5 km til Rådhuset i Holte og 10 km til Administrationscentret i Birkerød. Der er buslinje fra Holte Station, og et stoppested 400 m derfra. Lokalerne dækker RusmiddelRådgivnings behov for plads og diversitet i tilbuddets karakter og omfang. Borgernes respons på stedet er positiv, og centeret beskrives som hyggeligt, roligt og imødekommende, hvilket er vigtigt i forhold til borgernes motivation for at komme igen. Der er tilgængelighed for borgere med fysiske handicap. RusmiddelRådgivning modtager borgere til behandlingssamtaler tre dage om ugen på kontoret i Administrationscenteret i Birkerød. 3

4 Billede af RusmiddelRådgivning i Vedbæk. Organisationsdiagram RusmiddelRådgivning er forankret og refererer til afdelingschef i Psykiatri og Handicap. Psykiatri og Handicapområdet Rusmiddel Rådgivning Centerleder Modtagelse Psykiatrisk konsulent Administration Behandlingsteam Arbejdsopgaver RusmiddelRådgivning har til opgave for voksne borgere at forebygge negative konsekvenser af både fysisk, psykisk og social karakter ved rusmiddelbrug. Endvidere at reducere risikoen for at borgeren i rehabilitering genoptager uhensigtsmæssig rusmiddelbrug. 4

5 RusmiddelRådgivning understøtter borgerens bestræbelse på at ophøre med eller reducere brugen af rusmiddel. Endvidere tilgodeses behovet for rådgivning og inddragelse af pårørende. Væsentlige arbejdsområder er følgende: Sikre at myndighedsopgaven for og forsyningen af misbrugsbehandling overholdes Udredning af borgernes rusmiddelsituation Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling Familieorienteret behandling Vejledning til unge under 18 år Hjemmebesøg eller besøg på dag- og botilbud til særligt udfordrede borgere Visitation til behandling jf. Sundhedslovens 141 hos eksterne leverandører ved dag- og døgnbehandling Individuelt tilsyn på behandlingstilbud over hele landet ved dag- og døgnforløb Rådgivning til pårørende Støttegruppe for pårørende Rådgivning og behandling for ansatte i Rudersdal Kommune Sikre tilbud om handleplan efter 141 i serviceloven Supervisering af sagsbehandlere, hvor rusmiddelproblematik indgår i borgersager Undervisning om rusmiddelbrug for ansatte og beboere i egne tilbud. Arbejdsgrundlag Opgaverne i RusmiddelRådgivning udføres med reference til: Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling i henhold til Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Rudersdal Kommunes alkoholpolitik Rudersdal Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik Kvalitet i alkoholbehandling - et rådgivningsmateriale 1 Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder 2 KL En styrket misbrugsbehandling. Grundlag for behandlingsarbejdet Alkoholbehandling er en specialiseret, multidisciplinær indsats, som kræver betydelige personaleressourcer og en høj grad af uddannelse (Sundhedsstyrelsen, 2008, s.27) 1 Rusmiddelafhængighed forstås som en bio-psyko-social lidelse og dækker over komplekse problemstillinger. Rusmiddelbehandling er målrettet, viden baseret og tidsmæssigt afgrænset behandling fokuseret mod rusmiddelproblemet og dets komplikationer, som helbredsskader, psykiatriske følgetilstande og sociale konsekvenser. Behandling der målrettes selve rusmiddelproblemet, fører til bedring af de disse konsekvenser. 1 Sundhedsstyrelsen, Kvalitet i alkoholbehandling - et rådgivningsmateriale Versionsdato: 30. september Sundhedsstyrelsen, Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder, Udgave: version: 2.0; versionsdato: marts

6 En helhedsorienteret tilgang til samarbejde mellem kolleger og andre forvaltninger i kommunen skal sikre, at målet med borgerens og RusmiddelRådgivnings fælles bestræbelser har en større chance for at lykkes. Dette indebærer, at involverede parter mødes regelmæssigt sammen med borgeren, og evaluerer på mål og planer. Inddragelse af pårørende er en væsentlig markør i forhold til et mere holdbart resultat af indsatsen. Behandlingsmæssige rammer Farmakologisk behandling: Visse symptomer der karakteriserer rusmiddelafhængige kan forklares ved ændringer i hjernens signalstoffer. Farmakologisk behandling kan hjælpe med at reducere patientens trang til rusmidlet, og derved øge sandsynligheden for længerevarende alkohol- og stoffrihed. Farmakologisk tilgang kombineres ofte også med anden behandlingsmæssig indsats. Anden medicin kan inddrages til behandling af eventuelle psykiatriske lidelser, for at stabilisere borgerens bestræbelser i forandringsprocessen. Forandringscirklen: 3 Bygger på forståelsen af forandring som forskellige stadier af motivation. Processen kan være svær og fyldt med ambivalente følelser. Det handler om at støtte, motivere og holder fast i, at forandring er svær men det kan lade sig gøre. Motivational interviewing: 4 En samtaleteknik der hjælper borgeren til afklaring af sine værdier og livsstil, og søger at skabe indre motivation til forandring af en konkret adfærd eller livsstil. Den motiverende samtale bygger på inddragelse og empowerment af borgeren. Kognitiv adfærdsterapi: Behandling, hvor der arbejdes med tanker, følelser og adfærd forbundet med rusmiddelbrug. Uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre udfordres gennem blotlægning af automatiske negative tanker, leveregler og grundholdninger. Systemisk familieorienteret terapi: Familiens uhensigtsmæssige mønster og balance udforskes, og vægten lægges på, at hver enkelt familiemedlems rolle har en betydning for at kunne løse familiens udfordringer. Terapeuten understøtter hele familiens behov for hjælp til forandring. Cirkulær spørgeteknik benyttes i vid udtrækning til at arbejde med samspillet i familien, og de relationer de enkelte familiemedlemmer har til hinanden. I den terapeutiske samtale udfordres samspillet, som de enkelte familiemedlemmer indgår i. Derved skabes grobund for, at de uhensigtsmæssige mønstre kan brydes, og en ny sund balance kan etableres. 2. Kompetence og kvalitet Faglig udvikling RusmiddelRådgivning er i faglig udvikling, og tilpasser løbende medarbejderenes begrebsapparat, uddannelse og kompetencer til de behandlingsmæssige målsætninger og kvalitetsforbedringer. Der lægges vægt på værdien af en bred faglig tilgang til at løse borgernes udfordringer. Teamet i Rus- 3 Diclemente & Prochaska 4 Miller & Rollnick 6

7 middelrådgivning er bredt sammensat, og inkluderer medarbejdere med social- og sygeplejefaglig baggrund. Alle medarbejdere har herudover en specialiseret misbrugsuddannelse eller terapeutiske uddannelser, og enkelte har selvlevet erfaring. Den behandlende læge er speciallæge i psykiatri. De fleste behandlere er NADA akupunktur uddannet. Medarbejderne deltager løbende i efter- og videreuddannelse inden for deres fagområde samt i kurser i digitale kompetencer. RusmiddelRådgivning har i 2013, ud over den daglige drift, haft et særligt fokus på aktiviteter med det formål at fremme tilbuddets indhold og faglige kvalitet. Derfor er der anvendt ressourcer på at udvikle medarbejderkompetencer, så behov kan imødekommes inden for temaer som familieorienteret behandling, dobbeltfokus på borgere med misbrug og psykiske vanskeligheder og effektmålinger på behandlingsindsatsen. Endvidere er påbegyndt akkrediteringsproces blevet krumtap i organisering af tilbuddet, idet kvalitetssikring og forbedringer er essensen af en akkreditering. Herunder uddybes de nævnte aktiviteter. Pårørende med i behandlingen Når en person i familien har et rusproblem, påvirker det alle i familien. Familiemedlemmerne kan blive kede af det, opleve frustration, tristhed, få manglende overskud, blive vrede og opleve magtesløshed. Det er vigtigt at få talt med familiemedlemmerne, om den indvirkning problemet har haft på familielivet. Familielivet kan føles kaotisk, og det kan være svært at få øje på, hvorledes man skal finde løsning på problemerne. Fokus på familien gælder selvfølgelig både for alkohol- og stofbehandlingen. Sundhedsstyrelsen oplyser, at indsatsen i behandlingen er under forandring: I alkoholbehandlingen sker der i øjeblikket en udvikling fra at arbejde mere individuelt med behandling af den voksne, der drikker, til i højere grad at inddrage familiens øvrige medlemmer, herunder børnene. 5 Undersøgelser peger på, at effekten 6 af denne praksis er: Større tilfredshed i parforholdet Færre skilsmisser Forbedret familiefunktion (færre konflikter, bedre omsorg for hinanden og større samhørighed) Reduktion af vold i hjemmet Reduktion af psykosociale problemer hos børnene. RusmiddelRådgivning ansatte i 2012 en systemisk uddannet familieterapeut, og har i 2013 for behandlerne afholdt syv dages kursus i familieorienteret rusmiddelbehandling. Herunder en fælles temadag sammen med Skole og Familie/Forebyggelse og Rådgivning for sikre en fælles forståelse 5 Sundhedsstyrelsens hjemmeside, , 6 Sundhedsstyrelsens hjemmeside, , 7

8 for et familieorienteret behandlingsfokus. Der er endvidere udviklet en fast struktur for regelmæssige møder med Forebyggelse og Rådgivning, med det formål at udvikle og forbedre det tværfaglige samarbejde. Endnu en behandler i RusmiddelRådgivning er påbegyndt den etårige uddannelse i det familieorienterede tema i Sundhedsstyrelsens regi. Det fælles kompetenceløft under Alkoholpolitikken for professionelle funktioner (frontpersonale) har samme underviser (cand.psych. Birgit Trembazc), som RusmiddelRådgivning har benyttet. På tværs af Rudersdal Kommune vil dette kursusforløb medvirke til en fælles begrebsforståelse og give muligheden for et mere konkret og koordineret samarbejde om udfordringerne for den enkelte borger og familien. Under udredning af borgernes situation og på de ugentlige behandlingskonferencer i Rusmiddel- Rådgivning fastholdes opmærksomheden på familieperspektivet. Der er registreret en stigning af antal pårørende i 2013 i behandlingsforløb sammenlignet med 2012 (Figur 1). Figur 1 25 Pårørende pårørende Disse tal er dog ikke fyldestgørende for de mange samtaler af kortere eller længere varighed både telefonisk og personligt, som behandlerne og sekretær har med pårørende. Disse samtaler bliver ofte ikke registreret, som værende et selvstændigt forløb med en indskrevet borger. Der er i 2013 udover individuelle forløb kørt støttegruppe for pårørende. Her deltog otte borgere og to gruppeledere fra RusmiddelRådgivning i ti gruppemøder. Der har været positive tilbagemeldinger også fra tidligere grupper. Grupperne har takket ja til at fortsætte med at mødes i koordination med Frivillighuset i Holte. Der bliver påbegyndt en ny gruppe i RusmiddelRådgivning i første halvår af

9 Fokus på dobbeltbelastning RusmiddelRådgivning oplever i behandlingsindsatsen udfordringer med borgene i fastholdelse af anbefalet indsats, gentagne tilbagefald og udeblivelse. Dette kan skyldes en dobbeltbelastning af borgere med både psykiske vanskeligheder og alkoholmisbrug. Psykiatri og Handicap er bevilget SATS-puljemidler til et projekt for Styrkelse af den kommunale misbrugsbehandling af dobbeltbelastede. Projektet skal indarbejdes i og supplere RusmiddelRådgivnings eksisterende behandlingstilbud tillige med en forankring af viden og samarbejde på tværs i Rudersdal Kommune. RusmiddelRådgivning har valgt behandlingstilbuddet Ringgården i Middelfart som samarbejdspartner vedrørende døgnforløb på tre måneder for hver deltagende borger. Projektet varer i fire år frem til udgangen af Indsatsen kører som planlagt, og 7 borgere har været i en kombinationsforløb ambulant-døgn-ambulant. Der forventes at deltage 16 borgere. 20 udvalgte medarbejdere fra RusmiddelRådgivning, Psykiatri og Handicap, Beskæftigelse og Specialteamet under hjemmeplejen har i 2013 deltaget i syv dages kursus vedrørende dobbeltfokuseret alkoholbehandling. Projekt dobbeltbelastning følges af en tværfaglig projektgruppe og styregruppe med Psykiatri og Handicaps områdechef som formand. Projektleder er centerleder af RusmiddelRådgivning. Der kan læses mere på Psykiatri og Handicap hjemmeside. Ny behandlingsstruktur For at forøge kvaliteten i RusmiddelRådgivnings behandlingstilbud og eventuelt udnytte personaleressourcer mere effektivt er der i 2013 arbejdet frem imod en ny programstruktur. Det er planen, at følgende grupper starter op i foråret 2014: Motivationsgruppe to gange ugentligt a 1½ times varighed for borgere, der har reduktion og kontrol af alkohol/stof som målsætning eller overvejer at holde op med indtag af rusmidler, men er ambivalente i forhold til denne bestræbelse. Motivationsgruppe en gang ugentligt a 2 timers varighed for unge under 25 år, som har brug for støtte til beslutninger vedrørende ændringer af stof/alkoholbrug. Dagbehandling tre gange ugentligt i tre timer over seks uger for borgere, der har besluttet ikke at bruge rusmidler. Efterbehandlingsgruppe en gang hver 14. dag i to timer for borgere, der ønsker at fastholde bestræbelse om stof/alkoholfrihed. Det er forventningen, at mere strukturerede og intensive forløb vil skabe bedre resultater hurtigere også set i kombination med FIT metoden. Metoden omtales senere i rapporten. 9

10 Akkreditering RusmiddelRådgivning ønsker at arbejde for en effektiv og kvalitetsstyret behandlingsenhed. Det er vigtigt for borgerne, som skal føle sig i trygge og professionelle hænder og for medarbejdere og ledelse, som til dagligt skal vide, at praksis har rødder i en gennemtænkt og velstruktureret plan for udførelse af aktiviteterne. RusmiddelRådgivning har et ønske om at synliggøre resultater og effekt af det daglige arbejde med baggrund i en standardiseret dokumentation. En måde at sikre kvalitet og læring på, er at kunne leve op til en akkrediteringsstandard. Det er en kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, om en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder 7. Den siger ikke noget om, hvordan man skal udføre en bestemt behandling eller ydelse. Standarden stiller derimod krav om, at man har retningslinjer for, hvordan man gør, og at medarbejderne kender og anvender disse. RusmiddelRådgivning er udvalgt som pilotinstitution for akkreditering i Rudersdal Kommune. Det er besluttet, at IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) med Danske Kvalitets Model (DDKM) skal være samarbejdspartner i denne pilotakkreditering. RusmiddelRådgivning opererer i største omfang under 141 om alkoholbehandling i Sundhedsloven. Det er hensigten, at erfaringer fra RusmiddelRådgivning skal integreres i Psykiatri og Handicaps planer om akkreditering af øvrige dag- og botilbud på Psykiatri og Handicapområdet. Akkrediteringen følger en tidsplan, som sigter mod et intern forsøgssurvey den 20. juni Inden da skal alle retningsgivende dokumenter være udarbejdede i henhold til DDKMs standarder og implementerede i driften. Den endelige eksamen er planlagt til november 2014, hvor IKAS surveyorkorps kommer på besøg over flere dage i RusmiddelRådgivning, og overvåger drift og interviewer leder og medarbejdere. 3. Effektmåling Ved fremlæggelse af årsrapport 2012 var der fra Social- og Sundhedsudvalget og direktionen en særlig interesse for, hvad man kunne gøre for at dokumentere effekt af indsatsen. Det har RusmiddelRådgivning i 2013 arbejdet videre med på flere fronter. Bl.a. gennem en praksisnær metode, som hedder Feedback Informed Treatment. Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment (FIT) er en borgerrettet, effektorienteret tilgang til arbejdet med borgeren, som øger engagement og samarbejde og sikrer, at borgeren får den hjælp vedkommende har behov for. Tilgangen kan anvendes uafhængigt af, hvilken terapeutisk tilgang man benytter i øvrigt (systemisk, kognitiv, familieterapi...) og den er anvendelig i samarbejdet med borgere med misbrug og psykiske vanskeligheder. Modellen giver mulighed for at tilpasse samarbejdet med bor- 7 Sundhedsvæsenets begrebsbase 10

11 geren til dennes ressourcer, behov og forestilling om forandring. Endvidere kan man hente inspiration og ideer til arbejdet i et behandlingstilbud, som ønsker at integrere borgerens feedback i behandlingsplaner, organisering og kvalitetssikring. Metoden giver en mere direkte adgang til borgerens feedback, hvilket muliggør hurtigere at opdage, hvornår behandlingen er hjælpsom og mere vigtigt, hvornår den ikke er hjælpsom. Så kan behandlingen justeres og ressourcerne kan bruges mere effektivt. Ved det første møde med borgeren tages en resultatskala i brug. Borgeren forklares, hvad formålet er, og hvordan det skal hjælpe med at skabe forandring, hvor borgeren selv mener, at der er et behov. Herefter markerer borgeren ved hvert møde og højst en gang ugentligt sin status på fire vigtige livsområder. Helt enkelt foregår denne markering på en ipad, som gennem en webapplikation samler oplysningerne og skaber direkte brugbar information til både borger og behandler både i tal og på en kurve. Figur 2 På grafen ses tre zoner for potentiel udvikling af borgerens score. Scorer som ligger i den "grønne zone" ligner de terapeutiske forløb, som afsluttes med god effekt for borgeren. Scorer som ligger i den "røde zone" ligner de terapeutiske forløb som afsluttes uden effekt for borgeren. Scorer i den "gule zone" er vanskeligere at forudsige noget ud fra. Både borger og terapeut får umiddelbar feedback af systemet: grøn = på sporet, rød = ikke på sporet, gul = grund til bekymring og bør give anledning til overvejelser om ændringer i behandlingen. 11

12 Konklusion FIT Der har været lidt forbehold for denne transparente og direkte måde at arbejde på med borgerne. Den kan skabe en åbenhed og et fælles fodslag mellem de professionelle, som uanset hvilken måde de arbejder med borgerne på i hver sit kongedømme, så vil borgerens frem- eller tilbage tale for sig selv gennem FIT. FIT siger, at fremskridt bør ske i det tidlige forløb. Sker det ikke, skal man over at sadle om. Man bør heller ikke beholde borgeren i et forløb for længe, hvis udviklingen blot går op ned men højere en cut-off værdien på 25. Så er det blot en del af livets op og nedture. Det skal hjælpe med at gennemføre kortere forløb. RusmiddelRådgivning har i efteråret 2013 afprøvet FIT tilgangen i mindre målestok for enkelte behandlere. I 2014 vil metoden blive indført for alle behandlere og alle borgere. Metoden er også anvendelig for borgere i gruppeforløb. 4. Økonomi Nettobudget Budget 2013 er baseret på en stadig øget tilgang af borgere i behandling i RusmiddelRådgivning. Der er samtidigt satset på en opkvalificering af medarbejdernes kompetencer behandlingsmæssigt. Det gør tilbuddet mere attraktivt og bedre fagligt funderet for at øge tilgængeligheden for en større målgruppe. Samtidigt styrkes forsyningssikkerheden med et lidt større behandlingsteam. Tabel 1- Budget Budget i kr. Regnskab 2011 Regnskab 2012 Korr. budget 2013 Misbrugstilbud til kommunens borgere med særlige behov - i alt RusmiddelRådgivning alkohol- og stofmisbrug Køb-Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (SUL 141) Køb-Behandling af stofmisbrugere ( 101, SUL 142)

13 Figur RusmiddelRådgivning Køb akohol Køb stof Figur 3 viser fordeling af misbrugsbudget 2013 på køb eksternt og RusmiddelRådgivning i kr. 5. Nøgletal Antal ansatte/årsværk Der er tiltrådt to medarbejdere i august og september 2013, hvoraf en er i seniorjob. Der har ikke været fratrædelser. Antal ansatte/årsværk Antal årsværk 2013 Antal ansatte 2013 Psykiatrisk konsulent 7,5 årsværk 9 stillinger 0,16 årsværk Kapacitets produktionstal Nedenstående tabel 2 vises nøgletal for ydelser modtaget i RusmiddelRådgivning og de, som er leveret af eksterne leverandører. Tabellen viser en gennemsnitspris pr. cpr. nr. for ydelsen. Tallene viser en 15 procents stigning af antal borgere, som opsøger RusmiddelRådgivning. Tallene viser et fald af antal borgere i dag- og døgnbehandling. Der bliver tale om en lille stigning i antal ambulante forløb hos eksterne leverandører. Dette vedrører køb af selvvisiteret alkoholbehandling. Prisen pr. forløb synes at været steget væsentligt, hvilket kan hænge sammen med private aktører, som er dukket op på markedet, og som har væsentligt dyrere ydelser, end man er vant til. 13

14 Tabel 2 Kapacitetstal Antal Beløb ** ** Borgere der modtager ambulant behandling i RusmiddelRådgivning vedrørende alkohol- og stofmisbrug Borgere der modtager dagbehandling vedrørende alkohol- og stofmisbrug ekstern leverandør Borgere der modtager ambulant behandling vedrørende alkohol- og stofmisbrug ekstern leverandør 163* 216* 227*** Borgere der modtager døgnbehandling vedrørende alkohol- og stofmisbrug ekstern leverandør *Tallet kan inkludere borgere som også har været i dag- og døgnbehandling, idet de normalt forinden er i ambulant forløb i RR. ** Tallene for 2013 kan indebære små ændringer når året er gjort endeligt op. *** Forventet antal cpr nr. i RusmiddelRådgivning i 2013 beregnet fra 15. nov. 6. Statistik Herunder er samlet et antal grafer over oplysninger om RusmiddelRådgivnings daglige drift i tal. Der er ikke de store forandringer fra år til år i proportioner og sammenhænge. Tabel 3 Antal pct.stigning fra Antal behandlingsforløb i alt % Gennemsnitligt antal forløb i gang en given % dag I tabel 3 ses de overordnede tal for flowet af borgere i tilbuddet. Der er som nævnt en stigning år til år. 14

15 Figur Genindskrevet indskrevet i alt nyindskrevet genindskrevet 60 Figur 4 viser, at antallet af genindskrivninger er stigende. Det vil sige borgere, som har været i et forløb tidligere i RusmiddelRådgivning. Jo flere borgere der med tiden tages ind, des flere er potentielle gengangere. Især inden for denne branche er recidiv (tilbagefald) et kendt fænomen. Det er et udtryk for både en svær og kompleks situation i borgerens liv, men også en proces, hvor refleksion og læring skaber positive forandringer over tid i menneskers tanker, følelser og dagligdag. Det kan også skyldes, at borgere i behandlingen, ikke har fået en tilstrækkelig effekt af forløbet. Der kan argumenteres for, at gengangere også indebærer, at borgeren har tillid til, at der er hjælp at hente, og at man bliver mødt på en ordentlig måde i RusmiddelRådgivning. 15

16 Figur Indskrivningstype alkohol stof-andet hash pårørende Proportionerne ved typen af rusmiddel som hovedstof ved indskrivning forandrer sig ikke markant over de tre år, som er angivet i figur 5. Dog ses en tydelig stigning af borgere med hashmisbrug. Der blev i september ansat en behandler mere i RusmiddelRådgivning, som har til opgave, at hjælpe ungebehandleren med at styrke indsatsen på dette område. Figur Alder ved indskrivning fordelt på rusmiddel hash alkohol 16

17 Figur 6 viser alder ved indskrivning fordelt på rusmiddel. Der er markant forskel på profil af hash og alkohol. Alkohol stiger markant ved 40 år og hash falder markant. Årsagen hertil skal undersøges nærmere i Figur 7 Henvisninger fra baseret på 360 borgere Selvhenvender Jobcenter Pårørende Egen læge Hospital Specialteam Kriminalforsorg Famileafdeling Psykiatri og handicap Anden misbrugsinstitution Anden henviser Figur 7 viser, at selvhenvendelse er markant den største andel. Det tyder på godt indarbejdet lokalt kendskab til tilbuddet og gode referencer fra andre borgere. Sammen med pårørende står de for næsten 50 procent. Mange henvisninger fra Jobcenter er tegn på et tæt samarbejde, og at borgere med rusmiddeludfordringer ikke spottes før de dukker op i det sociale system som arbejdsløse. Praktiserende læger henviser med 10 procent og mere end statistikker normalt angiver, som deres andel af henvisninger på cirka 6 procent. Hospital og Kriminalforsorgen samt Specialteam henviser hver for sig flere end andre serviceområder i Rudersdal Kommune. 17

18 Figur 8 Forsørgelse indskrivning i RR 339 borgere har denne oplysning Kontanthjælp (og revalidering) Lønindkomst Førtidspension Sygedagpenge eller barsel Ingen indkomst Folkepension Arbejdsløshedspenge(A-kasse) anden offentlig ydelse Andet Uoplyst 30 = 8% 25 = 7% 25 = 7% 25 = 7% 15 = 4% 15 = 4% 8 = 2% 6 = 2% 101 = 27% 119 = 32% Figur 8 viser, at forsørgelse ved indskrivning overvejende er af offentlig karakter. Lønindkomst står uændret fra tidligere år kun for 27 procent. Kontanthjælp udgør med en lille stigning på 4 procentpoint fra 2012 for 32 procent. Det forklarer også, hvorfor Jobcenter er den største leverandør med kunder til RusmiddelRådgivning. Figur 9 Andet tilbud 2% = 4 pers Udskrivningsårsag 2013 Egen læge 1% = 1 pers. Udeblevet 31% = 50 pers. Eget ønske 29% = 46 pers. Færdigbehandlet 28% = 45 pers. Flyttet 4% = 7 pers. Andet 5% 8 pers. 18

19 Figur 9 viser fordelingen på udskrivningsårsager. Der er et fald i gruppen færdigbehandlet fra 2012, som er fordelt til de to andre største grupper. Ser man bag tallene, fremgår det, at kategorien udeblevet er oppe på 38 procent for unge og hash. Kategorierne færdigbehandlet og afsluttet efter eget ønske kan begge dække over et tilfredsstillende resultat. Det er derfor vigtigt, at kunne registrere effekt på anden måde en ved udskrivningsstatus. Her kan bl.a. FIT være til hjælp fremover. RusmiddelRådgivnings Virksomhedsplan for 2014 kan læses på Psykiatri og Handicaps hjemmeside. 19

20