Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00. MØDESTED Direktionens mødelokale MEDLEMMER.

Transkript

1 DAGSORDEN Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Direktionens mødelokale MEDLEMMER Flemming Pless Leila Lindén Marianne Stendell Karin Friis Bach Mette Abildgaard Niels Høiby Marlene Harpsøe Ole Stark Annie Hagel Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Formand Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Side 1 af 34

2 INDHOLDSLISTE 1. Orienteringssag: Kvartalsafrapportering af driftsmål og kongeindikatorer til Sundhedsudvalget - 1. kvartal Orienteringssag: Status fra Taskforce for halvering af infektioner 3. Drøftelse: Overbelægning 4. Drøftelse: Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet LUKKET PUNKT - Opfølgning fra sidste møde 6. Orienteringssag: De tværregionale kvalitetsindsatser 7. Drøftelse: Budgetsag - forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse 8. Drøftelse: Budgetsag - serviceniveauer 9. Eventuelt Side 2 af 34

3 1. ORIENTERINGSSAG: KVARTALSAFRAPPORTERING AF DRIFTSMÅL OG KONGEINDIKATORER TIL SUNDHEDSUDVALGET - 1. KVARTAL 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstaden har fire politiske målsætninger og en række konkrete driftsmål. I relation til de politiske målsætninger er der etableret "kongeindikatorer" således, at der løbende kan følges op på virkeliggørelsen af målsætningerne. Hvert kvartal afrapporteres der på kongeindikatorerne og driftsmålene til regionsrådet, de stående udvalg og kræftudvalget. Regionsrådet drøftede den 14. april 2015 første afrapportering på driftsmålene. Den kvartalsvise afrapportering vedrørende driftsmålsstyring indgår som en integreret del af udvalgenes politikopfølgende opgave, hvor der skal følges med og følges op på de politisk vedtagne mål. Dersom udvalgene ønsker det, kan der tages politiske initiativer på baggrund af afrapporteringerne. Den politikopfølgende rolle udfyldes således ved, at de stående udvalg og kræftudvalget kan beslutte at lægge en sag op til regionsrådet (bede administrationen om at udarbejde et beslutningsoplæg), ved at tage et emne op i forbindelse med budgetprocessen eller ved at ved at vælge at følge et område tæt i udvalget i en periode. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Sundhedsudvalget tager afrapporteringen vedrørende driftsmålene på sundhedsområdet til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Sundhedsudvalget har den politikopfølgende opgave vedrørende hovedparten af driftsmålene inden for somatikken på sundhedområdet samt de politiske målsætninger Høj faglig kvalitet og Patientens situation styrer forløbet. Arbejdet med regionale driftsmål og kongeindikatorer er stadig under udvikling, hvilket betyder, at der for nogle indikatorer endnu mangler data. Dette gælder dels de to politiske målsætninger Høj faglig kvalitet og Patientens situation styrer forløbet, dels driftsmålene Tilfredshed og Produktivitet. Forventet opfølgning på disse driftsmål er følgende: Løbende patienttilfredshedsmålinger (kongeindikator og driftsmål) Disse pilottestes i 1. kvartal Administrationen fremlægger herefter en tidsplan for det videre arbejde for regionsrådet. Forebyggelige dødsfald (kongeindikator) Administrationen har efter regionsrådets beslutning den 10. marts 2015 igangsat et arbejde, der skal sikre indhentning af data. Det skønnes, at data kan afrapporteres i løbet af Uventede dødsfald (driftsmål) Det forventes, at data foreligger ved næste kvartalsafrapportering. Forebyggelig genindlæggelser inden for 30 dage (kongeindikator og driftsmål) Regionsrådet besluttede den 10. marts 2015 at ændre Akutte genindlæggelser til Forebyggelig genindlæggelser. Udviklingen af et datasæt er igangsat. Målet for de Forebyggelige genindlæggelser indgår i Sundhedsaftalen og derfor varetager Udvalget vedrørende tværsektoriel samarbejde den politikopfølgende opgave i relation til dette driftsmål. Side 3 af 34

4 Produktivitet (driftsmål) Det forventes, at data foreligger ved næste kvartalsafrapportering. Afrapporteringen sker til forretningsudvalget. Nedenfor følger de driftsmål, hvor det er muligt at gennemføre en afrapportering. Det gælder driftsmålene leverance og kvalitet på det somatiske område. Levering Akuttelefonen Udviklingen i denne indikator er negativ. Driftsmålet følges tæt af forretningsudvalget og på deres møde den 10. maj vil der være status på opfølgningen på evalueringerne fra COWI og KORA. Ventetid akutmodtagelsen Her er målopfyldelsen indfriet for begge de to indikatorer, og udviklingen i begge indikatorer er stabil. Ambitionsniveauet for driftsmålene er valgt på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men som tidligere drøftet i Sundhedsudvalget er det vigtigt at arbejde henimod den kortest mulige ventetid for alle patientgrupper i akutmodtagelserne. Samtidig er der i regi af Ventet og Velkommen fastsat minimumskriterier for venteområderne med henblik på at forbedre patienternes venteoplevelse (herunder at vand er tilgængeligt) samt bedre ventetidsinformation til de ventende patienter. Udredningsretten Ambitionsniveauet for driftsmålet vedrørende udredningsretten er på 80 %. Dette driftsmål er ikke opnået endnu. Som det fremgår af afrapporteringen til forretningsudvalget, er resultatet på 67 % for februar måned (som er den seneste) tegn på en positiv udvikling i forhold til januar. Nedenstående søjlediagram viser dog at udviklingen over tid er stabil. Der er igangsat flere initiativer for at forbedre regionens varetagelse af udredningsretten i somatikken. Der er fokus på at øge kapaciteten på regionens egne hospitaler, så endnu flere patienter kan få et tilbud om hurtig udredning. Der arbejdes løbende med kapacitetsudvidelser, effektiviseringer, opgaveforskydning mv. på de enkelte afdelinger/hospitaler. Administrationen har identificeret de specialer, hvor kapacitetsudfordringerne er størst, mhp. at målrette indsatsen. Et af disse specialer er kardiologi, der på den baggrund afholder en workshop i juni 2015 vedr. bedre kapacitetsudnyttelse. I forhold til at give patienterne et alternativt udredningstilbud i privat regi når regionens egne hospitaler og private samarbejdshospitaler ikke kan tilbyde hurtig udredning, arbejder administrationen målrettet sammen med hospitalerne på i endnu højere grad at benytte Danske Regioners udredningsaftaler. Der arbejdes herudover med at højne datakompletheden af den nationale monitorering på de enkelte hospitaler. Administrationen udsender løbende fejllister som grundlag for hospitalernes arbejde, og der er igangsat et arbejde med at udarbejde regionale registreringsvejledninger som supplement til de Side 4 af 34

5 nationale fra Statens Serum Institut. Regionens varetagelse af udredningsretten vil blive dagsordenssat til Sundhedsudvalgets møde den 1. september Kvalitet Hospitalserhvervet infektion, bakterier i blodet (bakteriæmi) og respiratorrelateret lungebetændelse (VAP) Som nævnt i sagsfremstillingen til forretningsudvalget og regionsårdet har der været en række udfordringer i forhold til at etablere tidstro data for disse driftsmål, her er der således ikke data efter februar måned for VAP, mens seneste data vedrørende bakteriæmierne er fra juli Administrationen arbejder på en løsning. For VAP gælder at driftsmålet på 5 VAP per 1000 respiratordage er opfyldt for februar måned. Her har udviklingen over tid været stabil på 3 eller færre VAP per 1000 respiratordage, altså lavere end det fastsatte ambitionsniveau på 5 VAP, hvilket er positivt. For bakteriæmier er det ambitionsniveauet at opnå en halvering af antallet i forhold til 2010/2011 (hvor der var 91 per måned), svarende til 45 bakteriæmier pr. måned. Søjlediagrammet nedenfor viser at udviklingen over perioden august 2013 til juli 2014 har været stabil. Som det fremgår af sagen til forretningsudvalget har udviklingen over de senest to målinger været negativ, hvilket dog ikke kan ses som en generel udvikling. Se desuden bilag til sag nr. 2. Centerchef Bettina Lundgren vil på mødet præsentere arbejdet i Task force for halvering af infektioner. Bilagene til denne sag er identiske med bilagene til forretningsudvalget og regionsrådets behandling af den kvartalsvise afrapportering af driftsmålstyringen (og ikke justeret i forhold til at uventet død ikke længere er kongeindikator for høj faglig kvalitet). ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats på baggrund af denne specifikke sag. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - DIREKTØRPÅTEGNING Side 5 af 34

6 Svend Hartling/Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Status på kongeindikator 2. Bilag 2 - Status på driftsmål sundhed 3. Bilag 3 - Fra FU sagen - Bemærkninger til den fremlagte kvartalsrapportering Side 6 af 34

7 2. ORIENTERINGSSAG: STATUS FRA TASKFORCE FOR HALVERING AF INFEKTIONER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget blev på mødet den 18. marts 2014 præsenteret for regionens indsats på infektionsmrådet. Ved den lejlighed bad udvalget om et opfølgende status fra taskforce for halvering af infektioner i Region Hovedstaden efter cirka et år. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Status på arbejdet i Task Force Region Hovedstadens Task Force for Halvering af infektioner arbejder på at nå kvalitetshandlingsplanens mål om at halvere antallet af hospitalserhvervede infektioner. Der har siden januar 2013 været løbende overvågning og formidling af data inden for følgende indsatsområder: Bakteriæmi/sepsis (bakterier i blodet) Respirator associerede pneumonier (lungeinfektioner hos patienter i respirator) Infektioner relateret til centralt venekateter (CVK) Postoperative sårinfektioner Methicillin-resistente Staphylococcus Aureus, MRSA (multiresistente bakterier) Clostridium difficile Antibiotika forbrug og resistensovervågning, herunder ESBL (multiresistente bakterier) Urinvejsinfektioner Resultaterne af den samlede overvågning viser, at der på en række områder er sket reduktioner og endda halvering af forekomsten af forskellige typer infektioner på afdelingsniveau. I vedhæftede rapport vises udviklingen på de enkelte indsatsområder. Resultaterne på de enkelte områder vil blive gennemgået på mødet med senest opdaterede tal. Resultater offentliggøres løbende for medarbejderne på regionens intranet på: Driftsmål i Region Hovedstaden. Infektionsområdet indgår i regionens driftsmålstyring af kvaliteten på sundhedsområdet. Driftsmålene vil blive en god løftestang for infektionsområdet i Region Hovedstaden. Det gælder selvfølgelig især for de afdelinger der oplever sig direkte berørte af, eller i stand til at agere på de enkelte mål. For nærværende er det antallet af respiratorrelaterede lungebetændelser (VAP) og bakterier i blodet (bakteriæmi), der indgår som indikatorer for infektionsområdet i driftsmålene. Der er udfordringer ved at bruge data på netop disse infektioner som driftsmål. Task Force for halvering af hospitalserhvervede infektioner er således enig med Sundhedsudvalgets kommentarer til forretningsudvalget om, at de valgte indikatorer ikke er dækkende for omådet. For VAP gælder det, at denne indikator kun er direkte relevant for intensiv afdelingerne. For bakteriæmi gælder at det vil være vanskeligt at dokumentere en reduktion i antallet af bakteriæmier. Der er nemlig forholdsvis få tilfælde af bakteriæmier i forhold til regionens totale antal udskrivelser (det drejer sig om promiller). Desuden er hovedparten af bakteriæmierne relateret til forskellige andre primære Side 7 af 34

8 infektioner hos patienterne. Variationen i bakteriæmier vil således ofte kunne tilskrives tilfældig variation. Task Force vil i stedet foreslå, at hospitalserhvervede urinvejsinfektioner og Clostridium difficile associeret diare træder i stedet, når driftsmålene skal revideres ultimo For urinvejsinfektionerne gælder, at de er den hyppigste og derfor den mest betydningsfulde hospitalserhvervede infektion. Der findes flere relevante og veldokumenterede indsatsområder til at begrænset antal urinvejsinfektioner på hospitalerne, fx brugen af urinvejskatetre eller mobilisering af patienten. Det er således vurderingen at en målrettet indsats på dette område vil være særdeles gavnlig for patienterne. For Clostridium difficile associeret diare gælder, at der også her findes flere relevante og veldokumenterede indsatsområder til at begrænse forekomsten. Det drejer sig fx om begrænsning/ændring i antibiotikaforbruget, infektionshygiejniske forholdsregler og normalisering af den naturlige tarmflora. Det er en indsats som det vil være meningsfuldt for rigtig mange afdelinger at have et kontinuerligt højt fokus på. Endelig må det forventes at en målrettet indsats vil kunne afspejles i indikatorens udvikling. Igangværende aktiviteter Der arbejdes på lancering af offentlig hjemmeside på regionh.dk til formidling af resultaterne fra alle indsatsområderne. I den forbindelse arbejdes der med at ændre navnet til Task Force for forebyggelse af hospitalsinfektioner, som vil være nemmere at forstå og mere retvisende for den igangværende indsats. Efter konstatering af en ophobning af vancomycinresistente enterokokker (VRE) på tre hospitaler i foråret 2013 blev der fra maj måned opstartet en fællesregional overvågning af disse bakterier under anbitiotika og resistens-overvågningen. Siden da er der også nedsat en VRE-indsatsgruppe som består af hygiejnesygeplejersker, mikrobiologer og klinisk personale fra afdelinger, der har været berørt af de resistente bakterier. Der er arbejdet med screening, rengøring og desinfektion og der er udarbejdet en liste med hvilke faktorer hhv. fremmende og hæmmende i processen ved håndtering af udbrud. I marts 2015 er de første data fra en helt ny national overvågningsdatabase for hospitalserhvervede infektioner (kaldet HAIBA) offentlig gjort. Den kan tilgås via Bevillinger til Task Force fra Det Natioanale antibiotika råd I Region Hovedstaden er der givet støtte til 3 projekter i forbindelse med en pulje til reduktion af antibiotikaforbruget, der var opslået af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det drejer sig om følgende projekter: Implementering af kendt viden til forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner - som Task Force er ansvarlig for Probiotisk forebyggelse af primære og recidiverende Clostridium difficile infektioner Bekæmpelse af hospitalserhvervet Enterococcus faecium bakteriæmi samt spredning af vancomycin-resitente enterokokker (VRE) i Region Hovedstaden. På mødet vil formand for Task Force, Centercehf Bettina Lundgren holde et oplæg. Bettina Lundgren deltager også i punkt 1 om afrapporteringen på driftsmål. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. Side 8 af 34

9 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. TF-rapport_web Side 9 af 34

10 3. DRØFTELSE: OVERBELÆGNING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget behandlede den 22. april og 7. oktober 2014 "Handleplan 2014 mod overbelægning". Udvalget bad i den forbindelse administrationen om at skaffe data for belægningen til brug for et senere møde i udvalget. Overbelægning er yderligere aktualiseret af opmærksomhed i medierne på overbelægningssituationen på Region Hovedstadens hospitaler. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at Sundhedsudvalget tager status for overbelægning til efterretning, 2. at Sundhedsudvalget godkender, at der tages udgangspunkt i de 5 beskrevne elementer, når der skal udarbejdes forslag til udmøntning af midler fra Finansloven til "styrket indsats mod overbelægning", og at forslagene til udmøntning af midlerne forelægges Forretningsudvalg til godkendelse. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Status på belægningen Tal for belægningsgraden i 2014 og de første tre måneder af 2015 tyder på, at hospitalernes samlede belægningsgrad er faldet i sammenligning med de foregående år ( ). Samlet set havde ingen af regionens hospitaler en gennemsnitlig belægningsgrad over 100 procent i 2014 og de tre første måneder af 2015, hvilket ellers var tilfældet inden Handleplan 2014 for at nedbringe overbelægning blev iværksat i Tal fra 2014 og de første tre måneder af 2015 viser fortsat udfordringer med overbelægning, særligt på de medicinske afdelinger. Desuden er belægningsprocenten et månedligt gennemsnit, så den samlede belægningsgrad på hospitalerne kan godt ligge under 100 procent, selvom der i perioder forekommer overbelægning på de enkelte afdelinger eller afsnit. Administrationen har udarbejdet to belægningsoversigter for 2014 og to belægningsoversigter for de første tre måneder af 2015: belægningsoversigter på grupper af specialer (akut, medicinsk, kirurgisk, gynækologisk/obstetrisk, neurologi, børn og øvrige) for hhv og belægningsoversigter på opholdsafdelinger for hhv og Belægningsoversigterne er vedlagt som bilag. Sundhedsudvalget er tidligere blevet præsenteret for belægningsoversigter for perioden januar-august Belægningen er opgjort kl. 23 på opholdsafdelinger (fysisk placering) og sat i forhold til de disponible senge. I oversigterne er vist den absolutte belægning og antal disponible senge. I oversigterne er det markeret med røde tal, når den gennemsnitlige belægningsprocent eller 75-percentilen er 100 pct. eller derover. 75-percentilen viser, at 75 procent af dagene i en måned er belægningen under den angivne belægningsprocent. Ny handleplan for initiativer mod overbelægning Regionsrådet vedtog i september 2013 "Strategi for at nedbringe overbelægning" og "Handleplan 2014 for at nedbringe overbelægning". Side 10 af 34

11 Det overordnede mål fra Strategien for at nedbringe overbelægning om ingen overbelægning gælder fortsat, idet det erkendes, at der kan opstå særlige situationer. I sådanne situationer vil målet altid være at minimere overbelægning. I finansloven for 2015 er der afsat midler til en styrket indsats mod overbelægning. Følgende fremgår af finansloven: Styrket indsats mod overbelægning: [ ] Samtidig er aftaleparterne enige om at afsætte 50 mio. kr. i 2015, 100 mio. kr. i 2016 og 150 mio. kr. årligt fra 2017 til øget kapacitet på medicinske og geriatriske sygehusafdelinger for at understøtte mere effektive patientforløb, korte hospitalsophold og bedre omsorg for de kronisk syge og ældre medicinske patienter. Finanslovsmidlerne vil blive udmøntet i sommeren Midlerne vil blive fordelt mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen. Rammerne for udmøntningen er endnu ikke kendte. Som opfølgning på strategien og handleplanen for at nedbringe overbelægning har en referencegruppe udarbejdet en ny handleplan for initiativer mod overbelægning. Den nye handleplan indeholder principper for udmøntning af midlerne fra finansloven til iværksættelse af nye initiativer mod overbelægning samt styrkelse af igangsatte initiativer. Det foreslås, at midlerne udmøntes til projekter inden for strategiens 5 elementer: Forbedre patientflow i de medicinske afdelinger Fremme akutmodtagelsernes organisatoriske funktion Fremme regional, tværgående koordinering Fremme nødberedskab ved spidsbelastning Fremme koordination mellem praksissektor, kommune og hospitaler På sundhedsudvalgets møde vil formand for referencegruppen, direktør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Janne Elsborg, præsentere status for belægningsgraden samt referencegruppens forslag til ny handleplan for initiativer mod overbelægning. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Afhænger af udvalgets konklusion. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Månedlig_disp_ophold_23_afd_ Månedlig_disp_ophold_23_afd_ Månedlig_disp_ophold_23_specialer_ Månedlig_disp_ophold_23_specialer_ [Captia] Handleplan for initiativer mod overbelægning, 2015, final Side 11 af 34

12 4. DRØFTELSE: ANALYSE AF KØRSELSAKTIVITET PÅ AMBULANCEOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådets traf i december 2014 beslutning vedr. tildeling af kontrakter for ambulanceberedskab, samt om at iværksætte en analyse af udviklingen i kørselsaktiviteten med henblik på at kunne træffe endelig beslutning om serviceniveau og hermed det konkrete antal af beredskaber fra 2016 og frem. I april 2015 traf regionsrådet beslutning om tildeling af kontrakter for den liggende sygetransport, hvor serviceniveau og dimensionering ligeledes skulle indgå i analysen af kørselsaktiviteten. INDSTILLING Administrationen indstiller: at analysen af kørselsaktiviteten på ambulance- og sygetransportområderne drøftes, og at fastlæggelse af serviceniveau indgår i den videre proces omkring budgetlægningen POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Forretningsudvalgets beslutning: Regionsrådets beslutning: SAGSFREMSTILLING Analysen af aktiviteter på ambulanceokmrådet (bilag 1) viser, at der fra 2011 til 2014 har været en markant stigning i aktiviteten dels i form af et større antal kørsler og i sammenhæng hermed en stigning i den tid ambulancerne har været på en opgave. Der har ligeledes været en stigende opgavetid for den liggende sygetransport. Da der i samme periode ikke er ændret på antallet af beredskaber, har den øgede aktivitet ført til en stigning i responstiderne for de forskellige kørselskategorier. Da der sker en klar prioritering af kørsler efter hastegrad er stigningen i responstid primært slået igennem for de mindre hastende kørsler. Samlet set er respons- og servicetider pt. under stort pres. Aktivitetsstigning og de deraf følgende udfordringer ved overholdelse af respons- og servicemål beskrives i vedlagte bilagsmateriale, herunder udviklingen i de forskellige kørselstyper. Med denne analyse ønskes således en drøftelse af afvejningen mellem hensyn til økonomi og til serviceniveau. Det skal bemærkes, at der ikke, med udgangspunkt i sundhedsfaglige argumenter, kan fastsættes et præcist laveste niveau for respons- og servicetider. Men med flere beredskaber til rådighed og dermed kortere responstider, vil der i mindre grad være risiko for hændelser, der, pga. lange responstider kan få sundhedsfaglige konsekvenser. Kørslerne er inddelt og prioriteres efter en sundhedsfaglig hastegradsvurdering. Livs- eller førlighedstruende tilstande prioriteres altid som A- kørsler. For B-kørsler, som omfatter hastende opgaver, men uden risiko for liv eller førlighed, kan der set fra en sundhedsfaglig vurdering dog godt være en "gråzone", hvor tid er en væsentlig parameter, fx. baseret på patientens smerter eller ud fra et hensyn til omgivelserne. Efter gennemførelsen af udbud og valg af eksterne leverandører af hhv. ambulanceberedskab og liggende sygetransport er priser for beredskaber nu kendt fra kontraktstart 1. februar 2016 og frem. I forlængelse heraf skal der træffes beslutning om serviceniveau med udgangspunkt i hvilket respons- og servicemål, som skal ligge til grund for beslutningen vedr. det endelige antal af ambulanceberedskaber og Side 12 af 34

13 sygetransportenheder. Det bør i den forbindelse drøftes om der fortsat skal være servicemål på alle typer af kørsler på området. I kontrakterne er allerede fastlagt et antal basisberedskaber. Dette antal er fastlagt med udgangspunkt i fastholdelse af antallet i den nuværende kontraktperiode for ambulancedriften og med en forøgelse af kapaciteten på sygetransporterne og kan i øvrigt ændres ved tilkøb/fravalg af beredskaber/enheder inden for rammer og varslingstider, som er fastlagt i kontrakterne. Ambulance- og liggende sygetransport kontrakterne er indgået med aftale om, at der leveres et antal driftstimer. Det er leverandørens ansvar at stille beredskaber til rådighed, fx i 24 timer (døgnberedskab) eller 12 timer. Det er således leverandøren, som skal sikre ambulancepersonalets pauser i løbet af vagten. Dette gøres ved indsættelse af erstatningsberedskaber. Regionen tilbyder en pauseaftale, hvis leverandøren ikke ønsker selv at planlægge pauser. Erfaringerne taler for, at en gennemsnitlige anvendelsesgrad på 60 % er rimelig ift. responstider, sikkerhed for kapacitet i akutte situationer og en effektiv anvendelse af beredskaberne. De netop indgåede kontrakter på ambulanceområdet og sygetransportområdet giver samlet set regionen en nettobesparelse på 55,1 mio. kr. i 2016 stigende til 60,6 mio. kr. årligt fra 2017, som indarbejdes som tekniske korrektioner i budgetforslaget for Respons- og servicemål for nuværende kontraktperiode Den Præhospitale Virksomhed har følgende mål for respons- og servicetider, hvoraf kun responsmålet for A-kørsler (akutte) er politisk fastlagt. Mål for B, C og D kørsler er fastlagt administrativt med henblik på afrapporteringen af serviceniveau under de nuværende kontrakter, og har i øvrigt været under pres og kun delvist overholdt helt tilbage fra udgangspunktet i 2009 trods løbende effektiviseringer, dvs. med det antal beredskaber, som har været til rådighed i nuværende kontraktperiode. Politisk responsmål: Kategori A (akut ambulance med udrykning) 90 % af alle ambulancer skal være fremme hos borgerne indenfor 13 minutter Administrativt fastsatte responsmål (for kategori B kørsler) og servicemål (for kategori C og D kørsler) til afrapportering af faktiske respons- og servicetider: Kategori B (akut ambulance uden udrykning) 90 % af alle kørsler bør være fremme hos borgerne indenfor 25 minutter Kategori C kørsler (ikke-hastende ambulancekørsler og planlagte transportopgaver) 90 % af alle kørsler bør være fremme indenfor 1 time og 30 minutter Kategori D kørsler (liggende sygetransport) 90 % af alle kørsler bør være fremme indenfor 1 time og 30 minutter De faktiske respons- og servicetider for hele regionen fremgår af tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Respons og servicetider for kørselskategorier for hele regionen Responstiden for kategori A-kørslerne er således overholdt, mens dette ikke er tilfældet for kategori B- kørsler og især de ikke hastende kategorier C og D, hvor servicetiderne er væsentligt overskredet. De beskrevne respons- og servicetider gælder for hele regionen, hvilket betyder at ovenstående servicetider dækker over, at tyndt befolkede områder i den nordlige del af regionen og på Bornholm vil Side 13 af 34

14 ligge i den højere ende af servicetiderne og endda over. Derved overholdes servicemålet for A-kørsler ikke altid i disse områder. En fuldstændig overholdelse, også i de tyndt befolkede områder, vil imidlertid være meget ressourcekrævende, idet der skal et stort antal beredskaber til rådighed placeret spredt ud i området, og beredskaberne vil således få en meget lav anvendelsesgrad dvs. meget få kørsler i løbet af en vagt. Opstilling af scenarier antal beredskaber og respons- og servicemål Beregningen af det nødvendige antal beredskaber til et givent respons- og servicemål eller af responsog servicemål til et givent antal beredskaber sker med udgangspunkt i kendte data for respons- og servicetider med det nuværende antal beredskaber. Beregningen omregner opgavetid til driftstimer og herefter til antal beredskaber. Analysen er beskrevet yderligere i bilagsmaterialet. Det foreslåede antal beredskaber er således et estimat, baseret på en beregning med en række forudsætninger. Derudover gør en række ubekendte faktorer i de nye kontrakter, fx en ny type lavaktivitetsberedskaber (hvor opgavetiden fordeles mere ligeligt over døgnet), det ikke muligt at give et præcist estimat. Hvis det viser sig, at der er estimeret for lavt, vil det fortsat være det politisk fastsatte responsmål for A-kørsler (akutte), der forsøges overholdt, hvorimod respons- og servicetiderne for øvrige kørsler vil komme under pres. Hvis det viser sig at der er estimeret for højt, vil det give sig udslag i bedre respons- og servicetider. I det efterfølgende præsenteres fire scenarier for dimensionering af ambulanceberedskaber og sygetransportenheder. Scenarie 1 dimensionering med overholdelse af de nuværende respons- og servicemål Scenarie 1 tager udgangspunkt i en overholdelse af de politisk og administrativt fastsatte respons- og servicemål. På baggrund af de kendte respons- og servicetider for det antal beredskaber, der er til rådighed i dag, og en estimering af den øgede driftstid, som kan sikre overholdelse af respons- og servicemål for B, C og D kørsler, er det administrationens vurdering, at der skal dimensioneres med 12 ekstra deldøgns ambulanceberedskaber ift. det udbudte basisniveau. Med dette antal beredskaber, er det administrationens vurdering, at det vil være muligt at overholde respons- og servicemålene, som angivet i tabel 2 nedenfor. Dvs. 13 minutter for A-kørsler, 25 miuntter for B-kørsler, og 90 minutter for C- og D-kørsler. Den samlede helårlige merudgift for dette scenarie er 48,8 mio. kr. Scenarie 2 dimensionering af beredskaber med en mindre reduktion af respons- og servicemål Scenarie 2 tager udgangspunkt i det fastlagte antal beredskaber i 2009, og opnormerer dette på baggrund af den kendte aktivitetsstigning fra 2011 til På denne baggrund er det administrationens vurdering, at der skal dimensioneres med 8 ekstra deldøgns ambulanceberedskaber i forhold til det udbudte basisniveau. Der skal ikke tilkøbes sygetransportenheder. Med dette antal beredskaber, er det administrationens vurdering, at det vil føre til en mindre reduktion af respons- og servicemål som angivet i tabel 2 nedenfor. Det vil sige 13 minutter for A-kørsler, 27 minutter for B-kørsler, 2 timer og 15 minutter for C- og D- kørsler. Dermed bliver responstidsmålet for B-kørsler forlænget med 2 minutter og for C og D kørsler med 45 minutter. Den samlede helårlige merudgift for dette scenarie er 32,3 mio. kr. Scenarie 3 dimensionering af beredskaber med en større reduktion af respons- og servicemål Scenarie 3 tager udgangspunkt i det fastlagte antal beredskaber i 2009, og opnormerer dette for at imødegå halvdelen af den kendte aktivitetsstigning fra 2011 til På denne baggrund er det administrationens vurdering, at der skal dimensioneres med 4 ekstra deldøgns ambulanceberedskaber i forhold til det udbudte basisniveau. Der skal ikke tilkøbes sygetransportenheder. Side 14 af 34

15 Med dette antal beredskaber, er det administrationens vurdering, at det vil føre til en reduktion af respons- og servicemål som angivet i tabel 2 nedenfor. Det vil sige 13 minutter for A-kørsler, 31 minutter for B-kørsler, 3 timer og 15 minutter for C-kørsler og 2 timer og 15 minutter for D- kørsler. Dermed bliver responstidsmålet for B-kørsler forlænget med 6 minutter, for C-kørsler med 1 time og 45 miuntter og for D kørsler med 50 minutter. Den samlede helårlige merudgift for dette scenarie er 15,7 mio. kr. Scenarie 4 dimensionering af beredskaber med en væsentlig reduktion af respons- og servicemål, svarende til uændret økonomisk ramme Udbuddet af ambulanceberedskabet blev jf. regionsrådet beslutning af 22. oktober 2013 gennemført med udgangspunkt i det eksisterende antal ambulanceberedskaber, og udbuddet af liggende sygetransport med udgangspunkt i fastholdelse af det eksisterende servicemål. Derved var der i ambulanceudbuddet ikke indlagt ekstra beredskaber til at sikre overholdelse af mål, hvorimod der i den liggende sygetransport var indlagt ekstra driftstid (ca. 18 %) fra 2016 til at sikre overholdelse af mål. Med dette antal beredskaber, er det administrationens vurdering, at det ikke vil være muligt at overholde de nuværende respons- og servicemål. Der vil konsekvens af dette, vil der skulle foretages en markant tilpasning af respons- og servicemål som angivet i tabel 2 nedenfor. Det vil sige 13 minutter for A- kørsler, 37 minutter for B-kørsler, 4 timer for C-kørsler og 2 timer og 20 minutter for D-kørsler. Som det fremgår af respons- og servicemålene, er den primære forskel til den faktiske servicetid i 2014, at der er en forventet forbedring på 40 minutter i servicemålet for kategori D kørsler (liggende sygetransporter). Det skyldes, at der som nævnt ovenfor er ca. 18 % ekstra driftstid i de nye kontrakter for de liggende sygetransporter. Dette scenario kan afholdes inden for det tekniske budgetgrundlag for 2016, hvor der er taget højde for konsekvenser af såvel regionsrådets godkendelse af kontrakter på ambulanceområdet i december 2014 og kontrakter på sygetransportområdet i april Tabel 2. Respons- og servicemål og dimensionering ved scenarie 1,2,3 og 4. Placeringen af de tilkøbte beredskaber sker ud fra en samlet vurdering af anvendelsesgrad på eksisterende beredskaber, faktiske responstider i de enkelte områder samt logistiske hensyn (fx det område en given placering giver mulighed for at dække). Placering fremgår af tabel 3 nedenfor. Tabel 3. Placering af tilkøbte beredskaber ved scenarie 1, 2, 3 og 4. *) Det er ikke muligt at tilkøbe deldøgnsberedskaber i delaftale A5 Fremtidige tilpasninger af antal beredskaber og enheder Side 15 af 34

16 Det skal bemærkes, at analysen er baseret på det i dag kendte datagrundlag til og med 2014, dvs. aktivitetsstigning i 2015 er ikke medregnet. Det samme gælder befolkningsniveau mv. Det må ligeldes forventes, som i nuværende kontraktperiode, at der også fremover bliver behov for mindre udvidelser i antal beredskaber, såfremt servicemål skal overholdes. Antal beredskaber kan i hele kontraktens løbetid justeres i både op og nedadgående retning. Endvidere er der i den nye kontraktperiode anvendelse af en ny type deldøgnsberedskaber, hvor der er forventning om en effektiviseringsgevinst, men den endelige effekt kan ikke vurderes på forhånd. Endelig ønsker administrationen, at sætte fokus på øvrige mulige effektiviseringsmuligheder i 2016 såsom den tid beredskaberne anvender på hospitaler efter aflevering af en patient. I lyset heraf, anbefaler administrationen, at der gøres status for regionsrådet i marts 2017, efter en etårig periode med de nye kontrakter, med henblik på revurdering af behov for beredskaber. Videre proces Sagen forelægges For Sundhedsudvalget den 28. april 2015, og herefter forretningsudvalget den 12. maj og regionsrådet den 19. maj Sundhedsudvalget bør medtage sagen som led i udvalgets drøftelser vedr. serviceniveauer i relation til budgetprocessen. Såfremt sundhedsudvalget som led i budgetprocessen har ønsker til justeringer i det serviceniveau, som de netop indgåede kontrakter muliggør, skal opmærksomheden henledes på følgende tidsbindinger: Hvis der ønskes reduktioner i antal af beredskaber bør et sådan forslag besluttets inden juli måned 2015 for at kunne få effekt fra 1. februar I forhold til eventuelle ønsker om udvidelser af beredskaber vil en belutning i forbindelse med budgetgodkendelsen i september tidligst kunne få effekt fra 1. april Det skal endvidere bemærkes, at der ved forslag om et løft af serviceniveauet på ambulanceområdet, skal tilvejebringes finansiering ved enten at justere på serviceniveauer andre steder eller ved et forøget effektiviseringskrav til hospitalerne. ØKONOMISKE KONSEKVENSER De forskellige sceanrier har forskellige udgiftsmæssige konsekvenser i forhold til det tekniske budgetgrundlag Scenarie 1 med tilkøb af 12 deldøgnsberedskaber medfører en merudgift på 44,8 mio. kr. i 2016 stigende til 48,8 mio.kr. årligt herefter. Scenarie 2 med tilkøb af 8 deldøgnsberedskaber medfører en merudgift på 29,6 mio. kr. i 2016 stigende til 32,3 mio.kr. årligt herefter. Scenarie 3 med tilkøb af 4 deldøgnsberedskaber medfører en merudgift på 14,4 mio. kr. i 2016 stigende til 15,7 mio.kr. årligt herefter. Scenarie 4 svarer til antal af beredskaber i de udbudte kontrakter og kan holdes inden for budget 2016, dvs. svarende til det tekniske budgetgrundlag for Den Præshospitale Virksomhed 2016, hvor der er taget højde for at regionen har opnået en nettobesparelse ved ambulance- og sygetransportkontrakterne. I ovenstående scenarie 1, 2 og 3 er der inkluderet løn til udvidelse af medarbejderressourcer til disponering af de ekstra beredskaber. Den helårlige udgift heril udgør kr. i scenarie 1, kr. i scenarie 2 og kr. i scenarie3. Der er alene medtaget lønudgifter svarende til udvidelsen af beredskaberne - men ikke justeret for den aktivitetsvækst, der har været i perioden 2011 til 2014, og som er varetaget med et uændret personaleforbrug. Side 16 af 34

17 KOMMUNIKATION Ingen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Beslutning om serviceniveau for og dimensionering af ambulanceberedskab og liggende sygetransportenheder vil ske under de videre drøftelser af budget DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling eller Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER Tomt indhold BILAGSFORTEGNELSE 1. Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet til SUND Side 17 af 34

18 5. LUKKET PUNKT - OPFØLGNING FRA SIDSTE MØDE Side 18 af 34

19 Side 19 af 34

20 6. ORIENTERINGSSAG: DE TVÆRREGIONALE KVALITETSINDSATSER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Danske Regioner besluttede i 2011 at sætte nationalt fokus og mål for tre sundhedsfaglige indsatsområder med det formål at reducere patientskader i perioden 2012 til Sundhedsudvalget blev på mødet den 22. april 2014 præsenteret for status på indsatserne for Nu foreligger de endelig resultater af den 3-årige indsats. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Danske Regioner besluttede med udgangen af 2011 at iværksætte national implementering af 3 udvalgte sundhedsfaglige indsatser. Disse indsatser er desuden delelementer i konceptet Patientsikkert sygehus. Det drejer sig om følgende indsatser: 1. Sikker kirurgi brug af kirurgisk tjekliste før, under og efter kirurgiske indgreb 2. Reducere forekomsten af tryksår hos patienter under indlæggelse 3. Tidlig indsats mod livstruende blodforgiftning (svær sepsis eller septisk shock) hos patienter indlagt på intensive afdelinger. Alle tre indsatser løb frem til udgangen af Som følge deraf har regionen rapporteret til Danske Regioner to gange årligt med status for opfyldelse af årets mål. Regionerne har brugt forskellige metoder til at dokumentere målopnåelsen (fx stikprøver eller prævalensundersøgelser). Derfor kan baseline data og resultater (effekt og gevinst) af forbedringsindsatsen ikke sammenlignes mellem regionerne. Sikker kirurgi Indsatsen Sikker kirurgi skal understøtte: at patienter forberedes korrekt til operation og bedøvelse, at operationsteamet kontrollerer, at alt nødvendigt udstyr er til stede og sammen bekræfter patientidentifikation, indikation og lokalisation for indgrebet, vurderer risici for komplikationer samt fastlægger elementer i behandlingsplanen umiddelbart efter bedøvelse og indgreb At operatøren forinden patienten forlader afdelingen markerer operationsstedet i samarbejde med patienten. Mål og resultater for Alle relevante afdelinger anvender Kirurgisk Tjekliste. Resultat for Region Hovedstaden: Samtlige regionens 51 kirurgiske afdelinger anvender tjeklisten. 2. Samtlige elementer i Kirurgisk Tjekliste er udført ved 100 % af de opererede (relevante) patienter. Målopfyldelsen vurderes altså ved at se på, om samtlige elementer af tjeklisten anvendes overfor relevante kirurgiske patienter. Resultat for Region Hovedstaden: samtlige elementer anvendes for 78% af de relevante opererede patienter. Der er inkluderet i alt patienter. I forhold til 2013 er datagrundlaget blevet væsentlig større (der indgår således flere Side 20 af 34

21 patienter). Hospitalerne udvikler til stadighed på Tjeklisten, hvilket medfører ny opsætning af tjeklisten i det elektronske system ORBIT. Det betyder for det første at data ikke kan sammenlignes fra år til år. Og for det andet at nogle afdelinger anvender tjeklister der kan være væsentligt mere omfattende end de basiskrav der er opnået enighed om i regionen. Udfald på en enkel parameter påvirker derfor den enkelte afdelings målopfyldelse. Endelig skal det nævnes at der har været tekniske problemer med at modtage data/databehandling. Det er regionens vurdering at implementering af Tjeklisten er væsentlig forbedret. Implementeringen følges fortsat tæt på hospitalerne. Den fortsatte monitorering viser at der er en positiv udvikling i målopfyldelsen (data fra primo 2015). Tryksår under indlæggelse Talrige internationale og nationale undersøgelser har vist, at mellem 15-40% af alle indlagte patienter udvikler trykmærker eller tryksår under indlæggelsen. Tryksår opstår dels ved længere tids sengeleje/immobilisation kombineret med kredsløbsproblemer, fugt, under- eller overvægt og vedvarende tryk på udsatte steder på huden. Tryksår kan udvikle sig til dybe og alvorlige sår, der rækker ned til muskler og knogler. De alvorlige tryksår øger risikoen for infektioner og er forbundet med længere indlæggelsestid, smerter og andet ubehag for patienter. En række studier har vist, at man ved målrettet rettidig vurdering og en ændret pleje af patienten kan forebygge en stor del af de tryksår, som opstår under indlæggelse. De regionale indsatser for at forebygge tryksår har blandt andet omfattet: etablering af et regionalt tryksårudvalg alle hospitaler har mindst en tryksårsekspert og indsatsen har højnet den lokale opmærksomhed hos det kliniske personale forebyggelse og sårregistrering samt fælles elektronisk journalark, redskaber til monitorering af forekomst og udvikling af en fælles vejledning for risikovurdering, Mål og resultater for 2014: Mål: Eliminering af tryksår udviklet under indlæggelsen. Der gennemførtes i slutningen af 2014 for tredje gang en regional prævalensundersøgelse af forekomsten af tryksår under indlæggelsen. Udviklingen i perioden 2012 til 2014 ses i tabellen nedenfor. Resultat for Region Hovedstaden: Efter tre års indsats er andelen af patienter der udvikler tryksår under indlæggelsen faldet med 41,5% regionalt. Det tal dækker over store lokale variationer. Langt den største fremgang er opnået fra 2012 til Side 21 af 34

22 Tryksår inddeles i 4 kategorier: Kategori 1: Erythem/rødme der ikke bleger af ved fingertryk kan forsvinde på et døgn Kategori 2: delvise tab af hudlag eller vabel Kategori 3: Fuldhudstab Kategori 4: Tab af alle vævslag. Langt hovedparten (over 90%) ligger i kategori 1 og 2, som er de mildeste. Undersøgelsen viste også at 192 (38%) af de 510 patienter der på prævalenstidspunktet blev fundet med tryksår (ud af de 2552 undersøgte) blev indlagt med tryksår. Der er fortsat fokus på tryksår. Hospitalerne modtager månedlige rapporter omkring forekomsten af tryksår og alle hospitalerne har egne tryksårsudvalg eller -netværk. Indsats mod blodforgiftning (sepsis) på Intensiv afdelinger Indsatsen er målrettet en gruppe af kritiske syge patienter med en høj forekomst af svigt af flere organsystemer og meget høj dødelighed. Disse patienter overflyttes til behandling i intensiv afdeling. Indsatsen har bestået af flere sundhedsfaglige interventioner. Fokus er på rettidighed og en fastlagt rækkefølge af undersøgelser/interventioner, kaldet 6-timers pakken. Herudover arbejdes der i regionen med en bredere anlagt indsats for tidlig opsporing og behandling af patienter, der er i risiko for at få blodforgiftning som følge af infektioner. Mål og resultater for 2014: Mål: Alle intensiv afdelinger har fuldt implementeret 6-timers pakken. Målopfyldelsen vurderes ved at se på, hvor mange patienter der modtager samtlige af tre elementer i 6-timers pakken. Resultat for Region Hovedstaden: 61% af patienterne har fået opfyldt alle 3 elementer. Der er inkluderet i alt 574 patienter. Udfordringen med de fastsatte indikatorer for denne indsats er, at de er afhængige af meget tidstro registreringer. En af indikatorerne er således afhængig af tidspunktet for første blodprøvetagning. I praksis sker blodprøvetagningen af patienter, hvor der er mistanke om blodforgiftnig i den afdeling patienten oprindeligt var indlagt på, altså før patienten overflyttes til intensiv afdeling. En gennemgang af journaler viser, at tidspunktet for prøvetagningen ofte ikke er præcist angivet i journalen. Det skyldes, at klinikerne er optaget af diagnostik og behandling af den kritisk syge patient, hvorfor det præcise tidspunkt for udtagelse af blodprøven efterregistreres. Der er altså registreringsmæssige barrierer for at opnå valide data for dette mål. Det er administrationens vurdering, at det ikke vil lykkes at skabe valide data før Sundhedsplatformen er indført. De leverede data kan aktuelt ikke betragtes som et validt billede af den aktuelle praksis og den reelle målopfyldelse. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstilling indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - DIREKTØRPÅTEGNING Christian Worm/Annemarie Hellebek JOURNALNUMMER Side 22 af 34

23 Side 23 af 34

24 7. DRØFTELSE: BUDGETSAG - FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER OG BEDRE RESSOURCEUDNYTTELSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede den 3. marts 2015 at igangsætte arbejdet med at forberede budget og i samme proces at genåbne budgettet for 2015 med henblik på at bringe budgettet i balance. Forretningsudvalget fremlagde processen i tre spor: Forslag til ændring af serviceniveau og omstilling (Spor 1) Eventuelle forslag til nye initiativer (spor 2) Forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse (spor 3). Denne sag vedrører spor 3, som omhandler hospitaler, centre og virksomheders forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender: at forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse (bilag 1) præsenteres og udvalget har første drøftelse heraf. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Forretningsudvalget besluttede den 3. marts at igangsætte arbejdet med at forberede budget og i samme proces at bringe balance i budgettet for 2015 som følge af fejlskøn ved økonomiforhandlingerne med staten i juni 2014 om udviklingen i udgifterne til sygesikringsmedicin samt den ekstraomkostning, der følger af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses fejlberegning af takster. Der er på den baggrund udmeldt effektiviseringskrav til hospitaler, centre og virksomheder for 75 mio. kr. i 2015, stigende til 225 mio. kr. i Effektiviseringskravet til hospitaler og virksomheder er udmeldt efter den sædvanligt gældende økonomiske fordelingsnøgle. Dette krav ligger ud over de allerede vedtagne strukturelle effektiviseringer på baggrund af den igangsatte fusionsproces mellem Rigshospitalet og Glostrup Hospital samt Herlev og Gentofte Hospitaler, og analysen af samordning og konkurrenceudsættelse af ikke-kliniske funktioner, som blev vedtaget i forbindelse med budgetaftalen for Der er derudover også allerede besluttet en reduktion af regionens udgifter med 115 mio. kr., gældende alene for 2015 med henblik på at bringe balance ved konkrete initiativer vedtaget på regionsrådsmødet den 14. april Ved effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse forstås en bedre arbejdstilrettelæggelse, hvor man ved en mindre ressourceindsats kan varetage de samme opgaver. Det kan eksempelvis være omlægning af administrative funktioner, optimering af arbejdsgange, omlægning til kortere liggetid ved accelerede forløb. Udgangspunktet er, at patienterne - i det store og hele - ikke vil opleve, at der er ændringer i niveauet af de leverede ydelser. Dette ændrer ikke ved, at personalet vil opleve konsekvenser af effektiviseringerne. Heroverfor står ændringer i serviceniveau, der behandles selvstændigt på mødet - uafhængigt af denne sag. Ved ændringer af serviceniveau forstås en direkte politisk stillingtagen til og prioritering af den service, der tilbydes patienter og pårørende eller stilles til rådighed for regionens ansatte. Det kan f.eks. være ændrede åbningstider, reduceret serviceambition, bortprioritering af kommunale opgaver, der pt. løftes af regionen, kontrolforløb, videre- og efteruddannelse eller it-redskaber. Borgere og medarbejdere vil direkte opleve, at der er ydelser/service, der prioriteres bort eller gives på et andet niveau. Side 24 af 34

25 Forslagene til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse er forskellige fra hospital til hospital. Dette skal ses i lyset af, at det såkaldte bevillingsniveau i budgettet er højt, det vil sige den samlede bevilling regionen giver til det enkelte hospital, er den samlede bevilling, og at det er op til den lokale ledelse, at administrere budgettet. Dette blev på budgetseminaret også præsenteret under overskriften: "Central styring, decentral ledelse". De enkelte hospitaler og virksomheders forslag er et hele, og tager udgangspunkt i den aktuelle situation og de enkelte hospitaler og virksomheders vurdering af, hvor effektiviseringspotentialet hos dem er størst. De bygger også på de beslutninger, der er truffet i de foregående år, hvor hospitaler og virksomheder, udover de bidrag til de fælles effektiviseringer og besparelser, også har haft egne interne udfordringer og omprioriteringer. Udvalgene bliver med denne sag, og på udvalgsmødet, præsenteret for effektiviseringskataloget, med henblik på at drøfte forslagene, således at udvalgene kan afgive en udtalelse efter udvalgsmødet i maj og fremsende den til forretningsudvalget senest 3. juni Bilag 1 indeholder en oversigt over de fremsendte forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse, og i bilag 2 gennemgås hovedlinjerne i hospitalernes forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Bilag 3 er det samlede materiale fremsendt af hospitaler, virksomheder og centre. Det fremgår, at forslagene omfatter effektivisering af arbejdsgange på forskellige områder - fx i ambulatorier og i administrationen, effektivisering af patientforløb - fx kortere forløb eller omlægning til ambulant behandling, samt effektiviseringer i brugen af diagnostiske ydelser mv. For at kunne realiserere effektiviseringer med virkning for 2015 skal disse være besluttet på forretningsudvalgsmødet den 9. juni Der vil være mulighed for at stille opklarende spørgsmål i mellem de to udvalgsdrøftelser i april og maj. Spørgsmål skal være afleveret til administrationen senest den 19. maj kl for at kunne være sikre på at besvare dem, inden udvalgets drøftelse. Efterfølgende spørgsmål vil blive besvaret inden behandlingen i forretningsudvalget den 9. juni. Hvis udvalgene skulle vælge at anbefale forretningsudvalget, at enkelte forslag til effektiviseringer skal udgå, og dette efterkommes, vil der skulle findes et andet forslag til besparelse af samme størrelse. Dertil kommer, at der på nuværende tidspunkt ikke er afsat plads til nye initiativer. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt særskilt kommunikationsindsatser i forbindelse med udvalgets drøftelse. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Udvalget skal afgive udtalelse til forretningsudvalget senest den 3. juni. Dette sker på baggrund af udvalgets drøftelse på udvalgsmødet i maj DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Samlet oversigt over effektiviseringer 2. Forklarende notat om forslag til effektiviseringer 3. Samlet materiale fra hospitaler, centre og virksomheder Side 25 af 34