Analyse af AMU-uddannelsesbehov inden for beklædnings- og tekstilområdet - Projektrapport

Transkript

1 Analyse af AMU-uddannelsesbehov inden for beklædnings- og tekstilområdet - Projektrapport Udført af: Svend Jensen ERA Februar 2007

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Generelle udviklingstendenser i branchen Metode Den industrielle del af jobområdet Forskellige strategier for outsourcing AMU-målgruppens uddannelsesbehov Uddannelsesbehov inden for syning Den håndværksmæssige del af jobområdet Buntmager Skrædder Håndværksbaserede produktioner Anvendelse af moderne teknologi Modist AMU-målgr. uddannelsesbehov inden for håndværk Opsamling Anbefalinger vedrørende opbygning af FKB nr Jobområdebeskrivelsen Beskrivelsen af tilh. arbejdsmarkedsrelevante komp Afsluttende bemærkninger.. 19 Anvendt litteratur. 20 2

3 1 Indledning Formålet med analysearbejdet, der hermed afrapporteres, er at undersøge uddannelsesbehovene inden for beklædnings- og tekstil området med henblik på en revision af IAUs fælles kompetencebeskrivelse nr Beklædnings- og textilområdet. Analysearbejdet er finansieret af Undervisningsministeriet og gennemført af ERA Erhvervspædagogisk Rådgivning og Analyse ved konsulent Svend Jensen i samarbejde med uddannelseskonsulent Christina Stougaard Hansen, Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser. De virksomheder, der har medvirket i projektet, er udpeget af Det Faglige Udvalg for Beklædning. Det drejer sig om følgende virksomheder: DTTA The Design And Tecnical Tailoring Academy, København Jesper Høvring Dressmaker, Frederiksberg Munthe plus Simonsen, København IC Companys, København Godske Simonsen, Valby Atelier 2000, Sønderborg B&C textiler, Sønderborg Carl Thøgersen, Hurup Kello, Herning Spectre, Ikast De deltagende virksomheder må også efter analysearbejdets gennemførelse anses for at være et godt valg som har bidraget med både industrielle og håndværksmæssige synsvinkler på uddannelsesbehovene. Der er imidlertid tale om et meget bredt og meget differentieret jobområde der både spænder over en vifte af moderne globaliserede industrivirksomheder og flere traditionelle håndværk. Under disse forhold er det ikke muligt at specificere alle uddannelsesbehov på en måde, der umiddelbart lader sig oversætte til uddannelsesmål. Fokus har derfor ligget på at foretage en kortlægning af uddannelsesbehovene, som kan etablere et analysemæssigt grundlag for revisionen af FKB nr Beklædnings- og textilområdet. 1.1 Generelle udviklingstendenser i branchen De aktuelle og fremtidige uddannelsesbehov inden for området er udtryk for en voldsom udvikling i branchen gennem de seneste 10 år. I tekstilindustrien er der beskæftiget omkring personer, heraf ca kvinder. Inden for beklædningsindustrien er der job til ca personer, heraf ca kvinder. Omkring 500 er selvstændige. Læder- og skoindustrien er ganske lille og beskæftiger omkring 200 personer. 3

4 Tekstil- og beklædning er et af de industriområder, der mest direkte er kastet ind i globaliseringen. Samtidig med, at jobbene forsvinder skal branchen finde nye produkter og nye markeder. Danske tekstil- og modevirksomheder havde i 2005 en fremgang på 7,8 procent i omsætning. Mest fremgang har modebranchen, hvis omsætning voksede 11,7 procent, først og fremmest uden for landets grænser. Siden 1997 er branchen reduceret med op imod 40 procent målt på antallet af job. Læder og fodtøj har som branche oplevet at blive halveret på et år. De besøgte tekstil- og beklædningsvirksomheder, der fremstiller mange enheder dvs har for længe siden lagt produktionen ud til lande, hvor arbejdslønnen er meget lavere end i Danmark. I stedet er virksomhederne i Danmark overgået til at udvikle og sælge produkter. Design af produkterne, planlægning af produktion og salg og eksportstyring ligger typisk stadig i Danmark, men selve produktionen foregår i Østen og i mindre grad i europæiske lande som Polen og de baltiske lande. Tekstilbranchens fremtid er præget af udvikling af nye produkttyper, en række specialprodukter, hvis fremstilling kræver avanceret teknologi - de såkaldte tekniske tekstiler. Produkterne bruges til så mange forskellige formål som møbler, madrasser, konstruktionsarbejder i byggeriet og i biler. Det er undertiden svær at afgøre om disse virksomheder falder ind under tekstil som jobområde. 2 Metode Der er tale om en kvalitativ analyse, hvor målgruppen svarer til den målgruppe, der er afgrænset af FKB nr Beklædnings- og textilområdet, citat: Medarbejdere ansat i det industrielle jobområde er for størstedelens vedkommende ufaglærte kvinder og mænd og i nogen udstrækning faglærte med en for branchen ikke relevant erhvervsuddannelse. Hertil kommer i stigende ansættelse af medarbejdere med en uddannelsesmæssig baggrund som industri- eller procesoperatører, der udover at overvåge/betjene produktionsudstyret såvel manuelt som fra kontrolrum, også varetager andre manuelle opgaver i produktionen. Ufaglærte medarbejdere, ansat inden for den industrielle del af jobområdet, benævnes operatører. Operatører defineres i denne sammenhæng som medarbejdere i produktionen, som dels kan have overvågningsopgaver ved automatiseret produktion - og som dels varetager andre manuelle opgaver i produktionen. Operatører inden for denne del af jobområdet rekrutteres primært på baggrund af en vurdering af deres personlige kvalifikationer; herunder vurde- 4

5 ring af evner til at påtage sig ansvar for drift, dokumentation og fejlfinding i forbindelse med produktionen. Medarbejderne i den håndværksmæssige del af jobområdet har typisk en faglig baggrund inden for beklædningsområdet, ofte suppleret med en designeruddannelse. Arbejdet udføres på et individuelt præget grundlag med stor opmærksomhed omkring betydningen af god kundeservice. Arbejdet skal honorere stigende individuelle krav i forhold til anvendelse af materialer til og ved design af produkter, med hurtige reaktioner på ændringer i et meget modepræget marked. Virksomhedsinterviewene er gennemført som kvalitative interviews, der alle er optaget på en digital recorder. Under virksomhedsbesøgene er der interviewet en leder med viden om arbejdsopgavernes indhold samt medarbejdere, der tilhører målgruppen. Inden virksomhedsbesøgene er der gennemført en foranalyse bl.a. med henblik på udvikling af spørgerammen. Foranalysen har blandt andet handlet om indhentning af viden om beklædnings- og tekstilområdet Analysearbejdet bygger på en analysestrategisk tilgang, hvor uddannelsesbehovene, der skal undersøges og analyseres, ses som komplekse behov, som opstår i virksomhederne med henvisning til mange forskellige udviklingstræk både i og uden for virksomhederne. Dette har givet anledning til udvikling af flere modeller. Foranalysen har vist, at det fortsat er relevant at beholde den skelnen mellem den industrielle del af jobområdet og den håndværksmæssige del af jobområdet, som fremgår af FKB nr Beklædnings- og textilområdet. Dette gælder også selvom det uddannelsesmæssige grundlag skal findes i håndværket. 3 Den industrielle del af jobområdet Aktivitetsmodellen på side 9 blev udviklet til anvendelse i workshoppen og sigter som udgangspunkt på industrielle produktioner. Målgruppen som i FKBen benævnes operatører repræsenterer en jobkategori, som de fleste virksomheder inden for branchen for længe siden har outsourcet til lavlønslande som Ukraine, Cambodia, Vietnam osv. En meget stor dansk beklædningsvirksomhed udtrykker det på denne måde: Citat: Vi ejer ingen symaskiner i Danmark Uddannelsesbehovene i Danmark knytter sig til det produktionsforberedende område, og her er beklædningshåndværkerne også en del af medarbejder- 5

6 staben dog under vidt forskellige stillingsbetegnelser. En faglært kan fungere som konstruktør, tekniker, indkøber, kvalitetstekniker osv. De produktionsforberedende aktiviteter er i stigende grad udsat for outsourcing men ikke konsekvent. Virksomhedsinterviewene viser, at der er forskellige strategier i spil. 3.1 Forskellige strategier for outsourcing Også det produktionsforberedende, dvs. produktudvikling og modelsyning, foregår i stigende grad i lavtlønslande. Flere af interviewpersonerne nævner, at vi i Danmark ofte undervurderer disse landes kompetencer inden for det produktionsforberedende arbejde. Citat: Vi har ingen produktion her i landet kun udvikling. Vi har 75% i Østen Indien, Kina m.m. Vi har ikke selv fabrikkerne. Vi laver konstruktionerne, og de syer prøver og sender tilbage. Fagfolkene bruger vi til kvalitetskontrol, når vi får prøver hjem lige før produktionen sættes i gang. Det bruger vi konstruktørerne til de bruger deres kunnen til at rådgive fabrikkerne. Opsyning af prøver foregår her i udlandet. Dette er ikke altid tilfældet, men flere af de interviewede nævner, at syningen i det produktionsforberedende område i stigende grad vil rykke ud af landet. Citat: Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, når mine dygtige syersker går på pension. Jeg har 5 år til at finde ud af det. Jeg tror ikke, at I som uddannelsessystem vil få tilbuddet med hensyn til at levere syersker i fremtiden. Vi er allerede ved at eksperimentere med at outsource noget konstruktion. Alle er ved at være klar over problemet med systuerne, som jo er forbundet til konstruktionen. I Letland får vi allerede konstrueret en modeller, så syer de også selv førstegangsprøverne op og sender dem hjem til godkendelse. Om 2 år har jeg behov for 2,5 syersker i stedet for 5. Om 10 år tror jeg ikke, at du kan få syersker overhovedet ingen vil være det. Og så koster det altså en fjerdedel at få konstrueret en model og syet førstegangsprøver i Letland. Det er en udmærket kvalitet. De har altid kunne lave tøj. De er knalddygtige, dem vi arbejder sammen med. Der er dog forskellige vurderinger af udviklingen. Citat: Vi uddanner beklædningshåndværkere, fordi jeg tror, at vi får brug for syerskerne stadigvæk. Der er blevet outsourcet for meget til fjernøsten. Hvis du vil producere i østeuropa, så skal der være nogle syersker herhjemme. Når man laver kvalitet på vores niveau, så skal man. Det er vigtigt at man ikke eksporterer al sin viden ud af landet. Hvis vi skal lave kvalitetsprodukter også om 10 år, så kan det ikke nytte, at vi eksporterer al vor vi- 6

7 den. Det passer ikke helt i tråd med vore økonomiske rådgivere, men de ser mere kortsigtet på det efter min opfattelse. Strategierne for outsourcing handler ikke om enten eller. Der er oftest tale om meget differentierede flerstrengede strategier, der fleksibelt tages i anvendelse afhængig af de aktuelle forhold på markedet. Citat: Vi har kun outsourcet det til fjernøsten, som har været med til at gøre vores kollektion stærkere også prismæssigt. Vi er stærke på de tungere kollektioner som bukser blæsere, frakker og den slags og noget, der skal vaskes. Det vi får lavet i fjernøsten er strik, lettere konfektion, skind, nogle jeanstyper og overtøj i tekniske materialer. Det er det vi tilkøber og gør dermed vores kollektion stærkere - både bredere udvalgsmæssigt, men også prismæssigt. Under et af interviewene kom talen ind på snittet mellem aktiviteter i Danmark og i lavtlønslandende. Citat: Jeg synes, at det er en god måde at sige det på, det med at man hele tiden skal overveje, hvor man skal lægge snittet med hensyn til outsourcing. Vores branche har overlevet på, at den har været meget dynamisk. I dag er vi en af de førende nationer i Europa med hensyn til tøj. Ud fra en vurdering af virksomhedernes udsagn må det vurderes, at flere strategier vil leve side om side i de kommende år. Nogle virksomheder vil i meget høj grad outsource de produktionsforberedende aktiviteter, og andre vil forsøge at beholde dem i Danmark. 3.2 AMU-målgruppens uddannelsesbehov AMU-målgruppens uddannelsesbehov er både nu og i fremtiden forbundet til udviklingen inden for det produktionsforberedende område, hvor der også er medarbejdere med videregående uddannelser. Der findes tilsyneladende ikke en entydig arbejdsdeling mellem faglærte og f.eks. medarbejder med en kortere videregående uddannelse. Jobfunktionerne overlapper hinanden i betydelig grad, hvilket udfordrer de traditionelle opfattelser af, hvad faglærte beskæftiger sig med. Citat: Vi har lidt svært ved at få de konstruktører, vi har behov for. Vi har lige taget én med en skrædderbaggrund, og det fungerer fint. Den håndværksmæssige baggrund fungerer fint, og så lærer vi dem at konstruere. De har et stort forspring, fordi de har den praktiske erfaring. De hedder vist teknikere, tror jeg nok. Også personer uden uddannelse arbejder i det produktionsforberedende område 7

8 Citat: Nogle indkøbere har ingen uddannelse. Vi har fire indkøbere lige nu. De skal have meget forstand på tøjkvaliteter. De kan også have en merkantil baggrund. Man starter typisk som indkøbsassistent. Her kunne vi godt bruge nogle faglige kurser i f.eks. materialelære Uddannelsesbehov inden for syning I nogle virksomheder er modelsyere et vigtigt bindeled mellem modelafdelingen og den produktion, der foregår i udlandet. De har et tæt samarbejde med designerne, når prøvemodellerne til nye kollektioner skal sys. Som modelsyer syr man ud fra designerens skitser. Man laver mønstre og tilskærer stoffet, enten manuelt eller ved brug af edb. Den enkelte kollektion bliver syet efter en arbejdsskitse, et såkaldt layout, der viser de forskellige syoperationer og den rækkefølge, de skal udføres i. Det er modelsyeren, der laver layoutet og kan betjene de avancerede symaskiner. Arbejdet som modelsyer kræver håndværksmæssige evner og sans for form og farver. Udviklingen i uddannelsesbehovene vil være påvirket af, om man kan få bl.a. faglærte til at løse arbejdsopgaver inden for det produktionsforberedende område herunder også dygtige modelsyere. Dette vurderes af virksomhederne som særdeles vanskeligt, fordi næsten ingen ønsker at være syersker. På denne måde vil uddannelsesbehovene gøre det svært at udvikle og vedligeholde AMU-uddannelsesaktiviteter inden for syning herunder modelsyning i de kommende år. Inden for tekstilområdet har en virksomhed der efter egne vurderinger i dag har Danmarks største systue (ca. 40 syersker) tilkendegivet, at syningen outsources i de kommende år. Samtidig er vurderingen, at der ikke findes væsentlige AMU-uddannelsesbehov inden for området, der vedrører syning. Maskinerne er så specielle, at ingen skole ville kunne gennemføre en jobnær uddannelsesaktivitet, der er relevant for disse virksomheder. Derfor gennemføres uddannelse på maskinerne som en intern virksomhedsoplæring typisk som sidemandsoplæring. På baggrund af workshoppen og virksomhedsinterviewene er vurderingen, at der inden for syning kun i et meget begrænset omfang findes AMUuddannelsesbehov i den industrielle del af jobområdet. 8

9 Aktivitetsmodel for beklædnings- og tekstilområdet - overblik Produktionsforberedende aktiviteter Produktionsaktiviteter Produktionsopfølgende aktiviteter Industrielle fremstillingsaktiviteter Design/ formgivning Produktudvikling Modelkonstruktion Kalkulation Håndværksbaseret fremstilling Håndværk Reklamations behandling Fejlretning, reparation Tilretning Kundebetjening Styrings- og planlægningsaktiviteter Produktivitetsstyring Produktionsplanlægning Kvalitetsstyring Miljøstyring Logistik 9

10 4 Den håndværksmæssige del af jobområdet Uddannelsesbehovene i denne del af jobområdet knytter sig til håndværket som fremstillingsform. Målgruppen er her personer der arbejder med håndværk eller arbejder i håndværksbaserede produktioner. En skelnen mellem industrielle produktioner og håndværksbaserede produktioner er ikke nemt at foretage entydigt. Ofte vil der være tale om gradsforskelle inden for beklædningsområdet. Industrielle virksomheder, der fremstiller flere hundrede tusinde enheder, kan også lægge vægt på håndværksmæssige kompetencer hos medarbejdere i det produktionsforberedende område. Dette vil i disse tilfælde ofte være inden for et forholdsvist smalt område under det pågældende håndværk. Under workshoppen var flere inde på, at vækstlaget i branchen er relateret til håndværket. Opstart af en række mindre virksomheder i de senere år er ofte sket på en håndværksmæssig baggrund. Man må derfor tilskrive håndværket en større betydning, end antallet af praktiserende håndværkere umiddelbart leder frem til. Også under virksomhedsbesøgene fremgik det, at en andel af uddannelsesbehovene inden for jobområdet knytter sig til håndværk. Samtidig var det et broget billede, der tegnede sig. Dette har givet anledning til udvikling af en model for, hvordan man kan anskue de forskellige kontekster, som håndværket udfolder sig i. Modellen bygger på en skelnen mellem forskellige virksomhedstyper, der ikke uden videre er industrivirksomheder. Modellen kan ses som en udviklingsmodel. Én af de besøgte virksomheder er startet som traditionel håndværk og har efterhånden udviklet sig til en håndværksbaseret lavteknologisk virksomhed. Inden længe tager den imidlertid moderne teknologi i anvendelse på nogle områder uden at give køb på de håndværksmæssige kvaliteter. Den kompetenceprofil, der ses under håndværksbaseret højteknologisk fremstilling, ligner også den profil, som flere store fremstillingsvirksomheder inden for beklædning efterspørger inden for det produktionsforberedende område. De to virksomhedstyper kan antageligt trække på de samme uddannelsesmål i et AMU-udbud. 10

11 Træk ved håndværksbaserede fremstillingsprocesser - beklædning og tekstil Traditionelt håndværk Håndværksbaseret lavteknologisk fremstilling Håndværksbaseret højteknologiske fremstilling Eks: Buntmager, modist og skrædder. Viden: Den faglige udfoldelse i arbejdet bygger i ganske høj grad på principiel tavs viden. Værktøj: I værktøjet er der primært "indbygget" motoriske færdigheder. Produkter: Fagligheden bygger på arbejde med konkrete fysiske produkter. Virksomheder: Små virksomheder med fremstilling i enkeltstyk. Eks: Forskellige håndværkere inden for området herunder modelsyerske Viden: Den faglige udfoldelse i arbejdet bygger delvis på principiel tavs viden og delvis på eksplicit faglig viden. Værktøj: I værktøjet er der primært "indbygget" forstærkede motoriske færdigheder. Produkter: Fagligheden bygger på arbejde med konkrete fysiske produkter. Virksomheder: Fleksible mindre produktioner med typisk under 50 medarbejdere. Fremstilling i små serier Eks: Faglærte med teoretisk viden og veludviklede håndværksmæssige færdigheder. Viden: Den faglige udfoldelse i arbejdetbygger hovedsageligt på struktureret eksplicit faglig viden. Værktøj: I værktøjet er der i stigende grad "indbygget" kognitive færdigheder f.eks CAD-CAM. Produkter: Fagligheden bygger i stigende grad på arbejde med repræsentationer af konkrete fysiske produkter dvs. tegninger,programmer, modeller o.l. Virksomheder: Fleksible mindre produktioner med typisk under 50 medarbejdere. Fremstilling i små serier 11

12 4.1 Buntmager Der findes et meget få buntmagervirksomheder i Danmark. På baggrund af samtaler med branchefolk og opslag på internettet anslås antallet til mindre end 25, hvoraf de fleste er enmandsvirksomheder. Samtidig er vurderingen, at håndværket vil blive ved med at kunne afsættes i Danmark i fremtiden på et lille, men eksklusivt marked. Dette vil ske side om side med en stor pelsindustri, der leverer produkter til det brede marked. Citat: Omsætningen i pelsindustrien er steget meget i de seneste år. Ræve og mink produceres i stigende grad i Kina. Håndværket som buntmager drejer sig om fremstillingen af frakker, jakker, huer og andet tilbehør i skind. Skindene skal vælges og købes på pelsauktioner. Inden man kan gå i gang med at sy, fx en pelsfrakke, må man finde de skind, der kan få pelsen til at danne en harmonisk helhed, da farverne i skindstykkerne skal passe sammen. Nogle pelse bliver fremstillet af ganske få store skind, andre af mange små. Skindene skal mærkes og sys sammen til større flader, som derefter bliver skåret til efter mønster. Som regel bruger man mønstre i standardstørrelser, men som buntmager, kan man også selv konstruere og tilpasse mønstre. Syning i pelsværk kræver særlige teknikker. En del af arbejdet er håndarbejde, men den største del udføres på maskine. Buntmagere påtager sig normalt også at udføre eventuelle ændringer og reparationer Arbejdet som buntmager kræver sans for formgivning og evne til at bedømme skindenes farvenuancer. Nogle virksomheder får fremstillet pelse i Kina på baggrund af egne prototyper. Citat: Ja, vi er en virksomhed, der væsentligst arbejder med det produktionsforberedende. Vi laver nogle prototyper og finder igennem dem ud af, hvordan det endelige produkt skal være. Så sender vi prøverne ud til Kina og får pelsene lavet der. Det er forskellige fabrikker, der laver pelse derude. Vi taler her om en håndværksbaseret produktion i fjernøsten, fordi vurderingen i disse virksomheder er, at buntmagernes håndværksmæssige baggrund er vigtig for denne type produktion. Det er håndværkerens viden og kvalitetskriterier, som former og sætter rammer for den industrielle produktion i Kina. Citat: Det er udelukkende buntmagere vi har ansat. Vi har jo ingen produktion af pelse som sådan mere. Vi laver selv vore kollektionsprøver her. Modelkonstruktion er en meget vigtig ting. Det er noget ikke ret mange kan, så det var nok noget man skulle bruge noget mere tid på i forbindelse med skoleopholdene. 12

13 Det er samtidig en erfaring, at det traditionelle håndværk ikke kan stå alene. Modelkonstruktion og indsigt i mere industrielle produktioner bliver et uddannelsesbehov for disse virksomheder. Især kvalitetskontrollen fremhæves. Citat: Kontrol af kvalitet var noget man skulle lære de faglærte bundtmagere noget mere om, sådan at de kan rejse ud og vurdere kvaliteten af det, der bliver lavet. Det sker på håndværkets betingelser. Man skal være lige så dygtig en faglært buntmager som tidligere eller endnu dygtigere. Man kan måske anse rutinen for at være mindre vigtig i dag, fordi hastigheden, hvormed man udfører opgaverne, er mindre vigtig for en dansk faglært buntmager, der skal kvalitetskontrollere varerne i Kina. Citatet understreger betydningen af det brede håndværksmæssige grundlag. Sprog nævnes også som noget meget afgørende. Man skal kunne drøfte faglige problemstillinger både på tysk og engelsk. Citat: Sproget internt i branchen er tysk, men ellers skal man kunne engelsk. Tysk er det største sprog i Europa. Tidligere var det almindeligt at tage til Tyskland. 4.2 Skrædder Skrædderhåndværket er det største uddannelsesområde med de fleste uddannelsesbehov inden for denne del af jobområdet. Alligevel er der tale om et begrænset volumen. Antallet af virksomheder anslås til ca. 50. Der er tale om rene håndværksvirksomheder og mindre håndværksbaserede produktionsvirksomheder, som fremstiller små serier. En skrædder beskæftiger sig med hele processen fra idé til færdigt produkt. Man hjælper kunden med at vælge model og stof. Der tages mål og udarbejdes et mønster, der kan klippes og sys efter. Skræddere syr i både tynde og tykke materialer. De bruger først og fremmest symaskiner, men syr også i hånden, hvis det er nødvendigt. Mange skræddere udfører målkonfektion. Målkonfektion består i, at kundens mål og det valgte stof bliver sendt til en konfektionsfabrik. Her bliver tøjet syet og sendt tilbage til skrædderen, der så prøver tøjet på kunden og foretager de nødvendige rettelser. Skræddere udfører ofte også reparationsarbejder. Arbejdet som skrædder kræver fingerfærdighed, farvesans og en god formopfattelse. Uddannelsesbehovene for de små håndværks-skræddervirksomheder knytter sig, ifølge arbejdet i workshoppen, til de håndværksmæssige discipliner samt til materialer og mode. På grund af jobområdets bredde og analysens omfang har det ikke været muligt at konkretisere uddannelsesbehovene 13

14 yderligere. Dette kan der rettes op på ved den måludviklingen i forbindelse med revisionen af FKB nr Håndværksbaserede produktioner I håndværksbaserede produktioner er der behov for skrædderhåndværket, men disse kompetencer udfoldes på andre betingelser end dem, der typisk gælder i den rene håndværksvirksomhed, hvor man fremstiller f.eks. kjoler i enkeltstyk. Citat: Vi har ikke brug for skræddere som sådan. De vil sy fine kjoler til enkeltpersoner, men vi har jo en produktion. Beklædningshåndværkerne skal være produktionsmindede samtidig med, at de også skal være dygtige til det håndværksmæssige. Alle kan ikke lave mønstre og klippe og alt det der. Nogle kan gøre det, men her er arbejdet sat meget i system, ellers kan vi slet ikke tjene penge på det. Det ryger til udlandet, hvis ikke vi kan konkurrere på prisen. Det afgørende er, at pigerne selv kan se, om der er noget, der ikke er i orden. At lave noget om tager lang tid, og så ryger fortjenesten. I håndværket betyder rutinen meget, men der er grænser for, hvor meget arbejdsprocesserne kan systematiseres på grund af enkeltstyksproduktionen. I håndværksbaserede produktioner sker der en opsplitning af de håndværksmæssige discipliner med henblik på at øge produktiviteten, uden at de håndværksmæssige kvaliteter sættes over styr. Citat: Garderhusarjakker er næsten umulig at rette på, så de skal bare være i orden, når de er lavet. Det er rigtig, at det er en håndværksbaseret produktion, vi laver. Der er mange håndværksmæssige discipliner i arbejdet, men samtidig er det også en produktion. De skal være rigtig gode til at sy. Så skal der holdes lidt der og trækkes lidt der, fordi det er uniformer vi syer. De skal hele tiden vide, hvad vi gør og hvorfor. Det er en særlig ekspertise. Opsplitningen af de håndværksmæssige discipliner skaber rum for ansættelse af ufaglærte i et vist omfang. Dette fordrer imidlertid en forudgående oplæring både på et kursus og i virksomheden. Citat: Vi har både faglærte og ufaglærte. Hos os tager vi nogen fra det kommunale syværksted. Jeg uddanner selv folk til de opgaver, vi har. Vi oplærer folk til at sy de krævende opgaver, vi har. Vi starter med det nemme, og efterhånden tager de fat på det svære. Jeg kan hurtigt fornemme, om det er én, der kan lære det. Så de ufaglærte dem oplærer vi selv. Umiddelbart er det svært for mig at forestille mig noget efteruddannelse, vi kan bruge her. Den egentlige produktionssyning er krævende og bygger på, at man kan sy i forvejen på et grundlæggende niveau. Dette kan ses som et uddannelsesbehov, der kan dækkes via AMU-kurser. 14

15 Anvendelse af moderne teknologi Håndværksbaserede produktioner bygger på håndværkets metoder og fleksibilitet samt opfyldelsen af særlige kundekrav. Samtidig er disse produktioner også konstant udsat for hård konkurrence. Produktivitet er vigtig, selvom dette begreb dækker over noget andet end i store fremstillingsvirksomheder. En reflekteret anvendelse af moderne teknologi er en udvej ud af flere dilemmaer. Citat: Vi har brug for noget CAD/CAM til vore skræddere. Det behov har vi faktisk lige nu. En række korte kurser og måske også noget om konstruktion. Figuranalyse og alt det vil også være godt. Det der med hvordan man håndterer skæve skuldre. Det er nok en overbygning på en faglært, men det behøver ikke at være så meget. Vi laver jo målkonfektion, men vi laver det på stoffet, fordi vi ikke har nogen, der kan det på anlægget endnu. De uddannelsesbehov, der efterspørges i virksomheder af denne type ud over håndværksdisciplinerne, handler om det produktionsforberedende f.eks. figuranalyse og konstruktion. Citat: Det produktionsforberedende hos os foregår i hånden. Vi kører lidt gammeldags det er et skrædderi, der er blevet større. Jeg går efter, at vi skal have ansat en konstruktør eller en skrædder, der kan løfte den opgave. Hvis du tager præstekjoler, så er der 10 damestørrelser og 10 herrestørrelser, og vi syer ca. 150 om året. Nogle skal have høje skuldre eller skæve skuldre, og nogle skal have mave i. Der er jo ikke tale om et stort volumen men vi skal alligevel være effektive. Arbejdsopgaver inden for det produktionsforberedende herunder konstruktion ligger også i beklædningshåndværkeruddannelsen. Der er altså tale om et område for faglærte og dermed også et område, der kan dækkes af AMU. En håndværksbaseret produktionsvirksomhed kan også blive stillet overfor krav om etablering af et formaliseret kvalitetssystem. Citat: Vi skal til at bruge et mere formaliseret kvalitetssystem, fordi vi syer for forsvaret. Det vil de kræve efterhånden. Det er et ISO-lignende system. Det er et dokumentationskrav. Samtidig fornægter man ikke kvalitetens egentlige grundlag nemlig det gode håndværk. Citat: Kvalitet ligger i håndværket hos os. Selvom vi syer mange jakker så er det ofte i serier på 15 ad gangen. Derfor kommer vi aldrig til at sætte en forkert knap i en hel leverance. 15

16 Opbygningen og gennemførelsen af håndværksbaserede produktioner er en navigationsopgave gennem moderne teknologianvendelse og moderne produktionsformer under iagttagelse af, at håndværket er grundlaget. 4.3 Modist Samtaler med branchefolk og opslag på internettet viser, at der kun findes et meget lille antal selvstændige modister i Danmark. Derudover er der nogle få ansatte på Det Kongelige Teater. Modister laver håndsyede hatte og huer. Det kan være i enkelte eksemplarer eller i mindre serier. De syr også hatte på bestilling og efter mål. Ud over at kunne sy skal man have sans for såvel mode som det, der passer til den enkelte kunde. Karakteristisk for modistens arbejde er, at der er tale om en sammenhængende arbejdsproces fra idéoplæg til færdigsyet hat. Man kan sy hatte og huer i mange forskellige materialer, der skal forarbejdes på hver sin måde. Pels, filt og strå skal først gøres fugtigt. Derefter strækker man det ned over en blok, der har form som et hoved, og trækker det i den rette form. Stofhatte klipper man til efter et mønster og syr i hånden eller på maskine. Til sidst kan man pynte med bånd, fjer, slør eller blomster. Særlige opgaver er fx brudehatte og teaterhatte, der kan stille store krav til opfindsomhed og faglig kunnen. Modistfaget kræver generelt fingerfærdighed og et godt håndelag. Modister kan også reparere og ændre på gamle hatte på bestilling. Det er svært at afgøre i hvor høj grad, der findes et AMU-uddannelsesbehov inden for denne del af jobområdet. Måske kan håndværkets overlevelsesmulighed netop være nogle AMU-kurser, hvor det forudsættes, at man kan en række basale ting inden for beklædningshåndværket som at sy, tage mål m.m. 4.4 AMU-målgruppens uddannelsesbehov inden for håndværk Under workshoppen var det generelt opfattelsen blandt de deltagende håndværkere, at uddannelsen til beklædningshåndværker har været for bred i de senere år. Der findes derfor et uddannelsesbehov, som sigter mod at specialisere de allerede uddannede håndværkere stærkere inden for skrædderhåndværket, buntmagerhåndværket og modisthåndværket. Uddannelsen har sikret en godt grundlag inden for branchen, men den særlige sublime håndværksudfoldelse, der giver mening til bevarelsen af de gamle håndværk, har uddannelsen ikke kunne imødekomme tilstrækkeligt. Der 16

17 er derfor et efteruddannelsesbehov i forhold til kurser på et meget højt niveau inden for de nævnte tre håndværks centrale discipliner. Flere af deltagerne på workshoppen var inde på, at vækstlaget skal findes i de små håndværksvirksomheder. Samtidig er det vigtigt ikke at se for statisk på håndværksvirksomheder og håndværksbaserede produktionsvirksomheder. Også disse er oppe imod en stærk konkurrence fra udlandet. Det har altid været en styrke ved håndværket, at man kan håndtere hele processen fra idé til færdigt produkt. Dette har naturligt ført til håndværksbaserede produktioner i takt med at efterspørgslen på produkterne har udviklet sig. Forudsætningen for moderne håndværksbaserede produktioner er, at de faglærte også kan løse opgaver på et højere niveau inden for det produktionsforberedende område. Flere taler om vigtige uddannelsesbehov inden for model- og mønsterkonstruktion ligesom materialekendskab. Selve håndværkets samspil med konstruktions- og udviklingsarbejdet under anvendelse af moderne teknologi som f.eks. CAD/CAM bliver vigtigere i fremtiden. 5 Opsamling Inden for den industrielle del af jobområdet er AMU-målgruppens uddannelsesbehov både nu og i fremtiden forbundet til udviklingen inden for det produktionsforberedende område. Der er forskellige vurderinger af modelsyningens fremtid i Danmark men generelt tyder interviewene på at der vil ske en væsentlig reduktion i de kommende år. Grundlæggende syning på maskine som baggrund for en virksomhedsbaseret specialisering kan være et behov for nogle virksomheder også inden for tekstilområdet. Under workshoppen var flere inde på, at vækstlaget i branchen er relateret til håndværket. Opstart af en række mindre virksomheder i de senere år er sket på en håndværksmæssig baggrund. Uddannelsen har sikret en godt grundlag inden for branchen, men den særlige sublime håndværksudfoldelse, der giver mening til bevarelsen af de gamle håndværk, har uddannelsen ikke kunne imødekomme tilstrækkeligt. Der er derfor et efteruddannelsesbehov i forhold til kurser på et meget højt niveau inden for skrædderhåndværket, buntmagerhåndværket og modisthåndværket. 17

18 I håndværksbaserede produktioner sker der en opsplitning af de håndværksmæssige discipliner med henblik på at øge produktiviteten, uden at de håndværksmæssige kvaliteter sættes over styr. Opsplitningen af de håndværksmæssige discipliner skaber rum for ansættelse af ufaglærte i et vist omfang. Dette fordrer imidlertid en forudgående oplæring både på kursus og i virksomheden. Selve håndværkets samspil med konstruktions- og udviklingsarbejdet under anvendelse af moderne teknologi som f.eks. CAD/CAM bliver vigtigere i fremtiden i håndværksbaserede produktioner. 6 Anbefalinger vedrørende opbygningen af FKB nr Generelt peger analyseresultatet på behov for omfattende ændringer af indholdet i FKB nr Der er dog tale em en gennemgribende revision og ikke en egentlig omdefinering af jobområdet og udviklingsmålgruppen. 6.1 Jobområdebeskrivelsen. Det anbefales at jobområdebeskrivelsen skrives helt om samtidig med at den nuværende skelnen mellem industri og håndværk opretholdes. Både definitionen af jobområdet og de øvrige underkapitler i jobområdebeskrivelsen skal bl.a. tilpasses analyseresultaterne vedrørende det beskedne omfang af operatøropgaver i den industrielle del der findes i Danmark. Definitionen af jobområdet skal være en overordnet beskrivelse, der afgrænses ud fra målgruppens arbejde på arbejdspladserne Den nuværende beskrivelse af medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet bærer præg af en overvurdering af omfanget af operatører inden for jobområdet. Desuden er beskrivelsen af de typiske arbejdspladser for generel set i forhold til analyseresultatet. 6.2 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) Det er stadig relevant med en TAK der dækker målgruppens kompetencer inden for industriel fremstilling, men det produktionsforberedende skal betones stærkere. Det bør overvejes om TAKen håndværksmæssig fremstilling skal splittes op i de tre håndværk dvs. buntmager, skrædder og modist. Kompetencerne er meget forskellige inden for de tre håndværk og målgruppen identificerer sig med de tre håndværksprofiler, som også sætter struktur på uddannelsen til beklædningshåndværker. 18

19 Den meget generelle beskrivelse i TAKen håndværksmæssig fremstilling afspejler ikke håndværksmæssige kompetencer. Der er i højere grad tale om operatørkompetencer. 7 Afsluttende bemærkninger og perspektiver på det videre arbejde Et analysearbejde kan sætte et perspektiv på nogle løsningsmuligheder, men generelt må man skelne ganske skarp mellem analysen af uddannelsesbehovene og det efterfølgende arbejde, hvor analyseresultatet omsættes til revision af FKB og skrivning af nye uddannelsesmål. Det er to særskilte processer, men der skal selvfølgelig være en forbindelse mellem dem. I opbygningen af et AMU-uddannelsesudbud må man medtænke de FKBer og uddannelsesmål, der findes i forvejen, og som kan være relevant for beklædnings- og tekstilområdet. Inden for tekstilproduktion i Danmark vil der f.eks. være et uddannelsesmæssigt overlap i forhold andre industriproduktioner. En væsentlig udfordring for uddannelsesudviklingen inden for beklædningsog tekstilområdet er den store bredde i den industrielle del af jobområdet samtidig med, at den håndværksmæssige del af jobområdet melder om meget differentierede uddannelsesbehov på et højt fagligt niveau. Det væsentligste problem i denne forbindelse er den manglende volumen. Vi taler om en lille målgruppe generelt, der samlet set har behov for et meget differentieret uddannelsesudbud. 19

20 Anvendt litteratur 1. Qvortrup, Lars: Det vidende samfund mysteriet om viden, læring og dannelse. Unge pædagoger, Riis, Jens Ove: Centrale kompetencer og vilkår for læring i vidensamfundets virksomheder. Danmarks Erhvervsråd, marts Ellström, Per-Erik: Kompetens, utbildning och lärande i arbetslivet Problem, begrepp och teoretiska perspektiv. Publica Christensen, Poul Rind: Underleverandørers positioner i globale produktionsnetværk. IPOS Artikelsamling. 5. En større mængde beklædnings- og tekstilvirksomheders hjemmesider samt brancheorganisationers hjemmesider. 6. Søgning i forskellige jobdatabaser for stillingsbeskrivelser og kompetencebehov inden for beklædnings- og tekstilområdet. 20