Tidlig traumeterapi kombineret med sandplay

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig traumeterapi kombineret med sandplay"

Transkript

1 Tidlig traumeterapi kombineret med sandplay Familiehuset i Horsens Som det er beskrevet til God Social Praksis Service Styrelsen

2 Koncentrationsbesvær og indre spændinger hos børn kan lindres med de rette ord og metoden sandplay" Formål og baggrund Baggrund I Familiehuset i Horsens, som er et psykoterapeutisk dagbehandlingstilbud til forældre med spædbørn mellem 0 og 2 år, hvor børnenes udvikling er truet, så vi ofte ældre søskende, der havde store trivsels- problemer. Ved at arbejde terapeutisk med den franske børnepsykoanalytiker Francoise Dolto s tilgang til spædbørn, blev vi opmærksomme på hendes beskrivelse af større børn, der bar rundt på traumer fra den før-sproglige periode. Inspireret af Dolto s terapi med de større børn, udviklede vi en behandlings- model til større børn (læs også vores eksempel om spædbarnsterapi her på databasen). I dag er vi opmærksomme på tidlige traumers permanente forstyrrelser i børnenes liv. Formål I terapien får børnene, med forældrene som vidne, fortalt deres livshistorie, hvorefter de gennem leg med symboler i sandkassen bearbejder det, som de får fortalt. Børneterapien strækker sig over 8-10 gange. Børn skal ikke som voksne gå i terapi. Hos børn gælder det om så hurtigst som muligt at finde de midler og de ord, der kan lindre barnets kval og bringe det tilbage i en dynamisk udviklingsproces. De skal hjælpes på sporet, så deres egne iboende sunde kræfter kan styrke deres videre udvikling. Terapien er uden krav til barnet. Børnene er meget glade for denne form for terapi. De føler sig set, hørt og mødt. Fastlåste mønstre løsner sig, og barnet får troen på livet igen. Målgruppe Børneterapien retter sig mod de børn fra 3-12 år, der viser tegn på mistrivsel, og som vi ved, har været udsat for et traume i de første leveår. Fremgangsmåde Hos større børn husker kroppen traumer fra de første år. På grundlag af forskning i spædbarnets hukommelse beskriver Daniel Stern teorien om, hvordan spædbarnet husker i hele episoder (erindringsbilleder). I hver episode indgår oplevelsen af egen aktivitet, sanseindtryk og følelser. Det kobles sammen til en erindringsenhed. Spædbørn husker i helheder. En af komponenterne i denne erindringsenhed kan siden hen vække hele erindringsbilledet og skabe forventning om, hvad der kan ske. Eks.: Et barn, der 3 mdr. gammelt, blev mishandlet voldsomt af sin far, hvorefter barnet ikke så faderen i 5 år, pga. faderens fængselsophold. Myndighederne besluttede, at faderen igen skulle have samkvem. Barnet gik glad til mødet sammen med en voksen støtteperson. Da faderen pludselig stod der, brød barnets verden helt sammen. Kroppen huskede, selv om barnet ikke havde set faderen i 5 år. Børnepsykiater og børneanalytiker Caroline Eliacheff, der har skrevet bogen Krop og skrig, beskriver, hvordan tidlige traumer laver en spaltning i symboliseringsprocessen. Ved at sætte ord på det konkrete traume, kan en symbolisering begynde. Så længe der er spaltning i

3 symboliseringsprocessen, er barnet fastlåst i traumet. Børneanalytiker Francoise Dolto har i 30 år arbejdet med børneterapi i Frankrig. Gennem hendes arbejde har vi fundet inspirationen til, aldrig at lade barnets smerte blive glemt, dvs. ikke at overhøre betydningen af de traumer, som nogle børn og spædbørn tidligt pådrager sig. Der er risiko for, at psykiske skader bliver permanente. Udviklingen kan rammes alvorligt, og begrænsningerne kan hæmme barnet livet igennem. Vi kan lette barnet ved at sætte ord på traumet. Symptomer: Koncentrationsbesvær. Sårbarhed. Opgivenhed. Irritabilitet. Følelsesmæssig ustabil. Barnet er i en tilstand af indre uro og spænding. Manglende sociale kompetencer. Kommer ofte i konflikter. Det lille barns onde cirkel er ikke så fastlåst. De har en evne til reparation. Hvis det, der forhindrer en sund udvikling, fjernes, kan barnets egen drivkraft overtage helingen. Med større børn er det sværere, da flere års fejludvikling er gået forud. Livet er for disse børn op ad bakke. Hvis barnet ikke hjælpes, er der risiko for en livslang fejludvikling. Beskrivelse af et forløb med børneterapi og sandplay. Peters mor søger hjælp, Peter på 5½ år er fysisk aggressiv og angriber mor. Børnehaven fortæller, at Peter ikke kan starte i 0. klasse, da han ikke kan modtage en kollektiv besked, går meget for sig selv, er i alarmberedskab, føler de andre børn driller, kan ikke fortælle sammenhængende, trækker sig i kontakten og går meget alene. Sammen med Peters mor gennemgår vi de traumer, som Peter har oplevet i de første 3 år. Vi reflekterer over, hvordan mon Peter dengang har oplevet de traumatiske hændelser, hvilket giver moderen en forståelse og medindlevelse i Peters traumer. Når mor har godkendt det budskab, terapeuten ud fra moderens fortælling om konkrete fakta har skrevet ned, og kan mærke Ja det var sådan det var, og når mor kan rumme Peter og hans smerte, er det klart til, at Peter kan påbegynde sin terapi med mor som vidne. Rummet er klargjort, sandkasserne - en med tør sand og en med våd sand - er parat. På hylderne langs væggen er der figurer/symboler, mennesker, trolde, uhyrer, dyr, sten, træer, huse, biler med mere. To stole står tæt sammen, en til mor og en til Peter. Der er dækket en kurvebakke med juice, frugt og småkager samt kaffe til mor. Terapien indledes med: Goddag Peter. Mit navn er Inger Poulsen. Mit arbejde er at tale med børn.

4 Din mor har bedt mig om at tale med dig. Jeg vil fortælle dig, hvad der skete, da du var helt lille og blev skabt i din mors mave. Jeg tænker du med dit hoved har glemt, hvad der skete men kroppen husker. I terapien bliver der taget direkte og respektfuld kontakt til Peter, sat ord på tidligere traumer. Der afsluttes altid med et håb. Peter lytter opmærksomt. Peter tilbydes sandkasserne og reolernes symboler. I sandplay kan vi følge Peters kamp, afmagt og smerte som senere bliver til liv og håb. Peter vælger med iver og raske bevægelser en lille mand fra hylden med figurer. Han ser ikke på mig, men mærker, at jeg er med ham, og at jeg ikke forstyrrer ham i hans arbejde. Min tolkning i legen her er, at Peter symboliserer sig selv som en lille mandsfigur, han nøje udvælger blandt figurerne på hylden. Tolkningen bruger jeg til at forstå, hvad det er, Peter vil fortælle mig Jeg deler ikke min tolkning med Peter. Børn skal ikke forstå processen, men de skal gennemleve den. Terapeutens opgave er at være lydhør og være barnets vidne på en respektfuld og anerkendende måde. Jeg sætter ord på det konkrete, han gør, hvis jeg siger noget. Eks. Du graver ham dybt i sandet. Barnet vil så ofte fortælle om det, der foregår. Scenariet i kassen er hans, jeg er hans vidne og jeg har tiltro til, at han nok skal finde en løsning. De onde har overtaget, en lille mandsfigur skyder med en riffel, han har et løstsiddende hoved med en magnet, som efter hvert skud falder af, møjsommeligt må den sættes på igen, han kæmper en brav kamp på en stille monoton måde. Han skyder de onde, men de bliver ved med at stå op igen. Peter sukker dybt, medens han kæmper videre. Jeg ser hans krop er afmægtig, og jeg følger med i hans utrættelige kamp. Peter søger flere gange mine øjne som for at forsikre sig om, at jeg er med ham som hans vidne i hans kamp. Mine øjne forsikrer ham om, at jeg ser det, men jeg siger ikke noget for ikke at forstyrre ham i hans tanker. De første 5 terapier er det den samme kamp, om og om igen. Jeg følger Peter i hans kamp, er hans vidne og anerkender den lille mands vedholdenhed. Pludselig ændrer den sig, de onde bliver liggende, en efter en bliver de forvandlet til gode figurer. Peter ser på mig og fortæller med glæde i stemmen og glød i øjnene om en indre forsoning med hans far, som var forsvundet ud af Peters liv. Peter viser mig konkret i sandkassen, hvordan far i helikopter flyver hjem til det sted, hvor Peter havde boet sammen med far og mor, da han var lille, et hjem de havde måttet forlade i al hast. Far henter noget legetøj i kælderen, som Peter mangler, og flyver tilbage, og giver det til Peter. Jeg siger til Peter, at jeg tror, han er glad for sin far. Peter fortæller om gode ting, han plejede at gøre sammen med far. Herefter ser vi, hvordan Peters leg i kassen ændrer sig. Det er ikke længere den gamle leg. De gode

5 forbliver gode, og Peter bruger nu meget tid på at lave landskaber. Der er liv, farver, lyst og mennesker i sandkasserne. Peter har samlet sig, har igen fået fodfæste i livet. Børnehaven og Moderens oplevelse af Peter efter terapierne. Peters mor fortæller, at de aggressive angreb mod hende nu er væk, at Peter snakker mere, og at de nu har mange positive stunder sammen. Børnehaven ser ikke mere Peters sårbarheder og indstiller ham til skolestart. Peter har fået venner i børnehaven og kan nu koncentrere sig. Spil har fået Peters store interesse. Alle er enige om, at Peter har udviklet sig meget. Al børneterapi i Familiehuset optages på video for at hjælpe terapeuten til at læse barnets signaler og for kunne bruges i direkte supervision. Peter var i terapi i alt 9 gange a 1½ times varighed. Hver gang fik fortalt lidt af sin historie, og herefter arbejdede han i sandkasserne. Jeg forstod Peters proces således: Traumer havde fastlåset kroppen, så Peters verden ikke hang sammen. Han forstod ikke, hvad der skete omkring ham, og havde ikke overskud til at indgå i relationer på en konstruktiv måde.. En spaltning af symboliseringsprocessen gjorde, at situationen var fastlåst. Dolto siger Lad aldrig barnets smerte blive glemt. Faderens flytning under voldsomme omstændigheder havde fastlåst Peter og efterladt ham med et traume. I sandplay symboliserede han kampen og afmagten. De gode sejrede til sidst. Med glæde og triumf i stemmen viser Peter, hvordan far fløj i helikopter hjem til deres gamle adresse og fandt de ting, Peter manglede i kælderen. Ved symbolisering i legen finder Peter hermed selv frem til en måde, hvor han kan forsone sig med far og det, der skete. De konkrete traumatiske hændelser fra de første år i hans liv blev fortalt Peter på en respektfuld og anerkende måde. Eks.: Din mor har fortalt mig, at du, da din far og mor skændtes, blev stille og lukkede af. Jeg tænker, det var svært for dig. Jeg tror du holdte af både af din mor og din far.. Det var rigtig godt, at du beskyttede dig. Nu har din mor og far fundet ud af, hvordan de skal leve deres liv hver for sig. De ønsker begge, at du får et godt liv. Din mor ville gerne, at hun kunne have passet bedre på dig. Peter ser ofte hastigt på moderen, der med anerkendende øjne nikker til Peter. Terapeuten viderebringer håbet og rummer såvel Peter som hans forældre. For Peter begyndte verden igen at hænge sammen, symboliseringsprocessen var i gang. Sandplay (se vedhæftede folder om sandplay) Sandplay tager udgangspunkt i menneskets oprindelige evne til at symbolisere, bearbejde og aktivere de selv-helende muligheder. Over tid kan barnet nænsomt gennemleve sin indre smerte og derigennem reparere og genopbygge sin personlighed. Gennem legen hjælpes barnet til at bearbejde både tidlige traumatiske oplevelser og aktuelle

6 vanskeligheder i det daglige levemiljø. Denne dybe og gennemgribende bearbejdning frigør barnet til at fortsætte gennem livet med en indre ro og styrke samt en god positiv selvfølelse. I Sandplay får barnet ro, fordybelse og koncentreret samvær med terapeuten, det nærvær, den koncentration og den omsorg føler barnet og kommer derigennem til at føle sig tryg. Når børn er trygge kan de bruge hele deres sansepotentiale. Børn har oftest en umiddelbar tilgang til sandplay, da figurer og sand er naturlige elementer i barnets verden. Sandkassen er et afgrænset og beskyttet sted, hvor barnet gennem legen kan udleve og komme igennem sin indre smerte, sorg, frustration og konflikter. Sandplay stiller ingen krav til barnet om samtale eller præstation. Legen foregår på barnets præmisser med en tydelig voksen som vidne, der kan rumme livet sammen med barnet, sådan som barnet oplevede det. Den voksne skal kunne tåle ikke at kunne forstå alt, men give pladsen til barnet og tro på, at barnet gennem legen finder vejen. Børnenes sandbilleder fotograferes og samles i en mappe sammen med dét barnet har fået fortalt. På omslaget er der et billede af barnet, der arbejder i sandkassen. Bogen får barnet med hjem ved terapiens afslutning. Jungiansk analytiker Lisbet Myers Zacho beskriver sandplay, som den praktiseres i Familiehuset, således: Sandplay er en særlig, nonverbal, terapeutisk metode. Her kan børn, og voksne også for den sags skyld, udtrykke deres indre kompleksitet. For eksempel kan angst og aggression, skyld og skam og andre smertelige følelser forløses gennem legen i sandet med det udvalg af figurer, der symboliserer den indre konflikt, som er årsag til, at de er der. Sandplay er en relativ ny terapeutisk metode i Danmark, og i Familiehuset kombinerer man den ofte med spædbørneterapi. Med enestående gode resultater. Det arbejde vil kunne danne skole for fremtiden. Skriver Lisbet Myers Zacho. Terapeuterne i Familiehuset er alle uddannet på Dansk Sandplay institut. En efteruddannelse, der strækker sig over 3½ år. På nedenstående link kan du komme direkte ind til vores pjece om: Terapi med større børn 20og%20Unge/Familiehuset/terapi%20stoerre%20boern%20folder.ashx Teori Ludvig Igra: Objektrelationsteorierne Hans Reitzels forlag John Bowlby: Tilknytningsteorierne. Det lille Forlag Francoise Dolto: Samtaler om børn og psykoanalyse, Hans Reitzels forlag. Caroline Eliacheff: Krop og skrig, Borgens forlag Daniel Stern: Moderskabskonstellationen. Psykoterapi med forældre og spædbørn. Hans

7 Reitzels forlag. Margaretha Berg Brodén: Mor og barn i ingenmandsland. Hans Reitzels forlag. Inger Thormann og Charlotte Guldberg: Med hjerte og forstand. Hans Reitzels forlag. Haldor Øvreeide: At tale med børn. Saxo.com. Birgitte Thornsohn: Skæbner i skyggeland Terapi og dæmoner, Hovedlands forlag Svend Åge Madsen: Bånd der brister og bånd der knyttes, Hans Reitzels forlag Marianne Davidsen Nielsen og Nina Leich: Den nødvendige smerte, Hans Reitzels forlag. Pia Skogemann: Symbol, analyse, virkelighed. Jungiansk teori og praksis i Danmark. Lindhardt og Ringhofs forlag. Preben Grønkjær: C.G. Jungs analytiske psykologi. En introduktion. Forlaget Gyldendal Ressourcer Forberedelse, bearbejdning af video, udarbejdelse af det terapeutiske budskab. Udarbejdelse af barnets bog. Det, barnet får fortalt, kommer i bogen, efterfulgt af billeder af sandkasserne. Bogen får barnet med hjem efter endt terapiforløb. Supervision, forældresamtaler. Dette arbejde vil ca. være 45 timer. Dertil kommer selve terapiforløbet med barnet, 10 terapier á 1½ time. I alt 15 timer. Familiehuset startede som projektet i 1997 med projektmidler fra Socialministeriet. Det blev permanent 2 år efter, da Horsens Kommune fandt frem til, at Familiehuset årligt havde givet en besparelse på 2 mio. på anbringelsesområdet. Driftsbudgettet er på 2,4 mio. Evalueret efter 2 år af Psykologerne Morten Holler og Mette Nayberg (se den vedhæftede Evalueringsrapport) Personalenormering: 4 psykoterapeuter, hvoraf én er leder, og 1 miljøsekretær. Terapi med større børn har udviklet sig på baggrund af spædbørneterapi og indgår som en del af den samlede terapi i familiehuset. Resultater Der foreligger ingen dokumenterede resultater. Vores erfaring er, at børneterapien giver os mulighed for, at arbejde målrettet med børnene. Vi ser, deres udvikling øges, og de genvinder deres indre styrke. Uden terapi ville mange af disse børn have behov for massiv støtte livet igennem. Livet for disse børn er ofte op ad bakke. Børn, der har meget energi fastlåst i et traume, er ofte dømt ude af fællesskabet, inden de forlader børnehaven. Forældrene føler sig hørt og medindgår i et samarbejde. Link: Familiehuset 10 års jubilæum (se det vedhæftede) Her kan man på side 29 læse en artikel Af Haldor Øvreeide, specialist i klinisk psykologi, NPF, vejleder ved Familiehuset i Horsens over flere år. Behandlingsfilosofien i Familiehuset er tydeligt rettet mod brugerstyring, hvor barnet er den prioriterede bruger. Evaluering og dokumentation

8 Der er ikke foretaget evaluering eller dokumentation. Se folderen om Terapi med større børn som er vedhæftet eksemplet. Erfaringer og perspektivering Francoise Dolto siger at man med denne terapi form Går direkte til styrpinden Det er vores erfaring, at det kræver ro og planlægning og stor omhyggelighed med forarbejdet. Terapien har gode betingelser i Familiehuset, hvor vi er 4 psykoterapeuter og en sekretær, der arbejder sammen og giver faglig opbakning og sparring, samtidig med, at vi gennem 4 år har fået direkte, ekstern supervision ud fra vores børneterapier på videobånd ved klinisk psykolog Haldor Øvreeide. Lignende behandlingsenheder vil kunne kopieres i andre kommuner. Vi vil gerne, der laves effektmåling på børneterapien. Vi vil gerne bidrage med vores viden til forskning på området. Det ville være tidlig forebyggende indsats, hvis alle børnefaglige nøglepersoner, kunne identificere tidlige traumer hos børn, for derved at sikre sig, at børnene får den psykoterapeutiske hjælp, de har behov for. Årelang fejludvikling kan dermed undgås. Inger Thormann og Inger Poulsen holder temadage om spædbørneterapi og terapi med større børn for psykologer og psykoterapeuter på landsplan. Link til Andre fagpersoner, der arbejder med børn, bliver inspireret af spædbørneterapien til i deres daglige arbejde med børnene at sætte ord på følelser, i her og nu situationer. Ligeledes øger det deres opmærksomhed på symptomer på traumer, både små og store børn bærer med sig i livet.

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Tidlig indsats Familiehuset i Horsens Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Psykoterapeutisk dagbehandling i Horsens virker i forhold til tidlig

Læs mere

Servicestyrelsen. God social praksis. Beskrivelse af terapi med spædbørn inspireret af Francoise Dolto.

Servicestyrelsen. God social praksis. Beskrivelse af terapi med spædbørn inspireret af Francoise Dolto. Servicestyrelsen God social praksis God Social praksis Beskrivelse af terapi med spædbørn inspireret af Francoise Dolto. Som den praktiseres i Familiehuset Smedetorvet 8 i Horsens Formål og baggrund I

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse

Spædbarnsterapeut uddannelse Spædbarnsterapeut uddannelse Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Arrangør: Odense Kommune Alternativ til anbringelse ved /Karin Verdoner

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 26.-27. september 2011. Kolding Vandrerhjem,

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Udbyder Uddannelse i den spædbarnsterapeutiske metode

Udbyder Uddannelse i den spædbarnsterapeutiske metode Udbyder Uddannelse i den spædbarnsterapeutiske metode som udviklet af Inger Poulsen & Inger Thormann Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn større børn og voksne med traumer i det før sproglige

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Spædbarnsterapi brugt i det pædagogiske arbejde

Spædbarnsterapi brugt i det pædagogiske arbejde Spædbarnsterapi brugt i det pædagogiske arbejde - At gribe øjeblikket Eksamensopgave til Spædbarnsterapeutisk uddannelse Udarbejdet af: Trine Engelbrecht Kofoed Vejleder: Inger Thormann April 2012 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Center for Indsatser til Børn og Unge Familie- & Velfærdsafdelingen Børn- og Ungeforvaltningen Odense Kommune EVALUERING AF SPÆDBARNSTERAPI

Center for Indsatser til Børn og Unge Familie- & Velfærdsafdelingen Børn- og Ungeforvaltningen Odense Kommune EVALUERING AF SPÆDBARNSTERAPI Familie- & Velfærdsafdelingen Børn- og Ungeforvaltningen Odense Kommune EVALUERING AF SPÆDBARNSTERAPI 2013-2016 Indhold Sammenfatning... 2 Indledning og formål... 3 Baggrunden for spædbarnsterapi... 4

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen"

Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen "Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen" - guide for forældre og fagpersonale af psykoterapeut Dorthe Gjerlevsen - for mennesker med sensitivitet inde på livet "Sådan hjælper du det eksplosive

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Sjæle billeder. i sand. Når børn får lov til at udtrykke sig i sandkassen, påbegyndes der en langsom opbygning og udvikling af personligheden

Sjæle billeder. i sand. Når børn får lov til at udtrykke sig i sandkassen, påbegyndes der en langsom opbygning og udvikling af personligheden Terapi Af journalist Terje Nordberg Sjæle billeder i sand Når børn får lov til at udtrykke sig i sandkassen, påbegyndes der en langsom opbygning og udvikling af personligheden 8 Nr. 1. 1999 Når man sætter

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTION

EFTERFØDSELSREAKTION KOGNITIV BEHANDLING AF KVINDER MED EFTERFØDSELSREAKTION STRUKTURERET GRUPPEFORLØB AF MARIANNE JEPPESEN OG ANNETTE KORSGAARD Oprindeligt var vores gruppetilbud for kvinder med efterfødselsreaktion en åben

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Velkommen. Mentaltræner Jane Meyer-Zeuthen

Velkommen. Mentaltræner Jane Meyer-Zeuthen Velkommen Hvem er nu det og hvad nu..? Jane Meyer-Zeuthen. Arbejder som skolelærer, coach og mentaltræner. Jeg arbejder med personer som vil noget mere Hvad er formålet? OVERSKUD FORMAT VILJE Personlig/mental

Læs mere

PRINSEN OG DRONNINGEN

PRINSEN OG DRONNINGEN Fotos: Forfatteren PRINSEN OG DRONNINGEN OM TRAUMEARBEJDE MED BØRN I KROPSORIENTERET SANDKASSETERAPI Af MARIANNE DREYER Børn har en gudsbenådet fantasi og en direkte adgang til de indre gemakker, hvor

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved Hjertetræning Så dån holder du dit hjerte å bent Birgitte Hånsen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved 1 Indledning Når vi føler os sårede og forurettede, er det en instinktiv reaktion at

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Psykodynamisk efteruddannelse

Psykodynamisk efteruddannelse Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Inger Poulsen Birgitte Thornsohn, Tina Zwergius Elin Gam, Elsebeth Willemann. Den der vover kan miste fodfæste. Den der intet vover mister sig selv.

Inger Poulsen Birgitte Thornsohn, Tina Zwergius Elin Gam, Elsebeth Willemann. Den der vover kan miste fodfæste. Den der intet vover mister sig selv. Inger Poulsen Birgitte Thornsohn, Tina Zwergius Elin Gam, Elsebeth Willemann Den der vover kan miste fodfæste. Den der intet vover mister sig selv. Rammer og struktur Familierne får et behandlingstilbud,

Læs mere

10 års Jubilæum. i Familiehuset, Smedetorvet 8 Psykoterapeutisk dagbehandling

10 års Jubilæum. i Familiehuset, Smedetorvet 8 Psykoterapeutisk dagbehandling 10 års Jubilæum i Familiehuset, Smedetorvet 8 Psykoterapeutisk dagbehandling Indholdsfortegnelse Forord 3 Af centerleder Lone B. Petersen Indledning 4 Af antropolog Randi Dahl Tanker og teorier bag Familiehuset

Læs mere

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter:

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter: Tilsynsrapport Institutionens navn: Thorlund Naturbørnehave- og vuggestue Dato for tilsynsmødet: 9. februar 2016 Daginstitutionschef: Merete Villsen Pædagogisk konsulent: Institutionsleder/skoleleder Søren

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere