Unge med psykiske lidelser

Transkript

1 Unge med psykiske lidelser Undersøgelse af unge med psykiske lidelser i Høje Taastrup Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd i Høje Taastrup Kommune, 2009

2 INDHOLD Indledning... 3 Undersøgelsens formål og metode... 4 Centrale resultater og konklusioner... 5 Anbefalinger... 8 Undersøgelse af unge med psykiske lidelser i Høje-Taastrup omfang og sygdomstyper... 9 Hvad er psykiske lidelser?... 9 Unge med psykiske lidelser i Jobcenter Høje-Taastrup Sygdomstyper Afdækningsgraden af de unges psykiske lidelser Alvorsgrader De unges tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet Unge med komplekse problemer Sammenvejet vurdering af de unges problemer Beskæftigelsesfaglige indsatser til unge med psykiske lidelser styrker, svagheder og anbefalinger Karakteristik af afdækningsindsatsen Karakteristik af aktiveringsindsatsen Forhold med betydning for kvaliteten af indsatsen Anbefalinger til en styrket indsats LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 2

3 Indledning LG Insight gennemførte i 2008/09 en undersøgelse af ledighedsårsager blandt unge i Jobcenter Høje-Taastrup. Undersøgelsen viste, at der blandt de arbejdsmarkedsparate unge under 30 år er en gruppe med psykiske lidelser. Godt 1/5 af de unge ledige i Jobcenter Høje-Taastrup havde lettere psykiske problemer med betydning for deres tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Antallet af unge borgere på offentlig forsørgelse er de seneste år steget i Høje- Taastrup, og der er en gruppe unge, hvor traditionelle beskæftigelsesfaglige tilbud ikke er tilstrækkelige. Aktører med tæt kontakt til de unge giver udtryk for, at psykiske lidelser spiller en forholdsvis stor rolle for de unges arbejdsmarkedstilknytning. Aktørerne efterlyser mere viden om omfanget af unge med psykiske lidelser, deres alvorsgrader og bud på relevante indsatsmuligheder. Det Lokale Beskæftigelsesråd i Høje-Taastrup Kommune har bedt LG Insight foretage en undersøgelse af unge med psykiske lidelser. Undersøgelsen skal både give kvantitative og kvalitative beskrivelser af de unge fordelt på sygdomstyper, alvorsgrader, de unges forsørgelsesgrundlag, evt. sundhedsfaglige behandlingsforløb m.m. Derudover ønsker LBR afdækket den aktuelle beskæftigelsesfaglige indsats for unge med psykiske lidelser i Jobcenter Høje-Taastrup, ligesom LG Insight skal komme med anbefalinger til en styrket indsats for målgruppen. Analysen omfatter alle unge under 30 år i Jobcenter Høje-Taastrup på sygedagpenge, ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, revalidering og unge omfattet af integrationsloven. Undersøgelsens metodiske grundlag er registeranalyse og interview med sagsbehandlere og aktiveringsleverandører. I nærværende rapport præsenteres undersøgelsens hovedresultater, konklusioner og anbefalinger. Med undersøgelsen er der tilvejebragt stor viden om unge med psykiske lidelser i Høje-Taastrup Kommune. Der er ligeledes skabt en viden om styrker og utilstrækkeligheder ved den nuværende beskæftigelsesfaglige indsats for de unge. Relevante aktører i Høje-Taastrup Kommune og eksterne eksperter fra hele landet har kvalificeret anbefalinger til en forbedret indsats. LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 3

4 Undersøgelsens formål og metode Undersøgelsen har tre formål: A. At undersøge omfanget af unge under 30 på offentlig forsørgelse med psykiske lidelser, herunder afdække hvilken betydning de psykiske lidelser har for de unges tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. B. At undersøge den aktuelle beskæftigelsesfaglige indsats for unge med psykiske lidelser styrker og svagheder ved den aktuelle indsats. C. Komme med konkrete anbefalinger til forstærkede beskæftigelsesfaglige indsatser for unge med psykiske lidelser i Jobcenter Høje-Taastrup. Undersøgelsen omfatter alle unge under 30 år som er ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (match 4 og 5), sygedagpenge, (for)revalidering og unge omfattet af integrationsloven. I maj 2009 udgjorde de unge 396 personer. Undersøgelsens metodegrundlag er: Registeranalyse af samtlige 396 unge under 30 år på de føromtalte forsørgelsessystemer. Igennem registeranalysen er indhentet oplysninger om de unges baggrunde (uddannelses- og erhvervsmæssige, familiemæssige forhold m.m.), psykiske sygdomme, sygdomstyper, alvorsgrader og lægefaglig dokumentation herfor, eventuelle behandlingstilbud og aktivering m.m. Interview med sagsbehandlere fra Jobcenter Høje-Taastrup og interview med leverandører af afdæknings- og aktiveringstilbud til unge med bl.a. psykiske lidelser. Igennem interviewserien er indhentet oplysninger om målgruppens ressourcer, praksisser/arbejdsgange og standarder i forbindelse med afdækningsog aktiveringstilbud, interviewpersonernes vurdering af den hidtidige indsats for målgruppen og bud på forstærkede indsatser. Statistik, der belyser udviklingen af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Høje-Taastrup Kommune. Gennem statistik gives desuden en karakteristik af målgruppen, og hvilken aktiveringsindsats gruppen tilbydes. LG Insight har inddraget alt relevant materiale omfattende skriftlige retningslinjer, kvalitetsstandarder el.lign., arbejdsgangsbeskrivelser, tidligere relevante undersøgelser, diverse produktionsstatistikker m.m. Der er indhentet inspiration fra andre kommuner, som har iværksat en særlig indsats for unge med psykiske lidelser. Viden er indhentet gennem skriftligt materiale og/eller interview med aktører i andre kommuner m.m. Der har været afholdt et fokusgruppemøde med repræsentanter fra Jobcenter Høje-Taastrup og eksperter fra hele landet med stor viden om effektfulde beskæftigelsesfaglige indsatser for unge med psykiske lidelser (CABI, BOMI i Roskilde, Contra A/S og Rødovre Kommune). På fokusgruppemødet blev undersøgelsens anbefalinger kvalificeret. LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 4

5 Centrale resultater og konklusioner Omfanget af unge med psykiske lidelser Nøgletal fra undersøgelsen: 208 unge under 30 år har psykiske lidelser. Det svarer til, at 53 pct. af de unge under integrationsloven, på sygedagpenge, kontanthjælp (match 4 og 5) og revalidering har en psykisk lidelse. Forholdsmæssigt er der flest unge med en psykisk lidelse blandt de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 57 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere har en psykisk lidelse. 98 af de unge med psykiske lidelser er under 25 år (svarende til 47 pct.), og 110 unge er over 25 år (svarende til 53 pct.). 55 pct. af de unge med psykiske lidelser er kvinder. Overraskende mange unge mænd i Høje-Taastrup Kommune 45 pct. har psykiske lidelser, hvilket er en større gruppe end blandt psykisk syge i hele landet. Mænd med psykiske problemer er typisk over 25 år, mens kvinder antalsmæssigt dominerer gruppen af unge under 25 år. 25 pct. af de unge med psykiske lidelser har en ikke-dansk baggrund fra et ikke-vestligt land (enten som indvandrere eller efterkommere), hvilket svarer til deres andel af befolkningen i Høje-Taastrup Kommune. Typer af psykiske lidelser/sygdomme blandt de unge Udbredte psykiske lidelser blandt unge i Høje-Taastrup Kommune er: 53 pct. af de unge har sygdomme som angst, depression, maniodepressivitet, skizofreni, OCD, PTSD, spiseforstyrrelser m.m. 16 pct. har et psykisk handicap som ADHD, autisme, udviklingshæmmelse eller dårlig intelligens. 31 pct. af de unge er psykisk sårbare med stress, afvigende adfærd (udadeller indadreagerende), emotionelt ustabile, umodne m.m. Komplekse problemer både beskæftigelses-, social- og sundhedsfaglige 146 af de 208 unge med psykiske lidelser svarende til godt 70 pct. har ikke alene psykiske lidelser, men også andre problemer i deres liv og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. De unge har problemer med misbrug, kriminalitet, dårlig økonomi og boligforhold, manglende evne til at fastholde job og uddannelse, svagt socialt netværk og problemer med hverdagsmestring. LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 5

6 Alvorsgrader og afstande til ordinær uddannelse/arbejde Nøgletal og konklusioner fra undersøgelsen 12 pct. af de unge har så svære psykiske, sociale og/eller misbrugsmæssige problemer, at beskæftigelsesfaglige indsatser vanskeliggøres, indtil relevante sundhedsfaglige behandlingstilbud begyndes og virker. 33 pct. af de unge med psykiske lidelser har forudsætninger for at indgå i forskellige beskæftigelsesfaglige tilbud. Der er tale om kortvarige beskæftigelsesfaglige tilbud med stort skånehensyn, ligesom der samtidig er behov for socialfaglige og sundhedsfaglige tilbud. 24 pct. af de unge med psykiske lidelser/diagnoser har forudsætninger for at indgå i beskæftigelsesfaglige tilbud. Det vurderes, at de unge under denne kategori inden for 12 måneder kan opnå tilknytning til uddannelsessystemet/- arbejdsmarkedet (evt. med skånehensyn). 18 pct. af de unge har en psykisk lidelse/handicap, som er afdækket, og hvor lidelsen er af varig karakter. En gruppe skal pensionsafklares og tilbydes sociale aktiviteter, mens andre kan magte et fleksjob. 13 pct. af de unge har uafklarede psykiske lidelser typisk unge sygedagpengemodtagere med kort sygeperiode. Afdækningsgraden af de unges psykiske lidelser 47 pct. af de unge med psykiske lidelser har fået stillet en diagnose (eller en lægefaglig vurdering) af en psykiater eller en psykolog. 22 pct. af de unge med psykiske lidelser har fået stillet diagnosen (eller en lægefaglig vurdering) af deres praktiserende læge. Sagsbehandleren og/eller den unge har i 31 pct. af tilfældene selv vurderet den psykiske lidelse. Der er enten tale om psykisk sårbare unge eller unge, hvor den psykiske lidelse endnu ikke er lægefagligt udredt. De unges job og uddannelsesmuligheder 35 pct. af de unge med psykiske lidelser har tidligere joberfaring, og 24 pct. har både tidligere joberfaring og en erhvervskompetencegivende uddannelse (overvejende sygedagpengemodtagere). 14 pct. har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, men har ingen ordinær arbejdsmarkedserfaring. 32 pct. af de unge har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, men har forudsætninger for at gennemføre en. 30 pct. af de unge har ikke faglige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. For disse unge er særligt tilrettelagte uddannelser (STU/EGU) med specialpædagogisk støtte en mulighed. LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 6

7 Vurdering af den beskæftigelsesfaglige indsats Sagsbehandlerne i Jobcenter Høje-Taastrup har tilfredsstillende muligheder for at afdække de unges psykiske lidelser. De kan bestille relevante undersøgelser fra psykolog, psykiater og/eller fra den praktiserende læge. Sagsbehandlerne finder det vanskeligt at omsætte de sundhedsfaglige termer og diagnoser til konkrete vurderinger af lidelsens betydning for funktionsnedsættelsen og den unges arbejdsevne. Her savner sagsbehandlerne specialiserede kompetencer, men også dækkende støttemuligheder i form af lægefaglig konsulentbistand og arbejdsprøvningstilbud specialiseret unge med psykiske lidelser. Unge med psykiske lidelser er en vanskelig gruppe at aktivere. Deres sygdomme og andre problemer betyder, at aktiveringsforløb er præget af mange udsving, tilbagefald og frafald. De unge kan kun vanskeligt fungere i standardiserede og kollektive tilbud, og sagsbehandlerne må hver gang finde individuelle løsninger. Sagsbehandlerne savner tilbud, som er specialiseret unge med psykiske lidelser og i højere grad matcher de behov, interesser og muligheder, disse unge har. De beskæftigelsesfaglige aktører peger også på, at monobeskæftigelsesfaglige tilbud typisk ikke er tilstrækkelige for unge med psykiske lidelser. I mange tilfælde må den unges sociale liv stabiliseres og behandlingsindsats iværksættes, før Jobcentret kan give den unge beskæftigelsesfaglige tilbud. Der efterspørges også tilbud af mere grundlæggende og tværfaglig karakter, hvor der samtidig arbejdes med den unges sociale liv, job/uddannelsesplaner og behandlingsindsats. Generelt kritiserer sagsbehandlerne, at aktiveringstilbuddene til unge med psykiske lidelser ikke svarer til de unges og sagsbehandlernes behov. Tilbuddene er (for) meget standardiserede, ufleksible og kollektive. I Jobcenter Høje-Taastrup er unge med psykiske lidelser spredt ud på mange teams og sagsbehandlere. Organiseringsformen og den manglende specialisering i forhold til unge med psykiske lidelser er uhensigtsmæssig. I Jobcentret er der ikke overblik over gruppens størrelse og særlige problemstillinger, ligesom sagsbehandlere ikke får opbygget de nødvendige specialkompetencer i forhold til målgruppen. 80 pct. af de unge med psykiske lidelser har også andre problemforhold i deres liv. Der er tale om meget alvorlige og komplicerede problemer. Myndigheder og faglige aktører fra mange forskellige fagekspertiser må arbejde sammen, hvis de unge skal hjælpes videre i livet, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet (f.eks. Jobcentret, Socialog Handicapcentret, Ydelsesservice og de sundhedsfaglige aktører). Aktørerne vurderer generelt, at det tværfaglige samarbejde ikke er tilstrækkeligt og kun omfatter ca. halvdelen af de påkrævede sager med unge med psykiske lidelser. Ressourcer, stive lovkrav, faglige traditioner og kompetencer blokerer for det nødvendige samarbejde på tværs af fag/myndighedsgrænser. LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 7

8 Anbefalinger LG Insight har i samarbejde med ansatte i Jobcenter Høje-Taastrup og eksterne eksperter fremstillet anbefalinger til en styrket beskæftigelsesfaglig indsats for unge med psykiske lidelser. Anbefalingerne er nærmere begrundet og udbygges senere i rapporten. I overskriftsform omfatter anbefalingerne følgende områder: Bedre afdækning af de unges arbejdsevner gennem tiltag, der løfter sagsbehandlernes kompetencer; styrkelse af den lægefaglige konsulentstøtte og specialiserede arbejdsprøvningstilbud til unge med psykiske lidelser. Aktiveringstilbud, som matcher de unges behov og muligheder bl.a. ved at udbygge den beskæftigelsesfaglige trappestige med mere grundlæggende og tværfaglige tilbudstrin; dyrkelse af leverandører med fleksibilitet og faglighed i forhold til målgruppen; forslag om en socialmentor, som kan hjælpe den unge med hverdagshåndtering, uddannelses- og arbejdsliv m.m. En mere rummelig uddannelsesindsats, hvor uddannelsesinstitutionerne også inddrages i en dialog og indsats i forhold til at skabe uddannelsesmuligheder for unge med særlige støttebehov. Sp ecialiserede organiseringsformer og læringsmiljøer i Jobcentret, så der foretages en mere målrettet visitation/afdækning, kvalificering af en særlig indsats og generering af specialviden hos medarbejderne. Der peges både på nye organiseringsmodeller og dyrkelse af læringsmiljøer i Jobcentret. Tværfaglige indsatser for unge med psykiske lidelser bl.a. ved at etablere fællesfaglige tilbud til de unge og ved at tilrettelægge mødeformer og arbejdsprocedurer således, at samarbejde og tværfaglighed fremmes. LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 8

9 Undersøgelse af unge med psykiske lidelser i Høje- Taastrup omfang og sygdomstyper Indledning I dette afsnit gives en karakteristik af unge med psykiske lidelser på offentlig forsørgelse i Høje-Taastrup Kommune. Undersøgelsen afdækker omfanget af unge, de unges sygdomstyper og afstande til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen omfatter unge på sygedagpenge, kontanthjælp (match 4 og 5), (for)- revalidering og unge under integrationsloven. Registerundersøgelsen indbefatter en sagsgangsanalyse af samtlige unge i målgruppen i Jobcenter Høje-Taastrup på undersøgelsestidspunktet (maj 2009). Det omfatter 396 personer fordelt med henholdsvis 80 på sygedagpenge, 262 kontanthjælpsmodtagere, 15 på revalidering og 39 unge under integrationsloven. Gennem sagsgangsanalysen er indhentet oplysninger vedrørende de unge. Det omfatter bl.a. alder, uddannelsesbaggrund, civilstand, arbejdsmarkedserfaring, igangværende aktivitet, eventuelle psykiske helbredsproblemer samt andre problemforhold som f.eks. indlæringsvanskeligheder, kriminalitet m.v. Hvad er psykiske lidelser? Psykiske problemer eller handicap kan forstås på mange forskellige måder og både bredt og smalt. I denne undersøgelse er psykisk lidelse ikke på forhånd defineret, men undersøgelsen omfatter alle former for psykiske lidelser/handicap, som fremgår af den unges registeroplysninger. Det omfatter følgende lidelser: Psykiske sygdomme/lidelser med lægefaglige diagnoser som f.eks. skizofreni, maniodepressivitet (bipolar affektiv lidelse), depression, angst m.m. Psykisk handicappede som f.eks. ADHD, udviklingshæmmede, unge med autisme/aspergers syndrom m.m. Psykisk sårbare unge med uhensigtsmæssig og afvigende adfærd (udadreagerende eller indadreagerende adfærd, uklar og urealistisk selvforståelse, problemer med hverdagsmestring el.lign.). I denne undersøgelse benævnes alle former for sygdomme, handicap, lidelser m.m. som psykiske lidelser. Undersøgelsen tager alene en beskæftigelsesfaglig tilgang til den unges lidelser, hvor der er fokus på, hvilken betydning den psykiske lidelse har for den unges job og uddannelsesmuligheder. Registerundersøgelsen viser, at der er et stort spænd i alvorsgraden af de unges lidelser. Nogle lidelser har meget indgribende virkning på den unges arbejdsevne, mens andre kun giver mindre funktionsnedsættelser. Det er også vigtigt at præcisere, at en psykisk lidelse ikke er en stationær tilstand, men at den kan have forskellige alvorsgrader over tid. Den unges psykiske lidelse er LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 9

10 desuden relateret til, hvilke rammer den unge skal fungere i, hvilke krav der stilles og hvilke støtte- og skånehensyn, der kan tilbydes. Unge med psykiske lidelser i Jobcenter Høje-Taastrup Undersøgelsen viser, at der er 208 unge med psykiske lidelser af forskellige karakterer og grader i Høje-Taastrup Kommune. Det svarer til, at 53 pct. af alle undersøgte unge i målgruppen har registreret en psykisk lidelse i journaloplysningerne som primær eller sekundær årsag til, at de modtager offentlig forsørgelse. Der er forholdsvis flest unge med psykiske lidelser blandt unge på kontanthjælp. Her lider 57 pct. af de unge af en eller anden form for psykisk lidelse. Blandt sygedagpengemodtagerne er det 35 pct., mens 67 pct. af unge på (for)revalidering har en psykisk lidelse (antalsmæssig er det dog en lille gruppe). Forsørgelsestype Antal med psykiske Procent af målgruppen lidelser (N) Sygedagpenge pct. Kontanthjælp pct. (For)revalidering pct. Unge under integrationsloven pct. I alt pct. Kilde: LG Insight registeranalyse af 208 sager. I forsknings- og konsulentlitteraturen er der normalt en større overvægt af kvinder med psykiske sygdomme blandt personer på offentlig forsørgelse. Overvægten blandt kvinder med psykiske lidelser i Høje-Taastrup Kommune er ikke så markant, som tilsvarende undersøgelser viser for hele landet. 55 pct. af unge med psykiske lidelser er kvinder, mens 45 pct. er mænd. 53 pct. af unge med psykiske lidelser er mellem år, mens 47 pct. er under 25 år. Det er bemærkelsesværdigt, at mænd fylder forholdsmæssigt mest blandt gruppen over 25 år, mens kvinderne især er under 25 år. Undersøgelsen vil senere vise, at det også afspejles i de unges sygdomstyper. Tilsyneladende har flere af de unge kvinder vanskeligheder i det tidlige ungdomsliv med identitetskonstruktionen, mens en del af de ældre mænd har psykiske lidelser betinget i hash/stofmisbrug. Aldersgrupper Antal med Procent psykiske lidelser (N) Unge under 25 år pct. Mellem år pct. I alt pct. Kilde: LG Insight registeranalyse af 208 sager. 25 pct. af de unge med psykiske lidelser har en ikke-dansk/ikke-vestlig baggrund som efterkommere eller indvandrere. Gruppens størrelse svarer nogenlunde til deres LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 10

11 andele af unge på de undersøgte forsørgelsessystemer, hvor 24 pct. af unge under 30 år har en ikke-dansk/ikke-vestlig baggrund i Høje-Taastrup Kommune. Sygdomstyper De unge har mange forskellige former for psykiske lidelser i form af depression, angst, fobier, selvskadende adfærd m.m. Flere af de unge har mere end én psykisk lidelse, og kan f.eks. lide af både depression og angsttilfælde. I tabellen nedenfor er præsenteret forskellige typer af psykiske sygdomme hos de unge opgjort på baggrund af de unges journaloplysninger: Psykiske lidelser Udbredelse Alvorlige sindslidelser (sociopat, skizofren) 13 Depression 43 Angst 55 ADHD 15 Spiseforstyrrelser 5 OCD 16 PTSD 6 Stress 25 Emotionel ustabil pga. stofmisbrug 18 Udviklingshæmmet/dårlig intelligens 15 Autisme/Aspergers syndrom 3 Personlighedsforstyrrelser 7 Fobier 26 Psykisk sårbar 65 Uafklaret 32 Kilde: LG Insight registeranalyse af 208 sager. Skal ikke summe til 208 personer, idet flere personer kan have flere psykiske lidelser på samme tid. Flest unge lider af en depression og angsttilfælde. Derudover er der en forholdsvis stor gruppe unge med ADHD, udviklingshæmmelse eller unge med ringe intelligens. Blandt unge udviklingshæmmede er også unge, som er tilflyttet Høje-Taastrup Kommune som følge af et ophold på Grennessminde. En gruppe unge (mænd) har psykiske lidelser, som skyldes et misbrug af alkohol, hash og/eller narkotika. Misbruget påvirker de unges sindsstemning og deres adfærd opfarende, humørsvingninger, koncentrationsproblemer m.m. En forholdsvis stor gruppe unge er psykisk sårbare. Gruppen dækker over vilde drenge og stille piger, manglende eller lav grad af selvtillid og selvforståelse af egne evner og kompetencer, problemer med hverdagsmestring (f.eks. problemer med at styre/overskue økonomi, organisere hjemlige pligter, indlæringsvanskeligheder og problemer med at fastholde fokus eller koncentration). Undersøgelsen viser, at 34 pct. af de unge har angivet mere end én psykisk lidelse i deres journaloplysninger. 14 pct. har mere end to psykiske lidelser. I tabellen på næste side er de psykiske lidelser kategoriserede i egentlige psykiske sygdomme med diagnoser, psykiske handicap og gruppen af unge, som er psykisk sårbare. Det bemærkes, at de psykisk sårbare unge udgør en stor gruppe af de LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 11

12 unge med psykiske lidelser hele 31 pct. Unge med psykiske handicap udgør 16 pct., mens unge med psykiske sygdomme udgør 53 pct. af de unge. Grupper af unge med psykiske lidelser Psykiske sygdomme som depression, angst, maniodepressivitet (bipolar affektiv lidelse), skizofreni m.m. Psykiske handicap som ADHD, autisme, udviklingshæmmelse Psykisk sårbare unge I alt Kilde: LG Insight registeranalyse af 208 sager. Procent 53 pct. 16 pct. 31 pct. 100 pct. Afdækningsgraden af de unges psykiske lidelser Sagsbehandlerne i Jobcenter Høje-Taastrup har mulighed for at afdække de unges sygdomme ved bestilling af udredninger, undersøgelser og vurderinger fra f.eks. psykolog, psykiater og/eller praktiserende læge. LG Insight har inddelt de unge med psykiske lidelser i tre kategorier efter grader af afdækning: Lægefaglig dokumentation: Omfatter en psykisk lidelse, hvor en psykolog eller en psykiater har stillet en diagnose på baggrund af undersøgelser. Praktiserende læge: Omfatter en psykisk lidelse, hvor det er den praktiserende læge, som har stillet en diagnose uden brug af psykolog/psykiater. Sagsbehandlerens og/eller den unges egne vurderinger: Omfatter unge med psykiske lidelser, hvor det alene er sagsbehandleren og/eller den unge selv, som giver udtryk for, at der er en psykisk lidelse. 47 pct. af de unges psykiske lidelser er diagnosticeret af enten en psykolog og/eller læge med speciale i psykiatri jf. tabellen nedenfor. 22 pct. har alene den praktiserende læges udtalelser som dokumentation for sygdommen, mens 31 pct. baseres på den unges og/eller sagsbehandlerens egen vurdering. I alt er således 47 pct. af de unges psykiske sygdomme lægefagligt dokumenteret/diagnosticeret, mens 53 pct. ikke er dokumenteret af psykolog/psykiater. Afdækningsgrundlaget Diagnose stillet af psykolog eller psykiater Diagnose stillet af praktiserende læge Diagnose stillet af sagsbehandleren og/eller den unge selv I alt Kilde: LG Insight registeranalyse af 208 sager. Procent 47 pct. 22 pct. 31 pct. 100 pct. Når så stor en andel af de unges psykiske sygdomme ikke er tilstrækkeligt udredt, så skyldes det bl.a., at flere kun har været kortvarigt på offentlig forsørgelse, og/eller at udredningen er i gang, men endnu ikke er afsluttet. En stor gruppe unge er psykisk sårbare, hvor sagsbehandlerne ikke har fundet det nødvendigt at få en læge eller en psykolog til at konstatere årsagen til den uhensigtsmæssige adfærd el.lign. Hvis undersøgelsen alene omfatter den gruppe unge, som har været på offentlig forsørgelse i mere end 6 måneder, og som har en psykisk sygdom eller et handicap LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 12

13 (dvs. ikke psykisk sårbare), så er 78. pct. af de unges psykiske sygdomme lægefagligt dokumenteret. 22 pct. er ikke dækkende og lægefagligt dokumenteret. Alvorsgrader Det kan være vanskeligt at graduere alvoren af de unges psykiske lidelser. Samme typer af sygdomme kan have meget forskellige indvirkninger på de unges livsforhold, livskvalitet og muligheder på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Eksempelvis kan depression variere fra typer af nedtrykthed til meget indgribende tilstande, hvor den unge lever i isolation, er selvmordstruet el.lign. Tilsvarende med angst, hvor angst kan vedrøre bestemte forhold/situationer til generaliseret angsttilfælde af meget indgribende betydning for den unges muligheder. For sagsbehandlerne i Jobcenter Høje-Taastrup består opgaven i ikke at fokusere på de sundhedsfaglige termer og diagnoser, men i at se på den psykiske lidelses betydning for funktionsnedsættelse og arbejdsevne. Hvordan kan lægeerklæringer, psykiatriske udredninger og diagnoser oversættes til faktiske funktionsnedsættelser, der evt. kan kompenseres for i beskæftigelsesindsatsen? LG Insight har konstrueret fire kategorier af alvorsgrader, som udtrykker graden af de unges psykiske lidelser i forhold til lidelsens indvirkning på deres muligheder for at få arbejde/uddannelse eller gennemføre et beskæftigelsestilbud: Psykiske sygdomme med meget indgribende betydning: Omfatter unge med svære psykiske lidelser, hvor den unges sygdom ikke gør det muligt at have et arbejde eller gennemføre en uddannelse. Sygdommen udelukker beskæftigelsesfaglige tiltag, og i første omgang har indsatsen alene fokus på stabilisering af den unges sociale hverdagsliv og sundhedsfaglige behandlingsplan. Psykiske sygdomme med nogen betydning: Omfatter unge med alvorlige psykiske lidelser, men hvor sygdommen er under behandling og (indledende) beskæftigelsesfaglige indsatser kan iværksættes med passende skånehensyn. Den unge kan ikke endnu være knyttet til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet på ordinære vilkår, men kan på sigt og med flerfaglige indsatser (både socialfaglige, sundhedsfaglige og beskæftigelsesfaglige tiltag) få uddannelse og/eller arbejde. Psykiske sygdomme med afklaret/varig betydning: Omfatter unge, hvor den psykiske lidelse er afdækket og har en varig karakter (f.eks. ADHD, autisme, udviklingshæmmelse, sindslidelser som skizofreni el.lign.). En gruppe skal pensionsafklares og tilbydes social aktivering, mens andre kan magte et fleksjob. Psykiske lidelser med lidt betydning: Omfatter unge, hvor den psykiske lidelse kun har begrænset indvirkning på de unges ressourcer (f.eks. sårbare unge). Måske kan job eller uddannelse endda være lindrende for den unges lidelse f.eks. lettere tilfælde af depression, fobier, angst, OCD, spiseforstyrrelser el.lign. Uafklarede unge: Omfatter unge, hvor sygdomstyper og alvorsgrader endnu er diffuse, og hvor afdækning er eller snarest bliver iværksat. Det er typisk unge, som kun LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 13

14 har været i (sygedagpenge)systemet i kort tid, eller hvor den psykiske lidelse først for nylig er blevet iagttaget af sagsbehandleren eller den uge selv. Alvorsgrader Psykiske sygdomme med indgribende betydning Psykiske sygdomme med nogen betydning Psykiske sygdomme med lidt betydning Psykiske sygdomme med afklaret/varig betydning Uafklarede unge med psykiske sygdomme I alt Kilde: LG Insight registeranalyse af 208 sager. Procent 12 pct. 23 pct. 34 pct. 18 pct. 13 pct. 100 pct. 12 pct. af de unge vurderes at have så alvorlige psykiske lidelser, at beskæftigelsesfaglige hensyn og tilbud må afvente resultater af behandling hos psykolog, medicinsk behandling og socialfaglige tilbud (f.eks. støttekontaktordninger, botilbud under socialpsykiatrien, misbrugsafvænning el.lign.). 23 pct. har psykiske lidelser med nogen betydning, hvor der kan iværksættes delvise og skånsomme aktiveringstiltag. I disse sager er der fortsat behov for sundhedsfaglige og socialfaglige tilbud, men disse kan kombineres med (begyndende) aktivering, hvor den unge tilbydes job/uddannelsestilbud på særlige vilkår. En gruppe unge har psykiske lidelser/handicap, som er permanente, men hvor der mangler den endelige placering af den unge i rette forsørgelsessystem og med et tilbud, som matcher den unges interesser og muligheder. En gruppe af disse unge er under afklaring til førtidspension, mens andre kan revalideres til anden beskæftigelse eller få arbejde på særlige vilkår evt. fleksjob. 34 pct. af de unge har kun milde former for psykiske lidelser. Deres sygdomme kan være af meget varierende omfang og betydning, ligesom der også kan være sygdomme, som dækker over andre problemforhold i de unges tilværelse. Tilbud om job, uddannelse eller aktivering kan måske ligefrem være hjælpende på de unges sygdomsforhold/-opfattelser. Endelig er der en gruppe unge 13 pct. som endnu ikke er afklaret. De unges tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight har i gennemgangen af sagsoplysningerne undersøgt de unges arbejdsmarkedskompetencer og uddannelseskompetencer. Denne viden er interessant og relevant i forbindelse med udvikling af beskæftigelses- og uddannelsesfaglige strategier og indsatser for gruppen af unge, som allerede eller på sigt kan tilbydes forskellige former for beskæftigelsesfaglige tilbud. De unge med psykiske lidelser har meget forskellige baggrunde fra arbejdsmarkedet. 18 pct. af de unge har meget arbejdsmarkedserfaring (mere end 3 år), mens 30 pct. har nogen erfaring. 52 pct. af de unge har aldrig været i ordinært arbejde. Det er, ikke overraskende, især unge over 25 år på sygedagpenge, som har den største LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 14

15 Tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet Har tidligeree haft mere end 5 års ordinær beskæftigelse Har tidligeree haft mellem 3-5 års ordinær beskæftigelse Har tidligeree haft mellem 1-3 års ordinær beskæftigelse Har mindre end 1 års ordinær beskæftigelse Har ingen ordinær arbejdsmarkedserfaring Kilde: LG Insight registeranalyse af 208 sager. erhvervserfaring. De unge mænd har mindre erfaring fra både uddannelsessystemet og fra arbejdsmarkedet end kvinderne. De unge har arbejdsmarkedserfaring fra mange forskellige brancher, fagområder og attraktivitet (f.eks. uddannelser og erfaring indenfor flaskehalsområder). Ca. 60 pct. af de unge har været ansat som ikke-faglærte indenfor servicefagene, bygge- og anlæg og indenfor detailsektoren. 40 pct. har været beskæftiget som faglærte primært indenfor hotel/restauration, administratio on og detailsektoren. Sammenvejet karakteriseres de unges adfærd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet (men også i aktiveringstilbuddene) af mange forløb med bristede forudsætninger. De unge har kun kortvarige tilknytninger til forskellige tilbud, og dropper ud på grund af sygdom eller andre forhold. Det gør sig primært gældende for de unge på kontanthjælp, mens de unge på sygedagpenge (både over og under 25 år) har meget mere stabile beskæftigelsesforløb. Undersøgelsen viser også, at mænd med psykiske problemer fylder mest i kontant- Hele hjælpssystemet, og at de næsten permanent har været på offentlig forsørgelse. 68 pct. af unge uden ordinær erhvervserfaring udgøres af mænd, ligesom mænd med psykiske lidelser, uden ordinærr erhvervserfaring og uden en erhvervskompe- tencegivende uddannelse, udgør 32 pct. af alle unge i målgruppen. Procent af unge med psykiske lidelser 8 pct. 10 pct. 17 pct. 13 pct. 52 pct. 110 unge har ingen ordinær arbejdsmarkedserfaring overhovedet 29 unge har begrænset/nogen arbejdsmarkeds- erfaring 69 unge har megen arbejdsmarkeds- erfaring De unges kompetencer og uddannelsesparathed Uddannelsesegnede unge under 25 år uden forsørgerpligt skal ifølge lovgivningen have uddannelsespålæg om at søge ind på en uddannelse. For unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse skal Jobcenter Høje-Taastrup afsøge mulighederne for, at den unge kan påbegynde uddannelse. Der er således i lovgivningenn fokus på, at de unge, der er uddannelsesegnede (eller kan blive det), skal gå uddannelsesvejen. I registeranalysen har der derfor været særlig fokus på uddannelsesmotivation og kompetencer blandt de unge. LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 15

16 42 unge er ikke uddannelsesegnede, men har evt. brug for særligt tilrettelagte uddannelses- forløb (STU, EGU) 25 pct. af de unge med psykiske lidelser har gennemført en erhvervskompetence- (kontor, givende uddannelse. Der er primært tale om erhvervsfaglige uddannelser SOSU og inden for køkken/levnedsmiddel) og korte/mellemlange uddannelser (pædagog, sygeplejerske). Gruppen af unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse domineres af kvinder mellem år. 52 pct. af de unge med psykiske lidelser har tidligere afbrudt et uddannelsesforløb, heraf mere end 3/4 en ungdomsuddannelse. En gruppe unge har også været optaget på en kort/mellemlang eller videregående uddannelse, men har afbrudt denne (årsager til afbrud fremgår sjældent i journaloplysningerne). 15 pct. af de unge er udviklingshæmmede eller har meget dårlig intelligens. I 25 pct. af sagerne fremgår det, at den unge har svært ved at læse, skrive og mangler grund- læggende skolemæssige forudsætninger. Samlet vurderes det, at 35 pct. af de unge med psykiske lidelser og uden erhvervs- en kompetencegivende uddannelse har faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelse, når deres helbred muliggør dette. 40 pct. vurderes ikke at kunne gennemføree en almindelig uddannelse, men uddannelse på særlige vilkår enten en STU (Særligt Tilrettelagtt Uddannelse), en Erhvervsfaglig Grunduddannelse (EGU), eller med specialpædagogisk støtte (SPS). De unges uddannelseskompetencer Procent Har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse 25 pct. Har gennemført en ungdomsuddannelse 37 pct. Har afbrudt et eller flere uddannelsesforløb 52 pct. Udviklingshæmmet/svag intelligens 15 pct. Ordblind eller dårlige skolemæssige forudsætninger 25 pct. Har faglige forudsætninger for at gennemføre en erhvervs- på niveau 40 pct. 35 pct. kompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår Har faglige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse med STU eller EGU Samlet antal unge med behov for specialpædagogisk støtte (SPS) 25 pct. Kilde: LG Insight registeranalyse af 208 sager. 59 unge har brug for at blive kvalificeret til og motiveret for uddannelse (evt. med SPS) 55 unge er uddannelses- og har egnede ikke en erhvervskom- uddannelse petencegivende LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 16

17 Unge med komplekse problemer Bekymringen i de unges liv går ikke alene på deres psykiske lidelser, men også på problemer af socialfaglig karakter. Det omfatter i alt 146 personer blandt gruppen af unge med psykiske lidelser eller 70 pct. Generelt er der i journaloplysningerne meget vægt på de sociale forhold i de unges liv. De sociale forhold beskrives som problemer med at skabe og fastholde sociale relationer, praktiske gøremål i hverdagen, koncentrationsproblemer, vende rundt på dag og nat, mange afbrudte job/uddannelsesforløb og uafklaret boligsituation. Hos de unge med psykiske lidelser er sociale forhold en bagvedliggende forklaring, som både kan være et resultat af andre (sygdoms)forhold og/eller en årsag hertil. De unge med psykiske lidelser er karakteriserede ved: Problemer med hverdagsmestring Misbrugsproblemer Kriminalitet Adfærdsrelaterede problemstillinger Svagt socialt netværk Dårlig økonomi og evt. boligsituation Manglende evne til at fastholde job eller uddannelse Koncentrationsproblemer I 21 pct. af sagerne er anført misbrugsproblemer med alkohol, hash eller narkotika. I flere af tilfældene er stort misbrug nævnt som årsag til de psykiske lidelser. Dårlig økonomi spiller en rolle i 35 pct. af sagerne, mens kriminalitet gør sig gældende for 20 pct. af de unge. 35 pct. har behov for boligtræning (støtte/kontakt), og i 45 pct. af sagerne fremhæves familiemæssige problemer. En stor gruppe unge lever isoleret uden daglige kontakter med familie eller venner. I 55 pct. af sagerne fremhæves manglende netværk og personlige relationer. Problemer udover ledighed Misbrug af alkohol, hash, narkotika Økonomi Kriminalitet Bolig og boligtræning Familiemæssige problemer Manglende netværk og sociale relationer Kilde: LG Insight registeranalyse af 146 sager. Procent 21 pct. 35 pct. 20 pct. 35 pct. 45 pct. 55 pct. LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 17

18 Sammenvejet vurdering af de unges problemer I de fleste tilfælde er det ikke alene Jobcenter Høje-Taastrup, som er inde i de unges sag og liv, men også aktører fra det sociale og sundhedsfaglige område. I figuren nedenfor er vist, hvordan de unge befinder sig i et krydsfelt mellem forskellige aktører (forvaltninger) og faglige indsatser. Figuren illustrerer også kompleksiteten i de unges problemforhold og liv, men også udfordringen i beskæftigelsesindsatsen, når denne skal afstemmes efter fler-/tværfaglige strategier. Alle unge på de undersøgte forsørgelsessystemer er omfattet af rettigheder og pligter under LAB-loven, som administreres af Jobcenter Høje-Taastrup. Det er ifølge loven Jobcenter Høje-Taastrup, som er tovholder i de unges sag. Det skønnes, at 48 unge både følger sundhedsfaglige behandlingstilbud og socialfaglige tilbud under Serviceloven. 34 unge får ikke sundhedsfaglig behandling, men får støtte af Social- og Handicapcentret, og 57 unge får sundhedsfaglige tilbud, men får ikke (hvad der fremgår af journalen) socialfaglige tilbud. Ovenstående opgørelse er behæftet med nogen usikkerhed. Ikke alle registeroplysninger dækker, om den unge følger behandlingstilbud og/eller får socialfaglig støtte. Det kan skyldes utilstrækkelig registrering eller dække over, at den unge ikke ønsker oplysningerne registreret. Det har også betydning, at tilbud under Serviceloven og i behandlingssystemet som udgangspunkt er frivillige, hvorfor de unge måske nok er tilbudt hjælp, men ikke har ønsket at tage imod denne. LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 18

19 Beskæftigelsesfaglige indsatser til unge med psykiske lidelser styrker, svagheder og anbefalinger I dette afsnit beskrives den aktuelle beskæftigelsesfaglige indsats for unge med psykiske lidelser i Høje-Taastrup Kommune. Der er fokus på indsatsens stærke og svage sider, ligesom der præsenteres anbefalinger til styrkelse af indsatsen. Analysen af den beskæftigelsesfaglige indsats bygger på interview med: - Ansatte i Jobcenter Høje-Taastrup: både sagsbehandlere med ansvar for kontanthjælpsmodtagere, sygedagpenge og ungeindsatsen. Der har været interview med både sagsbehandlere og ledere. - Udvalgte aktiveringsleverandører, hvor unge med psykiske lidelser enten bliver arbejdsafprøvet eller tilbydes aktivering. - Andre aktører bl.a. Social- og Handicapcentret, socialpsykiatrien, Ungdommens Uddannelsesvejledning i Høje-Taastrup m.m. - Der har været afholdt et seminar med deltagelse af repræsentanter fra hele landet med særlig ekspertise i forhold til afdækning/aktivering af personer med psykiske lidelser (Contra A/S, CABI, BOMI i Roskilde og Rødovre Kommune). På mødet blev anbefalinger til en styrket indsats drøftet. Karakteristik af afdækningsindsatsen I Jobcenter Høje-Taastrup har sagsbehandlerne gode muligheder for at bestille lægefaglige undersøgelser, udredninger og vurderinger. Det kan enten være ved indhentning af journaloplysninger fra sygehuse, attester fra den praktiserende læge og/eller speciallæge eller undersøgelser hos psykolog. De interviewede sagsbehandlere gav samlet udtryk for, at deres muligheder for køb af udredninger af psykiske lidelser hos f.eks. psykiater/psykolog var dækkende. For sagsbehandlerne består udfordringen i hverdagen i at tolke de sundhedsfaglige termer og diagnoser i forhold til de faktiske funktionsnedsættelser dvs. hvor meget og hvordan påvirkes de unges arbejdsevne, og kan der eventuelt kompenseres herfor ved støtte, hjælpemidler, kompetenceudvikling el.lign. Sagsbehandlerne giver udtryk for, at vurderingen af de psykiske lidelsers funktionsnedsættende betydning er vanskelig for dem, og de savner bistand og kompetencer hertil. Afdækningen kompliceres typisk ved, at nogle af de unge med psykiske lidelser også har andre problemer i deres liv. De unge lever et usammenhængende og isoleret liv, hvor hverdagen kan sejle med indlæggelser, anholdelser, misbrug af alkohol/stoffer og/eller måske et liv på gaden. I flere tilfælde handler de første skridt om at få skabt kontakt med den unge og få stabiliseret den unges situation. Først herefter kan en helbreds- og arbejdsevneafklaring påbegyndes. I Jobcenter Høje-Taastrup er ansat en (somatisk) lægefaglig konsulent, som også er praktiserende læge. Sagsbehandlerne bruger den administrative læge i kommunen LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 19

20 til at oversætte lægepapirer, vurdere funktionsnedsættelsen og pege på eventuelle muligheder for skånehensyn i aktiveringsindsatsen. Sagsbehandlerne efterspørger mere tid hos den lægefaglige konsulent, ligesom lægens faglige ekspertiser i forhold til psykiske lidelser/sygdomme naturligvis er begrænset. I enkelte tilfælde sker afdækningen af den unges ressourcer og planlægning af job/uddannelse i samarbejde mellem Jobcentret og Social- og Handicapcentret. Det er i de sager, hvor f.eks. en støttekontaktperson er knyttet til den unge, eller hvis den unge er i et botilbud el.lign. Sagsbehandlerne mødes på tværs eller udveksler informationer telefonisk. Begge parter fremhæver den fælles afdækning som positiv, men travlhed i hverdagen gør det vanskeligt at mødes. Sagsbehandlerne har enkelte leverandører, hvor de unge med psykiske lidelser kan blive arbejdsprøvet. Det er bl.a. Espelunden i Herlev, Vestegnens Erhvervscenter, Grennessminde i Høje-Taastrup og Nextjob i Gentofte. Disse tilbud vurderes generelt tilfredsstillende af sagsbehandlerne, men tilbuddene er spredt over et stort geografisk område, og kapaciteten er til tider ikke dækkende. Jobafklaring/erhvervsafklaring i Høje-Taastrup Kommune tilbyder ligeledes arbejdsprøvning til unge med psykiske lidelser. Også her er der til tider venteliste, ligesom tilbuddet ikke er specialiseret til (unge) personer med psykiske lidelser, men omhandler alle målgrupper. Erhvervsafklaring påtænker en specialisering af arbejdsprøvningen i forhold til unge med psykiske lidelser, hvilket sagsbehandlerne også udtrykker stort behov for. Forslaget er endnu kun på tegnebrættet. Arbejdsprøvning af unge med psykiske lidelser er oftest en fortløbende proces, hvor den unges tilstand hele tiden forandres og påvirker den unges muligheder. I disse tilfælde bruges afdækningen løbende, og ressourceprofilen er procesværktøjet, hvor den unges samlede situation beskrives og viden akkumuleres. Sagsanalyserne viser, at afdækningen foretages med regelmæssighed og med en dækkende beskrivelse af de unges job-/uddannelsesressourcer i ressourceprofiler el.lign. I andre tilfælde er den unges situation tilstrækkeligt afdækket og af varig karakter f.eks. unge med ADHD, autisme, udviklingshæmmelse m.m. I disse sager forekommer det unødigt at fortsætte med afdækningstilbud. Der er endvidere brug for at afklare disse sager i forhold til forsørgelsesgrundlag, og hvilken jobaktivitet den unge skal tilbydes (fleksjob eller job på beskyttede værksteder). Endeligt er der en gruppe unge, hvor afdækningen endnu ikke er påbegyndt. Der er tale om unge med korte sygdomsperioder og primært på sygedagpenge eller unge med lettere psykiske lidelser (skrøbelige unge). Der er kun få unge, hvor den psykiske lidelse alene tillægges stor vægt, hvor der ikke er foretaget afdækning af lidelsens betydning for arbejdsevnen. I sidstnævnte tilfælde er den psykiske lidelse ikke det eneste problem, men et af mange andre problemer. LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 20

21 Karakteristik af aktiveringsindsatsen For unge med psykiske lidelser er vejen mod arbejdsmarkedet typisk præget af en mangeårig indsats med mange udsving, tilbagefald og en flerhed af faglige indsatser. Metoder og redskaber i den beskæftigelsesfaglige indsats lader sig ikke beskrive i manualer. Sagsbehandlerne må anvende individuelle løsninger i alle sager løsninger, som oftest må ændres undervejs, fordi den unges psykiske lidelser ændrer sig, og/eller tilbuddet ikke viste sig at være velegnet til den unge. For unge med alvorlige psykiske lidelser skal eventuel aktivering samtænkes og samordnes med tilbud i det sundhedsfaglige system, f.eks. psykologbistand eller behandlingsforløb ved misbrug af stoffer eller alkohol. Social- og Handicapcentret kan desuden have iværksat forskelligt socialfaglig støtte (støttekontaktperson, botræning/- støtte m.m.). Aktivering under Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB-loven) må typisk afvente andre indsatser, eller tilbuddet må i indhold og timetal tilpasses fleksibelt, så tilbuddet tager højde for den unges svingende ressourcer og til andre socialfaglige eller sundhedsfaglige tilbud og hensyn. Sagsanalysen viste, at de fleste unge med en psykisk lidelse ikke havde været i aktive aktiveringstilbud det seneste år. 89 pct. af unge med en lægefaglig diagnose på deres psykiske lidelse havde ikke været i aktivering, mens det var tilfældet for 63 pct. af unge uden diagnose (f.eks. de psykisk sårbare unge). Aktivering unge med psykiske lidelser Psykiske sygdomme med indgribende betydning Psykiske sygdomme med nogen betydning Psykiske sygdomme med lidt betydning Psykiske sygdomme med afklaret/varig betydning Uafklarede unge med psykiske sygdomme I alt Kilde: LG Insight analyse af 208 sager. Procent i aktivering 11 pct. 15 pct. 37 pct. 28 pct. 13 pct. 100 pct. Hovedparten af de unge med psykiske lidelser tilbydes kortvarige vejlednings- og afklaringstilbud 74 pct. 10 pct. af de unge med psykiske lidelser har været i jobtræning og 19 pct. i praktik. 7 pct. har fået et (revaliderings)uddannelsestilbud. Aktivering unge med psykiske lidelser Procent Vejlednings- og afklaringsforløb 74 pct. Jobtræningstilbud 10 pct. Praktik 19 pct. Uddannelsestilbud/kurser 7 pct. Kilde: LG Insight sagsanalyse af 208 sager. Skal ikke summe til 100 pct., idet en person kan have været i flere forskellige tilbud i løbet af et år. I forhold til andre ikke-arbejdsmarkedsparate får de unge med psykiske lidelser meget mere kortvarige (vejledningstilbud) og ikke sammenhængende forløb. Efter endt vejledningskursus stopper aktiveringen almindeligvis, mens den for andre målgrupper leder videre i andre tilbud som f.eks. praktik, jobtræning el.lign. LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 21

22 I interview beretter sagsbehandlerne og aktiveringsleverandørerne om et stort arbejde med at skræddersy aktiveringstilbud til unge med psykiske lidelser. Det vedrører det forberedende arbejde, hvor sagsbehandler og leverandør skal samarbejde om visitation og nødvendige skånehensyn samt det efterfølgende arbejde med at fastholde den unge i tilbud. Sagsanalysen viste da også, at det er almindeligt, at tilbud ikke gennemføres som planlagt, fordi den unge ikke møder op eller har stort sygefravær. Tilbud må også opgives, fordi det viser sig, at den unge har andre og måske større og mere komplekse problemer end forudsat. Sagsbehandlerne efterlyser afdæknings- og vejledningstilbud målrettet unge med psykiske lidelser. De ser gerne, at sådanne tilbud udvikles i et tværfagligt miljø med både social-, sundheds- og beskæftigelsesfaglige elementer, og at rammerne er fleksible med både kollektive og individuelle tilbud. Herved kan unge være knyttede til et tilbud over en længere periode, fordi den unge i dårlige perioder kan modtage individuelle tilbud og i gode perioder følge holdundervisning. Sagsbehandlerne i Jobcentret er ydmyge over for aktiveringsleverandørernes opgave og erkender, at resultater for denne målgruppe ikke skabes hen over natten. De finder dog også, at der er plads til forbedring af indsatsen. Det er især vejledningskurserne, som kritiseres for at være standardiserede, og at leverandørerne ikke har de nødvendige faglige ekspertiser i forhold til unge med psykiske lidelser. Forhold med betydning for kvaliteten af indsatsen Interview med forskellige beskæftigelses-, social- og sundhedsfaglige aktører i Høje- Taastrup Kommune har afdækket forhold, som har betydning for den beskæftigelsesfaglige indsats for unge med psykiske lidelser. Disse er: tværfaglighed og samarbejdsformer specialiserede tilbud til unge med psykiske lidelser specialisering af driftsorganisationen og medarbejdernes kompetencer ressourcer TVÆRFAGLIGHED OG SAMARBEJDSFORMER Indsatsen for unge med psykiske lidelser omfatter typisk mange forskellige aktører og myndigheder, som fysisk og organisatorisk er adskilt og som arbejder under forskellige lovgivninger, faglige traditioner og politisk ledelse. På enkeltsagsniveau vil indsatsen kunne omfatte aktører fra mange områder: I Jobcentret: Sagsbehandleren, som hjælper den unge med tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet (LAB-loven). I Ydelsesservice: Som hjælper den unge med økonomi (LAS-loven). I Social- og Handicapcentret: Som hjælper den unge med at få styr på hverdagslivet gennem støttekontaktordninger, botilbud, træning, misbrugsafvænning m.m. (Serviceloven). LG Insight Unge med psykiske lidelser Jobcenter Høje Taastrup 22