Mål- og handlingsplan for Erhvervsøkonomisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Transkript

1 Mål- og handlingsplan for Erhvervsøkonomisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Michael Christensen Erhvervsøkonomisk Institut Februar 008

2 Side. Indledning Erhvervsøkonomisk Institut blev etableret den. juni 004 ved en sammenlægning af Institut for Regnskab, Institut for Finansiering og Institut for Driftsøkonomi og Logistik. Den. maj 005 blev faggruppen Informatik tilknyttet instituttet. Siden etableringen af instituttet har vi arbejdet efter den Mål- og handlingsplan, som instituttet vedtog i januar 005. Konkret har vi i denne 3 års periode arbejdet med følgende opgaver: - organisering af instituttet, herunder etablering af forskningsgrupper, udpegning af uddannelseskoordinatorer, etablering af fælles ph.d. miljø, omlægning af sekretærernes arbejdsopgaver til specialistfunktioner, etablering af en fælles database for alle instituttets eksterne undervisere samt etablering af intranettet BS Inline - systematisk arbejdet med besættelse af ledige stillinger, hvilket har bevirket en vækst i antallet af nye videnskabelige medarbejdere, samtidig med at staben af medarbejdere, der er rekrutteret internationalt, er steget fra i 005 til ved udgangen af arbejdet målrettet på at opnå flere og bedre publikationer i anerkendte internationale peer-revierwed tidsskrifter. Antal artikler i internationale peerreviewed A tidsskrifter er steget fra 9 i 004 til 8 i gennemført en række temadage og egentlige kurser med emnet Academic Writing med henblik på at ruste instituttets forskere til at blive bedre til at publicere internationalt i de allerbedste tidsskrifter - etablering af CORAL som forskningscenter indenfor Logistik/SCM - indgået forskerskole aktiviteter indenfor Informatik sammen med alle øvrige informatikmiljøer i Danmark og indenfor Regnskab i samarbejde med udvalgte skandinaviske universiteter - reform af vores fagudbud på HA, der bl.a. har betydet en ny struktur med faglig progression og sammenhæng, modernisering af faget Indledende Driftsøkonomi, hvor virksomheden også betragtes i et forsyningskædeperspektiv, integration af IT samt PC-eksamen - revision af vores kandidatlinjer, herunder omlægning til engelsksproget undervisning samt en total revision og omlægning af vores cand. merc. aud. linje mht. struktur og afvikling, ligesom vi har designet uddannelsen således, at den også henvender sig til deltidsstuderende. Også vores kandidatlinje i Informatik er helt nydesignet - systematisk arbejdet med ansøgninger om eksterne bevillinger, hvilket har resulteret i en markant stigning i modtagne eksterne bevillinger.

3 Side 3 Hovedparten af de målsætninger, som vi formulerede tilbage i 005 er blevet nået, og der er derfor behov for en ny Mål- og handlingsplan. Hensigten med dette notat er at beskrive en Mål- og handlingsplan for Erhvervsøkonomisk Institut (BS) for de kommende 3 år (008 0). Udgangspunktet for denne Mål- og handlingsplan er, at vi på BS skal fastholde at være en god arbejdsplads for os selv som medarbejdere og samtidig levere produkter i form af forskning, undervisning og dialog med omverden, hvor kvalitet vægter højere end kvantitet. Kun ved fortsat at sætte en høj standard for fagligheden, vil disse mål kunne nås. En sådan Mål- og handlingsplan skal være konsistent med den overordnede strategi for Aarhus Universitet og for Handelshøjskolen, herunder den udviklingskontrakt som Aarhus Universitet har med VTU. Centrale dele af disse strategier vil derfor blive inddraget nedenfor. Da Handelshøjskolen s strategi kun går til 009, vil der givetvis blive arbejdet på en ny strategi, og instituttets Mål- og handlingsplan skal derfor rumme mulighed for, at der kan ske tilpasninger, således at denne bliver konsistent med en evt. ny strategi for Handelshøjskolen. Samtidig skal Mål- og handlingsplanen tage hensyn til de forandringer der sker i Universitetsverdenen fra institutionel side. Væsentligst er her Danske Universiteters nøgletal (tidligere Rektorkollegiets nøgletal) for forskning, indførelsen af den norske model for forskningskvalitet, forslag til fordeling af basismidler på baggrund af kvalitetskriterier og ikke mindst den nye eksamensbekendtgørelse med krav om kompetencebeskrivelser af vores uddannelser. Denne Mål- og handlingsplan er resultatet af en Strategidag blandt BS ledergruppe den. januar 008 og er godkendt af ASB s Direktion den. marts Forskning Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) har i sin udviklingskontrakt lagt vægt på, at man ønsker at producere fremragende forskning, der er anerkendt og synlig i det internationale forskningssamfund, og som samtidig er relevant og kommunikeret til virksomheder, organisationer og samfund, samt danner grundlag for et højt fagligt niveau i vores uddannelser. BS vil i de kommende 3 år bidrage positivt til, at ASB kan fremstå som en skarp profileret og anerkendt international forskningsinstitution... Baggrund I tabel præsenteres antallet af internationale peer-reviewed publikationer fordelt på de fire forskningsgrupper for perioden 00 til 007.

4 Side 4 Tabel. Antal publikationer i internationale peer-reviewed tidsskrifter på BS Publikationer - Accounting - CORAL - Finance - Informatics Det fremgår af tabel, at der specielt i de seneste år har været en kraftig stigning i antallet af publikationer og faktisk viser det sig, at vi har kunnet fastholde en andel på 75% A publikationer og 5% B publikationer. Stigningen i antallet af publikationer er således ikke sket på bekostning af forskningskvaliteten. I ASB s udviklingskontrakt er målet, at antallet af forskningspublikationer opgjort efter Danske Universiteters nøgletalsmålestok stiger fra, i 005 til,5 pr. VIP årsværk i 008. I tabel angives antallet af forskningspublikationer pr. VIP årsværk for BS: Tabel. Forskningspublikationer pr. VIP årsværk Forskningspublikationer VIP årsværk ,3 6,3 8,6,8,7,5 Det fremgår af tabel, at BS lever op til ASB s målsætning om et nøgletal på,5. Derimod er nøgletallet faldende over de 3 år. Dette dækker bl.a. over, at der i 005 var et ekstraordinært højt antal bidrag til bøger. Derimod er antallet af peerreviewed artikler (inkl. danske) nogenlunde konstant i niveauet artikler pr. år over de 3 år. Som bekendt arbejdes der p.t. fra VTU med at etablere en egentlig model for forskningskvalitet, der bl.a. skal bruges som grundlag for fordeling af forskningsbasismidler til universiteterne. I denne model indgår der 3 kvalitetsnøgletal for forskningen: - forskningsproduktion opgjort efter den norske model - ph.d. gennemførelse - eksterne forskningsindtægter. Arbejdet med at få defineret grundlaget for den norske model er påbegyndt i 008. Dette arbejde omfatter i første omgang at få fastlagt hvilke tidsskrifter og forlag, der skal indgå i modellen, herunder at få besluttet, hvilke tidsskrifter og forlag, der skal tilhøre kategori A (eliten) og hvilke, der skal tilhøre kategori B (resten). Først

5 Side 5 når dette arbejde er tilendebragt, bliver det muligt at vurdere, hvordan BS ligger i forhold til resten af ASB og andre universiteter. Derimod er det muligt at vurdere de andre forskningsnøgletal. I tabel 3 angives antallet af ph.d. afhandlinger på BS sammenlignet med ASB som helhed. Tabel 3. Antal ph.d. afhandlinger på BS i perioden Ph.d. afhandlinger - Accounting - CORAL - Finance - Informatics BS ASB Tabel 3 vidner om et forholdsvist stabilt antal ph.d. afhandlinger om året. Vi forventer dog en moderat stigning i antallet af ph.d. afhandlinger i de kommende år, fordi den væsentligste del af rekrutteringen af nye medarbejdere i 007 har været koncentreret om ph.d. ansættelser. Ved indgangen til 008 har BS 5 igangværende ph.d. studerende, hvoraf er erhvervs ph.d. studerende. Det tredje forskningskvalitetsnøgletal er omfanget af eksterne bevillinger. I tabel 4 angives omfanget af eksterne bevillinger, som BS har modtaget i årene 005 til 007 og sammenlignet med ASB s samlede eksterne bevillinger. Tabel 4. Eksterne bevillinger i perioden Mio. kr Eksterne bevillinger på BS -Accounting -CORAL -Finance -Informatics Eksterne bevillinger på ASB I pct. 0,8 0, %,6 0,3,3 36,8 4 % 6,4 0, 3,0 3, 48,9 3 % Det fremgår af tabel 4, at der har været en pæn vækst i modtagne eksterne bevillinger igennem de 3 år om end BS s andel af ASB s samlede eksterne bevillinger fortsat er lav. I ASB s udviklingskontrakt har man eksplicit anført, at et mål for skolens internationale synlighed er antallet af udenlandske gæsteforskere og undervisere, der besøger ASB. Man har således en målsætning om, at antallet af gæster stiger fra 0 i 004 til 30 i 006 og 50 i 008. I tabel 5 angives antallet af udenlandske gæsteforskere og undervisere, der har besøgt BS i perioden 004 til 008.

6 Side 6 Tabel 5. Antal gæsteforskere og undervisere i perioden 004 til 008 Antal gæster ASB s målsætning (foreløbig) BS bidrager således fornuftigt til realisering af denne målsætning... Målsætninger og tiltag... Forskningsproduktion Instituttet havde ikke i sin tidligere Mål- og handlingsplan kvantitative mål for sin forskningsproduktion, idet vi først og fremmest ønskede at fokusere på den modningsproces, der var nødvendig mht. at få instituttets forskere gjort bevidste om, at forskningen skal være international og rettet mod de bedste peer-reviewed tidsskrifter. Med etableringen af CORAL som center er der opstillet et kvantitativt mål på,0 artikel pr. forskningsårsværk, og tilsvarende vil der blive formuleret kvantitative forskningsmål i forbindelse med, at andre af instituttets forskningsgrupper etableres som centre/laboratorier. Det vil derfor være nærliggende at formulere et overordnet mål for instituttets forskningsproduktion. Det er instituttets målsætning at publicere,5 artikel pr. forskningsårsværk i 009,,75 artikel i 00 og,0 artikel i 0 indenfor de A og B tidsskrifter, som vil komme til at indgå i den norske model.... Internationalt fokus i forskningen Et vigtigt indsatsområde for instituttet er at sikre, at så mange af instituttets forskere som muligt bliver i stand til at offentliggøre deres forskning internationalt, dvs. i form af publikationer i anerkendte internationale peer-reviewed tidsskrifter og ved anerkendte internationale peer-reviewed konferencer. Hver af instituttets forskningsgrupper har allerede udarbejdet ranglister for, hvilke tidsskrifter, man anser for at være de anerkendte tidsskrifter, og som man derfor tilskynder forskningsgruppernes medlemmer til at fokusere på. Derimod har de ikke eksplicit formuleret hvilke konferencer, der er de foretrukne. Et konkret tiltag vil derfor være at få defineret hvilke konferencer, der først og fremmest skal sigtes imod. Det er instituttets målsætning, at alle medarbejdere med forskningsforpligtelse mindst gang om året deltager med et forskningspapir på en anerkendt international peer-reviewed konference indenfor det relevante fagområde.

7 Side 7 For at sikre at ASB bliver en anerkendt international forskningsinstitution, er det vigtigt, at medarbejdere ved BS foruden forskningsformidlingen i form af internationale publikationer og konferencepræsentationer også deltager i forskningssamarbejder internationalt. Det kan f.eks. være i form af forskningsprojekter og coauthorships, medlemskab af faglige organisationer, tidsskriftsredaktioner og udenlandske forskningsråd, fungerer som referees ved tidsskrifter, deltager i bedømmelsesudvalg vedrørende ph.d. og videnskabelige stillinger og fungerer som medlemmer af programkomitéer ved konferencer etc. Det er instituttets målsætning, at videnskabelige medarbejdere med forskningsforpligtelse skal deltage aktivt i internationale forskningssamarbejder...3. Etablering af forskningscentre I 007 fik forskningsgruppen i Logistik/SCM status som et egentligt forskningscenter, og der blev indgået aftale om, at forskningsgruppen i Informatik i 008 får status som et laboratorium. Instituttet ønsker, at forskningsgrupperne i henholdsvis Regnskab og Finansiering opnår den anerkendelse, der ligger i at være centre. Kriterierne for at opnå centerstatus i form af høj og god forskningsproduktion, kritisk masse og et tilstrækkeligt fagligt fokus er til stede i begge grupper. Det er instituttets målsætning, at der i 008 indledes forhandlinger med Direktionen om etablering af centre indenfor forskningsområderne Regnskab og Finansiering...4. Ph.d.-uddannelsen og forskerskoler For yderligere at styrke instituttets internationale forskningsprofil samt for at sikre den fremtidige rekruttering af faste medarbejdere skal instituttet satse målrettet på ph.d.-uddannelsen såvel med hensyn til rekruttering af ph.d. studerende som med hensyn til aktivt at medvirke til at skabe en god ph.d. uddannelse for vores ph.d.- studerende. Instituttet har p.t. 5 ph.d.-studerende, hvoraf 3 er erhvervs ph.d. Dette svarer, til at antallet af ph.d. studerende udgør godt 6% af det samlede antal videnskabelige medarbejdere. Det er instituttets målsætning altid at have en høj bestand af ph.d. studerende svarende til, at mindst 0 % af instituttets stillingsramme er allokeret til ph.d. studerende. Det er instituttets målsætning, at der sker en vækst i antallet af ph.d. studerende med henblik på at kunne bidrage til ÅU s strategi om en fordobling af antallet af ph.d. studerende. Denne vækst skal ske gennem en forøgelse af eksterne bevillinger.

8 Side 8 Dette mål skal bl.a. ses i sammenhæng med instituttets initiativer i retning af at opnå flere og større eksterne bevillinger, jf. punkt..5 nedenfor. Det er vigtigt for instituttet at sikre, at de ph.d. studerende, som vi rekrutterer, kan tilbydes kompetent vejledning på højeste internationalt niveau. Dette er en forudsætning for, at vores ph.d. studerende kan gennemføre deres studium på den normerede tid. Etableringen af og deltagelse i forskerskoler ses som en vigtig opgave for instituttet. Forskerskoler er fortrinsvis med til at systematisere undervisningsudbuddet af ph.d. kurser, hvilket sikrer et ensartet højt niveau på de kurser, som ph.d.- studerende skal følge som en del af deres studium. Hertil kommer, at instituttet skal satse på at tiltrække førende internationale forskere indenfor forskellige fagområder med henblik på at afholde ph.d.-kurser såvel lokalt på instituttet som i forskerskoleregi. Indenfor fagområdet Finansiering har instituttet i flere år deltaget i den nationale Forskerskole i Finansiering, og for nylig er der etableret egentlige forskerskolenetværk indenfor fagområderne Informatik (nationalt) og Regnskab (sammen med Handelshøjskolen i Bergen og Gøteborg Universitet). I Logistik afholdes der lejlighedsvist ph.d. kurser af såvel CORAL s egne medlemmer som af gæsteforskere fra udenlandske universiteter. Det er instituttets målsætning at fastholde sin deltagelse i ph.d. skole samarbejder og løbende sikre, at vores ph.d. studerende får tilbud om relevante ph.d. kurser på højeste akademiske niveau som led i deres ph.d. uddannelse. Konkret vil hver af instituttets 4 forskningsgrupper udbyde eller deltage i udbud af mindst ph.d. kurser pr. år. Instituttet er opmærksom på, at der kan tilbydes nye fleksible muligheder for ph.d. studerende. Således har vi som de eneste på ASB haft en 4+4 ph.d. studerende, der færdiggjorde sin afhandling i 007, og vi har i 007 ansat endnu en 4+4 ph.d. studerende. Vi vil også være opmærksomme på, at 3+5 ordningen giver mulighed for at rekruttere ph.d. studerende på et meget tidligt tidspunkt i de studerendes studieforløb. Tilsvarende vil vi sætte fokus på markedsføringen af forskningspraktikordningen, ligesom vi allerede i 007 har etableret den første Master Class indenfor Logistik/SCM. Det er instituttets målsætning at sætte fokus på rekrutteringsprocessen af ph.d. studerende bl.a. gennem intensiv markedsføring af forskningspraktikordningen på cand. merc. og ved etablering af Master Classes...5. Eksterne bevillinger Igennem den seneste tid er der rettet større fokus mod, at universiteterne i højere grad end tidligere skaffer eksterne bevillinger udover STÅ og forskningsbevillinger, ligesom konkurrencen om de offentlige midler bliver skærpet i de kommende år.

9 Side 9 Instituttet vil derfor motivere alle forskningsmedarbejdere til systematisk at søge forskningsstøtte bredt hos såvel offentlige som private instituttioner og fonde enten enkeltvis eller som forskningsgrupper, ligesom instituttet vil stille de nødvendige ressourcer til rådighed for at hjælpe forskningsmedarbejdere med ansøgninger etc. Eksterne bevillinger opfattes her bredt i form af såvel finansiering af professorstillinger, etablering af centre, erhvervs ph.d.er, FSE bevillinger etc. Det er instituttets målsætning, at eksterne bevillinger skal gives høj prioritet i fremtiden med henblik på at vi opnår flere og større eksterne bevillinger. Således vil der blive stillet krav om, at alle medarbejdere med forskningsforpligtelse mindst gang har ansøgt eller har deltaget i mindst ansøgning om ekstern forskningsstøtte over en 3 årig periode...6. Research portfolio I forbindelse med den årlige MUS udarbejder alle medarbejdere med forskningsforpligtelse en Research Portfolio, der bl.a. beskriver afsluttede, igangværende og påtænkte forskningsprojekter. Denne Research Portfolio danner baggrund for fastlæggelse af den enkelte forskers eget benchmark for sin forskning. Det er instituttets målsætning, at hver enkelt medarbejders forskningsindsats måles op imod et årligt aftalt individuelt benchmark baseret på medarbejderens Research Portfolio, der danner baggrund for eventuelle omfordelinger mellem de arbejdsopgaver, som ligger på instituttet. Sådanne omfordelinger vil bl.a. også basere sig på medarbejderens Teaching Portfolio...7. Rekruttering I løbet af de første 3 år af instituttets levetid er det lykkedes at få besat rigtig mange ledige stillinger, således at den nuværende stillingsramme stort set er udnyttet. Det er instituttets målsætning, at stillingsrammen som udgangspunkt skal være udnyttet, og at evt. ledige stillinger opslås kontinuerligt. For alle nyansættelser vil der blive stillet krav om et internationalt fokus i forskningen. Således skal alle ph.d. afhandlinger skrives på engelsk og bestå af selfcontained artikler, og ved besættelse af adjunkt- og post.doc. stillinger prioriteres forskningspotentialet. Ved besættelse af faste stillinger på lektor og professorniveau vil der blive lagt vægt på, at ansøgere kan dokumentere en høj forskningsindsats på internationalt niveau, har erfaring med forskningsledelse og har en positiv record mht. at opnå eksterne bevillinger samt har gode undervisningsmæssige kvalifikationer.

10 Side 0 Det er instituttets målsætning, at stillingsopslag af faste videnskabelige stillinger sker internationalt og som brede opslag med henblik på at rekruttere de bedste forskere. MSO professorater opslås dog med speciel fokus på de særlige opgaver, som skal varetages. Bedømmelsesudvalgene skal være repræsenteret af internationalt anerkendte forskere...8. Forskningsformidling Instituttet prioriterer forskningsformidling højt ikke kun i form af videnskabelige publikationer, men også i relation til det danske samfund. Instituttet har en dynamisk hjemmeside, der løbende beskriver de aktiviteter, som instituttet har, ligesom det er vigtigt, at instituttets medarbejdere deltager i den offentlige debat. Det er instituttets målsætning, at vi i fremtiden i forbindelse med offentliggørelse af forskningsresultater, der kan have en selvstændig interesse for det omgivende samfund, forsøger at opnå pressedækning heraf med henblik på at få BS og ASB anerkendt som en seriøs forskningsinstitution indenlands. En sådan markedsføring skal også ses som et tiltag til at opnå flere eksterne bevillinger. 3. Undervisning I ASB s udviklingskontrakt ønsker man et internationalt studiemiljø samt internationalt fokus og indhold i alle uddannelser uanset hvilket sprog, de udbydes på. Hertil kommer, at man ønsker en vækst i antal optagne studerende på såvel bachelor- som kandidatuddannelserne svarende til hhv. 0% og 5% om året i årene fra 005 til 008. Samtidig ønsker man at beskæftigelsesfrekvensen for ASB s dimittender er højere end gennemsnittet og at gennemførelsestiderne på vores uddannelser kan holdes intakte på hhv. 3, år på bachelor- og,5 år på kandidatuddannelserne. Disse nøgletal er i overensstemmelse med de kvalitetsnøgletal for uddannelse, som indgår i den kvalitetsnøgletalsmodel, der i fremtiden skal danne baggrund for tildeling af basis forskningsmidler. Heri har man nemlig valgt følgende 3 kvalitetsnøgletal: - dimittenders beskæftigelsesgrad - studiegennemførelse på kandidatuddannelserne - studiegennemførelse det. år på bacheloruddannelserne 3.. Baggrund Instituttet udbyder p.t. 6 cand. merc. linjer indenfor fagområderne Finansiering, Revision, Logistik, Økonomistyring, Informatik og en kombination af Finansiering

11 Side og Udenrigshandel, der alle med undtagelse af linjen i Revision udbydes på engelsk fra september 008. Hertil kommer en række bachelorfag på såvel dansk som engelsk, HA(it) uddannelsen samt 4 HD-specialer i henholdsvis Finansiering, Finansiel Rådgivning, Regnskab og Logistik samt udbud af forskellige ph.d. kurser. Desuden udbyder instituttet en række fag til andre institutter og fakulteter ved Aarhus Universitet, bl.a. ITKO uddannelsen, Master i IT, cand. techn. merc. og diverse bachelorfagpakker. For vores kandidatlinjer (inkl. ITKO) udgjorde fastlærerdækningen i %, mens den på bachelor var 54 % og på HD 38 %. Denne fordeling anser vi for at være hensigtsmæssig, og den afspejler til fulde den norm for fastlærerdækning, som ASB tidligere har benyttet ved fordelingen af stillinger til institutterne, hvor man har opereret med en fastlærerdækning på 80% på kandidatlinjerne og 50% på bacheloruddannelserne. I tabel 6 angives for 007 fastlærerdækningen på dagstudierne fordelt på instituttets 4 forskningsgrupper, dvs. ekskl. HD og Master uddannelser. Tabel 6. Fastlærerdækning fordelt på forskningsgrupper i 007 Undervisningsopgaver Ressourcer Forskel Fastlærerdækning Accounting % CORAL % Finance Informatics % 79 % I alt % Hvis vi sammenligner med 006, hvor fastlærerdækningen på kandidatuddannelserne var 79% og bacheloruddannelserne var 54%, kan vi se, at der er sket en markant stigning i fastlærerdækningen i 007, hvilket afspejler, at vi har ansat mange nye medarbejdere i 007. BS varetager en meget betydelig del af undervisningen på de erhvervsøkonomiske uddannelser. I tabel 7 angives antallet af studerende samt BS s andel af det samlede antal studerende på ASB. Tabel 7. Antal optagne studerende samt BS s andel for årene Kandidatlinjer BS andel af ASB optag HD. dels specialer BS andel af ASB optag % 56 % 57 % 55 % 53 % 5 % % 53 % 6 % 6 % 68 % 67 % Det ses således af tabel 7, at BS optager over halvdelen af alle ASB s økonomistuderende, og at specielt andelen af HD. dels studerende er vokset betydeligt

12 Side igennem perioden, således at vi nu underviser ⅔ af alle skolens HD. dels studerende. Tilsvarende angives i tabel 8 antallet af dimittender, som BS har produceret opgjort absolut samt i forhold til den samlede dimittendproduktion på ASB. Tabel 8. Antal dimittender samt BS s andel for årene Kandidatlinjer Andel af ASB dimittend HD. dels specialer Andel af ASB dimittend % 48 % 47 % 50 % 5 % 54 % % 59 % 5 % 53 % 58 % 65 % For at få et overblik over gennemførselsprocenterne angives disse fordelt på de enkelte uddannelser i tabel 9. Tabellen angiver gennemførselsprocenterne efter 3 års studier, dvs. i den første kolonne angives, hvor stor en procentdel af optaget fra 000, der har afsluttet uddannelsen 3 år senere, dvs. i september 003, ligesom den sidste kolonne angiver, hvor stor en procentdel af optaget i 004, der har afsluttet deres studie i september 007. Tabel 9. Gennemførselsprocenter for BS s uddannelser HA(dat) 53,6 39, 33,3 49, 53,5 CM (FIN) CM (ØKO) CM (DAT) CM (AUD) CM (LOG) M.Sc. (FIB) 5, 66,7 59,5 49, 54, 39,7 5,9 64,7 75,0 5, 53,9 40, 73,5 60,7 75,6 46,3 66,7 37,7 6, 79,6 78,6 6, 8,0 36, 60,4 7, 66,7 55,9 75,9 40,5 HD(F) HD(L) HD(R) 40,0 3,3 6,6 44,7 46,9 79,0 38, 57,9 7,0 66,7 78,6 80, 69,7 66,7 85,7 Det er svært at se noget mønster i disse gennemførselsprocenter, men set i lyset af at gennemførselsprocenten indgår som et kvalitetsnøgletal i VTU s kvalitetsmodel for allokering af basisforskningsmidler må man konkludere, at der er betydelige forbedringsmuligheder. Man skal dog også notere sig, at lave beståelsesprocenter i nogle tilfælde er udtryk for, at vores kandidater påbegynder et job inden de har afsluttet deres kandidatgrad, dvs. at lave beståelsesprocenter i nogen grad er forenelige med høje beskæftigelsesgrader f.eks. inden for revisionsområdet.

13 Side Målsætninger og tiltag 3... Undervisningsaktivitet Målsætningen for instituttets undervisning er, at den skal være forskningsbaseret, fagligt up-to-date, og struktur- og organiseringsmæssigt moderne med inddragelse af IT og moderne undervisnings- og evalueringsformer. Instituttet skal løbende evaluere de uddannelser, som vi udbyder, og forbedre og tilpasse disse til de krav og ønsker, som samfundet og aftagervirksomhederne har. En medarbejder med forskningsforpligtelse skal som tommelfingerregel undervise i, hvad der svarer til et fag på 0 ECTS (54 timer på kandidatstudierne) samt løbende være vejleder på ca. 8 hovedopgaver. Hertil kommer eksamensaktiviteter og ad hoc undervisningsaktiviteter, som kan være svære at planlægge. Den samlede undervisningsnorm er p.t. 535 AT. Det er op til hver enkelt medarbejder at sikre, at vedkommende ikke påtager sig yderligere undervisningsforpligtelser. Kravet om at der maksimalt kan overføres 00 timer til det efterfølgende undervisningsår fastholdes Revision af eksisterende uddannelser Instituttet har igennem de seneste 3 år haft alle kandidatlinjer til revision, ligesom vores udbud af fag på HA er blevet revideret. Af de uddannelser som BS har ansvaret for mangler vi kun at gå HA(it) igennem med henblik på en revision. Det er instituttets målsætning at der i foråret 008 gennemføres en revision af HA(it) med henblik på at sikre, at denne uddannelse er up-to-date og afspejler de krav om faglig standard, som tilsvarende uddannelser såvel nationalt som internationalt, har. Hertil kommer, at alle vores uddannelser løbende evalueres og tilpasses til nutidens krav og aftagernes ønsker. F.eks. har vi etableret en egentlig sparringsgruppe omkring cand. merc. aud. uddannelsen med repræsentanter for de 4 store revisionsselskaber. Men set i lyset af de forholdsvis lave gennemførselsprocenter i tabel 9, er der ingen tvivl om, at der vil være fokus på, at få en forbedring af disse. Det seneste tiltag med fastlæggelse af en 5 måneders frist for aflevering af kandidatafhandlinger er et tiltag i denne retning. Det er instituttets målsætning løbende at evaluere vores uddannelser og fag med henblik på at sikre, at disse til enhver tid afspejler en faglig standard på linje med sammenlignelige uddannelser nationalt og internationalt og samtidig er i overensstemmelse med de krav, som vores aftagervirksomheder stiller. Konkret vil vi i 008 etablere et aftagerråd for hver af vore kandidatlinjer repræsenteret ved erhvervsfolk ud fra samme model, som vi allerede har for cand. merc. aud.

14 Side Nye uddannelser I den kommende tid skal instituttet deltage i udviklingen og undervisningen af diverse fagpakker til bl.a. ISEK og udvalgte bacheloruddannelser på ÅU. Hertil kommer, at vi får en afgørende rolle i forbindelse med rekonstruktionen af HD. del. Det er instituttets målsætning, at vi vil bidrage til udvikling af og undervisning i instituttets kernefag på uddannelser, der er en følge af ÅU s fusionsafledte initiativer om uddannelser på tværs af fakulteter. Det er instituttets målsætning fortsat at bidrage til udvikling af og undervisning i erhvervsøkonomiske fag på ASB s sprog- og kommunikationsuddannelser. Det er instituttets målsætning at spille en betydelig rolle i rekonstruktionen af HD. del. Instituttet gennemførte i 006 en HA reform vedrørende de HA fag, som vi udbyder. I efteråret udbydes valgfag efter den nye reform, og instituttet vil derfor i foråret 008 udvikle nye HA valgfag med henblik på at kunne tilbyde en bred og attraktiv valgfagspakke, der dels lever op til kravene om, at de studerende nu skal have valgfag svarende til 0 ECTS, dels er med til at markedsføre instituttets kandidatlinjer. Det er instituttets målsætning, at der fra og med efteråret 008 udbydes mindst valgfag (svarende til min. 0 ECTS) indenfor hvert af instituttets 4 fagområder. Af nye tiltag vil instituttet arbejde på udvikling af en Master i Finansiering med fokus på finansiel ledelse. Vi tror, at der er et marked for en efteruddannelse på masterniveau til den finansielle sektor, som er den sektor der bruger flest penge på at efteruddanne deres medarbejdere. Hertil kommer, at HD-FR uddannelsen formentlig gennemgår en justering i 008, således at der kun udbydes af de oprindelige 4 spor, nemlig kunderådgivningssporet, og dermed vil der også være behov for en overbygning til denne uddannelse med fokus på finansiel ledelse. Det er instituttets målsætning at udvikle og udbyde en Master i Finansiering med studiestart i september Eksterne undervisere Med den meget store andel af skolens studerende, som optages på vores uddannelser, og med de ovenfor anførte fastlærerdækninger, er det klart, at BS er nødsaget til at benytte sig af mange eksterne undervisere. I 006 har eksterne undervisere undervist tilsammen mere timer hos os, og vi har ved indgangen til 008 i alt 89 eksterne undervisere.

15 Side 5 Det er en meget stor udfordring at kvalitetssikre disse eksterne undervisere, hvilket der stilles krav om i forbindelse med akkrediteringer. Instituttet ønsker at sikre en høj kvalitet af vores eksterne undervisere, hvilket gøres gennem en række forskellige tiltag. Disse omfatter bl.a. at der kun ansættes undervisere, der har en kandidatuddannelse, og som har relevant erhvervserfaring i forhold til de fag, de skal undervise i. Desuden gennemfører vi løbende studenterevalueringer, ligesom vi jævnligt er i dialog med underviserne mht. hvilke typer af opgaver, de ønsker at løse for os. Hertil kommer, at vi årligt arrangerer en temadag for disse, hvor de bliver ajourført både med hensyn til aktuelle ændringer på uddannelsesområdet, karakterbekendtgørelse etc., dels får mulighed for at deltage i faglige præsentationer, hvor udvalgte forskere fra instituttet præsenterer igangværende forskningsprojekter. Det er instituttets målsætning, at de eksterne undervisere skal have en høj kvalitet, og at de føler en tæt kontakt til instituttet. Vi vil derfor fortsat tilbyde dem deltagelse i faglige arrangementer, ligesom vi som noget nyt vil afholde lejlighedsvise møder med mindre grupper af disse, hvor der kan sættes fokus på fagspecifikke problemstillinger IT-understøttet undervisning Det er instituttets mål, at det undervisningsforløb, som vores studerende skal gennemgå, skal afspejle den virkelighed, som vi lever i. Det betyder, at vi vil fastholde den integrering af IT og PC'er, som vi allerede har på HA, HD og kandidatlinjerne i logistik og økonomistyring. Erfaringerne herfra skal i det omfang det er hensigtsmæssigt videreføres til de øvrige af vores uddannelser. Samtidig vil instituttet arbejde på at modernisere evalueringsformen i de enkelte undervisningsforløb for at sikre, at den måde vi evaluerer på, er fornuftig og afspejler den virkelighed, som vores studerende vil opleve, når de starter deres karriere i erhvervslivet. Skriftlige eksaminer kan være velegnede til nogle undervisningsforløb, men oftest vil projektlignende eksamensformer evt. med inddragelse af IT relaterede værktøjer være mere virkelighedsnære. Det er instituttets målsætning, at vi vil arbejde med alternative undervisnings- og eksamensmodeller med henblik på at opnå en optimal kombination af faglig indlæring og fleksibilitet under hensyntagen til de tekniske muligheder, som vi har. Når ASB s ressourceallokeringssystem igangsættes, forventes det, at der generelt bliver et større pædagogisk råderum, herunder større fleksibilitet mht. alternative evalueringsformer Teaching portfolio For at sikre, at instituttets undervisere til stadighed er up-to-date med den nyeste pædagogiske udvikling, vil instituttet generelt støtte og motivere undervisere til lø-

16 Side 6 bende at gennemgå pædagogisk kompetenceudvikling. Den teaching portfolio, som alle undervisere i dag udarbejder til deres MUS, giver et godt grundlag for en diskussion af den enkelte medarbejders undervisningssituation. Det er instituttets målsætning, at der i forbindelse med den enkelte medarbejders MUS årligt sættes fokus på aktuelle behov for pædagogisk udvikling Efter- og videreuddannelse På ASB har den enkelte underviser mulighed for at påtage sig undervisning på efter- og videreuddannelsesområdet i EVC regi. Det drejer sig om HD og Masteruddannelser. ASB har haft en stigende vækst på EVC området, der formentlig vil fortsætte i årene fremover. Det betyder, at EVC aktiviteterne i stigende grad er og må forventes at blive konkurrent til vores bachelor-, kandidat- og ph.d. uddannelser. Instituttet har således allerede oplevet begyndende tegn på, at medarbejdere flytter deres undervisning fra de videregående uddannelser til EVC aktiviteter. Det er instituttets målsætning også for EVC området, at undervisningen skal være forskningsbaseret og fagligt up-to-date. Af hensyn til at kunne fastholde et højt fagligt niveau på instituttets bachelor-, kandidat- og ph.d. uddannelser, kan en medarbejders normerede undervisningsforpligtelse kun anvendes til dækning af EVC aktiviteter efter særlig aftale med institutlederen. Instituttet ser dog gerne, at instituttets medarbejdere underviser på EVC aktiviteter uden for deres normerede undervisningsforpligtelse. Da en sådan undervisning i så fald vil være en fritidsaktivitet, tilbyder ASB, at aktiviteten honoreres kontant. For sådanne aktiviteter gælder dog ASB s loft på 500 AT, og det er vigtigt for instituttet at sikre, at loftet på 500 AT overholdes som en beskyttelse af medarbejderens forskning. 4. Dialog med erhvervslivet ASB ønsker i sin udviklingskontrakt at få en styrket dialog med virksomheder, organisationer og samfundet bl.a. gennem mere forpligtende partnerskaber. Konkrete målsætninger er en forøgelse af antallet af erhvervs ph.d. studerende, at mindst 5 % af de studerende har et praktikophold i deres studium, at mindst 70 % af afhandlinger er gennemført i samarbejde med virksomheder og organisationer, større synlighed i den offentlige debat, flere indtægter fra partnerskabsaftaler samt en stigning i antallet af forskerskolenetværk og samarbejdsaftaler om double degree s med udenlandske universiteter. Som nævnt ovenfor har BS konkrete målsætninger om en fortsat høj bestand af ph.d. studerende herunder erhvervs ph.d., fastholdelse og vedligeholdelse af forskerskolenetværk samt en øget fokus på at opnå presseomtale af relevante forsk-

17 Side 7 ningsresultater. Hertil kommer, at instituttet i 007 har bidraget med partnerskabsaftaler mellem ASB og PwC, KPMG, Deloitte og Ernst & Young. Det er instituttets målsætning fortsat at bidrage til dialogen med virksomheder, organisationer og samfundet som hidtil. Konkret vil instituttet arbejde for, at mindst 70 % af instituttets studerende får mulighed for at få en case virksomhed i forbindelse med deres bachelor- og kandidatafhandlinger. 5. Sprogpolitik I henhold til ASB s sprogpolitik har ASB dansk som første sprog og engelsk som andet sprog. Det betyder, at ASB ledes og administreres på dansk, men ASB er forpligtet til at kommunikere på såvel dansk som engelsk til medarbejdere og studerende. Da instituttet fortsat ønsker at rekruttere medarbejdere internationalt, er det nødvendigt at sikre, at de administrative opgaver, som skal varetages af faste videnskabelige medarbejdere, kan varetages også af faste medarbejdere med en anden nationalitet end dansk. Det er instituttets målsætning, at udenlandske medarbejdere, der ansættes i faste stillinger på lektor- og professorniveau, tilegner sig sprogkundskaber indenfor en overskuelig periode, således at disse medarbejdere er i stand til at gøre sig forståelige på dansk og dermed kunne varetage administrative opgaver på instituttet på lige fod med medarbejdere, der har dansk som modersmål. Konkret betyder dette, at medarbejdere, der er rekrutteret internationalt på juniorniveau, i løbet af deres midlertidige ansættelse skal tilbydes deltagelse i danskkurser i et sådant omfang, at de bliver i stand til at forstå, tale og til en vis grad skrive dansk med henblik på, at de har de nødvendige danskforudsætninger til at kunne blive ansat i en fast stilling. Det er instituttets målsætning, at alle internationalt rekrutterede medarbejdere tilbydes deltagelse i danskkurser med henblik på, at de bliver i stand til at forstå og tale dansk og i nogen grad også at kunne skrive dansk. 6. Instituttets værdigrundlag I Aarhus Universitets strategi ønsker man en professionel og sammenhængende ledelse, herunder at have en sammenhængende, brugervenlig og effektiv administration, der understøtter universitetets formål og aktiviteter. Heri ligger at ledelsen skal være åben, synlig og motiverende.

18 Side 8 På BS vil vi fastholde den værdibaserede ledelsesform, som har været praktiseret igennem de seneste 3 år. Udgangspunktet for ledelsen af BS er Frihed under ansvar. De værdier som vi gerne vil fremhæve er: - gensidig forpligtelse til ris og ros - respekt for hinandens personlighed og faglighed, hvor dette ikke strider mod vores fælles værdier - vores faglige og personlige kompetencer udvikles og udnyttes bedst muligt - vi arbejder sammen som et hold (team) - fælles opgave at undervise vores studerende (ikke mine/dine studerende) - yde og stille krav til teamet - forpligtelse/ret til at give og modtage hjælp - lydhør overfor kollegaers forslag til forandringer. Udgangspunktet er, at der er stor tillid til den enkelte medarbejder, der får uddelegeret ansvar og beføjelser, og hvor det til gengæld forventes, at medarbejderens handlinger præges af sund fornuft og økonomisk ansvarlighed med udgangspunkt i det fælles værdigrundlag. Samtidig forventes det, at medarbejderen tager ansvar og udviser initiativ. Værdibaseret ledelse tager udgangspunkt i de krav, omgivelserne stiller både de interne og eksterne interessenter og som kan omfatte krav om stor studenter (kunde-)nærhed, kvalitet i forskning, undervisning og dialog med omverden, fleksibilitet mht. arbejdsopgaver, -tid og -sted, omstillingsevne og lokal beslutningskompetence. Det er instituttets målsætning, at den enkelte underviser har ansvar for i samarbejde med uddannelseskoordinatorerne at sammensætte sin undervisningsportefølje under afvejning af egne interesser samt instituttets behov og prioriteringer. Medarbejdertilfredshed spiller en afgørende rolle for, at instituttet kan fungere optimalt med hensyn til de opgaver, som vi skal løse. Det er instituttets målsætning at bibeholde fleksible arbejdspladser for alle medarbejdergrupper, herunder hjemmearbejdspladser. Det er instituttets målsætning, at den administrative support til undervisning og forskning hele tiden skal udvikles, således at forskere og undervisere skal bruge så lidt tid som muligt på administrative opgaver, der ofte kan løses bedre af sekretærgruppen. Det er instituttets målsætning fortsat at afholde årlige MUS forskudt 6 måneder i forhold til medarbejderens fødselsdag med henblik på at sikre størst mulig medarbejdertilfredshed og kompetenceudvikling.