Byer for alle - Randers

Transkript

1 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Byer for alle - Randers Evalueringsnotat Februar 2007

2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Byer for alle - Randers Evalueringsnotat Februar 2007 Dokument nr p Revision nr 0 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt CCR, RLP, HHJ CCR

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 11 Baggrund og formål 2 12 Metode og datagrundlag 2 13 Notatets opbygning 4 2 Kort om projektet 5 21 Den geografiske afgrænsning 5 22 Overordnede mål, delmål og budget 6 23 De igangsatte projekter 7 3 Resultater før og efter på det overordnede niveau Opsummering af hovedresultaterne Statistiske nøgletal 13 4 Resultater før-efter på projektniveau Opsummering af hovedresultaterne Opfyldelse af resultaterne på projekt niveau Området set med beboernes øjne Organisation, Partnerskab og Forankring 28 Bilagsfortegnelse Bilag 1: LFA for Randers Bilag 2: Den fysiske gennemgang P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

4 2 Indhold 1 Indledning Dette notat indeholder resultaterne af delevalueringen af Byer for Alle indsatsen i Randers Kommune, der er iværksat i Randers Nordby - dvs Nordre Fælled (herunder Jennumparken) og Nørrevang Baggrund 11 Baggrund og formål "Byer for alle" indsatsen er en del af den statslige bypolitik, som i dag varetages af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) Det overordnede mål med indsatsen er at sikre en positiv udvikling i udsatte by- og boligområder Indsatsen omfatter fem udvalgte byområder i henholdsvis Randers, Karlebo, København, Ishøj og Høje-Taastrup, hvor der i perioden 2002 til 2007 skal gøres en særlig indsats for at øge beskæftigelsen og integrationen i form at målrettede projekter Centralt i Byer for alle indsatsen er, at der stilles krav om, at der skal etableres lokale partnerskaber Projekterne under "Byer for alle" skal således inddrage private virksomheder og borgerne i løsningen af de enkelte byområders problemer Herudover stilles der krav om, at indsatsen er helhedsorienteret og tværsektoriel En vigtig del af Byer for alle indsatsen er således ligeledes at skabe et bedre samarbejde på tværs af de traditionelle kommunale forvaltningsgrene Formålet med evalueringen Formålet med evalueringen er at måle effekten af indsatsen i de respektive områder Ifølge kommissoriet for evalueringen ønskes "en vurdering af, i hvilket omfang de forskellige projekter når de tilstræbte mål for ændring af det pågældende område" Mere konkret ønsker Integrationsministeriet en før- og efterevaluering af de særlige aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med "Byer for alle" i de respektive kommuner i perioden september 2002 til ultimo 2006 Endelige stilles der krav om, at den afsluttende evaluering skal omfatte både gode og dårlige erfaringer fra områderne og derigennem opstille en model for, hvordan en indsats som "Byer for alle" bedst iværksættes og organiseres Metoden 12 Metode og datagrundlag Evalueringen af Byer for Alle er baseret på Logical Framework Approach (LFA) metoden LFA metoden er udviklet til at systematisere og præcisere P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

5 3 sammenhængen mellem mål, forventede resultater, aktiviteter og ressourcer for projekter LFA metoden kobler den systematiske gennemgang af disse sammenhænge med en struktureret opstilling af indikatorer, der kan vise graden af målopfyldelse, dvs hvilke mål og resultater, der er opnået, samt den række af forudsætninger, der skal være til stede for, at det er muligt at nå de opstillede mål og resultater I forbindelse med opstarten af "Byer for alle" indsatsen har COWI afholdt en workshop i hvert af de fem byområder med det formål at introducere de enkelte projekter til LFA-metoden Projekterne har efterfølgende anvendt metoden på deres projekter, og i den forbindelse præciseret såvel det overordnet formål med projektet som de konkrete mål med de lokale projekter, samt de resultater, der skal produceres for at nå projektmålene I tilknytning hertil har projekterne endvidere formueret den række succeskriterier, der skal være opfyldt for at målene er opnået, samt de indikatorer, som har dannet grundlag for den løbende monitorering af projekternes fremdrift og grad af mål opfyldelse Fokus i denne evaluering er på såvel det overordnede mål niveau (formålet med projektet) som projektmålene, samt erfaringerne med projekternes organisering Datagrundlag Evalueringen er baseret på data genereret på to niveauer Niveau 1 omhandler data vedrørende graden af mål opfyldelse på det overordnede niveau Målene på dette niveau har været ens på tværs af de fem byområder og været at øge integrationen og beskæftigelsen blandt beboerne i det enkelte byområde Som datakilde har vi valgt at anvende Danmarks Statistiks produkt "Statistiske nøgletal på boligområdet", der består af en række standardtabeller og som kan opgøres på frit definerede boligområder Vi har i forbindelse med denne evaluering fået udarbejdet statistiske nøgletal for hver af de fem byområder, som indgår i Byer for alle indsatsen, samt for et boligområde i Esbjerg Kommune Sidstnævnte anvendes i den samlede evaluering, som sammenligningsområde Niveau 2 omhandler data vedrørende graden af mål opfyldelse på projekt niveau Målene på dette niveau har været typisk været forskellig på tværs af de enkelte byområder Data på dette niveau stammer fra: 1 Projekternes årlige statusrapporter 2 Selvevalueringer af særlige succesfulde projekter 3 Løbende møder og afsluttende interview med den overordnede projektansvarlige i hvert af de fem byområder 4 Interview med udvalgte projektledere for de enkelte delprojekter ved afslutningen af projekterne 5 Fokusgruppeinterview med borgere eller beboer rådgivere i de relevante byområder ved opstart- hhv afslutning af projektet 6 Gennemgang af den fysiske/vedligeholdelsesmæssig og arkitektonisk stand af de relevante boligområder ved opstart- hhv afslutning af projektet P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

6 4 13 Notatets opbygning Den samlede evaluering indeholder de tværgående analyser, konklusioner og anbefalinger på tværs af de fem deltagende by områder Nærværende notat er hovedsageligt deskriptivt og vedrører udelukkende Randers Notatet består foruden dette kapitel af tre andre kapitler: Kapitel 2 indeholder en kort præsentation af projektet i Randers Kapitel 3 indeholder en præsentation af data vedr mål opfyldelsen af de overordnede mål med Byer for alle indsatsen i Randers Kommune Kapitel 4 indeholder en præsentation af i hvilket omfang projektet har nået de fastsatte del projektmål Derudover er der to bilag LFA skemaet for projektet i bilag 1 og rapporten fra den fysiske gennemgang af området i bilag 2 P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

7 5 Indhold 2 Kort om projektet Dette kapitel indeholder en kort faktuel beskrivelse af "Byer for Alle" i Randers Kommune Beskrivelsen omfatter en redegørelse for projektets geografiske afgrænsning og for baggrunden for indsatsen i det valgte byområde 21 Den geografiske afgrænsning Randers Nordby udgøres i Byer for Alle-regi af Nordre Fælled og Nørrevang 1 Nørrevang er karakteriseret ved en blanding af boligformer med fritliggende en- og tofamilieshuse samt komplekser med etageejendomme Enfamilieshusene er opført som almennyttigt byggeri i 1948, mens resten af området er opført i perioden fra 1950 og frem gennem 1970 erne Enkelte grunde er bebygget senere Midt i området ligger Nordre Kirkegård og Nørrevangsskolen med tilhørende idrætsanlæg og boldbaner, en børnehave, et fritidshjem og en fritids- og juniorklub samt Skt Andreas kirke Der findes forskellige former for virksomheder og butikker samt et butikscenter Nordre Fælled indeholder Jennumparken, Kaserneområdet samt et erhvervsområde Jennumparken består mest af etageboliger opført i 1960 erne, og senere renoveret med nye tage, nye facader samt forbedrede friarealer Desuden findes et plejehjem, en række ældreboliger samt et rekreativt område Kasernen er opført i slutningen af 1930 erne "Nordby projekter har altid handlet om Jennumparken" (interview, forvaltningen, 11906) I begyndelsen af 1999 afholdt Randers Byråd en konference, hvor man bla diskuterede Randers Nordby Bydelen adskilte sig på en række punkter fra det øvrige Randers: En større koncentration af sociale problemer end i andre bydele Flere voksne på overførselsindkomst end i andre bydele Flere brudte familier og enlige forsørgere end i andre bydele En større andel af flygtninge og indvandrere end i andre bydele Et større antal børn end forventeligt fravælger distriktsskolen 1 Randers Nordby er større - men "mentalt" opfattes Nordbyen som den mest socialt belastede del der afgrænses af Hobrovej, Rådmands Boulevard, Nørre Boulevard, og i mindre grad Dronningborg Boulevard Eller mao området omkring Randers Kaserne, Jennumparken og området omkring Nørrevangsskolen P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

8 6 Større og flere problemer i forhold til børn og unge, og flere anbringelser uden for hjemmet end i andre bydele Opgaven omkring anvendelse af Randers Kaserne er uløst I Randers Nordby bor ca 4000 personer Bydelen kendetegnes ved 2 : at der er mange unge under 16 år Ca 25 pct er mellem 0-15 år I resten af Kommunen udgør de 0-15 årige kun 17 pct at de skoledistrikter, der dækker Nordbyen, repræsenterer ca 50 pct af alle anbringelsessager i Kommunens Familieafdeling at de skoledistrikter, der dækker Nordbyen, repræsenterer ca 45 pct af alle de børn i Randers Kommune, der er visiteret til vidtgående specialundervisning en overrepræsentation af enlige forsørgere sammenholdt med Kommunens gennemsnit at mange beboere er på overførselsindkomst 58 pct er ledige eller uden for ar-bejdsstyrken, mod 32 pct i resten af Randers Ledighedsprocenten er 21 pct i Nordbyen, 8 pct i resten af Randers at den huser Randers Kommunens største koncentration af udenlandske statsborgere (ca 700 pers) 20 pct af beboerne i Nordbyen er indvandrere/efterkommere, mod 5 pct i resten af Randers På denne baggrund udarbejdede Randers kommune i december 1999 en detaljeret projektbeskrivelse for en helhedsorienteret indsats i bydelen Projektbeskrivelsen blev anvendt som grundlag for et fremtidsværksted afholdt i marts 2001 med deltagelse af beboere og andre med berøring til området Projektbeskrivelsen blev herefter revideret og anvendt som grundlag for kommunens Ansøgning om Randers Nordby som modelområde under regeringens byudvalg fremsendt august/september Den 6 november 2002 sættes projektet officielt i gang af borgmester Michael Aastrup Jensen ved en begivenhed på kasernen i området, hvor mere end 3000 borgere inviteres til jazz og hotdogs Projektet igangsættes i praksis fra januar 2003, hvor den første projektkoordinator og medarbejderne i projektsekretariatet ansættes Overordnet mål 22 Overordnede mål, delmål og budget Den overordnede målsætning for projektet lyder: Målet er at forsøge at ændre den beskrevne udvikling, så områderne Nordre Fælled og Nørrevang gøres attraktive, og så de i højere grad appellerer til en bredere del af befolkningen i Randers Kommune Endvidere skal der opbygges et bæredygtigt socialt netværk for beboerne, så man får udnyttet de ressourcer, der allerede eksisterer i området Indsatsen skal være koordineret og derudover 2 Kilde: Slutevaluering Status for Nordbyprojektet under Byer for Alle-puljen, Randers Kommune, Byudviklingsprojektet overgår ifm regeringsskiftet fra By og boligministeriet til Integrationsministeriet og i juli 2002 tilkendegiver ministeriet sin intention om at medfinansiere projektet P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

9 7 handle om at støtte og styrke de enkelte beboere (Ansøgning til ministeriet 2002) For at opnå denne målsætning etablerede man en indsats indenfor skes fokusområder: boligpolitik, beskæftigelse, forhold for børn og unge, områdets fysiske fremtoning, kultur og fritid og image De første ti måneder lå hovedvægten af indsatsen på at få etableret Partnerskabet og afklare kommunale kompetencer i forhold til delprojekterne Endvidere skulle otte medarbejdere ansættes og samkøres med 6 kommunalt ansatte, som blev overflyttet til projektet med nye ansvarsområder Fra december 2003 har projektaktiviteterne fungeret i praksis i kraft af 12 forskellige delprojekter (Tabel 21 nedenfor) I oktober 2002 modtager Randers Kommune det endelige tilsagn om støtte til Nordby projektet fra Integrationsministeriets Byer for alle pulje Det samlede projekt har et budget på ca kr 32 mio, hvoraf ministeriets tilskud udgør kr 15 mio (se tabellen nedenfor) Bevillingerne til de enkelte del-projekter er administreret fleksibelt af ministeriet og kommunen For nogle del projekter har kommunen fået godkendt budgetjusteringer inden for den økonomiske ramme og for andre har ministeriet godkendt en forlængelse af den oprindelige projektperiode til Tabel 21 Puljebevilling til Randers Nordby fra ministeriet Beskæftigelsesindsats Uddannelsesindsats Skole og fritid Videnscenter for integration Sekretariat I alt 45 mio kr 40 mio kr 36 mio kr 24 mio kr 05 mio kr 150 mio kr I overensstemmelse med rammerne for Byer for alle indsatsen er der i forbindelse med indsatsen i Randers Kommune etableret et forpligtende lokalt partnerskab med en lokal erhvervsleder i spidsen, som har fungeret som en slags bestyrelse for projektet 23 De igangsatte projekter Tabellen neden for indeholder en kort præsentation af de projekter, der har været en del af Byer for alle indsatsen i Randers Kommune: Projektmål og succeskriterier Der er i tilknytning hertil formuleret en række projektmål, dvs konkrete delmål og succeskriterier for indsatsen under Byer for alle i Randers Kommune Disse er gengivet i tabellen nedenfor: Projektet har haft 12 del-projekter: P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

10 8 Tabel 22 Konkrete delmål og succeskriterier for indsatsen under Byer for alle i Randers Kommune Projekttitel Formål Succeskriterier Nordbyens JobCenter (afsluttet ) JobBørsen (afsluttet november 2005) Center for Almen Uddannelse (afsluttet ) Fontænen (afsluttet ) Sort Værksted (afsluttet ) At formidle arbejde til beboere i Randers Nordby At etablere personlige og erhvervsrettede vejledningsforløb, der motiverer og aktiverer kontanthjælpsmodtagere til at få tilknytning til arbejdsmarkedet At understøtte ledige i Nordbyen på deres vej i arbejde eller i uddannelse At skabe et værested i området for bla førtidspensionister og ledige over 30 år, der falder uden for andre tilbud At oprette et værkstedstilbud for lokale med benzin i blodet Samkøring af systemerne i AF og kommune Arbejde for en tæt dialog med erhvervslivet for at medvirke til reduktion i ledigheden i Nordbyen Forbedre matchning og opfølgning på de ledige i Nordbyen Afprøve alternative jobformidlere og mentorordninger Øge antallet af formidlede ordinære jobs til ledige med 100 % i projektperioden Øge antallet af formidlede private arbejdsprøvninger, virksomhedspraktikker og introduktionsforløb for ledige i Nordbyen med 100 % i projektperioden Øge antallet af arbejdsprøvninger, der gennemføres med 100 % årligt i projektperioden Løbende have 10 kontanthjælpsmodtagere tilknyttet Alle tilknyttede får et arbejdsprøvningsforløb Minimum 50 % udsluses til ordinære jobs, støttet beskæftigelse eller uddannelse, typisk inden for industri, lager og rengøring mv Arbejde for en tæt dialog med erhvervslivet for at medvirke til reduktion af ledigheden i Nordbyen Forbedre målgruppens personlige kompetencer for at vende tilbage til arbejdsmarkedet Øge motivationen blandt målgruppen for at vende tilbage til arbejdsmarkedet Øge antallet af arbejdsprøvninger i private virksomheder og virksomhedspraktikker for målgruppen med 100 % i projektperioden Forbedre opfølgning på de ledige der bor i Nordbyen Løbende 20 fuldtidspersoner tilknyttet Årlig kontakt til mellem 80 og 100 ledige De tilknyttede ledige har et fremmøde på 90 % på aktiveringsstedet 80 % af de ledige giver udtryk for, at de er tilfredse med CAU's indsats 60 % af de gennemførte arbejdspraktikker fører til ordinært arbejde alternativt fleksjobs 95 % af de virksomheder, som CAU leverer arbejdskraft til giver udtryk for, at de er tilfredse med CAU's indsats Øge livskvalitet for brugerne Opstart af netværksskabende aktiviteter Kurser for frivillige Afholdelse af frivilligmøder En mobilitet videre på 25 % årligt Der skal afstikkes regler for fællesskabets miljø Beboerinddragelse Sørge for at der opstartes - genbrugsbutik 5-10 personer fast tilknyttet genbrugscentralen, herudover flere løst tilknyttet Etablering af et velfungerende værksted med en høj belægningsprocent, stor grad af selvvirksomhed og undervisningsvirksomhed Skabelse af udviklende miljøer med såvel samværs- og samarbejdsformer som forstærkede integrationsmuligheder mellem generationer At styrke målgruppens lærelyst, faglige niveau og selvtillid Ved afslutning af projektperioden er det projektleders ansvar at udarbejde P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

11 9 Projekttitel Formål Succeskriterier Kursusforløb for frivillige (afsluttet ) Ungeslusen, Randers Ungdomsskole (afsluttet ) Ungeslusen, Nørrevangsskolen (afsluttet ) Lektie- og IKT-caféen (afsluttet ) Videnscenter for Integration At dygtiggøre nuværende og kommende ledere, trænere og instruktører og ansatte indenfor generelle færdigheder som ledelse, motivation, integration, markedsføring mv At motivere kommende ledere og kulturaktører gennem kurser i teambuilding, personlig udvikling og kulturarbejde At tilskynde ledere og ansatte til videreuddannelse indenfor specifikke fagområder At kvalificere arbejdet i foreningerne gennem klubudviklingskurser At arbejde målrettet mod involvering af mange unge i foreningsledelse som trænere, instruktører eller ledere At bidrage til en bedre uddannelsesmæssig og social integration af truede unge, så de på længere sigt får mulighed for at blive selvforsørgende og ligestillet andre unge At støtte unge i risikozonen for at droppe ud af såvel uddannelse som arbejdsmarked i at finde og forblive i uddannelse eller arbejde Børn og unge, forældre og bedsteforældre der ikke hjemme har adgang til ITudstyr får med dette tilbud mulighed for at inddrage IT i deres forberedelse til skolearbejdet og arbejdet med egne projekter IT- og medieprojekter skal kunne tilbydes på Nordbyens Bibliotekscenter og Multimediecentret At danne ramme for erfaringsopsamling af integrationsindsatsen på tværs af en indstilling til evt forlængelse af kontrakten At styrke målgruppen til at indgå i et positivt og konstruktivt samarbejde og socialt samvær med andre samt udvikle omgangsformer præget af tillid, engagement og dynamik Øge antallet af indvandrere/flygtninge, der deltager i foreninger med y antal Andelen af voksne, der er medlemmer af foreninger i området, skal stige med 10 % Andelen af børn, der vælger distriktsskolen (Nørrevang), skal stige fra 45 til 55 % i perioden 2002 til 2005 At 75 % af de unge, som deltager i de intensiverede udslusningsforløb, gennemfører eller påbegynder en uddannelse, eller opretholder en tilknytning til arbejdsmarkedet At arbejde intensivt på, at de unge, som indgår i et udslusningsforløb, kommer på en uddannelse eller ansættes i ordinær beskæftigelse At der udvikles metoder og tilgange til udslusningsforløb og mønsterbrydning, der kan benyttes i andre kommuner At de udvalgte unge, som vurderes til at være i risikozonen, indgår i et udslusningsforløb, der via en forstærket vejledningsindsats kommer på en ungdomsuddannelse eller ansættes i ordinær beskæftigelse At 75 % af de udvalgte unge som deltager i de intensiverede udslusningsforløb gennemfører en påbegyndt ungdomsuddannelse eller opretholder en tilknytning til arbejdsmarkedet At der udvikles metoder og tilgange til udslusningsforløb og mønsterbrydning, der kan benyttes i en lignende kontekst i andre kommuner Skolen opnår en central plads i borgernes bevidsthed Skolen i højere grad opfattes som områdets skole og et samlende kulturelt kraftcenter Andelen af børn, der tilvælger skolen skal stige fra 45 % til 55 % i perioden Skolen tiltrækker endnu flere af områdets børn, unge og voksne til at deltage i aktiviteter af udviklende karakter på skolen uden for den almindelige åbningstid Forbedre skolens tiltrækningskraft (image) via større kendskab til skolen og dens faciliteter Erfaringsopsamling og kortlægning af integrationsindsatsen i Nordbyprojektet, samt Byer for alle og Randers, særligt indenfor ungeområdet P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

12 10 Projekttitel Formål Succeskriterier (afsluttet ) Pulje til lokal beskæftigelsesindsats (afsluttet ) Fritids- og Kulturpuljen (afsluttet ) Byer for alle projekter Metodeudvikling At udvikle anvendelsesorienteret "best practice" på integrationsområdet At etablere/udbygge vidensnetværk Vidensformidling At skabe en fleksibel og ubureaukratisk mulighed for at finansiere lokale aktiviteter til fremme af beskæftigelsen At skabe en fleksibel og ubureaukratisk mulighed for at finansiere lokale initiativer til fremme af kultur- og fritidsaktiviteter Indsamle og formidle anvendelsesorienteret viden Udvikling af praktiske værktøjer Rådgive og metodeafprøve Aktive og bæredygtige netværk etableres / skabe netværk Nationalt kendt Formidling af viden om integration i form af foredrag, artikler, hjemmeside og værktøjer Gennemførelse af mindst 5 tværgående fritids- og kulturbegivenheder årligt Udarbejdelse af skemaer til indsamling af info med henblik på løbende registrering og beskrivelse af gennemførte projekter og redegørelse for effekterne heraf og erfaringerne herfra Der etableres nye og varige netværk i området med lyst til at indgå i fremtidige samarbejder Der arbejdes på tværs af forskellige kulturer i området om fælles projekter Kilde: Projektets LFA samt "Slutevaluering: Status for Nordbyprojektet under Byer for Alle-puljen", Randers Kommune, 2006 P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

13 11 Indhold 3 Resultater før og efter på det overordnede niveau Dette kapitel indeholder en beskrivelse af før og efter målingen af resultaterne på det overordnede niveau, dvs af i hvilket omfang Byer for Alle projektet har formået at øge integrationen og beskæftigelsen i de boligområder, som udgør Byer for alle indsatsen i Randers Kommune Udgangspunktshypotesen har været, at det vigtigste middel til integration er øget beskæftigelse, og at beskæftigelsen kan øges ved enten at øge andelen af beskæftigede blandt de nuværende bosatte og/eller ved at tiltrække beskæftigede nytilflytter til områderne Indikatorer Vi har valgt følgende indikatorer for resultaterne på det overordnede niveau: Udviklingen i befolkningssammensætningen fordelt på alder og indvandrere og efterkommere Udviklingen i befolkningens fordeling på arbejdsstilling Udviklingen i antallet af modtagere af indkomstrelaterede ydelser Udviklingen i befolkningens indkomstgrundlag Udviklingen i til og fraflytningen Datagrundlag Datagrundlaget består af "Statistiske nøgletal på boligområder", som er udarbejdet af Danmarks Statistik for de fem boligområder, som Byer for alle omfatter I hver tabel sammenkobles boligområdet med hele kommunen Faktaboks 1 Definition af arbejdsmarkedsbegreber Hele befolkningen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe Arbejdsstyrken omfatter samtlige beskæftigede og arbejdsløse i en bestemt aldersgruppe - her afgrænset til aldersgruppen år Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, som af den ene eller anden grund hverken er arbejdsløse og til rådighed for arbejdsmarkedet eller i beskæftigelse - feks førtidspensionister, personer under uddannelse eller hjemmegående mv Beskæftigelsesfrekvens defineres som antallet af beskæftigede i procent af hele befolkningen P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

14 12 31 Opsummering af hovedresultaterne Befolkningstallet i kommunen som helhed er steget en smule over perioden Nordbyen har dog oplevet et fald i antallet af indbyggere i perioden 2003 til 2006 Mere konkret er der blevet 57 færre indbyggere i byområdet, svarende til et fald på 1,4 procent Kommunen som helhed har oplevet et fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder - her defineret som år på 0,6 procent mens der i byområdet har været tale om en marginal stigning Det må alt andet lige tolkes som en lille fordel for Nordbyen, at der nu er lidt flere personer i den erhvervsaktive alder De gennemsnitlige indkomster er steget lidt mere blandt indbyggerne i Nordbyen sammenlignet med kommunen som helhed Således tjente den befolkning i byområdet i 2004 i gennemsnit kr brutto mod kr i 2002 Målt i procent er der tale om en stigning på 7,7 procent I samme periode er de gennemsnitlige bruttoindkomster i hele kommunen steget en anelse mindre, nemlig med 6,7 procent Dette indikerer altså, at "gabet" mellem Nordbyen og resten af byen langsomt er ved at lukkes Dette gælder også når vi ser på sammensætningen af befolkningen Hvad angår andelen af indvandrere og efterkommere så udgør indvandrere og efterkommere i alt 24,7 procent af samtlige indbyggere i Nordbyen i 2006, mod 5,6 procent af samtlige beboere i kommunen som helhed Der har i perioden været en netto fra flytning af indvandrere og efterkommere fra Nordbyen, mens der i kommunen som helhed har været en netto tilflytning, samtidig med at der også har været en nettotilflytning af personer med danske oprindelse til kommunen som helhed Både Nordbyen og Randers som helhed har altså i dag (2005) en lavere koncentration af indvandrere og efterkommere sammenlignet med 2002 Konkret er der i perioden 2003 til 2005 kommet 101 flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse i byområdet, svarende til en stigning på 88,6 procent Dette tal er større end i kommunen som helhed hvor der er kommet 54,8 procent flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse Også her er der altså sket en reduktion i "gabet" mellem Nordbyen og byen som helhed Selvom både antallet af arbejdsløse og personer udenfor arbejdsstyrken også er steget i perioden, er andelen af befolkningen over 15 år, som er i beskæftigelse steget i både byområdet og kommunen som helhed Betragtes udviklingen i antallet af modtagere af indkomstrelaterede ydelser, kan det konkluderes, at antallet af modtagere er uændret i byområdet mens det er steget i kommunen som helhed Sammenlagt står Nordbyen vurderet på befolkningssammensætningen i dag (2005) bedre rustet til at håndtere sine udfordringer Der er sket fremskridt på en række områder Indsatsen under Byer for alle har - uden at der kan påvises en éntydig sammenhæng - ganske givet haft en positiv indflydelse på at forholdene i Nordbyen har nærmet sig gennemsnittet for Randers en lille smule på de tre år P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

15 13 32 Statistiske nøgletal Nedenfor gennemgås nøgletallene, der ligger bag den overordnede karakteristik i afsnit 31 6,3 procent af samtlige indbyggere i Randers bor i byområdet 321 Befolkningssammensætningen før og efter I 2006 boede der i alt 3964 borgere i byområdet i Randers, som hører under Byer for Alle indsatsen, svarende til 6,3 procent af det samlede antal indbyggere i Randers Kommune, der tæller i alt indbyggere, jf Tabel 31 nedenfor Befolkningstallet i kommunen som helhed er steget en smule, mens byområdet har oplevet et fald i antallet af indbyggere i perioden 2003 til 2006 Mere konkret er der blevet 57 færre indbyggere i byområdet, svarende til et fald på 1,4 procent Tabel 31 Befolkningen fordelt på aldersgrupper i 1/ og 1/ Særskilt for Byer for Alle området og hele kommunen Byområdet Hele kommunen Ændring Ændring Ændring Ændring Antal Antal Antal % Antal Antal Antal % 0-6 år , , år , , år , , år , , år , , år , ,7 65 år og ældre , ,4 I alt , ,4 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske nøgletal på boligområder Den mest markante forskel er, at der i byområdet er kommet 13 procent flere i gruppen år, mens der i kommunen som helhed er kommet 3,1 procent færre i denne gruppe I både kommunen som helhed og i byområdet er der sket et fald i gruppen år og også i gruppen 0-6 år Kommunen som helhed har oplevet et fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder - her defineret som år på 0,6 procent mens der i byområdet har været tale om en marginal stigning Flere unge og færre ældre Betragtes aldersfordelingen i dag, så kan det konstateres, at byområdet adskiller sig fra kommune som helhed ved, at der bor lidt flere børn og unge og færre ældre i byområdet end i kommunen som helhed Mere konkret er 27,1 procent af beboerne i byområdet under 18 år i 2006 mod 20,6 procent i kommunen som helhed P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

16 14 25,0 Byområdet 21,2 Hele kommunen 20,0 19,0 18,2 19,9 15,0 16,2 12,6 12,3 13,5 15,1 16,5 10,9 10,0 8,0 8,4 8,3 5,0 0,0 0-6 år 7-17 år år år år år 65 år og ældre Figur 31 Befolkningen aldersfordeling i 2006 Særskilt for Byområdet og hele kommunen Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske nøgletal på boligområder Hvad angår andelen af indvandrere og efterkommere så udgør indvandrere og efterkommere i alt 24,7 procent af samtlige indbyggere i byområdet i 2006, mod 5,6 procent af samtlige beboere i kommunen som helhed Andelen af indvandrere og efterkommere er særlig stor blandt aldersgrupperne 0-49 år, hvor de samlet udgør 32 procent af samtlige indbyggere i byområdet I kommunen som helhed er dette tal godt 7 procent Den relative aldersfordeling er vist i Figur 32 nedenfor for hhv byområdet og Randers kommune som helhed P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

17 15 40,0 37,4 36,5 35,0 30,8 Byområdet Hele kommunen 30,0 28,6 25,0 25,4 24,7 20,0 15,0 12,4 10,0 5,0 8,1 4,6 8,4 8,2 6,9 3,8 7,5 2,3 5,6 0,0 0-6 år 7-17 år år år år år 65 år og ældre I alt Figur 32 Andelen af indvandrere og efterkommere inden for de enkelte aldersgrupper i 2006 Særskilt for Byområdet og hele kommunen Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske nøgletal på boligområder Den samlede beskæftigelse er faldet i Byer for alle perioden 322 Befolkningens fordeling på arbejdsstilling I perioden 2003 til 2005 er den samlede beskæftigelse i byområdet faldet med 12 personer, svarende til et fald på 1 procent, jf Tabel 32 nedenfor Det svarer til hvad beskæftigelsen er faldet med i kommunen som helhed Tabel 32 Fordelingen af samtlige personer over 15 år på arbejdsstilling 1/ og 1/ Særskilt for byområdet og hele kommunen Byområdet Hele kommunen Ændring Ændring Ændring Ændring Antal Antal Antal % Antal Antal Antal % Selvst og medarb ægtefæller , ,2 Lønmodtager høj/mel niveau , ,6 Lønmodtager grundniveau , ,7 Øvrige lønmodtagere , ,9 Beskæftigede i alt , ,0 Arbejdsløse , ,9 Arbejdsstyrken i alt , ,1 Pensionister , ,1 Øvr uden for erhverv , ,2 Heraf udd søgende , ,2 Uden for arbejdsstyrken i alt , ,9 Befolkningen i alt (> 15 år) , ,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske nøgletal på boligområder Anm: Tallene for 2005 er opgjort ultimo november 2004, dvs ca 2 år efter, at Byer for alle indsatsen er iværksat P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

18 16 Uændret antal arbejdsløse i byområdet Antallet af arbejdsløse er uændret i byområdet, mens det er faldet med 3,9 procent i kommunen som helhed Antallet af personer uden for arbejdsstyrken er faldet i byområdet og steget i kommunen som helhed Denne forskel skyldes hovedsageligt, at der i byområdet er kommet 3,8 procent færre pensionister, mens der i kommunen som helhed er kommet 2,1 procent flere Samlet ses det af Figur 33 nedenfor, at der kun har været små ændringer i andelene af beskæftigede, arbejdsløse og udenfor arbejdsstyrken i perioden Der er stor forskel på niveauerne når byområdet sammenlignes med hele kommunen Konkret er kun 38,3 procent af befolkningen i byområdet i beskæftigelse, mens det tilsvarende tal er 57,6 procent for hele kommunen 70,0 60,0 Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken 56,5 56,3 58,2 57,6 50,0 40,0 38,1 38,3 38,2 38,9 30,0 20,0 10,0 5,3 5,4 3,6 3,5 0, Byområdet Hele kommunen Figur 33 Andelen af befolkningen over 15 år, som er henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken Særskilt for Byområdet og hele kommunen Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske nøgletal på boligområder Betragtes alene udviklingen i beskæftigelsen blandt gruppen af indvandrere og efterkommere, viser det sig, at denne gruppe har oplevet en stigning i antal beskæftigede i såvel byområdet som i kommunen som helhed i den betragtede periode Konkret er der i perioden 2003 til 2005 kommet 101 flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse i byområdet, svarende til en stigning på 88,6 procent, jf tabellen neden for Dette tal er større end i kommunen som helhed hvor der er kommet 54,8 procent flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse Selvom både antallet af arbejdsløse og personer udenfor arbejdsstyrken også er steget i perioden, er andelen af befolkningen over 15 år, som er i beskæftigelse steget i både byområdet og kommunen som helhed, jf Figur 34 nedenfor P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

19 17 Tabel 33 Fordelingen af indvandrere og efterkommere over 15 år på arbejdsstilling 1/ og 1/ Særskilt for byområdet og hele kommunen Byområdet Hele kommunen Ændring Ændring Ændring Ændring Antal Antal Antal % Antal Antal Antal % Selvst og medarb ægtefæller , ,5 Lønmodtager høj/mel niveau , ,5 Lønmodtager grundniveau , ,7 Øvrige lønmodtagere , ,5 Beskæftigede i alt , ,8 Arbejdsløse , ,2 Arbejdsstyrken i alt , ,3 Pensionister , ,8 Øvrige uden for erhverv , ,0 Heraf udd søgende , ,8 Uden for arbejdsstyrken i alt , ,3 Befolkningen i alt (> 15 år) , ,5 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske nøgletal på boligområder Anm: Tallene for 2005 er opgjort ultimo november 2004, dvs ca 2 år efter, at Byer for alle indsatsen er iværksat Således er 35,4 procent af indvandrere og efterkommere over 15 år i beskæftigelse i 2005, mod 32,9 procent i 2003 jf figuren nedenfor 70,0 60,0 61,7 57,3 Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken 50,9 50,0 43,2 46,3 46,6 40,0 30,0 32,9 35,4 20,0 10,0 5,5 7,2 5,9 7,1 0, Byområdet Hele kommunen Figur 34 Andelen af indvandrere og efterkommere over 15 år, som er henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken Særskilt for Byområdet og hele kommunen Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske nøgletal på boligområder P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

20 Indkomstrelaterede ydelser Betragtes udviklingen i antallet af modtagere af indkomstrelaterede ydelser, kan det konkluderes, at antallet af modtagere er uændret i byområdet mens det er steget i kommunen som helhed Tabel 34 Personer på 17 år og derover, der modtager indkomstrelaterede ydelser i 2003 og 2004 Særskilt for Byområdet og kommunen som helhed Byområdet Ændring Ændring Hele kommunen Ændring Ændring Antal Antal Antal % Antal Antal Antal % Arbejdsløshedsdagpenge , ,7 Øvrige dagpenge , ,2 Kontanthjælp , ,8 Reval- og aktiveringsydelser , ,9 Modt af midlertidige ydelser , ,7 Modt af varige ydelser , ,1 I alt , ,3 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske nøgletal på boligområder Interessant i denne henseende er det at konstatere, at antallet af personer på revaliderings- og aktiveringsydelser er faldet i den betragtede etårige periode, mens antallet af personer på arbejdsløshedsdagpenge omvendt er steget Alt andet lige indikerer dette, at flere af de personer, der modtagere indkomstrelaterede ydelser er kommet tættere på arbejdsmarkedet i den pågældende periode Om end det ikke muligt at sige med 100 procent sikkerhed, om der er en egentlig sammenhæng mellem de to tal 324 Indkomstfordeling før og efter En tredje indikator som skal bringes i spil er udviklingen i indkomstfordelingen blandt beboerne i byområdet P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

21 19 Tabel 35 Skattepligtige personer pr 1/ og 1/ på 15 år og derover, fordelt på bruttoindkomst i henholdsvis 2002 og 2004 Særskilt for byområdet og hele kommunen Byområdet Ændring Ændring Hele kommunen Ændring Ændring Antal Antal Antal % Antal Antal Antal % kr kr kr kr kr og mere I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske nøgletal på boligområder Kommunen som helhed og byområdet har oplevet et ensartet fald i antallet af personer der tjener mindre end på ca 7,5 procent Gruppen der tjener mere den er i byområdet steget med 34 procent, mens det tilsvarende tal for kommune som helhed er 17 procent Over halvdelen tjener mindre end kr pr år Indkomstniveauet er forsat betydeligt lavere i byområdet i 2004 end i kommunen som helhed Dette fremgår af nedenstående figur, der viser, at 57,6 procent af beboerne tjener mindre end kr brutto om året, mens det gælder 38,3 procent af beboerne i kommunen som helhed 40,0 35,0 Byområdet Hele kommunen 35,4 30,0 27,4 25,0 20,0 15,0 22,2 17,0 21,3 15,9 14,9 19,1 19,4 10,0 7,3 5,0 0, kr kr kr kr kr og mere Figur 35 Indkomstfordelingen i 2004 Særskilt for Byområdet og hele kommunen Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske nøgletal på boligområder Betragtes de gennemsnitlige indkomster kan det først og fremmest bekræftes, at indkomstniveauet er væsentligt lavere i byområdet Således er gennemsnitlige indkomst i byområdet i 2004 kun ca 3/4 af hvad den er i kommunen som hel- P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

22 20 hed Dog er de gennemsnitlige indkomster steget lidt mere blandt indbyggerne i byområdet sammenlignet med kommunen som helhed Således tjente den bosatte befolkning i byområdet i 2004 i gennemsnit kr brutto mod kr i 2002, jf Tabel 36 neden for Målt i procent er der tale om en stigning på 7,7 procent I samme periode er de gennemsnitlige bruttoindkomster i hele kommunen steget en anelse mindre nemlig med 6,7 procent Tabel 36 Gennemsnitlig bruttoindkomst i 2002 og 2004 fordelt på befolkningen og til- og fraflyttede Indenfor kom Boligområdet Hele kommunen Udenfor kom Indenfor kom Udenfor kom Tilflyttere Fraflyttere Befolkning Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske nøgletal på boligområder Tabellen ovenfor viser endvidere, at for kommunen som helhed er bruttoindkomsten højere blandt fraflyttere end blandt tilflyttere Ses på flytningerne til og fra byområdet er billedet mere blandet Således havde fraflytterne en lavere indkomst end tilflytterne i 2002, mens det modsatte var tilfælde i 2004 Det ser altså ikke ud til, at man har fået stoppet tilflytningen af personer med lav bruttoindkomst (faktisk har de lavere nominel indkomst i 2004 end i 2002) Mens de fraflyttede stadig er bedre stillet end de tilflyttende - dog ikke mere markant end i resten af kommunen P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

23 Til- og fraflytningen Tabel 37 Fordelingen af antallet af personer med dansk oprindelse og indvandrere og efterkommere, som er tilflyttet fordelt på forskellige husstandstyper Særskilt for boligområdet og kommunen som helhed Dansk oprindelse 2005 Ændring Byområdet Indvandrere og efterkommere 2005 Ændring Dansk oprindelse 2005 Ændring Hele kommunen Indvandrere og efterkommere 2005 Ændring Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn Øvrige husstande I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske nøgletal på boligområder Der har i perioden været en netto fra flytning af indvandrere og efterkommere fra Nordbyen, mens der i kommunen som helhed har været en netto tilflytning, samtidig med at der også har været en nettotilflytning af personer med danske oprindelse til kommunen som helhed Både Nordbyen og Randers som helhed har altså i dag (2005) en lavere koncentration af indvandrere og efterkommere sammenlignet med 2002 Tabel 38 Fordelingen af antallet af personer med henholdsvis dansk oprindelse og indvandrer og efterkommer, som er fraflyttet fordelt på forskellige husstandstyper Særskilt for boligområdet og kommunen som helhed Dansk oprindelse 2005 Ændring Byområdet Indvandrere og efterkommere 2005 Ændring Dansk oprindelse 2005 Ændring Hele kommunen Indvandrere og efterkommere 2005 Ændring Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn Øvrige husstande I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske nøgletal på boligområder P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

24 22 Indhold 4 Resultater før-efter på projektniveau Dette kapitel indeholder en vurdering af i hvilket omfang projektmålene er nået Mere konkrete vurderes det, hvorvidt indsatsen i de enkelte projekter har bidraget til at nå det overordnede projektmål, jf kapitel 2: Målet er at forsøge at ændre den beskrevne udvikling, så områderne Nordre Fælled og Nørrevang gøres attraktive, og så de i højere grad appellerer til en bredere del af befolkningen i Randers Kommune Endvidere skal der opbygges et bæredygtigt socialt netværk for beboerne, så man får udnyttet de ressourcer, der allerede eksisterer i området Indsatsen skal være koordineret og derudover handle om at støtte og styrke de enkelte beboere (Ansøgning til ministeriet 2002) Indikatorer Datagrundlag Vurderingen baseres på en vurdering af til hvilken grad det er lykkedes at nå de fastsatte succeskriterier, jf Tabel 41 neden for Datagrundlaget består mere konkret af: 1 Projekternes årlige statusrapporter og den afsluttende Slutevaluering fra Randers kommune 2 Selvevalueringer af særlige succesfulde projekter 3 Løbende møder og afsluttende interview med den overordnede projektansvarlige i hvert af de fem byområder 4 Interview udvalgte projektledere for de enkelte delprojekter ved afslutningen af projekterne 5 Fokusgruppeinterview med borgere eller beboer rådgivere i de relevante byområder ved opstart- hhv afslutning af projektet 6 Gennemgang af den fysiske/vedligeholdelsesmæssige og arkitektoniske stand af de relevante boligområder ved opstart- hhv afslutning af projektet 41 Opsummering af hovedresultaterne 42 Opfyldelse af resultaterne på projekt niveau Den helhedsorienterede tilgang som Byer for alle puljen lagde op til - og de supplerende krav til - udover fokusset på beskæftigelsen - også at sørge for beboer- og frivillig inddragelse, partnerskabsdannelse, mm har ikke bidraget til tydeligheden i projektindsatsen: P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

25 23 "Der har været lidt signalforvirring omkring midlerne i Byer for alle puljen Hovedformålet var beskæftigelse, men der var også stor vægt på at bruge frivillige Men man kan ikke bruge frivillige til at fremme beskæftigelse Der skal de professionelle på banen Arbejdsgiverne vil kun tale med professionelle, der virkelig kan tilbyde noget" (interview, forvaltningen, 11906) Samtidig er det vores vurdering, at projektindsatsen med 12 del-projekter i nogen grad er gået ud af mange forskellige tangenter Færre del-projekter havde givet færre koordinations- og ledelsesudfordringer - og mere fokus I det følgende følger først en oversigt over status på de fastsatte succeskriterier ved projektets afslutning Herefter følger en kort gennemgang af de erfaringer, der er opnået i forbindelse med gennemførslen af de enkelte projekter 421 Status på indsatsen på projektniveau Målopfyldelsesgraden fremgår af nedenstående tabel Tabel 41 Målopfyldelsesgraden Projekt og succeskriterier Nordbyens JobCenter a Samkøring af systemerne i AF og kommune b Arbejde for en tæt dialog med erhvervslivet for at medvirke til reduktion i ledigheden i Nordbyen c Forbedre matchning og opfølgning på de ledige i Nordbyen d Afprøve alternative jobformidlere og mentorordninger e Øge antallet af formidlede ordinære jobs til ledige med 100 % i projektperioden f Øge antallet af formidlede private arbejdsprøvninger, virksomhedspraktikker og introduktionsforløb for ledige i Nordbyen med 100 % i projektperioden g Øge antallet af arbejdsprøvninger, der gennemføres med 100 % årligt i projektperioden JobBørsen a Løbende have 10 kontanthjælpsmodtagere tilknyttet b Alle tilknyttede får et arbejdsprøvningsforløb c Minimum 50 % udsluses til ordinære jobs, støttet beskæftigelse eller uddannelse, typisk inden for industri, lager og rengøring mv d Arbejde for en tæt dialog med erhvervslivet for at medvirke til reduktion af ledigheden i Nordbyen e Forbedre målgruppens personlige kompetencer for at vende tilbage til arbejdsmarkedet f Øge motivationen blandt målgruppen for at vende tilbage til arbejdsmarkedet g Øge antallet af arbejdsprøvninger i private virksomheder og virksomhedspraktikker for målgruppen med 100 % i projektperioden Resultat a Gennemførtes på det tekniske plan i organisationskulturen meget forskellig, men godt kollegialt samarbejde b Fast dialoggruppe med deltagelse af erhvervsliv og fagbevægelse; 430 virksomhedsbesøg på 2 år c Fastholdelsesprocent på 89,5 % for 105 formidlede jobs over en periode på 2,5 år d 30 mentorordninger etableret i e Antallet øget med 256 % f Antallet øget med 462 % g Ibid a 43 kontanthjælpsmodtagere tilknyttet i projektperioden - gennemsnitligt 8 ledige pr kvartal b Alle tilknyttede har været i praktik, sammenlagt 87 korte praktikker c 46,5 % udsluset d Praktikker gennemført (i løbende dialog med ansættelsessted) og 58 møder afholdt med erhvervslivet e Markant og positiv udvikling observeret blandt de ledige (projektleders udsagn) f Tilknyttede vurderes relativt motiverede (projektleders udsagn) g Førmåling ikke gennemført Stigning på 71 % P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC

26 24 Projekt og succeskriterier Resultat h Forbedre opfølgning på de ledige der bor i Nordbyen h Opfølgning minimum én gang om ugen, i alt 184 opfølgninger Center for Almen Uddannelse a Løbende 20 fuldtidspersoner tilknyttet b Årlig kontakt til mellem 80 og 100 ledige c De tilknyttede ledige har et fremmøde på 90 % på aktiveringsstedet d 80 % af de ledige giver udtryk for, at de er tilfredse med CAU's indsats e 60 % af de gennemførte arbejdspraktikker fører til ordinært arbejde alternativt fleksjobs f 95 % af de virksomheder, som CAU leverer arbejdskraft til giver udtryk for, at de er tilfredse med CAU's indsats Fontænen a Øge livskvalitet for brugerne b Opstart af netværksskabende aktiviteter c Kurser for frivillige d Afholdelse af frivilligmøder e En mobilitet videre på 25 % årligt f Der skal afstikkes regler for fællesskabets miljø g Beboerinddragelse h Sørge for at der opstartes - genbrugsbutik i 5-10 personer fast tilknyttet genbrugscentralen, herudover flere løst tilknyttet Sort Værksted a Etablering af et velfungerende værksted med en høj belægningsprocent, stor grad af selvvirksomhed og undervisningsvirksomhed b Skabelse af udviklende miljøer med såvel samværs- og samarbejdsformer som forstærkede integrationsmuligheder mellem generationer c At styrke målgruppens lærelyst, faglige niveau og selvtillid d Ved afslutning af projektperioden er det projektleders ansvar at udarbejde en indstilling til evt forlængelse af kontrakten e At styrke målgruppen til at indgå i et positivt og konstruktivt samarbejde og socialt samvær med andre samt udvikle omgangsformer præget af tillid, engagement og dynamik a i alt 110 ledige tilknyttet - i gennemsnit 24 pr kvartal b Løbende indfriet c Gennemsnitligt 90,3 % d 100 % tilfredse eller meget tilfredse e Store dele af målgruppen for langt fra arbejdsmarkedet til at opnå jobs Enkelte kommet i arbejde, flere påbegyndt uddannelse f Samarbejdspartnere alle tilfredse (ej kvantificeret) a Fontænen besøges 4 hverdage om ugen af mennesker, hvoraf den for enkelte betragtes som et andet hjem b Sociale aktiviteter iværksættes løbende c Foredrag, oplæring og evalueringer gennemføres d Afholdes hver anden måned e Ej målt - Fontænen fungerer ikke i praksis som et beskæftigelsesprojekt f Arbejdsbeskrivelser, vagtplaner, kurser og møder definerer regler g Fx 1 kvartal 2006: 19 opfølgningssamtaler med frivillige Fontænen, 4-6 i caféen, 5 i aktiviteterne og 34 i Genbrugsland h Samarbejde indgået med større kirkelig organisation i Målet er opnået a Målsætningen generelt nået Unge op til 18- årsalderen (godt 300) har primært deltaget i diverse undervisningstilbud, mens det åbne værksted har været velbesøgt af unge og ældre bilentusiaster ( pr år) Hver tredje bruger vurderes at have været af udenlandsk herkomst, og projektets uformelle rammer har medført en integrationsmæssig gevinst, der har imødekommet et latent behov b Projektet har haft svært ved at samle forskellige generationer, da behov og mulighed for at deltage varierer med alderen c Målsætningen opnået d Det har af økonomiske årsager ikke været muligt at videreføre projektet i dets oprindelige P:\57755A\DATA\Final\Final - Randers\Evalueringsnotat-Randersvers1DOC